SRP: The Beatles: A Day in Life, Love Me Do i Musik og Engelsk

Side 1

1

SRP – MUSIK & ENGELSK

THE BEATLES

Side 2

2

Indholdsfortegnelse

English Abstract ................................................................................................................................................. 3

60’erne ............................................................................................................................................................... 4 Drengene fra Liverpool ...................................................................................................................................... 6 John Winston (Ono) Lennon ....................................................................................................... 6 James Paul McCartney ................................................................................................................ 6 Ringo Starr (Richard Starkey) ..................................................................................................... 7 George Harold Harrison .............................................................................................................. 7 Gruppens historie .............................................................................................................................................. 8 Kort oversigt over The Beatles’ perioder .................................................................................... 9 Lennon og McCartneys sangskriveri ................................................................................................................ 10 Analyse af Love Me Do .................................................................................................................................... 11 Form .......................................................................................................................................... 11 Musikken ................................................................................................................................... 12 Tekstanalyse .............................................................................................................................. 13 Analyse af A Day in the Life ............................................................................................................................. 14 Form .......................................................................................................................................... 14 Musikken ................................................................................................................................... 15 Tekstanalyse .............................................................................................................................. 17

60’ernes indspilningsmetoder ......................................................................................................................... 18 Udvikling i tekst og musik ................................................................................................................................ 19 Udvikling i forhold til samfundet .................................................................................................................... 20 Perspektivering ................................................................................................................................................ 21 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 22

Side 3

3

English Abstract

This written exercise is about The Beatles. The beginning of the exercise is about the sixties and the society in the sixties. After that, you will read a little about the Beatles-boys, Lennon, McCartney, Harrison, and Starr. Afterwards there is something about their history and how they ended up as The Beatles. It is about how they started with the song “Love Me Do” – at little easy song written by Poul McCartney, and also an analysis of this song –plus an analysis of the song

“A Day in the Life”, which is a very popular song from The Beatles’ studio period. After these two analyses, the songs will be compared and the development in the songs from Love Me Do to A Day in the Life will be looked on – both the text and the music. Afterwards the development in the music will be compared with the development in the society. In the end of the written exercise, the two songs will be put in their right perspective to the society.

Side 4

4

60’erne

2. verdenskrig sluttede i Europa i 1945. En verdensdel lå stort set i ruiner. Det er i krigens afslutning, at man skal finde begyndelsen til den udvikling, som sidenhen ender i det berømte ungdomsoprør. Tidsrummet fra er tre årtier med kolossale omvæltninger. Man kan sige, at Europa udvikler sig fra delvis ruin til et moderne velfærdssamfund, og det er jo indlysende, at en sådan udvikling har stillet store krav til disciplin og organisation. Krigsgenerationens børn voksede op med rationering og blev unge i velfærdssamfundets overflod. Hele udviklingsforløbet krævede autoritet og blev styret med fast hånd i samfundet, såvel som i familien. Fra midt i 50'erne og ind i 60'erne ruller køleskabe, biler, Radio & TV ud af fabrikkerne. Man har været igennem 15 til 20 fattige år, men nu skal der tages revanche. Forældregenerationen er tilfreds og vil bevare det hele som det er, men de unge aner uråd og vil ændre. De første tegn på oprør kommer i musikken. Den er langhåret og alt for høj. Den handler om kærlighed, den foragter krigen (Den Kolde Krig / Vietnamkrigen) og fortæller med enkelte, præcise strofer om velfærdssamfundets bagside. Dens budskab er "Peace, love and harmony". Musikken bliver en af igangsætterne for ungdomsoprøret, der kulminerer i

1968 med det historiske "Studenteroprør". 1960'erne bliver et forandringens årti, ikke blot politisk, men også på en helt række andre områder. Ungdommen eksperimenterer med farvet, spraglet og fri påklædning. Alkohol bliver suppleret med bevidsthedsudvidende stoffer som hash og LSD. Kristendommen får konkurrence fra østens religioner. Musikken udvikler sig så hurtigt, at det er svært at følge med på alle fronter. Men ét band "åbner ballet" og spiller med gennem hele det "Herrens årti" - 1960'erne.

The Beatles’ landvinger var så åbenlyst blændende, at kun få har stillet sig tvivlende. Der er næsten universel enighed om dem: De var langt den bedste popgruppe nogensinde! Deres musik berigede millioner af menneskers liv. Men hvor The Beatles er overgået til gudeverdenens vedvarende respekt, er tresserne, som gruppen var snævert forbundet med, nu blevet en slagmark, hvor ingen er enige. Tresserne er den dunkleste periode i vort århundrede. Starten af tresserne var fattigdom og arbejdsløshed, men The Beatles lod sig ikke slå ud, og fortsatte med at lyde sorgløs i radioernes højtalere, mens man i alle andre kroge af

medierne skændtes om perioden, som fødte dem.^{1} The Beatles og tresserne er så tæt sammenknyttede, at

de helt sikkert har reflekteret hinandens flertydighed. Blues, Rock & roll, rhythm & blues var de genre, som inspirerede Beatles-drengene mest. Liverpool var dengang Europas måske mest centrale havneby, når det drejede sig om kontakten til USA, og musikken (som ingen andre europæere kendte til dengang) kom dertil via havnen. De sorte sangeres, instrumentalisters, sangskriveres og produceres indflydelse på dem var grundlæggende for deres tidlige karriere. Dét, der fascinerede The Beatles – mens de samtidig dyrkede deres kommende kreativitet – var at lytte til, hvordan alle elementerne arbejdede sammen: ord, melodi,

1

The Beatles – revolution i hovedet, side 10, af Ian Macdonald 1995

Side 5

5

                                            2
stemmer, instrumenter, arrangement, produktion osv.

De unge indså nu, at deres forældres tro var forældet, og at der ingen mening var i at udskyde fornøjelserne, da denne verden var den eneste, de nogensinde kom til at kende. The Beatles’ liv og arbejde er et perfekt eksempel på den postkristne dyrkelse af nuet. Idet The Beatles fuldstændig mangler den ordsprogsagtige visdom i popmusikken fra før 1963.

