SSO om Rudolf Broby Johansen og Michael Strunge

Side 1

HF 2. år

Februar 2012 Efterslægten HF

1

Indholdsfortegnelse

1. Indledning…………………………………………………………………………………….…...………......2

2. Ekspressionisme………………………………………………………………………………......………..2

2.1 Ekspressionismen blomstrer………………..…………………………………...……….…..……..2

2.2 Ekspressionistiske virkemidler………………………………………………….....…...…….…....3

3. 80’er digtning.......................................................................................................................................3

3.1 80’erne springer ud........................................................................................................................4

4. 80’er digtning og ekspressionisme, forskelle og ligheder................................................5

4.1 Den indre oplevelse, for ekspressionisten og 80’er digteren.......................................5

4.2 Digterens sprog og tematikker, ekspressionisten og 80’er digteren.......................6

5. ODALISK-SKØNHED.........................................................................................................................7

5.1 Grafisk opsætning, rim og rytme.............................................................................................7

5.2 Handling, tid og sted.....................................................................................................................8

6. FORÅRET KOMMET TIL CAFEEN............................................................................................10

6.1 Sted og handling...........................................................................................................................10

6.2 Symbolik, former og kontraster............................................................................................11

6.3 Budskab...........................................................................................................................................12

7. Skrigerne! .........................................................................................................................................12

8. STINKENDE LIG I GADERNES STRAMME NODESYSTEM AF LÆBER – JEG

ANKLAGER MED EN BLOMSTS SUMMEN AF LIV! ...............................................................12

8.1 Handling, tema og stemning...................................................................................................13

9. Byen i nat...........................................................................................................................................14

9.1 Handling og stemning................................................................................................................14

10. ”BLOD” og ”Skrigerne!” ............................................................................................................15

11. Perspektivering............................................................................................................................15

12. Konklusion......................................................................................................................................16

13. Abstract............................................................................................................................................17

14. Litteraturliste................................................................................................................................18

15. Bilag 1-7....................................................................................................................................19-25

Side 2

Februar 2012 Efterslægten HF

2

Indledning

I følgende opgave vil digtsamlingen ”BLOD” af Rudolf Broby Johansen blive analyseret og sammenlignet med digtsamlingen ”Skrigerne” af Michael Strunge.

Der bliver taget udgangspunkt i digtene ”ODALISK – SKØNHED”, ”FORÅRET

KOMMER TIL CAFEEN”, ”STINKENDE LIG I GADERNES NODESYSTEM AF

STRAMME LÆBER – JEG ANKLAGER MED EN BLOMSTS SUMMEN AF LIV” og

”BYEN I NAT”.

80’er digtning har ofte været svær at kategorisere, men er gennem tiden blevet sammenlignet med ekspressionisme. I opgaven bliver der lagt vægt på, hvilke ekspressionistiske træk 80’er digtning (Michael Strunge) gør brug af, og hvor forskellen ligger.

Derudover er det med henblik på den samfundsmæssige problematik tilsvarende perioden og på forfatterens egen baggrund.

Ekspressionisme

Ekspressionisme er en international kunstnerisk stilart, som havde sin tid i det første kvartal af 1900-tallet. Ordet ekspressionisme kommer af det latinske ord

exprimere, ”at udtrykke sig”.^{1} Essentielt for denne kunstart var, at den indre

virkelighed skulle komme til udtryk. Det umiddelbare var ikke længere vigtigt.

Det var den indre oplevelse, som ekspressionistiske kunstnere var interesserede i at skildre.

Ekspressionismen blomstrer

Der findes ikke et præcist angivet årstal for, hvornår ekspressionismen litteraturhistorisk set startede. Den tog dog rigtig fat i takt med industrialiseringen og efter 1. verdenskrig. Især krigen efterlod et tomrum. Hele den verdensorden der regerede op til krigen, blev blæst omkuld, og hvad folket troede på, samfundsmæssigt og humanistisk, blev vendt op og ned. Samtidig med at der inden for videnskaben blev gjort en række banebrydende opdagelser, som fx Albert Einstein med relativitetsteorien, eller Nietzsche der mente, at mennesket er styret af drifter. Især Sigmund Freud, som studerede menneskets psyke, og

1

http://www.leksikon.org/art.php?n=656

Side 3

Februar 2012 Efterslægten HF

3 mente, at mennesket ikke var evigt fornuftigt men styret af det ubevidste, blev en kæmpe inspiration for de ekspressionistiske kunstnere, der ville gøre op med

naturalismen og ”den falske” samfundsorden.^{2}

Billedkunstmæssigt blev den ekspressionistiske stilart en udvidelse eller forlængelse af fauvisme (1904-07) og kubisme (1907-14), som fx Pablo Picasso dyrkede meget. Fauvisme var præget af stærke farver, og bliver i dag betegnet som en ekspressionistisk undergenrer. Kubisme derimod gik ud på at vise objektet fra flere forskellige synsvinkler. Man ophævede på den måde det tredimensionelle rum, og gik imod perspektivlæringen, som ellers var en

        3
selvfølge.

Ekspressionistiske virkemidler

Typisk for den ekspressionistiske kunst var overdrivelse, stærke farver og formeksperiment, både inden for malerkunst og digtning. Værkerne måtte aldrig beskrive virkeligheden, som den så ud, men virkeligheden som den blev oplevet.

Den indre virkelighed. Disse forskellige virkemidler blev brugt på en måde, så kaosoplevelsen var uundgåelig.

Typiske ekspressionistiske motiver kunne være krigsscener, da samfundet havde svært ved at forholde sig til 1. Verdenskrig. Store maskinerier eller masseproduktion ville også være typisk, da industrialiseringen var på sit højeste.

Oftest ville dette blive afbilledet på en skræmmende måde, som konsekvens af chokket over, at menneskeskabte ting kunne gøre ondt.

80’er digtning

80’er digtning er, om ikke andet, et dramatisk skift fra, og opgør med, 70’erne.

Knækprosa var dominerende, og digterens personlige problemer var ofte på menuen. Modsat 80’erne, var samfundsmæssige problemstillinger uinteressante at digte om. 80’ernes kunstnere var derimod optaget af natten, revolution, oprør og drømme, for bare at nævne nogle få.

