USA's Sundhedssystem | SRP i Samfundsfag og Engelsk

Side 1

1

Abstract

This study is about the American healthcare system. It will attempt to clarify if the American healthcare system works as it is and if the ”Obamacare” reform will have any impact on the answering of this question. In order to do so the study will explain which groups of society the government covers and how the rest of the society has to buy insurance to obtain coverage.

The study will account for the mayor points in president Obamas healthcare reform, which includes forcing uninsured individuals and businesses without coverage for their employers, to buy insurance in the near future. It also contains criticism of the American healthcare system via an analysis and interpretation of Michael Moore’s movie “Sicko”. The study will compare the presentation and understanding of the American healthcare system in “Sicko”, with the opinion of both Barack Obama and Mitt Romney on the matter. Finally it will discuss the American healthcare system by comparing it to the Danish system but also explain how ideology and theories in relation to social science are important parts of understanding the American healthcare system.

Side 2

2

Indholdsfortegnelse

Indledning___________________________________________________________side 4

Det amerikanske sundhedssystem_____________________________________side 4-7

- Velfærdsmodeller, side 4-5

- Medicare og Medicaid, side 5-6

- Eksploderende udgifter og forsikringsselskaberne rolle, side 6-7

”Obamacare”______________________________________________________side 7-9

- Opgør med forsikringsselskaberne, side 7-8

- Tvinges til at forsikre sig, side 8

- Flere offentlige tilskud og deres finansiering, side 8-9

Kritik af den amerikanske sundhedssektor_____________________________side 9-14

- Forsikring og offentlige tilskud er ingen garanti for behandling, side 10

- Effekter og følelser, side 10-11

- Michael Moore: Den troværdige helt!, side 11-12

- Ensidig Propaganda?, side 12-14

Obamas syn på sundhedsvæsnet_____________________________________side 14-16

- Problematikken ved sundhedssystemet, side 14

- Obamas løsningsforslag, side 15-16

En anden holdning til sundhedssystemet______________________________side 16-17

- Romney som grundlægger af ”Obamacare”?, side 16

- Romneys sande holdning til sundhedssystemet, side16-17

Ulemper og fordele ved de forskellige sundhedssystemer________________side 17-19

- Eksempler på problemer i et universelt sundhedssystem, side 18-19

Ideologisk syn på sundhedssystemet i USA____________________________side 19-21

- Socialisme er en fejl, side 20

- Den monetariske markedsidé, side 20-21

Side 3

3

Er ”Obamacare ” en forlængelse af den residuale velfærdsmodel eller et skridt mod en anden velfærdsmodel?___________________________________________side 21-23

- USA efter sundhedsreformen: Passende i forsikringsmodellen?, side 22-23

Sygesikring: En ret eller et privilegium?_________________________________side 23 Litteraturliste____________________________________________________side 24-26

Bilag______________________________________________________________side 27

Side 4

4

Indledning

Jeg har valgt at skrive om det amerikanske sundhedssystem, da dets opbygning lægger op til megen debat. Der er blevet smidt brænde på bålet i denne debat de senere år med Michael Moores ”Sicko” og sundhedsreformen ”Obamacare”. Begge disse spiller en væsentlig rolle i min opgave, men er langtfra de eneste aspekter af det amerikanske sundhedssystem, som jeg vil gøre brug af. Det er netop derfor emnet har fanget mig; der er så mange vinkler at se sundhedssystemer fra. F. eks. hvordan sundhedssystemer følger forskellige ideologier, og om sundhed og sygesikring er en ret eller et privilegium?

Det amerikanske sundhedssystems opbygning

Det amerikanske sundhedssystem indeholder flere elementer. Det er muligt for nogle grupper i samfundet at få deres medicinske og behandlingsmæssige udgifter dækket af det offentlige, men der er visse krav man skal opfylde for, at dette bliver en mulighed. I mange europæiske lande, bl. a. Danmark, er befolkningen dækket af det offentlige, hvad angår de fleste sundhedsmæssige udgifter, uanset hvilken social status man har. I den forbindelse er det altså uvæsentligt om man har en formue på 4 kroner eller 400 millioner kroner, det offentlige betaler for behandlingen uafhængigt af social status. Det offentlige spiller en central rolle i den danske sundhedssektor, og det er netop her, at forskellen på det amerikanske og danske sundhedssystem kommer til udtryk. I USA spiller det private, i form af forsikringsselskaber, nemlig en central rolle indenfor sundhedsområdet.

Velfærdsmodeller

De ovennævnte forskelle på det amerikanske og danske sundhedssystem, er illustreret i form af forskellige velfærdsmodeller. De forskellige velfærdsmodeller passer til hver sin ideologi, da det er de samme grundidéer som vægtes højt i modellerne, som det er i ideologierne. I den universelle velfærdsmodel, også kendt som den socialdemokratiske, spiller staten en central rolle. I den universelle model er der tillid til en stærk stat, som via en stor offentlig sektor, skal

                                                             1
sørge for fordeling af goderne og hermed også en universel sundhedssektor. Den model USA

benytter, kaldes den residuale velfærdsmodel eller den liberalistiske velfærdsmodel. I denne model spiller staten en lille rolle, som til gengæld efterlader plads til, at det private kan spille en central rolle. Der findes kun få ydelser i den residuale model, som er universelle for alle.

De universelle ydelser, der findes, skal bruges til at sikre et eksistensgrundlag for de

                                          2
samfundsgrupper, som ikke har råd til selv at betale.

Søger man at finde tydelige forskelle på de to velfærdsmodeller, kan man se på skattetrykket i de samfund som opbygges efter dem. I

1

Skov, Oliver Boserup og Richard Bundsgaard, B-bogen, Columbus, 2012, side 90-91

2

Skov, Oliver Boserup og Richard Bundsgaard, B-bogen, Columbus, 2012, side 92

Side 5

5

Danmark er skattetrykket højt, da staten fører fordelingspolitik, hvor man i USA accepterer en

                                                      3
større ulighed. Dette betyder også, at skattetrykket er lavere i USA. Begge modeller er

                                                4
illustreret i bogen USA´s Udfordringer på side 159, figur 4.1

. Det er her tydeligt at se forskellen på statens rolle i den universelle og residuale model. Det er den frie ret til selv at vælge forsikring og forsikringsselskab, samt den frie konkurrence imellem forsikringsselskaberne, som er det væsentligste der adskiller det amerikanske sundhedssystem fra det danske.

Medicare og Medicaid

Som nævnt fungerer staten som et sikkerhedsnet, der skal sikre, at de eksistentielle behov bliver mødt i den liberalistiske model. To offentlige ydelser er her vigtige at få nævnt. I 1965 underskrev daværende præsident Lyndon B. Johnson The Social Security Act Amendments,

                                                         5
som sikrede, at Medicare og Medicaid blev en del af sundhedssystemet. Som nævnt i

begyndelsen af opgaven findes der både universelle ydelser, som alle amerikanske statsborgere har ret til at modtage, og velfærdsprogrammer, der er målrettet mod udsatte grupper i USA. Den første kategori kaldes Social Insurance Programs. Dette er velfærdsprogrammer, som alle amerikanske statsborgere vil blive tilbudt i løbet af deres liv.

Den anden kategori hedder Means-Tested Programs. Her skal man falde indenfor en bestemt målgruppe for at kunne modtage ydelser fra velfærdsprogrammer af denne kategori. Der er

                                                               6
altså krav som skal opfyldes, for at blive berettiget til Means-Tested Programs.

