Et eksempel fra HF 2. år

SSO om Folkeeventyr, Prinds Hvidbjørn og Ravnen

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

SSODansk A 21 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find problemformuleringen. Er den et spørgsmål, man kan nå at svare på inden for opgavens sider?

  2. 4 min

    Find afsnittet om metode og kilder. Hvilke kilder bruger opgaven, og siger den noget om, hvor pålidelige de er?

  3. 4 min

    Find et afsnit, der diskuterer eller vurderer i stedet for at redegøre. Hvad gør det anderledes?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Sæt en streg under de afsnit i din egen SSO, der diskuterer. Er der mindst ét?

Skal du selv skrive SSO? Metoden står her: SSO i dansk

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HF 2. år, SSO, Dansk A, 21 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Skal du selv skrive SSO på HF? Se, hvordan du afgrænser problemet og skriver med metode: hjælp til SSO-opgaven på HF.

Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Dele af teksten er læst maskinelt fra dokumentets billeder. Kontrollér citater, tal og formler i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

Større skriftlig opgave folkeeventyr

Nick Solon Side 1

Abstract

This assignment examines the folktale genre, and accounts for its characteristic features. There will be an analysis of two selected folktales, and their composition, and symbolism. Furthermore this paper will interpret them with aid from various inspirational sources, and through a comparison it will look at their similarities, differences, and deeper meanings. Finally this paper will discuss the function of folktales as an existential interpretation of life, by drawing upon the results of the analysis, and with the use of secondary literature. In the analysis of the two stories, respectively

“Prinds Hvidbjørn” and “Ravnen” this paper primarily uses a Jungian reading strategy, where C.G.

Jung’s theories will be applied. It, however, also shows how other reading strategies, such as the structural reading strategy can be applied to “Prinds Hvidbjørn” to show the main character´s development throughout the story. This paper concludes that both the main characters go through a successful individuations-process, where they learn to integrate their unconscious inner anima, and animus through tough ordeals. Moreover the paper concludes that even though the two stories are far from similar in their story plots, the themes and messages are the same. Finally this paper concludes that folktales can be used as an existential interpretation of life.

Side 2

Større skriftlig opgave folkeeventyr

Nick Solon Side 2

Indhold

Abstract ............................................................................................................................................................. 1 Indledning .......................................................................................................................................................... 3 Problemformulering .......................................................................................................................................... 3 Redegørelse for folkeeventyrets kendetegn som genre ................................................................................... 4 Analyse og fortolkning af Prinds Hvidbjørn ....................................................................................................... 6 Analyse og fortolkning af Ravnen .................................................................................................................... 10 Sammenfatning af de 2 eventyr ...................................................................................................................... 14 Diskussion af folkeeventyrenes funktion som eksistentiel livstolkning .......................................................... 15 Konklusion ....................................................................................................................................................... 18 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 20 Bilag ................................................................................................................................................................. 21

Side 3

Større skriftlig opgave folkeeventyr

Nick Solon Side 3

Indledning

Jeg stiftede for første gang bekendtskab med folkeeventyrsgenren under et forløb i dansk på HF sidste år, hvor vi gennemgik nogle eventyr i undervisningen. I begyndelsen af forløbet kunne jeg ikke se meningen i at skulle analysere noget så tilsyneladende banalt som et folkeeventyr. Som forløbet progresserede, blev min antagelse dog stillet til skamme og udskiftet med en fascination og glæde ved, at noget, som umiddelbart så så simpelt ud, kunne rumme så stor visdom og besidde så dyb mening. Nu har jeg trods alt efterhånden analyseret en del folkeeventyr, men det frembringer stadig et smil på min læbe, når jeg ved fordybelsens magi kan knække koden for forståelsen af handlingen og tage del i de skjulte budskaber, der ligger gemt. Som den tyske digter Schiller udtrykker det(:) ”der er dybere mening i de eventyr, jeg fik fortalt i min barndom, end i den

                       1
sandhed, som livet lærer os”.

Problemformulering

Det er med udgangspunkt i ovenstående, at jeg har valgt at skrive større skriftlig opgave om den litterære genre kaldet folkeeventyr. I min opgave vil jeg starte med at redegøre for, hvad der kendetegner folkeeventyret som genre og herunder dens forankring i den mundtlige fortælletradition. Herefter vil jeg efter bedste evne demonstrere, hvordan man kan analysere og fortolke to udvalgte folkeeventyr ud fra et livstolkende perspektiv, hvori jeg vil uddybe nogle af deres eventyrlige træk og ikke mindst inddrage en analyse af deres komposition og symbolske indhold. De to eventyr, jeg har valgt, er henholdsvis Prinds Hvidbjørn og Ravnen, som begge er trylleeventyr, og som skildrer forløbet med en kommende ægtefælle, der er forvandlet til et dyr. I min analyse og fortolkning vil jeg primært anvende en jungiansk læsestrategi, men også komme med eksempler på, hvordan man kan anvende andre inspirationskilder. Ydermere vil jeg lave en sammenfatning af de to trylleeventyr, hvor jeg vil se nærmere på, hvordan de hver især skildrer individuationsprocessen for henholdsvis en kvinde og en mand og endvidere belyse deres generelle temaer og budskaber. Endelig vil jeg via inddragelse af sekundær litteratur som J.R.R. Tolkiens essay fra bogen Træ og blade og den kendte børnepsykolog Bruno Bettelheims todelte bind Eventyrets fortryllelse diskutere folkeeventyrets funktion som eksistentiel livstolkning.

1

Bruno Bettelheim - Eventyrets fortryllelse del 1 – side 18

Side 4

Større skriftlig opgave folkeeventyr

Nick Solon Side 4

Redegørelse for folkeeventyrets kendetegn som genre

Folkeeventyr er en ældgammel fortælleform, som er forankret i den mundtlige fortælletradition.

Dens præcise oprindelse er ukendt, men man kender til eventyr helt tilbage fra det gamle Egypten. [2] For at citere Tolkien: ”At spørge til hvor historier stammer fra (hvor kvalificeret det end gøres),

svarer til at spørge om sprogets og tankens oprindelse”.^{3} Det brede spektrum af eventyr, vi har

kendskab til i dag, stammer altså fra denne kollektive udtryksform, som man har kunnet observere i alle kulturer, hvori grundfortællingerne er blevet varieret og videreført fra generation til generation og fra sted til sted igennem tiden. [4]

Folkeeventyrets primære funktion har været underholdning og livstolkning, og selvom de siden hen blev henlagt til børnelitteraturen, er der intet, der tyder på, at de har været specielt rettet mod børn, men tværtimod voksne mennesker. Disse historier oplevede en renæssance i romantikken, hvor de blev samlet ind og nedskrevet i en bred mangfoldighed af variationer, [5] da man blev klar over, at denne skrøbelige kulturarv ville gå tabt, da dens forankring i den mundtlige fortælletradition også betød, at den ville uddø med dens aktive og omrejsende fortællere. [6] Den blev i denne forbindelse desværre også underlagt censur, så den bedre passende med romantikkens idealer, hvormed den fik funktionen som hjælpemiddel til at lære børn rette

normer og værdier.^{7}

Ved at analysere de mange forskellige folkeeventyr har man siden hen fundet frem til nogle bestemte kendetegn, nogle særlige mønstre, handlinger og vendinger, som går igen igennem de fleste historier. I eventyrene indebærer handlingsmotiverne ofte en overgangsfase, der beskrives.