Deres tidlige sange er sorgløse, folkelige, umiddelbare og opsigtsvækkende. De var skrevet af personer, der ingen respekt havde for alder og erfaring, men kun var interesseret i øjeblikkets spænding, lyst og skuffelse.

At leve i nuet var da også en central del for tressernes kultur. At leve i nuet var også det princip, som Beatles-drengene brugte, når de skulle skrive og indspille sange. De ville sjældent lære et nyt instrument at kende, de ville bare hurtigt udtrykke sig på det, uden rigtig at vide noget om det. Da det kom til deres studiekarriere ville de ikke vente for lang tid, når der skulle indspilles, for det dræbte den spontanitet, de vurderede så højt, og satte dem tilbage til deres forældres tålmodige og langsomme verden. Det hele skulle

helst ske her og nu.^{3}

I løbet af tresserne begyndte flere kvinder at få arbejde, og familier fik derfor også flere penge mellem hænderne. Tresserne var vidne til et skift fra er samfund der skrøbeligt blev hold sammen af en svækket tro, til en hurtigt afsocialiserende masse af grupper og individer, der næsten kun var forenet af et ønske om hurtig tilfredsstillelse. Fra en beskyttet opfattelse af enighed, hierarki og faste værdier til en periode med mangfoldige synspunkter og udjævnede normer. Fra en naiv verden med tålmodig udsættelse og en målelig fremgang til en grådig samtidighed med larmende nyheder og opsigtsvækkende politik.

Drengene fra Liverpool

John Winston (Ono) Lennon: forsanger og guitarist.

Født den 9. oktober i 1940 og død den 8. december 1980.

Kendt som den lækre og selvsikre beatle.

Faren forlod familien da han var helt lille, og myndighederne tvang hans mor til at give John væk til søsteren. Han voksede op i Liverpool ved sin søster. Moren døde senere.

John var leder af The Quarrymen, som han dannede i 1957.

John Lennon døde den 8. december i 1980, da han blev skudt af en forvirret fan.^{4}

Lennon som sangskriver: Lennons melodier, der reflekterede hans altid ironiske personlighed, har en

2

The Beatles – revolution i hovedet, side 17-18, af Ian Macdonald 1995

3

The Beatles – revolution i hovedet, side 30, af Ian Macdonald 1995

4

http://www.beatlesinfo.dk/beatlerne/index.php?nr=1

Side 6

6 tilbøjelighed til at bevæge sig så lidt som muligt op og ned, mens de snørklet væver sig igennem harmonierne i kæder af gentagne toner (som ”Help!” Og ”Tomorrow Never Knows”). Da han i bund og grund var realist, holdt han instinktivt sine melodier tæt til talens rytmer og kadencer, og krydrede sine sange med (ofte blues-agtige) klange og harmonier. Brugen af intervaller er således horisontal (harmonisk

           5
og dissonant).

James Paul McCartney: forsanger og bassist. Født den 18. juni 1942.

Kendt som den nuttede, romantiske beatle.

Blev født ind i Liverpools middelklasse. Hans far gik hjemme (når han ikke solgte bomuld). Hans mor var sygeplejerske, men døde, og de havde derefter ikke mange penge.

Hans far spillede amatør-jazz-musik, og Paul fik en trompet af ham, som ung. Men Paul fravalgte

                                                                                    6
trompeten, fordi han også ville synge, så han gik til guitaren i stedet. Han lærte også lidt klaver af sin far.

McCartney som sangskriver: Hans melodilinjer bærer præg af hans udadvendte energi og optimisme, og de strækker sig frit hen over nodelinjerne i store intervaller og omfatter ofte mere en én oktav. Brugen af

                                            7
intervaller er således vertikal (melodisk og konsonant).

Ringo Starr (Richard Starkey):

Trommeslager og sanger. Født den 7. juli 1940.

Kendt som den morsomme beatle, der ikke havde det bedste udseende.

Født i et af de fattigste kvarterer (”Dingle”) i Liverpool. Han boede alene med sin mor og var altid meget syg som barn. Moren fandt en ny mand, som købte et trommesæt til Ringo. Han kom tilfældigt med i gruppen fordi George Martin ikke kunne lide Pete Best og drengene synes han passede bedre ind, selvom han ikke var en fantastisk trommeslager. Han var ikke den store sangskriver, men forsøgte sig med ”Don’t

Pass Me By” og ”Octopus’s Garden”^{8}

George Harold Harrison:

Leadguitarist og sanger. Født den 24. februar 1943 og død den 29. november 2001.

Kendt som den stille og generte bealte.

Blev født i et middelklassehjem i Liverpool. Han kom ind i gruppen i 58, fordi han var ven og klassekammerat med McCartney. Da han var barn var han god til at spille guitar, og fik også undervisning i

5

The Beatles – revolution i hovedet, side 20, af Ian Macdonald 1995

6

http://www.beatlesinfo.dk/beatlerne/index.php?nr=2

7

The Beatles – revolution i hovedet, side 20, af Ian Macdonald 1995

8

http://www.beatlesinfo.dk/beatlerne/index.php?nr=4

Side 7

7 det. Han var ikke det rene naturtalent som Lennon og McCartney, men han øvede sig flittigt. Han skrev også sange, men var dog ikke så produktiv som Lennon og McCartney. Den første sang, han havde skrevet, der blev valgt til et album var ”Don’t bother Me”. Han skrev bl.a. også de to hits ”Something” og ”Here Comes

the Sun”.^{9}

Gruppens historie

John Lennon var kun 17 år, da han startede gruppen ”The Black Jacks” med nogle klassekammerater. Der gik ikke lang tid før de skiftede navn til ”The Quarrymen”. Til at starte med spillede de skiffle-musik, som er

en blanding mellem folk, jazz og blues, som var meget populært i England dengang.^{10} I sommeren 1957

skulle gruppen spille til en havefest, da et medlem af bandet introducerede Paul McCartney for Lennon.

McCartney var bare 15 år, og havde lært sig selv at spille guitar. Han viste da også Lennon nogle seje greb. I oktober 1957 kom McCartney med i gruppen.

