Isprinsessen af Camilla Läckberg | Analyse

Side 1

[navn fjernet]

2.p

Side 1 af 17

🙥 ABSTRACT 🙧

The paper analyses the genre femicrime. The characteristic of the genre is related to women and their day. The genre draws up the differences between men and women’s writing abilities in the genre crime. Femicrime removes everything violent and point out the issues of women’s daily life today. The point of origin in the paper is the book Isprinsessen (“Iceprincess”) by the Swedish writer Camilla Läckberg. She is a famous femicrime writer who has been much criticised about her writing abilities. The book shows the dark side of secrets in a woman’s life and what kind of physical affect it can have on a longer term. The book concentrates about how parents and adults handle a situation, where it is a matter of embarrassment or justice. No one in the book is treated fair and repression is an extensive subject. Finally the paper concludes that even though the genre is seen as bad literature, it is read by women over the world, with a message in which some readers might find physically motivating.

Side 2

[navn fjernet]

2.p

Side 2 af 17

🙥 INDHOLDSFORTEGNELSE 🙧

Forside side 1

Opgaveformulering side 2

Abstract side 3

Indholdsfortegnelse side 4

Indledning side 5

Genrene side 6

Analyse side 9

Komposition og handling side 9

Karakterrelationer side 10

Isprinsessen side 12

Camilla Läckberg side 14

Fortolkning side 14

Læbestiftslitteratur eller fornyelse af genre side 16

Vurdering af læbestiftslitteraturen side 16

Konklusion side 17

Litteraturliste side 18-19

Bilag

Side 3

[navn fjernet]

2.p

Side 3 af 17

🙥 INDLEDNING 🙧

Femikrimi er en nyere genre der har bragt problemer med sig. Den skiller sig ud fra de den oprindelige krimigenre og derfor kunne være interessant at gå i dybden med. Der er mange meninger om den, og jeg vil gerne undersøge hvad den egentlig går ud på, og hvorfor andre forfattere kunne have et problem med den. Jeg har bl.a. læst en femikrimi af en af en af nutidens mest kendte femikrimi forfattere Camilla Läckberg. Hun er blevet kritiseret meget for hendes bøger og hendes forfatter egenskaber. Da jeg finder bøger hvor kvinder er i centrum interessante, virkede genren femikrimi som et godt emne. Genren er ny, men har fanget hele verdenen og Läckberg er en af de bedste, det er derfor jeg har valgt at tage udgangspunkt i hendes første bog, Isprinsessen. For at få en forståelse af bogen starter jeg med en definition af genren. Jeg vil så fortælle om handlingen og derefter relationerne mellem karaktererne.

Side 4

[navn fjernet]

2.p

Side 4 af 17

🙥 GENREN 🙧

Krimigenren bliv skabt af amerikanske Edgar Allan Poe, der skrev novellen Mordene i Rue Morgue [1], derfor var det også ham der satte grundkendetegnene, for den krimigenre vi kender i dag.

Krimigenren er utrolig populær, og det har den altid været. Der er tre kendetegn for en god krimi [2].

En krimi skal kunne underholde, den skal fange læseren og få den til at føle at den læser noget troværdigt og ikke noget fiktivt. En krimi går ikke op i, at det skal være litteratur på højniveau, det er fiktiv litteratur, der skal læses ikke analyseres. Det skal også være en god historie, forfatteren skal få det umulige til at virke muligt, og overraske læseren når den mindst venter det. En krimi har en masse spørgsmålstegn, motiver og personer. Ved at der bliver sat spørgsmålstegn ved en persons motiver i sagen, bliver nødt til at læse videre for at finde ud af, om den mistænkte virkelig er

                    3
skyldig. Sjöwall/Whalöö skrev deres første bog i serien ”Roman om en forbrydelse” i 1966. Man

kan sige at de revolutionerede krimiverdenen. Politisk set hev de op i alle de fejl, og mangler der var i det svenske velfærdssamfund. De åbnede for alvor verdenen for samfundsdelen i en krimi, og den har været brugt af krimiforfattere verdenen over. Den bruges stadig i dag, og er altid med i en krimi direkte eller indirekte.

Den amerikanske krimiforfatter S. S. Van Dine skrev i American Magazine i 1928 tyve regler for at skrive krimiromaner [4]. Hans regel nummer tre: ,,Der må ikke være nogen kærlighedshistorie.

Opgaven går ud på at føre en forbryder op til retfærdighedens skranke og ikke at føre et elskende

par op foran alteret.”^{5} Hvilket er det der præcis sker i nutidens femikrimi.

Der er igennem årene kommet mange grene indenfor krimigenren, en af dem er femikrimi.

Ordet femi, kommer af femininum, som henviser til det kvindelige køn, derfor femikrimi. Det at de kvindelige krimiforfattere har fået deres helt egen genretype, er blevet set af både forfattere og feminister som ren forskelsbehandling af mænd og kvinder.

