SRP: USA's Mafia og The Godfather Part II i Engelsk og Historie

Side 1

Side 1 af 29

This is the business we’ve chosen

STUDIERETNINGSPROJEKT

ENGELSK/HISTORIE

Side 2

Side 2 af 29

ABSTRACT

This paper has looked closer on the world-wide organization, the mafia, in this case the italian-american one. The exam has been focusing on the 1920’s, to find out where the mafia in the US origins from. The basis for this study has been that the mafia is still in charge of large sectors on the black marked, and this study has focused on how the mafia has become so powerful. The exam has through analysing and discussing the movie The Godfather part II looked on the Family’s role in the mafia, and also how the women are treated, and what it is like to be an individual person, trapped in a life where the family controls everything. The movie was thereby compared to reality, through a critical view on the movie as a source. The study indicated that the movie wasn’t a completely reliable reproduction of the real world, but that it in some aspects gave a clear impression of what the world looked like in the periods the movie is portraying. Also the analysis of the movie showed that the Family is the most important thing in a mafiaorginazation, visualizing how the individual members all seem to fight to be set free of the Family, but not being able to, because of the overwhelming power of the Family. Comparing this to reality, showed that honor and loyalty is very important to the mafia, but that the Family’s power dosen´t have the same strength in the real world. The study pointed out how the mafia is all about relaying on one another, and having the nerve to know, that the business they’ve chosen involves murdering and illegal trading. So the study conclude, that the real life mafia came from a poor background, and were forced to be brutal to survive in New York when they first came. It also shows that the importance of Family in Godfather really is the importance of loyalty and trust.

Side 3

Side 3 af 29

INDHOLD

ABSTRACT ………………………………………………………………………………………….2

INDLEDNING ……………………………………………………………………………………….4

AFGRÆNSNING …………………………………………………………………………………….4

HVAD ER MAFIA? ………………………………………………………………………………….5

USA EFTER 1. VERDENSKRIG ……………………………………………………………………6

USA I 1920’ERNE …………………………………………………………………………………...6

Økonomi …………………………………………………………………………………………...7

Samfund ……………………………………………………………………………………………7

LITTLE ITALY………………………………………………….…………………………………..8

Integration i USA ………………………………………………………………………………….8

SAMFUNDSPOSITION ……………………………………………………………………………..9

Sprog ……………………………………………………………………………………………...9

Arbejde …………………………………………………………………………………………10

Bolig ……………………………………………………………………………………………...10

VOLSTEAD-LOVGIVNINGEN …………………………………………………………………...10

THE GODFATHER PART II ………………………………………………………………………11

TEMA ……………………………………………………………………………………………….13

Familie …………………………………………………..………………………………………..13

Kvinden …………………………………………………………………………………………..16

Identitet …………………………………………………………………………………………..20

TROVÆRDIGHED …………………………………………………………………………………22

THE GODFATHER OG VIRKELIGHEDEN ……………………………………………………...23

PERSPEKTIVERING ………………………………………………………………………………24

DEN AMERIKANSKE DRØM ……………………………………………………………………25

Konklusion ……………………………………………………………………………………….25

NOTER ……………………………….……………………………………………………………..27

Side 4

Side 4 af 29

INDLEDNING

Når ordet” mafia” dukker op i en samtale intensiveres denne altid lidt. For der er en mystik om denne organisation, vi vil gerne høre om den, forstå den, sætte os ind i den verden. Vi elsker at se film om denne sagnomspundne gruppe. Film som American Gangster, Once Upon a Time in

America, A Bronx Tale og The Godfather Triologien. Vi hører historier om købte politikere og verdensstjerner der får hjulpet karrieren i gang.

Mest dragende er de italienske mafiaer i USA. Disse unge italienere der kom til mulighedernes land for at skabe en fremtid. I USA mødte de barrierer i form af deres sprog og deres fattigdom – og irerne, der var kommet til landet først og ikke gav italienerne den varmeste velkomst. Det var irernes brutale behandling, der fremprovokerede italienernes modsvar, dette modsvar skulle senere blive til mafiaen.

USA's mange mafiaer interesserer os, fordi vi føler et kendskab til dem, gennem alle myterne og vandrehistorierne, og selvfølgelig filmene. Men hvor kommer de fra? Hvad skabte en grobund for mafiaorganisationerne? Er det virkelig så kynisk som det fremstilles i disse film? Er grænsen mellem familie, forretning og iskolde mord så udflydende?

”The Godfather part II” handler om drengen Vito Coleones rejse til Amerika. Det er historien om, hvordan mulighedernes land, lader drengen skabe sit imperium i 1920’erne, ligeså vel som det er historien om Vitos søn, Michael der overtager forretningen efter 2. Verdenskrig. Men er det historien om den mafia vi tror vi kender? Er Corleone’rne virkelighedens mafiabosser?

Denne opgave vil redegøre for USA i 1920’erne, og se nærmere på hvad der banede vejen for mafiaens økonomiske styrke. For hvordan så USA ud efter 1. Verdenskrig? Gennem analyse, undersøges ”The Godfather”-filmenes troværdighed, med fokus på part II og kun inddragende part I og III som perspektiverende elementer. Hovedtemaerne for analysen bliver familiens, kvindens og individets rolle i filmen og i virkeligheden, samt hvordan forholdene var for italiensk-amerikanere i perioden.

AFGRÆNSNING

Opgaven vil starte med den periodiske redegørelse allerede i 1914 med anti-trustlovgivningen.

Side 5

Side 5 af 29

Derefter vil der fokuseres på hovedsageligt økonomisk og politisk udvikling i 1920’erne. Fagene i opgaven er engelsk og historie, engelskdelen vil være en analyse samt en diskussion af filmen The Godfather part II. Bilag 2 er det oprindelige manuskript, så der er nogle uoverensstemmelser mellem film og manuskript. Disse vil blive pointeret i notehenvisninger. Historiedelen er udover redegørelsen, ligeledes diskussion samt kildekritik af filmen. Begge fag vil være konkluderende og perspektiverende.

HVAD ER MAFIA?

Mange har forsøgt at definere dette spørgsmål, for kun ved en juridisk definition vil man kunne stoppe mafiaen. Man er jo nød til at have en tydelig, juridisk afgrænsning af begrebet, for at kunne slå ned på organisationen. Mafiaens system er nemlig så gennemtænkt og så solidt i sit fundament,

at det allerede da er svært at nedbryde^{1}. Globaliseringen har bestemt ikke gjort det lettere, da også

mafiaen arbejder på tværs af landegrænser. Når man skal definere mafia, bruger mange synonymet

                   2
organiseret kriminalitet , fordi det i sig selv kommer nær en definition. Denne opgave vil dog

forsøge at definere mafia som mafia og lade organiseret kriminalitet være undertitlen.

Når man taler om mafia, tænker man tit på ord som familie og ære. Dette kaldes mafiamentaliteten, og er den mentalitet der i høj grad hersker på Sicilien og i Syditalien, hvor mange af de store mafiafamilier har deres udspring. Mafiamentaliteten lægger stor vægt på venskaber og loyalitet og stoler ikke på staten eller nogle former for institutioner overhovedet. En mafioso, er patronen i en mafiamentalitet, dermed ikke sagt at man ikke kan have en mafiamentalitet uden en mafioso, men det kan man nu godt. Mafiosoen er forbryderen der blander ulovlige og lovlige forretninger, der bruger vold og som går op i penge og magt. Det der adskiller mafiosoen fra så mange andre forbrydere, er at han er en del af mafiamentaliteten. Han går bl.a. op i værdighed, mod, tavshed og

respekt^{3}. At blive optaget i en mafiafamilie, eller altså i en mafiamentalitet omkring en mafioso er

hård kost. Mange tidligere mafiamedlemmer har berettet om grusomme optagelsesritualer, som har

                            4
været der for at styrke loyaliteten

. Mange medlemmer af forskellige, især russiske bander er i øvrigt brændemærket (eller tatoveret) med deres families våbenskjold, og i mange af tilfældene vil

brændemærket/tatoveringen afsløre om medlemmet har myrdet^{5}.

Opgaven vil primært omtale mafia som mafia. Men da mafia er mange ting, slår vi hermed fast, at ordet mafia i denne opgave dækker over den italiensk-amerikanske organiserede kriminalitet, også

Side 6

Side 6 af 29 kendt som Cosa Nostra. Cosa Nostra betyder Vores Sag og er den italienske mafia i USA's hyppigst brugte alias. Cosa Nostra blev oprettet af Salvatore Maranzano i 1931.

USA EFTER 1. VERDENSKRIG

Efter 1. Verdenskrig var USA nogenlunde ovenpå økonomisk. USA havde forholdt sig neutrale længe nok til, at deres udgifter primært havde været lån, som de fik tilbage gennem krigsgæld og

køb af amerikanske varer^{6}.