Dette hænger unægteligt også sammen med ekspansionsteknikken, hvilket betyder en udvidelse af handlingen eksempelvis i form af gentagelserne af prøvelser, som gradvist bliver større og større og farligere og farligere, der typisk har til hensigt at vise heltens udvikling. Med ekspansionsteknikken følger bagvægtsreglen ofte i tråd. Som ordet udtrykker, hænger det sammen med, at der er vægt på den sidste eller yngste, og at det først er til sidst, at punkterne falder på plads. I trylleeventyrgenren har vi også et lidt særpræget kendetegn ved fortryllesen af den kommende ægtefælle, som kun kan ophæves via kærlighed, mod og handlekraft. [8]

Folkeeventyrets univers er i en verden, der både er hverdagsagtig og samtidigt fyldt med overnaturlige elementer, som personerne tager som en

2

Vibeke Blacksteen og Kirsten Møller - Eventyr i dansk - Side 8

3

J.R. R Tolkien – Træ og blade – side 31

4

Vibeke Blacksteen og Kirsten Møller - Eventyr i dansk - side 9

5

Johannes Fibiger og Gerd Lütken - Litteraturens veje - Side 46

6

www.filer.gyldendal.dk/filer/folkeeventyr - Side 6

7

www.filer.gyldendal.dk/filer/folkeeventyr - Side 11

8

www.filer.gyldendal.dk/filer/folkeeventyr - Side 7

Side 5

Større skriftlig opgave folkeeventyr

Nick Solon Side 5 selvfølge, eksempelvis i form af dyr, som har menneskelige egenskaber, eller i form af magiske genstande. Universet foregår altid i et ubestemmeligt rum og i en ubestemmelig tid. Eventyret er komponeret af et lineært forløb, som bygger over strukturen kosmos – kaos – kosmos. Historien er kronologisk opbygget med spring i tiden og bliver fortalt ud fra en fast synsvinkel; en altvidende fortæller, der kender forløbet og har sympati for helten [9]. Der er vægt på den berettende fortællemåde med en enkelt fortælleteknik og formelsprog med de vante sproglige formuleringer, der gentages for at binde historien sammen, der stammer fra den mundtligt forankrede fortælletradition. Sproget er simpelt med korte og enkle sætninger, og dialogen er typisk begrænset til to personer. Eventyret er bygget op omkring modsætninger, som fortæller os om kernen i historien [10]. Modsætningerne er mange, men de centrale omhandler typisk det gode mod det onde, det gamle over for det unge, ulykken over for lykken. Den fattige over for den rige. Et andet vigtigt aspekt af eventyrene er aktørerne, som er portrætteret som flade figurer. Dette kaldes også syrebadsteknikken, hvor de kun bliver præsenteret efter deres funktion. Eksempelvis kongen, bonden, eller heksen. Personerne bliver tillagt enkle og bestemte egenskaber og kendetegnes ved disse, som altid ligger i absolutter. Denne enten-eller-tænkning kan eksemplificeres ved, at enten er en person god eller ond, der findes intet mellemstadium i folkeeventyr [11]. Sidst, men ikke mindst, har vi de magiske tal 3-7-9-12, som typisk indikerer, at det, vi er i gang med at læse, er et folkeeventyr, eller har hentet inspiration derfra. Hvis man skulle sammentrække alt dette ned til en enkelt sætning, kunne det være følgende: ”Det er karakteristisk for eventyret, at det fremstiller et

                               12
eksistentielt dilemma kort og præcist”.

Folkeeventyrerne er ydermere kendetegnet ved, at de kan opdeles i to primære undergenrer: skæmte- og trylleeventyr. Da jeg i min opgave har valgt at analysere og fortolke to trylleeventyr, vil jeg kun kort belyse skæmteeventtyrsgenren, hvor grundtemaet typisk omhandler en social opstigning og latterliggørelse af samfundets autoriteter og hermed en indirekte social- og samfundskritik. Hvor skæmteeventyr behandler ønsket om bedre vilkår [13], behandler trylleeventyret livets grundproblemer, som også kan ses i lyset af, at genren karaktereres ved, at dens grundtema først og fremmest drejer sig om den individuelle, indre udviklingsproces. Trylleeventyret handler om eksistentielle menneskelige konflikter og overgange som f.eks. frigørelse fra forældrene og om

9

www.filer.gyldendal.dk/filer/folkeeventyr - Side 8

10

www.filer.gyldendal.dk/filer/folkeeventyr - Side 11

11

www.filer.gyldendal.dk/filer/folkeeventyr - Side 9

12

Bruno Bettelheim – Eventyrets fortryllelse del 1 – side 22

13

Johannes Fibiger og Gerd Lütken - Litteraturens veje - Side 46

Side 6

Større skriftlig opgave folkeeventyr

Nick Solon Side 6 farefulde faser i livet, som symbolsk bliver iklædt eventyrets struktur og form. De skildrer individuationsprocessen, som symbolsk bliver belyst vha. en række prøver, der skal vise, at helten har de karaktertræk og resurser, som kræves for at komme igennem forhindringerne og opnå en indre udvikling [14], og de advarer mod de destruktive følger, det kan have, hvis man ikke udvikler sig hen mod en højere bevidsthed.

Selvom de to undergenrer hver især fokuserer på nogle forskellige aspekter, har de dog også klare tematiske og strukturelle lighedstræk [15]. For at citere Bettelheim så kan man sige: ”hvis der er et centralt tema i mangfoldigheden af eventyr er det genfødsel på et

højere plan”.^{16}

Analyse og fortolkning af Prinds Hvidbjørn

I folkeeventyret Prinds Hvidbjørn har vi et vaskeægte trylleeventyr, der handler om en ung prinsesse, som drager med en bjørn ud i skoven og indgår en pagt med den om at blive boende sammen i 7 år, hvorefter den vil forvandles til en prins, dog på den præmis, at hun ikke må se den om natten. Hun bliver forført og bryder sit løfte, hvorefter bjørnen må forlade hende, og hun må nu begive sig ud på en lang rejse for at overvinde dens fortryllelse, så de kan leve lykkeligt sammen.

Eventyrets komposition adskiller sig ikke fra andre folkeeventyr og er således blevet belyst i den redegørende del, men på opfordring fra min vejleder vil jeg alligevel også bringe det her. Prinds Hvidbjørn er komponeret som et lineært forløb, som er bygget over strukturen kosmos – kaos – kosmos. Historien starter med en glidende indføring og er kronologisk opbygget med spring i tiden og bliver fortalt ud fra en fast synsvinkel; en alvidende fortæller, der kender forløbet og har sympati for helten, og som ikke selv er en del af den fortalte verden, men har fri adgang til samtlige aktørers tanker og handlinger. Der er vægt på en berettende fortællemåde med en enkelt fortælleteknik og formelsprog med de vante sproglige formuleringer, der gentages for at binde historien sammen, hvori ordvalget bunder i talesproget.