Den første nordisk ansete femikrimi er skrevet af norske Kim Småge, Kvindens Lange Arm, i

1992. Hendes hovedperson er en moderne kvinde, som de kvindelige læsere vil kunne identificere sig med. Det er både på det følelsesmæssige plan og de dagligdags problemer, som læserne selv kender til. Det er ikke kun det at hovedpersonen, og forfatteren er en kvinde, der gør romanen til en

1

Den Nordiske Femikrimi: Mordene i Rue Morgue, den første rigtige kriminalroman af Edgar Allan Poe, 1841

2

Litteraturnu.dk, krimimani: Kendetegnene for en god krimi

3

Sjöwall/Whalöö skrev krimi bøgerne om Beck, de fokuserede meget på den venstre socialistiske velfærdspolitik.

4

Bilag: Twenty rules for writing detective stories, 1928

5

Den Nordiske Femikrimi, citat: S. S. Van Dine, tredje regler for at skrive kriminalromaner, side 130

Side 5

[navn fjernet]

2.p

Side 5 af 17 femikrimi. Detektiven skal også have følelser og et privatliv, dvs. kærlighedsliv, der enten nærmest er helt ødelagt og kedeligt eller ikkeeksisterende. Det er ofte om kvinder med familie, der er femidetektiver. De skal få det hele til at hænge sammen, derfor kan det gå udover både mand og børn. Fordi vi ser alting fra hendes synsvinkel, får vi medlidenhed med hende. Vi vil gerne se, hvordan hun nu takler et mord, en stalker og at lave mad derhjemme på en gang. For at detektiven skal have en grund til interesse i sagen, skal hun gerne have haft en form for tragedie eller psykisk problem personligt. Hvis hun har mistet sin familie, eller er blevet uvenner med sin kæreste eller veninde, giver det os en grund til at have ondt af hende og gide lytte. Derfor er det også blevet nemt for kvinder at skrive en handling der virkelig fanger. Kvinder kender deres krop, og ved hvor det vil være ubehageligt at blive rørt af en fremmed. Derfor skriver de kvindelige forfattere om kroppen. I en femikrimi er det sikkert at man finder en voldtægt, et mord af en kvinde, sadisme og eller nøgenhed. I Camilla Läckbergs Isprinsessen [6] ligger den dræbte nøgen i et badekar, i Liza

Marklunds femikrimi Hedebølge [7] blevet den dræbte voldtaget og myrdet, i Åsa Larssons Blodsskyld [8] bliver en kvindelig præst myrdet. Det behøver ikke nødvendigvis at være hovedmordet, der er en kvinde, men der vil altid ske noget omkring det kvindelige køn.

Eftersom femidetektiven bevæger sig på et territorium der ikke, efter de uskrevne regler, tilhører hende, er hun sjældent inden for politiet. Hun er ofte journalist, retsmediciner, privatdetektiv, jurist, psykolog eller i Isprinsessens tilfælde forfatter. Hun kan også være indenfor politiet eller have været, men for det meste er den eneste forbindelse mellem hende og politiet en personlig kontakt.

For at gøre en femidetektiv stærk må hun have nogle ekstra kvaliteter, det er blandt andet derfor, de altid får stillinger, hvor de kan finde et smuthul til sagen. Hvis hun har en kæreste eller mand, er de ofte inden for politiet, eller har en stilling, der giver dem adgang til efterforskningen.

Femikrimien bevæger sig væk fra action, voldelige skyderier, alt det man oplever i den oprindelige krimigenre. Femikrimien fjerner det, og sætter noget personlighed og intimt ind i det. På den måde skabes to verdener en hvor der bliver fokuseret på morderen, og en hvor vi hører om privatlivet.

Men femikrimien har udviklet sig, og er blevet mere populær igennem årene. Den udvikling vi oplever, indeholder mænd, bl.a. Stieg Larsson [9]. Han har skrevet den populære millenium-trilogi, med journalisten Mikael Blomkvist og den umyndige hacker Lisbeth Salander. Millenimum-trilogien er femikrimi. Salander er hacker, og lever i det hele taget på den forkerte side af loven.

6

Krimisiden: Isprinsessen, Camilla Läckbergs, første femikrimi roman, 2005

7

Københavns Bibliotek: Hedebølge, Liza Marklunds, anden femikrimi roman, 2000

8

Københavns Bibliotek: Blodsskyld, Larssons, Åsa anden femikrimi roman, 2004

9

Femikrimiens konge: Stieg Larsson, har skrevet Millenimum-trilogien med detektiverne Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist

Side 6

[navn fjernet]

2.p

Side 6 af 17

Personligt hun står ikke passivt til, og følger med fra sidelinjen. Hun går ud, og banker de voldtægtsmænd, som har ødelagt hende indvendig. Igen handler det om voldtægt. Titlen til den første af hans bøger Mænd Der Hader Kvinder [10] siger også noget om handlingens og nutidens problemstillinger. Hun er beskrevet som fladbrystet uden kvindelige former overhovedet. Egentlig er hun beskrevet som bogens mandlige type. Blomkvist er mere nede på jorden, han slås ikke, men ser med ude fra side linjen, og gør kun noget når hans intuition, siger det til ham. Han er beskrevet mere som den mere kvindelige type. Larsson har byttet om på de to kønsroller og gjort den mandlige hovedperson, som efter de uskrevne regler skal dominere, til en kvinde. Han har altså skrevet en mandlig femikrimi. Han får taget spørgsmålet om ligestilling og undertrykkelse op, hvilket også er det, der kendetegner en femikrimi Han har skrevet en ”kønspolitisk krimiserie” [11].

