SRP: Auteuranalyse af Stanley Kubrick og The Shining

Side 1

”Stanley Kubrick vs. The Shining” Engelsk A/Mediefag B

Side 1 af 22

Indholdsfortegnelse

Abstract .............................................................................................................................................. 2 Indledning .......................................................................................................................................... 2 Stanley Kubrick – Auteur .................................................................................................................. 3 The Killing (1956) ......................................................................................................................... 3 Paths of Glory (1957) ..................................................................................................................... 4 Lolita (1962) .................................................................................................................................. 5 Dr. Strangelove or: How I Learned To Stop Worrying and Love the Bomb (1964) ..................... 6

2001: A Space Odyssey (1968) ...................................................................................................... 8 A Clockwork Orange (1971) .......................................................................................................... 9 Barry Lyndon (1975) ................................................................................................................... 11 Opsummering ............................................................................................................................... 12 Stanley Kubricks ”The Shining” (1980) .......................................................................................... 12 Analyse og fortolkning ................................................................................................................. 13 Næranalyse 1 (0:00:10-0:04:06) .............................................................................................. 16 Stephen Kings ”The Shining” (1977) .............................................................................................. 18 Perspektiverende analyse og fortolkning ..................................................................................... 18 Konklusion ....................................................................................................................................... 21 Litteraturliste .................................................................................................................................... 22

Side 2

”Stanley Kubrick vs. The Shining” Engelsk A/Mediefag B

Side 2 af 22

Abstract

This study is conducted through a chronological treatment of the films by Stanley Kubrick, up until his version of Stephen King’s book, “The Shining”. Each analysis will try to pinpoint some key elements throughout his body of work, mainly regarding the aesthetic approaches, thematic preferences and how these abide by each other. Then following a more thorough examination of the movie “The Shining”, a breakdown of the novel will feature a discussion about the possible reasons for numerous changes made to the adaptation. This will be based on what is previously discovered. In Kubrick’s filmography there seems to be an ever-present theme revolving around man and his place in history.

There is a certain futility in trying to change an indifferent universe, and instead it us up to man to change his own ways. Ultimately it is concluded, that the primary reasons as to why the movie differs so much from the book, are the added layers derived from this particular theme, which is significant to Stanley Kubrick.

Indledning

Stanley Kubrick, en af tidens mest anerkendte instruktører, har med en flair for filmiske virkemidler, og en unik måde at fortælle historier på, stået bag en række af historiens mest omdiskuterede film. Da de netop ligger op til så mange tolkningsmuligheder, vil jeg i min opgave starte med en gennemgang af Kubricks film, for at finde frem til nogle fællestræk, der kan hjælpe med at tegne et auteurbillede af ham. Dette vil jeg efterfølgende bruge til min tolkning af filmen ”The Shining”, en film der blev mødt af meget kritik fra både gyserfanatikere og forfatteren Stephen King, der stod bag bogen af samme navn. Ud fra min auteur-analyse vil jeg finde frem til den egentlige mening bag filmen, igennem både en tema- og næranalyse. Undervejs vil jeg så forsøge at placere filmen i forhold til Kubricks tidligere projekter. Afslutningsvis følges dette op med en perspektiverende analyse og fortolkning af Stephen Kings bog, hvori jeg diskuterer grundene til de ændringer som Stanley Kubrick har foretaget.

Side 3

”Stanley Kubrick vs. The Shining” Engelsk A/Mediefag B

Side 3 af 22

Stanley Kubrick – Auteur

Stanley Kubrick startede sin karriere, som fotograf for magasinet ”LOOK”. Dette lærte ham om brugen af linser, lys og generelt at anvende et kamera. Der gik ikke lang tid før at han besluttede sig for at arbejde udelukkende med filmkunsten. Så inden længe fik han lavet sin første film ”Fear and Desire”, som blev finansieret af venner og familie. Filmen i sig selv, var ikke nogen stor bedrift og senere fik Kubrick alle kopier der fandtes af den destrueret. Den indtjente næsten ingen penge og fik kun lidt opmærksomhed fra kritikere.

Han lavede endnu en film på omkring en times længde, ”Killer’s Kiss” og fik nu opmærksomhed nok til at kaste sig over sin første spillefilm. Denne baserede han på Lionel

Whites roman ”Clean Break”^{1}.

The Killing (1956)

”The Killing” bliver det første tegn på at Kubrick skilte sig ud fra mængden af tidens Hollywood-instruktører. Allerede her eksperimenterer ham med traditionelle filmkonventioner, som kun få. Han vælger også at tage en alternativ narrativ opbygning i brug, der gør at filmen kommer til at fremstå som et fragmenteret billede af virkeligheden.