Omkring februar 1958 begyndte Lennon at skifte skiffle-musikken ud med rock n’ roll-musik. Derfor måtte Lennon sige farvel til to gruppemedlemmer på banjo og vaskebræt, da de ikke kunne bruges i rock n’ roll.

Dette gav McCartney mulighed for at introducere gruppen for hans klassekammerat, George Harrison.

Nu bestod bandet af fem medlemmer. Udover Harrison, Lennon og McCartney var der Duff Lowe og Colin Hanton. I ’59 brød The Quarrymen, selvom Lennon og McCartney fortsatte med at skrive sange. Harrison kom med i en anden gruppe, men kom hurtigt over til McCartney og Lennon igen, da det ikke fungerede.

Nu var de tre i gruppen, og skiftede navn til ”Johnny and the Moondogs”, som spillede på forskellige

         11
kaffebarer. I 1960 kom Pete Best på trommer og bassist Stu Sutcliffe (Lennons ven) ind i gruppen. Her

eksperimenterede de med navne som ”Long John and The Beatles”, ”The Silver Beetles” og ”The Beat Brothers” inden de nåede frem til The Beatles. Gruppen tog til Hamborg flere gange i deres karriere(’61 og

’62), hvor de blev meget populære og lærte at udholdenhed betaler sig. De skulle flere aftener i træk spille

8-9 timer, hvorefter de skulle sove på gulvet bag scenen og op og spille dagen efter igen. Sutcliffe meldte sig ud af bandet, da han mødte en pige og ville tilbage til skolen. Det var nu Lennon, McCartney, Harrison og Best, der tog til audition ved George Martin – Parlophone Records – i 1962 i Abbey Road Studios, hvor de har indspillet det meste af deres musik. Martin kunne lide bandet – bortset fra Best. Ringo Starr fra et andet populært Liverpool-band ”Rory Storm and the Hurricanes” blev tilkaldt for at erstatte Best.

I september 1962 udkom The Beatles’ første single ”Love Me Do” med Ringo Starr på trommer. Pete Best var nu ude af billedet.

Deres første album ”Please Please Me” udkom i marts 1963 med numre som – selvfølgelig – ”Please Please

9

http://www.beatlesinfo.dk/beatlerne/index.php?nr=3

10

http://classicrock.about.com/od/beatles/a/beatles_history.htm

11

http://classicrock.about.com/od/beatles/a/beatles_history.htm

Side 8

8

Me” og ”She Loves You”.

Ikke lang tid efter udkom det andet album ”With The Beatles”, som blev et lige så stort hit, som det første.

                                                                   12
The Beatles kom i fjernsynet i 1964. Dette blev set af over 73 millioner mennesker. Bandet kom på The

       13
Billboard og turnerede den sommer i Australien og New Zealand – her blev de taget imod af mere end

300.000 mennesker. Deres første film ”A Hard Day’s Night” udkom også i 64. Alt i alt udgav The Beatles syv albums bare i 1964. Fire af dem kom på 1. pladsen, mens de 3 andre ”kun” kom på 2. eller 3. plads.

Beatlemanien var begyndt. De væltede sig i succes og berømmelse, og det blev næsten for meget. Når de turnerede og spillede i forskellige parker, på forskellige scener var der hver gang flere tusinde fans, der råbte, skreg og besvimede af bare lykke af at have set og hørt The Beatles. Det var ikke kun pigerne, der var vilde med gruppen. Nej, drengene kopierede deres tøjstil, hår og sko.

The Beatles anden film ”Help!” udkom i 1965.

I 1966 udgav gruppen to albums, ”Yesterday and Today” og ”Revolver”. Sidstnævnte er blevet kåret som et af The Beatles’ bedste albums.

I sommeren ’66 besluttede gruppen, at de ikke længere ville optræde på scenen. Beslutningen blev taget på baggrund af, at de nu ville koncentrere sig om indspilning og sangskrivning – og derudover fordi deres fans gik så meget amok hver eneste gang de skulle optræde. Dette blev starten på studieårene, hvor ”Sgt.

                                        14
Peppers Lonely Hearts Club Band” blev indspillet.

Uenigheder gjorde, at Lennon i 1969 sagde, at han ville forlade gruppen. De gjorde dog deres sidste album

                                                                          15
”Let It Be” færdigt. I April 1970 blev det offentliggjort, at The Beatles var gået fra hinanden.

Kort kan The Beatles’ karriere inddeles således:

• De første år: gruppen går fra at være et skoleorkester til langsomt at blive professionelle, og via den vigtige pladekontrakt i 62 vandt de national, engelsk berømmelse.

• Beatlesmanien: den periode, hvor den nationale berømmelse udvikler sig til en international, men som også medførte masser ballade og opstand, der fik gruppen til at træffe beslutning om ikke mere at optræde på scenen.

• Beatles’ studieår: Hvor gruppen klart og entydigt bevægede sig mod den elektriske musik og producerede en række uovertrufne studie-plader.

12

http://classicrock.about.com/od/beatles/a/beatles_history_3.htm

13

Populær hitliste

14

http://classicrock.about.com/od/beatles/a/beatles_history_4.htm

15

http://classicrock.about.com/od/beatles/a/beatles_history_5.htm

Side 9

9

• Soloårene: Indledes med gruppens opløsning og som er tidsrummet for produktionen af et større antal LP-plader fra hver af de fire enkeltvis.