Ydermere indeholder eventyret her alle de kendte eventyrtræk gennemgået i redegørelsen. Jeg vil i det følgende uddybe nogle af dem. Først har vi ekspansionsteknikken og bagvægtsreglen, som er en fasttømret del af dette eventyr. Dette ses allerede i den første del af eventyret, hvor bjørnen optræder tre gange, og først tredje gang er det den yngste prinsesse, der sætter sig op på dens ryg.

Og igen ved de tre prøvelser, hvor hun genser sin familie, og tredje gang ”da hun skulle bort,

14

Johannes Fibiger og Gerd Lütken - Litteraturens veje - Side 47

15

Johannes Fibiger og Gerd Lütken - Litteraturens veje - Side 47

16

Bruno Bettelheim – Eventyrets fortryllelse del 2 – Side 32

Side 7

Større skriftlig opgave folkeeventyr

Nick Solon Side 7

                    17
forførte søsteren hende” og til sidst, hvor han efter tredje gang hører hende synge uden for sit

kammer. Disse virkemidler er med til at tydeliggøre udviklingen i historiens forløb og udvide rammerne. Effekten skaber en øget spænding og intensitet igennem historien. Dernæst har vi rummet, som man ikke kan tid- eller stedfæste. Dette virkemiddel giver en fornemmelse af, at det kunne foregå alle steder og skaber en form for universel indlevelseseffekt. På samme princip fungerer det faktum, at personerne er flade, hvilket giver følelsen af, at det kunne være hvem som helst og er igen med til at skabe en identifikation og indlevelse hos modtageren.

Når man begynder at analysere et folkeeventyr, vil man opdage, at de typisk er opbygget efter nogle konkrete strukturer, som udgør skelettet i historien, og derfor kan man med fordel starte med at analysere disse, hvilket man gør via forskellige modeller. Hermed kan man bryde eventyret op og danne sig et større perspektiv og anskueliggøre, hvilke processer som er i spil. Dette kalder man en strukturalistisk læsestrategi, [18] som jeg vil vise ved eksempel, hvordan man kan anvende på eventyret Prinds Hvidbjørn.

Først vil jeg demonstrere via en aktantmodel, som kan ses i bilag 1, hvordan man kan synliggøre de forskellige kræfter, som er på spil igennem eventyret. Vi kan f.eks. konstatere, at prinsessen er drevet frem af sin kærlighed til Prinds Hvidbjørn, og hvilken hjælp og modstand hun møder på sin vej. Vi får altså et klart overblik over, hvilke funktioner de forskellige aktører udgør, og hvad målet indebærer. Og vi får herved kortlagt grundelementerne igennem denne objektive analytiske model [19]. Nu da det er slået fast, kan man med fordel og med stort udbytte anvende en kontraktmodel over objektets udvikling igennem eventyret, som kan ses i bilag 2. Denne strukturelle analyse har til hensigt at belyse prinsessens progressive udvikling igennem de forskellige faser som eksempelvis kontraktoprettelserne og kontraktbruddet. Som man kan se, er denne model en mere detaljeret udgave af kosmos-kaos-kosmos-begrebet [20]. Med denne model og i forlængelse af aktantmodellen kan man hermed konkludere, at disse beskriver det dramatiske forløb og belyser de overgange, som finder sted, og hvilke præmisser der ligger bag. Forstået på den måde at vi kan observere, at eventyret bliver sat i gang af det løftebrud, prinsessen begår, og at hun herfra går fra et statisk stadie til et dynamisk stadie, hvor hun bliver drevet frem af viljestyrke, handlekraft og, vigtigst af alt, kærligheden til Prinds Hvidbjørn, hvor vi indirekte kan aflæse grundtemaet i

17

Prinds Hvidbjørn - Side 2

18

Vibeke Blacksteen og Kirsten Møller - Eventyr i dansk – Side 15

19

Vibeke Blacksteen og Kirsten Møller - Eventyr i dansk side 19

20

Vibeke Blacksteen og Kirsten Møller - Eventyr i dansk – Side 18

Side 8

Større skriftlig opgave folkeeventyr

Nick Solon Side 8 eventyret, som omhandler individuationsprocessen, og hvad den indebærer. Faktisk vil jeg gå så vidt at sige, at kontraktmodellen er en glimrende model til lige præcis at beskrive dette begreb.

Ydermere giver modellerne et ret entydigt billede af tekstens grundkonflikt, som omhandler bruddet på kontrakten, og hvilke konsekvenser det kan have. Hvilket i dette tilfælde kan udmunde sig i den mere håndgribelige vise om, at hvis man prøver at forcere tingene i kærligheden, så kan det have de mest skæbnesvangre konsekvenser. Disse modeller kan være med til at skabe en nuanceret forståelse for tekstens elementære opbygning og de indbyrdes relationer, som finder sted, men i deres simplificerede tilgang møder vi også problemet, i og med at de ikke videre tydeliggør de mange andre facetter, som gør sig gældende i et eventyr. Dog skaber de alt i alt et godt fundament

                     21
for den videre fortolkning.

Det er vigtigt at slå fast, inden jeg går i gang med mine subjektive fortolkninger, at disse skal opfattes som et forsøg på at nå ind bag ved den ydre facade og ikke som et decideret absolut facit.

Hertil er der for mange forskellige analysetilgange, og et af de stærkeste træk ved et folkeeventyr er, at dets indhold netop kan opfattes på mange forskellige måder.

Eventyret starter med, at vi bliver introduceret for kongen og hans tre døtre og straks hører om bjørnen: ”da kom en stor bjørn løbende ind i slotsgaarden og brummede og gjorde megen støi”. [22] Kongen befaler sine døtre til at gå ud og jage den væk, hvilket de to første også formår og i denne forbindelse også nægter at følge med bjørnen ud i skoven. Den tredje datter, som jeg dog vil referere til som prinsessen, vælger dog at følge med bjørnen. Ud fra denne lille opsummering gemmer der sig et hav af fortolkningsmuligheder. Først og fremmest kan jeg konkludere, at kongen må siges at være indbegrebet af en negativ faderarketype, idet at han får sine døtre til at møde truslen i stedet for at gøre det selv. At det mandlige element ikke tilhører hendes bevidsthed bliver symbolsk skildret, idet at hun møder sin animus i form af en bjørn, der beskrives som værende noget destruktivt og farligt. Sekundært kan jeg konkludere, at ikke nok med, at eventyret giver os et indblik i prinsessens indre konflikt, så giver det også indirekte en indikation af, hvorfor hendes indre modsatkønnethed ikke er integreret på baggrund af faderen og belyser, at selvom prinsessen ikke forstår denne mandlige side af sig selv, så er hun til sidst ikke bange for den, men nysgerrig efter at udforske den, som kommer til udtryk i det faktum, at hendes ældste søskende fungerer som skyggesider af hende selv, hvormed der signaleres, at det først er tredje gang, at hun er parat til at