Filmen, der gør brug af ekspressionistisk belysning, flashbacks og en udbredt pessimisme kan betegnes som en film noir. Den omhandler en minutiøs planlægning og udførelse af et røveri, der i sidste ende går galt. Hovedpersonen Johnny Clay, der har planlagt alt ned til den mindste detalje, har et fascinerende overblik over hele situationen. Han formår at give de implicerede nøjagtig den viden de har brug for, uden at de får et helhedsindtryk af planen. På samme måde som en filminstruktør, er Clay i stand til at forme en række begivenheder, som han ønsker at de skal finde sted. Præcis dette kommer til udtryk i den narrative struktur. Man følger forskellige begivenheder, på forskellige tidspunkter, uden en lineær sammenhæng. Alt dette organiseres ved brug af en upersonlig, alvidende, implicit voice-over, ”the voice of God”, som Mario Falsetto beskriver den [2], informerer os ligeså udførligt om begivenhederne som de er skrevet ind i planen af Johnny Clay.

Som i senere Kubrick-film, anvender han et klassisk element, her fra tidligere film noirs, på en utraditionel måde – ”Through its familiarity, the voice carries with it an element of

its own cinematic history, it bears traces of those other films.”^{3}. Altså bruges dette

1

John Baxter – Stanley Kubrick: A Biography

2

Mario Falsetto – Stanley Kubrick: A Narrative and Stylistic Analysis (s.9)

3

Mario Falsetto – Stanley Kubrick: A Narrative and Stylistic Analysis (s.10)

Side 4

”Stanley Kubrick vs. The Shining” Engelsk A/Mediefag B

Side 4 af 22 virkemiddel så publikum automatisk bliver tildelt en viden om filmens univers, en viden der ellers ikke umiddelbart formidles, men som forstås ud fra en intertekstuel sammenhæng. Den måde virkeligheden brydes op og drejes rundt, viser flere væsentlige ting. For det første, er det et yderst tydeligt og velfungerende eksempel på, at Kubrick forsøger at tilpasse form og indhold – Måske endda til et punkt hvor formen af værket, skal sidestilles med selve indholdet - Clay har en struktureret plan der bliver fordelt rundt, således at det kun er ham der har styr på det overordnede plot – Til sidst bliver han dog afsløret og fanget af politiet. På samme måde bliver filmens forløb videreformidlet til publikum, i fragmenteret form. Først til sidst er vi også indforståede med hvad planen i sin helhed går ud på. Ligeledes er det først til sidst, at det går op for Clay, at det ikke er muligt at manipulere med verden i en sådan grad han havde ønsket. Hans selvsikkerhed der i høj grad blev båret af planlægning, er nu omformet til håbløshed. Historien bliver defaitistisk, hvilket ses da han til sidst udbryder ”Yeah… What’s the difference?”, inden han bliver

fanget^{4}. Lige meget hvad han prøver, føler han at det går det galt.

Som publikum følger man langsomt hans udvikling til dette stadie, da vi oplever det hele falde fra hinanden, til trods for hans perfekte plan. Ydermere, viser gør strukturen af filmen, med de nøje beskrevne tidspunkter, det til en cirkelkonstruktion uden nogen egentlig udvikling – Tid og rum smelter sammen. Dette kendetegner ligeledes andre multiplotfilm, et mærkat der tydeligvis også kan påklistres på ”The Killing”, der som tidligere benævnt følger en gruppe kriminelle med hver deres opgave. Clays stærke og nøje planlæggende karakter bliver både omstøbt [5] og udstødt fra den verden han selv har skabt.

Universet omkring ham kan ikke overvindes, hvor meget han end prøver. Filmen der er præget af determinisme, giver udtryk for at mennesket gang på gang, bliver nedbrudt fordi de tror at dette kan lade sig. Determinismen i denne tankegang, hæmmer således mulighederne for den frie vilje, som Kubrick senere undersøger nærmere med ”A

Clockwork Orange”.

Paths of Glory (1957)

Inden for den korteste tidsramme i Kubricks karriere, bliver anti-krigs filmen ”Paths of Glory” færdig blot et år efter ”The Killing”. I filmen kommer en stærk foragt for krig til syne, især for de umenneskelige generaler, der forlanger det umulige af deres soldater. De

4

Kubrick, Stanley: The Killing, 1956 (1:20:28)

5

Clay = Ler (eng.)

Side 5

”Stanley Kubrick vs. The Shining” Engelsk A/Mediefag B

Side 5 af 22 stiller dem med valget om at dø i et umuligt slag, eller at nægte og derefter blive dømt til døden for forræderi. Endnu engang gives der udtryk for en vis håbløshed. De lange skyttegrave, kan symbolisere deres forudbestemte skæbner. De er fanget under disse forhold og hvis de prøver at afvige bliver de skudt. Skyttegravene bliver filmet med præcise point of view, trackingskud (forgængere for filmstilen i ”The Shining”), der styrker publikums identificering i soldaternes ophold og derfor også i meningsløsheden omkring dem.

Kubrick har arrangeret hærens verden, så den passer overens med personernes status. De magtfulde generaler der diskuterer krigens ofre, som tal og tabeller, sidder trygt i et slot, imens soldaterne er sølet til i mudderet. Det eneste bindeled imellem dem er Oberst Dax, der både er en krigshelt og samtidig advokat for krigsforbryderne. Til trods for en retssag, opdager Dax at det er meningsløst, at gå imod generalernes plan, som det i The Killing var meningsløst for Clay at fortsætte kampen. Som beskrevet af Glenn Perusek ligger meget af filmens styrke i, at man følger ordrer fra toppen af militærets hierarki og til bunden, hvor de skal udføres. På vejen bliver modstand imod den umulige plan overvundet af løfterne om forfremmelse [6]. At en kaptajn i filmen hedder Rousseau, underbygger også et gennemgående tema, inspireret af Jean-Jacques Rousseaus idé, at mennesket af naturen er godt, men at samfundet har ødelagt det og gjort det ondt [7].