Side 10

10

Lennon og McCartneys sangskriveri

Lennon og McCartney skrev på to vidt forskellige måder. De to var blevet ført sammen af deres fælles interesse og kærlighed for rock n’ roll. Men de to var også psykisk knyttet sammen af oplevelsen af tabet af deres mødre i deres tidlige teenageår. Selvom de aldrig mistede deres grundlæggende respekt for hinandens talent, var deres personligheder og temperamenter alt for forskellige til, at der kunne eksistere et ret stort samarbejde som sangskrivere. Deres partnerskab var egentlig ikke særlig stort, idet de (for det

meste) skrev og sang deres egne sange.^{16} Lennon kunne skrive noget, der lige manglede et twist, og det

kunne McCartney f.eks. lave. Et godt eksempel derpå er ”A Day in the Life”, hvor det i starten var to sange, der begge manglede et eller andet. De to sange blev sat sammen, og resultatet blev et mesterværk – det kommer jeg ind på senere i analysen af selv samme sang. Når det er sagt, at de to beatler ikke arbejdede godt sammen, så fremkaldte deres kreative slægtskab alligevel en elektrisk atmosfære af broderlig konkurrence. Og dette kunne være hemmeligheden bag The Beatles’ usædvanlige evne til at blive bedre og bedre. Hvor de to endelig samarbejdede blev resultatet altid lidt underligt og bemærkelsesværdigt på

grund af spændingen mellem deres kontrasterende personligheder og evner.^{17}

16

The Beatles – revolution i hovedet, side 21, af Ian Macdonald 1995

17

The Beatles – revolution i hovedet, side 22, af Ian Macdonald 1995

Side 11

11

Analyse af ”Love Me Do”

Love Me Do er den første officielle singleudgivelse fra The Beatles. Nummeret er skrevet af Paul McCartney

– muligvis med lidt hjælp fra Lennon, og blev faktisk indspillet i tre forskellige versioner med tre forskellige trommeslagere. Den første indspilning var den 6. juni i ’62 til deres audition hos EMI. Her var Pete Best på trommer. Anden indspilning skete den 4. september samme år. Her spillede Ringo Starr på trommer. Sidste indspilning den 11. september spillede Andy White (erfaren studietrommeslager) på trommer. Det blev

                                                           18
alligevel Ringo Starr-versionen, der blev udsendt på de første udgivelser.

Form

Intro I 4 takter - Lennon på mundharmonika

- trommer

- bas

- rytmeguitar

- Tamburin

- G-Dur

Vers 1 A 13 takter - McCartney synger med backing-vokal.

- Trommen spiller de samme slag hele vejen igennem. Ingen små fills og finesser.

- Break lige efter ”Please…”

Vers 2 A 13 takter - Præcis det samme som vers 1.

- Den sidste akkord ændre sig dog fra C til G, da den skal lede over til bridgen.

Bridge B 8 takter - Samme kedelig trommerytme.

- For at føre over til verset igen spilles to trommeslag og derefter et break.

Vers 3 A 13 takter - Som de andre vers.

18

En hård dags nat, side 19-20, af Dan Schiødt og Karsten Jørgensen - 1986

Side 12

12

Bridge(instrumental) B 12 takter - Mundharmonikaen har solo.

- Break og derefter slag på highhatten

Vers 4 A 13 takter - Som de andre vers.

Outro O Fade out - Det populære fade out.

Nummeret her er hvad jeg vil kalde en udvidet AABA-form, da der er to kontraststykker. Formen bliver altså derfor mere til en AABABA-form. Nummeret er skrevet i G-dur, og der arbejdes egentlig kun i akkorderne G (tonika) og C (subdominant) – og indimellem et D (dominant). Dette er de helt normale – og nemmeste akkorder i G-durskalaen. Det, at G (eller G7) og C-akkorderne spilles skiftevis efter hinanden gør, at det er tydeligt at høre, at G7-akkorden indeholder en harmonisk spænding, der forløses på C. G7- akkorden stræber mod C-akkorden, og man skal nærmest ende på et C for at få det til at lyde okay – som

Love Me Do også gør (den ender på C/D-akkorden). Dette kaldes tonaliteten. Nummeret er rimelig

monotont i forhold til trommebeatet. Det er den samme rundgang der kører igen og igen. Det må siges at være usædvanligt at lave et nummer med 13 takter i et vers, men det er der altså i dette nummer, hvor rå og åben korsang bliver badet i rumklang. De to hooks der er i sangen må siges at være tydelige: For det første er der linjen ”Love me do” lige efter ”Please…” og breaket. Breaket er med til at styrke sætningen ”Love me do”, så man virkelig husker den. Derudover er der selvfølgelig mundharmonikaen, som nok er det vigtigste i det her nummer. Mundharmonikaen er det, der holder sammen på hele nummeret. Det ville overhovedet ikke være et spændende nummer, hvis ikke mundharmonikaen var med. Den bliver spillet med en lidenskabelig overdrivelse, og det må siges, at den har meget lidt tilfælles med nogle af de amerikanske blues-stilarter. Sangen er meget primitiv i forhold til nogle af de senere Beatles-numre, men resultatet blev da en oprigtighed, som passede perfekt til gruppens ligefremme væremåde og sådan adskilte de sig fra alt andet på markedet.

Nummeret kom på top 20 – en 17. plads, hvilket var rimelig godt som første single. Det siges dog, at deres manager, Brian Epstein skulle have bestilt 10.000 eksemplarer til sin pladebutik for at påvirke hitlisterne.

Så kan man jo tro på det eller ej.

Side 13

13

Tekstanalyse

Der er ikke så meget at sige om teksten. McCartney skrev den da han var omkring 16 år til hans daværende

kæreste.^{19} Det betyder også, at teksten er ret overfladisk og sådan ”teenager in love”-agtig.

Det er den samme tekst, der synges igen og igen. Den passer fint med nummerets instrumenter, da der i vokalen heller ikke sker nogen udvikling. De 4 vers synges på præcis samme måde – præcis samme tekst.

Han synger bare, at hun skal elske ham, for hun ved jo, at han elsker hende. Meget simpelt budskab uden nogle skjulte beskeder. Det er dog heller ikke teksten, man skal ligge mærke til i dette nummer – det er som sagt mundharmonikaen.

I bridgen synges der ”Someone to love, somebody new”. Det kunne tyde på, at det har været en ny kæreste, og han fortæller om, hvor vidunderligt det er, at have en ny kæreste, hvor det hele er nyt og spændende.

Han slutter bridgen af med at synge ”Someone to love, someone like you”. Her viser han, at det er hende, han synger det til, og ikke bare en eller anden tilfældig. Man kunne forstille sig, at McCartney har siddet og sunget sangen foran hende. Ellers er det bare den samme trommerum, og ingen udvikling. Han lever i nuet, og fortæller at han elsker hende.

