Thirteen Days og Cubakrisen | SRP

Side 1

2 | S i d e

Abstract

This thesis looks at how the world came to the brink of a nuclear catastrophe, and evaded what appeared inevitable. By looking at the period leading up to the Cuban Missile Crisis, we are given an account of the political circumstances underlying the manner in which Kennedy conducted the negotiations with the Soviet Union. It examines the characteristics of Kennedy’s policy through an analysis of the rhetorical devices in the speech given by the President the 22nd October 1962 and enquiries whether his way of policy was of use to the contemporary global crisis by examining various sources with a critical judgment of Kennedy’s approach. The research pointed towards a common opinion that Kennedy handled the situation very well. Although the majority is of the opinion that Kennedy was an overall good leader, there are a few who disagree with this, according to the various sources which are discussed in this paper.

Side 2

3 | S i d e

Indhold

Abstract ...................................................................................................................................................................................... 2 Indledning .................................................................................................................................................................................. 4 Hvad lå bag Cubakrisen? ...................................................................................................................................................... 4 Berlinkrisen ............................................................................................................................................................................ 4 Berlinmuren ....................................................................................................................................................................... 6 Den cubanske revolution .................................................................................................................................................... 6 Invasion af Svinebugten, 1961 ......................................................................................................................................... 7 Planen ................................................................................................................................................................................ 7 Invasionen ......................................................................................................................................................................... 8 Tiden efter invasionen .................................................................................................................................................... 9 Analyse af John F. Kennedys håndtering af Cubakrisen ................................................................................................. 9 Krisens brandpunkter .......................................................................................................................................................... 9 Tale til befolkningen, 22. oktober ................................................................................................................................. 10 Krisens klimaks og løsning ................................................................................................................................................ 15 Delkonklusion ...................................................................................................................................................................... 17 Thirteen Days – Ren fiktion eller historisk kilde? .............................................................................................................. 17 Handling .............................................................................................................................................................................. 18 Historisk indhold og korrekthed ...................................................................................................................................... 18 Brugbarhed ......................................................................................................................................................................... 19 Diskussion af Kennedys politik ............................................................................................................................................. 20 Konklusion ................................................................................................................................................................................ 22 Perspektivering ....................................................................................................................................................................... 23 Litteraturliste ........................................................................................................................................................................... 24 Bilag .......................................................................................................................................................................................... 25 Bilag 1: Uddrag af Khrushchev’s brev til Kennedy, 26. oktober 1962 ................................................................. 25 Bilag 2: Uddrag af Khrushchev’s brev til Kennedy, 27. oktober 1962 ................................................................. 26 Bilag 3: ’Cuban missile crisis: how the US played Russian roulette with nuclear war’ af Noam Chomsky .......... 26

Side 3

4 | S i d e

Indledning

Jorden har aldrig været i større fare end under en periode på 13 dage i oktober 1962. Da USA fandt beviser for at Cuba opstillede sovjetiske missiler på øen, satte det hele verden på den anden ende. Den amerikanske regering stoppede de fleste af deres foretagender og gik omgående i gang med at udarbejde en handlingsplan for at få missilerne fjernet fra Cuba.

Dette studieretningsprojekt er skrevet medudgangspunkt i fagene historie og engelsk. Jeg vil redegøre for de vigtige udenrigspolitiske konflikter der udspillede sig i resten af verden op til den

16. oktober 1962 og som havde en indflydelse på Cubakrisen, med fokus på de begivenheder der hændte efter januar 1961. For at skabe et bredere udgangspunkt for forståelse af betingelserne for Kennedys politik forud for hans embedsperiode, har jeg valgt at også redegøre for tiden før

1961 med fokus på Berlinkrisen, Den Cubanske Revolution og Svinebugtsinvasionen.

Hernæst følger en engelskfaglig analyse af Kennedys politiske træk og strategi. Gennem hans tale til befolkningen den 22. oktober, vil jeg analysere måden hvorpå han appellere til resten af verden og hvorledes han argumenterer for USA’s indblanding i sovjetiske og cubanske affærer. Herunder vil jeg gennemgå hans brug af retoriske virkemidler. Herefter følger en analyse af filmen ’Thirteen Days’ og en historiefaglig kildekritisk analyse af filmens brugbarhed som fremstilling af de faktiske begivenheder under krisen.

Der gives endeligt en diskussion af det billede, Noam Chomsky tegner af Kennedy og hans rådgivere i artiklen ’Cuban missile crisis: how the US played Russian roulette with nuclear war’.

Hvad lå bag Cubakrisen?

I det følgende afsnit gives en grundig redegørelse over de markante udenrigspolitiske begivenheder der udspillede sig før 1962, og som var baggrunden til Cubakrisens kulmination, der fandt sted fra den 16. oktober til og med den 28. oktober, 1962.

Berlinkrisen

Efter 2. verdenskrig lå Tyskland, og i særdeleshed Berlin, i ruiner. Landet var gået fallit og folket var presset. Ydermere indgik først de 3 stormagter, Storbritannien, USA og Sovjetunionen og senere også Frankrig, en aftale om at splitte Berlin og resten af Tyskland mellem dem. Dette blev realiseret den 5. juni 1945 i Firemagtsaftalen, og de fire store nationer rykkede herefter ind i hver deres sektor af Berlin; Storbritannien, USA og Frankrig i den vestlige del, og Sovjetunionen i den østlige.

Umiddelbart efter inddelingen af de 4 sektorer af Berlin, gik de fire magter sammen om at oprette

Side 4

5 | S i d e

’Høje Kommandantur’. Denne blev Berlins øverste regering som havde hovedsæde i Zehlendorf i den

               1
amerikanske sektor .

Storbritannien, USA og Frankrig skulle dog hurtigt vise sig, at have en anden holdning til den videre opretholdelse af Berlin end Sovjetunionen. De tre vestlige og allierede nationer troede på, at et stærkt Tyskland i positiv fremgang ville muliggøre, at landet hurtigere kunne vende tilbage til et demokratisk velfungerende stadie. Et velfungerende Tyskland ville også hjælpe resten af Europas økonomi og de allierede lande slog derfor deres sektioner sammen til én og indførte en ny valuta i denne - Deutschmark.

Sovjetunionen var af en anden overbevisning; de ønskede at holde Tyskland så svag som muligt for at forebygge, at endnu et angreb fra tyskerne skulle finde sted i fremtiden. De tog alt fra zonen som de selv kunne bruge og kunne på denne måde, genopbygge Sovjetunionen på Tysklands regning.

Østberlinerne fandt efterhånden ud af, at der herskede en væsentlige forskel på levestandard mellem øst og vest, og rigtig mange valgte derfor at flygte til de andre dele af Berlin. Stalin var nødsaget til at få de allierede ud af Berlin, for at have en fuldkommen kommunistisk hovedstad og stoppe udvandringen fra den Sovjetiske sektor. I 1948 meldte Sovjetunionen sig ud af Høje Kommandantur, som derefter kun bestod af de 3 allierede nationer.

