SSO om Jacob Ejerbos forfatterskab

Side 1

Jakob Ejersbos forfatterskab

SSO – Dansk – December 2009

Indhold

Lidenskabeligt forfatterskab ................................................................................................................ 1 Man kan hvad man vil .......................................................................................................................... 1 ”Nordkraft” .......................................................................................................................................... 2 Junkiehunde – 1.del ............................................................................................................................. 3 Usikker på fremtiden ........................................................................................................................... 4 Fra pige til kvinde ................................................................................................................................. 5 Broen – 2.del ........................................................................................................................................ 6 Bevidst om sine problemer .................................................................................................................. 6 Håb forude ........................................................................................................................................... 7 Begravelsen – 3.del .............................................................................................................................. 8

100 procent afhængig .......................................................................................................................... 8 Umuligt at flygte fra fortiden ............................................................................................................... 9 Narkotæve, møgluder og en lille smule charme ................................................................................ 10 Tre personer i én ................................................................................................................................ 11 Livet som inspiration .......................................................................................................................... 12 Litteraturliste ..................................................................................................................................... 14

Side 2

Jakob Ejersbos forfatterskab

Side 1 af 14

Lidenskabeligt forfatterskab

”Når der var dansk stil på programmet, sagde bossen oppe bag katederet, at minimum, så og så meget skulle eleverne skrive … også kiggede han ned på mig og sagde: »maksimum så og så meget skal du skrive!

«”^{1}. Jakob Ejersbo har altid elsket at skrive, og da hans roman ”Nordkraft” udkom i 2002, blev den

hans gennembrud og hans bekræftelse af, at han også var god til det. Jakob Ejersbo blev født i

1968 i Rødovre, men hans liv bestod af at rejse rundt i Afrika med sine forældre. Allerede dengang skrev han romaner om hans oplevelser og perspektiveringer derfra. Jakob Ejersbo skrev sin roman ”Nordkraft” efter sin egen tid i Aalborg.

Denne opgave tager udgangspunkt i en narrativ og en postmoderne diskursanalyse samt fortolkning af Jakob Ejersbos roman ”Nordkraft”. Der vil blandt andet blive lagt vægt på tematik og motiver samt sproglige virkemidler. I opgaven indgår der en diskussion om hvorvidt ”Nordkraft” kan vurderes som en generationsroman. Opgaven afsluttes med en diskussion om sammenhængen mellem fortæller, hovedperson og forfatter med særligt henblik på identitetsdannelse og livsbetingelser for unge i vort senmoderne samfund.

Man kan hvad man vil

                                                                          2
”Du skriver ikke om nordjyske junkier, hvis du skriver for laurbærrene. Det gør du bare ikke!”

Jakob Ejersbo viste ikke et stort talent for det skrevne, dengang han gik i skole. På trods af det har det altid været hans store lidenskab, og han havde, hvad han selv kaldte, ’en abstrakt idé’ om at skulle skrive en bog en dag. Som tidligere nævnt blev Jakob Ejersbo født i 1968 i Rødovre og opvokset rundt omkring i Danmark og i Tanzania i Afrika, hvor han rejste og skrev en del.

Skriverierne endte ud i en trilogi, hvortil han havde hentet inspiration hos hans oplevelser. Ejersbo var ikke kun interesseret i at skrive romaner; han spillede musik og havde drømme, som han vidste, han aldrig ville nå. Hans uopnåelige drømme fik ham til at føje han sine forældre og tage en uddannelse. Han blev uddannet journalist ved Danmarksjournalisthøjskole i 1995 og havde derefter blandt beskæftigelser som opvasker, piccolo og journalist på radiostationer og lokale tv-stationer. Jakob Ejersbo endte sin rejse i Aalborg i 2008, hvor han døde af kræft lige inden hans største værk, trilogien om Afrika, blev udgivet.

1

Berlingske Tidende – Søren Kassebeer

2

Berlingske Tidende – Christian Kirk Muff

Side 3

Jakob Ejersbos forfatterskab

Side 2 af 14

Jakob Ejersbo er som forfatter repræsentant for socialrealismen, som havde sin start i 1930’erne.