Herefter er der dog blevet sagt at sangen betød meget mere. Fra starten af 60’erne, da singlen udkom, svingede den samfundsmæssige indflydelse i England væk fra den gamle klassebaserede orden med ærbødighed for de ældre og de bedre. Samfundet underkastede sig den yngre generations åbenhjertige og frygtløse energi. Som den første svage ringen af revolutionsklokkerne repræsenterede Love Me Do langt

mere end summen af sine enkeltdele.^{20}

De første Beatles-sange handler faktisk kun om kærlighed og forelskelse. Ingen havde skrevet så frit om kærligheden før, og det gav de unge noget at forholde sig til. De kunne identificere sig med The Beatles, fordi de sang, som man følte – om forelskelsen. De unge kunne igennem The Beatles’ tekster få at vide, at de ikke var de eneste, der følte sådan og havde søvnløse nætter af bare forelskelse.

19

The Beatles – revolution i hovedet, side 53, af Ian Macdonald 1995

20

The Beatles – revolution i hovedet, side 56, af Ian Macdonald 1995

Side 14

14

Analyse af “A Day in the Life”

A Day in the Life er skrevet af John Lennon og Paul McCartney. Sangen er på albummet Sgt Pepper’s lonely hearts club Band fra 1967. Albummet Sgt. Pepper’s lonley hearts club Band er ubestrideligt deres teknisk set mest vellykkede produktion, og det er den psychodeliske æras højdepunkt. Det er starten på studieperioden, og hele albummet er en collage af musik, tekst og lydeffekter. Da albummet udkom, var der en masse ballade omkring stoffer i sangen A Day in the Life. Det resulterede i, at pladen blev bandlyst

                   21
på flere radiostationer.

Sangen A Day in the Life er faktisk den sang på hele albummet, der tiltrak mest opmærksomhed til at starte med. Oprindeligt var det to sange, da Lennon manglede en midterafdeling til sin komposition og McCartney ikke kunne finde en indledning. Man satte de to stykker sammen og resultatet blev et af de mest professionelle stykker i studiemusik.

Form

Intro I 4 Takter - Western guitar spiller i alle 4 takter til venstre

- Bas og klaver kommer ind i de sidste 2 takter og ligger i midten

- Anslag til vers 1

Vers 1 A 8 takter - Vokal i højre side

- Congatrommer laver små fills til venstre

- Maracas holder rytmen i venstre side

- Klaver er nu i venstre side

- Bas bliver i midten

- Guitar spiller akkorder og ligger til venstre

- G-dur

Vers 2 A 8 takter - Vokal rykker lidt mod midten

- Trommer kommer på, starter med små fills

Vers 3 A 8 takter - Vokalen er mere til venstre end højre nu

- Tromme holder nu rytmen

Omkvæd B 2 takter - ”I’d love to turn you on”

- Musikken fortsætter fra vers

Bridge/Mellemspil - 24 takter - Symfoniorkester spiller crescendo fra en dyb tone til

høj tone. Går amok

21

Bogen om The Beatles – og deres musik, side 64-67, af Roy Carr og Tony Tyler - 1975.

Side 15

15

- Fører fra Lennons lyse stemme til McCartneys kontraststykke

- Bassen bliver skruet ned

- Klaveranslag er tydeligt i starten, men orkesteret overdøver det til sidst

- Det samme med trommen

Kontraststykke C 12 takter - Kontrast til vers

- Skydes i gang med vækkeur i venstre side

- Ottendedele klaveranslag

- McCartney synger – kontrast til Lennon

- Tromme, congatromme og maracas som før

- E-Dur

Bridge 2 - 10 takter - Lennon med rumklang og ekko

- Klaver og orkester følger vokalen

- Orkester laver nedadgående optakt til vers 4

- G-dur

Vers 4 A 8 takter - Tempo op. Mere swing

- Vokal helt til venstre

- Maracas, guitar og congatromme er flyttet til højre

Omkvæd 2 B 2 takter - ”I’d love to turn you on!”

- Musikken fortsætter fra vers

Outro O 24 takter - Samme koncept som bridge

- Orkester går amok

- Slutter på E-dur

Her er tale om en udvidet popform, da der både er vers, omkvæd og kontraststykke.

Det ville være svært at lave en soundboks til dette nummer, da instrumenterne hele tiden flyttes. Fra den ene side, til midten og til den anden side. Derfor har jeg skrevet, hvor jeg synes de forskellige instrumenter ligger. Sangen er skrevet i G-dur. Den er meget sørgelig i de tre første vers, men den skifter til E-dur og bliver gladere i kontraststykket og derefter. Den skifter dog til G-dur igen i vers 4, men er stadig udviklet til glad. Tempoet bliver sat op, og det hele bliver hurtigere og gladere. Klaveret laver små fills og figurer i stedet for kedelige akkorder. Sangen slutter på E-dur, som ikke er helt normalt, da den er skrevet i G-dur ville det være normalt at slutte på G-dur også. Men det viser bare, at sangen har en udvikling fra det grå og

Side 16

16 triste til det lyse og glade. Samtidig kan E-dur akkorden vise tilbage til McCartneys travle kontraststykke.

Generelt er sounden en smule tåget, men her spiller bl.a. stereoeffekten, rumklangen og ekkoet ind. På en eller anden måde bliver effekterne skåret skarpt igennem hver for sig, og man står imponeret tilbage med en anderledes følelse. Selve sounden og effekterne er så vigtig i det her nummer, at man føler en helt bestemt stemning. Hvis man taler Tid-rum-skala, så ville dette nummer ligge langt over i rummet, da musikken udfylder et uendeligt nu. Man befinder sig i et musikalsk rum. Tiden er der da også, da man kan fornemme en vis udvikling i nummeret – da den bliver gladere og med mere tempo. Men det specielle ved nummeret, og det, man skal bide sig fast i er altså effekter og sound. Man vil kunne sige, at det er en bluesharmonik, da den indeholder nogle spændinger, der giver den en vis fremdrift, og den bidrager med en oplevelse af udvikling. Samtidig beskriver den også en tilstand eller stemning.

Hooket er sætningen ”I’d love to turn you on” fordi den på en eller andet måde hægter sig fast. Man husker den. Samtidig er det også det, man ligger mest mærke til, og det, der bærer nummerets identitet. Hooket kunne også være den første sætning der gentages senere ”I red the news today, og boy”.