2

http://www.faktalink.dk/titelliste/eksp/ekspbagr

3

Jelsbak, Torben, ”Ekspressionisme modernismens formelle gennembrud i dansk malerkunst og poesi”, forlaget SPRING, 2005, s. 9-10

Side 4

Februar 2012 Efterslægten HF

4

Derudover var det specielle ved 80’erne, at alle kunstretninger influerede hinanden. Man samarbejdede på tværs af kunstformer og især rockmusikere, som eksempelvis David Bowie, blev en kæmpe inspiration for mange digtere.

80’erne springer ud

Den store arbejdsløshed i 70’erne fortsatte ind i 80’erne. En af konsekvenserne var mangel på boliger. 80’ernes unge blev, af den ældre generation, betegnet som nå-generationen eller generation x. De blev stemplet som en generation, der ikke kom ud på arbejdsmarkedet, ikke var iværksættere og ikke tog stilling. Kløften mellem de unge og de ældre blev større og større. De unge følte sig svigtet af samfundet, og det blev essentielt for dem at modbevise den stempling som passive, de havde fået.

Det var blandt andet derfor, at Michael Strunge var med til at arrangere

oplæsnings- og musikarrangementet ”NÅ!!80” i Huset i Magstræde i 1981.^{4}

Formålet med arrangementet var, at vise hvad den unge generation havde at byde

på. At de igennem deres kreativitet kunne ytre sig på flere forskellige måder.^{5}

Året efter var han med til at starte tidsskriftet Sidegaden.

”Tidsskriftet blev et fælles forum for litteratur, billedkunst, musik, teater og aktuelle begivenheder i byen. Der blev kastet symbolske brosten mod hovedstrøgets dyre butiksruder og pæne mennesker.” [6]

Tidsskriftets layout var tydeligvis punk-inspireret, ligesom digtningen også var det. Punken var en af de flere forskellige subkulturer, som sprang ud, og det blev en modkultur i forhold til samfundet. Gennem deres tøj og musik chokerede de og

vækkede afsky. ”De ville skåneløst vise os, at verden er grim og uden mening.”^{7}

Her adskilte punk-bevægelsen sig fra bz’erne, som også var en subkultur, der i forlængelse af arbejds- og boligløsheden, søgte alternativer for dem selv. De

4

http://www.litteratursiden.dk/analyser/strunge-michael

5

http://dvm.nu/periodical/mm/mm_1980/mm_1980_8/na-80/

6

http://www.denstoredanske.dk/Dansk_litteraturs_historie/Dansk_litteraturs_historie_5/Firserly
rikken/Sidegaden

7

Blaksteen, Vibeke, ”VÆBNET MED ORDENS VINGER”, forlaget GYLDENDAL, 1991, s. 22

Side 5

Februar 2012 Efterslægten HF

5 flyttede ind i tomme huse, som et oprør mod at regeringen ikke kunne skaffe boliger til dem.

80’er digtning og ekspressionisme – forskelle og ligheder

Da flere 70’er forfattere angreb 80’er lyrikken, og kaldte den for romantisk og individualistisk, tog Strunge til genmæle gennem sit eget tidsskrift, hvor han skrev: ”De nye digtere er ikke romantikere, men påvirket af romantik, såvel som af

                                       8
symbolisme, ekspressionisme og surrealisme.”

Ekspressionismen og 80’er digtningen har mange lighedstræk, da forudsætningerne for ekspressionismens start er tilsvarende forudsætningerne for 80’er digtningens start. Den samme form for afmagt herskede i samfundet, dog af vidt forskellige grunde. Trangen til at beskrive andet end det umiddelbare og normale var essentielt for begge perioder.

Som Michael Strunge nævner i citatet, er 80’er digtningen inspireret af blandt andet ekspressionismen. Nok det vigtigste fællestræk er, at man via kunsten kritiserede den borgerlige pænhed. Derudover er det tydeligt, at 80’ernes lyrikere blev inspireret af ekspressionismens besættelse af den indre bevidsthed. Men her skiller vejene også.

Den indre oplevelse

- for ekspressionisten og 80’er digteren

Ekspressionistens indre oplevelse er meget overdrevet og stærk. Den ekspressionistiske digter skildrer, via sine digte, en situation eller oplevelse, hvor det er følelserne og sanserne, der er altafgørende for, hvordan situationen bliver beskrevet.

Eksempelvis i Tom Kristensens digt Det blomstrende slagsmål, hvor et værtshusslagsmål bliver beskrevet med alverdens farver, og giver en vild og kaotisk stemning. Et blåt øje bliver beskrevet som en stedmoderblomst, der folder sig ud (se bilag 1). Altså som noget smukt - hvilket det i realiteten ikke var.

8

Blaksteen, Vibeke, ”VÆBNET MED ORDENS VINGER”, forlaget GYLDENDAL, 1991, s. 29

Side 6

Februar 2012 Efterslægten HF

6

80’er digterens indre oplevelse består af drømmestumper fra underbevidstheden og kropsnære sansninger.

Ekspressionisten tager udgangspunkt i det indre, og søger ud, hvor 80’er digteren tager udgangspunkt i det ydre, og søger ind.

Især natten, som var en kæmpe fascination for kunsterne i 80’erne, blev brugt til at lade fantasien slippe løs. Med natten og mørket som ramme kunne man skabe et rum, hvor normaliteten var trådt i baggrunden, og hvor det pludselig var digterens drømme, der kunne fylde tomrummet ud.

Digterens sprog og tematikker

- ekspressionisten og 80’er digteren

Sprogbrugen i ekspressionistiske digte er ofte præget af en vildhed, som kommer i form af adjektivs-eksplosioner. Især en forfatter som Tom Kristensen gør brug af disse spraglede vendinger. Beskrivelsen af objektet eller pointen vil oftest fylde mere end selve objektet eller pointen.