Socialrealismen fokuser på de socialt og psykiske svage individer og tager deres problemer til behandling på en varm måde. Socialrealismen er mest kendt for dens kollektiveromaner, hvor en gruppe mennesker udskiller sig fra deres plads i samfundet, og her kan man se at ”Nordkraft” er et godt eksempel på en kollektivroman. Jakob Ejersbo fokuserer på rodløse unge, misbrugere og arbejdsløse mm., og han benytter sig af sine journalistiske evner via. Research samt et forbedret og mere præcist sprog. Ingen er perfekte, og også Ejersbo selv havde svagheder. Hans kærlighed til hans kunst var så altopslugende, at han isolerede sig selv og satte det sociale liv og kærligheden til side. ”Han fravalgte alt for at kunne realisere sit projekt. Han fravalgte nærheden i dagligdagen, kærligheden og parforholdet … men han lod sin kunst komme foran alt andet … Jakob isolerede sig

i seks år.”^{3}

Ejersbo har skrevet noveller, men hovedsagligt skrev han romaner. En roman er længere prosafortælling, som for det meste er udgivet på bog. Forfattere af romaner skildrer menneskers liv og deres skæbne over en længere periode. ”Jeg begynder at fyre den fede og hænge ud med alle mulige underlige typer … så bliver jeg gravid, og jeg ved virkelig ikke, hvem det har stået for den ladning som går i mål. Altså, jeg er sytten år, og jeg dyrker sex.” [4]

I 1800-tallet blev romanen den mest populære litterære genre og senere hen er romanen blevet hovedgenre under modernismen. Her under er der forskellige romaner, blandt andet kollektivroman. Kollektivroman er en roman hvor der ikke kun er én hovedperson, men det er en gruppe mennesker der er knyttet af sammen af et bånd – her under er ”Nordkraft” en kollektivroman, da de unge mennesker i Aalborg er knyttet af samme bånd – misbrugsmiljøet og dens fristelser. ”Lysten til amfetamin er ubeskrivelig. Komme op at køre, fyre den af, knalde

                                                                   5
igennem. Bare en enkelt gang. Hvorfor ikke? Jeg tænker over suset; vidunderligt…”

”Nordkraft”

”Nordkraft” er en gribende og fængende roman om en flok unge, der befinder sig på kanten af livet med hash og andre stoffer, der får hovedpersonerne, Maria, Allan og Steso til at overveje,

3

Politiken – Christian Kirk Muff

4

Jakob Ejersbo: ”Nordkraft” s. 61

5

Jakob Ejersbo: ”Nordkraft” s.264

Side 4

Jakob Ejersbos forfatterskab

Side 3 af 14 hvad de vil med deres liv. De har alle haft problemer hjemme, og de har derfor ikke villet følge den retning, de mødte dér. Da de ikke – i begyndelsen – har en retning eller et mål for, hvad de vil med deres liv, står tilværelsen stille i det indre Aalborg, hvor stofferne giver dem noget at foretage sig.

”Nordkraft” fortæller, hvordan de unge kæmper for at komme til at leve et liv uden præg af hash og kriminalitet i et samfund, hvor de ikke er stemplet som ”tabere”. Den fortæller om en flok unge, der er usikre på, hvad fremtiden vil bringe og en verden, hvor hash og andre stoffer styrer deres liv. En flok unge, der fordriver deres unge liv i Aalborg i 1990’erne. De rejser fra Aalborg til det indre København, nærmere betegnet Christiania, hvor de handler hos en engros-pusher. I dette miljø kalder man ikke hash for hash eller andre stoffer ved deres navne, der bruges dæknavne til at skjule at der bliver handlet. ”70 kroner for noget anstændigt. 120 kroner for et gram af en kvalitet, der går under kælenavnet ”Farvel til slægt og venner””. [6]

Jakob Ejersbo har valgt at dele sin roman ”Nordkraft” op i tre dele, men med samme samlingspunkt omkring Jomfru Ane Gade i Aalborg, livet med stoffer og kriminalitet. Grunden til at han har delt den sådan op, kan være at han tidligere har skrevet noveller, men det kan også være at vi som læsere skal vide hvem Jakob Ejersbo er. At hans tre hovedpersoner reflektere til ham selv, og det er det vi som læsere, selv skal læse os frem til.

Junkiehunde – 1.del

Junkiehunde er første del af romanen ”Nordkraft”. Den foregår i 1990 og delen starter med et uddrag af The Sugarcubes album ”Life’s too good”. Uddraget afsluttes således: ”I’ll sail out the window I’ll make my winter-dwelling and crush my bones. I’ll sail out the window I’ll walk down

                                       7
the hedge I will not finish ´till I’m fully satisfied.”