Gimmick betyder på engelsk joke, vits eller malplaceret. Her ville det store orkester passe fint ind. Man regner ikke lige med at The Beatles har fået et helt symfoniorkester til at gå helt amok på deres instrumenter. Det må siges at være en gimmick. Man lægger godt nok meget mærke til det, men det giver jo nummeret en dybde, som det slet ikke ville have, hvis orkesteret ikke var med. En anden gimmick, som er mere gemt og meget lille, men dog skal nævnes er den stønnen der kommer i McCartneys kontraststykke.

Han synger ”And looking up, I noticed I was late” og herefter kommer stønnen. Det er en lille sjov lyd, der er blevet sat ind for at vise, hvor meget han skyndte sig om morgenen da ”I noticed I was late” – altså han så på uret og fandt pludselig ud af, at han var alt for sent på den.

Lennon har selv tilføjet tre ekko-belagte stemme-overdubs, så hans sang kom til at lyde mere som et kor.

Nogle mener, at den syndflodsagtige konstruktion hjælper lytteren til at fornemme den brusende følelse ved indtagelse af narkotika. Som sagt blev sangen bandlyst ved flere radiostationer, men McCartney siger

selv, at de ikke lavede disse orkester/syndflods-lyde for at opfordre dem til at tage stoffer. De ville

provokere folk. De ville have folk til at åbne øjnene op. Det er en ”fordømmelse af militarismen og

våbenkapløbet”.^{22} Kritikeren,Tim Ripley, har påpeget, at desperationen i sangen modsvares af en tro på

fremtiden. ”I’d love to turn you on” er et opløftende udsagn og viser deres ønske om at verdenen vil åbne

øjnene”^{23}

22

A day in the life. The music and artistry of The Beatles, kapitel 1, af Mark Hertsgaard - 1995

23

A day in the life. The music and artistry of The Beatles, Side 23, af Mark Hertsgaard - 1995

Side 17

17

Tekstanalyse

Mange Beatles-sange blev faktisk skrevet på baggrund af avisartikler – små som store begivenheder og historier. Især de sene sange som denne. Lennons vers beskriver hvordan medierne lægger fokus på en forfærdelig bilulykke. Avisen skriver kun ham fordi han er rig og kendt. Absurditeten af, hvad medierne kan proppe ind i folks hoveder på en hel dag opfølges i sidste vers, hvor han igen fortæller om noget, han har læst i avisen ”Four thousands holes in Blackburn, Lancashire. Det er en rimelig ligegyldig ting. Men han viser, at man kan gå fra en dødsulykke til nogle huller i nogle veje. Han slutter det med at synge, at alle de huller kunne fylde Albert Hall. Lennon kommer også indenom krig og ødelæggelse. Det optager medierne meget, så derfor også folks opmærksomhed. Vi lader os styre af medierne, og vi tror på alt hvad de skriver og fortæller.

Bridgen hiver os ud af det grå og trist og ud i McCartneys travle dag. Han står op. Har travlt. Han gør en masse hverdagsting, om alle andre gør.

Men så kommer linjen ”I’d love to turn you on”, som er det centrale i sangen. Det opvejer alt det triste.

Livet er en drøm, og vi kan kun selv bestemme, hvad vi drømmer.^{24} Vi skal selv gøre livet smukt. Medierne

gør alt for at fremhæve de negative ting. Det er det, folk vil læse om. Ingen gider at læse, at nu går det godt for ham eller hende. Folk vil have katastrofer! The Beatles prøver at åbne øjnene på folk og få dem til at forstå, at død og ødelæggelse ikke er det bedste i livet.

Lennon har derudover fortalt hvorfor han skrev den her tekst. Hvordan han kom på den. Det, han har skrevet handler om, at han læste i avisen. Der var to historier, han bed mærke i. Den ene var en arving (som han kendte) der var død i en bilulykke – ”He did’nt notice that the light had changed”. Og linjen ”Nobody was really sure if he was from the House of Lords”, Står på arvingens gravsten. Folkene samledes om ham.

De ved at de har ”Seen his face before”, men ingen ved rigtig hvorfra. I tilværelsens store spil er han blot en lille brik. Hans rigdom og position, som var vigtig for arvingen og for samfundet, bliver bare afsløret som triviel og flygtig. Og ligeledes blændet af trivialitet i sidste vers: På side to var der en artikel om 4000 huller i gaderne i Blackburn. Nogle insisterer på at tælle det præcise antal huller i vejen, selvom ”the holes were

           25
rather small”. Så er det ikke så underligt, at Lennon ville ”love to turn you on”, hvis man ser sine

medmennesker bevæge sig langsomt som søvngængere igennem livet.

24

The Beatles – Revolution i hovedet, Ian McDonald - 1995

25

The Beatles Anthollogy, af The Beatles - 2000

Side 18

18

60’ernes indspilningsmetoder

I 60’erne opstod de teknisk muligheder og viljen til at lave om på sin musik. Rigtig mange bands eksperimenterede med at lave om på sounden på de forskellige instrumenter. Produceren blev sat i en

                                             26
central rolle – som det sidste led i musikkens udførelse.

Og The Beatles var da bestemt ingen undtagelse.

De kunne bruge flere timer i studiet bare til at finde den rigtige lyd på f.eks. klaveret. I slutningen af 60’erne blev det muligt at indspille på 4 spor – lagkagemetoden. Dette var The Beatles meget interesserede i. Det er da også de 4 spor de har brugt til at indspille på i A Day in the Life. Men 4 spor var bare ikke nok til nogle som The Beatles, da de ville have masser af effekter på deres instrumenter og vokal. Derfor benyttede de sig af nogle overdubs, som vil sige at overspille 4 spor til ét nyt spor. Og på den måde kunne man så lægge mange flere adskilte effekter og instrumenter sammen. Her begyndte man også at kunne panorere enkelte instrumenter ud i et stereobillede og ligge effekter på de enkelte spor. Nu havde produceren fået en rolle der faktisk var næsten lige så stor som musikernes og The Beatles’ producer, George Martin, blev betragtet som den femte beatle.