Inden krigen, i 1914 havde Præsident Wilson reformeret anti-trust lovgivningen, således at man sikrede et frit marked. Dette var anti-trustlovgivningens anden paragraf af tre, som blev kaldt The Clayton Act. Loven forinden var af 1890 og den sidste kom sammen med The Clayton Act, og hed

The Federal Trade Commision Act.^{7} Lovens formål var at beskytte mod monopol organisationer og
sikrede at forbundsstaten havde kontrol over kreditforhold og penge på markedet^{8}. Han byggede

antitrust-lovgivningen på liberale principper om fri handel og fri konkurrence. Dertil kommer at loven påbyder, at et hvert firma der vil overtage eller fusionere med et andet firma, skal indberette dette til The Federal Trade Commision, som blev oprettet samtidigt med loven, og stadig eksisterer i dag. At Wilson skabte denne lov, gjorde det selvfølgelig svært for mafiaen, at holde forretningen kørende. For det første blev de ramt på deres monopol ret. Indtil da havde mentaliteten været, at man skulle være matadorer og på den måde magtfuld, men dette blev besværligtgjort, da man

beskyttede mindre forretninger mod netop denne matador/monopol tendens. Ligeledes blev det

besværlig gjort af, at man ofte overtog hinandens firmaer. Indtil da havde mafiaen kunnet sikre sig en politisk beskyttelse, men nu måtte de fordele områderne mellem sig og sørge for at have legale forretnings foretagender parallelt med deres illegale færden, fordi der kom mere styr på pengene på markedet.

USA I 1920’ERNE

Efter krigsårene kom naturligvis 1920’erne. The roaring twenties, som de især er kendt som. Når man tænker på dette årti, forbindes det med glamour og festlighed som beskrevet i The Great Gatsby. 1920’erne lægger sig mellem Wilsons moralske, rationelle regeringsår og depressionen i

1930’erne, og de står i sandhed i stor kontrast til begge af disse perioder.

Side 7

Side 7 af 29

Økonomi

I 1920’erne gik det rigtig godt i USA. BNP’en steg fra 1921 til 1929, fra $71 milliarder til $104

milliarder, altså en stigning pr. indbygger fra $660 til $857^{9}. Dette var en stigning der kunne

mærkes. At stigningen blev så stor, skyldtes i høj grad bilens fremvinding. Firmaet Ford havde i

1913 forbedret forholdene for arbejderne, således at de arbejdede mindre og fik mere i løn og dette

bevirkede at langt flere ønskede at arbejde på Ford^{10}. I 1920’erne steg produktionen af biler

markant. Dette medførte, at der blev skabt mere arbejde. Når flere og flere fik biler, betød det, at regeringen måtte forbedre vejene. Ligeledes måtte flere og flere benzintanke åbnes, som antallet af mekanikere og bilforhandlere steg. Bilens indtog i de amerikanske familier, gjorde at flere flyttede ud til forstæderne, fordi transporten ind til byen blev lettere. Således blev byggebranchen også påvirket af bilen. Forstæderne skulle nemlig bygges.

Dertil kom at flere og flere fik el i hjemmet, så man solgte flere elektroniske apparater, såsom støvsugere, strygejern, krøllejern og køleskabe. Ligeledes skete der en fremgang i kosmetik og

beklædning^{11}. Som så ofte før, bar kvinderne altså symboler på rigdommen.

Radioen slog også igennem i perioden og sidst men ikke mindst blev Hollywoods filmproduktion

                                                                     12
øget og i 1923, blev det berømte varetegn for studierne sat på bjergsiden i Californien .

Samfund

Efter 8 år med den demokratiske Wilson, blev 1920’erne republikanernes år^{13}. Hele tre

republikanere besad præsidentposten i løbet af årtiet, nemlig Warren Harding, Calvin Coolidge og Herbert Hoover. Fælles for disse tre var, at de var meget konservative og gik op i at USA skulle

                   14
være et forretningsland . De banede vejen for hinanden, da de mente at landet var baseret på

                                                   15
forretning og derfor skulle ledes af folk med sans for forretning .

Samfundet var altså i økonomisk vækst, politikerne skyndede den og borgerne nød godt af den. Den øgede produktion af kosmetik og beklædning, samt krøllejern giver os et praj om, at der var tid til at more sig og tid til at flotte sig. Ligeledes med den øgede produktion af film, man har haft tid og penge til at gå i biografen. Denne tendens i produktionen afspejler samfundets velstand og situation.

Men i 1920 indførtes alkoholforbuddet, som unægtelig havde stor indflydelse på the roaring twenties. For om noget forbindes 1920’erne med jazz, alkohol og fest. Alkoholforbuddet betød at

                                                             16
den organiserede kriminalitet så en mulighed for at tjene rigtig store penge . Volstead-loven, som

Side 8

Side 8 af 29 var forbuddets navn, betød ironisk nok at alkoholforbruget steg. Mafiaen åbnede smugkroer, eller såkaldte speakeasies. M man skønner at antallet af disse ulovlige værtshuse i 1929 var det dobbelte

af hvad der før havde været af lovlige^{17}. Men man drak ikke kun den ulovlige alkohol på

smugkroerne. Mange drak også i parkerede biler, i biografer og til private fester. At drikke alkohol blev en hel sportsgren, som tiltrak mange, fordi der var en hvis spænding i det, i og med man kunne blive opdaget. Man kan sige det blev en mode og et bevis på trodsighed i forhold til reglementer og

regeringen^{18}. Dertil kom at mange forskellige mennesker mødtes på disse smugkroer, det var ikke
længere opdelt efter sort/hvid, mand/kvinde. 1920’erne var også jazzens folkelige gennembrudsår,

og udover at få mulighed for at høre jazz til private arrangementer på grammofoner, benyttede mange sig af mulighederne for at høre live jazz. Dette bidrog også til den rebelske stemning i smugkroerne, at man virkelig følte at man rykkede nogle grænser i forhold til musik, politik og man lagde afstand til det traditionelle samfund.

Krakket i 1929 satte en brat stopper for morskaben. Problemet var, at man efter mange år med et økonomisk korthus bestående af lån og overvurderede aktier begyndte at nærme sig dagen hvor der ville være flere sælgere end købere. Et andet problem var, at der herskede en hvis optimisme i forhold til at låne uden nødvendigvis at sikre lånene, samt en vis udbetaling af finansielle goder. Det kun kunne lade sig gøre pga. optimismen. Første tegn på, at krakket var nært forestående, kom Den Sorte Torsdag, torsdag d. 24. oktober. Om torsdagen offentliggjorde New York Stock Exchange en oversigt over børsmæglerlån, i løbet af oktober faldt disse med 2,4 milliarder dollars. Det lykkedes nogle af de store banker at stabilisere markedet, faldet til trods, men den efterfølgende tirsdag, Den Sorte Tirsdag, var den gal igen. Det var denne tirsdag det hele ramlede. 16,4 millioner aktier blev handlet og hele korthuset faldt sammen. Faldende skete med så stor hast at børstelegrafen først var færdig med at tikke dem ind, længe efter lukketid. Det medførte en stor usikkerhed i forhold til aktierne, da det tog tid at få informationer om køb og salg. Dette var starten på depressionen i

1930’erne^{19}.

LITTLE ITALY

Integration i USA

Siden 1880’erne havde indvandringen til USA fra syd- og østeuropæiske egne været høj. I løbet af årene bosatte ca. 4 mio. italienske immigranter sig i USA. Hovedparten af disse

Side 9

Side 9 af 29

                                                20
immigranter var fra enten Napoli, Calabrien eller Sicilien

. Immigranterne var fattige folk, ofte analfabeter som ville søge lykken i det store land. I blandt disse immigranter var medlemmer af den sicilianske mafia. Disse medlemmer fik hurtigt opbygget deres forretning. Italienerne var sammen med jøderne, de lavest stående i det amerikanske samfund, hvor man ikke hvade meget til overs for

             21
disse minoriteter . Italienernes største fjender skulle vise sig at være irerne. Irerne var kommet til

USA godt og vel 30 år før italienerne^{22} og var faldet godt til i USA. Irerne havde ikke tænkt sig at

hjælpe nye immigranter ind i samfundet. Irerne vogtede tværtimod over deres privilegier og sørgede for at italienerne fik en hård opstart. Irerne fremsatte trusler mod italienerne og udsatte dem for både vold og racisme. Da en stor del af politikorpset var irere, var italienerne nødt til at søge hjælp

andetsteds – nemlig hos deres landsmænd i mafiaen^{23}. Sproget gjorde italienerne lette ofre, fordi de

som sagt hverken læste, skrev eller talte engelsk.

Mafiaens første opgaver var altså at beskytte italienerne mod irerne, men snart ændrede det sig fra beskyttelse til udnyttelse. I Italien findes der en afpresningsform der hedder La Mano Nera som betyder Den Sorte Hånd, eller på engelsk The Black Hand. Navnet er faktisk opfundet af en

        24
journalist , men det indgød frygt og var velegnet til salg af aviser, så det hang ved. Den Sorte Hånd

går ud på, at afpresseren sender et brev og fremsætter krav om penge mod modtagerens overlevelse.

Man underskrev brevet, med et håndaftryk i blæk^{25}. De penge der blev tjent på denne måde, lagde

                                              26
grunden for den organiserede kriminalitets videre færden

. Man kunne dog ikke bare sådan sende

et brev, Den Sorte Hånd var en organiseret bande^{27}.

Først i 1924 begyndte man at lukke de amerikanske grænser, der indtil da havde stået vidt åbne. Det gjorde man med The Immigration Act af 1924, som var den gældende immigrationslov indtil

1952^{28}. Man indså at landets grænser måske stod lige lovligt åbne.

SAMFUNDSPOSITION

Som sagt var italienerne ikke synderligt godt stillede. Fattigdommen var stor, arbejdet hårdt og pladsen trang, dertil kom at immigranterne oftest kom meget fattige til USA.

Sprog

En af de største forhindringer for italienerne var at de ikke talte sproget modsat irerne. At irerne talte engelsk skulle vise sig at være en af deres største fordele. Det betød at de meget lettere kunne blive optaget i det amerikanske samfund. De kunne lettere forhandle, få arbejde og få indflydelse.