Medicare er et Social Insurance Program, der skal sørge for, at de ældste i USA kan få midler til at dække deres sundhedsmæssige behov eller tilskud til udgifterne. Hvis man er over 65 år gammel, er man berettiget til at modtage midler fra Medicare programmet. Der er ikke undtagelser med Medicare, uanset hvor stor en formue man er i besiddelse af. Medicare dækker dog ikke alle udgifter for individer over 65. Udgifter til tandpleje, hørelse og syn,

bliver ikke dækket gennem Medicare.^{7}

Medicaid er et program, som skal sørge for, at de allersvageste i samfundet kan få de tilskud, som er nødvendige, for at kunne dække deres sundhedsmæssige udgifter. Det er altså et af de såkaldte Means-Tested Programs. Medicaid er midler, der bliver givet fra regeringen til delstaterne, og som er finansieret gennem skatteopkrævninger. Et problem med Medicaid har været, at delstaterne selv bestemmer, hvilke krav der skal opfyldes for at kunne modtage

3

Skov, Oliver Boserup og Richard Bundsgaard, B-bogen, Columbus, 2012, side 90-92

4

Rasmussen, Annegrethe og Peter Brøndum, USA´s udfordringer, Columbus, 2012, side 159

Figur 4.1
5

http://www.whitehouse.gov/blog/2012/07/30/archives-medicare-bill-1965

6

Rasmussen, Annegrethe og Peter Brøndum, USA´s udfordringer, Columbus, 2012, side161

7

Rasmussen, Annegrethe og Peter Brøndum, USA´s udfordringer, Columbus, 2012, side 161-

163

Side 6

6 tilskud fra programmet. Dette har gjort, at det i mange stater kun er de ekstremt fagtige, handicappede og børn af arbejdsløse forældre, som har haft mulighed for at kunne modtage

                8
støtte fra Medicaid.

Eksploderende udgifter og forsikringsselskabernes rolle

Selvom det er en mindre del af befolkningen, som er dækket af offentlige tilskud, er USA alligevel det land i verden, der har størst udgifter til sundhedssektoren. Sundhedsudgifterne

                                               9
tæller således 23,5 % af udgifterne på det føderale niveau. Umildbart hænger dette ikke

sammen med, at så få er dækket af staten, men der er en forklaring herpå. I Danmark har vi det, man kalder en forebyggende sundhedssektor, hvor den amerikanske er mere behandlingsorienteret. Nogle elementer som er vægtet højt i et behandlingsorienteret system, er høje lægelønninger, nem adgang til specialister, dyre hospitaler, stort brug af skadestuer, det allerbedste udstyr tilgængeligt og høj behandlingsintensitet. Disse faktorer har medført, at

                    10
udgifterne er løbet løbsk.

De amerikanere som ikke modtager tilskud fra staten, er enten dækket af privatejede forsikringsselskaber eller slet ikke dækket. Gruppen af personer, som ikke er dækket, udgør

                                                     11
ca. 15 % af befolkningen eller omkring 46 millioner amerikanere.

Man kan være dækket af forsikringsselskaberne på to forskellige måder, nemlig gennem sin arbejdsgiver (Employer-sponsored insurance) eller ved selvbetaling (Private non-group insurance). Størstedelen af amerikanerne er dækket gennem deres arbejdsgiver, som det kan ses i bilag 1. Er man dækket gennem jobbet, er det typisk arbejdsgiveren, der betaler for størstedelen af sygeforsikringen, mens den ansatte selv betaler det resterende beløb. Det varierer meget, hvor godt de ansatte er dækket, alt efter hvilken forsikring virksomheden har. Nogle steder er receptmedicin inkluderet, andre steder er det ikke. Det er ligeledes varierende, om de ansatte selv skal betale en del af behandling for sygdomme, som kræver længere behandlingsbeløb. Det afhænger nemlig af hvor stor en del af behandlingen virksomhedens forsikring dækker. Dækker forsikringen blot en mindre del af behandlingen, er der større chance for, at den ansatte selv

                      12
skal hjælpe med betalingen.

Som bilag 1 viser, er der ikke mange, som privat betaler for deres egen forsikring. Det er typisk selvstændige, pensionister og folk som ikke er dækket gennem deres arbejdsgiver, der

8

Rasmussen, Annegrethe og Peter Brøndum, USA´s udfordringer, Columbus, 2012, side161-

164
9

Rasmussen, Annegrethe og Peter Brøndum, USA´s udfordringer, Columbus, 2012, side 162

Figur 4.2
10

Madsen, Finn, Det amerikanske samfund – i dansk perspektiv, forlaget lee, 2012, side 53

11

Madsen, Finn, Det amerikanske samfund – i dansk perspektiv, forlaget lee, 2012, side 53

12

http://www.amsa.org/AMSA/Libraries/Committee_Docs/HealthCareSystemOverview.sflb.a

shx

Side 7

7 har en privatforsikring. I modsætning til arbejdsgiverforsikringen har forsikringsselskaberne her lov til at afvise at forsikre personer, hvis de har en tidligere diagnose. Det er typisk individer, som anses for højrisikokunder af selskaberne, som betaler mest for at modtage dækning eller får forsikringen afvist. De kunder, som ikke anses for at være i fare for at

                                         13
pådrage sig en skade eller sygdom, betaler mindre.

Informationen om arbejdsgiver- og privatforsikring, har jeg fundet på et dokument fra The American Medical Student Assosiations´ (AMSA) hjemmeside. AMSA beskriver sig selv som en uafhængig organisation, som varetager medicinstuderendes interesser i USA, samt udgiver

                                         14
nyhedsbreve og informative artikler indenfor faget.

”Obamacare”

USA´s præsident Barack Obama har forsøgt at ændre på det amerikanske sundhedssystem, og det er lykkedes for ham at få indført en sundhedsreform. Lovene i reformen har fået titlerne Patient Protection og The Affordable Care Act. Republikanske politikere har senere givet dem titlen ”Obamacare”, som præsidenten med tiden har taget til sig. Lovene blev underskrevet d.

23. marts 2010 og indføres d. 1. januar 2014.^{15} De indeholder mange nye elementer, og de

vigtigste af disse vil jeg i de følgende afsnit forklare.

Obama afholdte en tale til kongressen, hvor han søgte at forklare, hvorfor sundhedssystemet burde ændres, og hvordan han ønsker at ændre det. Det er denne tale jeg har taget udgangspunkt i, for at belyse hvilke nye aspekter lovene bringer til det amerikanske sundhedssystem. I talen understreger Obama, at der er flere grunde til at ændre på

                                                                16
sundhedssystemet i USA, og giver sit bud på hvordan ændringerne skal udføres.

De nye love fjerner ikke sundhedssystemets opbygning, men ændrer derimod på det. Som præsidenten selv formulerer det: ”I believe it makes more sense to build on what works and fix what doesn't, rather than try to build an entirely new system from scratch”. Han mener altså, at det kan betale sig bedre at forbedre det nuværende system, fremfor at bygge et nyt system op fra bunden.

Opgør med forsikringsselskaberne

Først og fremmest er The Affordable Care Act og Patient Protection et opgør med forsikringsselskabernes til tider urimelige behandlinger af deres kunder. Eksempler på disse urimelige behandlinger kommer jeg ind på senere, da der kan findes en lang række i Michael

13

http://www.amsa.org/AMSA/Libraries/Committee_Docs/HealthCareSystemOverview.sflb.as

hx
14

http://www.amsa.org/AMSA/Homepage/About.aspx

15

http://www.whitehouse.gov/healthreform/healthcare-overview

16

http://www.huffingtonpost.com/2009/09/09/obama-health-care-speech_n_281265.html

Side 8

8

Moores film ”Sicko”. De nye love gør det ulovligt for forsikringsselskaber at afvise kunder, selvom de har en tidligere diagnose, samtidig med at de ikke længere må stoppe betalingen under et behandlingsforløb. Desuden fjerner man også det såkaldte Lifetime Limit, så der ikke

længere er et loft på, hvor mange år man kan modtage betaling for en bestemt sygdom.^{17}

Præsidenten nævner selv, at disse nye tiltag vil skabe stabilitet for de syge og mere tillid til sundhedssystemet generelt.

Tvinges til at forsikre sig

Individer og virksomheder, som ikke har en forsikring i forvejen, vil, når de nye love tiltræder, være tvunget til at købe en. Er man i forvejen dækket af Medicare, Medicaid, gennem sin arbejdsgiver eller ved selvbetaling, er man dog ikke tvunget til at ændre på sin forsikring på nogen måde. Obama argumenterer for, at det koster penge for samfundet, at nogle ikke er forsikret, fordi det er resten af samfundet, som skal betale når disse personer kommer til skade.

Skadestuerne er nemlig forpligtet til at behandle folk med livstruende eller alvorlige skader.

Når forsikringen ikke efterfølgende dækker denne regning, er det borgernes skatter, som betaler udgifterne. Derfor medfører de nye love også, at man vil blive idømt bøder, hvis man ikke køber en forsikring eller til virksomheder, hvis de ikke forsikrer deres ansatte.