Modsat er sproget i 80’er digtningen ikke nært så beskrivende, og farver er overhoved ikke dominerende som i ekspressionismen. Til gengæld er der en form for attitude i 80’er digtningen, som ikke var set før. En aggressivitet samt ligegyldighed man ikke finder i anden ældre litteratur.

Der hvor de igen mødes, er ved de tematikker som periodernes kunstnere arbejdede med. Mange ekspressionister skrev om storbyens bagside og tabubelagte emner. Fx Broby-Johansens digtsamling ”BLOD”, hvor han behandlede emner som voldtægt, prostitution og abort, vakte stor opmærksomhed. Han blev fængslet i 14 dage, grundet den blev opfattet som

      9
utugtig.

I 80’erne var det også populært at skrive noget, som det pæne borgerskab ville have været bedre foruden. Tabu skulle ikke være tabu mere, og det skulle helst helt op i ansigtet på læseren. Kaos-stemningen fyldte meget i begge perioder både inden for kunsten men også samfundsmæssigt.

9

http://www.litteratursiden.dk/artikler/blod-et-umoralsk-opraab-i-1920ernes-danmark

Side 7

Februar 2012 Efterslægten HF

7

De to kunstperioder adskiller sig dog igen fra hinanden i forhold til de reelle samfundsmæssige problemstillinger skildret i kunsten. Dette er uundgåeligt da ekspressionismen var stærkt påvirket af den tidligere krig og industrialiseringen, hvorimod 80’er digtningen var påvirket af punk-bevægelsen, rock musikken og hele det oprør mod samfundet, som de unge følte sig svigtet af.

ODALISK – SKØNHED

Digtet ODALISK – SKØNHED (se bilag 2) er skrevet af Broby-Johansen og udgivet i hans digtsamling BLOD fra 1922. En odalisk var en slavinde i et harem i det osmanniske rige. [10] Digtet er dedikeret til Asta Nielsen, som var international stumfilmsskuespiller. Grunden til dette kan være, at hun ofte spillede eksotiske

kvinder i erotiske melodramaer.^{11}

Grafisk opsætning, rim og rytme

Det første man ligger mærke til, er den grafiske opsætning, som var fuldstændig uvant dengang. Overskriften ”ODALISK – SKØNHED” er strukket ud, så den fylder hele sidens bredde. Den er fremhævet med en stor fed streg under. Dette går igen i resten af digtsamlingen.

Digtet følger ikke nogen fast form, hvilket gør det svært at definere, hvor mange strofer det indeholder. Som man kan se i bilaget, starter det med ”TIL ASTA NIELSEN”. Sætningen står i højre side, hvilket adskiller den fra digtet, og sætningen er derfor kun en dedikation og ikke en del af digtet som så.

I anden strofe, verselinje tre til fire, er sætningen layoutmæssigt også anderledes.

”(BLOD RANKER SVEDIGE LAGNER)”. I hele digtsamlingen leger Broby-Johansen med det visuelle, og her styrker det sætningens betydning. Man kan næsten se hvordan ”BLOD RANKER” forestiller sengen, og ”SVEDIGE LAGENER” er de krøllede lagener, der hænger ud over sengen - ligesom at sætningen hænger ud

over den forrige. I fjerde strofe ”JEG / SELVMORDER KASTER MIG UD FRA

10

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Mellem%C3%B8sten/Osmanniske_rige_t
il_ca._1700/odalisk

11

Harsløv, Olav, (red:) ”Broby – en central outsider”, Forlaget Museum Tusculanums Forlag, 2000,

s. 107

Side 8

Februar 2012 Efterslægten HF

8

STILLADS”, gør han igen brug af det visuelle. Bindestregen illustrere faldet fra stilladset, hvilket gør virkningen endnu kraftigere.

Der findes hverken punktummer eller kommaer i digtet, hvilket går igen i hele digtsamlingen. Dette gør oplæsningen hurtigere, samt tvinger oplæseren til ikke at gå ned i tonelejde. Alt er skrevet med stort (som i resten af digtsamlingen), og det er tydeligt at det skal læses højt og klart hvis ikke næsten råbes ud. Alt dette tyder på, at Broby-Johansen havde et budskab, han virkelig gerne ville have ud.

Der findes ingen ”rigtige” rim i digtet, men et enkelt sted har han eksperimenteret med dette. I tredje strofe verselinje tre og fire står der ”SOM SMUDSIGE SKRIG SKURK SKJULER HALVNØGENT KVINDELIG I KLOAK”. Umiddelbart giver den sidste del ikke mening, men hvis man ligger trykket på LIG i KVINDELIG, får sætningen en tilgængelig betydning, samt et lille rim.

Han gør utrolig meget brug af allitteration (se bilag 2 første strofe), som er fuldstændig altafgørende for digtets rytme, da han har udelukket både rim og tegnsætning samt en fast struktur, som normalt ville danne rammerne for en rytme.

Handling, tid og sted

”STORBY I MÅNENAT” er den første og eneste verselinje i førstestrofe. Det fortæller kort og godt og tid og sted. Sætter rammerne for hvor, Broby-Johansen tager os med.

Storbyen kan være hvilken som helst, da der ikke er nogen yderligere indikationer, men det er rimelig sikkert at gå ud fra, at denne storby er København, da Broby-Johansen var meget samfundsorienteret. Månenatten giver associationer til noget smukt og idyllisk, der allerede bliver ødelagt ved følgende verselinje ”I HUSES SLUGTER SIDDER MÆND MED BLODIGE HJÆRNER BØJET

OVER BØRNS LIG.” Natten er det, det pæne borgerskab ikke ser. Det er dér byens grimme bagsider kommer til syne, og det er lige præcist disse sider, han vil gøre opmærksom på.

Side 9

Februar 2012 Efterslægten HF

9

I strofe to beskrives nogle meget voldsomme mareridtsscenarier. Mændene der er bøjet over børn lig, parrene der slynger sig sammen på deres blodige lagener, og blinde kvinder der er så afmagrede, at de ikke har til at give mælk til deres spæd.