Lolita (1962)

Efter at have afsluttet den mere upersonlige, episke storfilm ”Spartacus” (1960), valgte Stanley Kubrick at forsøge sig på en filmatisering af Vladimir Nabokovs omstridte roman ”Lolita”, om en midaldrende mand der indleder en besættelse af en 14-årig pige. Romanen, der fik meget af sin styrke fra en personlig jeg-fortæller og en til tider kommenterende alvidende fortæller, åbnede nye muligheder for at filmatisere et værk der gik mere i dybden af blot én persons psykologiske udvikling. Filmen begynder imidlertid med slutningen, hvor hovedpersonen professor Humbert Humbert, skyder sin nemesis Clare Quilty. Da mordet allerede ses i starten, bliver filmens interesse flyttet over på motivet. Man springer

6

Stanley Kubrick: Films, and the Uses of History (s.87)

7

Stanley Kubrick: Films, and the Uses of History (s.89-90)

Side 6

”Stanley Kubrick vs. The Shining” Engelsk A/Mediefag B

Side 6 af 22 dernæst 4 år tilbage i tiden og med en passiv voice-over, tilsyneladende uvidende om fremtiden, beskriver Humbert, sin ankomst til Amerika [8].

Mario Falsetto har analyseret Humberts voice-over igennem hele filmen og argumenterer for, at til trods for en subjektiv voice-over, er det en generelt objektiv præsentation af historiens forløb der gør sig gældende.”It is noteworthy in many respects, especially as it relates to a key narrative decision: the disparity between Humbert’s view of the world and

              9
the spectator’s.” . Dette underbygges videre af det faktum, at publikum igennem hele

filmen er klar ting der sker, som Humbert ikke opdager. Ligesom Falsetto beskriver det, er der en ironisk tilgang til voice-overen. Vi ser at tingene fungerer meget anderledes end de bliver beskrevet af ham og får derfor en dybere indsigt i Humberts sind, end hvis vi skulle tro udelukkende på hans voice-over. Et kendetegn ved ”Lolita”, som også er bemærkelsesværdigt ved Kubricks andre film, er bekræftelsen af at mennesket har en mørk side og at der hersker en adskillelse af den subjektive og objektive opfattelse af hændelser.

Dr. Strangelove or: How I Learned To Stop Worrying and Love the Bomb (1964)

Stanley Kubrick havde rekvireret bogen ”Red Alert” der var en dommedagsprofeti, om en amerikansk general der havde iværksat en atomkrig mod russerne. I starten var intentionen at lave en seriøs film om dette emne, men Kubrick ændrede hurtigt sin tilgang til bogen [10].

Som i ”Lolita” er det endnu engang et stærk ironi der kom til at præge ”Dr. Strangelove”, der således blev omskrevet fra at være en rædselsvækkende historie om en atomkrig startet ved uheld, til at være en yderst satirisk film, der behandler det irrationelle ved hele dette scenarie [11]. Robert Phillip Kolker mener at, ord og billede står i så stærk modsætning til det egentligt seriøse ved situationen at, det direkte underminerer det hvad der ellers er dybt alvorligt [12]. For dog at beholde seriøsiteten i filmen og ikke lave den til ren farce, anvendes stærk ekspressionistisk belysning og andre træk, som skrå, nærbilleder, fra frøperspektiv, til virkelig at underbygge personernes psykologiske spil.

Især er filmens antagonist General Jack D. Ripper (hvis navn bærer en stærk lighed til den engelske seriemorder [13]) udsat for dette subjektive kamera. Ripper, der ser sin faldende

8

Kubrick, Stanley: Lolita, 1962 (0:11:54-0:12:23)

9

Mario Falsetto – Perspectives on Stanley Kubrick (s. 113)

10

James Howard - Stanley Kubrick Companion (s. 92)

11

Vincent LoBrutto – Stanley Kubrick (s.228-29)

12

Mario Falsetto - Perspectives on Stanley Kubrick (s. 141)

13

= Jack The Ripper

Side 7

”Stanley Kubrick vs. The Shining” Engelsk A/Mediefag B

Side 7 af 22 virilitet pga. alderen, som et kommunistisk plot, gør det til sin mission at udrydde fjenden.