Hvis man skriver femikrimi, skal en del af den også være kønspolitisk. Det er nærmest pigerne mod drengene, når man læser om den modstand femidetektiverne får. Det er ikke en kvindes verden, detektiverne træder ind i, og det gør at forfatteren, må give den nogle egenskaber, der kan hjælpe dem undervejs. Forfatterne gør overfladisk set kvinderne overnaturligt heldige. De har f.eks. helt tilfældigvis det sorte bælte i en kampsport, som gør, at de kan klare helt umulige situationer.

Forfatterne bliver nødt til at give dem et eller andet, når de nu ikke kan rende rundt med et skilt og en pistol. Der kan igennem bogen ske mange slemme ting for detektiven, hun kan komme slemt til skade eller blive såret psykisk. Selvom vi går igennem alle de hårde situationer sammen med detektiven, så vil hun altid komme tilbage til den beskyttede verden med en happy ending.

10

Femikrimiens Konge: Mænd Der Hader Kvinder, første bind af Millenimum-trilogien

11

Citat: Anmeldelse af Kristine Snedker, Femikrimiens konge, side 1

Side 7

[navn fjernet]

2.p

Side 7 af 17

🙥 ANALYSE 🙧

Femikrimien Isprinsessen er skrevet af Camilla Läckberg i 2004, det er hendes første femikrimi roman i serien om Erica Falck og Patrik Hedeström.

KOMPOSITION OG HANDLING

Historien udspiller sig i en lille by, Fjällbacka, i Sverige. Erica Falck, vores femidetektiv, er vokset op i den, og bor nu i sine nyligt afdøde forældres hus for at rydde op i deres ting. I Fjällbacka lever folk det simple liv. Alle kender alle, så at holde på en hemmelighed er næsten umuligt. Romanen starter med en indledning i kursiv. En sådan indledning findes foran hvert kapitel. Første indledning inden første kapitel er om den døde kvinde i badekarret. Citat [12]: ” En tynd hinde af is havde lagt sig i badekaret. Hun var begyndt at få en let blålig farve. Han syntes hun lignede en prinsesse som hun lå der. En isprin-sesse.” Vi får ikke af vide hvem ”han” er. Forfatteren lader os fra starten vide, at her er sket et mord, og at offeret ligger i et badekar. Kvinden i karret er kold men smuk. Selvom hun er død, viser han stadig følelser for hende. Citat [13]: ”Aldrig havde hans kærlighed til hende været stærkere.” Som romanen skrider frem, får vi mere og mere historie om ”hans” forhold til kvinden i badekarret.

Offeret var Alexandra Carlgren. Det var Ericas barndomsveninde, og hun havde ikke set hende i 25 år, før hun fandt hende død i et badekar. Alexandra og hendes forældre, Birgit og Karl-Erik, rejste meget pludseligt for 25 år siden, og kom tilbage med endnu en datter, Julia. Da Erica tager over til Alexandras forældre, beder de Erica om at skrive en mindre nekrolog af Alexandras liv. I forbindelse med sin søgen i Alexandras privatliv møder hun politibetjenten Patrik Hedeström.

Patrik er efterforsker i sagen, og får en kærlig privat interesse i Erica. Efter et besøg hos Nelly Lorenz, Fjällbackas rige enke, bliver Erica meget klogere på familien Carlgren. 25 år tidligere havde Alexandra og en klassekammerat, Anders’, haft en lærer, Nils Lorenz, der misbrugte dem seksuelt. Derhjemme havde Nils’ mor, Nelly, taget en forældreløs dreng til sig, Jan Norin. Mens Nils misbrugte Anders og Alexandra på skolen, gik det også ud over hans halvbror Jan derhjemme.

De tre børn fandt ud af, at de var i samme situation, og besluttede, at det var nok. Siden den dag har Nils været forsvundet. Da ingen vidste hvorhen, adopterede Nelly Jan. Til hans glæde men hendes afsky. Anders’ og Alexandras forældre vidste, hvad Nils havde gjort, og det samme gjorde Nelly.