En af Obamas vigtigste pointer er, at de amerikanere og virksomheder som ikke har forsikring, skal have en rimelig pris, nu hvor de tvinges til at købe en forsikring. De nye kunder vil derfor få et bredt udvalg af mulige forsikringer, som de kan vælge imellem, i det som kaldes The Insurance Exchange. Her vil forsikringsselskaberne under strikse regler få lov til at konkurrere om de nye kunder, som skal have forsikring. Individer og virksomheder uden forsikring vil modtage en menu, som præsenterer de forskellige forsikringsselskabers tilbud, så der også er mulighed for selv at sammenligne. Til slut skal man vælge den forsikring, som man føler passer bedst til en selv eller ens egen virksomhed. Idéen går ud på, at amerikanerne skal have god information om deres forsikring, samtidig med at der skal være mange muligheder at vælge imellem. Kombineret med regeringens nye regler, som forsikringsselskaberne skal overholde, vil dette skabe konkurrence om kunderne, som vil bevirke, at amerikanerne kan få den bedst mulige forsikring, til den bedst mulige pris.

Flere offentlige tilskud og deres finansiering

Staten vil også bruge flere midler på offentlige tilskud til folkets sundhed. Der vil blive afsat større beløb til Medicare. Pengene skal bruges som et ekstra tilskud til de ældste, der skal bruge receptmedicin på regelmæssig basis. Medicaid programmet vil ligeledes blive udvidet,

17

http://healthreform.kff.org/the-animation.aspx

Side 9

9 så det fremover giver tilskud til alle lavindkomst individer og familier. Desuden kan unge

                                                                       18
fremover forblive på deres forældres forsikring til de er 26 år, og spare udgiften indtil da.

Alt dette skal selvfølgelig finansieres. Ifølge en informationsvideo på Kaiser Family Foundations hjemmeside, vil sundhedsreformen komme til at koste 938 milliarder kroner over de næste 10 år. Dette tal lyder umildbart voldsomt, men kommer altså kun til at fylde to procent af udgifterne på det føderale niveau. Disse udgifter vil dog blive opvejet og oveni købet lavet til besparelse, med Obamas idéer om hvordan planen skal finansieres. Først og fremmest skal individer med høj indkomst fremover betale mere i sundhedsskat. Skatten vil også stige for virksomheder, der fremstiller medicin og lægeudstyr. Dette og andre besparelser, vil sørge for at reformen rent faktisk sænker omkostningerne til sundhedssektoren

med 124 milliarder kroner over de næste 10 år.^{19}

Som nævnt tidligere er informationen i de to ovenstående afsnit fundet i en informationsvideo, som er lavet af Kaiser Family Foundation. Dette er en uafhængig non-profit organisation.

                                                                  20
Deres formål er at give upartisk information om det amerikanske sundhedssystem.

Kritik af den amerikanske sundhedssektor

”Sicko” er en dokumentarfilm fra 2007. ”Sicko” er skrevet, produceret og instrueret af den kontroversielle amerikanske instruktør Michael Moore. Filmen er et direkte angreb på det amerikanske sundhedssystem, og forsøger at skildre systemet som grådigt og umenneskeligt.

Som tidligere nævnt er ”Sicko” først og fremmest en kritik af forsikringsselskaberne. Moore er selv en del af filmen, og rejser rundt for at interviewer folk i USA omkring deres erfaringer med forsikringsselskaberne. Desuden er han flere andre steder i verden for at sammenligne andre landes sundhedssektorer med amerikanernes.

Allerede ved filmens anslag kan man fornemme den kritiske linje overfor sundhedsvæsnet i USA. Som det første ser vi den daværende præsident George W. Bush holde en tale, hvor han siger, at der er noget i vejen med sundhedssektoren i USA. Efterfølgende bliver der klippet til en mand, der selv sidder og syr en flænge i sit knæ midt i sin egen stue. Dette gør han, fordi han ikke er forsikret og ikke har råd til at betale for behandling selv. Moore kommer dog hurtigt videre til, at filmen ikke handler om de ca. 50 millioner amerikanere, som ikke har forsikring, men tværtimod om dem som har.

Forsikring og offentlige tilskud er ingen garanti for behandling

18

http://healthreform.kff.org/the-animation.aspx

19

http://healthreform.kff.org/the-animation.aspx

20

http://www.kff.org/about/index2.cfm

Side 10

10

Moore forsøger efterfølgende at vise, at selvom man burde være dækket ind via sin forsikring eller via offentlige tilskud, så er det på ingen måde sikkert, at man vil få behandling. Den første halve time af filmen bruger han på at vise flere eksempler på folk, som har haft forsikring, men som alligevel ikke har kunnet få den nødvendige behandling, fordi forsikringsselskaberne har ladt dem i stikken med regningen. F. eks. er der tale om et ægtepar, som er gået fra hus og hjem, fordi manden skal have mange former for receptmedicin og konen har fået kræft. Der er tale om en mand på 79 år, som arbejder fuldtid, fordi arbejdet betaler hans og konens medicin. Han er nødt til at fortsætte på jobbet til han dør, da Medicare ikke dækker tilstrækkeligt nok af udgifterne til deres medicin. Ligeledes er der et eksempel på en kvinde, som får trukket dækningen af sin kemoterapi midt i behandlingsforløbet, da hun ikke har informeret forsikringsselskabet om, at hun tidligere har haft en ufarlig svampeinfektion.

Moore har allerede på kort tid formået at skabe et forfærdeligt billede af forsikringsselskaberne, men han stopper langtfra her. Linda Peeno, der tidligere har haft arbejde hos et forsikringsselskab, fortæller i et interview, hvordan hun kunne opnå bonusser, ved at afvise flest kunders dækning. Lee Einer optræder også i filmen og fortæller, at hans job var at finde et juridisk grundlag, som man kunne bruge til at nægte betaling ved at kigge på kundernes lægehistorik. Kunne han finde en tidligere sygdom som kunden ikke havde oplyst om, så kunne forsikringen nemlig blive nægtet denne kunde. Hermed er der skabt et billede af forsikringsselskaberne som profithungerende og griske. Det fremstilles, som om de vil gøre alt for at tjene penge, uanset om det betyder sygdom og død for andre mennesker.

Effekter og følelser

Det negative indtryk af forsikringsselskaberne forstærkes af de lydeffekter, som man har valgt at bruge i filmen. Da kvinden med svampeinfektionen fortæller, at det netop var pga. dette, at hun blev nægtet dækning, kører der en form for gysermusik indover klippet. Med dette element skaber Moore en sekvens med absurd ironi, da der bygges op til noget stort, som viser sig at være en mindre ubetydelig sygdom i stedet. Det kommer altså til at fremstå forrykt og uforståeligt, at denne kvinde ikke kan få dækket sine regninger.

Lydeffekter bruges flere gange i filmen for at fremme den ironiske absurditet, som Moore mener, at det amerikanske sundhedssystem indeholder. Der tages også andre filmiske virkemidler i brug for at opnå netop denne effekt. Først og fremmest bruger Moore sig selv som en form for karikeret, uvidende amerikaner. Det sker primært, når han er i udlandet for at sammenligne andre landes sundhedssektorer med USA´s. Han stiller bevidst naive og ledende spørgsmål for at opnå et bestemt svar fra modparten. Det medfører, at andre landes sundhedssystemer, lande med universelle statsstyrrede sundhedssystemer, bliver fremstillet

Side 11

11 som overlegne i forhold til det amerikanske. Et godt eksempel på dette er, da han befinder sig på et hospital i London og går rundt og spørger både patienter og ansatte, hvor man modtager regningen for sin behandling. Fra alle modtager han et svar, som lyder, at det hele er gratis og offentligt finansieret gennem staten. Alligevel bliver han ved med at spørge løs og får hermed også skabt liv i filmen, så han fastholder seerens interesse. Han kunne også tørt have konstateret, at der ikke er nogle, som betaler i England. I stedet skaber han liv i filmen ved at indtage rollen som den uvidende amerikaner, der skal høre tingene flere gange for at forstå dem.