Imens han spærrer sig inde på luftbasen, omringer han sig der konstant med kæmpe cigarer og maskingeværer, der fungerer som forstærkende fallossymboler. Sammen med General Buck Turgidson [14] repræsenterer de mænd der er beruset af magt og vil ofre alt for at beholde den, på samme måde som generalerne i ”Paths of Glory”. Turgidson ser ingen problemer i at følge Rippers afsporede logik og prøver derfor at overtale præsidenten til at acceptere angrebet. De eneste der forsøger at gå imod disse ekstreme mænd vises som mere feminine – Gruppekaptajnen Lionel Mandrake og Præsidenten Merkin Muffley, hvis

15

. Til sidst må de blot erkende at de er ude af stand til at redde situationen fra generalernes hænder, præcis som Dax i ”Paths of Glory”. Konstant bliver der i filmen leget med dualiteten imellem kærlighed og krig, skabelse og ødelæggelse. Efter den yderst seriøse, om end anonyme, voice-over i starten, følger også en række billeder, hvor man ser to af hærens luftfartøjer der symbolsk kopulerer [16]. Der tages en satirisk tilgang til hele mentaliteten bag den kolde krig. Et dommedagsapparat affyrer atombomber, hvis fjenden angriber, således burde intet ske – Indtil at den psykotiske Gen. Jack D. Ripper, opdager sin seksuelle skavank og udnytter sin position til at reetablere denne – Heraf undertitlen, ”hvordan jeg lærte at holde op med at bekymre mig og elske bomben”.

Noget andet der også bliver tydeliggjort i ”Dr. Strangelove” er idéen om at der skal systemer til at styre mennesket. Det globale sikkerhedssystem ender med at føre til verdens undergang, pga. én utilregnelighed. Filmen afsluttes med utallige billeder af atomsprængninger [17], den ultimative afslutning på de kopulerende fly i starten. Teksten fra

sangen ”We’ll meet again”^{18}, står i skarp kontrast til billedsiden. Stephen Mamber mener

at dette kunne være et symbol på genfødsel. Hvilket stemmer godt overens, både med

”2001: A Space Odyssey” og ”A Clockwork Orange”, som han selv nævner^{19}. Men der er

også tydelige spor af genfødsel i både ”The Shining” og især ”Full Metal Jacket”, hvor soldaterne gennemgår basistræningen for at blive forvandlet til krigsmaskiner. Hvis der er

14

Buck = Buk (eng.) og Turgid = Svulstig (eng.)

15

Merkin og muff = (eng. slang) kvindelige genitalier

16

Kubrick, Stanley: Dr. Strangelove […], 1964 (0:1:13-0:3:04)

17

Kubrick, Stanley: Dr. Strangelove […], 1964 (1:29:10-1:30:37)

18

Vera Lynn – “We’ll Meet Again” (1939)

19

Mario Falsetto – Perspectives on Stanley Kubrick (s.174)

Side 8

”Stanley Kubrick vs. The Shining” Engelsk A/Mediefag B

Side 8 af 22 tale om en genfødsel i ”Full Metal Jacket” underbygges denne teori yderligere, af det gennemgående motto ”Born To Kill”.

2001: A Space Odyssey (1968)

”Dawn of Man” - En flok menneskeaber opdager en sort monolit. Tilstedeværelsen gør dem klar over hvordan man anvender værktøjer og mere præcist, våben. Kort efter følger et af filmhistoriens mest berømte matchcut. Et nærbillede af en knogle, der flyver igennem luften, bliver til en supertotal af et højteknologisk atomvåben [20] der svæver omkring jordens atmosfære [21]. På denne enkle måde bliver der dannet en kobling og overgang imellem millioner af år, til de avancerede mennesker der nu hersker, ikke bare Jorden, men også rummet omkring den. Der bliver klippet fra den første brug af våben, fra fortidens menneske, til det moderne menneske og hans våben. Dette spring bliver foretaget i en brøkdel af et sekund, og nu danser både kameraet og menneskets opfindelser rundt i rummet, til tonerne af Johan Strauss’ – An Der Schönen Blauen Donau. Det virker således til at det foregår med en vis ynde, mennesket har udviklet sig og det samme har hans værktøj. Det mest udviklede er dog rumskibets computer HAL-9000, der har de samme funktioner som et menneske, men er både bedre og hurtigere. HAL bliver fremstillet med et kamera, et rødt øje. Dette bliver sammen med en monoton, ligegyldig stemme, de eneste elementer vi kan identificere med HAL. Da vi gang på ser HALs øje og derefter handlingerne, bliver der gjort brug af Kuleshov-effekten - Hverken den røde kameralinse eller HALs stemme ændrer sig, men handlingerne der klippes indimellem påvirker alligevel vores opfattelse af maskinens karakter. Således får vi et større indblik i en ikke-eksisterende identitet, end i de apatiske mennesker der ellers befinder sig på rumskibet. Til trods for at HAL blot er et værktøj der skal hjælpe og beskytte, reagerer det ud fra programmeringen – Menneskene bringer missionen i fare.