21

Vibeke Blacksteen og Kirsten Møller - Eventyr i dansk - Side 19

22

Prinds Hvidbjørn – side 1

Side 9

Større skriftlig opgave folkeeventyr

Nick Solon Side 9 udforske denne latente side af sig selv, som er blevet fortrængt til skoven, hvilket symboliserer det ubevidste plan, det, som Freud ville referere til som Det’ et. Bjørnen beskrives som hvid, der symbolsk skal tjene til ideen om, at dette er en uberørt og trods alt uskyldig side af prinsessen. Da de stopper langt ude i skoven og indgår pagten, får vi oplyst, at Prinds Hvidbjørn vil blive frelst efter 7 år, hvis hun ikke bryder pagten, herved tydeliggør eventyret, at prinsen altså vil blive frelst, det er bare et spørgsmål om tid. Det vil med andre ord sige, at prinsessen vil med tiden integrere denne mandlige del af sin personlighed, hvis hun respekterer den, omgås den og er moden nok. De

7 år tolker jeg således som den modningsproces, der antydes, at der skal gennemleves, før dette kan opnås. Hvormed løftet om, at hun ikke må se ham om natten, skal tjene til det formål at vidne om hendes modenhed. Kan hun lade være med at give efter for lyst-princippet og i stedet holde sig på dyden og fornuftens vej vil den evindeligt komme. Dette sker som bekendt ikke, da prinsessen bliver forført ved den sidste af de 3 hjemkomster til slottet i forbindelse med fejringerne, dette skal symbolsk forstås på den måde, at hun endnu ikke er parat til at løse denne indre konflikt, hvilket jeg observerer i hendes regressive tilgang, hvormed hun driver tilbage til det vante. En anden symbolsk tolkning kunne lyde, at frigørelsesprocessen fra faderen endnu ikke helt er blevet forløst. Hendes løftebrud fremhæver endnu en interessant pointe, nemlig at hun prøver at forcere tingene, hvilket udmunder i, at hun bliver straffet ved at Prinds Hvidbjørn må forlade hende. Her kommer eventyret altså indirekte med en morale om, at hvis man prøver at forcere tingene og giver efter for sine impulser, så kan det have konsekvenser. Hernæst giver eventyret dog også udtryk for, at selvom man træder ved siden af dydens vej, er der stadig hjælp at hente, hvilket bliver legemliggjort i Prinds Hvidbjørns udtalelse ”han sagde til hende, at hun skulde gaae til hans tre søstre og hilse

dem fra ham”^{23}, hvorefter hun må begive sig ud på en rejse over mange bjerge, hvorefter de tre

søskende giver hende nogle redskaber. Det, der er vigtigt her, er selve rejsen, hvor de mange bjerge symboliserer udfordringer og det, at hun kommer igennem dem og får en guldteen, guldhaspe og en guldrok, skal symbolisere, at hun nu er blevet modnet af udfordringerne, og har i denne forbindelse opnået en kvindelighed, som de tre gaver symboliserer, da de vidner om kvindelig flid. Guldet symboliserer i denne forbindelse en åndelig værdi, altså en opnåelse af visdom og en højeste værdi, og som paradoks slår eventyret fast, at denne indsigt og modningsproces ikke bare er noget, der gives, den må man derimod gøre sig fortjent til igennem disse prøvelser. Dette budskab forstår prinsessen tilsyneladende godt, idet hun begiver sig hen til smeden og beder ham om at give hende jernsko på hænder og fødder, hvorefter hun bestier de høje glasbjerge, hvormed det gamle ordsprog

23

Prinds Hvidbjørn – Side 2

Side 10

Større skriftlig opgave folkeeventyr

Nick Solon Side 10

                                          24
”At have viljen til at ville, giver evnen til at kunne”

synes at blive personificeret herigennem. De høje glasbjerge symboliserer indre forhindringer, der skal overvindes, før et højere udviklingstrin kan opnås. Og idet hun får smedet jernsko på hænder og fødder, symboliseres der, at hun har opnået et nyt erkendelsesniveau og godt ved, hvad det kræver for at kunne overvinde disse udfordringer, som denne bodsvandring, hvormed hun viser sig værdig, repræsenterer. Ved slottet møder vi nu heksen, som jeg fristes til at kalde en meget ambivalent og til dels barnlig side af prinsessen, idet heksen symboliserer den skyggeside, som dybest set ikke vil integrere denne modsatkønnethed, og som vil blive ved med at fortrænge denne. Idet heksen vil have prinsessens redskaber, kan jeg udlede, at heksen repræsenterer den side, som er bange for det sidste skridt i denne fuldendelse af selvet, da hun vil have de redskaber, som indikerer kvindeligheden og voksenheden. Mødet med heksen repræsenterer således den sidste indre konflikt, som skal overvindes. Dette lykkedes som

bekendt med formuleringen ”See dog, hvor dejlig solen stiger derovre”^{25}, hvorefter heksen falder

død om på stedet, og Prinds Hvidbjørn bliver forvandlet til en prins. Heri ligger der en stærk symbolsk betydning i form af sollyset, som skal symbolisere den bekræftelse af indsigt, der oplyser prinsessens bevidsthed. Og ikke mindst forvandlingen og vielsen, som symboliserer den vellykkede integration af hendes animus. Der er nu opstået en indre harmoni mellem de hidtil disharmoniske kvindelige og mandlige aspekter af hendes personlighed, hvilket symboliseres i form af, at hun nu kommer til optimal udfoldelse. Denne fortolkning kunne ligeledes tage en anden drejning, hvormed det var Prinds Hvidbjørn, der havde en fortrængt anima i form af heksen, hvor det herved var prinsessen, som reddede ham fra denne. Eller med freudianske briller, hvor det kunne være en seksuel blokering, som prinsessen forløste ham for. Den fortolkning, jeg i sidste ende valgte at gå med, var den, som jeg følte bedst fik mine iagttagelser fra analysen til at hænge sammen. Men dette demonstrerer meget fint de fortolkningsmuligheder, der ligger i et folkeeventyr, og giver os et indblik i de mange forskellige aspekter og planer, vi kan blive påvirket på.

Prinds Hvidbjørn afspejler et vellykket feminint individuationsforløb, hvori prinsessen konfronteres med hendes ubevidste mandlige modsatkønnethed, og gevinsten bliver en indre udvikling.

Analyse og fortolkning af Ravnen

Trylleeventyret Ravnen handler om en mand, som lover, at han vil frelse en prinsesse, der er fortryllet om til en ravn, men han bliver forført og bryder sit løfte og må herefter begive sig ud på

24

http://www.citatlisten.dk/citat.asp?valg=mere&ID=7251

25

Prinds Hvidbjørn – Side 2

Side 11

Større skriftlig opgave folkeeventyr

Nick Solon Side 11 en rejse til det gyldne slot, Strømbjerg, hvor hun befinder sig. Efter en lang og farefuld rejse lykkes han i det, at han kommer op på slottet og frelser hende, og dagen derpå gifter de sig.