I de følgende år udviklede vestberlinerne sig stadigvæk positivt. Byen fik økonomisk tilskud og borgerne blev fritaget for værnepligt. Mod øst havde tyskerne det stadig væsentligt sværere.

Konflikten optrappedes blandt andet i 1953, hvor sovjetiske tropper eliminerede østberlinernes forsøg på at gøre modstand mod besættelsesmagten [2].

Alle frygtede hvad russerne havde i sinde og var i stand til. De vestlige nationer blev dog stålfast i Berlin og anspændtheden tiltog. Begge sider frygtede et angreb fra den anden part, hvilket medførte forsøg på forhandlinger og oprustning i sektorerne.

1

Kilde for de ovenstående afsnit:

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Tyskland,_%C3%98strig,_Schweiz_og_Liechtenstein/Berlin/Berlin

_%28Historie%29/Berlin_%28Historie_-_Berlins_deling%29
2

Kilde for de ovenstående afsnit:

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Tyskland,_%C3%98strig,_Schweiz_og_Liechtenstein/Berlin/Berlin
_%28Historie%29/Berlin_%28Historie_-_Berlins_deling%29

Side 5

6 | S i d e

Berlinmuren

Østberlin stod stadig overfor et stort problem med de mange tyskere, der forlod den sovjetiske sektor til fordel for den vestlige. Khrushchevs eneste mulighed var, at gøre udvandringen for sektoren fysisk umulig for tyskerne. Om morgenen den 13. august 1961 vågnede berlinerne op til en by, der nu for alvor var blevet splittet ad i 2 separate dele. Et langt pigtrådshegn splittede de to sektorer og gjorde det umuligt for berlinerne at nå til den anden sektor. Kampvogne blev opstillet ved portene og snart patruljerede sovjetiske soldater ved grænsen i døgndrift.

Inden for kort tid blev den ikoniske berlinermur opsat for at supplere pigtrådshegnet. Muren skilte byen ad indtil 1989, hvor den blev revet ned. For eftertiden blev berlinermuren et af de mest markante symboler for Den Kolde Krig og der står til stadighed rester af denne rundt om i Berlin. [3] Den cubanske revolution

Optakten til revolutionen begyndte i 1952, før et demokratisk valg om præsidentembedet skulle finde sted. Fulgencio Batista stillede blandt andet op til valget, men efterhånden som det nærmede sig, blev det tydeligt, at han ikke havde en reel chance for at vinde. Da dette gik op for ham, skiftede han taktik og overtog embedet med magt og aflyste valget. Rigtig mange cubanere var vrede over denne måde at få magten på. En af de personer, der havde en god chance før valget blev aflyst, var politikeren Fidel Castro.

Fidel Castro begyndte sammen med sin bror, Raul Castro, at planlægge en revolution, der skulle tage Batista af magten. Allerede i 1953 forsøgte han sig med et bagholdsangreb på de cubanske soldater. Angrebet gik fuldstændig galt og de fleste rebeller blev fanget og efterfølgende skudt.

Også Fidel Castro og hans bror blev fanget og sat i fængsel. Hans dom lød på 15 år.

Castro var allerede blevet et symbol for en cubansk helt. Allerede i 1955 blev han og broren løsladt på grund af et internationalt pres på Batistas regering, og de to begyndte igen at planlægge en ny revolution.

I de følgende år tilsluttede flere og flere sig revolutionen og medierne fik lov at interviewe lederne og udgive nyhederne globalt. På trods af Batistas forsøg, var det umuligt for ham at stoppe den kommende revolution, da selv flere af hans egne soldater tilsluttede sig Castro.

3

Kilde for de ovenstående afsnit: https://history.state.gov/milestones//berlin-crises

Side 6

7 | S i d e

I 1958 var Castro klar til at tage den siddende diktator fra magten. Batista kunne se at Castros sejr var uundgåelig og han valgte derfor at flygte sammen med hans tætteste rådgivere. Castro tog magten i landet i starten af 1959 og havde stor opbakning fra en størstedel af de cubanske folk.

Den nye kommunistiske regering i Cuba, skulle de følgende år, vise sig at blive en torn i øjet for USA’s antikommunistiske politik, i modsætning til den forhenværende pro-amerikanske regering

           4
under Batista.

Invasion af Svinebugten, 1961

I 1959 blev Fidel Castro præsident for Cuba, efter et bevæbnet militærkup der afsatte den tidligere leder, Fulgencio Batista. USA’s regering havde på daværende tidspunkt et anstrengt forhold til Cuba og i særdeleshed til Castro. Under præsident Eisenhowers embedsperiode [5], igangsatte Central Intelligence Service (CIA) forberedelserne til en mission der skulle fjerne Castro fra embedet og indsætte en ny pro-amerikansk regering. Man ville optræne en mindre hær af tidligere cubanere, som var flygtet fra landet efter Castro var tiltrådt. Når det cubanske folk så modstanden fra ligeværdige cubanere, forventede man at de ville tilslutte sig revolutionen, og dermed forstærke opstanden og chancen for en succesfuld mission.

Efter præsident Eisenhowers godkendelse, blev der opsat adskillige træningslejre i Guatemala. 8 måneder senere stod en kampdygtig landgangshær på cirka 1400 eks-cubanere (Brigade 2056), samt det amerikanske luftvåben og søværn, klar til at invadere Cuba.

På trods af regeringens ønske om at fortroliggøre missionen, så blev det efterhånden alment kendt og også pressen begyndte snart at skrive om oprustningen. Det bevirkede, at Castro fik kendskab til sagen, og kunne flere måneder forinden tage sine forholdsregler. Efter Kennedys tiltrædelse i Det Hvide Hus, gav han hans accept af invasionsplanerne, og fortsatte forberedelserne for at fuldføre missionen. Han ville dog sørge for, at det forblev fortroligt, at cubanerne ville få support fra de amerikanske styrker, da Sovjetunionen potentielt kunne se det som krigshandling.

Planen

Første led i planen var at sætte Castros flyvevåben ud af spil. Via 2 luftangreb fra amerikanske B-

26 bombefly, skulle samtlige at de cubanske fly tilintetgøres. Dette ville skabe mere tid og øget sikkerhed til landgangstropperne, som dernæst skulle gå i land på den sydlige side af Cuba – i

4

Kilde for afsnit om den cubanske revolution:

http://latinamericanhistory.about.com/od/historyofthecaribbean/p/08cubanrevo.htm
5

Dwight D. Eisenhower var John F. Kennedys forgænger i præsidentembedet. Han var præsident fra 1953-61.

Side 7

8 | S i d e

Svinebugten (Engelsk: Bay of Pigs). Flyene var malet om til at ligne stjålne cubanske militærfly, for at sløre USA’s indblanding i invasionen.

Svinebugten er et øde område, hvor tropperne forventedes at kunne gå i land i ly af mørket om natten, uden at møde meget modstand. Til gengæld var der også næsten 130 km til det nærmeste tilflugtssted for soldaterne, hvis dele af planen skulle slå fejl.