Som i ”Dr. Strangelove” er det igen et sikkerhedssystem der fejler. Den kreative astronaut Dave Bowman, sejrer over HAL. Med dette kommer et positivt syn på det at være kreativ frem, da det gør at han kan sætte sig ud over systemet. Da han netop er i stand til dette, bliver han ligeledes i stand til at foretage en rejse igennem dimensioner, for til sidst at blive et overmenneske. Dette drager meget på Nietzsches skriverier, især Also Sprach

20

“Nuclear weapons platform” - iflg. kommentar-sporet på DVD-Region 1

21

Kubrick, Stanley: 2001: A Space Odyssey, 1968 (0:18:55-0:19:05)

Side 9

”Stanley Kubrick vs. The Shining” Engelsk A/Mediefag B

Side 9 af 22

Zarathustra [22], tidligere refereret ved åbningsmelodien [23]. Filmen behandler, som ét af utallige temaer, menneskets udvikling fra det nuværende stadie til det næste [24]. Vi bliver gjort opmærksomme på at vores udvikling er hæmmet, da værktøjet er blevet så avanceret at vi ikke længere selv har brug for at udvikle os. Til sidst bliver Dave Bowman til stjernebarnet. Barnet kan også være et symbol på at vi er kommet ud i rummet, men nu er som nyfødte igen. Intet er længere som på jorden og vi må udvikle os selv, for at kunne overkomme de udfordringer vi måtte støde på. Som tidligere er formen igen en vigtig del af indholdet. Det er lange klip, der underbygger både den uendelige tomhed i rummet og det tempo alting bliver foretages i.

A Clockwork Orange (1971)

'I've got a peculiar weakness for criminals and artists; neither takes life as it is.' [25] Stanley Kubricks svaghed, er der givet udtryk for i samtlige af hans film. Fra den kriminelle Johnny Clay i ”The Killing” til Dave Bowman, kunstneren der overvinder supercomputeren og når et nyt stadie. Nu følger kulminationen på denne fascination med filmatiseringen af Anthony Burgess’ roman ”A Clockwork Orange”. Hovedpersonen Alex de Large, strider imod alle normerne i det dystopiske, futuristiske samfund. Han nægter at tilpasse sig systemet og bruger i stedet sin tid på ultraviolence og sin passion for Ludwig Van Beethoven. Sammen med hans tre kammerater hærger de samfundet indtil han bliver fanget og forsøgt reformeret. De går alle klædt i teatralske dragter, Alex selv synger ”Singin’ In The Rain” og danser rundt, imens de bryder ind hos en uventende forfatter og hans kone, som både tæves og voldtages [26]. På én gang er Alex både kunstner og kriminel, i et samfund hvor alt ellers er under kontrol – Den ultimative rebel, stjernen i sit eget show.

Med en ironisk distance filmes disse yderst voldsomme scener, imens tonerne fra klassisk musik præger lydsporet.

Da Alex bliver fanget, bliver han udsat for Ludovico-behandlingen, der skal gøre ham ude af stand til at handle som før. Ved at vise ham en lang række voldelige og ubehagelige billeder, vil staten fremkalde en naturlig kvalmeeffekt hos ham fremover. De nægter ham den frie vilje, til selv at træffe et valg om at agere korrekt. Den psykiske terror staten

22

Vincent LoBrutto – Stanley Kubrick (s. 308)

23

Richard Strauss – “Also Sprach Zarathustra” (1896)

24

http://www.visual-memory.co.uk/amk/doc/0013.html (15/12/2008)

25

Citat, Stanley Kubrick

26

Kubrick, Stanley: A Clockwork Orange, 1972 (0:09:02-0:12:55)

Side 10

”Stanley Kubrick vs. The Shining” Engelsk A/Mediefag B

Side 10 af 22 udøver på ham, virker chokerende, til trods for de grove ting vi har set Alex gøre. Stephen Mamber, diskuterer hvorledes, at forfatteren der tidligere blev overfaldet, selv skriver en bog i Anthony Burgess’ roman. Den viser sig at have samme titel og budskab, som

Anthony Burgess’ bog. Der er altså tale om en book-within-book, som Mamber mener tvinger en til at opdage at der er en forfatterstemme der slører historien. Dette siger han så er gået helt tabt i filmen, selvom Kubrick skaber sine egne virkemidler til at distancere handlingen [27]. Dog er denne selvrefleksivitet ikke helt forsvundet, da filmen på mange måder virker som Ludovico-behandlingen, med Alex voice-over som turguide. Vi bliver udsat, allerede fra starten, for ultraviolence og den samme slags billeder, som Alex ser under behandlingen.

Det der ellers skaber følelsesmæssig distancering beskriver Mario Falsetto som værende, netop de mange roller Alex påtager sig [28]. Det at han spiller sine roller så dramatisk, skaber en tvivl omkring hans personlighed og autenticiteten af hans handlinger. I Kubricks film her op, til har han ligeledes hæmmet identifikationsniveauet generelt, for at skabe et karakterstudie, hvor man ikke behøver empati. Alex bliver langsomt et offer for behandlingen, da han nu ikke kan gøre noget i det voldelige samfund der er omkring ham.

Efter et mislykket selvmord, siger han ”I was cured alright” til stærkt seksuelle billeder [29].

Det kommer således til syne at den fri vilje, ifølge Kubrick hører med til det at være menneske, på både godt og ondt. Mennesket vil i sig selv altid have en evne til forandring, dette kan ikke påtvinges af en udestående force Dette udtrykkes tidligere i filmen, af

fængselspræsten: ”When a man cannot choose, he ceases to be a man”^{30}.