Eventyrets komposition adskiller sig ikke fra andre folkeeventyr og er således blevet belyst i den redegørende del, men på opfordring fra min vejleder vil jeg alligevel også bringe det her. Ravnen er komponeret som et lineært forløb, som bygger over strukturen kosmos – kaos – kosmos. Historien starter med en glidende indføring og er kronologisk opbygget med spring i tiden og bliver fortalt ud fra en fast synsvinkel, en altvidende fortæller, der kender forløbet og har sympati for helten. Der er vægt på en berettende fortællemåde med en enkelt fortælleteknik og formelsprog med de vante sproglige formuleringer, der gentages for at binde historien sammen, hvori ordvalget bunder i talesproget.

Ydermere indeholder eventyret her alle de kendte eventyrtræk gennemgået i redegørelsen. Jeg vil i det følgende uddybe nogle af dem. Først har vi det centrale kendetegn, at helten i eventyret gennemgår en individuationsproces. Ordet stammer fra C.G. Jung og beskriver det, man populært

sagt kalder ”den indre rejse”^{26}. I min hoveddel af fortolkningen vil jeg hovedsageligt lægge fokus

på mandens kamp for at opnå balance med det kvindelige element af ham selv, og dette begreb beskriver netop denne proces, hvor vi følger hans strabadser og ender med til sidst at se at ham frelse prinsessen (forstået på den måde, at hans indre selvudvikling er fuldendt.) Dette begreb kan kædes sammen med kosmos – kaos – kosmos-strukturen, som historien er underlagt, idet vi hører om manden, som bare er ude at gå en tur (kosmos), hvorefter han må igennem alskens udfordringer

(kaos), hvorefter han til sidst i eventyret igen befinder sig i en tilstand af kosmos. Disse 2 eventyrtræk kan kædes sammen, fordi et af de skjulte budskaber i de fleste folkeeventyr og især Ravnen og Prinds Hvidbjørn er, at helten kun kan gennemgå denne individuationsproces igennem hårde prøvelser, altså stadiet kaos. Sidst, men ikke mindst, har vi endnu et eventyrtræk i de modsætninger, som eventyret er bygget op omkring. I denne historie vil jeg vælge umodenhed over for modenhed, ulykkelig over for lykkelig som de modsætninger med den største relevans.

Eventyret starter med, at vi hører om en dronning, der har en lille datter, som ikke vil opføre sig ordenligt, hvorefter moderen taber tålmodigheden og udbryder ”gid du var en ravn og fløj din vej,

så havde jeg da fred”^{27}, hvorefter pigen forvandles om til en ravn og flyver ind i en mørk skov. I

denne lille passage af eventyret bliver en af de vigtigste fortolkningsregler i forhold til en jungiansk

26

http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Analytisk_psykologi/individuation

27

Ravnen – Side 1

Side 12

Større skriftlig opgave folkeeventyr

Nick Solon Side 12 læsestrategi uhyre anvendelig. Nemlig at alle figurer i eventyret er sider af en selv [28]. Ud fra denne grundtese udkommer der således en højst værdifuld indsnævring af mulige symbol- og fortolkningsmuligheder. Først kan vi starte med ravnen, som jo i europæisk litteratur ofte er at forbinde med det negative, den er uren og kædes ofte sammen med synd. [29]

Dernæst har vi, at den flyver ind i en mørk skov, som symboliserer flugten ned i det ubevidste. Da eventyrets helt er manden, kan jeg konkludere, at denne ravn er et arketypisk billede på hans anima, som er en manifestation af mandens indre modsatkønnethed [30], der, da den endnu var ganske lille og spirende, blev fortrængt ned i det ubevidste. Moderen fremstår som en negativ-moderarketype, hvorved man kan danne sig et indblik i, hvorfor jeget har fortrængt sin anima, da denne primært bliver udformet efter påvirkning af moderen [31]. Man får dog ikke direkte oplyst, hvad der ligger bag, og derfor må jeg forlade mig på min fantasi, hvorved jeg kan forstille mig, at manden har fortrængt denne side, da den ikke er blevet set som noget ønskværdigt, tværtimod er den blevet set på som noget faretruende, noget syndigt, nogle drifter og lyster, som ikke ville ”tie stille” [32]. Det er dog sagen irrelevant, hvordan den mislykkede integration er opstået. Det, der er hovedsagen, er, at der modsat prinsessen i Prinds Hvidbjørn nu er et fravær af det kvindelige element, som dog stadig spirer dybt nede i ubevidstheden, som symbolsk bliver skildret som ravnens kald, mens manden er på tur i skoven: ”jeg er en fortryllet prinsesse. Du kan frelse mig” [33], da helten omtales som manden, kan vi udlede, at denne side har været fortrængt længe, men at han ikke længere er bange for ravnen, og hvad den repræsenterer, hvilket symbolsk bliver udformet af det faktum, at han indgår en pagt med ravnen og lover ikke at bryde sit løfte. Den gamle kone repræsenterer en negativ moderarketype, idet hun står for det dominerende og hæmmende aspekt, og således kommer endnu en konflikt til udtryk. Nemlig frigørelsesprocessen fra forældrene. [34]

Herudfra kan jeg så konstatere, at da manden giver efter for sin orale begærlighed og lader sig overtale af den gamle kone, vidner det om, at han stadig er afhængig af denne binding, og at det faktum, at han er styret af sit lystprincip, indikerer, at han endnu ikke er parat til at integrere denne positive anima på baggrund af sin moralske umodenhed. Hvorved søvnen repræsenterer denne statiske tilstand. Ravnen siger: ”du frelser mig

såmænd ikke”^{35} og lige bagefter ”du spiser nok noget hos konen”^{36}, hvilket vidner om, at manden

28

Vibeke Blacksteen og Kirsten Møller - Eventyr i dansk - Side 28

29

http://www.denstoredanske.dk/Symbolleksikon/Dyr/ravn

30

Vibeke Blacksteen og Kirsten Møller - Eventyr i dansk - Side 25

31

Vibeke Blacksteen og Kirsten Møller - Eventyr i dansk – Side 24

32

Ravnen – Side 1

33

Ravnen – Side 1

34

Vibeke Blacksteen og Kirsten Møller - Eventyr i dansk - Side 24

35

Ravnen - Side 1

Side 13

Større skriftlig opgave folkeeventyr

Nick Solon Side 13 bliver nødt til at lære at håndtere denne indre konfliktfyldte løsrivelsesproces, før han kan bevæge sig fremad. Dette bakkes indirekte op af, at ravnen ankommer med tre forskellige slags farvede heste, henholdsvist hvide, røde og til sidst sorte. Dette symboliserer hans sindstilstand, hvor hvid symboliserer erkendelsen, rød symboliserer advarslen, og hvor sort symboliserer sorgen over den mislykkede integration. Ravnen lægger ved siden af ham nogle magiske fødevarer, som har den egenskab, at de ikke kan drikkes eller spises op. Dernæst giver hun ham en guldring og et brev og forsvinder derpå. Guldringen symboliserer i denne her sammenhæng det fuldendte og gør hermed manden klar over, at hvis han nogensinde vil føle sig hel, må han begive sig ud efter sin anima, og i erkendelsens sorg og ansporet af sin bedre halvdels brev bevæger han sig nu fra sin inaktive tilstand til en mere aktivsøgende og handlekraftig tilstand, som ses i følgende citat: ”han flakkede længe

omkring i verden”.^{37} At han har nået et nyt erkendelses- og modenhedsniveau, kan også ses i citatet