Sorg og medfølelse er også vigtige elementer i Moores argumentation. Der er flere eksempler i filmen på folk, som græder for åbent kamera for at forsøge på at vinde seerens sympati. Et godt eksempel på dette er en kvinde, som fortæller om sin mands kamp mod kræft. Hun fortæller, at det havde taget lang tid at finde en behandlingsmetode til mandens kræfttype, men at man endelig var kommet frem til, at en knoglemarvtransplantation muligvis ville være det, der skulle til for at redde hans liv. Forsikringsselskabet afviser dog at betale operationen, da de påstår, at den er på forsøgsstadiet. Sørgmodig musik spiller i baggrunden, mens vi ser billeder af en smilende familiefar sammen med sin kone, søn og brødre. Der bliver klippet tilbage til konen, der med tårer i øjnene fortæller, at manden sagde til hende: ”I can leave everything in

the world but I don´t wanna leave you and Tracy (sønnen)”.^{21} Efterfølgende får vi

informationen om, at manden døde kort tid efter. Det er rørende og sørgeligt, og det er her, Moore for alvor begynder at benytte patos for at kommunikere filmens budskab. Man får medfølelse med enken, der fortæller om sin afdøde mand, og Moore forsøger at få os til at stille spørgsmålet; hvem kan finde på at gøre sådan noget mod andre mennesker? Et spørgsmål som han også selv stiller direkte senere i filmen. Han taler direkte til vores patos med en argumentation, som søger at overbevise os om, at en gratis universel sundhedsmodel er det eneste humane, da der er folk, som bliver overladt til sygdom og død, hvis man ikke er fælles om at dække de sundhedsmæssige udgifter.

Michael Moore: Den troværdige helt!

Mod slutningen af filmen forsøger Moore for alvor at styrke sin etos. Han prøver at give sig selv heltestatus, så vi for alvor skal føle, at han er troværdig. Dette gør han, da han sejler til Guantanamo fængslet på Cuba med en flok syge amerikanere, for at give dem den samme lægebehandling, som de indsatte i fængslet modtager. Der er heltemusik, når man ser Moore sejle mod solnedgangen med vind i håret for at skaffe behandling til sine syge medamerikanere. Da de ikke kan blive behandlet i Guantanamo fængslet, tager de til et

21

Moore, Michael: Sicko, 2007, 26:38-26:47

Side 12

12 hospital på Cuba, som er mere end villige til at behandle de syge. Inden dette fortæller Moore dog om den fjendtlige historie mellem USA og Cuba, om den kolde krig og Fidel Castro som den onde diktator på Cuba. Alligevel rækker cubanerne hånden ud og hjælper de syge amerikanere. Moore pointerer her, at hvis gamle fjender kan hjælpe hinanden, så burde alt være muligt. Han går direkte efter at få amerikanerne til at forstå hans pointe om, at alle fortjener den samme behandling, når det kommer til sundhed. Dette budskab bliver selvfølgelig også styrket af, at han tager nogle frivillige redningsfolk fra 11. september med til Cuba. Disse mennesker har ikke fået den lægehjælp, de har haft brug for i USA, men på Cuba får de hjælp uden problemer.

Moores sidste træk for at styrke sin egen troværdighed, er da han fortæller, at han har betalt for sygesikringen til en person, han ikke kender. Denne person er den største anti-Michael Moore blogger på internettet. Moore får hermed understreget, at han er et stort menneske, som vil det bedste for sine venner, men også for sine fjender. Det gør ham mere troværdig, at han afslutter filmen med denne sekvens, da han sørger for at tage afstand til forsikringsselskaberne og kongresmedlemmerne, som han har fået skildret som profithungrende og griske. Han kommer til at fremstå som den sympatiske person, der blot har skabt denne film for at hjælpe de svagest stillede i kampen mod sygdom og død.

Ensidig propaganda?

Kritikere af filmen har argumenteret for, at den er for ensidig og unuanceret. Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi og politik ved Syddansk Universitet, går så langt som at postulere, at ”Sicko” er mere en propagandafilm, end det er en dokumentar, i en kronik han

                    22
har skrevet i Berlingske. Han anerkender at filmen er faktuel, da den indeholder individers

personlige erfaringer med de forskellige sundhedssystemer samt ekspertudtalelser i form af bl.

a. læger, men nævner ligeledes: ”Der er ikke tilløb til ”på den ene side, på den anden side””.

Det han forsøger at fremhæve er, at der ikke er nogle af positiverne ved det amerikanske sundhedssystem nævnt, som at man f. eks. har verdens korteste ventelister eller at der er investeret det nyeste behandlingsudstyr på markedet. Tværtimod nøjedes Moore med at vise skræmmehistorier som omhandler forsikringsselskaberne, samt at male et billede af at skattefinansierede universelle sundhedssektorer er de eneste der reelt fungerer.

I sin kronik pointerer Pedersen også, at han mener, at Moore bruger The Worlds Health

Organisations (WHO) rangering af sundhedsvæsner^{23}, på dobbeltmoralsk vis. Pedersen kalder

selv ranglisten for decideret dårlig. Om dette er tilfældet vil jeg ikke gøre mig til ekspert på,

22

http://static.sdu.dk/mediafiles//Files/Om_SDU/Centre/c_ist_sundoke/Forskningsdokumenter/

publications/precentation/0710.pdf
23

http://en.wikipedia.org/wiki/World_Health_Organization_ranking_of_health_systems

Side 13

13 men faktum er, at Moore benytter listen som en kilde for at bevise at det amerikanske sundhedssystem er dårligt, da USA ligger nr. 38 på listen. På den ene side mener han altså listen er troværdig, men argumenterer alligevel for, at Cuba har en bedre sundhedssektor end USA. Moore undlader dog at nævne det faktum, at Cuba indtager pladsen som nr. 40 på WHO´s liste. Pedersen bruger dette faktum til at argumentere for, at filmen er ensidig og unuanceret, da man har brugt virkemidler og kilder for at udstille det amerikanske sundhedssystem, men glemt at være kritiske overfor de anvendte kilder og virkemidler.

Desuden har man fjernet al objektivitet ved kun at bruge kilder som er imod det amerikanske sundhedssystem. Pedersen er dog enig med Moore på et punkt. Han er nemlig også af den holdning, at det virker absurd, at der er en så stor del af befolkningen, som ikke er forsikret i verdens rigeste land.

Pedersen afslutter sin kronik med denne påstand: ”Michael Moore er en gudbenådet propagandist”. Er ”Sicko” i virkeligheden mere en propagandafilm end en dokumentar?

Definitionen på ordet propaganda lyder således: ”Systematisk tilrettelagt envejskommunikation, der i frihed over for sagligheden med suggestive midler (ord, gerne billeder og musik) sigter mod at styre modtagernes holdning og adfærd…vil propaganda ved

                         24
demagogi overtale og forføre”. Filmen er systematisk tilrettelagt, da Moore forsøger at

bygge op til sin afsluttende pointe med de filmiske virkemidler han tager i brug. Der er helt bestemt tale om envejskommunikation i ”Sicko” og virkemidlerne ord, billeder og musik er alle taget i brug. Som Pedersen også gør, kan man argumentere for at sagligheden delvist er lagt til side, da vi kun får præsenteret negativerne ved det amerikanske sundhedsvæsen. Disse negativer er dog også velargumenterede, da eksperter i form af både læger og tidligere forsikringsfolk, samt civile personer med erfaringer med forsikringsselskaberne, alle underbygger Moores pointer. Moore appellerer direkte til vores humane side med stærke billeder af grædende mennesker, som har mistet familiemedlemmer delvist takket være forsikringsselskaber. Dette benytter han til at forføre og overtale os til at være imod det amerikanske sundhedssystem. Ovenpå det præsenterer han et bedre alternativ, hvor han udelader negativerne og fremhæver positiverne.

Moores klare holdning er, at et universelt sundhedssystem er det optimale for et samfund. Han påpeger, at forsikringsselskaberne til enhver tid vil foretrække at skabe profit, fremfor at hjælpe syge amerikanere. Filmen passer dog også godt på definitionen af en propagandafilm, da Moore på ingen måde benytter andet en sin egen subjektive vinkel på emnet.