Disse tre situationer symboliserer egentlig den borgerlige idyl. Mændene er fædre der sidder og venter på, at deres børn falder søvn. Parret der slynger sig sammen, er et par som er forenet via elskov, og de blinde kvinder er helt almindelige

kvinder, der ammer deres børn.^{12}

Det er disse, der forsømmer samfundet, og undlader at tage ansvar. Det er dem der skal opråbes, og derfor er de beskrevet så brutalt. Tydeligst er det i den sidste verselinje, hvor han betegner kvinderne som blinde. De ser ikke ud over deres perfekte familie liv, og derfor har Broby-Johansen afmagret dem, så de ikke engang kan tage sig af deres barn. Han fjerner det perfekte for at skabe fokus på reelle problemer. Det golde skød er symbol for, at vi alle er som maskiner uden varme og følelser.

I tredje strofe tager han os med ned på gaden, hvor vi ser byens bagside. En morder der sender sit offer ned i kloakken eller helvedet så at sige. En luder der er på jagt efter en kunde. ”ØJNE TIGRER BAG LIGSORT SLØR” er meget symbolsk, da det giver en fornemmelse af paranoia. Paranoia over ikke at se verden gennem det filter sløret symbolisere, og se den grimme sandhed nattens gader gemmer på.

Sløret er ligsort, for så længe man ser igennem det, er man mere eller mindre et dødt menneske.

De blødende læber er den lavere klasses stemme. De bløder fordi de intet har at skulle have sagt, og alt hvad de har er sygdom og elendighed.

Jeg’et begår derefter selvmord, som konsekvens af at se byens elendighed. Men i stedet for at det er jeg’et der falder, er det byen der styrter op. Et meget ekspressionistisk træk, da det helt tydeligt er jeg’ets indre oplevelse, og ikke hvordan selvmordet rigtigt ville se ud. Under ”faldet” ser jeg’et byen som ”et fattigt furet ansigt”, hvilket stemmer overens med Broby-Johansens opfattelse af samfundet.

12

Harsløv, Olav, (red:) ”Broby – en central outsider”, Forlaget Museum Tusculanums Forlag, 2000,

s. 108

Side 10

Februar 2012 Efterslægten HF

10

FORÅRET KOMMER TIL CAFEEN

FORÅRET KOMMER TIL CAFEEN er det andet digt i digtsamlingen BLOD.

Ligesom ODALISK – SKØNHED er titlen smuk, og giver et indtryk af, at det er et harmonisk og romantisk digt – hvilket det selvfølgelig ikke er.

Grafisk følger digtet Broby-Johansens klassiske struktur – store bogstaver, næsten ingen tegnsætning og kaotiske sætningsopbygninger. I anden strofe, verselinje tre og fire leger han igen med det visuelle, hvor han forskyder sætningerne (se bilag

3) for at forstærke hensigten. ”HÆNGER BILLIARDETS SPINATFALMEDE AF” og ”PERSPEKTIVET BRAT TILSPIDSEDE FIRKANT”. Her gør han op med den almene

perspektivlæring, da firkanten/billardbordet tilspidser. Samtidig, for at

ekspressere sig endnu kraftigere, gør han op med den almene sætningsstruktur, ved at starte ”perspektivet” midt på linjen. Perspektivet er altså ikke som man skulle tro.

Sted og handling

Som titlen afslører, finder digtet sted på en café. Ud fra beskrivelsen af stedet, kan man konkludere, at det nok er en lidt snusket en af slagsen, eller måske endda et værtshus. Dette er på baggrund af det spinatfalmede billardbord og gæsterne der bliver beskrevet. Både en skøge og en alfons optræder i digtet.

Digtet foregår i kronologisk rækkefølge. Man kommer først ind på cafeen, og får beskrevet hvordan der ser ud. Dernæst, i strofe tre, bliver man introduceret for billardspillerne og skøgen. Pludselig i kontrast til alt, kommer en tretten årig blomster sælger ind, som kort efter bliver voldtaget. Da hun kommer ind, er stemningen i digtet næsten helt romantisk og bliver så brutalt ødelagt da forgribelsen finder sted. Hun er først et tegn på det uskyldige – det vil sige folket før 1. Verdenskrig. Da voldtægten sker, ødelægges alle visioner for det gode samfund, og den ækle sandhed bliver smidt lige i hovedet på læseren.

Dernæst er der kaos i form af et masseslagsmål.

Symbolik, former og kontraster

Side 11

Februar 2012 Efterslægten HF

11

Dominerende i digtet er farver og geometriske figurer. Farven grøn optræder hele fem gange i digtet. Normalt er farven grøn symbol for håb og forår – men Broby- Johansen, stilen tro, har givet grøn en negativ klang. I strofe to, første verselinje optræder ”MØJGRØN”, hvilket lyder ækelt og giver associationer til noget muggent. I verselinje tre, samme strofe, står der ”BILLARDETS SPINATFALMEDE”.

Det vil sige en brugt, falmet og slidt grøn. Dette kan være en henvisning til før og efter krigen. At før krigen ville farven have været lækker spinat grøn, men nu den bare forældet og uspiselig. Som et tegn på hvad der er sket med samfundet.

I strofe fem bliver farverne modsat brugt i en positiv retning. Da den unge pige kommer ind, breder en rosenrødme sig i rummet. ”STILHEDEN EVIGGRØNER”.

Som læser ånder man lige lettet op, og bliver helt grebet af håb, indtil man læser videre og alfonsen forgriber sig på hende. ”EVIGGRØNER” står i stærkt kontrast til de andre grønne, og specielt den spanskgrøn, i strofe seks, som minder en om noget giftigt.

Så man går i digtet fra en skummel, dyster stemning, til en håbefuld og forårsagtig stemning, for dernæst at ende i en kollision af blod i form af slagsmålet. Det står fuldstændig i kontrast til hinanden, hvilket også er med til at skabe dynamik og gøre det eksplosivt og ekspressionistisk.

Hele tredje strofe er uhyre spændende, da han objektiviserer gæsterne på værtshuset. Han beskriver dem i geometriske figurer som fx ”KUGLE-HOVED” og ”KEGLE-KROP” hvorimod at han besjæler objekter som ”SKRIGENDE REKLAMER”

og ”DØR HYLER”^{13} Udover at han skaber et helt maleri ved disse beskrivelser,

henviser han også til det maskinstyret menneske. At vi mennesker mere og mere er slaver af industrialiseringen, og den frie vilje samt medmenneskelighed er ved at gå tabt.