At man pludselig kunne indspille, og lave det om og om igen var stort. Før i tiden skulle hele gruppen spille sangen fejlfrit på samme tid. Med de nye indspilningsmetoder kunne hver musiker indspille sin del for sig

selv, og derefter kunne man sætte hele nummeret sammen.^{27}

I nummeret A Day in the Life er der så mange effekter, overdubs og musikere med til at gøre det helt unikt.

Så det ville nok ikke være et nummer, som The Beatles spille live til en koncert, da det allervigtigste og mest interessante i dette nummer netop er den måde, nummeret er produceret og mixet på.

The Beatles’ værker blev efterhånden multifokale, da den dominerende vokal i lytteres øre kappedes med forvirrende harmonier, instrumentale mod-melodier, baglæns kørende bånd og distraherende lydeffekter.

De gjorde som sagt brug af overdubbings-faciliteterne ved multitrack-optagelser, og på den måde udviklede de en ny måde at lave indspilninger på, hvor planlagt polyfoni blev erstattet med uforudsigelige lag af samtidig lydinformation, der var transformeret af signalforvrængning og yderligere omformet under mixings- og redigeringsprocesserne.

26

Rockmusik i tid og rum, af Anders Aare, Johannes Grønager og Poul Rønnefelt –

27

Rockmusik i tid og rum, af Anders Aare, Johannes Grønager og Poul Rønnefelt –

Side 19

19

Udvikling i tekst og musik

The Beatles udvikling må siges at være stor. Set i forhold til ”Love Me Do” og ”A Day in the Life” kan man sagtens se den store forskel. Hvis man tekstligt tager Love Me Do først, kan man se, at her kun synges om kærlighed og hvor højt han elsker hende kæresten. Der er ingen bekymringer om verden udenfor, de er bare i deres eget lille univers. Modsat A Day n the Life, som har så mange forskellige betydninger og indgangsvinkler. Der synges om verdenen, krige, medierne, menneskers stress og jag og ikke mindst de små bagateller vi mennesker kan hænge os i. Love Me Do er det bare en god gammel ”holde i hånd-sang”, hvorimod A Day in the Life har til formål at åbne øjnene på folket. The Beatles er altså gået fra ”holde i hånd-sange” til at åbne øjnene og se ud på verdenen. I deres sidste tid skrev de mere om verdenen og det, der betog dem eller opfangede deres interesse. Man kan selvfølgelig sige, at Love Me Do er et nummer der blev skrevet da de var omkring 16-17 år gamle, og hvor meget tænker man lige på verdenen der? Der tænker man nok mere på hende den dejlige kæreste eller nogle andre lækre piger.

Musikalsk set er der også en kæmpe udvikling. Man kan selvfølgelig sige, at mundharmonikaen i ”Love Me Do” allerede var fremskridt og fornyelse dengang, men fra dét nummer til ”A Day in The Life” er der sket en lige så stor udvikling, som i det tekstlige. De første Beatlesnumre blev skrevet for hyggens skyld – nogle gode sange, man kunne huske udenad, fordi melodi og tekst var så nemt. De første melodier, der blev skrevet var ret nemme og kørte kun over nogle enkelte akkorder. Hvis man ser længere frem til nogle af de senere numre er der langt flere og langt sværere akkorder. Derudover fik de, som man kan hører i nummeret ”A Day in the Life”, flere musikere og orkestre til at medvirke i enkelte numre.

Formen af numrene er også udviklet. I ”Love Me Do” er det AABA-formen der bruges, men ”A Day in the Life” er både længere, og har samtidig den udvidet popform. Der er altså ikke kun vers og kontrast. De har valgt at have både vers, omkvæd og kontrast. Derudover har de det kæmpe store symfoniorkester, der er med til at skabe en stemning, som ikke foregår i ”Love Me Do”. Drengene er altså blevet bedre til at skabe en stemning og en følelse. Musikken er simpelthen så udviklet, at man skulle tro det var løgn. Udviklingen skete for det første og vigtigste da beatlerne kom i studiet. De forstod virkelig at udnytte studiet fuldt ud.

Man kan føle en udvikling i ”A Day in the Life”, hvor man i ”Love Me Do” kører i den samme forelskelse. Der sker ingen udvikling i selve nummeret. I ”A Day in the Life” kan man fornemme en klar udvikling, som jeg tidligere har nævnt. I ”A Day in the Life” bruges studies virkelig meget. Der er lagt ekko, rumklang og det hele på. Instrumenter og vokal panoreres, og bliver hele tiden flyttet til den ene eller den anden side. Det kan ”Love Me Do” ikke prale med.

The Beatles var med til at udvikle populærmusikken fra glad underholdningsmusik til seriøs, kunstnerisk musik.

Side 20

20

Udvikling i forhold til samfundet

Som sagt var de fleste af The Beatles’ første sange bare kærlighed og forelskelse. Men de udviklede sig, for de kunne jo ikke blive ved med at skrive om kærligheden – det ville blive kedeligt og trivielt. I den sidste periode af tresserne var det mest troen (som nævnt tidligere) der blev stillet spørgsmålstegn ved. En stor del af de unge søgte svar og begrundelse på deres eksistens og identitet – det samme gjorde Beatles-drengene. Det ses tydeligt i f.eks. sange som ”Help!” og ”She Said She Said”. The Beatles fik større og større indflydelse og påvirkede mere og mere de unge i samfundet. Med sangene ”Revolution” og ”A Day in the Life” som eksempler, kan dette ses. Blandt andet disse numre skjulte et politisk budskab. Stofferne, som jeg egentlig har prøvet at undgå i denne opgave, havde også en meget stor betydning for de unge og ungdomsoprøret. Men man kommer nok ikke uden om stofferne når man taler Beatles og ung i 60’erne.

Men generelt kan man sige, at The Beatles havde en meget stor indflydelse og betydning for den generation, der ikke længere ville sidde i sofaerne, og finde sig i en udvikling uden selv at have indflydelse.

De startede med at påvirke dem, med nye perspektiver af kærligheden. De fortsatte med udviklingen gennem 60erne. Og de begyndte at beskæftige sig med spørgsmål om tro og religion.