Dette citat kan signalere, at ungdommen er åben over for hele verden, og at man er villig til at afprøve nogle ting som menneske og samtidig benytte sig af livets mange muligheder. Modsat kan det betyde, at man har startet et misbrug og ikke vil stoppe med at misbruge, før man har oplevet det perfekte fix. To vidt forskellige betydninger alt efter, hvilke øjne der ser.

6

Jakob Ejersbo: ”Nordkraft” s. 29

7

The Sugarcubes: ”Life’s too good”

Side 5

Jakob Ejersbos forfatterskab

Side 4 af 14

Første del starter ud med titlen ”Tæve”, som også har to betydninger. Tæve kan både være et substantiv, et andet ord for hunhund samt en nedsættende betegnelse af kvinde, men det kan også være et verbum og betyde slå eller vinde over en anden. Det kan betyde, at de unge, Jakob Ejersbo skriver om, skal overvinde deres indre dæmoner dvs. lysten til at være påvirket af de diverse stoffer.

Usikker på fremtiden

Første del er skrevet ud fra den unge flipperkvinde, Marias, synsvinkel. Hun er ikke selv direkte påvirket af de hårde stoffer, men hun er kærester med en pusher og har mange bekendtskaber inde for misbrugermiljøet.

I første del møder vi Maria, som er i starten af tyverne [8] og har rollen som pusherfrau, da hun er kærester med pusheren Asger. Maria er ikke kun flipper og pusherfrau; hun er også kurér for hendes kæreste Asger, dvs. at hun køber og leverer hash og andre stoffer fra Christiania til Asger i Aalborg. På første side af ”Junkiehunde” fortælles det, hvordan Maria ihærdigt prøver at flygte fra politiet på Christiania med 300 gram hash, som hun har tapet fast til hendes maveskind, og at hun gør det mest usædvanlige for at flygte fra politiet og deres hunde; hun smider sit brugte hygiejnebind efter politihunden.

Maria er en pige uden selvtillid, og hun er meget usikker på, hvad der kommer til at ske i fremtiden. Hun har det dårligt med sit forhold til Asger. Selv om hun er klar over, at han ikke er god for hende og gerne vil ud af forholdet, er hun usikker på sig selv, og hvad der vil ske, hvis hun

går fra Asger: ”Jeg vil fandeme ikke bo sammen med nogen der tager stoffer.”^{9}, ”Alt der er

                                                10
stærkere end alkohol og tjald, det giver jeg ikke en skid for”

. Maria er fast besluttet på, at hun ikke vil bo sammen med én, der tager stoffer, men hun bliver hos Asger, fordi hun ikke ved, hvad hun ellers skal. Alle Marias problemer kommer fra hendes forhold med Asger, forholdet med hendes mor, der har fundet en ny mand og har forbudt Marias far at se hende, og at hendes far er alkoholiker. Stofferne hjælper Maria med at glemme, og hun føler, at hun ikke skal håndtere sine

8

Jakob Ejersbo: Nordkraft, s.17

9

Jakob Ejersbo: Nordkraft, s. 85

10

Jakob Ejersbo: Nordkraft, s.85

Side 6

Jakob Ejersbos forfatterskab

Side 5 af 14 problemer, år hun er skæv. Uden stofferne føler Maria, at hun bliver mere usikker, og derfor bliver hun ved Asger, så hun har en form for tryghed og en kilde til stoffer.

Marias nærmeste veninde er Ulla. hun er lidt ældre end Maria selv. Ulla er som en tilflugt fra alt det, Maria vil væk fra. Maria og Ulla kysser et par gange, fester og har det godt sammen. Ulla også er i lidt samme situation som Maria; hun er sammen med pusheren Lars. Da Maria møder en af Asgers bekendte, Hossein, bliver Maria lidt efter lidt forelsket i ham. Hossein, som også er iransk krigsveteran, skaber forandringer i Marias liv og fremskynder Marias endelige brud med Asger.

I tredje del af ”Nordkraft” får man at vide, at Maria har fået et liv sammen med Hossein, og at de har fået en dreng sammen, som hedder David.

Fra pige til kvinde

I romanen gennemgår Maria en stor udvikling i forhold til sig selv og hendes problemer. I starten er hun en pige, der er meget usikker og bruger stofferne som tryghed ”Han skal ikke vide hvordan jeg har det. Det er så pinligt. Svagt. Jeg ville ønske min mor var her. Jeg savner hende. Men vi er

ikke på talefod. Hun ved ikke engang, hvor jeg bor”^{11}, men hun ender med at blive en kvinde, der

er sikker ”… Maria kaster sig ned i deres store Mercedes og ræser hen til sin arbejdsplads –

                                12
blomsterforretningen i Kirkegårdsgade” , tryg og lykkelig med Hossein og deres søn.