13

Harsløv, Olav, (red:) ”Broby – en central outsider”, Forlaget Museum Tusculanums Forlag, 2000,

s. 112

Side 12

Februar 2012 Efterslægten HF

12

Budskab

Han prøver igen at gøre opmærksom på, hvad han mener, der er ved at ske med verden – og at det går i den forkerte retning. Sproget er chokerende og råt, og han tvinger læseren til at reflektere over hvilken sandhed han prøver at belyse.

Sidste strofe starter med ”OMVENDT PYRAMIDE STYRTER OVER OS”. Det er næsten ligesom dommedag. Han afslutter digtet med absolut kaos, og pyramiden illustrerer samfundet som er ved at falde sammen. Budskabet er absolut det samme gennem hele digtsamlingen, og hans chokerende skrive stil har været essentiel for at skabe opmærksomhed omkring dette.

SKRIGERNE!

Michael Strunge udgiver digtsamlingen SKRIGERNE! i 1980. Han udtaler selv at

den er skrevet på ”et dirrende raseri”.^{14} Samlingen er meget punk-inspireret og

ord som LIGEGYLDIGHED, BETONMURE, NAT og BYEN er essentielle og går igen i hele digtsamlingen. Det er en kritik af hele samfundet, ligesom digtsamlingen BLOD, men til forskel for den, er SKRIGERNE! meget mere vrængede, provokerende, desperat og samtidig opgivende.

Det var almindelig kendt, at Strunge havde mange psykiske problemer, og hans maniske tilstand og besættelse spejler sig i hans digte. ”SKRIGERNE!” er entydig

og skulle samtidig være Strunges afsked med punken.^{15} Ikke fordi han

efterfølgende skiftede holdning, men fordi han var utilfreds med at være blevet sat i bås med dem – på trods af at han identificerede sig med dem.

STINKENDE LIG I GADERNES NODESYSTEM AF STRAMME LÆBER

– JEG ANKLAGER MED EN BLOMSTS SUMMEN AF LIV!

”STINKENDE LIG I GADERNES NODESYSTEM AF STRAMME LÆBER – JEG

ANKLAGER MED EN BLOMSTS SUMMEN AF LIV!” er titlen på et af digtene fra samlingen ”SKRIGERNE!”. Det er skrevet med stort, hvilket de andre digte i samlingen også er. Præcist ligesom i ”BLOD”. Baggrunden for at både Strunge og

14

Blaksteen, Vibeke, ”VÆBNET MED ORDENS VINGER”, forlaget GYLDENDAL, 1991, s. 53

15

http://www.forfatterweb.dk/oversigt/strunge-michael/zstrunge05

Side 13

Februar 2012 Efterslægten HF

13

Broby-Johansen har gjort dette, er fordi de begge nok har følt en form for afmagt, og ved at skrive det med stort bliver deres budskab forstærket.

Digtet er delt op i tre forholdsvis lange strofer (se bilag 4), hvilket resulterer i at oplæsningen bliver desperat – da man næsten ikke kan nå at få vejret. Samtidig med at det giver en følelse af fart og besættelse. Det er tydeligt at det emne Strunge behandler, er noget han føler stærkt for. Man bliver tvunget ind i hans univers – og han tvinger os til at se byen fra hans perspektiv.

Handling, tema og stemning

I digtet går jeg’et igennem byen og fortæller os hvad det ser. Som i Broby- Johansens digte, ser vi tingene gennem jeg’ets øjne – men Strunge er mere subjektiv i sine betragtninger, og hans kritik af byen og samfundet er meget åbenlys.

Allerede i første verselinje, ”JEG GÅR HER OG SER MURENES TVANG AF RUM”, er kritikken synlig. Murene er som fængselsmure, der tvinger dannelsen af rum. Stik modsat det frie rum, som Strunge var optaget af. Ordet ”TVANG” er negativt ladet, og stemningen er dyster fra start. I verselinje ti og elleve, strofe et, står der ”…BYENS EVIGE LANGE FØDSELSSKRIG DER ALDRIG DØR UD, MEN ALTID

VOXER”. Her er fødselsskriget evigt, fordi at efter en fødsel kommer der liv – men det liv har ikke nået at blomstre i samfundet, og derfor sidder det fast i en smertefuld evighedsfødsel. ”VOXER” er stavet med x, så ordet får en flertydig betydning, i form af at vokse, materialet vox og at være voksen. Dette kan tolkes som at det materielle (vox) breder sig, altså vokser, ud over hele samfundet.

Samtidig står ”den voksne” i kontrast med fødslen, og da fødslen er livløs er den voksne blot slave af det materielle samfund.

I strofe et, verselinje sytten og atten står følgende ”JEG VIL RENSE OG DÆKKE OG AFSLØRE DIG MED ORD MEN DU ER GRÅ OG UBESTEMMLIG”. Her afslører jeg’et sit formål, som er at afsløre den virkelig by, hvilket Broby-Johansen også var dybt optaget af. Samtidig besjæler Strunge byen, ved at sige den er grå og ubestemmelig. Det giver associationer til en grå, dyster by og det ubestemmelige afspejler menneskene i den. Grundet ungdomsoprøret i 80’erne, var kaos og splittelse dominerende i samfundet.

Side 14

Februar 2012 Efterslægten HF

14

Digtet slutter af med ”I IDENTITETEN SOM JEG VIL ØDELÆGGE MED SKRIG DYBT, DYBT INDE FOR FORTIDENS, FREMTIDENS SJÆL………………………………………………”

Stemningen er tung til det sidste, og man føler næsten hvordan alt omkring en bliver destrueret. Men destruktionen foregår i form af desperate skrig, der er evige. Dette kommer af punken da ”verden er grim og uden mening”. Samtidig afspejler det Strunges personlige depressive tilstand, som han ingen ende ser på.

BYEN I NAT

”BYEN I NAT” er titlen på et andet digt af Strunge fra samlingen ”SKRIGERNE!”.