Side 10

Side 10 af 29

Da italienerne kom til landet, var det som sagt et problem af store dele af politistyrken var irere.

Som politiet var det, var også det lokalpolitiske system korrupt og blev i høj grad styret af de irske

bander^{29}. Italienerne talte som sagt ikke sproget, og da mange af dem var analfabeter, skrev og læste

de heller ikke. De var derfor lette at manipulere.

Arbejde

Industrialiseringen medførte at udbuddet af arbejder steg betydeligt, hvilket også var grunden til den store indvandring i slutningen af 18., begyndelsen 19. tallet. Italienerne blev ansat som ufaglærte og deres behov for arbejde var stort, så det var ikke svært at sætte dem i gang. Det sværeste for fabriksejerne var, at lære italienerne og andre immigranter, at de nu var en del af et stort arbejdshjul, hvor alle var afhængige af alle. Det betød også at man måtte undvære mange religiøse højtider, hvis

                                                                          30
ikke det passede med en amerikansk fridag. Familiefester måtte fejres i den sparsomme fritid .

Bolig

Da italienerne kom til USA flyttede de i høj grad sammen i små områder og især i byen New York, hvor de kunne snakke italiensk, spise italiensk, læse italienske aviser, lære deres børn om den italienske kultur, gå i italiensk talende kirker og se teater på italiensk. Deraf navnet Little Italy. Som sagt var sproget et kæmpe problem, og mange løste det ved ikke at løse det. De holdt sig nær andre italienere i små samfund eller enklaver i havnebyer og industrikvarterer. Efterhånden blev forholdene bedre for immigranterne, og de unge generationer forlod i stigende grad enklaverne.

Dette betød af mafiaen mistede sit fodfæste, da der hverken var nogle at beskytte eller udnytte tilbage, ligesom der ikke var nogen til at udfylde de gamle medlemmers plads, hvis disse skulle

blive fængslet eller myrdet^{31}. På den måde var mafiaen faktisk ved at smuldre i slutningen af

1910’erne. Mafiaen havde indtil da haft kontrol over prostitution, spillesteder, fagforeninger og altså beskyttelsesbetalinger, men regeringen havde sat stærkt ind på at udrydde kriminaliteten især i forhold til prostitution og fagforeninger.

VOLSTEAD-LOVGIVNINGEN

Omkring 1. Verdenskrig skete der en stigende tendens blandt amerikanerne. Flere og flere mente, at man gennem et alkoholforbud kunne få de hæderlige amerikanske byer hæderlige igen, fordi man

                                                    32
kunne fjerne immigranterne og immigranternes organisationer

. Mange mente også, at det var uforsvarligt at lave øl og spiritus ud af afgrøder, der kunne bruges til mad til fattige og folk i krig.

Side 11

Side 11 af 29

Dertil kom argumentet, at man da skulle være et skarn for sådan at gebærde sig uædrueligt, når det krævede ædru mænd at redde verden. Og selvom Præsident Wilson kæmpede i mod loven, underskrev nok senatorer til, at man fra d. 16, januar 1920 ikke længere måtte servere drikkevarer

med over ½ pct. alkohol i^{33}. Loven var dog formuleret således, at det var forbudt at sælge og købe,

men ikke forbudt at drikke. Denne lov kunne set fra mafiaens side ikke være kommet på et bedre tidspunkt, for den sproglige bagatel var der mange der nød godt af.

Den mest velkendte spritsmugler er Al Scarface Capone. Capone var søn af italienere, men havde altid boet i USA, først i New York, hvor han lærte et og andet i de hårde kvarterer og siden i Chicago, hvor hans gamle chef Torrio, forsøgte at starte sin egen karriere, efter at have hjulpet Jim Diamond Jim Colorisimo. Colorisimo havde belønnet Torrio med et job i en af de større virksomheder og Torrio brugte denne som startspring til sin egen karriere. Torrio så at der var penge i Volstead-loven og fik Capone til Chicago. Da Colorisimo ikke ønskede, at Torrio skulle have noget med smugling af spiritus at gøre, fik Torrio ham dræbt og overtog hans forretning.

Sammen med Capone skabte han den mest magtfulde spritsmuglervirksomhed i Chicago. Det var i høj grad Torrio der var hovedet bag. De bander han kunne få med sig, fik han hurtigt organiseret, således at banderne kontrollerede forskellige områder. Banderne beskyttede barerne, beskyttede

                                                                     34
leverancerne og tvang selvfølgelig udskænkerne til at købe Torrio og Capones spiritus . Capone og

Torrio fik efterhånden mere og mere magt, og begyndte at kontrollere resten af byens familier og bander. Endnu engang stod irerne i vejen for italienerne, byen deltes i to. Men ved at dræbe irernes leder fik Torrio og Capone deres by for dem selv. Drabet på den irske leder O’Banion skabte en

                                        35
krig, i hvilken Torrio blev såret og trak sig tilbage

. Det betød at Capone nu var Don. Det lykkedes

Capone at overtage hele Chicago, gennem afpresning og aftaler med repræsentanter for en bred

vifte af USA's befolkning^{36}. Men Capone, Torrio og O’Banion var langt fra de eneste der benyttede

sig af Volstead-loven. Man skønner at en omsætning på ca. to milliarder dollars årligt blev flyttet

                                        37
fra den forhenværende legale sektor til en ulovlig

. Men Capone blev den dygtigste og mest kendte

                                                            38
spiritussmugler, men der var mange andre mafia organisationer i 1920’erne .

THE GODFATHER PART II

At mafiaen har været en guldgrubbe for Hollywood kan vist ikke siges at være en hemmelighed.

Især i 1930’erne producerede Hollywood mange film om den meget optalte organiserede kriminalitet. 1920’ernes mafiakrig, som var en krig blandet de store mafiafamilier, yderligere

Side 12

Side 12 af 29 beskrevet på bilag 4, og pressens ivrige dækning af alt hvad der havde med mafia at gøre, samt retssagen mod Capone betød at der i 1930’erne blev skabt en stor interesse for mafia som organisation. Årtiet bød på mange film om denne spektakulære, storbycowboy i form af mafiaen.

Dertil kom, at mafiafilmene udtrykte den håbløshed, mange følte under depressionen, og repræsenterede ofte den knuste amerikanske drøm. Håbløsheden bestod i, at den eneste lov der

gjaldt i disse film var skyderens lov og filmene havde alle en barsk, kold og ensom realisme^{39}.

Ironisk nok er historien om mafiaen historien om den amerikanske drøm. De kom til et land, hvor de var i bunden af samfundet, de havde ingen penge og intet arbejde og kæmper sig op til rigdom og magt. Hvis man ser bort fra mafiaens metoder, er de blandt de bedste eksempler på amerikanske drømme. At dette ikke afspejles i 1930’ernes film er skyldes bl.a., at branchens censurkomite ikke altid godkendte filmene som de var. F.eks. måtte filmen Scarface udstyres med undertitlen En nations skam, samt have en anden slutning, hvor hovedpersonen ikke bliver skudt af gangstere, men bliver hængt efter at være blevet belært om, hvorledes den illegale vej ikke betaler sig.

På trods af de mange film om mafiaen, var der ikke rigtig nogen der handlede om mafiaens oprindelse. I 1972 blev The Godfather part I baseret på Mario Puzos roman af samme navn, filmatiseret af instruktøren Francis Ford Coppola. Denne film var banebrydende i og med den var opmærksom på mafiaens oprindelse. Mafiaen selv interesserede sig også for filmen. Mafiosoen Joe

Colombo^{40} der havde oprettet et forbund for italiensk-amerikanske borgerrettigheder, lagde pres på

Paramount, filmselskabet der stod bag The Godfather, og det endte med at selskabet gik med til at klippe ordene mafia og Cosa Nostra ud af filmen, ordene er dog kun klippet ud af part I og er bl.a.

med i part II. Part I blev en stor succes, og mange mafiosi selv har været meget interesserede i den.

Undercover FBI-agenter har rapporteret, at mange af de store mafiosi har set filmen, som inspiration til deres egen færden.

The Godfather part II, 1974 ligeledes af Coppola og Puzo, har to fortælletider. I den ene følger vi Vito Corleones rejse til USA og hans opbygning af sit imperium, i den anden følger vi Vitos yngste søn Michael, derefter sin fars død har overtaget imperiet. Vito flygter til USA efter en siciliansk mafiaboss har myrdet hans forældre og bror. Han er helt alene i landet, taler ikke sproget og er bare

9 år. Næste gang vi møder ham, han han har fået en søn – Santino, som ikke optræder i den senere fortælletid, fordi han bliver slået ihjel i The Godfather part I, som følge af hans voldsomme temperament blandet med en krig blandt mafiafamilierne. Tilbage i New York i 1917 bliver Vito en del af noget han ikke helt ved hvad er. En mand ved navn Clememza beder ham holde en pakke

Side 13

Side 13 af 29 for sig, en pakke der indeholder pistoler. Den Sorte Hånd er repræsenteret af den lokale mafiaboss, Don Fanucci, som afpresser og styrer hele kvarteret med hård hånd. Don Fanucci har en nevø, som overtager Vitos job hos en købmand. Vito myrder Don Fanucci, ved hjælp af disse pistoler og Clemenza bliver en af hans mest trofaste og loyale venner. Vi kender ham i øvrigt fra part I, hvor han stadig er ansat hos familien Corleone. Rygtet spredes at det var Vito Corleone der skaffede kvarteret af med Don Fanucci og snart begynder alle at gøre Vito tjenester og komme til ham med problemer. Samtidigt åbner han en olivenolieforretning med en ven ved navn Genco. Genco er Vitos bedste ven, men vi møder ham ikke i Vitos senere liv, altså part I. I den anden fortælletid følger vi Michael i 1950’erne. Michael har forladt New York og er flyttet til Nevada, med den nærmeste familie. Michael kæmper med problemer i form af mordforsøg på hans familie, Kay (hans kone) der forlader ham samt at staten sagsøger ham, og han skal bevise han er en lovlydig forretningsmand (hvilket ikke er tilfældet). I filmen forsøger Michael at få en aftale i stand med en af hans fars gamle kollegaer, Hayman Roth, men dette viser sig lidt mere kompliceret end som så.