Efter den primære hær var gået i land ved Svinebugten, skulle de kæmpe sig vej op gennem landet og løbende få assistance fra faldskærmssoldater. En mindre hær ville gå i land på den østlige side af Cuba, og derved skabe forvirring for de cubanske soldater. En midlertidig regering var gjort klar til at overtage magten i Cuba, efter Castro efter planen blev væltet. Flertallet var fortrøstningsfuldt

                    6
om at planen ville lykkes.

Invasionen

Allerede i første led af planen skete første fejl, der senere fik katastrofale følger. Da Castro på forhånd kendte til planen om en invasion, var mange af de cubanske militære fly positioneret om til mere sikre steder. Da flyene lettede fra USA den 15. april 1961, lykkedes det derfor kun at ramme omkring halvdelen af de udspecificerede mål. Efterfølgende blev der offentliggjort billeder af de malede amerikanske fly, og USA’s indblanding blev derfor afsløret. Kennedy så sig nødsaget til at tilbagekalde andet luftangreb, på trods af det dårlige resultat fra det første.

Næste led i planen blev dog sat i gang som planlagt. Den 17. april ankom tropperne i mindre både til kysten ved Svinebugten, men uden at ane noget om Castros viden om missionen. CIA ville holde missionen så hemmelig som muligt, men de havde overset en cubansk radiostation, der lå tæt ved kysten og rapporterede alt hvad der skete til Cubas indbyggere. Med det samme udviklede missionen sig til at være en chokerende katastrofe. De cubanske soldater lå klar, de kendte terrænet og kunne derfor let åbne ild mod Brigade 2056. Nogle af skibene sank på grund af uforudsete koralrev og flere af faldskærmsoldaterne landede et forkert sted. Efter kort tid på slagsmarken, havde mere end 1100 mænd fra Brigade 2056 overgivet sig og 114 var dræbt [7].

6

Kilde for de ovenstående afsnit: http://www.jfklibrary.org/JFK/JFK-in-History/The-Bay-of-Pigs.aspx

7

Kilde for afsnittet ’Invasionen’: http://www.history.com/topics/cold-war/bay-of-pigs-invasion

Side 8

9 | S i d e

Tiden efter invasionen

Kennedy påtog sig det fulde ansvar for den katastrofale mission, og det endte med at blive en meget pinlig affære for den daværende præsident og hans rådgivere. Fidel Castro blev siddende som leder af Cuba og blev blot mere populær blandt cubanerne.

I 20 måneder blev tropperne fra Brigade 2056 holdt tilfangetaget på Cuba, og først da Robert F.

Kennedy [8] fik forhandlet en aftale med Castro, fik fangerne lov til at vende tilbage til USA. Til

gengæld fik Cuba medicin og babymad til en værdi af $53 millioner^{6}.

Analyse af John F. Kennedys håndtering af Cubakrisen

I det følgende afsnit gives en analyse af de gennemgående aspekter for Kennedys politiske strategi og håndtering af krisen.

Krisens brandpunkter

Tirsdag den 16. oktober 1962 fik Kennedy fremvist fotografisk bevismateriale for, at der forefandt missiler på Cuba, der potentielt kunne ramme flere strategiske mål i USA. Som konsekvens af USA’s opstillede missiler i Tyrkiet, havde Sovjetunionen nemlig begyndt en tilsvarende oprustning på Cuba.

Disse billeder dannede udgangspunkt for en krise, der satte hele verden i panik i de følgende 13 dage.

Kennedy afholdte et møde med sine rådgivere og flere løsninger på krisen blev fremlagt.

”So I think we have to think very hard about two major courses of action as alternatives.

One is the quick strike. The point where we make it, that is the overwhelming, overriding necessity to take all the risks that are involved in doing that.

[…]

The other would be, if we had a few days from the military point of view, if we have the whole time, then I think that there would be another course of action, a combination of

                             9
things, that we might wish to consider”

/ 16. oktober 1962, Dean Rusk, udenrigsminister for USA fra 1961-’69

Citatet er fra bogen ”The Kennedy Tapes: Inside the White House during the Cuban Missile Crisis” af May og Zelikow. Bogen er baseret på autentiske lydoptagelser fra de møder Kennedy afholdte

8

Robert F. Kennedy (også kendt under initialerne (RFK), advokat og rådgiver, bror til præsident John F. Kennedy

9

Kilde til citat af Rusk: May, Ernest R. og Philip D. Zelikow: The Kennedy Tapes. Harvard University Press, 1997, s. 54

Side 9

10 | S i d e med sine rådgivere under Cubakrisen. Kennedy havde fået monteret skjulte mikrofoner i mødelokalerne, og kun hans sekretær og præsidenten selv havde kendskab til tilstedeværelsen af disse [10]. Størstedelen af bogen er baseret på nedskrevet direkte dialog mellem Kennedy og hans rådgivere fra disse optagelser, hvilket derfor kan betragtes som en historisk primær kilde.

Der blev anerkendt to mulige politiske veje at gå, for at løse missilproblemet på Cuba. Med et præcist luftangreb kunne missilerne sættes ud af spil, og en eventuel efterfølgende invasion af Cuba, ville kunne følge op på luftangrebet og sørge for, at Cuba kom under amerikansk kontrol, indtil situationen igen var stabil. Dette havde dog også en stor risikofaktor, da Sovjetunionen kunne vælge at se angrebet som en krigshandling og svare igen ved brug af atomare våben eller et modangreb

mod Vestberlin^{11}.

Den anden mulighed ville være at indlede diplomatiske forhandlinger, og dermed løse konflikten uden brug af våben. Også her var der en vis risikofaktor, da det ville tage tid at få forhandlingerne igennem, hvilket ville give Sovjetunionen tid til at klargøre missilerne på Cuba. Det ville i første omgang også kræve en blokade af Cuba, hvilket USA i så fald også var nødsaget til at håndhæve, hvis Sovjetiske skibe ville nå Cuba og ignorere blokaden. I dette tilfælde kunne Kennedy blive presset til at give ordre om at åbne ild mod det sovjetiske skib, hvilket potentielt også kunne starte en krig eller endnu en blokade af Vestberlin, som Sovjetunionen sandsynligvis ville ophæve mod et krav om en tilsvarende hævelse af blokaden af Cuba [12].

Kennedy besluttede sig for at gå den demokratiske vej til en start, for at mindske risikoen for at 3.

verdenskrig ville bryde ud. Efter at detaljerne skulle komme på plads, ville en blokade af Cuba blive sat i værk. Formelt blev det dog kaldt en karantæne for at folk ikke skulle associere det med en krigshandling eller med blokaden af Berlin i 1948. Dette udelukkede dog ikke at et luftangreb senere kunne komme på tale.