De valgte at tie, fordi Alexandra var blevet gravid. Det var i Schweiz at Alexandra, som 12-årig,

12

Citat: s. 5, kursiv indledning i Isprinsessen

13

Citat: s. 5, kursiv indledning i Isprinsessen

Side 8

[navn fjernet]

2.p

Side 8 af 17 fødte en datter, Julia. I stedet for at bortadoptere hende valgte Alexandras forældre at beholde hende, som deres egen datter, hvilket ødelagde Alexandra fuldstændig. Historierne om Alexandras liv bliver fortalt meget på kryds og tværs fra forskellige munde. Der er ikke rigtige flashbacks, mere minder og følelser, der pludselig kommer frem. Udover sin mand havde Alexandra et løst forhold til Anders og en fast affære med Dan Karlsson, Ericas bedste ven. Den aften Alexandra blev dræbt, ventede hun lykkelig på Dan for at fortælle ham, at hun var blevet gravid. I stedet for Dan dukkede Vera Nilsson, Anders’ mor, op. Alexandra ville fortælle sandheden, og håbede på Veras støtte. Vera kunne ikke udholde tanken om, at skulle leve med skammen, når alle ville opdage, hvad hun havde fortiet i alle disse år. Panikken tog over, og hun gav Alexandra nogle sovepiller. Hun bar hende op på badeværelset, klædte hende af og lagde hende i badekarret. Hun skar hendes pulsårer over, så det skulle ligne selvmord. Alligevel kommer den obligatoriske happy ending, da vores femidetektiv, Erica, samler puslespillet. De kursive indledninger er skrevet af Anders. Man kan bl.a. se det på stavelserne. I første indledning står der: ”En isprin-sesse” i hans selvmordsbrev laver han samme opdeling, sidste indledning: ”derfor er det sidste, jeg gør at ødelægge mine male-rier..” Begge ord har fire stavelser. Läckberg har skrevet bindestregen midt i ordet, to stavelser på hver side. Det der også gør det specielt, er at der ikke er linjeskift, det står midt i en på en linje. Vi ved, at hans Isprinsesse er Alexandra, og at hans malerier blev malet for hende, han var hendes skjulte inspiration. Der var kærlighed i malerierne. Indledningerne starter med ægte kærlighed, men bliver hen ad vejen koldere, eks. kap. 5 [14]: ”Kærlighed og had blev til ligegyldighed. Hævngerrighed og tilgivelse blev beslutsomhed. Ømhed og bitterhed blev til sorg, så stor at den kunne knuse en mand.” Det resulterede et selvmordsbrev. I sit brev sætter han spørgsmålstegn til hans kærlighed til Alexandra, eks. Sidste kap. 6 [15]: ”Elskede jeg Alex så meget, at mit liv til slut mistede sin sidste mening, da hun døde?”…”måske var det det at Alex døde, der muliggjorde min egen frihed.”

KARAKTERRELATIONER

Erica er alene, men savner en at være sammen med, og er lidt bange for at tage det første skridt.

Hendes forfatterskab går godt, hun tjener ikke mange penge, men hun laver det hun kan lide. Erica virker lidt journalistisk. Hun graver meget i Alexandras fortid for at lave en bog om hende. Det er hendes egen lille sidebeskæftigelse. Det at lede efter ting og spor vækker hendes interesse, så hendes væremåde i bogen er journalistisk. Hun har f.eks. større interesse i at skrive om Alexandras

14

Citat: s. 175, kursiv indledning i Isprinsessen

15

Citat: s. 348, kursiv, selvmordsbrev i Isprinsessen

Side 9

[navn fjernet]

2.p

Side 9 af 17 liv, end at skrive udkastet til den bog hun skal tjene penge på. Patrik Hedeström er politibetjent og Ericas vej til fortrolig information. Han har boet i Fjällbacka hele sit liv, og arbejder på Tanumshede politistation. Han er nyskilt, så da han finder Erica, som han har haft et crush på i mange år, falder det hele på plads. På politistation må han finde sig i meget. Bl.a. hans mandschauvinistiske chef, Kommissær Bertil Mellberg. Han er en doven og usympatisk politibetjent, der blev sendt til Tanumshede, fordi han lavede en fejl i korpset i Stockholm. Han lægger hele tiden op til Annika, politisekretæren. Hun er en meget tålmodig person, og elsker sladder, hun kan få det ud af enhver. Det eneste der kan gøre hende vred, er hvis hun ikke får lov til at tage sine hunde med til konkurrencer. Anders Nilsson er alkoholiker. Han er også kunstner Det er hans eneste talent. Hans varme malerier er overalt i hans beskidte lejelighed i Tanumshede. Da han var mindre, blev han misbrugt af Nils Lorentz sammen med Jan Norin og Alexandra Carlgren. Han har været forelsket i Alexandra i mange år, og hun har også kommet på visit når hun gad. Hans inspiration til hans malerier er Alexandra, som han også har malet. Alexandra er uddannet i Frankrig i kunsthistorie, hun ejer et galleri, Galleri Abstrakt, i Stockholm hvor hun bor. Et af Anders’ malerier hænger også i galleriet. Da hun var 12 år, blev hun gravid med Nils Lorentz barn.

Hun fødte hende i Schweiz, hvor hendes forældre flygtede hen, da de fandt ud af, at hun var gravid.