Maria er en vigtig rolle i hele romanen. Hun er den person, der udvikler sig til det positive og får et mere eller mindre normalt liv i forhold til sine venner, der er misbrugere. Da Maria far er alkoholiker og ikke kan hjælpe hende, samt at hendes mor inderligt ønsker det bedste for hende, hvis Maria altså gør det på morens betingelser, træder Maria i karakter og viser, at hun kan klare livet på egen hånd. På trods af at Maria har fået en mere fornuftig kæreste, og at hun er blevet mor, fortæller bogen også, at hun ikke er kommet ud at misbrugermiljøet 100 %: Til Stesos begravelse hører man, at hun får en joint fra de bekendte, der er med til begravelsen. Ejersbo’s budskab kan derfor være, at uanset hvor inderligt man ønsker at komme ud af misbrugermiljøet, kommer man aldrig ud af det 100 %. Det kan også være, at uanset hvor håbløst tilværelsen synes at være, har man altid mulighed for at tage livet i egen hånd og lære at kontrollere sine problemer.

11

Jakob Ejersbo: ”Nordkraft” s. 15

12

Jakob Ejersbo: ”Nordkraft” s. 332

Side 7

Jakob Ejersbos forfatterskab

Side 6 af 14

Temaerne i ”Junkiehundene” er blandt andet usikkerhed, det at gå fra pige til kvinde, afhængighed, ansvar og at alle har brug for kærlighed og støtte.”Kun nogle få familiemedlemmer

                                                 13
er kommet. Faktisk er det Stesos gamle venner han taler til.”

Broen – 2.del

                                                                 14
”He couldn’t think. He liked that very much, to be conscious and unable to think”

Anden del af ”Nordkraft” starter med dette citat fra William Gibson, der kan betyde, at man kan lide at være påvirket af stoffer, fordi stofferne giver misbrugeren mulighed for at leve uden at tænke over og tage stilling til sine problemer.

”Broen” ses ud fra Allans synspunkt med en jeg-fortæller. Den foregår i 1992 og starter med et flashback tilbage til Allans tid havet på en olietank sammen med kammeraten Chris. På olietanken sker en ulykke, hvor Chris bliver dræbt og Allan bliver forbrændt i ansigtet, og det er den ulykke, der forfølger Allan i hans hverdag, da han kommer tilbage til Aalborg, hvor han er opvokset.

Bevidst om sine problemer

Inden Allan tog ud at sejle var han pusher sammen med hans barndomsven Frank, og han har også selv været meget afhængig af de hårde stoffer. Da Allan kommer tilbage til Aalborg, prøver han ihærdigt at undgå Frank og andre personer fra hans fortid, som pusher og misbruger for ikke at falde i en gang til. Samtidig gør Allan, hvad han kan for ikke at tænke på Chris’ død, da Chris var den eneste Allan sådan rigtig havde et personligt forhold til. I Aalborg arbejder Allan som maskinarbejder og har en lærling, der hedder Flemming, som minder en del om ham selv: ”… Min håbløse lærling. Han er et spejlbillede af mig selv for år tilbage; fuld og på et eller andet – ikke

speed, måske en form for nervemedicin”^{15}

Allans familie er ikke en stor del af hans liv: Hans far er ikke en del af livet, da hans mor havde mange mænd men også fordi Allans far har været et svin overfor ham og hans mor er alkoholiker.

Det er kun hans bedstefar, Carl, og hans lillesøster, Mette, som Allan er familiær og også

13

Jakob Ejersbo: ”Nordkraft” s.368

14

William Gibson: ”Neuromancer”

15

Jakob Ejersbo: ”Nordkraft” s. 236

Side 8

Jakob Ejersbos forfatterskab

Side 7 af 14 beskyttende overfor. Allan føler, at han har pligt til at tage sig af Mette: ”Jeg forbander mig selv for ikke have grebet ind tidligere. Fået hende væk herfra…” [16], også selvom Mette er 20 år og godt kan klare tingene selv.