”hørte han en hylen og jamren så han slet ikke kunne falde i søvn”, der for det første symboliserer, at trangen til bestræbelsen mod selvet [38] vejer tungere end trygheden ved det vante, og ikke mindst, at trangen til at udforske denne side af sig selv er i højsæde. Eventyret kommer her med en indirekte hentydning til, at man ikke kommer sovende til noget. Kontrasten mellem, at han før faldt i søvn i sit projekt, men nu vælger at rejse sig op og gå mod lyset, vidner også om denne individuationsproces, som han er i færd med. Mandens beslutsomhed lønner sig, da han følger blinket i det fjerne og ankommer til et hus ”der så ganske lille ud, fordi der stod en kæmpe

udenfor”.^{39} På trods af truslen vælger han alligevel at konfrontere kæmpen, hvilket symboliserer, at

han nu er klar til at tage fat i den uforløste indre konflikt angående løsrivelsen fra forældrene.

Kæmpen er således et symbol på den mandlige arketype, der fremstår som en destruktiv og faretruende skikkelse, og idet manden tilbyder ham sine magiske fødevarer, viser han endegyldigt, at han ikke længere lader sig styre af sin orale begærlighed, og regressive tilstand, og på samme tid, at han nu har lært at håndtere disse forældre arketyper til egen vinding, hvormed han kan drage fordel af den mere hjælpende og støttende side til sin videre udvikling. Hans endelige engagement i projektet synes cementeret i, at ”manden gik nu dag og nat til han kom til det gyldne slot Strømbjerg”, og ligesom prinsessen i Prinds Hvidbjørn synes han bevidst om, at denne lange indre rejse kræver, at han udholder de anstrengelser, der måtte følge med. Slottet, altså endemålet for hans lange vandring, befinder sig oppe på et glasbjerg, hvilket er en ret udpræget symbolik for en

36

Ravnen - Side 1

37

Ravnen - Side 2

38

Vibeke Blacksteen og Kirsten Møller - Eventyr i dansk – Side 27

39 ravnen - Side 2

Side 14

Større skriftlig opgave folkeeventyr

Nick Solon Side 14 forhindring, som skal overvindes. [40] I og med at ”hvordan han end bar sig ad, gled han hele tiden

ned af glasset”^{41} symboliseres der, at han på trods af sin udvikling endnu mangler et stykke vej,

hvilket han også selv kan mærke. Hvorefter han vælger at blive nedenfor og venter på hende. Han sidder dernede et helt år, uden der sker nogen form for progression. Herved har vi endnu en god indikation af, at eventyret med antydningens kunst gør os opmærksom på, at der aldrig er noget i denne individuationsproces mod selvet, der kommer af sig selv. Det er således også derfor, at det først er i mødet med røverne, at hans udvikling fra det umodne inaktive naive stadie til det sidste trin i hans indre udvikling mod selvet fuldendes, i og med at han håndterer denne sidste konflikt med sine skyggesider, som røverne repræsenterer. Forstået på den måde, at røverne symboliserer den del af ham, som ikke vidste, hvordan den skulle anvende disse mandlige kræfter og egenskaber, som redskaberne repræsenterer og heri frygten for at skulle blive en voksen mand, og hvad det indebærer. At han tager genstandene i besiddelse, vidner om, at han er ovre denne konflikt og nu har nået en højere personlighedsorganisation. Genstandene symboliserer som sagt de mandlige kræfter, hvor specielt stokken er et symbol på dette mandlige element, og ikke mindst den nyerhvervede visdom [42]. Hvormed at han slår med stokken på den løste port, så den åbner sig, bliver et symbol på, at han kan anvende denne mandlighed og visdom, og nu har en balance mellem de mandlige egenskaber og sin maskulinitet og ligeledes, at han nu har brudt gennem den mentale barriere, der stoppede ham i at nå sit mål. Freud ville eksempelvis ligeledes kalde stokken for et klart fallossymbol. Hvorved der ville blive symboliseret med freudianske briller, at han nu var blevet sin ødipale konflikt og seksuelle angst forløst. Ringen, som han giver hende tilbage, symboliserer det fuldendte, han har nu nået selvet, helheden og integrationen af sin modsatkønnethed [43], som slutningen af eventyret repræsenterer, ved at de gifter sig, hvormed fuldbyrdelsen, lykken og selvrealiseringen er opnået.

Ravnen afspejler et maskulint individuationsforløb, hvor modningen går gennem konfrontationen med arketyperne og den videre integrationen af dem.

Sammenfatning af de 2 eventyr

Meningen med mit valg af disse to eventyr var at prøve at demonstrere, at selvom de på overfladen har vidt forskellige handlingsforløb, så skildrer de begge to individuationsprocessens eksistentielle

40

Vibeke Blacksteen og Kirsten Møller - Eventyr i dansk – Side 29

41

Ravnen – Side 3

42

http://www.denstoredanske.dk/Symbolleksikon/Redskaber_og_genstande/stav_og_stok

43

Vibeke Blacksteen og Kirsten Møller - Eventyr i dansk – Side 29

Side 15

Større skriftlig opgave folkeeventyr

Nick Solon Side 15 udfordringer og kommer med bud på, hvordan disse prøvelser kan mestres. Jeg kan konkludere ud fra analysen, at de viser ret entydigt, at ligegyldigt hvilke køn man besidder, så er man underlagt de samme principper, som er gældende i individuationsforløbet, nemlig at kun med beslutsomhed, anstrengelse, modighed og viljestyrke kan man lykkes med projektet. Eventyrene fortæller os således, at det at kæmpe er positivt og en nødvendighed for at udvikle sig, og kun ved at konfrontere disse indre ubevidste aspekter af os selv kan vi opnå en indre personlig udvikling. Heri ligger det centrale budskab om, at denne indre udvikling ikke kommer af sig selv. Ydermere så viser de os, at selvom man fejler ved prøvelserne og kommer til at træde ved siden af, så er der stadig håb forude, så længe man ikke giver op. Grundtemaer i dem begge omhandler således kampen for modenhed og de eksistentielle menneskelige overgangsfaser med integrationen af sin modsatkønnethed i fokus. Forstået på den måde at der symbolsk bliver cementeret i begge eventyr, at kønnene har nøglen til hinandens forløsning og videre udvikling og lader os herved forstå, at selvom vi har indre, ubevidste sider af os selv, som er blevet fortrængte, fordi vi ikke forstår dem eller er bange for dem, så ligger der en nødvendighed i at konfrontere dem og integrere dem i vores bevidste personlighed for at opnå en højere selvudvikling. Den dybereliggende mening med disse to eventyrer må således være at finde heri. Dog vil jeg i eventyrets ånd undlade at komme med en belærende morale og i stedet alliere mig med antydningens kunst, hvorved jeg vil henvise til Bruno Bettelheims dybsindige citat: ”Som det gælder for al stor kunst, vil eventyrets dybeste mening være forskellige fra menneske til menneske og forskellig for det samme menneske på forskellige

                  44
tidspunkter i dets liv”.