Som i hans andre digte fra denne digtsamling, følger digtet ingen fast struktur. Det består af fire strofer, og der forefindes ingen rim i digtet. Der optræder en smule allitteration (se bilag 5), hvilket er med til at give digtet rytme.

Handling og stemning

Digtet handler primært om natten, hvilket har været Strunges helt store fascination. I modsætning til størstedelen af digtene fra ”SKRIGERNE”, er stemningen her ikke så oprørsk og provokerende, men mere depressiv og opgivende.

I første strofe står der ”NATTEN ER SÅ TUNG IMELLEM MINE ØJNE”. Natten har før fungeret som et frit og kreativt rum for Strunge, men nu virker det som om, at han ikke magter det mere. Det kan også være en reference til hans sindstilstand, som på det tidspunkt han skrev digtet, måske har været sort, og tæt på at lukke hans øjne for evigt.

Stemningen er rolig igennem hele digtet, hvilket var atypisk for Strunge, da det oftest virker som om, at han bliver redet med i hans manifester. I samme strofe verselinje seks og syv står der ”GADENS LAMPER LYSER DISTRÆTE,

FRAVÆRENDE, TÆNKER PÅ STJERNER”. Et drømmebilled bliver blandet ind med virkeligheden, og lamperne bliver besjælede. Ligesom Strunge drømmer om en anden verden, drømmer lamperne her om stjerner.

Det virker som om, at han har indset, at den virkelighed han stræber efter, er lige så realistisk som lampernes drøm om at være en stjerne.

Side 15

Februar 2012 Efterslægten HF

15

I sidste strofe står der ”JEG VED IKKE NOGET. FOR MEGET FØLES.” Han giver her udtryk for, at hans følelser har taget over hans sind, så han ikke kan tænke klart – han ved ikke mere. Dernæst står der ”SÅ TUNGT, SÅ LANGSOMT. STVINET,

TRÆGT. HVAD SKER?”. Dette er digtets slutning, og det virker som om at jeg’et falder hen, på grænsen mellem liv og død.

Digtet bærer præg af kaos, men i en meget rolig forstand. Hvilket egentligt er utroligt kontrastfyldt og Broby-Johansen præget. Digtet er skrevet med stort, som om at det skal råbes, men stemningen er rolig og fattet. En anden detalje er, at hver strofe slutter med et spørgsmål – men spørgesætningen er bygget op som en konklusion. Det virker som om at Strunge har følt sig splittet, og derfor sætter spørgsmålstegn ved hvad han normalt ville konkludere.

”BLOD” og ”SKRIGERNE!”

Broby-Johansens digtsamling ”BLOD” minder på mange punkter om Michael

Strunges digtsamling ”SKRIGERNE!”. De er begge skrevet med store bogstaver og fungerer som en kritik af samfundet. ”BLOD” er dog mere ekspressionistisk, hvor ”SKRIGERNE!” blot har nogle ekspressionistiske træk.

Begge digtsamlinger har bærende temaer som natten og elendighed, men ”BLOD” besidder disse eksplosive, ekspressionistiske beskrivelser, som Strunge slet ikke kommer i nærheden af.

”SKRIGERNE!” derimod er, på et eller andet punkt, meget influeret af Strunges psykiske tilstand. Dette er med til at give digtene en dobbelthed, hvor det er Strunges personlige problemer der farver samfundets. Kaos effekten som er essentiel for begge digtsamlinger, stammer i ”SKRIGERNE!” fra Strunges eget hoved, hvor Broby-Johansen ser kaosset i selve samfundet.

De var dog alligevel begge revolutionære i en hvis forstand, og essentielt for dem var at provokere det pæne borgerskab – hvilket lykkedes i stor stil!

Perspektivering

Karakteristisk for 80’erne var netop det, at forskellige kunstarter lod sig inspirere af hinanden. Da samfundet var kaotisk, og ligegyldigheden dominerende for mange lyrikere, blev billedkunsten også påvirket af dette. Akryl-maleriet ”Kniven på hovedet” af Kehnet Nielsen, malet i 1982 (se bilag 6), illustrerer dette godt.

Side 16

Februar 2012 Efterslægten HF

16

                                   16
Maleriet er tilfældigt registrerede indtryk

som coca cola flasken, men forholder sig stadig samfundskritik, i form af den sorte hånd der kan – og ikke kan, fjerne kniven fra ”proletarens” hoved. Baggrundens farver, grøn og rød, optræder meget i ekspressionistiske malerier. Dette ses blandt andet på det ekspressionistiske maleri ”Potsdamer Platz” af Ernst Ludwig Kirchner, malet i 1914 (se bilag 7). Den grønne fylder næsten hele billedet og udfolder sig i forskellige nuancer – ligesom i Broby-Johansens digt ”FORÅRET KOMMER TIL CAFEEN”. Megen inspiration er hentet fra kubisme, da man ser motiverne fra forskellige synsvinkler – hvilket perspektivlæren ikke tilladte. Ligesom at ekspressionistisk lyrik og 80’er digtning har mange ligheder og uligheder, har billedkunsten var de tilsvarende periode det også. Den råde tråd mellem lyrikken og maleriet er tydeligt, og det er vist sikkert at sige, at forskellige kunststile altid vil lade sig inspirere af hinanden.

16

Bogh, Mikkel – Hornung, Peter Michael –Fischer Jonge, Ingrid – Michelsen, Anders, ”Ny dansk kunsthistorie”, FOGTDAL, 1996

Side 17

Februar 2012 Efterslægten HF

17

Konklusion

Efter 1 verdenskrig var samfundsordnen krakeleret, og kaos lå for døren. Mange borgere valgte at se bort fra byens elendighed, og grundet industrialiseringen virkede samfundet pludseligt materialistisk og umenneskeligt. Rudolf Broby Johansen udgav digtsamlingen ”BLOD” netop for at gøre opmærksomhed på disse problemer, og fordi at man som kunstner har et ansvar overfor samfundet og sig selv. ”BLOD” var så usmagelig og chokerende at han fik en fængselsdom. Men hans mål, at skabe opmærksomhed omkring problemstillingen, var lykkedes. Ca. 60 år efter er det berømte 80’er oprør i fuld gang. Ligesom efter 1 verdenskrig, er der en mistillid og afmagt der hersker. Her formår Michael Strunge at chokere og vække afsky igennem sin digtsamling ”Skrigerne!”, i tidsskrifter og diverse debatter på tv. Han var, som Broby-Johansen, stærk optaget af byens elendighed og den materialisering der syndes at dominere samfundet. Det er tydeligt at Michael Strunge er stærkt inspireret af ekspressionismen, selv layoutmæssigt kan man drage paralleller, men det er også tydeligt at hans dystre sindstilstand har efterladt sine spor i hans digte.