The Beatles har fulgt samfundets udvikling meget tæt. Drengene har hele tiden formået at være på forkant med musikken, når man taler om samfundet og udviklingen. De var hele tiden et skridt foran, og de kom med sange, som passede præcis til den tid de leve i. Som tidligere nævnt begyndte drenge at gå i det samme tøj som Beatles-drengene. Indtil de blev berømte havde drengene pænt kort hår, men da The Beatles kom frem, var det slut. Drenge ville have det samme hår som The Beatles, og det betød flere langhårede drenge. Det var meget populært, ligesom deres tøj også blev kopieret fra dreng til dreng.

Nogle mener, at The Beatles ikke havde noget med samfundsudviklingen at gøre, og de bare fulgte godt med. Andre mener, at de havde alt med udviklingen at gøre. Jeg mener, at drengene på en eller anden måde har formået at hjælpe samfundet på vej i den retning, som vi lever i nu. De var med til at støtte ungdomsoprøret og ligestillingen. De var med til at ændre moden, musikken og den måde den blev brugt på. De var nogle af de første til at indspille og bruge lydstudiet fuldt ud. De forstod at gøre et nummer til noget helt unikt og enestående. De var med til at åbne øjnene på folk og fortælle dem, hvad der virkeligheden sker i verdenen. Selvom ikke alle i gruppen var de bedste musikere, så var de helt utroligt fantastiske! De startede med at være så små – et lille skoleorkester. De endte med at være kæmpe store og kendt over hele verdenen.

Om man vil det eller ej, så kan man ikke komme uden om "The Beatles", hvis man i dag beskæftiger sig med

1960’erne.

Side 21

21

Perspektivering

I den første sange Beatles skrev, kunne man måske perspektivere til en selv eller samfundet. Det, at The Beatles skrev sine egne sange var ikke helt normalt på den tid. At de skrev dem selv gjorde, at man kunne identificere sig med enten hele gruppen eller én af medlemmerne, som man synes, man passede på. De kærlighedssange de skrev, og den frie måde, de skrev dem på gjorde at man kunne se sig selv som ”hovedpersonen” i sangen. Man kunne selv synge sangen og tænke ”det her er jo lige mig de mener. Det er jo mig de synger om”. De unge var vilde med det, fordi de som sagt kunne sammenligne eller perspektivere sig selv til numrene eller Beatles-drengene. Derudover var The Beatles på forkant hele tiden, og da de i starten sang kærligheds-sange kunne disse perspektiveres til ”Peace, love and harmony” -budskabet.

Sangen er munter med en god melodi, og man bliver fanget af mundharmonikaen, men den har ikke den store betydning for omverdenen, andet end det var super nyt da denne musik kom frem.

The Beatles skrev i deres senere sange om krig, medierne og politik. Som i A Day in the Life, hvor man sagtens kan perspektivere til for eksempel selve samfundet. Deres mål med denne sang var, at åbne øjnene på folk, så de kunne se hvem medierne i virkeligheden var. Nogle mente, at drengene var så meget på stoffer, at de ikke vidste, hvad de snakkede eller sang om, men The Beatles mener selv, at øjnene på folk skal åbnes. Jeg tror da også, at lige netop denne sang har åbnet øjnene på folk, da den jo fik så meget opmærksomhed som den gjorde. De mente, at medierne sagde noget vrøvl, og aldrig sagde sandheden.

Medierne ville kun udgive de dårlige og triste historier, ikke de gode. Folk måtte åbne øjnene og se at verdenen måske ikke var så forfærdelig som medierne sagde de var. Og sådan er det jo faktisk også den dag

i dag. Folk ville/vil have katastrofer og forfærdelige ting, og dette prøver drengene at overbevise os om i

netop ”A Day in the Life”. De synger blandt andet om krig, som kunne perspektiveres til Vietnam-krigen, som foregik i faktisk hele The Beatles’ karriere.

Nummeret passer udmærket til den tid, den er skrevet i, da der var særligt stort fokus på unge. Det var jo også her i slutningen af 60’erne, ungdomsoprøret blev skudt i gang. Måske prøver de at sige til de ”gamle” at de skal åbne øjnene for det, der sker i verdenen, og de skal prøve at følge lidt med.

Teksten er virkelig god, når man lytter ordentligt efter. Når man har hørt den et par gange kommer man til at tænke meget over teksten, hvilket også var The Beatles’ formål. Det må siges, at de har gjort det godt. Jo mere man hører den, jo mere kan man lide den og jo flere små detaljer ligger man mærke til.

The Beatles har lavet nogle uovertrufne sange – nogle bedre end andre. Man vil altid kunne komme til at høre en Beatles-sang i radioen fordi der er et eller andet over dem. Der er en stemning og noget power over dem, der gør, at de altid vil være gode. Og som McCartney engang har og turde sige: ”Om hundrede år

                                                    28
vil folk lytte til The Beatles’ musik, ligesom vi nu lytter til Mozart”

28

A day in the life. The music and artistry of The Beatles, af Mark Hertsgaard - 1995

Side 22

22

Litteraturliste

Bøger:

• The Beatles – revolution i hovedet, af Ian Macdonald, forlaget Klim, 2. udgave – 1.oplag - 2000

• En hård dags nat, af Dan Schiødt og Karsten Jørgensen, forlaget Donna - 1986

• Bogen om The Beatles – og deres musik, af Roy Carr og Tony Tyler, forlaget Carlsen, på dansk ved Jesper Tang – 1975

• A day in the life. The music and artistry of The Beatles, af Mark Hertsgaard, forlaget

Munksgaard·Rosinante – 1995

• The Beatles Anthollogy, af The Beatles, Forlaget Cassel&Co, London - 2000 (bl.a. med interview af John Lennon og Yoko Ono fra bladet Playboy Magazine fra januar 1981)

• Rockmusik i tid og rum, af Anders Aare, Johannes Grønager og Poul Rønnefelt, forlaget SYSTIME,

1. udgave – 3. oplag –

Internet:

• www.beatlesinfo.dk

• http://classicrock.about.com/od/beatles/a/beatles_history.htm