Filmen er meget poetisk i sit udtryk, på trods af sit emne og arbejder med lange indstillinger og store billeder. Filmens billeder er holdt meget simple i opbygning, men er meget storslåede i deres lyssætning, scenografi og lyd. Man kan næsten stoppe filmen på et hvilket som helst vilkårligt tidspunkt og få et fantastisk stillfoto frem. Filmen krydsklipper mellem 1920’erne og 1950’erne.

TEMA

Familie

Hovedtemaet i The Godfather filmene er spørgsmålet om ære og familie og disse skinner tydeligt igennem i samtlige tre film. Et glimrende eksempel er i scenen hvor Vito skal se Gencos kæreste for første gang. Genco er helt fortryllet af hendes skønhed og spørger Vito om han ikke synes hun er

smuk. Vito svarer da To you, she’s beautiful. For me, there’s only my wife and my son^{41}.

Overgangen til denne scene, er et closeup af Michael der fader over i Vitos New York. Vito står lidt bag ved Michael, og kigger frem, så han virker som om han betragter sin søn fra det hinsides. At der for Vito kun er hans kone og søn er et af de bærende elementer. For det første hylder han sin kone som den eneste, hvor mange andre af mændene i filmen tager sig den frihed at tage elskerinder, og for det andet hylder han sin søn, familiens fremtid, han der skal bære navnet Corleone frem. Efter mordet på Fanucci, går Vito hjem. Der er en religiøs fest på gaderne, man får indtryk af at det er Jesus der hyldes, da en del skulpturer forestillende ham bæres rundt. Vito slutter

Side 14

Side 14 af 29 sig til venner og familie på trappen. Hans søn, Santino er blevet ældre og flere børn er kommet til.

Vito tager det mindste af børnene, og siger Michael, your father loves you very much^{42}. Altså en

forståelse af, at Vito vil gøre alt for at hans børn skal få et godt liv, altså fordi han lige har slået nogen ihjel kort inden sætningen ytres. At kommentaren er til Michael kunne betyde at Vito har valgt sin karriere som mafiaboss, eller Godfahter, og har valgt familien, og at disse valg kommer til af spejles i Michaels liv. Det er også et udtryk for en sikkerhed Vito ønsker at hans børn skal have.

Det han selv blev frarøvet da hele hans familie blev dræbt^{43}. Men det er i høj grad også et udtryk

for Vitos indstilling som Godfather. Han elsker sine børn meget højt, og baserer sin forretning på dette.

I ordet Godfather ligger der også en vis symbolik. En Godfather, eller gudfader, er i katolicismen ham der er barnets reservefar. At navnet bruges som det gør, gør Vito og Michael til en slags menneskeliggørelse af Gud. Et menneske alle kan komme til for hjælp. Når man insisterer på at blive kaldt Godfather af familie, venner og bekendte, hæver man sig over de andre. At navnet bliver opfundet skyldes at Vito bliver bedt om at være Godfather til et barn. I The Godfather part I, bliver Kay en afgørende faktor for at Michael bliver Godfather, hun spørger nemlig for Michaels søster Connie, om Michael vil stå gudfader til hendes søn. På den måde forpligter Michael sig over for sin familie. At det er Kay der spiller ind på Michaels titel som Godfather, er ironisk, da hun senere forlader ham på dette grundlag.

Michaels far elskede ham, ingen tvivl herom. Michael selv sender en del blandende signaler i forhold til sin familie. Han elsker sine børn, og vil ikke lade nogen så tvivl herom, samtidigt ønsker han ikke at høre om problemer i deres liv. Ligeledes må hans søn lægge tegninger til ham, på hans

pude, da han aldrig har tid fordi han arbejder^{44}. Han er altså modsat sin egen far [jf. Michael, your

father…] mindre nærværende i børnenes liv. Da forretningspartneren Roth forsøger at skyde

Michael i hans soveværelse^{45}, reagerer han meget voldsomt overfor Frank Pentangeli, da han

kommer til ham, for at få hjælp til ramme dem, der stod bag mordforsøget: In my home! In the same room where my wife was sleeping; where my children come in their pajamas, and play with

        46
their toys! Michael føler sig ramt på sit ømmeste punkt, hans familie er blevet ramt, dem han har

svoret at beskytte mod alt. Man kan her diskutere, om det er hans tegn på svaghed han er rasende over, eller om det er tanken om at reelt at miste sin familie. For det er disse to ting der er sket, han har mistet magten og kontrollen i familien i en grad, så en af indefra har stukket dem i ryggen. Da han finder ud af at det er Fredo, hans storebror, der er synderen, reagerer han ikke med raseri, men

Side 15

Side 15 af 29 ved at udvise sin skuffelse og sin dybtfølte tristhed. I know it was you Fredo. You’ve broken my

heart.^{47} I manuskriptet følges denne sætning op med en ansats fyring, der kommenteres af en gæst

således: What a pity; she's crying. Must have been fired, and she's been with the President's family

for twenty years^{48}. Denne sætning mere end understreger, hvad der lige er sket mellem Fredo og

Michael. Michaels magtposition er præsident i familien, og Fredo er bare en tjener i denne, på trods af hvor længe han har været en søn og været ansat. Fredo bakker væk fra sin bror, velvidende om, at dette betyder brorens had. Replikken er dog klippet ud, da den ikke ville give mening i filmen. Det kommer dermed først til udtryk senere, i en senere scene, hvori Michael forbyder sin bror at forsøge

                                                               49
at kontakte ham, opholde sig i familieejede ejendomme, restauranter o. lign.

, at han virkelig er ude. Han må kun se deres mor, når Michael får besked om det, så han kan nå at rejse andetstedshen.

Dette er Michaels måde at komme ovenpå igen. Han beviser, at hans magt er de andres overlegen, samtidigt med at han beviser, at hans familie er stærkere end alt. Netop ved at smide et familiemedlem ud, beviser han, at hans familie ikke tåler illoyalitet og svig, og at den virkelig er stærk, siden at den overhovedet kan smide egne medlemmer ud. Det er en styrkeprøve for Michael som leder, men også for familien udadtil.

I denne familiære sammenhæng, er der en scene i 1920’erne. Vito har taget hele sin familie med til

      50                                          51
Sicilien , hvor de møder Vitos sicilianske familie. I filmen fejres en ældre kvinde, og da Vito

siger Give this to grandma, Fredo ved man at det er en bedstemor til enten Vito eller hans børn.

Familien forærer i øvrigt bedstemoderen en miniature skulptur forestillende Frihedsgudinden. De forærer altså den italienske familie, symbolet på den amerikanske drøm. Et tegn på at de har gjort det godt i Amerika. Man kan sige at de forærer deres baggrund, et symbol på deres overtagelse af det nye land. Nok er de kommet for at besøge deres familie, men Vito har et andet formål med rejsen, dog er det stadig familierelateret. Han aflægger byen Corleones mafioso et besøg, en Don ved navn Francesco. Som bekendt er Francesco grunden til at Vito forlader Sicilien og rejser til USA. Oliefirmaet som Vito som sagt starter med Genco og Clememza, får deres olie leveret af Francesco. Vito er nu rejst ned for at møde ham, under påskud af at skulle forhandle de sidste

             52
detaljer på plads . Da Francesco beder om Vitos navn, svarer Vito, at hans navn er Vito Corleone,

Francesco konstaterer at han bærer byens navn og spørger, hvad Vitos far hed. Vito svarer med hans hævner sin familie, ved at slå Francesco ihjel. Endnu engang ser vi Familien Corleones styrke, Vito

Side 16

Side 16 af 29 beviser her, at man godt kan glemme alt om at såre medlemmer af denne familie, ligesom Michael senere beviser denne styrke.

Da Michael får at vide at Kay har mistet deres barn, er hans reaktion ikke møntet på Kays velbefindende, han ønsker med det samme at vide om det var en dreng han mistede, Was it a

boy?!^{53}. Her ser vi et andet billede af Michaels forhold til familien, nok elsker han dem, men han er

stadig mest interesseret i at få drengebørn, der kan føre familien videre. Altså, Familiens bedste, ikke hans eller Kays bedste, ikke børn han kan elske. Det vigtigste er, at Familien lever videre.

Ligeledes bekymrer han sig ikke om Kay, han udtrykker det i hvert fald ikke, og opsøger ikke hende med det samme. Han går til sin mor, igen et symbol på Familiens vigtighed, han går til en af de ældre. Her får vi indtryk af, for første gang, at Michael er sårbar og skrøbelig. Samtalen med moderen drejer sig om at være den stærke i familien, og om man kan miste sin familie. Michaels mor siger, da han spørger om Vito nogensinde var bange for at miste familien, at How can you ever

lose your family?^{54} Altså, at familien er det stærkeste i verden og at man aldrig kan miste den.