Disse eventyr ligger med deres livstolkning inden for det aspekt, der omhandler integrationen af menneskets modsatkønnethed, der symbolsk kommer frem ved fortryllelsen af den kommende ægtefælle, som helten skal ud og befri. Det er dog vigtigt at pointere, at dette blot er et lille segment i den brede mangfoldighed af eksistentielle tematikker, som folkeeventyrsgenren berører.

Diskussion af folkeeventyrenes funktion som eksistentiel livstolkning

Som en lærer engang fortalte mig, så er al litteratur en refleksion af det samfund, det er udsprunget af. Og i spørgsmålet om eventyrets funktion som eksistentiel livstolkning vil der ganske givet være nogle aspekter, som man bliver nødt til at forholde sig til. Jeg er overbevist om, at der ikke er nogen, som vil anfægte folkeeventyrets funktion som et livstolkende element for de mennesker, som fortalte og hørte disse historier i det traditionelle samfund. Men om det har en berettigelse som

44

Bruno Bettelheim – Eventyrets fortryllelse del 1 – Side 27

Side 16

Større skriftlig opgave folkeeventyr

Nick Solon Side 16 værende eksistentielt, er af en mere kompleks størrelse. Fordi at hvis noget skal være eksistentiel, så skal det ifølge definitionen være noget, som er afgørende for ens liv [45], dvs. at det skal gælde universelt og være gyldigt i et tidsløst rum. Man kan således med rette stille spørgsmålstegn ved, om noget, der er udspringet fra en tid, der ligger så langt tilbage overhovedet, har nogen relevans for de mennesker, som ikke har befundet sig heri. Hvis man fra en kritisk vinkel anskuer disse folkeeventyr, vil man hurtigt kunne komme til den konklusion, at vi ikke umiddelbart kan få nogen gavn af dette tilsyneladende forældede medie med dets overtroiske elementer. Som hører fortiden til, hvad enten det er onde hekse, vampyrer eller lindorme. I hvert fald ikke på et livstolkende plan.

Man kan således også stille sig kritisk an over for den kontekst, som disse folkeeventyr udspringer af, nemlig en meget anderledes social- og samfundsstruktur med et meget anderledes menneskesyn, som gjorde sig gældende, som tydeligt ses i historierne, der bærer præg af dens skarpe kønsopdeling, feudalismen og det sociale hierarki. Det kan være svært at få øje på, hvilken relevans et folkeeventyr kunne have for et menneske i eksempelvis det senmoderne samfund ud over den umiddelbare underholdningsværdi. Vi går jo ikke ligefrem rundt og har drømme om at gifte os med en prinsesse og vinde det halve kongerige eller afspejler os selv i en fattig bonde. I hvert fald ikke på et bogstaveligt plan. Men dette er lige præcis essensen i folkeeventyret, det skal netop ikke opfattes på et bogstaveligt plan, og det er det, jeg har demonstreret i mine analyser og fortolkninger, nemlig at man skal se dem som symbolske skildringer af processer, som foregår inden i ens indre.

For at citere Bettelheim: ”det er sandt at på et overfladeplan lærer eventyr ikke en ret meget om de specifikke livsbetingelser i det moderne massesamfund; de blev skabt, længe før dette samfund opstod. Men man kan lære mere af dem om menneskers indre problemer, og om den rette måde at

løse dem på i ethvert samfund, end af nogen anden slags historie, som et barn kan forstå”.^{46}

Folkeeventyrets værdi ligger netop i dets forankring i den mundtlige og dynamiske fortælletradition, hvormed kun de temaer, som der har været et fælles behov om at få oplyst, er i sidste ende blevet videregivet og forfinet [47]. Og præcis det, der har været et fællesbehov om at få belyst igennem det lange tidsrum, hvormed folkeeventyret har floreret, det har været eksistentielle overgangsfaser og en gengivelse af de dybereliggende menneskelige erfaringer og oplevelser, som vi har til fælles. Hvad enten det er temaer, som berører overgangen fra barn til voksen, adskillelsen, frygten, håbet om social opstigning, angsten, løsrivelsen fra forældrene, kærligheden eller seksualiteten, og hvad den indebærer, så er det temaer, som vi alle kan relatere til og skal igennem.

45

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Fremmedord/e-ek/eksistentiel

46

Bruno Bettelheim – Eventyrets fortryllelse del 1 – Side 17

47

Bruno Bettelheim – Eventyrets fortryllelse del 1 – Side 195

Side 17

Større skriftlig opgave folkeeventyr

Nick Solon Side 17

Denne fælles kulturarv, vi har nedarvet med dens unikke visdom, holder altså på selve kernen i menneskets universelle og eksistentielle problematikker, som vi er underlagt, og kommer endvidere med opskriften på, hvordan man kan løse disse ved at antyde, at en kamp mod alvorlige udfordringer i livet er uundgåeligt, det er et fundamentalt aspekt af det at være et menneske, men hvis man ikke giver op, men kæmper imod og udholder de prøvelser, der måtte komme, så vil man overvinde disse og udvikle sig til et højere stadie. Eventyrene konfronterer os med grundvilkårene for os mennesker, men giver samtidig forslag til, hvordan vi kan komme igennem dem på en tryg og sikker måde ved altid at ende med en lykkelig afslutning (det, som Tolkien betegner som Eukatatastrofen, og som han mener udgør eventyrets højeste funktion) [48], hvorved vi bedre kan fordybe os i disse problematikker, da vi jo er overbevidste om, at de ender lykkeligt. Ved at projektere disse problematikker over på forskellige aktører og igennem nogle bestemte handlinger, som der eksempelvis er gjort i Prinds Hvidbjørn og Ravnen, er eventyret med til at skabe en bedre forståelse for de indre abstrakte processer som anes inden i os selv. Eller som Bettelheim skriver det

                                               49
”i eventyr oversættes indre processer til visuelle billeder”

Netop dette ser jeg således som en af styrkerne ved et folkeeventyr, nemlig at det tager disse abstrakte begreber og placerer dem i et univers langt fra vores eget, hvor de symbolsk bliver skildret som trolde, prinsesser, og hekse, som er manifestationer af vores egne angstformer og drømme og herved gøres nemmere at forholde sig til, i og med de bliver portrætteret som forskellige figurer, så kan vi bedre skille dem ad og skabe et større perspektiv. Forstået på den måde at eksempelvis i eventyret Ravnen, så tager mandens angst symbolsk form som en ravn for på den måde bedre at kunne forstå sig på denne. For at citere Bettelheim: ”eventyr tager de vigtigste spørgsmål op i den udvikling vi alle gennemgår i livet og