Tale til befolkningen, 22. oktober

Mandag den 22. oktober 1962, afslørede Kennedy over for amerikanerne og resten af verden, at der fandtes offensive missiler på Cuba, og at USA kendte til deres eksistens. Sovjetunionen var

10

Det er uvist om JFK’s bror Robert F. Kennedy havde kendskab til tilstedeværelsen af de skjulte mikrofoner. I det

tilfælde lader han sig ikke umiddelbart påvirke af dette. Kilde: May og Zelikow: ’The Kennedy Tapes’, s. 9-10
11

Se nærmere under afsnittet, ’Berlinkrisen’

12

Kilde til de 2 ovenstående afsnit: ’Kennedy’ af Sorensen, s. 326-358. Kan findes i ’Kilder til belysning af Cubakrisen

1962’ af Bertelsen og Jacobsen, s. 39-40

Side 10

11 | S i d e blevet advaret om USA’s kendskab til disse, kun få timer forinden talen blev afholdt. Med denne tale blev der for alvor sat røre i befolkningen.

I det følgende afsnit vil jeg beskrive hvordan Kennedy appellerede til befolkningen og retfærdiggjorde USA’s indblanding i sagen. Det er dog vigtigt at have in mente, at den egentlige ophavsmand til talen, er Kennedys rådgiver og faste taleskriver, Theodore Sorensen. Jeg vil blandt andet komme ind på, hvornår de tre appelformer, patos, etos og logos er mest bemærkelsesværdige, og hvilke retoriske virkemidler der gøres brug af. Talen var af stor betydning for verdenssituationen og derfor var det også af stor betydning hvordan budskabet blev frembragt til modtagerne.

Kennedy lagde ud med ordene:

“This Government, as promised, has maintained the closest surveillance of the Soviet military buildup on the island of Cuba.”

Som præsident, har han allerede en stærkt etos, men ved at understrege at hans regering følger op på deres løfter, tydeliggører han denne etos, og står derfor allerede stærkt som taler fra begyndelsen.

Herefter siger han:

“Within the past week, unmistakable evidence has established the fact that a series of offensive missile sites is now in preparation on that imprisoned island. The purpose of these bases can be none other than to provide a nuclear strike capability against the Western Hemisphere.”

Han appellerer her med logos for at fremhæve, at der ikke kan være anden grund til missilopstillingen end at have en fordel mod USA. Dette virker kraftigt, da det også pointerer vigtigheden for befolkningen.

Efterfølgende giver Kennedy en redegørelse for hvordan situationen ser ud:

“Upon receiving the first preliminary hard information of this nature last Tuesday morning at 9A.M., I directed that our surveillance be stepped up. And having now confirmed and completed our evaluation of the evidence and our decision on a course of action, this

Government feels obliged to report this new crisis to you in fullest detail.”

Side 11

12 | S i d e

Præsidenten formår her at indgyde respekt og vise sig som en ansvarlig leder af USA. ”This Government feels obliged to report this new crisis to you in fullest detail”. Han lægger vægt på at snakke sandfærdigt og ikke tilbageholde vigtige informationer. Herudover siger han ”I directed our surveillance …”. Hermed tydeliggøres det, at Kennedy står som frontfigur for nationen, hvilket han benævner yderligere tre gange i løbet af talen. Dette forstærker også yderligere hans etos.

Hernæst forklarer han situationens alvor, i form af hvilket potentiale de kortrækkende missiler kan have.

”Each of these missiles, in short, is capable of striking Washington, D. C., the Panama Canal, Cape Canaveral, Mexico City, or any other city in the southeastern part of the

United States, in Central America, or in the Caribbean area.”

Yderligere vil der formentlig blive opstillet mellem-distancemissiler, ”ranging as far north as Hudson Bay, Canada, and as far south as Lima, Peru”. Han samler på denne måde alle de amerikanske lande, fra det sydligste Peru til det nordligste Canada om, at gå samme imod et fælles problem.

I de næste afsnit af talen fortæller han verden, hvordan Sovjetunionen gentagende gange har talt usandt overfor USA, i forhold til deres politik om atomare våben. Han bruger Sovjetunionens egne ord mod dem selv, og får dem til at fremstå som løgnagtige overfor resten af verden. Og netop løgn er et begreb, der vil have en stor effekt på mange mennesker; i særdeleshed når det gælder international politik og i dette tilfælde, potentielt rigtig mange menneskeliv. Her medvirker det også til at øge sammenholdet mellem de potentielt truede lande, mens USA bliver sat i et bedre lys. Han refererer til mødet han havde med den sovjetiske udenrigsminister, Gromyko:

“[…] he was instructed to make it clear once again, as he said his government had already done, that Soviet assistance to Cuba, and I quote, "pursued solely the purpose of contributing to the defense capabilities of Cuba," that, and I quote him, "training by Soviet specialists of Cuban nationals in handling defensive armaments was by no means offensive, and if it were otherwise," Mr. Gromyko went on, "the Soviet Government would never become involved in rendering such assistance." That statement also was false.”

Gromyko havde helt bestemt afvist enhver påstand om eksistensen af missiler på Cuba. Ifølge hans påstand blev cubanerne udelukkende trænet militært af defensive årsager. Igen gentager han ”that statement also was false”, hvilket kommer til at virke mere kraftfuldt når det bliver repeteret.

Kennedy fortsætter med at anklage Sovjetunionen for det daværende globale pres, da han siger at

“neither the United States of America nor the world community of nations can tolerate deliberate

Side 12

13 | S i d e deception and offensive threats on the part of any nation, large or small”. Her inddrager han igen ikke kun USA, men også alle de Sydamerikanske nationer inden for missilernes rækkevidde. Han undlader dog at nævne den trussel, som de amerikanske missiler i Tyrkiet udgør for Sovjetunionen [13].

I denne del af talen får Kennedy skabt et stærkt os/dem forhold, som læner sig op imod også at

henholdsvis at blive et ’gode mod ondt’-forhold. Det giver sig især til kende i det følgende citat:

“Our own strategic missiles have never been transferred to the territory of any other nation under a cloak of secrecy and deception; and our history—unlike that of the Soviets since the end of World War II - demonstrates that we have no desire to dominate or conquer any other nation or impose our system upon its people. Nevertheless, American citizens have become adjusted to living daily on the bull's-eye of Soviet missiles located inside the U.S.S.R. or in submarines.”

Med ord som secrecy og deception, tegner Kennedy et tydeligt billede af Sovjetunionen som en ildesindet stormagt, der sætter hele verdensfreden over styr. USA’s politik bliver igen forgyldt og stillet op imod den sovjetiske politik som et perfekt ideal, da Kennedy referer til tiden efter 2.

verdenskrig. Sovjetunionen fremstilles som aggressoren, der truer den amerikanske befolkning, som er blevet tilvænnet en tid med trusler fra de sovjetiske missiler på daglig basis.

Det fremgår af talen, at USA meget nødigt vil ende i en atomkrig. De var formentlig deres modpart overlegen i teknologi og oprustning [14], men en krig med så kraftfulde våben, ville uden tvivl koste mange menneskeliv uanset udfaldet, og det må derfor kun ses som en sidste udvej. Dette formulerer Kennedy med en metafor, hvilket ellers ikke er udpræget for talen:

“We will not prematurely or unnecessarily risk the costs of worldwide nuclear war in which even the fruits of victory would be ashes in our mouth – but neither will we shrink from that risk at any time it must be faced.”