24

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Stilistik,_retorik_og_metrik/propa

ganda

Side 14

14

Filmen kan kun delvist betragtes som faktuel, da den passer på definitionen af en propagandafilm, og måske i højere grad er Moores input i debatten omkring det amerikanske sundhedssystem. Hans idé med filmen er helt sikkert at få seerne til at forstå nødvendigheden af et skattefinansieret universelt sundhedsvæsen, og skabe debat omkring det amerikanske sundhedssystem, især forsikringsselskabernes friheder heri.

Obamas syn på sundhedsvæsnet

Moores film var et forslag om forandringer i sundhedssystemet, og som nævnt har præsident Obama sørget for at dette bliver en realitet fra 1. januar 2014. Ændringerne er dog ikke helt så revolutionerende, som Moore muligvis havde håbet på. Jeg vil endnu engang benytte Obamas tale til kongressen, da han her gør det tydeligt hvad der skal ændres ved sundhedssystemet, og

hvorfor han mener det skal ændres.^{25}

Problematikken ved sundhedssystemet

Obama og Moore er enige på nogle punkter omkring en sundhedsreform. Ligesom Moore påpeger Obama problematikken ved at omkring 40-50 millioner amerikanere ikke er dækket af sygesikring på nogen måde. Obama mener også, at det er på tide, at indføre universel sygesikring for alle. Det skal dog nævnes, at Obama ikke er ude efter en kopi af en sundhedsmodel, hvor den universelle sundhed er gratis for alle, men derimod en videreudvikling af den eksisterende sundhedssektor i USA. Han fremhæver altså mange af de kritikpunkter som Moore nævner i ”Sicko”, men præsenterer også et alternativt løsningforslag.

For det første vil Obama skaffe forsikring til dem, som ikke har det i forvejen. Denne forsikring skal være til en rimelig pris. For det andet mener Obama, at det ikke er optimalt, at nogle mennesker oplever, at betalingen af deres behandling stopper midt i et behandlingsforløb, fordi forsikringsselskaberne opdager, at kunden tidligere har haft en sygdom, som kunden ikke har informeret selskabet om. Obama fremstiller denne problemstillingen på en måde, som nærmest er identisk med Moores, da han siger dette til kongressen: ”One man from Illinois lost his coverage in the middle of chemotherapy because his insurer found that he hadn't reported gallstones that he didn't even know about. They delayed his treatment, and he died because of it”. Dette er et eksempel, som sagtens kunne have været anvendt i ”Sicko”. Når det omhandler problemstillingerne, som er aktuelle i det amerikanske sundhedssystem, er Moore og Obama faktisk enige på mange punkter.

Obamas løsningsforslag

Obama og Moores holdninger til hvordan problemerne skal løses, er dog forskellige. Moore argumenterede for en model, der minder mere om den universelle velfærdsmodel på

25

http://www.huffingtonpost.com/2009/09/09/obama-health-care-speech_n_281265.html

Side 15

15 sundhedsområdet. En model, hvor man betaler sundhedsskat progressivt efter fortjeneste, og modtager behandling efter behov. Dette er et socialistisk syn på sundhedssektoren, da der argumenteres for at alle skal behandles ens, uanset om man er rig eller fattig. Her er Obama af en anden holdning, da han mener at det nuværende system indeholder fungerende og brugbare elementer. Han mener bl. a. at det er vigtigt ikke at fjerne konkurrencen mellem forsikringsselskaberne, da dette potentielt kan skabe billigere forsikringer til amerikanerne.

For at opnå denne konkurrence mellem selskaberne, samtidig med at man opnår gode tilbud til civilsamfundet, foreslår Obama et system som er blevet døbt The Insurance Exchange. Som tidligere nævnt er The Insurance Exchange en nem og overskuelig oversigt over de forskellige selskabers tilbud til individer og virksomheder uden forsikring. For at kontrollere priserne, har Obama sikret, at der er strikse regler som skal overholdes af forsikringsselskaberne med de tilbud, der bliver givet i The Insurance Exchange. Obama formulerer selv vigtigheden ved at opretholde konkurrencen mellem forsikringsselskaberne således: ”And without competition, the price of insurance goes up and quality goes down”.

Obamas lovforslag har elementer af socialliberalisme. Socialliberalister tror grundlæggende på de frie markedskræfter, men mener samtidig at staten skal blande sig, når markedskræfterne viser sig at være utilstrækkelige. Der er her tale om begrebet blandingsøkonomi. Obamas reform fastholder det private marked på sundhedsområdet, men opsætter også regler, der skal sikrer, at markedskræfterne bliver holdt under kontrol og ikke udnytter civilsamfundets behov

           26
for forsikring.

Obama mener desuden, at det er vigtigt at lette byrden af udgifter for de yngste og ældste i samfundet. Derfor indeholder hans reform flere midler til Medicare programmet, samt muligheden for at unge kan forblive på deres forældres forsikring til de er 26 år gamle. Mere hjælp til de ældste er også på Moores dagsorden. Hans skildring af den 79 årige fuldtidsansatte mands situation, understreger dette.

Obama ser mange af de samme problemer som Moore ved det amerikanske sundhedssystem.

De er enige om, at der skal ændres på lovene, så forsikringsselskaberne ikke længere kan afvise kunder eller stoppe betalingen midt i et behandlingsforløb. Det der for alvor adskiller deres synspunkter er, at Moore vil have en socialistisk sundhedssektor som mange steder i Europa, f. eks. Danmark, mens Obama mener det giver mere mening at udbygge det eksisterende system. Hvor Moore mener, at forsikringsselskaberne er grådige og profithungrende, ser Obama potentiale i at fastholde privatiseringselementet i sundhedssektoren.

26

Skov, Oliver Boserup og Richard Bundsgaard, B-bogen, Columbus, 2012, side 86-87

Side 16

16

En anden holdning til sundhedssystemet

Den tabende præsidentkandidat fra valget i november 2012, Mitt Romney, kæmpede for at ”Obamacare” reformen skulle trækkes tilbage. Han gjorde det til et af sine mærkesager og sagde, at hvis han blev valgt som præsident, så ville reformen ikke blive gennemført. Romney har nemlig en anden holdning til sundhed i USA, som også ligger langt fra det Moore argumenterer for i ”Sicko”.

Romney som grundlægger af ”Obamacare”?

Romney har mødt meget kritik på punktet sundhed. Som guvernør i staten Massachusetts har Romney gennemført en sundhedsreform, som minder om ”Obamacare” på mange punkter.

Alligevel er han gået til valg på at droppe reformen, og dette har ført til kritik af Romney, især fra republikanske politikere. En af de største kritikere af Romney på sundhedsområdet, er en af hans tidligere modkandidater i de republikanske præsidentkandidatvalg Rick Santorum.

Santorum mener, at Romney har gjort det dyrere at bo i Massachusetts med reformen, da den har tvunget indbyggerne til enten at købe forsikring eller betale bøder for ikke at være forsikret. Desuden påstår Santorum, at Romney vil indføre en lov som ligner ”Obamacare” på

                                         27
føderalt niveau, hvis han blev valgt som præsident.

Romneys sande holdning til sundhedssystemet

Romney har brugt meget tid og energi i valgkampen på at understrege, at reformen i Massachusetts var en plan som løste problemerne i netop den delstat, men at det ikke er noget han ser som en national løsningsplan. Hvor Moore er ude efter en socialisering af sundhedssektoren, der skal gøre den nationaliseret og gratis for alle, argumenterer Romney for, at der ikke er brug for en plan på føderalt niveau. Han mener, at det er delstaterne som er bedst i stand til at vurderer hvordan deres sundhedsmæssige problemer skal løses, og vil give delstaterne frihed til dette. Romney har altså en mere liberal holdning til sundhedssystemet end Moore, da han går ind for ikke at give regeringen for stor indflydelse på, hvordan

                                      28
sundhedssystemet bliver reguleret i delstaterne.