Michael bliver da endnu mere skrøbelig, for hans kommentar til denne beroligelse er But times are different…. Han mener altså at Vitos tid som Godfather, var præget af respekt og sikkerhed, modsat hans. Han kan også hentyde til, at han ikke har en italiensk kone, at han måske frygter at Kays nationalitet betyder, at hun ikke har samme mentalitet som italienske kvinder opdrages til. Dertil kommer, at 50’erne begyndte at byde på bedre forhold for kvinden. Michael frygter i hvert fald, at Kay vil forlade ham, og giver udtryk for det i denne scene. Moderens kommentar How can you ever lose yor family? er meget essentiel for mafiamentaliteten og for filmene i det hele taget. Dette er i høj grad indstillingen til sikkerhed, tryghed og alt familieorienteret i det hele taget.

Kvinden

Antallet af kvinder i familien er stort, men ingen af dem får lov at være med i det forretningsmæssige. Af fremtrædende kvinderoller nævnes Kay og Connie, Michaels hustru og søster. Af mindre fremtrædende, men ligeså centrale, nævnes Michaels mor, Mama Corleone. Af mindre kvinderoller findes Deanna Corlene, Fredos kone samt Vitos mor.

Kay er den stille beskuer af Michaels liv. Da Kay mødte Michael, var han ung og idealistisk. Han var lige kommet hjem fra krigen og var opsat på at blive amerikaner. Han gav udtryk for at han ikke ønskede at være en del af Corleone Familien, og betragtede Kay som ligestillet. Han endte dog med at blive det i stor stil. Kay giver flere gange diskret udtryk for, at hun ikke er lykkelig. Hendes

Side 17

Side 17 af 29

                                    55
ønske er, at Corleone Familien bliver lovlig

: It made me think of what you told me once. In five years The Corleone Family will be completely legitimate. That was seven years ago. Man får altså indtryk af, at Kay er den evigt ventende, og ikke har sluppet den Michael hun møder i part I. Et andet udtryk for Kays utilpashed i familien kommer, ved Anthonys (Michael og Kays ældste søn) kommunion. Kay og Michael giver på vegne af deres søn et stort bidrag til universiteterne i

Nevada^{56}. Der skal tages officielle billeder af guvernøren, Pat Geary og hans hustru, sammen med

                                                                          57
Michael og Kay. Kay bakker hurtigt og diskret væk fra fotografiseancen, og ser ikke glad ud . Kay

tager meget tydeligt afstand fra alt hvad der har med forretningen at gøre. Hun ønsker ikke at stille sig tilfreds med at gå i huset og passe børnene, hun ønsker at leve et liv, hvor pengene er lovlige og

hendes ægteskab giver mening. Am I a prisoner?^{58} Hun føler sig fanget, ikke bare fordi hun ikke må

forlade sit hus, men fordi, det forventes af hende at hun er en italiensk mama, at hun integrer sig i mafiamentaliteten, som hun ikke kan identificere sig med. Hun kommer fra en almindelig amerikansk familie og er ikke vant til, at familien har så overdreven en magt, og at man så sjældent tænker på individets bedste, men altid lader familiens interesse være det væsentlige.

I manuskriptet er der en meget interessant samtale mellem Kay og Tom Hagen, Michaels consigliere. Kay er bekymret over sønnen Anthony, da han ikke taler særlig meget, ikke bryder sig

om andre børn og er overbevidst om at han dræbte sin farfar^{59}. Kay har i scenen forladt huset og er

taget til New England med børnene, mens Michael er i Havana for at afslutte en handel. Tom finder hende, og forsøger at tale hende tilbage til huset. Kay er bekymret for at familiens rolle har fordrejet hovedet på hendes søn, som hun ønsker at beskytte. Hun mener at Michael har forandret sig for meget til at de kan være sammen. Kay giver også udtryk for, at hun føler sig uligevægtig i forhold til mændene i familien; Come on, Tom, speak out straight once in your life I know Michael can't, but you're not Sicilian, you can tell a woman the truth; you can treat her like an equal, a fellow,

human being^{60}. Her siger Kay en del interessante ting. For det første tager hun fat i at hverken hun

eller Tom er bundet på samme måde som resten af familien, i og med de ikke er sicilianske. Dette har en afgørende betydning for Kay, fordi hun godt er klar over, at man i den sicilianske mafiamentalitet er meget bundet af sin loyalitet til familien. Hun trækker her på Toms svaghed, nemlig at han jo faktisk ikke er Michaels biologiske bror, og dermed ikke har den sicilianske arv at tænke på. Tom ønsker dog at tænke på sig selv som en gyldig del af familien; I allways wanted to

be thought of as a brother by you, a real brother^{61}. Hun siger også at han for en gangs skyld kan

tale sandt, og dette kunne være en reference til hans juridiske løgne i forhold til at få Corleone

Side 18

Side 18 af 29

Familien til at fremstå lovlig. Sidst men ikke mindst påpeger hun at en kvinde og en mand ikke er ligeværdige i en sicilianers øjne. Kay tager her fat i en del af problematikken i mafiamentaliteten.

At individet simpelthen ikke bliver tilgodeset.

                                    62
Kay beslutter sig til sidst at forlade Michael

. Dette udvikler sig til et heftigt skænderi, hvor Kay anklager ham for, ikke at udvise nogen interesse for deres børn og giver ham skylden for deres mislykkede ægteskab. Han siger, at han ikke vil tillade at hun forlader ham og truer hende med, at han vil sætte alt sin magt ind på at forhindre at hun tager hans børn. Han udviser ikke forståelse for Kays situation, han tror at hun er ulykkelig over tabet af barnet, (…) You’ll forget about this; you’ll

forget the baby we lost… and we’ll go on, you and I.^{63} Altså, er der i Michaels optik tale om en

reaktion på det mistede barn, og han gør meget ud af at tale til hende med patos, han siger at det er barnet som ”vi” mistede, han fratager hende skylden. Det viser sig så bare at han ikke har forstået det, Kay har nemlig fået fjernet barnet selv: It wasn't a miscarriage. And you with your cunning, couldn't you figure it out! It was an abortion; an abortion, like our marriage is an abortion, something unholy and evil. I don't want your son; I wouldn't bring another of your sons into this

world. An abortion, Michael... it was a son, and I had it killed, because this must all end!^{64} Kay

tager her fat i religionen, og kalder hende og Michaels ægteskab uhelligt og ondt. Hun fratager dem Guds velsignelse og mener på den måde, at det ville være forkert at blive sammen. Dertil kommer, at hun protesterer mod mafiamentaliteten, i form af at hun ikke ønsker at sætte en ny Corleone søn i

verden. Hun er bange for, at lade slægten fortsætte. Da Michael hører dette slår han Kay^{65}, hvilket

han havde forsvoret han nogensinde ville, eftersom han slog sin søster Connis mand ihjel, for at

have gjort det samme. Michaels eneste kommentar er herefter You won’t take my children^{66}. Med

denne ene sætning fratager han Kay alle hendes rettigheder som mor, og hun ved godt at hun ikke vil kunne gøre noget ved det, fordi han har så meget magt. Fra et familiært synspunkt er det pudsigt at det ligger Michael så tungt på sinde at det er hans børn, når han så sjældent ser dem, og i samme

skænderi nægter at lytte til Kays bekymringer om Anthony^{67}. Her er det tydeligt at Familien betyder

alt. At børnene er afgørende for Familiens overlevelse. Man kan altså igen argumentere for, at Familien overskygger individet. Da Kay ikke længere må se sine børn, må hun snige sig til det, med hjælp fra husets kvinder. Hun prøver ved disse møder desperat at trænge ind til Anthony, men det

lykkes hende ikke^{68}. Da Michael opdager de hemmelige møder lukker han Kay ude af Familien
bestandigt. Han siger ikke noget, men går hen og lukker døren i hovedet på hende^{69}. Det er sidste

gang vi ser Kay, hun optræder ikke i resten af filmen. Vi møder hende dog igen i part III.

Side 19

Side 19 af 29

Connie er Kays modsætning i mange henseender. Hun har mere eller mindre forladt familien og forsøger så godt hun kan, at leve det søde, amerikanske liv. Hun bliver gift og skilt som det passer hende, og opsøger kun familien når hun har brug for penge. Så man kan sige at Connie forsøger at blive optaget i et amerikansk samfund, dog måske ikke amerikansk traditionel forstand. At hun kommer tilbage til Familien igen og igen, viser os at hun stadig ikke frigør sig. Mens Connie vil væk fra Familien, forsøger Kay at få det til at fungere i en siciliansk mafiafamilie.

Da vi møder Connie første gang i denne film, kommer hun svansende ind, lidt for sent, til Anthonys kommunion. Hun hilser på sin mor, spørger til sine børn, og vil så i øvrigt gerne vide hvor Michael

er, så hun kan tale med ham uden at skulle stå i kø^{70}. Connie taler her fuldstændigt hen overhovedet

på sin mor, og ævler løs. Mama Corleone forstår til gengæld godt hvad der sker, og lader ikke til at

være imponeret over sin datter. Kommentarer som Bought at the airport^{71}, til Connies fortælling

om de overraskelser hun har med til alle, illustrerer at Mama Corleone godt ved hvad der forgår.

Hun kan godt se, at Connie ikke har skænket Familien en tanke, men med lynets hast har indkøbt noget i lufthavnen. Hun sætter til sidst sin datter på plads: You go see your children first, and then

                                       72
you wait to see your brother like everybody else.