Bogen-i-bogen, indeholder ligeledes følgende passage: ”The attempt to impose upon man, a creature of growth and sweetness… Laws and conditions appropriate to mechanical

creation”^{31}. Definitionen stemmer således overens med den filmiske fremstilling af Alex

som bliver lavet til en organisk skabning, der handler ud fra ren mekanik. Ved at fjerne den fri vilje, befrier man ikke, men begrænser personen. I filmen behandles også, som i ”Lolita” forskellen på den subjektive og objektive opfattelse af verden. Dette kommer især til syne inden Ludovico-behandlingen, hvor Alex, som tidligere benævnt, er stjernen der

27

Mario Falsetto – Perspectives on Stanley Kubrick (s. 172-173)

28

Mario Falsetto – Stanley Kubrick: A Narrative and Stylistic Analysis (s.157)

29

Kubrick, Stanley: A Clockwork Orange, 1972 (2:08:17-2:08:33)

30

Kubrick, Stanley: A Clockwork Orange, 1972 (0:58:21)

31

Mario Falsetto – Perspectives on Stanley Kubrick (s. 172)

Side 11

”Stanley Kubrick vs. The Shining” Engelsk A/Mediefag B

Side 11 af 22 filmes med en kølig, ironisk distance. Men så snart at han kommer inden for fængslets rammer, fjerner kameraet sig mere end tidligere, hvor der var mange personlige nærbilleder - Nu bliver det hele nærmest overvåget af staten. Alex er derfor ydmyg i fængslet og direkte ynkelig når han kommer ud i samfundet igen, helbredt.

                                                             32
”It is no measure of health to be well adjusted to a profoundly sick society”

Barry Lyndon (1975)

Stanley Kubrick havde efter en livslang fascination af Napoleon Bonaparte, tænkt sig at det skulle være hans næste projekt efter ”A Clockwork Orange”. Men til trods for et færdigt manuskript, fik hans økonomiske bagmænd andre tanker og bakkede ud af projektet [33].

Kubricks fascination bundede i at han følte en vis identifikation med Napoleon. En mand af stort intellekt, der forsøger at forme verden efter sig hoved, men måtte finde det umuligt.

Et ønske Kubrick selv havde og forsøgte realiseret igennem sine film [34], der som oftest tager kampen mellem mennesket og universet op som tema. ”Barry Lyndon” blev et projekt om en mand uden nogen karakter. En simpel opportunist der prøver at underlægge et univers, der konstant holder ham på afstand fra alle hans mål. Igen skrider Kubrick til værks med en metode hvor formen bliver en del af indholdet. Alt strider derfor pr.

automatik imod Barry Lyndons ønsker. Baggrunden er næsten så meget i fokus, at personerne overses. De virker yderst overfladiske i deres sammenspil og uden personligheder. Hele filmen parodierer således kunsten fra 1700-tallet, hvor den udspiller sig - Det er pompøst og uden sjæl, karaktererne er reduceret til rekvisitter i et maleri. Selv fortælleren ved at Barry Lyndon ikke har noget håb forude. Så konstant bliver det næste skridt på hans vej afgjort af tilfældigheder, som oftest går imod hvad han havde håbet. Til sidst afslutter Barry sin kamp, på samme måde som Johnny Clay – Alt er blevet taget fra ham, han er nedbrudt. For første gang i filmen har han fået en overhånd, da modstanderes pistol i en duel, slår fejl. Barry vælger dog, i stedet for at skyde personen, at rette sin pistol imod jorden og affyre den - For blot selv at blive skudt i øjeblikket efter [35]. Fra første

32

Citat, Jiddu Krishnamurti (indisk filosof )

33

Stanley Kubrick: Film, and the Uses of History (s.44)

34

Stanley Kubrick: Film, and the Uses of History (s.187)

35

Kubrick, Stanley: Barry Lyndon, 1975 (2:39:01-2:43:55)

Side 12

”Stanley Kubrick vs. The Shining” Engelsk A/Mediefag B

Side 12 af 22 billede, hvor man fra voice-overen hører, at det er hans far der bliver dræbt i en duel [36], er Barrys liv fastlagt. Der hersker en kosmisk determinisme der ikke vil lade ham slippe.

Opsummering

Indtil videre er jeg igennem min kronologiske gennemgang og diskussion af Stanley Kubricks film og temaer, kommet frem til nogle gennemgående træk, der kan være med til at beskrive ham som auteur. Noget det kendetegner alle hans film, er at de behandler den menneskelige situation. Det hele drejer sig nemlig om mennesket i hans film – Hvordan vi reagerer på forandringer der indføres fra et udestående system, hvor vi er på vej hen, samt hvilke elementer der påvirker vores fremgang, tilbagegang eller stilstand. Der er en erkendelse af menneskets mørke side og en kritik af den tilsyneladende manglende evne, til at handle udenfor nogle fastlagte rammer – Dem der prøver at skille sig ud, være det som tidligere diskuteret kunstnere eller kriminelle. De udstilles som værende svaret på at sejre i

denne verden, da man ikke skal regne med at systemet/verden forandrer sig. Samtidig

arbejder Kubrick, som formalist, bevidst med en selvrefleksivitet, selvbevidsthed og ironi overfor filmens indhold. Det er ikke meningen at det skal opfattes som virkeligheden.