Herefter forklarer præsidenten hvad USA helt konkret vil gøre for at imødekomme truslen, hvilket blandt anden omfatter karantænen af Cuba. Dette er delt op i 7 punkter og viser befolkningen at regeringen tager hånd om situationen og ønsker at indgå forhandlinger med Sovjetunionen.

13

Kilde: http://www.cuba.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=287:missilkrisen-i-

1962&catid=49:politik-og-historie&Itemid=50
14

Kilde: http://www.historyofcuba.com/history/Sad-1.htm

Side 13

14 | S i d e

Seventh and finally: I call upon Chairman Khrushchev to halt and eliminate this clandestine, reckless, and provocative threat to world peace and to stable relations between our two nations. I call upon him further to abandon this course of world domination, and to join in an historic effort to end the perilous arms race and to transform the history of man.”

Kennedy lægger ansvaret over på Khrushchev, hvis en eventuel atomkrig skulle bryde ud. Han anklager dem tilmed for at være i gang med en jagt på verdensherredømmet, hvilket bestemt ikke ser godt ud i øjnene på lederne fra den resterende verdens lande.

Han retter opmærksomheden mod Cuba og cubanerne:

“I speak to you as a friend, as one who knows of your deep attachment to your fatherland, as one who shares your aspirations for liberty and justice for all. And I have watched and the American people have watched with deep sorrow how your nationalist revolution was betrayed-and how your fatherland fell under foreign domination.”

På trods af USA’s anstrengte fortid med Cuba, ’taler han til dem som deres ven’, som han selv udtrykker det. Her gør han kraftigt brug af patos ved at gentage store ord med stor virkning, som freedom, liberty og justice og forsøge at indgyde en fædrelandskærlig hos dem, samt en vilje til at gå imod dem som har overtaget Cuba – underforstået Fidel Castro og Sovjetunionen. Især nævner han ordet free mange gange, og forsikrer cubanerne at de vil være velkomne blandt de frie nationer.

Mod enden af talen benytter han sig igen af metaforer som appel:

“The cost of freedom is always high - but Americans have always paid it. And one path we shall never choose, and that is the path of surrender or submission.”

Igennem tiden har frihed altid været et af de vigtigste nøgleord for USA, og igennem tiden har amerikanerne været nødsaget til at forsvare denne rettighed. Metaforen understreger Kennedys budskab, og formidler det på en måde, så alle kan forstå det.

“Our goal is not the victory of might, but the vindication of right”

Således lyder en af hans sidste sætninger. Her benyttes et anden retorisk virkemiddel, ord rim, som også virker som en god finesse og ofte er et kendemærke på en god tale.

Side 14

15 | S i d e

I lyset af hans position som præsident for USA, er hans etos rigtig god og han er troværdig som taler. Hans præstation på live-tv var dog med et minimalt omfang af mimik. Man kan tydeligt mærke situationens alvor, men det er ikke noget han viser i hverken sit udtryk eller toneleje.

Talen blev skrevet i et normalt hverdagsengelsk. Han brugte et fåtal af fremmedord, hvilket sikrer, at alle amerikanere kunne være i stand til at følge med. Man er dog ikke i tvivl om, at der var tænkt over det sproglige og at han besad et stort ordforåd.

Krisens klimaks og løsning

I dagene efter talen af Kennedy den 22. oktober, opstod der flere situationer hvor alle mente at en krig ville være uundgåelig.

23.-25. oktober

Den 23. oktober trådte karantænen over Cuba i kraft. Flere af de sovjetiske skibe på vej mod Cuba lod sig inspicere eller stoppede og vendte om, men tankskibet Bucharest fortsatte støt sin kurs [15]. Som tidligere nævnt havde Kennedy frygtet denne situation, da den amerikanske flåde kunne blive nødsaget til at åbne ild mod skibet for at stoppe det. Ville skibet fortsætte sin kurs ville dette blive aktuelt og Sovjetunionen kunne finde på at svare igen med et angreb mod Vestberlin, som stadig var meget truet af det sovjetiske militær. Det amerikanske flyvevåben blev sat i DEFCON2, hvilket betyder, at alle militære enheder næsten skal være i det maximale beredskab, kun overgået af DEFCON1. Det amerikanske militær har aldrig, hverken før eller siden, været i højere beredskab før en aktuel krig var brudt ud [16]. Skibet fik lov i sidste øjeblik til at fortsætte sin kurs, da man vurderede det som usandsynligt at det medbragte militære effekter [17].

26.-28. oktober

Den 26. oktober så det ud til, at der var fundet et fælles forlig mellem USA og Sovjetunionen. Det Hvide Hus modtog et brev fra premierminister Khrushchev om et forslag på en aftale der tilgodeser begge parter (Se bilag 1). Forslaget forudsætter, at Sovjetunionen fjerner alle missiler mod at USA til gengæld forsikrer dem, at de ikke vil invadere Cuba eller støtte organisationer med samme formål. Kennedy og hans regering var positivt indstillet overfor for dette forslag og var klar til

accept^{18}.

15

Kilde: http://microsites.jfklibrary.org/cmc/oct23/

16

Kilde til DEFCON-skala: http://www.wikihow.com/Understand-the-Defcon-Scale

17

Kilde til afsnit: http://www.history.com/this-day-in-history/cuban-missile-crisis

18

Kilde: http://www.october1962.com/26oct.html

Side 15

16 | S i d e

Dagen efter, den 27. oktober, modtog regeringen dog nu et nyt brev fra Khrushchev med strengere betingelser (Se bilag 2). USA forpligtede sig nu ikke alene til at forsikre Sovjetunionen om, ikke at invadere Cuba. De ville nu også være forpligtede til at fjerne missilerne fra Tyrkiet.

Da Kennedy og hans rådgivere modtager det andet brev, udspiller følgende dialog sig i

                          19
Kabinetsværelset i Det Hvide Hus :

McNamara^{20}: How can we negotiate with somebody who changes his deal before we even

get a chance to reply, and announces publicly the deal before we receive it?

Bundy [21]: I think there must have been an overruling in Moscow. What’s Tommy saying?

[…]

McNamara: This really changes the character of the deal we’re likely to be able to make, and also, therefore, our action in the interim must be really to keep the pressure on.

Flere forslag blev gennemarbejdet og meningerne var meget delte om dette. Robert Kennedy forslog, at det andet brev helt blev ignoreret og de blot vendte tilbage med et positivt svar på det første i stedet. Der blev lavet et udkast som blev finpudset og til sidst underskrevet og sendt til Khrushchev.

Samme eftermiddag, lørdag den 27., nåede krisen endnu et klimaks, da et amerikansk spionfly blev meldt savnet.

Robert Kennedy: A U-2^{22} was shot down?

McNamara: Yes. [Unclear name] said it got shot down.

Robert Kennedy: Was the pilot killed?

[…]

John F. Kennedy: Well now, this is much of an escalation by them, isn’t it?