Connies attitude må siges at være både arrogant

                                                                              73
og selvoptaget, og hun kommer kun til Familien, fordi hun har brug for penge til sit næste bryllup .

Michael skælder hende ud, som Mama Corleone også gjorde det, og mener at hun bør tage sig sammen. Han tilbyder hende at lade hende blive i huset hos Familien, hvor hun kan få alt hvad hun

vil have, og understreger at hun skuffer ham, hvis hun ikke tager i mod tilbuddet^{74}. Situationen er

pinlig, især for manden Connie har med, der sidder og beder om penge, af sin forlovedes lillebror han aldrig har mødt før. Connie vælger at forlade rummet i protest, og hævner sig senere på Michael, da de spiser middag sammen. Mama Corleone udbringer skålen cent’anne, som betyder

100 år, eller 100 års lykke. Connie forklarer skålen for Fredos amerikanske kone og siger It means

                                                                              75
we should all live happily for one hundred years. The family. If my Father were alive, it'd be true .

Hun giver altså Michael skylden for, at Familien ikke i hendes optik fungerer, og giver ham skylden for at hun hele tiden søger væk.

Mama Corleone er den sidste af de tre mest fremtrædende kvinder. Hun har intet navn, og omtales i manuskriptet kun som mama – for det det er det hun er. Jeg kaldt hende Mama Corleone i min opgave. Hun er med i begge fortælletider. Som Vitos hustru er hun tavs og sørger blot for at huset

Side 20

Side 20 af 29 fungerer, og at Vitos børn er glade og sunde. Hun er i høj grad symbolet på den helt traditionelle italienske mama, der varetager sin families interesser bedst muligt. Hun er den kvinde Connie tager afstand fra, og Kay skal forsøge at identificere sig med. Hun er ikke en så stor del af filmen, men er

sådan en slags centrum, når hun er til stede. Hun har opdraget Connies børn^{76} og været den stærke,

sicilianske kvinde i hele Corleone Familiens tid.

Moderens død bliver en slags opringning fra virkeligheden til Connie, hun tager selv ansvaret for sine børn og søger tilgivelse hos Michael. Hun ønsker fra da af at blive i huset og hjælpe Michael, for hun kan se at han har brug for hendes hjælp nu da hverken Kay eller Mama Corleone er i huset

længere^{77}. Man kan her oplagt spørge om Connie er modnet til et kvindeligt overhovedet og er

blevet klar til at være Mama, eller om hun bare er smart og øjner en mulighed for egen tryghed.

Modsætningen til disse kvinder er Fredos kone Deanna, som vi kun møder kort. Hun er amerikansk og meget fyrig. Hun er umiddelbart en kvinde man ville have som elskerinde og ikke gifte sig med.

Hun virker uintelligent og som om hun har fået en eller anden slags amerikansk drøm opfyldt, eftersom hun har giftet sig til penge. Hun fremstilles vulgær, da hun drikker sig meget fuld og

                                              78
vælter rundt på dansegulvet, mens hun sviner sin mand til .

Sammenfattende kan der om kvinden siges, at hun er elsket som kone og respekteret som mor. Må.

Men hun er ikke ønsket som datter, i lige så høj grad som drengebørn er ønsket som sønner, fordi

hun ikke kan føre navnet og dermed slægten videre^{79}. Kvinden er respekteret som symbol på en af

katolicismens helligste figurer – Jomfru Maria, moder til frelseren. Bemærk at hun er respekteret som moderen, altså en viderefører af slægten.

Identitet

Et andet væsentligt tema i filmen er identitet. Både –søgning, -dannelse og kontra familien. Vi har for det første Michael, der i part I ønsker at integrere sig i det amerikanske samfund, der tager afstand fra Familien, der deltager i krigen osv., men som ender som mafioso og mister mere og mere kontrol over sit privatliv, mens han bliver stærkere udadtil. Michael der bliver en underlig blanding af afstandstagen og overtagen til magtforholdet i familien. Da filmen slutter, slutter den i manuskriptet med, at Michael fortæller sin far at han vil i krig. Den sidste sætning i filmen, er

Michael der fortæller sin far, Vito, at I won’t be a man like you^{80}. Dette må siges at være

paradoksalt, for Michael ender i netop den situation han frygtede, den situation han drog i krig for at

Side 21

Side 21 af 29 undgå. I Michaels tilfælde fristes man til at stille spørgsmålet om arv og miljø, for han kan tydeligvis ikke forlade det miljø, han så nødigt vil ende i. Han ender i miljøet, fuldstændigt fanget af

Familien. I retssagen mod ham, fremhæver han sig selv, som en amerikaner^{81}, som dybest set er

hvad han har drømt om at blive. Han fremhæver det ved at takke gud for det land han tilhører, de demokratiske processer der er i landet osv. Han er altså retorisk bevidst om, at ved at minde retten om hans rettigheder, fremmer sin sag.

Man kan så stille spørgsmålet om det er lykkedes ham at blive amerikaner eller om han gennem Familien stadig er en sicilianer.

Ligeledes søger Fredo, synderen, at finde en identitet. Han har svigtet Familien, som ellers var hans identitet, og udelukkelsen fra Familien betyder at Fredo intet har tilbage. Som søn af Corleone var han en, rig, ansat, godhjertet og ikke for klog mand. Uden Familien, er han nu forvirret, ensom og hjælpeløs. For ham er Familien altså meget vigtig, modsat f.eks. Michael, der ville have et helt andet liv, hvis han ikke bar navnet Corleone.

Således kæmper alle personerne deres egne interne kampe med Familien kontra det amerikanske samfund. Connie der desperat forsøger at snyde sig selv til at tro hun kan leve et ansvarsløst, uforpligtende liv. Hun lever som om, hun ikke ønsker at blive voksen og som om at hun søger og afprøver grænser hele tiden. Hun provokerer hele tiden Michael, ved sin livsstil og provokerer ham igen ved at bede om penge. Hun afprøver sine og Familiens grænser i part I, da hun bliver banket af sin mand. Hun ønsker ikke at falde til ro, for så føler hun sig sårbar. Hun vil hele tiden kunne mærke at hun lever og de andre skal ligeledes mærke det. Da hun endelig slår sig til ro, er hun stadig rebelsk i en eller anden grad. Hun tager sig af Michael som en moder og passer huset og

børnene, men sørger stadig for at hjælpe Kay til at se sine børn et par gange om ugen^{82}.

Kay kæmper ligeledes, med hende kæmper Tom. De to har den fælles egenskab, at de ikke er siciliansk fødte, om end Tom brændende ønsker at være det. Han føler sig underlegen i forhold til Michael, og vil gerne betragte ham som en rigtig bror. Så hans kamp er at han søger at få en eller anden forståelse af den sicilianske arv, som præger miljøet i Corleone Familien. Kay derimod har forsøgt at integrere sig i mentaliteten, men kan ikke forholde sig til, den rolle hun får tildelt. Hendes kamp bliver både at forstå mentaliteten, integrere sig og leve op til denne her forestilling om hende som den ideelle italienske mor.

Side 22

Side 22 af 29

TROVÆRDIGHED

Den virkelig mafia er nok ikke helt så glamourøs som The Godfather. Puzo der står bag bogen og

manuskriptet har indrømmet at han aldrig har mødt en mafiaboss^{83}, men mange mener alligevel at
Vito Corleone minder om gamle sicilianske bosser som Masseria^{84}, ligesom mange andre personer

skulle være baseret på virkelige mafiamedlemmer.

Den tidligere nævnte Capone er et fint eksempel på virkelighedens mafia. Capone var fra New York og blev opfostret af italienske forældre. Men modsat mange andre mafiafamilier gik Capone ikke

synderligt op i, at medlemmer af hans mafia, The Chicago Outfit^{85} skulle være italienske, han gik
mere op i at tjene penge^{86}. Således var han altså ikke synderligt interesseret i, at medlemmerne af

Familien, var beslægtede eller af samme nationalitet, han mente selv han var amerikaner og tog afstand fra den sicilianer-dyrkelse der herskede i mafiaen. Faktisk tog han afstand fra alle etablerede italiensk-amerikanske grupper, og ønskede ikke selv at være med i en. Han endte dog med at lede en. Capones mafia er den eneste der ikke har ordet Familie med i navnet.

The Godfather handler i høj grad og ære og familie. Familien er vigtig i alle henseender, og forretningen er et familieforetagne. Dette er ikke tilfældet i virkelighedens mafiaer. Meget sjældent er mafiaen knyttet direkte til reelle familiære bånd, men man kan sige at det fællesskab der hersker i

en mafiagruppe, kan minde om et familiært. Mafiabossen Joe Bonanno^{87} sagde om filmens succes:

den handler om familiestolthed og personlig ære. Den viser mennesker med en stærk familiefølelse,

der overlever i en ond verden^{88}. Om det nu også er helt rigtigt at æren og stoltheden kun hører til i

film kan diskuteres.

I 1920’erne var der krig i mellem mafiafamilierne. Man kæmpede om at være bossernes boss. Dette førte til vanvittigt mange mord, i forsøget på at få kontrol over de andre. I 1927 kom en sicilianer ved navn Salvatore Moranzano til New York, men en plan om at overtage kontrollen over mafiaen.

På dette tidspunkt var Masseria-Luciano Familien meget stærk, og det var også dem Moranzano skulle i krig med. Luciano så hvor krigen bragte dem hen og fik arrangeret Masserias mord.