                       50
bearbejder dem i fantasien”. Det faktum, at det skildres i fantasien, er med til, at vi bedre kan få et

greb om disse abstrakte begreber, og falder i tråd med Tolkiens citat, som lyder: ”faktisk handler eventyr i høj grad, eller (de bedre af dem) hovedsagelig om enkle men fundamentale ting, uantastede af fantasien, men disse enkle ting gøres så meget mere lysende af den sammenhæng de

optræder i.”^{51} For at cementere folkeeventyrets funktion som eksistentiel livstolkning kan jeg

passende konkretisere det ved at tage udgangspunkt i vores senmoderne samfund, hvor vi i den grad har et stort fokus på individet og individualiseringen, men på trods heraf har vi dog typisk ingen, der lærer os om livets grundlæggende udfordringer, og hvordan vi kan håndtere dem. Dette er man

48

J. R. R. Tolkien - Træ og blade – Side 97

49

Bruno Bettelheim – Eventyrets fortryllelse del 1 – Side 200

50

Bruno Bettelheim – Eventyrets fortryllelse del 2 – Side 51

51

J. R. R. Tolkien - Træ og blade – Side 86

Side 18

Større skriftlig opgave folkeeventyr

Nick Solon Side 18 mere eller mindre overladt til en selv om at finde ud af. I en tid, hvor religion har en stadig mindre og mindre indflydelse på vores liv, har vi måske mere end nogensinde før brug for en støttende hånd igennem de vanskelige perioder? Måske har vi mere end nogensinde før brug for noget, som kan vejlede og forberede os på livet og dets skyggesider? Måske har vi mere end nogensinde før brug for den værdi, der ligger gemt i folkeeventyret?

Konkluderende på diskussionen om eventyrets funktion som eksistentiel livstolkende kan jeg passende og i tråd med temaet runde af med et citat af den kyndige Bruno Bettelheim, som jeg til dels har lænet mig op af i denne større skriftlige opgave, ”dette er en af de mangfoldige sandheder som eventyr åbenbarer og som kan vejlede os i livet. Det er en sandhed, der er lige så gyldig i dag,

som den var dengang”.^{52}

Konklusion

Jeg har i min redegørelse fundet frem til, at folkeeventyret igennem tiden har floreret i en mundtlig fortælleform, men sidenhen blev fastlåst i den romantiske periode, hvor man indsamlede og nedskrev disse. Og selvom dens oprindelse forbliver ukendt, så har man kunne datere nogle eventyr mange århundrede tilbage i tiden. Jeg har ydermere belyst de særlige kendetegn, som gør sig gældende i denne genre, og herunder de kategorier, som folkeeventyrsgenren kan underinddeles i, alt efter hvor deres fokus er placeret. Jeg har i min analyse og fortolkning af Prinds Hvidbjørn og Ravnen primært fortolket dem ud fra en jungiansk-inspireret læsestrategi, men jeg har dog endvidere ved eksempel vist, hvordan man kan anvende andre inspirationskilder til formålet. Jeg har desuden analyseret eventyrenes komposition og symbolske indhold og uddybet nogle af deres kendte folkeeventyrgenretræk. Jeg har desuden påvist, at de to trylleeventyrs temaer og budskaber kan tolkes ud fra et livstolkende perspektiv, hvormed jeg har kunnet konkludere, at disse folkeeventyr må siges at kunne anvendes som eksistentiel livstolkning. Jeg har i min sammenfatning af de to eventyr ydermere konkluderet, at de på trods af forskellige handlingsforløb skildrer den samme proces, nemlig individuationsprocessen og dens eksistentielle udfordringer, hvor jeg desuden har belyst, at deres særlige fokus ligger på at integrere sin kvindelige eller mandlige modsatkønnethed. Jeg har således fundet ud af, at man kan finde en stor variation af meningsgivende materiale i eventyrene, selvom de ved første øjekast ikke umiddelbart synes at have noget. Ud fra mine analyser og fortolkninger kan jeg konkludere, at selvom disse kunstværker ikke udgør ret meget mere end to siders skrift, så afspejler de et livsforløb med eksistentielle

52

Eventyrets fortryllelse del 2 – Bruno Bettelheim – side 194

Side 19

Større skriftlig opgave folkeeventyr

Nick Solon Side 19 menneskelige tematikker og endvidere, at vi kan blive bevidste om denne viden og erfaring, som så mange generationer før os er kommet frem til ved fordybelse. Til sidst i min opgave har jeg ved inddragelse af sekundærlitteratur diskuteret folkeeventyrets funktion som eksistentiel livstolkning, hvori jeg har inddraget mine observationer fra analysen til at hjælpe med besvarelsen. Jeg har belyst emnet fra kritiske vinkler, men konkluderende anerkendt dens funktion og berettigelse som værende eksistentiel livstolkende.

Side 20

Større skriftlig opgave folkeeventyr

Nick Solon Side 20

Litteraturliste

Herunder en liste over de kilder jeg har brugt i min opgave. Kilderne er delt op i medier og sat i alfabetisk orden efter bogens forfatter eller linkets beskrivelse

Primær litteratur:

Prinds Hvidbjørn: http://danskundervising.wikispaces.com/file/view/Prinds+Hvidbj%C3%B8rn.pdf
Ravnen: http://www.grimmstories.com/da/grimm_eventyr/ravnen

Sekundær litteratur:

Bøger

• Bettelheim, Bruno. Eventyrets fortryllelse del 1. by Bruno Bettelheim, 1976

• Bettelheim, Bruno. Eventyrets fortryllelse del 2. by Bruno Bettelheim, 1976

• Blacksteen, Vibeke og Møller, Kirsten. Eventyr i dansk. Systime A/S, 2005

• Fibiger, Johannes og Lütken, Gerd. Litteraturens veje. Gads forlag, 1996

• Tolkien, J.R.R. Træ og blade. George Allen og Unwin Ltd, 1964

Internetsider

• http://www.citatlisten.dk/citat.asp?valg=mere&ID=7251
• http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Analytisk_psykologi/individuati

on

• http://www.denstoredanske.dk/Symbolleksikon/Dyr/ravn
• http://www.denstoredanske.dk/Symbolleksikon/Redskaber_og_genstande/stav_og_stok
• http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Fremmedord/e-ek/eksistentiel
• www.filer.gyldendal.dk/filer/folkeeventyr

Side 21

Større skriftlig opgave
folkeeventyr
Bilag
Bilag 1:
Aktantmodel til Prinds Hvidbjørn
Giver: Heksens død
Objekt: Prinds Hvidbjørn
Modtager: Prinsessen
Kommunikationsakse
Projektakse
Konfliktakse
Hjælper: Prinsens søskende; Prinsessens handlekraft
Subjekt: prinsessen
Modstander: Heksen og prinsessens søskende
Lavet af Nick Solon
Bilag 2:
Kontraktmodel for Prinsessen
Indgår en kontrakt med Prinds Hvidbjørn
Bryder kontrakten
Fortabelsen over at have mistet ham
hendes prøvelser som hun gennemgår og hampen mod heksen
Genetablering af kontrakten med Prinds hvidbjørn
Lavet af Nick Solon
Nick Solon
Side 21

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.