Filmisk tilpasses derfor form og indhold, så de stemmer overens og i sidste ende er uadskillelige. Hvilket er relevant at vide, for at komme frem til en tolkning af hans værker.

Alle filmene er også præget af utallige tolkningsmuligheder, der derfor ikke begrænser de tilgange der kan tages. Videre vil jeg nu beskæftige mig med ”The Shining”, hvor jeg vil analysere hvorledes disse træk træder igennem og hvordan der er ændret på romanen, for at muliggøre det.

Stanley Kubricks ”The Shining” (1980)

Stanley Kubricks ”The Shining” tager udgangspunktet i Stephen Kings roman af samme indebærer alkohol og en dertil tæt forbundet voldelig adfærd over for sin søn. I fællesskab med konen Wendy og sønnen Danny tager han til ”The Overlook Hotel” for at arbejde som opsynsmand vinteren over. I forbindelse med opholdet, vil Jack forsøge at lave sit værk færdigt, da han lider af skriveblokering. Sønnen Danny, har the shining der gør ham i stand til at se ting der er sket i fortiden eller ting der kommer til at ske. Han får derfor forskellige

36

Kubrick, Stanley: Barry Lyndon, 1975 (0:00:53-0:01:24)

Side 13

”Stanley Kubrick vs. The Shining” Engelsk A/Mediefag B

Side 13 af 22 visioner imens de er på hotellet, der i det hele taget kommer til live omkring dem. Jack begynder langsomt at miste besindelsen for til sidst at forsøge at slå sin familie ihjel. Dette mislykkedes dog, da han farer vild i hotellets kæmpe labyrint.

Analyse og fortolkning

Som det tidligere er blevet gennemgået har Stanley Kubrick en passion for at tilpasse form og indhold. Derfor virker det naturligt at han vælger at opbygge denne historie med en yderst labyrintisk struktur. Forstås således at man ofte følge nogle handlingsforløb, der så stopper brat – Som var det en blindgyde man fulgte. Dette ses flere gange i løbet af filmen, for så først at blive fulgt op på senere. For det andet er meget af ”The Shining” filmet med Steadicam. Personerne følges bagfra, nærmest klaustrofobisk, af kameraet rundt på hotellets lange, labyrintiske gange. Dette er især tydeligt når Danny cykler rundt og hvert hjørne bliver mødt af et anti-klimaks. Der bliver lagt op til er chok, men imod gyserfilmens traditioner, bliver dette ikke opfyldt. Først da man har vænnet sig til den trivielle cykeltur, drejer cyklen om hjørnet – Vi er her tvunget til at følge den samme uhyggelige tur som Danny. Musikken forudsiger dog at der vil ske en dramatisk hændelse, som forbereder publikum på dette og i samme øjeblik, at lydsiden rammer klimaks, støder vi på de to Grady piger, midt på gangen. Ved jumpcuts nærmer kameraet sig dem, imens der klippes billeder af deres nedslagtede lig ind. Igen gøres der brug af Kuleshov-effekten, pigerne med udtryksløse ansigter, pludseligt bliver ganske uhyggelige at se på.

Vi hører at Jack tidligere har været voldsom overfor Danny, hvilket vil blive ført udi ekstremerne når han, som gentagelse af den tidligere opsynsmands handlinger, forsøger at slå familien ihjel. Filmen postulerer således at nutiden blot er en gengivelse af fortiden, hvilket kommer til syne mange gange. Dannys shining, gør ham i stand til at se hvad der tidligere er sket. Dette gør netop at han kan redde sig selv og Wendy. At Jack ikke kan redde sig selv, skyldes dog ikke at Danny er den eneste der stifter bekendtskab med fortidens rædsler. Jack selv, ser noget forfærdeligt på badeværelset i værelse 237, men da Wendy spørger om der var noget, nægter han det. Han vil ikke erkende det og kan derfor ikke lære af fortidens fejl. Denne scene er blot en i en række, der viser en afvisning af fortiden.

Senere, på endnu et badeværelse, støder han ind i Grady, der ligeledes nægter kendskab til fortiden og siger at han ikke husker at have dræbt sin familie. Udover at nægte dette,

Side 14

”Stanley Kubrick vs. The Shining” Engelsk A/Mediefag B

Side 14 af 22 fortæller han til Jack: ”Du har altid har været opsynsmanden, jeg burde vide det. Jeg har

altid været her”^{37}. Hvorefter han fortæller at Jack skal irettesætte Wendy og Danny, det er