Moranzano tog nu Luciano som sin underboss og besluttede at inddele New York i fem. De Fem Familier, som er et begreb der også optræder i Godfather, dog i part I. Moranzanos vision var, at det skulle fungere nogenlunde som den amerikanske stat. En præsident og guvernører i staterne. Det var

Side 23

Side 23 af 29 denne organisering der fik navnet Cosa Nostra. Luciano arrangerede derefter også Moranzanos

mord og var nu bossernes boss^{89}.

Hverken familiefølelsen eller æren går således helt igen i virkeligheden. Æren er der, men ikke mere end at man nedværdiger sig til selv at få smuds på fingrene. Familiefølelsen er træg, man dræbte hinanden på kryds og tværs og tog intet specielt hensyn til eventuelle bånd mellem morder og myrdede.

Filmens interesse er at sælge. Den er derfor lavet til at appellere til vores følelser og rammer bredt, i og med den tager en del forskellige tematikker op. Magt, penge, familie, ære, børn, kvinder, vold, diplomati, den amerikanske drøm, identitet osv. Den har en fordel i dens tydelige symbolik, f.eks.

ser man flere gange, kvinderne sidde ude foran mændenes kontorer eller mødelokaler, ligesom man følger Vito og de andre italienske immigranters første glimt af Frihedsgudinden.

Filmen vandt seks Oscars, bl.a. for bedste film. Det understreger dens værdi som underholdning, men ikke dens historiske værdi, i og med at Oscar er en kommerciel og kunstnerisk pris og vurderer ikke filmens faktuelle oplysninger.

Fra et historisk perspektiv er filmen ikke en oplagt ægte kilde, men den består ægthedstesten i og med den tegner et realistisk billede af USA politisk og økonomisk i de perioder den beskæftiger sig med. Omgivelserne er rigtige, få af personerne har virkelige træk og dele af handlingen kan også bekræftes. Man kan derfor sige, at The Godfather er et visuelt billede på, hvordan livet i New York så ud for en ekstremt velhavende gruppe.

THE GODFATHER OG VIRKELIGHEDEN

1920’erne bød på en masse forandringer, gennem den øgede økonomiske fremgang. Som sagt bar

                                                         90
kvinderne symboler på rigdom, og deres tøj afspejlede tidens frie sind

. Det korte hår og de korte

kjoler viste en begyndende frigørelse. I 1920 havde kvinderne fået valgret i USA^{91} og manden

begyndte altså at forholde sig til kvinden som ligeværdigt menneske. Dette afspejles ikke synderligt i The Godfather. Mama Corleone er kendetegnet ved lange kjoler og opsat hår, og lader ikke til at nyde godt at tidens forandringer. Corleone Familien er så ung og ny i 1920’erne, at den endnu ikke er blevet skabt. Det er det Vito forsøger, og han ønsker at skabe den på sicilianske traditioner. Dette

Side 24

Side 24 af 29 betyder altså, at familien skal i højsædet og Mama Corleone må leve som en ægte siciliansk moder.

Så 1920-virkelighedens USA ser betydelig anderledes ud, end hvad Vito og hans hustru oplever i Little Italy kvarteret. USA kan ikke præge den lille italienske lomme af byen og de der vil bevare deres normer, bevarer deres normer, og det vil Vito. Dette betyder at Corleone Familiens børn opdrages med sicilianske værdier, og man forsøger at forhindre dem i at blive amerikaniserede. At både Fredo, Connie og Michael så vælger amerikanske ægtefæller kan være en protest mod den sicilianisme der har præget børnenes opvækst. De er opdraget til af Familien er det vigtigste, men de søger alle sammen væk. Især Connie og Michael, Fredo er som sagt utryg uden Familien. Connie forsøger med sin livsstil og sine mænd at vende Familien ryggen, men vender tilbage når det brænder på, Michael forsøger at gå på universitet og være i militæret, men kommer ligeledes tilbage. I Michaels tid, 1950’erne, er Amerika rykket tættere på Familien, især i forhold til Connies frigjorte livsstil. Men Michael forsøger alligevel at holde fast i de gamle traditioner og kønsroller, ved at insistere på, at Kay er hans og at hun ikke kan forlade ham.

PERSPEKTIVERING

Familieelementet er ikke nyt i denne verden. De amerikanske præsidentvalg jeg med mine atten år har kunnet følge, har været præget af især religion og familie. Obama havde sin smukke kone og deres to smukke døtre ved sin side i hans valgkamp, og sammen blev de et symbol på den amerikanske kernefamilie. Ligeledes havde Bush sin familie at trække på – i denne sammenhæng kan man også huske på, at Bush gik i sin fars fodspor, ind til kontorstolen i De Hvide Hus. Den rolle familien spiller i USA er os ukendt i Danmark, vi dyrker den ikke på samme måde. Alligevel konstaterede den efterhånden velkendte Oprah Winfrey efter sit besøg i Danmark, at danske familier spiser mindst et måltid om dagen – sammen! Hun er overrasket over det overskud det afspejler og er ikke vant til at man spiser med sin familie. Altså må man sige, at man har en facadeorienteret indstilling til sin familie i USA. Man vælger sin præsident på baggrund af familie og drømmer om ideal familien, men man begrænser den mængde tid man faktisk bruger på og i familien. I USA har man måske en familieopbygning, der modsat mafiaopbygningen, lader individet være det vigtigste. Ligeledes hylder vi i Danmark Kongefamilien som et billede på den fantastiske kernefamilie, men vi dyrker den ikke i forhold til vores statsminister.

Hvis man ser på historien om Kay og Michael helt nøgternt, er det historien om to mennesker fra meget forskellige baggrunde, der mødes og finder sammen, men bliver skilt af deres forskellige arv

Side 25

Side 25 af 29 og miljøer. Denne historie minder om historien om Romeo og Julie, der også kommer fra to forskellige familier og ikke kan få hinanden. Man kan undre sig over, hvad der var sket hvis de to unge elskende ikke endte døde i hinandens arme, men havde fået hinanden. Mon historien ville have været som Kay og Michaels? De to historier minder i hvert fald om hinanden, i forhold til de to familier og den kærlighed der opstår. Det er fortællinger om at tilpasse sig et uvant miljø, og hvor meget ens arv kan betyde.

Med historiens afsæt i italienernes indvandring og integration i New York vil det være nærliggende at sammenligne med et begrænset antal muslimers integration i Danmark i dag. I visse områder af eksempelvis det ydre Nørrebro er der ghettodannelser og muslimske grupperinger der kan sammenlignes med italienernes forhold Little Italy. Familier der kommer fra noget der ligner et middelalderligt landsbysamfund til en moderne hektisk storby og skal forholde sig til det store kulturelle spring på stedet. Områder hvor mama er hjemme og passer familien, ikke behøver at lære et nyt sprog. Kan se fjernsyn på sit modersmål og handle hos den lokale købmand ligesom hjemme, købmanden taler hendes sprog og forhandler importerede varer fra hendes hjemland. Nøjagtig som Vitos olivenimport forretning der forhandler olien fra Corleone. Et område der knytter indvandrede tæt sammen i det fremmede land og skaber et parallel samfund der kan være grobund for bandedannelser og kriminalitet. Som i Little Italy er hjørnestenene i disse subkulturer ære og familie. Hvad vi har set mange barske eksempler på i form af arrangerede ægteskaber, udstødelser og endda drab på familiemedlemmer der sætter det ny samfund over familiens ære. Til slut i denne tankerække er der så anden og tredjegenerationsindvandrere der som Michael vil ud af den middelalderlige baggrund og tilegne sig det ny samfunds værdier og kultur. Tage en universitetsuddannelse, anlægge et vestligt livssyn men møder den enorme konflikt og kraftanstrengelse det er at skille sig ud fra flokken og lægge sin baggrund – sin familie – bag sig.

Michael magtede det ikke, da han blev overladt ansvaret og ledelsen af familiens interesser.

DEN AMERIKANSKE DRØM

Konklusion

Når man snakker om USA og familie ligger et begreb meget tungt på sinde, Den Amerikanske Drøm. Grunden til at immigranterne styrtede til USA, grunden til at vi i dag har fået en sort præsident, grunden til at Vito Corleone kunne arbejde sig op fra bunden. Mafiaen er et af de

Side 26

Side 26 af 29 ukronede bedste eksempler på, at den amerikanske drøm findes, også illegalt. Fra analfabeter og undertrykte, fattige immigranter, til arbejdere i industrialiseringen, til benhårde afpressere, til forretningsmænd med speciale i snyd, bedrag og mord og nu etablerede foretagender med aktier i det meste af verdenshandlen og kontrol over cirka alt i kategorien strafbart.

Efter redegørelse af forholdene for italiensk-amerikanere, har jeg altså fundet ud af at virkelighedens mafiaer opstod, som en forsvarsmekanisme, en reaktion på den racisme og udnyttelse italienerne mødte da de kom til USA. Jeg har fundet ud af at New Yorks gader var kolde, kyniske og baseret på den stærkestes overlevelse. Redegørelsen har vist mig at omstilling fra landsbyliv på f.eks. Sicilien til storbyliv i New York er en brat overgang, og at god integration er et nyt begreb, og i øvrigt meget vigtigt. At analfabetisme er et kæmpe problem, hvis antallet af analfabeter i en minoritet er i overtal.

Filmen The Godfather illustrerer virkeligheden i mindre grad. Familiens rolle overskygger i filmen alt, og er det vigtigste. Forretningsforetagenderne skal styres af en der bærer navnet Corleone.