Selvom Allan ikke vil ind i misbrugermiljøet igen, har han svært ved at modstå fristelserne som kommer fra Frank ”. Allan ryger et par joint efter, at han tydeligt har sagt, at han ikke vil ind det miljø igen, men da han ikke har nogen til at støtte ham i det, har han svært ved at se alternativet til misbrugertilværelsen og begynder at falde lidt tilbage i det gamle mønster.

Håb forude

Allan sejler med hans bedstefar. Det bliver hans tilflugt; væk fra hans fortid og væk fra de problemer, der hænger ham langt ud af halsen. Efter ulykken på olietanken, der dræbte Chris, har Allan været bange for vandet, men han sejler dog stadig og føler sig glad, når han er på havet ”Vi har en god sejltur. Jeg glemmer mine problemer. Indtil vi kommer tilbage.” [17]

Det er, som om Allan har det godt med sig selv og hans tilværelse, når han er væk fra Aalborg og hans afhængige venner. Dog vender han altid tilbage til Aalborg, og det er, som om han ikke helt kan give slip på misbrugsmiljøet og den tryghed, det trods alt giver ham, fordi han kender det.

Allan møder Adrian, en gammel bekendt, og begynder til fodbold sammen med ham. Det bliver en hjælp til et liv uden misbrug; Allan glemmer alt det dårlige ved hans liv, når han har noget at beskæftige sig med: ”Det går op for mig, at jeg ikke har tænkt på pige, stoffer, familie, arbejde, anløbne venskaber, fortiden, femtiden, noget som helst i samfulde 30 minutter. Jeg har bare været

                                    18
her, nu. Fantastisk … Jeg føler mig genfødt.”

I Romanen gennemgår Allan en mindre udvikling: han kan enten vælge at gå tilbage til Frank og blive pusher og afhængig igen, eller han kan komme væk fra det hele ved at tage ud og sejle på længere sigt.

I Romanen hører man, at Allan forelsker sig i en pige, der hedder Maja. Maja har ingenting til overs for folk, der tager stoffer og vil ikke være sammen med narkomaner. Hun er en pige, der hjælper

16

Jakob Ejersbo: ”Nordkraft” s.247

17

Jakob Ejersbo: ”Nordkraft” s. 266

18

Jakob Ejersbo: ”Nordkraft” s. 265

Side 9

Jakob Ejersbos forfatterskab

Side 8 af 14

Allan til at tage afstand fra Frank og stofferne. Hun er hjælpen, han griber fat i for at få et liv uden misbrug.

Begravelsen – 3.del

”I’m swimming Through the Ashes of the Bridges I’ve Burned.”^{19} Dette kunne sagtens have været

et citat som Steso-Thomas havde sagt. En person, der viger hele sit liv til stofferne og dør af en overdosis: ”Kanylen hænger i huden på drengens underarm – ovenover; et styk forlængerledning,

som er blevet løsnet.”^{20}

Den tredje del af ”Nordkraft” foregår i 1994. I modsætning til de to andre dele har ”Begravelsen” en 3. person fortæller. Den ses ikke ud fra hovedpersonen, Stesos, synspunkt, men fra alle bipersonerne i bogen, blandt andet Stesos forældre, hans søster Rikke, Lisbeth og Tilde. Lisbeth var kærester med Lille-Lars, som døde for en del år siden, og Tilde havde været kærester med Steso. ”Steso er død. Lille-lars døre for mange år siden. Nu er der kun Lisbeth og Tilde tilbage af

slænget fra Sønderholm”^{21}

100 procent afhængig

Til Stesos begravelse er der kun hans forældre og søster fra hans familie, resten er hans gamle venner, der er samlet for at sørge over hans død: ”Selvom Thomas på mange måder var en …

                                                                               22
skuffelse for os, så ved jeg, at han var glad for sit liv. Han gjorde det han allerbedst kunne lide …”

De personer, der er med til Stesos begravelse, er også nogen, der ikke har set hinanden i et stykke tid. Begravelsen giver dem tid til at drøfte fortiden med hinanden, og det kommer til udtryk i en del flashback set fra personernes egen synsvinkel.

Alle hans venner vidste, at Steso gik efter at være påvirket 100 procent og gjorde det med et smil på læben. ”Thomas lavede altid ballade, men på en charmerende måde – det ondsindede kom

19

Roberts Altman: The oral biography

20

Jakob Ejersbo: ”Nordkraft” s.321

21

Jakob Ejersbo: ”Nordkraft”, s.341

22

Jakob Ejersbo: ”Nordkraft” s.368

Side 10

Jakob Ejersbos forfatterskab

Side 9 af 14

                                  23
først senere, da han fik brug for pengene.”