Hun fødte en pige Julia. Hendes forældre valgte at beholde Julia, og gjorde hende til deres datter og Alexandras søster. Hun var gift med Henrik Wijkner, en arrogant herre der elsker Alexandra overalt på jorden. Ved siden af sin mand har hun to affærer, Anders og Dan Karlsson. Dan er mere seriøs, og det er også ham, der er far til det barn hun bærer. Dan er gift med Pernilla, og har to børn. Han er uvidende om hendes graviditet, og den aften Alexandra dør, skulle han have været til middag hos hende. Han er meget interesseret i sport, og ser det tit sammen med Erica. De har været ungdomskærester og venner lige siden. Nils Lorentz er søn af den rige familie i Fjällbacka. Hans forældre er Nelly og afdøde Fabian. Nils Lorentz er pædofil, og udnytter Alexandra, Anders og hans halv lillebror Jan. Han er også far til Alexandras første barn, Julia. Nils forsvinder pludseligt, og ingen ved hvorfor, kun Anders, Alexandra og Jan. Fordi han udnyttede dem, skulle han straffes og de slog ham ihjel. Jan Norin var kun en lille dreng, da hans forældre brændte ihjel. Han var blevet misrøgtet af sine forældre, og da han blev forældreløs, valgte Nelly at tage ham til sig. Nelly var velvidende om at hendes søn, Nils, havde misbrugt Anders, Alexandra og Jan. Men da Nelly for alt i verden ville undgå skandale og skam, fortrængte hun problemet, og sørgede for at gravide Alexandra blev sendt væk. Inden da var hendes søn forsvundet, og fordi en arving var nødvendig, adopterede hun Jan, som hun inderst inde hader. Alexandras forældre, Karl-Erik og Birgit Carlgren

Side 10

[navn fjernet]

2.p

Side 10 af 17 tog imod det tilbud fra Nelly om, at Karl-Erik kunne få et bedre arbejde, og at Alexandra så ikke behøvede at gå igennem mere. Men i virkeligheden ville de bare forsøge at fortrænge det. Ved at Nelly gav dem det tilbud, kunne de både undgå, at skulle bruge tid på politiet og den skandale, at deres 12 årig datter var gravid. Anders’ mor Vera Nilsson, enkefrue, fik også et tilbud af Nelly.

Hvis hun ville undgå, at folk ville snakke, kunne hun tage imod det genrøse bestikkelsesbeløb, som Nelly vidste at fattige Vera behøvede. I forvejen arbejdede Vera som husholderske for Nelly. Hun tog imod det, og måtte leve med den samme skyld, Alexandras forældre også gik rundt med.

Grunden til at Vera myrdede Alexandra, var fordi hun ikke ville have, at Alexandra skulle stå frem med sandheden. Nelly der sørgede for at sende Alexandra væk, sørgede også for at fortælle Julia sandheden om hendes familie. Julia der altid havde levet i skyggen af sin smukke, formodede søster, blev vred på sine forældre, der i virkeligheden var hendes bedsteforældre. Hun havde altid forgudet Alexandra, mens Alexandra aldrig havde kunnet kigge på hende. Det havde gjort Julia ked af det. Da hun fandt ud af sandheden, afskrev hun sine bedsteforældre, for det de havde gjort mod hendes mor og hende selv.

ISPRINSESSEN

Forfatteren giver fortælleren lov til at lyve for os og føre os ud på et sidespor. Vi kan ikke stole fuldkommen på fortælleren. Den giver os falske motiver, og der bliver løjet for os, så vi tror et, men i virkeligheden er det noget andet. Når Patrik afhører en mistænkt, ser vi det fra hans vinkel altså med en ydre synsvinkel. Den indre synsvinkel i ham har opbygget sin egen teori om den mistænktes motiver, derfor vil det være umuligt for os at se, om den mistænkte er skyldig. Eks [16]. Da Anders, bliver afhørt: ”Jeg har ikke gjort noget.”… ”Sådan noget pis at sige! Sidder du der og hælder vand ud af ørene lige op i mit åbne ansigt! Jeg ved du myrdede hende så du kan lige så godt indrømme det…” Her er det Anders, der bliver afhørt, af Mellberg. Han har sin egen teori, og er ikke åben for noget nyt. Når forfatteren skifter personlighed, bliver der skiftet afsnit. Man ser de forskellige karakterer både fra en ydre og indre synsvinkel. Den indre synsvinkel træder stærkt i karakter, når man hopper ind i de forskellige karakterers personligheder. Set med f.eks. Ericas synsvinkel får man lov til at se, opleve og føle det hele. Ved at se det fra hendes indre synsvinkel kommer man ind under huden på hende, og får af fortælleren fortalt om hendes følelser og tanker. Eks [17]. ”Hele eftermiddagen spekulerede hun også over den scene, hun havde været vidne til mellem Dan og

16

Citat: s. 142, afhøring fra Isprinsessen

17

Citat: s. 128, tanker fra Isprinsessen

Side 11

[navn fjernet]

2.p

Side 11 af 17

Pernilla. Hun kunne ganske enkelt ikke få det til at passe.” Her kommer vi ind i hendes tanker omkring hendes bedste ven, Dan og hans kone, Pernilla. Sådan er det med alle karaktererne i romanen. Man springer fra person til person, og oplever minder fra barndommen eller bare for nogle år, dage eller timer siden. Fortælleren kører rundt med os, og forvirrer os pga. de mange historier og hvad der føles som døde ender. Den ydre synsvinkel er også meget central, da den beskriver hvordan f.eks. omgivelserne på et gerningssted ser ud, og hvordan karaktererne reagerer i forskellige situationer. Fordi den går ind og ud af alle karakterernes tanker og følelser, er det tydeligt en alvidende fortæller.