Individerne bøjer sig for Familien. En tendens der ikke helt afspejler virkeligheden. I virkelighedens mafiaorganisationer, har man kun Familie-navnet for at opretholde et sammenhold og et tillidsbånd til medlemmerne. Mafiaen bygger på loyalitet, ikke blod.

Vitos historie er historien vi kender, drengene der kommer til USA og er fattige og undertrykte.

Men Corleone’erne er ikke billeder på mafiabosser, i den forstand at Familien simpelthen ikke betyder lige så meget i virkeligheden. Den kolde, hårde facade som især Michael lægger for dagen, er til gengæld nok ikke helt ved siden af. For man skal vel beside en hvis grad af kynisk hårdhed, for at kunne slå mennesker i ihjel, på den måde, vi ser det i mafiamiljøet.

Side 27

Side 27 af 29

NOTER

1

Se bilag 1

2

Lunde, Paul Mafia, organiseret kriminalitet verden over, Overs. Hans Palle Mortensen, Jyllands-Postens Forlag, 2004

3

Harder, Thomas Italien Samleren, 72

4

Lunde, Paul Mafia, organiseret kriminalitet verden over, Overs. Hans Palle Mortensen, Jyllands-Postens Forlag, 2004,

s. 68
5

Lunde, Paul Mafia, organiseret kriminalitet verden over, Overs. Hans Palle Mortensen, Jyllands-Postens Forlag, 2004

s. 90
6

Illeborg, Steen og Niels Thorsen USA's historie, folk, samfund og politik i Amerika fra industrialiseringen til i dag,

Gyldendal 1986, s. 89
7

pueblo.gsa.gov

8

Illeborg, Steen og Niels Thorsen USA's historie, folk, samfund og politik i Amerika fra industrialiseringen til i dag,

Gyldendal 1986, s. 82
9

Bjøl, Erling Politikens USA historie 2:Samfund i vækst, Politikkens Forlag, 1988, s. 168

10

Bjøl, Erling Politikens USA historie 2:Samfund i vækst, Politikkens Forlag, 1988, s. 127

11

Bjøl, Erling Politikens USA historie 2:Samfund i vækst, Politikkens Forlag, 1988, s. 171

12 wikipedia

13 wikipedia

14

Illeborg, Steen og Niels Thorsen USA's historie, folk, samfund og politik i Amerika fra industrialiseringen til i dag,

Gyldendal 1986
15

Bjøl, Erling Politikens USA historie 2:Samfund i vækst, Politikkens Forlag, 1988, s. 175

16

Southwell, David Organiseret kriminalitet, dengang og i dag Overs. Finn Ovesen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck

2007
17

Bjøl, Erling Politikens USA historie 2:Samfund i vækst, Politikkens Forlag, 1988, s. 178

18

Bjøl, Erling Politikens USA historie 2:Samfund i vækst, Politikkens Forlag, 1988, s. 179

19

Bjøl, Erling Politikens USA historie 2:Samfund i vækst, Politikkens Forlag, 1988, s. 203 - 206

20

Lunde, Paul Mafia, organiseret kriminalitet verden over, Overs. Hans Palle Mortensen, Jyllands-Postens Forlag,

2004
21

Southwell, David Organiseret kriminalitet, dengang og i da, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2007, s. 28

22

Lunde, Paul Mafia, organiseret kriminalitet verden over, Overs. Hans Palle Mortensen, Jyllands-Postens Forlag, 2004

23

Stampe, Pelle Italienske bander smed irerne ud af New York, Illustreret Videnskab Historie, nr. 14/2009, 14-19

24

Lunde, Paul Mafia, organiseret kriminalitet verden over, Overs. Hans Palle Mortensen, Jyllands-Postens Forlag,

2004
25

Deraf er den engelske ord for afpresning opstået. At blackmaile.

26

Southwell, David Organiseret kriminalitet, dengang og i da, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2007

27

Se bilag 3

28 state.gov

29

Southwell, David Organiseret kriminalitet, dengang og i da, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2007

30

Illeborg, Steen og Niels Thorsen USA's historie, folk, samfund og politik i Amerika fra industrialiseringen til i dag,

Gyldendal 1986
31

Southwell, David Organiseret kriminalitet, dengang og i da, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2007

32

Illeborg, Steen og Niels Thorsen USA's historie, folk, samfund og politik i Amerika fra industrialiseringen til i dag,

Gyldendal 1986, s. 76
33

Bjøl, Erling Politikens USA historie 2:Samfund i vækst, Politikkens Forlag, 1988, s. 176 - 178

34

Lunde, Paul Mafia, organiseret kriminalitet verden over, Overs. Hans Palle Mortensen, Jyllands-Postens Forlag, 2004

35

Southwell, David Organiseret kriminalitet, dengang og i da, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2007, s. 31

36

Southwell, David Organiseret kriminalitet, dengang og i da, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2007, s. 30

37

Bjøl, Erling Politikens USA historie 2:Samfund i vækst, Politikkens Forlag, 1988, s. 179

38

Se bilag 4

39

Lunde , Paul Mafia, organiseret kriminalitet verden over, Overs. Hans Palle Mortensen, Jyllands-Postens Forlag, 2004

40

Se bilag 4

41

Sætningen er ikke med i manuskriptet, men kan findes i scene 8 New York City 191, i filmen

42

Bilag 2, på s. 58, ændring i filmen. Scenen er nr. 16 på disk 1 The Murder of Fanucci

43

Bilag 2, s. 1-3

Side 28

Side 28 af 29

44

Bilag 2, s. 59

45

Bilag 2, s. 59

46

Bilag 2, s. 80

47

Bilag 2, s. 118

48

Bilag 2, s. 118

49

Bilag 2, s. 145

50

Bilag 2, s. 136

51

Scene 7, disk 2, My Father’s Name Was… Antonio Andolini

52

Bilag 2, s. 137

53

Bilag 2, s. 133

54

Bilag 2, s. 135

55

Bilag 2, s. 33

56

Bilag 2, s. 24

57

Bilag 2, s. 24, men ændret i filmen. Scene 4, disk 1 Party At Lake Tahoe

58

Bilag 2, s. 69

59

Bilag 2, s. 96

60

Bilag 2, s. 97

61

Scene 7, disk 1 Bedroom Shooting. Replikken findes ikke i manuskriptet.

62

Bilag 2, s. 153, men ændret i filmen. Scene 6, disk 1, Michael, You Are Blind

63

Bilag 2, s. 154

64

Bilag 2, s. 155

65

Bilag 2, s. 155

66

Bilag 2, s. 155

67

Bilag 2, s. 155

68

Bilag 2, s. 167

69

Bilag 2, s. 169

70

Bilag 2, s. 11

71

Bilag 2, s. 11

72

Bilag 2, s. 11

73

Bilag 2, s. 18

74

Bilag 2, s. 18

75

Bilag 2, s. 28

76

Bilag 2, s. 156

77

Bilag 2, s. 157

78

Bilag 2, s. 28, men ændret i filmen, scene 6, disk 1

79

Bilag 2, s. 133

80

Bilag 2, s. 174

81

Bilag 1, s. 142

82

Bilag 2, s. 167

83

Lunde, Paul Mafia, organiseret kriminalitet verden over, Overs. Hans Palle Mortensen, Jyllands-Postens Forlag, 2004

s. 171
84

Bilag 4

85

Bilag 4

86

Southwell, David Organiseret kriminalitet, dengang og i da, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2007, s. 34

87

Bilag 4

88

Southwell, David Organiseret kriminalitet, dengang og i da, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2007, s. 54

89

Southwell, David Organiseret kriminalitet, dengang og i da, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2007, s. 36

90

Ewing, Elizabeth History of 20th Century Fashion, Anchor Brendon Ltd, 1986, s. 93

91

kvinfo.dk/side/508/

Side 29

Side 29 af 29

LITTERATURLISTE

Southwell, David Organiseret kriminalitet, dengang og i da

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2007, ugave og oplag fremgår ikke

Lunde, Paul Mafia, organiseret kriminalitet verden over

Overs. Hans Palle Mortensen, Jyllands-Postens Forlag, 1. udgave, 1. oplag

Illeborg, Steen og Niels Thorsen USA's historie, folk, samfund og politik i Amerika fra industrialiseringen til i dag

Gyldendal 1986, 1. udgave, 1. oplag

Bjøl, Erling Politikens USA historie 2:Samfund i vækst,

Politikkens Forlag, 1988, ugave og oplag fremgår ikke

Harder, Thomas Italien

Samleren, 1997, ugave og oplag fremgår ikke

Ewing, Elizabeth History of 20th Century Fashion,

B.T. Batsford LTD, 1986, 3. udgave

Stampe, Pelle Italienske bander smed irerne ud af New York,

Illustreret Videnskab Historie, nr. 14/2009, 14-19

Hjemmesider

http://www.kvinfo.dk/side/508/

Et landsdækkende informations- dokumentations- og kulturcenter.

Besøgt d. 17. dec. 2009

http://www.pueblo.gsa.gov

En statsejet hjemmeside, med kontor i Colorado

Besøgt d. 16. dec. 2009

http://millercenter.org/

En side der redigeres af universitetet i Virginia

Besøgt d. 14. dec. 2009

http://www.state.gov/

En statsejet hjemmeside

Besøgt d. 17. dec. 2009

http://www.wikipedia.org

En brugerredigeret hjemmeside

Besøgt d. 14. dec. 2009