I det hele taget fremstiller Romney det som essentielt for at få det amerikanske sundhedssystem til at fungere, at delstaterne får mere frihed til at løse problemerne selv. Han mener, det er på statsligt niveau, at man bedst kan identificere de problemer, der eksisterer, i den pågældende delstat, og at det hermed også er mest optimalt, at staterne selv har frihed til at løse problemerne. Desuden er Romney tilhænger af at amerikanerne får et så frit valg som muligt, når de skal vælge en forsikring. Eksempler på dette kan ses i en artikel af Linda

27

http://articles.nydailynews.com//news/_1_romney-santorum-rick-

santorum-obamacare-and-romneycare
28

http://www.washingtonpost.com/blogs/post-politics/wp/2012/10/03/romney-embraces-his-

health-care-plan/

Side 17

17

Thrasybule, som har spurgt uafhængige eksperter om, hvilke forskelle de kan se mellem

Obama og Romneys syn på sundhedssektoren i USA.^{29} I artiklen står der, at Romney vil sørge

for, at forældre selv kan vælge den form for sygesikring til deres børn, som de føler er passende. Romney vil også sørge for, at man selv kan vælge en forsikring fra et bredt udvalg af tilbud, men man skal ifølge ham ikke være tvunget til at købe en. Han er altså ikke på linje med Moore her, da han ikke vil sørge for at alle kan modtage behandling, men derimod sørge for at alle der køber en forsikring kan modtage behandling.

Et eksempel på at Romney ser det frie valg som vigtigt indenfor sygesikring, er hans

argumentation under en debat mod Obama under præsidentvalget.^{30} Her påstår han, at Obamas

reform vil medføre, at en komité skal afgøre hvilken behandling man kan modtage og hvilken man ikke kan, alt efter ens tilstand. Romney mener, at dette er en dårlig idé, da amerikanerne hermed frarøves retten til selv at vælge behandlingsmetode. I ”Sicko” tales der positivt om sundhedssystemer, hvor det er lægerne der afgør behandlingsmetoden og ikke patienterne.

Dette er endnu et punkt, der adskiller Romney og Moores synspunkter på området.

I det hele taget har Romney en mere liberal holdning til sundhedssystemet end Moore.

Romney nævner personlig frihed og personligt ansvar som nøgleord i debatten. Personlig frihed der skal sikre, at amerikanerne selv skal have mulighed for at vælge behandlingstype, læge og forsikring. Personligt ansvar som skal sørge for at amerikanerne ikke er tvunget til at købe forsikring, men selv tager ansvar for deres eget helbred, samt vurderer ud fra deres egen økonomi om sygesikring er en mulighed.

Ulemper og fordele ved de forskellige sundhedssystemer

Som jeg har påvist i de foregående afsnit, er der mange idéer om, hvordan et ideelt sundhedssystem skal se ud. Moore argumenterer for et system, som meget vel kunne minde om det danske. Et system hvor man betaler sundhedsskat progressivt efter indkomst, og modtager behandling efter behov. Et sådan system indeholder både fordele og ulemper.

En af fordelene ved det danske sundhedssystem er, at alle har mulighed for at modtage den behandling man har brug for. Uanset hvilket socialt lag man befinder sig i, kan man altid modtage lægehjælp, da sundhedssystemet er offentligt finansieret gennem skatteopkrævninger.

Dette betyder, at man i Danmark ikke har oplevet problemer der ligner dem som Moore fremhæver i ”Sicko”. I Danmark behøver man nemlig ikke være bange for at en sygdom kan ødelægge privatøkonomien, da selv de allerfattigste modtager gratis behandling efter behov.

29

http://news.yahoo.com/obama-romney-differ-health-care-7.html

30

http://www.youtube.com/watch?v=ByULk311HJ0

Side 18

18

Nogle har påpeget, at de højere skatter i et universelt sundhedssystem er en ulempe. Romney er en af disse personer, og han påstår, at et universelt system, som det Obama vil indføre, kan blive en stor byrde økonomisk for familier med lav- eller middelindkomst. Det er klart, at jo større et land gør den offentlige sektor, jo flere skattekroner kræver det. Her har Moore dog en anden vinkel på problemstillingen. Han mener, at forsikringsselskaberne er profithungrende, og vil forsøge at presse så mange penge ud af civilsamfundet som muligt. Dette synspunkt er CBS News journalisten Jonathan Cohn enig i. Cohn har tidligere skrevet en bog ved navn Sick, som er en kritik af det amerikanske sundhedssystem. I en klumme på CBS News´ hjemmeside, som omhandler ”Sicko”, har han formuleret problemet således: ”…the truth is that they're all acting rationally. They're businesses, after all, and businesses are designed to

           31
make profits”. Cohn argumenterer altså for, at virksomheder har én dagsorden; at tjene

penge. Man kan også formulerer problematikken mere kynisk, som Lee Einer gør det i ”Sicko”: ”… With an insurance company it´s their freaking money…You´re not slipping through the cracks. Somebody made that crack and swept you towards it and the intense is to

               32
maximize profits”. Friedman ville her helt sikkert argumentere for, at måden virksomheder

handler på, skal være op til virksomhederne selv. Jeg vender tilbage til Friedman senere. Om ikke andet styrker disse udsagn problematikken ved en stor privatisering af sundhedsområdet, og understøtter Moores holdning om, at et statsstyret sundhedsvæsen er det optimale. I USA er det også blevet diskuteret, om der sker overbehandling og overdiagnosticering, da der skal

tjenes penge på syge mennesker.^{33} I klummen argumenterer Cohn også for, at selvom man

skal betale højere skatter i et system med et universelt sundhedssystem, så forsvinder regningen på det private niveau, da der ikke længere skal betales forsikring. Ifølge Cohn vil dette opveje udgifterne for civilsamfundet, så de ender med at være nogenlunde ens i de to systemer.

Eksempler på problemer i et universelt sundhedssystem

Det skal dog ikke lyde som om at universelle sundhedssystemer, er uden nogle former for problemer. Læge Ole Asbjørn har skrevet en kronik om, hvad han mener der er i vejen med

det danske sundhedssystem.^{34} I kronikken tager Asbjørn udgangspunkt i sine egne erfaringer

med sundhedssektoren i Danmark i forbindelse med en bypassoperation. Asbjørn påpeger, at der er et problem med ventelisterne i det danske system. Da han får stillet sin diagnose, får han at vide at han skal opereres tre dage efter, da det er vigtigt at få ham opereret så hurtigt som muligt, for at undgå en blodprop. Da de tre dage er gået, viser det sig dog, at han er blevet

31

http://www.cbsnews.com/2100-215_24.html?pageNum=2

32

Moore, Michael: Sicko, 2007, 22:51-22:55 og 23:01-23:12

33

USA i dansk perspektiv s. 53

34

http://www.b.dk/kronikker/naar-laegen-selv-bliver-syg

Side 19

19 glemt i systemet. Han ender efterfølgende bagerst i køen, og opereres først 12 dage senere.

Asbjørn fremhæver her det forrykte ved, at en hasteoperation bliver udsat i 12 dage, fordi der er blevet sjusket med systemet. Desuden er han flere gange tilbage på hospitalet, da der er følgeskader af hans operation. Asbjørn får i det hele taget det danske sundhedssystem til at virke kaotisk og sjusket. Skal man forsøge at sammenligne det danske sundhedssystem med det amerikanske, kan man nævne, at den danske behandlingsintensitet ikke er ligeså høj som den amerikanske. Der er også lavet en undersøgelse som viser, at færre dør af kræft i USA end

i Danmark.^{35} Kortere ventelister og højere kvalitet, samt behandlingsintensitet, er alle fordele

ved en mere privatiseret sundhedssektor. Som nævnt bliver der i USA brugt mange penge på overbehandling. Med Asbjørns følgeskader i baghovedet, kan man dog spørge sig selv om overbehandling i virkeligheden ikke er bedre end underbehandling, som Asbjørn har været udsat for.

Asbjørn mener at grunden til fejlene ved det danske sundhedsvæsen, er dårlig administration.

Han påstår, at det er politikeres dårlige beslutninger, som har gjort det danske sundhedsvæsen ringe. Dette er altså endnu et argument for en mere privatiseret sundhedssektor, da det her ikke er muligt for politikerne at blande sig i virksomhedernes foretagerne. Desuden er man i USA nødt til at yde en god service, da folk har mulighed for at vælge ny læge, forsikring eller hospital, hvis de ikke finder behandlingen optimal. I Danmark er det folketingsmedlemmer der administrere ændringer, og disse folketingsmedlemmer behøver ikke nødvendigves være eksperter på området, selvom de højst sandsynligt modtager professionel rådgivning.