McNamara: Yes, exactly. And this – this relates to the timing. I think we can defer an air attack on Cuba until Wednesday [October 31] or Thursday, but only if we continue our surveillance, and fire against anything that fires against a surveillance aircraft, and only if we maintain a tight blockade in this interim period. If we’re willing to do those two things,

19

Kilde til følgende dialog: May og Zelikow: ’The Kennedy Tapes’, s. 509

20

Robert S. McNamara: USA’s forsvarsminister fra 1961-’68, Kilde: http://www.biography.com/people/robert-s-

mcnamara-9394201#vietnam-war
21

McGeorge Bundy: National Security Advisor for JFK, Kilde: http://www.jfklibrary.org/Research/Research-

Aids/Ready-Reference/Biographies-and-Profiles/McGeorge-Bundy.aspx
22

Amerikansk spionfly

Side 16

17 | S i d e

I think we can defer the air attack until Wednesday or Thursday and take time to go to

NATO.^{23}

Man formodede, at flyet blev skudt ned under en mission over Cubas territorium. Nogle rådgivere mente derfor, at Sovjetunionen ville udvikle konflikten til en militær konfrontation og en krig derfor ville være uundgåelig. Det kom derfor pludselig på tale at USA måtte slå til før Sovjetunionen, for stadig at have fordelen [24]. Specielt forsvarsminister McNamara var nu meget positivt indstillet omkring et militært angreb mod Cuba. Præsident Kennedy nægtede dog at eskalere situationen, før Khrushchev havde fået mulighed for at reagere på dette.

Om aftenen den 27. kom USA og Sovjetunionen til enighed om et forlig. Den offentlige udmelding var, at Sovjetunionen fjerner alle missiler fra Cuba og at USA forsikrer at de ikke vil invadere Cuba.

Derudover gik USA med til løbende at fjerne deres jupitermissiler fra Tyrkiet uden for

                    25
offentlighedens kendskab .

Den 28. oktober blev aftalen offentliggjort, og verden kunne ånde lettet op efter 13 intense dage.

Delkonklusion

Kennedy har under hele forløbet, haft en meget fast politik: Krig ville kun være den sidste mulige løsning når alt andet var forsøgt. Via de ovenstående eksempler fra forløbet, er det tydeligt, at Kennedy vælger de løsninger der har mindst risiko for at ville fremtvinge en modreaktion fra Sovjetunionen. Han er dog også meget bevidst om, hvordan USA ser ud for resten af verden, og han træder ikke tilbage for at lægge ansvaret for krisen over på Sovjetunionen. Kennedy nægtede i første omgang at fjerne missilerne fra Tyrkiet, da det for omverdenen kunne tolkes som et nederlag for USA.

Thirteen Days – Ren fiktion eller historisk kilde?

Filmen ’Thirteen Days’, instrueret af Roger Donaldson’, er en flot film fra år 2000, der formår at holde seeren underholdt fra start til slut under filmens 2 timer og 20 minutters varighed [26]. Men har filmen udelukkende en underholdningsværdi, eller er den gyldig som historisk kilde? Dette vil jeg arbejde kildekritisk med i det følgende afsnit.

23

Kilde til dialog: May og Zelikow: ’The Kennedy Tapes’, s. 571

24

Kilde: Bertelsen og Jacobsen: ’Kilder til belysning af Cubakrisen 1962’, s. 68

25

Kilde: http://microsites.jfklibrary.org/cmc/oct27/

26

Kilde: http://www.imdb.com/title/tt0146309/

Side 17

18 | S i d e

Handling

                                                      27
Filmen placerer Kenny O’Donnel, præsidentens personlige rådgiver

, som hovedrollen og dermed seerens øjne under hele krisen. Vi følger også til tider præsidenten og hans bror, Robert Kennedy, i deres interne konflikter under krisen.

Filmen starter ud med at vise O’Donnel som en typisk familiefar til 5 børn. Vi får altså ikke kun et billede af hans politiske personlighed, men også en karakteristik af hvordan han er overfor sin familie. Dette er vigtigt, for at kunne identificere sig med ham som seer.

I filmen er der ikke et fundamentalt fjendebillede eller et klart afbildning af, hvem der er den ”onde” i denne film. Sovjetunionen bliver set som en klar fjende mod den amerikanske fred, men i sidste ende kæmper de dog for samme mål – at undgå en atomkrig. Dette bliver især tydeligt sidst i filmen, hvor den sovjetiske ambassadør, Dobrynin, siger til Robert Kennedy:

“We have heard stories that some of your military men wish for war. You're a good man; your brother is a good man. I assure you there are other good men. Let us hope the will of good men is enough to counter the terrible strength of this thing that was put in motion.”

Der bliver givet et andet fjendebillede indbyrdes blandt de amerikanske rådgivere. LeMay [28] bliver tydeligvis fremstillet som en gal militær general, der ønsker en krig for at råde bod for Svinebugtaffæren i 1961. Det bliver blandt andet tydeligt ved hans til tider krænkende og

                                                 29
bombastiske citater, som ”my boys will get those red bastards”

og "The big red dog is digging in our back yard, and we are justified in shooting him" [30]. Denne fremstilling er til trods for, at han også kæmper for USA’s sikkerhed, blot med en anden overbevisning om fremgangsmåden. I sidste ende kan konflikten indbyrdes mellem rådgiverne, også symbolisere diplomatiets sejr over krigens vej.

Historisk indhold og korrekthed

Udgangspunktet for at producere en præcis fortolkning af de 13 dage under Cubakrisen, har været relativt godt set fra det historiske perspektiv. Forløbet var veldokumenteret fra de indblandende parter og der fandtes præcise førstehåndskilder der beskrev alle beslutningsprocesser. De mest bemærkelsesværdige kilder har formentlig været Robert F. Kennedys beretning fra perioden, og de

27

Kilde: http://www.jfklibrary.org/Research/Research-Aids/Ready-Reference/Biographies-and-Profiles/Kenneth-P-

ODonnell.aspx
28

Curtis LeMay: General for det amerikanske luftvåben. Kilde:

http://militaryhistory.about.com/od/airforce/p/lemay.htm
29

Kilde til citat: ’Thirteen Days’ instrueret af Donaldson, 27:20

30

Kilde til citat: ’Thirteen Days’ instrueret af Donaldson, 28:15

Side 18

19 | S i d e autentiske lydoptagelser, der i hemmelighed blev optaget under møderne og i nyere tid frigivet

       31
offentligt .

Hele forløbet er i filmen beskrevet detaljeret og præcist. Som i enhver anden typisk historiefilm er der taget nogle kunstneriske friheder, men det er dog tydeligt, at det har været vigtigt for instruktøren at beskrive forløbet med henblik på de faktiske handlinger.

Filmen har flere nøjagtige replikker, som blev sagt under Cubakrisen. Som nævnt ovenstående, har dette været muligt via optagelserne fra Kabinetsværelset og det Ovale kontor, hvor mange møder blev afholdt. Som seer, ser vi møderne blandt præsidenten og hans rådgivere, og vi ser hvordan de faktiske beslutninger blev taget.