Forfatterens sprog er utrolig simpelt. Selvom hun skifter karakter og samtidig alder hele tiden høres det ikke. Läckberg viser ikke nogen form for litterær klogskab. Hun virker ikke uddannet til forfatterskab. Det hun skriver er almindelig tale. Det eneste der gør bogen usædvanligt interessevækkende, er det kursive inden hvert kapitel. Udover det er hun bare rigtig god til at skrive en fangende historie. Der er ikke nogle rigtige sproglige virkemidler, f.eks. bruger hun ingen fagudtryk indenfor politiefterforskningen af Alexandras mord. Det er, som om hun bare har skrevet efter, hvad hun nu lige kunnet huske af småting fra krimierne i tv. Der står ikke noget om fingeraftryk eller af anden slags. Rummet bliver gennemsøgt, og små detaljer bliver set, men det er jo også kun historien. Der er ikke rigtig baggrundsmateriale, og Patriks opdagelser er nærmest tilfældigheder. Erica går efter sin intuition, det er sådan, hun finder frem til, at Dan er far til Alexandras barn.

I Isprinsessen er kvinder meget fremtrædende. Det er en kvindelig detektiv, et kvindeligt offer og en kvindelig morder. I en femikrimi er kvinder dominerende, og Isprinsessen opfylder alle kravene til genren. Romanen sætter fokus på, hvordan det kan gå galt, når forældrene ikke tænker på barnets tarv eller hvis den ubetingelsesløse kærlighed, man skal have for sit barn, ikke er der. De tre børn blev misbrugt, og det blev der ikke gjort noget ved. Forældrene vælger at fortrænge problemet, fordi de ikke kan klare at gå igennem det. Temaerne i bogen er pædofili, fortrængning, skam og skyld.

Ifølge Alexandras forældre var Julia en fejl i familien. De skulle ikke have beholdt hende, men af frygt for spørgsmål valgte de en måde, der gjorde livet for Alexandra uudholdeligt og, som ødelagde Julias opvækst. Pædofili handler om magt og kontrol, og det var det Nils tog over Anders, Alexandra og Jan. Det hårdeste for Alexandra var, at den kontrol hun havde været under imod sin vilje, ikke stoppede da det blev opdaget. Julia blev i familien, hvilket betød, at hun nu var tvunget til, at skulle kigge på sin uønskede datter hver dag. Hele tiden forsøgte Alexandras forældre at fortrænge episoden, hvilket gjorde Julia til en person, der var hjemme men alligevel en fremmed.

Side 12

[navn fjernet]

2.p

Side 12 af 17

Jan Norin, senere Lorentz, var forældreløs. Hans forældre var blevet brændt ihjel, mens han sad ude i laden med en æske tændstikker. Jans forældre havde misrøgtet ham med de sociale myndigheders viden. Mordet på Nils var mest Jans initiativ. Det han tidligere havde oplevet, havde klart gjort en forskel. Børn der er blevet mishandlet på en hvilken, som helst måde har tit psykiske problemer senere, og kan ikke helt skelne mellem rigtigt og forkert. De sociale myndigheder sagde, at det var

70’erne, en tid hvor samfundet ikke var rigtig klar til den slags.

CAMILLA LÄCKBERG

Camilla Läckberg skrev Isprinsessen i 2004, men den kom først på dansk i 2005. Hun kommer fra Sverige, og er uddannet civiløkonom. Hun er i øjeblikket en af de mest omtalte femikrimi bogs forfattere i norden. Udover Isprinsessen har hun skrevet 5 yderligere bøger om Erica Falck og Patrik Hedeström. De fire af dem er udkommet på dansk, og den femte kommer til 2009. Den sidste er ikke udkommet på dansk endnu. Hun har også skrevet en anden bog, der ikke har noget med Erica Falck at gøre. Der er dog en fællesnævner for både hendes serie og den enlige bog, de forgår begge i Fjällbacka, hvor hun selv er vokset op. Den første Isprinsessen og den anden Prædikanten er lige blevet filmatiseret og vist i Sverige her i efteråret 2008.

FORTOLKINNG

Camilla Läckberg skriver om kvinder og deres relationer til familie. Hun går i hendes bøger meget op i, at fortælle om onde ting, forældre gør mod deres børn, eller hvad Nils gør i Isprinsessen.

