USA's Sundhedssystem | SRP i Samfundsfag og Engelsk

Indledning

Jeg har valgt at skrive om det amerikanske sundhedssystem, da dets opbygning lægger op til megen debat. Der er blevet smidt brænde på bålet i denne debat de senere år med Michael Moores ”Sicko” og sundhedsreformen ”Obamacare”. Begge disse spiller en væsentlig rolle i min opgave, men er langtfra de eneste aspekter af det amerikanske sundhedssystem, som jeg vil gøre brug af. Det er netop derfor emnet har fanget mig; der er så mange vinkler at se sundhedssystemer fra. F. eks. hvordan sundhedssystemer følger forskellige ideologier, og om sundhed og sygesikring er en ret eller et privilegium? Det amerikanske sundhedssystems opbygning Det amerikanske sundhedssystem indeholder flere elementer. Det er muligt for nogle grupper i samfundet at få deres medicinske og behandlingsmæssige udgifter dækket af det offentlige, men der er visse krav man skal opfylde for, at dette bliver en mulighed. I mange europæiske lande, bl. a. Danmark, er befolkningen dækket af det offentlige, hvad angår de fleste sundhedsmæssige udgifter, uanset hvilken social status man har. I den forbindelse er det altså uvæsentligt om man har en formue på 4 kroner eller 400 millioner kroner, det offentlige betaler for behandlingen uafhængigt af social status. Det offentlige spiller en central rolle i den danske sundhedssektor, og det er netop her, at forskellen på det amerikanske og danske sundhedssystem kommer til udtryk. I USA spiller det private, i form af forsikringsselskaber, nemlig en central rolle indenfor sundhedsområdet.

Velfærdsmodeller De ovennævnte forskelle på det amerikanske og danske sundhedssystem, er illustreret i form af forskellige velfærdsmodeller. De forskellige velfærdsmodeller passer til hver sin ideologi, da det er de samme grundidéer som vægtes højt i modellerne, som det er i ideologierne. I den universelle velfærdsmodel, også kendt som den socialdemokratiske, spiller staten en central rolle. I den universelle model er der tillid til en stærk stat, som via en stor offentlig sektor, skal sørge for fordeling af goderne og hermed også en universel sundhedssektor. Den model USA benytter, kaldes den residuale velfærdsmodel eller den liberalistiske velfærdsmodel. I denne model spiller staten en lille rolle, som til gengæld efterlader plads til, at det private kan spille en central rolle. Der findes kun få ydelser i den residuale model, som er universelle for alle. De universelle ydelser, der findes, skal bruges til at sikre et eksistensgrundlag for de samfundsgrupper, som ikke har råd til selv at betale.

Søger man at finde tydelige forskelle på de to velfærdsmodeller, …