Brugbarhed

Selvom filmen har mange historisk korrekte begivenheder med, så er det vigtigt at være opmærksom på at det er en amerikansk film og formidler det amerikanske budskab. Vi ser på intet tidspunkt situationen fra Sovjetunionens side, ej heller hører vi dem forsvare deres idé med at opstille missiler på Cuba.

Filmen hører ind under genren, dokudrama, hvilket vil sige at filmen er baseret på virkelige hændelser. En dramatisering af historiske begivenheder vil oftest have det primære formål at underholde seeren og åbne op for et debatemne, og det samme gør sig også gældende for denne.

Filmen kan sagtens bruges som en fortolkning af forløbet set fra amerikanernes side, men det er vigtigt at se den med et kildekritisk synspunkt, da visse hændelser er overdramatiseret eller til dels ændret for at skabe mere spænding. Andre begivenheder er slet ikke med i denne film, da man højst sandsynligt har vurderet at det ikke gavnede det amerikanske ’image’. Dette gælder blandt andet tankskibet ’Bucharest’, som under karantænen af Cuba, fik lov at passere de amerikanske skibe, på trods af deres forsøg på at stoppe det sovjetiske skib [32].

Kenny O’Donnel bliver fremstillet som havende en bemærkelsesværdig indflydelse på Cubakrisen.

Dette er dog ikke dokumenteret andre steder ifølge Michael Nelson, ’Political Science Professor’ fra Rhodes College. I sin kronik beskriver han, hvordan filmen giver et radikalt forkert indtryk, af O’Donnels rolle under krisen. Ifølge ham, fremstiller filmen ham nemlig som uundværlig for både John og Robert F. Kennedy, og viser hvordan han blandt andet får overbevist en pilot om at lyve for

31

Kilde: May og Zelikow: ’The Kennedy Tapes’, s. 9-10

32

Kilde: http://www.history.com/this-day-in-history/cuban-missile-crisis

Side 19

20 | S i d e de militære generaler, hvis han skulle blive beskudt under en mission [33]. I virkeligheden var hans rolle under krisen formentlig langt mere passiv og tilbageholdene. [34]

Diskussion af Kennedys politik

I artiklen, ’Cuban missile crisis: how the US played Russian roulette with nuclear war’ af Noam Chomsky [35] (Se bilag 3), gives et radikalt andet synspunkt end de forudgående kilder jeg har behandlet. Chomsky er ikke enig i den almene opfattelse af Kennedys politik under Cubakrisen, hvilket han giver til kende i ovennævnte artikel fra den britiske avis, The Guardian.

Noam Chomsky er en amerikansk politisk teoretiker og professor i lingvistik. Han er kendt for at være en af de mest fremtrædende kritikere over for amerikansk udenrigspolitik [36].

Undervejs i artiklen gør Chomsky rede for de handlinger der udspillede sig, mens han forholder sig kritisk til John F. Kennedys politik med sarkastisk præg, der til tider står meget klart.

I sin artikel citerer han pilot Don Clawson, som udtaler:

“We were damned lucky we didn't blow up the world – and no thanks to the political or military leadership of this country."

Dette citat repræsenterer en stor del af budskabet med denne artikel nemlig, at med Kennedys regering, var vi blot heldige at vi ikke havnede i en atomkrig med millioner af menneskeliv tabt.

En af Chomsky’s gennemgående argumenter er, at Kennedy i første omgang afviste tilbuddet om at Sovjetunionen ville fjerne deres missiler i Cuba, mod at USA ville fjerne deres i Tyrkiet.

“Kennedy recognized that he would be in an "insupportable position if this becomes

[Khrushchev's] proposal", both because the Turkish missiles were useless and were being withdrawn anyway, and because "it's gonna – to any man at the United Nations or any other rational man, it will look like a very fair trade."

Kennedy ville ikke acceptere en aftale, der indebar at USA skulle fjerne deres missiler fra Tyrkiet.

Regeringen ville se dette som et nederlag for USA, skønt at det ”for enhver rationel mand, ville se

33

Kilde: ’Thirteen Days’ instrueret af Donaldson, 56:25

34

Kilde til afsnit: http://historymatters.gmu.edu/d/5428

35

Kilde: Chomsky, Noam, http://www.theguardian.com/commentisfree/2012/oct/15/cuban-missile-crisis-russian-

roulette
36

Kilde: http://www.iamthedoc.com/thefilm/interviewees/noam-chomsky/

Side 20

21 | S i d e ud som en rimelig handel”. I dette citat forefindes også nogle sarkastiske undertoner, som dog bliver mere fremtrædende senere i artiklen.

Kennedy bliver kritiseret for at vurdere USA’s image over de millioner af amerikanere, hvis liv det ville ramme hvis en krig skulle bryde ud. Kennedy kunne altså blot have valgt at acceptere tilbuddet om at fjerne missilerne til en start og på den måde, sikkert undgå en krig. Han var i stedet bestemt på at få Sovjetterne til at overgive sig, hvilket også lykkedes i sidste ende, men satte manges liv i fare.

I det følgende citat, citerer Chomsky McGeorge Bundy som udtalte sig om sagen:

“The world must come to understand that "the current threat to peace is not in Turkey, it is in Cuba," where missiles are directed against us. A vastly more powerful US missile force trained on the much weaker and more vulnerable Soviet enemy cannot possibly be regarded as a threat to peace, because we are Good, as a great many people in the western hemisphere and beyond could testify.

[…]

And, of course, the idea that the US should be restrained by international law was too ridiculous to merit consideration.”

Det er selvfølgelig kun en enkelt sætning i det længere citat, der er udtalt af Bundy, hvilket også er taget ud af en sammenhæng. Chomsky fortolker dog dette på sin egen måde og lægger nu mere vægt på de sarkastiske træk. Dette citat beskriver godt hvordan Chomsky mener, at USA ser på sig selv og hvordan de mener at andre ser på dem. Navnligt i den sidste del af det ovenstående citat, har forfatteren en spydig kommentar til Kennedys regering, da han hentyder til, at de må føle sig hævet over de resterende lande, som er begrænset af den pågældende lovgivning. Dette går også igen senere i artiklen, hvor Chomsky skriver: ”we are human beings that matter, while they are merely ”unpeople”. Dilemmaet er selvfølgelig sat meget på spidsen i dette citat, hvor man med rette kan sige, at ’overdrivelse fremmer forståelsen’.

Chomsky kritiserer Kennedy og hans regering for, kun at tænke på USA’s image og dermed ikke de menneskeliv der måtte gå tabt, skulle en eventuel krig bryde ud:

“A member of the National Security Council staff suggested that raids that are

"haphazard and kill innocents … might mean a bad press in some friendly countries." The same attitudes prevail throughout the internal discussions during the missile crisis, as when

Side 21

22 | S i d e

Robert Kennedy warned that a full-scale invasion of Cuba would "kill an awful lot of people, and we're going to take an awful lot of heat on it."