Steso elskede sit liv, selvom det ikke var helt optimalt, men påvirket af de hårde stoffer hele tiden.

”Thomas var allerede ved at glide væk fra dem, da hun begyndte at komme sig over sin sygdom

eller også var de alle sammen ved at glide væk fra hinanden.”^{24} Selvom det kun var Steso der gled

væk fra de andre, er han også den der bragte dem alle sammen, sammen igen. Han var elsket selvom han var den der var længst ude på grund af stofferne. ”Jeg kommer til at savne dig; du var

arrogant, men samtidig var du også på en måde ærlig, og så var du altid underholdende.”^{25}

Steso har ingen grænser, og han mener selv, at han har et godt liv, selvom han tager stoffer. Det er noget, han selv har valgt. ”… Han har bare en større ambition – et mål. Han vil være påvirket – og det går han efter 100 procent. … Jeg har fået at vide, at han også prostituerer sig med ældre

mænd, for penge men også for medicin.”^{26}

Steso bliver et godt eksempel på, hvor hurtigt stofferne kan tage magten fra ens egen vilje.

Umuligt at flygte fra fortiden

Romanen ”Nordkraft” viser en flok unge mennesker, der ihærdigt prøver at slippe af med fortiden, men forgæves. Maria er pigen, der bliver til kvinde, men lever lysten til at være påvirket, selv om hun er kommet ud af det direkte misbrug. Allan er en person, der virkelig prøver at løbe fra fortiden og misbrugsmiljøet, men kan ikke stå for fristelserne. Steso har levet sit liv, som han synes, det var bedst – han har fået det bedste ud af sit misbrug, fordi han selv valgte at være påvirket 100 procent.

Jakob Ejersbo fortæller om en flok unge mennesker, der lever i Aalborg i 1990’erne, har deres samlingspunk i Jomfru Ane Gade, og deres fælles interesse: Stoffer og misbrug.

Alle personerne i romanen har et forkvaklet forældreforhold. Det kan ses, da Allan har inviteret hans mor til middag: ”… Hun griber om kruset og fører det til munden, meget forsigtigt, for at skjule, hvor pisse fuld hun er.” [27]

Her kan man også se, hvor svært det er for de unge i bogen at være mønsterbrydere, når deres forældre selv har det svært, selv har misbrugsproblemer og har svært ved at tackle deres børns valg. Uden nogen form for støtte eller vejledning er det svært for de unge at udvikle sig i andre retninger end dem, de kender til.

23

Jakob Ejersbo: ”Nordkraft” s.368

24

Jakob Ejersbo: ”Nordkraft” s.369

25

Jakob Ejersbo: ”Nordkraft” s.335

26

Jakob Ejersbo: ”Nordkrat” s.73

27

Jakob Ejersbo: ”Nordkraft” s.267

Side 11

Jakob Ejersbos forfatterskab

Side 10 af 14

Narkotæve, møgluder og en lille smule charme

Sproget er lige på og hårdt, ingen hæmninger og ingen skjulte ord. Jakob Ejersbo bruger nutidige ord. Man ved, hvad han mener, præcist og provokerende. ”Så kommer Store-Claus ind ad døren

sammen med en rigtig rårygende møgluder, som hedder Nina.”^{28}, ”Den lille narkotæve prøver at
sabotere mig.”^{29} Maria og Allan er dem, der virkelig prøver at komme ud at misbrugsmiljøet og få

et andet liv end det, de er vokset op med hos deres forældre. Dog lykkedes det ikke 100 procent.

Sproget i romanen er meget beskrivende, og det får læseren til at føle, at man selv er til stede. Et eksempel på dette ses i anden del ”Broen”, hvor man hører om Allans one-night stand med en pige, han har mødt på en bar. Der ikke skjules noget: ”Knep den røv. Hårdere, siger hun og slår sig selv på balden med baghåndsslag indtil jeg går i gang med at gøre det. Hun slår sig på fissen igen.

Skriger. Nu kan hun lide det. Endelig kommer jeg. Nosserne smerter – hårde, små, umodne

                                  30
blommer. Flytter ind i sengen. Fortsætter.”

Romanen er som tidligere sagt at den er delt om i tre dele, med hver sin fortæller. Junkiehunde er skrevet ud fra Marias synsvinkel dvs. 1.persons fortæller og anden del Broen er skrevet ud fra Allans synsvinkel også 1.persons fortæller, men så har vi tredje del af romanen som er skrevet ud fra bipersonernes synsvinkel 3.persons fortæller.