80’er digtning forholder sig ikke lige så meget til perspektiver og geometriske figurer samt farveeksplosioner, som ekspressionismen gør, men de er begge optaget af samfundsmæssige problemer, som de, igennem digte, formidler til københavneren.

Side 18

Februar 2012 Efterslægten HF

18

Abstract

This study deals with Rudolf Broby-Johansens collection of expressionistic poems ”BLOD”, and Michael Strunges collection ”Skrigerne!” which is written in 80’s style poetry. The study compares the two styles of writing to each other, and looks for similarities and differences between the periods. All the poems have been analyzed in the light of social contemporary history, dealing with the newly surfacing psychological and philosophical ideas in the given period, and the influences it has brought. The biographical method was also used to better understand the poems from the writers perspective.

It is clear that Michal Strunge draws much inspiration from expressionism in his writing, and the unknown subconscience is a very present entity in both writing styles. Both writers are very provocative and shows their version of the ”naked truth”.

Side 19

Februar 2012 Efterslægten HF

19

Litteraturliste

Bøger

• Jelsbak, Torben, ”Ekspressionisme modernismens formelle gennembrud i dansk malerkunst og poesi”, SPRING, 2005

• Blaksteen, Vibeke, ”Væbnet med ordenes vinger”, GYLDENDAL, 1991

• Bogh, Mikkel – Hornung, Peter Michael –Fischer Jonge, Ingrid – Michelsen, Anders, ”Ny dansk kunsthistorie”, FOGTDAL, 1996

• Harsløv, Olav, (red:) ”Broby – en central outsider”, Museum Tusculanums Forlag, 2000

• Kyndrup, Morten, ”Det postmoderne – om betydningens forandring i kunst, litteratur, samfund”, GYLDENDAL, 1986

• Jeppesen, Michael, ”Overblik – 63 danske samtidskunstnere”, Politikens forlag, 2006

• Strunge, Michael, ”Samlede Strunge”, Borgen, 1978-85

Hjemmesider

• http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Mellem%C3%B8ste
n/Osmanniske_rige_til_ca._1700/odalisk
• http://www.leksikon.org/art.php?n=656
• http://www.faktalink.dk/titelliste/eksp/ekspbagr
• http://www.litteratursiden.dk/analyser/analyser-fra-1980erne
• http://www.litteratursiden.dk/analyser/strunge-michael
• http://dvm.nu/periodical/mm/mm_1980/mm_1980_8/na-80/
• http://www.forfatterweb.dk/oversigt/strunge-michael/zstrunge05
• http://fiktionogkultur.wordpress.com/2009/05/18/ernst-ludwig-

kirchner-potsdamer-platz-1914/

Side 20

Februar 2012 Efterslægten HF

20

Bilag

Bilag 1

Det blomstrende slagsmål, af Tom Kristensen

Strofe fem

En Tumlen med Slag imod Arme og Næse og Bringe!

Et Øje får dér sin Bekomst! –

En Stedmoderblomst får foldet sig ud som i farvede, flydende Ringe mod Næse og Kind og hovner ham blind.

En Stedmoderblomst i lilla og blåt står nænsomt lig Storstadsurter mod gråt.

Bilag 2

1. STORBY I MÅNENAT

2. I HUSES SLUGTER SIDDER MÆND MED BLODIGE HJÆRNER

BØJET OVER BØRNS LIG

PAR SLYNGER SIG AFSINDIGT SAMMEN (BLOD RANKER SVEDIGE LAGNER)

BLINDE KVINDER TASTER TØMTE BRYSTER/GOLDT SKØD

3. I DØDE GADER

SKRASLER BLINDE KARRER

SOM SMUDSIGE SKRIG

SKURK SKJULER HALVNØGENT KVINDELIGI KLOAK

SKØGE VANDRER HVILELØS

ØJNE TIGRER BAG LIGSORT SLØR

LÆBER BLØDER (FLYDENDE UDOVER PEST-SVAMPEDE SKULDRE)

4. JEG / SELVMORDER KASTER MIG UD FRA STILLADS

Side 21

Februar 2012 Efterslægten HF

21

5. TÅRN STYRTER SIG OVER GADE

HUSRÆKKE ILER SOM JAGET I RÆDSEL

PLADS LIGGER STIVNET

BY BLIR FATTIGT FURET ANSIGT

GRØNLIGT BRÆNDER ØJENHULER

BLIND

6. PÅ HIMLEN HARPER SYVSTJERNE.

Bilag 3

1. GASBLEG STØVLUFT OG SVINDENDE DAGS BLÅ SKÆR

BRYDES MELLEM “WILLIAM SIMPSON”S SKRIGENDE REKLAMER

2. EN METER OVER GULVET MØJGRØNNE KVADRAT

TUNGT HOLDT I AVE AF ET SVÆRBENET KRAFTPARALLELOGRAM

HÆNGER BILLARDETS SPINATFALMEDE AF PERSPEKTIVET BRAT

TILSPIDSET FIRKANT

HVIDE CIRKELFLADER BEVÆGER SIG I SPIRALER

FRA QUEUERS TERRA-TREKANTER

3. SPILLER BØJER SIG MED RØDT KUGLE-HOVED

TUNGT KILET FAST I KEGLE-KROP

GULT OVAL-ANSIGT GRINER

DRUKKEN RÆBER (MUND: SORT HUL I GRØNLIGT FJÆS)

SKØGES ÅDSELBLIK KLÆBER VED APACHES LASK-HÆNDER

SKØD VIDER SIG CIRKLENDE

4. DØR HYLER

5. TRETTEN ÅRS BLOMSTERSÆLGERSKE KOMMER

ALLE HENDES LEGEMS LINJER ER ELLIPSER

RUMMETS TERNING BLIR ROSENRØDME

STILHED EVIGGRØNNER / BLÅREGNER

Side 22

Februar 2012 Efterslægten HF

22

BJERG / TRÆ / SØ...