Ud fra de citater Chomsky medtager i ovenstående uddrag fra hans artikel, har han ret i at rådgiverne ser ud til at tage meget let på befolkningens liv. Citaterne er dog højst sandsynligt taget ud af en anden kontekst. Her er det vigtigt at være kildekritisk, specielt med denne artikel, som tydeligvis har et budskab om at sætte Kennedy i et dårligt lys. Chomskys påstand står også i stor kontrast til det budskab filmen ’Thirteen Days’ ønsker at formidle. Her vises Kennedy nemlig som folkets beskytter, der sætter menneskeliv over alt andet. I filmen opfylder General LeMay derimod Chomskys påstand bedre.

Artiklen er skrevet i et udpræget highstyle sprog, med mange fremmedord og formelle betegnelser.

Her kan blandt andet nævnes ”atrocities”, ”global encirclement” og ”subsequent colloquy”. Artiklen benytter en masse overbevisende argumenter, der får den til at fremstå gennemarbejdet og dybdeborende. Det er dog vigtigt ikke ukritisk, at tro på alt hvad man læser. Artiklen bringer et meget anerledes syn på hele krisen, end hvad man oftest ser i de almene kilder. Specielt set i lyset af at kilden ikke har russisk oprindelse.

Konklusion

Verdensfreden har aldrig før eller siden været truet i samme grad, som det var tilfældet under de

13 dage i oktober 1962. Der herskede en bipolar verdensorden og på trods af situationens anspændthed mellem disse to store magter, lykkedes det beslutningstagerne at komme til enighed om et forlig, der gavnede begge nationer, og ikke mindst resten af verden.

Situationen havde været anspændt længe før Cubakrisens kulmination med start midt i oktober.

Kennedy stod overfor store uforløste udenrigskonflikter, blandt andet i Berlin, hvor Sovjetunionen pressede den amerikanske sektor og ønskede dem ud af storbyen. Regeringen frygtede et pludseligt angreb på deres del af byen, hvis konflikten blev optrappet.

En anden konflikt lå i Cuba, som var kommet under kommunistisk pro-russisk styre, efter attentatet mod Fulgencio Batista. Den nye regering med Castro i spidsen, havde et dårligt forhold til USA, hvilket endte med at blive et større irritationsmoment dem.

Under Cubakrisen viste Kennedy igennem hele perioden, at han søgte den demokratiske vej, med mindst risiko for, senere at udvikle sig til en krig. Igennem talen den 22. oktober formåede præsidenten at vinde støtte fra befolkningen, i hans beslutning om at USA var nødsaget til at blande

Side 22

23 | S i d e sig i Sovjetunionens opstilling af missiler på Cuba. Kennedy var meget bevist om måden han apellerede til befolkningen, med mange detaljer og retoriske virkemidler.

Hele denne periode på 13 dage, er skildret i filmen ’Thirteen Days’, som følger Kennedys rådgiver O’Donnel, under de politiske møder. Filmen skildrer tydeligt perioden set gennem amerikanske øjne, og skal derfor ses kildekritisk til den måde situationen fremstilles.

I den modsatte grøft, finder man artiklen ’Cuban missile crisis: how the US played Russian roulette with nuclear war’ skrevet af Noam Chomsky. Chomsky lægger ikke skjul på, at han er stor modstander af måden Kennedy-regeringen håndterede sagen på. Med fine argumenter, formelt sprog og en gennemgående sarkastisk tilgang, behandler Chomsky de forskellige situationer under krisen, og argumenterer for, at Kennedy langt fra håndterede situationen korrekt i hans øjne, og vi i sidste ende var heldige, ikke at ende i en krig med udveksling af atomare våben.

Perspektivering

USA havde i de næste mange år efter den cubanske revolution, haft et anstrengt forhold til Sovjetunionen og Cuba. Først den 17. december 2014, blev der løsnet kraftigt på disse spændinger efter flere års forhandlinger, hvor krigsfanger blev udvekslet, grænserne delvist åbnet samt lagt op til at handelsembargoen mellem Cuba og USA kunne blive ophævet [37]. Begge nationer har nu til hensigt at få en venskabelig tilgang til modparten, og vi vil formentlig i fremtiden se forholdet mellem disse to nationer åbne sig.

37

Kilde: http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2014/12/17/182157.htm

Side 23

24 | S i d e

Litteraturliste

Bøger

▪ Bertelsen, Inger og Karl Jacobsen: Cubakrisen 1962. 6. udg. Gyldendal, 1971.

▪ Dobbs, Michael: Cubakrisen. 1. udg. Overs. af Agnete Dorph Stjernfelt. Informationsforlag,

2009.

▪ May, Ernest R. og Philip D. Zelikow: The Kennedy Tapes. 4. udg. Harvard University Press,

1997.

Film

▪ Thirteen Days. 2000. Instruktion: Roger Donaldson. Manuskript: David Self.

Internetsider

▪ http://historymatters.gmu.edu/d/5428
▪ http://latinamericanhistory.about.com/od/historyofthecaribbean/p/08cubanrevo.htm
▪ http://microsites.jfklibrary.org/cmc/
▪ http://militaryhistory.about.com/od/airforce/p/lemay.htm
▪ http://www.biography.com/people/robert-s-mcnamara-9394201#vietnam-war
▪ http://www.cuba.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=287:missilkrisen-i-
1962&catid=49:politik-og-historie&Itemid=50
▪ http://www.denstoredanske.dk/
▪ http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2014/12/17/182157.htm
▪ http://www.history.com/this-day-in-history/cuban-missile-crisis
▪ http://www.history.com/topics/cold-war/bay-of-pigs-invasion
▪ http://www.historyofcuba.com/history/Sad-1.htm
▪ http://www.iamthedoc.com/thefilm/interviewees/noam-chomsky/
▪ http://www.imdb.com/title/tt0146309/
▪ http://www.jfklibrary.org/
▪ http://www.october1962.com/26oct.html
▪ http://www.theguardian.com/commentisfree/2012/oct/15/cuban-missile-crisis-russian-

roulette

▪ http://www.wikihow.com/Understand-the-Defcon-Scale
▪ https://history.state.gov/milestones//berlin-crises

Side 24

25 | S i d e

Bilag

Bilag 1: Uddrag af Khrushchev’s brev til Kennedy, 26. oktober 1962 [38]

Uddrag af side 6:

Uddrag af side 7:

38

Kilde til bilag: http://microsites.jfklibrary.org/cmc/oct26/

Side 25

26 | S i d e

Bilag 2: Uddrag af Khrushchev’s brev til Kennedy, 27. oktober 1962 [39]

Uddrag af side 3:

Bilag 3: ’Cuban missile crisis: how the US played Russian roulette with nuclear war’ af Noam

Chomsky^{40}

39

Kilde til bilag: http://microsites.jfklibrary.org/cmc/oct27/

40

Kilde til bilag: http://www.theguardian.com/commentisfree/2012/oct/15/cuban-missile-crisis-russian-roulette