Under Ericas opvækst oplevede hun ikke megen kærlighed fra sin mor. Hun var en kold type, der ikke havde ingen interesse i sine børn. Det gjorde psykisk ondt på Erica, og hun var mor for sin lillesøster Anna, så hun ikke skulle føle moderens ligegyldighed. Overordnet er Isprinsessen om svigt, skam og skyld. Ericas barndom har været fuld af svigt. Hendes mor Elsy, som skulle elske sine børn betingelsesløst, var kold og overlod kærligheden til deres far. Alle forældrene virker til at have levet i en slags skam hele deres liv. Alexandras, Anders’ og Jans forældre var onde og ubetænksomme. Det var en lille by, og hvis en sag af den kaliber kommer frem, ville være en skandale. Deres forældre svigtede dem, da de havde allermest brug for dem. De tog nogle afgørende valg i livet for dem, og så måtte de ellers leve med en hemmelighed, der gjorde dem syge. I Isprinsessen følger vi personerne på tæt hold, og vi kan gå ind og høre deres tanker og føle deres følelser. De har alle bagage, Erica har levet med svigt, Patrik er blevet skilt og Annas mand banker hende. Läckberg har fået sit overordnede tema, relationer mellem børn og voksne ind fra alle

Side 13

[navn fjernet]

2.p

Side 13 af 17 vinkler i bogen. Bag Erica og Patriks forhold ligger der jo også både svigt og sorg. Det er Nelly, Vera og Birgit der er mødre til de misbrugte. Selvom Karl-Erik også var en del af den hemmelige plan, var det de tre kvinder, der trådte i karakter og bestemte handlingsforløbet. I femikrimier er det kvinder, der er det stærke køn, og det er dem historien kredser om. I Isprinsessen er det kun kvinder, der kommer rigtigt ind i billedet. Det er dem, der er syndere, det er dem der ofre, og dem der er vindere, mændene er bare med, fordi de er nødvendige. Patrik er med, fordi Erica skal have en forbindelse til politiet og deres ressourcer. Hun finder en hun kan vågne op sammen med, en der kan støtte hende, når hun har det svært og vigtigst, at han forstår hende og omvendt. De har den gensidige kærlighed, der hører hjemme i en ægte femikrimi. Patriks chef, kommissær Mellberg, er en mandschauvinist, der lægger an på politisekretæren Annika. Läckberg får ham til at lyde så klam, at vi straks tænker, mænd er nogle dominerende svin længe leve femininum og Venus. Mellberg er magtsyg og kontrollerende som Nils var, forskellen er dog, at Mellberg ikke voldtager nogen, men han har en attitude overfor kvinder, der er fuldkommen respektløs. Läckberg gør altså det kvindelige køn så stærkt, at ikke en gang Patrik den gode fyr får de største mandige evner. Han er en politibetjent, og har adgang og autoritet til at opklare sagen uden, at skulle gå igennem en labyrint, som Erica gør for at finde spor. Patrik er en god observatør, men alt hvad han finder, kommer som en pludselig indskydelse og ikke tit nok. Han har ikke det flow og den intuition Erica har, af en politimand at være, er han ikke særlig god til at opfange de små ting. Selvom et mord er blevet begået, og man finder en mistænkt hurtigt, bliver der ikke hevet et eneste våben op. Det er en krimi, men volden er forsvundet og kærligheden og kvinderne er kommet. Kvinder er generelt bare ikke til action. En uskreven regel er, og det gælder også film, at kvinder kan lide romantiske film, hvor de måske kan fælde en tåre, og mænd er til action og vold. Derfor giver det jo mening, at kærligheden skal komme ind, og det er noget Läckberg forstår at udnytte til fulde. Hun prøver altså på at fortælle os, fra alle leder og kanter, at kvinder er stærke, og at vi ikke skal finde os i noget. Vi fortjener mere end en Mellberg, der ikke kender grænsen. Det vigtigste Läckberg fortæller os er dog, at man ikke skal være bange for at stå frem og fortælle hvad der sker eller er sket. Vi læser alle sammen hvordan Alexandras forældres valg påvirker hende, og vi ved, at hvis der var blevet sagt noget fra starten, så havde afslutningen set helt anderledes ud.

Side 14

[navn fjernet]

2.p

Side 14 af 17

🙥 LÆBESTIFTSLITTERATUR ELLER FORNYELSE AF

GENRE 🙧

I sommeren 2007 udtalte krimi forfatter Ernst Brunner: [18]

”Skønlitteraturen vil gå under hvis dette får lov til at fortsætte” han henviste til den voksende femikrimigenre, der overhaler ham og hans mandlige forfatterkolleger i litteraturverdenen. Kvindelige krimiforfattere har eksisteret i årevis, det er bare først nu, at de er blevet til bestsellers. De mandlige krimiforfattere lægger femikrimigenren på hylden sammen med chick lit [19] genren, og kalder det for læbestiftslitteratur.

”Krimidronningerne,” som de bliver kaldt, skabte så stor en debat, at flere af de mandlige forfattere truede med at stoppe med at skrive. Leif G. W. Persson [20] sammenlignede Läckbergs romaner med

en kærligheds novelle fra magasinet ”Min Häst”^{21}. Mændene kan ikke se at det er krimi med et

strejf af den kvindelige natur. Krimierne er blevet mere samfundsbevidste, og det at kvinderne går ind, og skriver om undertrykkelse og ligestilling, pisser rent ud sagt de mandlige forfattere af. Hvad er god litteratur, det blev der spurgt om mange gange under debatten. Det her handler bare om noget så åndssvagt som ligestilling mellem forfattere, og derfor er det umuligt at finde et svar.