6. ALFONS ÆTSER HUDLØS

SPANSKGRØN / ZINNOBER

FALDER BAGFRA OVER BUE-SKULDRE

7. SKRIG BRISTER

8. PURPURN BLODIG BLÅNER BILLARD-PLAN

UROLIGT GLØDENDE KEGLESNIT VIRVARER

QUEUE ZIG-ZAGER

9. OMVENDT PYRAMIDE STYRTER OVER OS

BLIKTRAGT-GRAMMOFON SKINGRER

TI / TI / TIER DI / DA
VALMO / VALMI / VALKAJMAKA

Bilag 4

STINKENDE LIG

I GADERNES NODESYSTEM

AF STRAMME LÆBER

- JEG ANKLAGER

MED EN BLOMSTS SUMMEN AF LIV!

JEG GÅR HER OG SER MURENES TVANG AF RUM

OG URENES POSTULAT AF TIDENS EKSISTENS.

JEG VED IKKE HVOR JEG ER I BEVIDSTHEDEN

JEG ER FOR LILLE TIL AT SKELNE IDENTITETEN

AF DENNE DEL AF MIT LIV OG DENNE STAT

OG JEG ER LIGEGLAD!

IDENTITETER ER NOGET DER LEVER

I GADENS HULE DRØN

Side 23

Februar 2012 Efterslægten HF

23

AF BILLEDER

DER UDGØR BYENS EVIGE, LANGE FØDSELSSKRIG

DER ALDRIG DØR UD, MEN ALTID VOXER

SOM SVAMP PÅ ET SUPERMARKEDS OVERSKUD AF KAGER.

LIGESOM DU ALDRIG LEVER DIG HELT UD

ELLER SLIPPER HELT IND

I BYENS PLASTICRÅDDENSKAB.

ÅH, STORE STINKENDE BY

JEG VIL RENSE OG DÆKKE OG AFSLØRE DIG MED ORD

MEN DU ER GRÅ OG UBESTEMMELIG

DU ER DYBT INDE I DIG SELV OG VED IKKE

HVOR DU BEGYNDER

DIT SPROG ER VERDENS STÆRKESTE OG MEST SPRÆNGTE:

PENGE, BETON OG HUSENES SKRABEN MOD HIMLEN.

ÅH, STORE BABYLONDISTRIKT AF VILD VÆKST OG »PLANER«!

SYSTEM AF KAOS OG OS!

SKEMA AF MENNESKER I DERES PINLIGE RUM!

ANGST OG VREDE GEMT I PILLEGLAS, LIBIDO I SPRIT!

OPRØR KENDES KUN FRA DET HYSTERISKE TV!

LATTERLIGE RADIO!

IDIOTBILER!

ÅH, RUINER AF HUSE OG ILLUSIONER

DER ALDRIG KAN GENOPBYGGES

IKKE ENGANG MED KÆRTEGN ELLER KRIG.

FORFALD OG TOMHED!

LI-GE-GYL-DIG-HED!

HVOR ER DET HELE DOG INDERLIGT LIGE MEGET

SÅ ENS SÅ ENS SELV HELT FORSVINDER

MENS DEN PROSTITUEREDE BY

MED SMINKEDE SÅRS VAMMELHED

UDVEXLER UKENDTE SIGNALER AF LYS OG ENERGI

MED KOMMENDE ÅRS EXPLOSIONER OG TVANG

Side 24

Februar 2012 Efterslægten HF

24

MENS MENNESKENE INTETANENDE GÅR PÅ GADEN

MED UREGELMÆSSIGE OG ANARKISTISKE RYTMER

SPONTANE OG UMULIGE AT FORUDSIGE

TIL LYDEN AF TUSINDE STEMMER OG ØJNE

DER ENGANG MÅSKE VIL OVERVINDE LYSKRYDSENES

OG REKLAMERNES GOLDE LIV I DØD.

DU VED HVAD JEG MENER

DIN FREMTID ER URE OG MURE

VI ER SIMILISMYKKER I RENDESTENENS STØV

JEG VED IKKE HVOR JEG ER

MEN JEG VED JEG VIL VÆRE KONTRAST I SORT

I IDENTITETEN SOM JEG VIL ØDELÆGGE

MED SKRIG DYBT, DYBT INDE FRA FORTIDENS, FREMTIDENS

SJÆL.......................................................................................................

Bilag 5

BYEN I NAT

NATTEN ER SÅ TUNG

IMELLEM MINE ØJNE.

BILERNES LYDE I GADERNE

VARSLER AFSKED.

HUSENE TAVSE.

GADENS LAMPER LYSER

DISTRÆTE, FRAVÆRENDE, TÆNKER PÅ STJERNER.

EN ENGEL GRÆDER OVER DE GRÅLIGE SKYER.

DET REGNER?

ORDENE ER TÆNKT

I TIMERNE.

LIGGER PÅ GULVET SOM ASKE

BRÆNDER LANGSOMT MIN CIGARET.

MIN TABTE ENGEL?

Side 25

Februar 2012 Efterslægten HF

25

I MINE ØJNE ER NATTEN SÅ TUNG.

AFSKEDSVARSLER

I BILERNES LYDE I GADERNE.

HVISKES DER I HUSENE?

JEG VED IKKE NOGET.

FOR MEGET FØLES.

SÅ TUNGT, SÅ LANGSOMT.

STIVNET, TRÆGT

HVAD SKER?

Bilag 6

Nielsen, Kehnet, ”Kniven på hovedet” 1982

Bilag 7

Kirchner, Ernst Ludwig, ”Potsdamer Platz”, 1914