”Nordkraft” som er en postmoderne roman, der sætter fokus på overdrivelser i sproget.

Postmoderne som betyder ”efter modernisme”, og man kan ikke sige, at der skrives postmodernistisk litteratur, men at der skrives ud fra et postmodernistisk synspunkt, ud fra en opfattelse af, at der ingen mening er uden for ens egen handlinger i samfundet. Og det er det, Jakob Ejersbo har gjort. De unge mennesker, fx Steso har et mål med livet, og uden det mål er der ingen mening i hans liv: hans mål er at være påvirket 100 procent, ellers er han ingenting.

De unge, som Jakob Ejersbo fortæller om, er unge mennesker, der er afhængige af de hårde stoffer, og det er stofferne, der er deres tryghed. Disse mennesker er misbrugere, men diskursen vil enten være om man er klar over sit misbrug eller om man fornægter sit misbrug. Her under vil man sige, at nordalpunket er rå by og ekvivalenskæden [31] rå omgivelser og rå identitet.

”Kokain, svare jeg..”

”Jeg har ikke meget.”

”En smule er rigeligt, siger jeg”

28

Jakob Ejersbo: ”Nordkraft” s.105

29

Jakob Ejersbo: ”Nordkraft” s.139

30

Jakob Ejersbo: ”Nordkraft” s.206

31 ord der gruppere sig omkring nordalpunket

Side 12

Jakob Ejersbos forfatterskab

Side 11 af 14

”Kokain? Siger Frank med løftede øjenbryn”

                                                    32
”Som jeg sagde – kun ved sjældne lejligheder, siger jeg til ham.”

Jakob Ejersbo har selv boet i Aalborg; han har selv set ind i misbrugsmiljøet og skrevet ”Nordkraft” ud fra hans egen erfaring og oplevelser fra den tid, han boede i Aalborg og hans tid i det miljø, han skriver om.

”De indfanger smertelige sandfærdigt drømmene om at være noget specielt. Om at lægge afstand til normen – kald det flyve, kald det selvrealisering, kald det bundløs naivitet – og den frysende erkendelse af, at den kunstige optur pr. joint eller bong nok skabte afstand til rødstensvillaen i Hasseris, men gjorde det ved at søge nedad i det sociale søle, hvor selv pushernes hunde er blevet

                 33
dvaske hashjunkier.”

”Nordkraft” er en Generationsroman; en roman, der beskriver noget af forfatterens eget liv og samtidig med, at romanen giver som reelt et billede af en bestemt gruppe mennesker i 1990’er generationen. Man kan se at ”Nordkraft” er en generationsroman, da generationsromaner fokuserer på, at hovedpersonerne er placeret i udkanten af samfundet – outsidere. Det er personer, vi normalt ikke hører om. Her er det så misbrugere, Jakob Ejersbo skriver om.

Generationsromaner er også kendt for sit frie sprog; det er også noget af det Jakob Ejersbo bruger, da han bruger ord, som ”Narkotæve”, ”Prima pikslikker” osv. Ord, vi ikke er vant til at høre.

Tre personer i én

Man kan sige, at Jakob Ejersbo afspejler sin personlighed i de tre hovedpersoner i ”Nordkraft”.

Maria er personen, der er usikker på, hvordan fremtiden er uden hendes afhængighed. Allan er personen, der prøver ihærdigt at slippe af med sin afhængighed, men bliver fristet, og Steso er personen, der viger sit liv til stofferne. Kunsten er hans misbrug, han bliver fristet mere og mere i

                                                                            34
bøgernes verden, og han viger sit liv til kunsten. ”Forfatteren sigtede højere end ´Nordkraft´.”

Thomas Ziehe, som er professor ved institut for pædagogik i Hannover, har en teori om menneskers kulturelle frisættelse i moderne tid og især blandt ungdommen. En frisættelse, som både indeholder muligheder men også umuligheder. Ambivalens er det Thomas Ziehe kalder, når man burde kunne gøre noget, men ikke lykkes for en. Her kan man sige, at de unge, som Jakob Ejersbo fortæller om, forsøger at bryde ud af den sociale arv og ikke blive som deres mislykkede forældre, dog lykkes det ikke 100 procent – så her vil man kalde det ambivalens ”Ja, for fanden.