VURDERING

Debatten omkring femikrimien er heftig og de mandlige forfattere lader det ikke gå stille af sig. De kritiserer de kvindelige forfattere, ved at sige, at de ikke kan skrive andet end underholdning og tynde handlinger. Den debat forfatterne har sat op, har fået så meget medie omtale, at femikrimien vil blive revet yderligere ned af hylden. Beskrivelsen af genren er jo interessant, og da kvinder primært læser mest, så er det et oplagt køb for dem. Genren vil bestå. Selvom den er blevet kritiseret, er den identificerende, og så rammer den også noget i kvinder. Genren går ind, og hiver tabuer frem. Kvindeundertrykke er et tabu og femikrimiforfatterne forstår, hvor vigtigt det er at tale højt. Holdningen går igennem, og det er den der tæller ikke de mandlige forfatteres beskyldninger.

18

Den Nordiske Femikrimi: Udtale af Ernst Brunner, kendt svensk forfatter

19

Krimi Wiki: Chick lit genren, kvinde genre om, moderne single kvinder sidst i 20’erne, eks. Sophie Kinsella

20

Den Nordiske Femikrimi: Leif G. W. Persson, kendt svensk forfatter

21

Svensk kærligheds magasin om heste, det svarer til Danmarks Wendy

Side 15

[navn fjernet]

2.p

Side 15 af 17

🙥 KONKLUSION 🙧

Femikrimi genren sætter fokus på kvindernes dagligdag og problemer. Undertrykkelse af kvinder er overordnet, og det er stærke emner femikrimiforfatterne, hiver fat i. De træder på uvelkomment territorium, og andre forfatteres klager og trusler gør bare det hele mere interessant. Bogen og genren gemte på forskellige vinkler og budskab. Läckberg lægger stor vægt på skammen. I bogen har karaktererne en grund til at skamme sig. Hun skriver det ikke direkte, men man kommer så tæt på personernes følelser, at det kan mærkes og ses udfra deres handlinger.

Side 16

[navn fjernet]

2.p

Side 16 af 17

🙥 LITTERATURLISTE 🙧

BØGER

🙠 ANDERSEN, FRANK EGHOLM, Den nordiske femikrimi, HER&NU, 2008

🙠 LÄCKBERG, CAMILLA, ISPRINSSEN, People’sPress, 2004

🙠 DAHL, FRANTZ., M. FL. DANSK OG UDENLANDSK KRIMINAL

LITERATUR HVEM SKREV HVAD, Politikens Litteraturhåndbøger, 1975

INTERNETMATERIALE

🙠 Selskabforligestilling.dk. ”Når (kriminal)litteratur sætter agenda”. 23. april 2007,

http://selskabforligestilling.dk/blog/?p=149

🙠 Politikken.dk. ”Kirsten Holst blander sig i femikrimi-debat”. 17. august 2007,

http://politiken.dk/boger/article360198.ece

🙠 Camillalackberg.com. ”Böcker”. Ingen dato,

http://www.camillalackberg.com/

🙠 Vangsgaards.dk. ”BogMagasinet, Fortrængningens høje pris”. Februar/marts

2008,

http://www.vangsgaards.dk/bogmagasinet/numre/bogmagasinet6-2008.pdf

🙠 Bibliografi.dk. ”Camilla Läckberg”. 25. november 2008,

http://bibliografi.dk/content.php?page=author&value=11792#book48964

🙠 Mtroyal.ab.ca. ”Twenty rules for Wrighting detective stories”. Ingen dato,

http://gaslight.mtroyal.ab.ca/vandine.htm

🙠 Bibliotek.kk.dk. “Den Skandinaviske femikrimi”. 1. oktober 2008,

Side 17

[navn fjernet]

2.p

Side 17 af 17

http://bibliotek.kk.dk/inspiration/aktuelt_tema/den-skadinaviske-femikrimi

🙠 Krimisiden.dk. ”Bogomtale”. 17. august 2007,

http://krimisiden.dk/content.php?page=bookreview&value=633

🙠 Litteraturnu.dk. ”Femikrimiens Konge”. 5. oktober 2007,

http://www.litteraturnu.dk/univers.php?action=read&id=995

🙠 Bibliotek.kk.dk. ”Den svenske”. 3. april 2008,

http://www.bibliotek.kk.dk/inspiration/aktuelt_tema/den-skadinaviske-
femikrimi/den-svenske

🙠 Politikken.dk. ”Sveriges litterære sandkasse”. 10. august 2007,

http://politiken.dk/boger/article356385.ece

🙠 Litteraturnu.dk. ”krimimani – underholdning og fordomme”. 13. oktober 2007,

http://www.litteraturnu.dk/artikel.php?action=read&id=976#

🙠 Get2net.dk. ”Pædofil – pædofili/PSYKE OG SEX”. 2004,
http://hjem.get2net.dk/phk/pspaedo01.htm