Det er dog muligt, at Asbjørn er et uheldigt enkelttilfælde, og om ikke andet så indeholder det danske sundhedssystem en solidaritet, som man ikke ser i USA. Hvis man skal lede efter en grund til, at det amerikanske system er mere privatiseret end det danske, skal vi kigge på ideologier og markedsidealer som gør sig gældende i USA.

Idelogiske syn på sundhedssystemet i USA

Amerikanerne er stolte af deres personlige frihed. Det er derfor amerikanerne værner om retten til at bære våben, retten til at sige sin mening, retten til religionsfrihed osv. I USA tror man på den amerikanske drøm, som går ud på, at enhver kan ende som mønsterbryder med flid og hårdt arbejde, uanset hvilken social arv man har. Det er den personlige frihed der er i højsædet, samt den liberale idé om at man er sin egen lykkes smed. Her passer den amerikanske sundhedssektor godt på amerikanernes idé om et ideelsamfund. Man betaler selv for sin egen forsikring, enten som privatperson eller gennem fradrag i lønnen til arbejdsgiveren. Har man ikke råd eller er man arbejdsløs, så er det ens eget problem, og ikke

35

Madsen, Finn, Det amerikanske samfund – i dansk perspektiv, forlaget lee, 2012, side 54

Side 20

20 staten som skal gå ind og dække individers forsikring. Desuden har man retten til at vælge forsikringen fra, hvis man vil prioritere sin økonomi anderledes eller ikke føler sig i farezonen.

Socialisme er en fejl

Det er derfor amerikanerne er kritiske overfor politiske tiltag, der fremstår socialistiske. Deres eget livssyn ligger nemlig meget langt fra de socialistiske idéer. I øvrigt har amerikanerne rent historisk haft mange fjendtlige opgør med socialistiske stater, især kommunisterne, som jo er den ultimative gren indenfor socialismen. Mange amerikanere er blevet opdraget med værdier som personlig frihed og ansvar, mens man samtidig er vokset op med socialismen som et skræmmebillede.

En amerikaner som for alvor kan underbygge amerikanernes foragt og syn på socialismen som en fejl, er økonom og forfatter Milton Friedman. Friedman har skrevet et essay i New York

Times i 1989, som beskriver hans syn på socialismen.^{36} Dette syn kan kort beskrives med et

enkelt citat fra essayet: ”Socialism is a failure”. Han argumenterer for, at alle de steder socialismen har været afprøvet som styreform, er den slået fejl. Essayet er en kritik af de elementer man har valgt at socialisere i USA. Ifølge Friedman er privatisering lig kvalitet, og han påpeger at de områder USA halter på er skoler og postvæsen, og at dette er en direkte konsekvens af at disse instanser er statsejede.

Den monetaristiske markedsidé

Friedman anses som en af grundlæggerne af monetarismen. Monetarismen er en idé om, hvordan et samfunds økonomi bedst fungerer. Idéen er opstået som et modsvar på keynesianismen, som opfordrer staten til at gribe ind og sætte gang i væksten, i tilfælde af vedvarende lavkonjunktur. Den monetaristiske idé er imod, at staten skal lave indgreb i økonomien. Her tror man på, at det private marked automatisk regulerer sig selv som en usynlig hånd. Man tror på at priserne og altså hermed inflation og deflation, er en afspejling af udviklingen i efterspørgslen. Arbejdsløsheden anses som naturlig arbejdsløshed, da den afspejler de grundlæggende økonomiske vilkår i det pågældende samfund f. eks. teknologi, organisation og produktionsvilkår. Grundidéen med monetarismen går altså ud på, at staten skal blande sig så lidt som muligt i det private marked, da dette vil give den sundeste økonomi

i samfundet.^{37}

Friedman og monetarismens idéer præger generelt den amerikanske mentalitet. Man mener at privatisering giver de bedste tilbud, da konkurrencen mellem virksomhederne er essentiel for netop at opnå de bedste tilbud. Socialisme ses som en fejl, da den frarøver folket deres frie

36

http://www.nytimes.com/2008/10/19/opinion/19opclassic.html?_r=0

37

Madsen, Per Kongshøj og Ernst Jensen, Samfundets økonomi, Columbus, 2006, side 35-37

Side 21

21 valg og konkurrenceelementet på det private marked forsvinder, som en konsekvens af statsejede instanser.

Skal man sammenligne disse synspunkter med det amerikanske sundhedssystem, giver det bedre mening, at systemet ser ud som det gør. Som Moore også skildrer det, så er amerikanerne bange for statens overtagelse af forskellige private områder af samfundet.

Derfor kommer vi højst sandsynligt heller aldrig til at se et sundhedssystem i USA som det danske. Den monetaristiske idé om det private marked er formentlig for inkarneret i den gennemsnitlige amerikaners grundholdning, til at dette er muligt. Desuden har ordet socialisme som tabuord, muligvis været med til at udsætte en mere solidarisk reform på sundhedsområdet. Men er ”Obamacare” i virkeligheden første skridt væk fra amerikanernes idé om, at et samfund skal opbygges efter den residuale velfærdsmodel? Med udgangspunkt i Friedmans idéer kan man konstatere, at det amerikanske sundhedssystem fungerer ud fra de præmisser, som samfundet er bygget op om. Det er nemlig i høj grad drevet af det private marked, samtidig med at der eksistere frie valg. Som eksempler på de frie valg kan man nævne muligheden for selv at vælge en forsikring, læge og behandlingsmetode. Desuden har man mulighed for at vælge forsikring helt fra, hvis man ønsker det.

Er ”Obamacare ” en forlængelse af den residuale velfærdsmodel eller et skridt mod en anden velfærdsmodel?

I B-bogen, som er en samfundsgagsbog der bl. a. omhandler politiske emner, økonomi og samfundsfaglige teorier, er statens rolle i den residuale velfærdsmodel beskrevet således:

”…staten kun skal gribe ind, når alt andet (markedet og civilsamfund) svigter. I denne model

                                                         38
opfattes civilsamfundet og markedet som suveræne i forhold til staten”. Med dette i

baghovedet er det værd at overveje om ”Obamacare” fjerner det amerikanske sundhedssystem, som passende i den residuale velfærdsmodel. Reformen sørger for, at sundhedssystemet hovedsageligt stadig er styret af det private, så denne præmis er fortsat opfyldt. Dette kan jeg konstatere på baggrund af, at reformen ikke gør sundhedssystemet statsstyret, men blot skaber rammer, som det private marked skal holde sig indenfor. Det private mister altså sin suverænitet med de nye tiltag. Det samme kan siges om civilsamfundet, da det ikke længere er valgfrit for individerne om man ønsker at forsikre sig eller ej. Det er et krav at man skal forsikre sig, medmindre man ønsker at modtage bøder fra det offentlige.

Et andet citat fra B-bogen om den residuale velfærdsmodel, som er værd at bide mærke i, er dette: ”Staten varetager kun opgaver, der ikke kan løses af markedet eller civilsamfundet, og

38

Skov, Oliver Boserup og Richard Bundsgaard, B-bogen, Columbus, 2012, side 90

Side 22

22

                                                              39
udgør dermed et nederste sikkerhedsnet for personer uden andre muligheder”. Det fremgår

desuden i B-bogen, at staten passivt skal opfordre civilsamfundet til at forsikre sig gennem private ordninger. Denne præmis opfylder ”Obamacare” ikke. Først og fremmest er det ikke længere en passiv påskyndelse fra staten til civilsamfundet om at købe forsikring, men derimod tvinger staten nu aktivt civilsamfundet til at forsikre sig gennem det private marked.

Reformen støtter dog de svagest stillede ved at lave restriktioner for hvilke tilbud forsikringsselskaberne må præsentere for kunderne, samt ved at udvide Medicaid programmet.

Hermed bliver priserne på forsikring altså overkommelige for lavere økonomisk stillede individer, samtidig med at man udvider sikkerhedsnettet for dem som har allermindst.