32

Jakob Ejersbo: ”Nordkraft” s. 195

33

Berlingske Tidende – Me Lund

34

Politiken – Christian Kirk Muff

Side 13

Jakob Ejersbos forfatterskab

Side 12 af 14

Samfundet er bange for stofkulturen, fordi stofferne gør os i stand til at gennemskue samfundets

meningsløshed og giver os en dybere indsigt”^{35}.

                                                            36
”ALT ER I OPLØSNING, familier, individer, sorte, hvide og selve samfundet”

et citat, der viser, at der social frigørelse i ”Nordkraft”. I andre af Jakob Ejersbos romaner bruger han også social frigørelse fx i hans roman ”Eksil”, hvor man hører om en pige, der har boet i Tanzania med hendes far og hendes fordrukne mor.

Livet som inspiration

Eksistens. Romanens overordnede tema: Unges liv i en generation, hvor kulturel frisættelse spiller en stor rolle. Alle starter med at have et liv med mange muligheder, men vores handlinger begrænser mulighederne. F.eks. mister Allan sit venskab med Frank, da han siger fra over for ham.

Maria mister Asger, da hun går fra ham, men de valgte, som de gjorde, for at give andre muligheder: muligheder for at få et normalt liv. Muligheden for ikke at ende som Steso.

Jakob Ejersbo bruger sit eget liv som inspiration; han lægger sine egne værdier ind i de tre hovedpersoner, men hvor man ser mest af Ejersbo i karakteren ”Steso”. ”Forfatteren sigtede

                   37
højere end ´Nordkraft´” Jakob Ejersbo ofrede alt for kunsten. Det samme gjorde Steso; han

ofrede alt for at være påvirket.

Som nævnt tidligere har Jakob Ejersbo selv boet i Aalborg og har haft sine kontakter inde i misbrugsmiljøet. Fra at have været så tæt på et miljø, hvor man er stemplet om ”taber” til at udgive sine egne oplevelser på bog, er et stort skridt, men det er det, Jakob Ejersbo gør med hans romaner.

”Hvad et forfatterskab egentlig er, og vi fandt ud af, at det er ligesom med boksere. Hver gang de går i ringen, ødelægger de en del af deres hjerne. Derfor skal man overveje, hvem man går i ringen med, og forfattere skal gøre som de store boksere. De skal kun tage de store kampe.” [38] Sådan er det også med mennesker, der bliver misbrugere. Bare et forkert bekendtskab eller et forkert træk så går det galt. Man vil ikke slås med de store pusher, for så ved man godt, at det går galt. Der er ingen grænser inden for misbrugsmiljøet – alt kan ske, også det at komme ud af misbruget.

35

Jakob Ejersbo: ”Nordkraft” s.75

36

Politiken – Bjørn Bredal

37

Politiken Christian Kirk Muff

38

Politiken – Christian Kirk Muff

Side 14

Jakob Ejersbos forfatterskab

Side 13 af 14

”Han var et meget sammensat menneske, fordi han på den ene side var meget illusionsløs, for ikke at sige med et sort syn på verden og såmænd også på sig selv, men samtidig et af de sødeste og

varmeste mennesker, jeg nogensinde har mødt.”^{39}

- Peter Øvig Knudsen, førstelæser til Jakob Ejersbos romaner.

39

Information – Peter Øvig Knudsen

Side 15

Jakob Ejersbos forfatterskab

Side 14 af 14

Litteraturliste

- Primærlitteratur

Ejersbo, Jakob, ”Nordkraft”, Gyldendal 2002, 4. udgave, 6. opslag

- Sekundærlitteratur

Artikler:

Lund, Me, ”Livet – fuck det!”, Berlingske Tidende , 2.sektion

Bjørnkjær, Kirsten, ”Først får man succes – og så dør man”, Information , 1.sektion

Andersen Nexø, Thomas, ”Ny bog: Uden klicheer”, Information , 1. sektion

Kirk Muff, Christian, ”Ejersbos førstelæser: Jakob ofrede alt for sin kunst”, Politiken Kassebeer, Søren, ”Alt det, Jakob nåede”, Berlingske Tidende , Magasin lørdag

Bredal, Bjørn, ”Jeg havde en far i Afrika”, Politiken , kultur sektion

Internetadresser

http://da.wikipedia.org/wiki/Thomas_Ziehe, 22.juli 2009

http://da.wikipedia.org/wiki/Jakob_Ejersbo , 12.november 2009

http://www.litteratursiden.dk/forfattere/jakob-ejersbo, 27.november 2008