”Obamacare” indeholder statslig indgriben i det private marked. Ifølge den residuale velfærdsmodel vil indgreb som denne skabe ubalance i markedskræfterne. Der reguleres desuden på reglerne for konkurrence på det frie marked. Det kan altså konstateres at ”Obamacare” forsøger at bevare centrale elementer fra den residuale velfærdsmodel. Her skal det nævnes, at sundhedssystemet stadig primært er privatiseret, og at lovene som udgangspunkt er til for at hjælpe civilsamfundet til at kunne modtage nødvendig behandling for sygdom og skader, uden at dette skal medføre store problemer i civilsamfundets private økonomier. Desuden er offentlige tilskud på sundhedsområdet stadig tilset de allerdårligst stillede i samfundet.

Det amerikanske sundhedssystem vil dog kun delvist passe ind i den residuale velfærdsmodel, når reformen træder i kræft. Dette konstaterer jeg på den baggrund, at suveræniteten på området er blevet fjernet fra markedet og civilsamfundet. Desuden udøver staten ikke længere passiv opfordring til at forsikre sig, men optræder i stedet som en aktiv faktor, da der uddeles bøder til individer og firmaer uden forsikring.

USA efter sundhedsreformen: Passende i forsikringmodellen?

”Obamacare” indfører elementer, der gør det muligt at argumentere for, at det amerikanske sundhedssystem vil passe bedre ind i den konservative velfærdsmodel, også kaldet forsikringsmodellen, når lovene træder i kraft. Retten til forsikringsydelser opnås i høj grad gennem arbejdsmarkedet, da firmaer i fremtidens USA vil være tvunget til at forsikre deres medarbejdere. Desuden indeholder reformen også nogle af de familieværdier, som vægtes højt i forsikringsmodellen. ”Obamacare” sørger nemlig for at unge kan forblive på deres forældres sygesikring til de er 26 år gamle. Markedet er ligeledes en central drivkraft i forsikringsmodellen, og dette element fastholder Obama med sin reform. Det er nemlig fortsat markedet som vil sørge for at der findes forsikringer til civilsamfundet. Sygesikring kan

39

Skov, Oliver Boserup og Richard Bundsgaard, B-bogen, Columbus, 2012, side 90

Side 23

23 fremover ses som et obligatorisk fradrag fra arbejdsgiveren eller til staten, ligesom i

                 40
forsikringsmodellen.

På figuren i B-bogen kan det desuden ses at man i forsikringsmodellen administrerer ydelser

                                   41
gennem staten, civilsamfundet og markedet.

Dette vil også være tilfældet når reformen træder i kraft. Her vil staten regulere forsikringsselskabernes adfærd, og tvinge civilsamfundet til at forsikre sig. Civilsamfundet vil i The Insurance Exchange selv bestemme hvilken forsikring de vil have, mens markedet vil regulerer disse tilbud under statens administration.

Sygesikring: En ret eller et privilegium?

For at komme i nærheden af besvarelsen på mit overordnede spørgsmål som lød fungerer det amerikanske sundhedssystem, er det nødvendigt først at stille spørgsmålet, om sygesikring er en ret eller et privilegium? ”Obamacare” vil gøre sygesikring til en ret, men dog en ret som civilsamfundet selv skal betale for. Dette er et skridt mod forsikringsmodellen for amerikanerne. Det er dog også en mere solidarisk tankegang omkring sundhedssystemet, da man her søger en løsning som passer til landets værdier og kvaliteter, samtidig med at man ikke lader de fattigste i stikken. Obama fastholder elementer af de monetaristiske idéer, f. eks.

at markedet fungerer bedst hvis det er privatiseret. Han forsøger samtidig at indføre mere solidaritet, da der oprettes regler som sørger for, at det ikke længere er muligt for forsikringsselskaberne, at bestemme hvem der kan blive dækket og hvem der ikke kan.

Hvis man ser sygesikring som et privilegium, så er det muligt at argumentere for, at det amerikanske sundhedssystem fungerer som det er nu. Her kan man bruge de liberalistiske og monetaristiske idéer som udgangspunkt og påpege, at har man pengene, kan man modtage den muligvis bedste behandling i verden. Ser man sygesikring som en ret, er det muligt, at argumentere for, at det amerikanske sundhedssystem ikke fungerer. Mennesker er blevet ladt i stikken af systemet, selvom de har haft den dækning, som staten har opfordret dem til.

Desuden har mange ikke haft råd til at have forsikring, hvilket har gjort at sundhed ikke har været en ret for dem. Disse problemer kan muligvis ordnes med ”Obamacare”-reformen, da denne stræber efter at gøre sundhed til en ret for alle. En ret man selv skal betale for.

40

Skov, Oliver Boserup og Richard Bundsgaard, B-bogen, Columbus, 2012, side 91

41

Skov, Oliver Boserup og Richard Bundsgaard, B-bogen, Columbus, 2012, side 93

Side 24

24

Litteraturliste

Film:

Moore, Michael: Sicko, 2007

Bøger:

Madsen, Per Kongshøj og Ernst Jensen, Samfundets økonomi, Columbus, 2006

Madsen, Finn, Det amerikanske samfund – i dansk perspektiv, forlaget lee, 2012

Rasmussen, Annegrethe og Peter Brøndum, USA´s udfordringer, Columbus, 2012

Skov, Oliver Boserup og Richard Bundsgaard, B-bogen, Columbus, 2012

Internetmateriale: amsa.org, ”Overview of the U.S. Healt Care System”, 10. februar 2006,

http://www.amsa.org/AMSA/Libraries/Committee_Docs/HealthCareSystemOverview.sflb.ash

x amsa.org, ”Welcome to AMSA!”, dato ikke angivet,

http://www.amsa.org/AMSA/Homepage/About.aspx

Asbjørn Ole, ”Når lægen selv bliver syg”, 4. januar 2012, http://www.b.dk/kronikker/naar-

laegen-selv-bliver-syg

Cohn Jonathan, ”Michael Moore´s Imperfect Diagnoses”, 22. september 2009,

http://www.cbsnews.com/2100-215_24.html?pageNum=2

denstoredanske.dk, ”Propaganda”, dato ikke angivet,

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Stilistik,_retorik_og_metrik/propag

anda en.wikipedia.org, ”World Health Organization ranking of health systems”, 2000,

http://en.wikipedia.org/wiki/World_Health_Organization_ranking_of_health_systems

Side 25

25

Friedman Milton, ”We Have Socialism, Q.E.D.”, 31. december 1989,

http://www.nytimes.com/2008/10/19/opinion/19opclassic.html?_r=0

huffingtonpost.com, ”Obama Healt Care Speech: FULL VIDEO, TEXT”, 9. november 2009,

http://www.huffingtonpost.com/2009/09/09/obama-health-care-speech_n_281265.html

kff.org, ”About the Family Kaiser Foundation”, dato ikke angivet,

http://www.kff.org/about/index2.cfm

kff.org, ”Health Reform Hits Main Street”, 17. september 2010,

http://healthreform.kff.org/the-animation.aspx

nydailynews.com, ”Santorum slams Romneycare: `It hasn´t worked´”, 29. juni 2012,

http://articles.nydailynews.com//news/_1_romney-santorum-rick-

santorum-obamacare-and-romneycare

Pedersen Kjeld Møller, ”Hvor sygt er USAs sundhedsvæsen?”, 21. september 2007,

http://static.sdu.dk/mediafiles//Files/Om_SDU/Centre/c_ist_sundoke/Forskningsdokumenter/p
ublications/precentation/0710.pdf

Somashekhar Sandhya, ”Romney embraces his healht care plan”, 3. oktober 2012,

http://www.washingtonpost.com/blogs/post-politics/wp/2012/10/03/romney-embraces-his-

health-care-plan/

Thrasybule Linda, ”How Romney and Obama Differ on Health Care”, 23. oktober 2012,

http://news.yahoo.com/obama-romney-differ-health-care-7.html

youtube.com, ”Obama and Romney US healthcare”, 3. oktober 2012,

http://www.youtube.com/watch?v=ByULk311HJ0

whitehouse.gov, ”From the Archives: The Medicare Bill of 1965”, 30. juli 2012,

http://www.whitehouse.gov/blog/2012/07/30/archives-medicare-bill-1965

Side 26

26 whitehouse.gov, ”A MORE SECURE FUTURE”, 23. marts 2010,

http://www.whitehouse.gov/healthreform/healthcare-overview

Side 27

27

Bilag

Bilag 1:

42

42

http://www.amsa.org/AMSA/Libraries/Committee_Docs/HealthCareSystemOverview.sflb.a

shx