hans pligt. Dette er hotellets måde at overbevise Jack om, at der ikke er nogen vej udenom, det er hans skæbne. Det fortæller os også at Jack og Grady, er én personlighed, der konstant vender tilbage til hotellet, for at gentage det samme forløb gang på gang. Jack tror ikke at han har fri vilje, som det tidligere er vist i ”A Clockwork Orange”, er det ikke sandt. At det netop foregår på et badeværelse er ikke helt tilfældigt. Alle de gange Jack ser, hvad vi tror, er spøgelser, står han foran et spejl. Vigtigt her, bliver det faktum at Stanley Kubrick og hans medforfatter Diane Johnson læste Freuds ”Das Unheimliche” inden påbegyndelsen af manuskriptet [38]. I dette essay behandler Freud spøgelser og lignende, som projektioner af menneskets fortrængninger. De virker bekendte, men alligevel underligt fremmede, pga. en fortrængning [39]. De kan derfor ikke bortforklares med irrationelle løsninger, men skal i stedet søges forklaret ud fra en logisk tilgang. Udover dette, mente Freud også at refleksioner, gentagne handlinger og kopier er et tydeligt tegn på at man forsøger at fortrænge noget. Hvilket kan forklare de mange dobbelte forekomster i løbet af filmen. Jack bruger i filmen sin egen refleksion, i form af Grady, til at benægte at der er noget galt med ham, at han tidligere har været en voldelig far. Hvilket i sidste ende resulterer i en psykose. Til trods for denne negative udvikling, kan Jack dog stadig passe fint ind under Kubricks fascination med kunstnere. Han er forfatter og snakker om at få skrevet, men dette viser sig kun at blive til sætningen ”All work and no play makes Jack a dull boy” – Han lider af skriveblokering, ergo er han dysfunktionel og kun i stand til at følge sin skæbne. Som Barry Lyndon ender han hvor universet ønsker det, indespærret i et fotografi. Her kan det også bemærkes at den sidste frame i ”Barry Lyndon” også fryses, hvilket fortæller det samme som ”The Shining” – De er begge fanget for evig tid. At Jack ender således gør at han går tilbage i udviklingsstadierne, den modsatte retning af Dave Bowman. Til sidst opfører han sig grangiveligt som de voldelige aber, der første gang ser monolitten. Det dyriske har taget fuld kontrol og han kan ikke længere fremstamme ord, kun lyde. Dette stiller derfor filmen op som et tematisk modstykke til ”2001: A Space Odyssey”.

37

Kubrick, Stanley: The Shining, 1980 (1:09:32)

38

Mario Falsetto – Perspectives on Stanley Kubrick (s.290)

39

Geoffrey Cocks - The Wolf at the Door (s. 201)

Side 15

”Stanley Kubrick vs. The Shining” Engelsk A/Mediefag B

Side 15 af 22

Jack indser ikke at han rent faktisk har styrken til at gå imod hotellets ønske, hvilket symboliseres stærkes ved hans død. Han er spærret inde i sin egen labyrint, med en økse i

hånden og tænker ikke over at hugge sig ud – For ham er labyrinten/hotellet den eneste der

har magt over hans liv. Så til sidst, fryses Jack ikke bare fast udenfor, men han bliver også foreviget i et billede inde på hotellet. Det mærkværdige ved dette billede, er at det er dateret den 4. juli, 1921. Dette er både den amerikanske Uafhængighedsdag, men også et år inde i det berygtede spiritusforbud der herskede i USA. Begge de ting, som billedet fortæller os, vil jeg nu gå yderligere i dybden med, for at komme frem til betydningen af denne dato.

Forbudstiden - Lidt over et årti hvor al alkohol er forbudt, en periode der tilsyneladende ville være ulidelig, for en karakter som Jack Torrance. Efter et skænderi med Wendy, besøger han The Gold Room for første gang, men opdager at baren er tom og udtrykker et ønske om at sælge sin sjæl for et glas øl [40]. Et ønske der samtidig ekkoer en anden af gysets klassikere, nemlig Faust, der sælger sin sjæl for ungdom til Satans budbringer Mefisto [41].

Dette er blot en af adskillige gange, hvor klassiske gyserkonventioner tages i brug i løbet af filmen. Kubrick bruger igen intertekstualitet, til at skabe en selvbevidsthed i værket og distancering til filmen som realitet, som det tidligere er diskuteret i gennemgangen af ”The Killing”. Jack Nicholsons rolle er oven i købet en forlængelse af hans offscreen persona, der var kendt for skøre udsving og en fortid i B-gysere, som beskrevet af Richard T.

Jameson: ”Jack Nicholson plays Jack Nicholson playing Jack Torrance playing Jack

Torrance as King of the Mountain. […] Nicholson plays the badman badly brilliantly”^{42}.

Under diskussionen af ”A Clockwork Orange” blev det nævnt at de mange roller Alex de Large spiller, hjælper som distancering til hans person – Dette bliver der igen gjort brug af i ”The Shining” hvor Jack selv spiller flere roller.

Det er heller ikke sidste gang i ”The Shining”, at denne viden om genren ville komme til udtryk. Allerede få sekunder efter at hotellet accepterer hans tilbud, dukker den vampyrlignende bartender Lloyd op og serverer en whisky. Jack nævner her white man’s

40

Kubrick, Stanley: The Shining, 1980 (0:47:44)

41

http://www.visual-memory.co.uk/faq/html/shining/shining.html (16/12/2008)

42

Mario Falsetto – Perspectives on Stanley Kubrick (s. 251)

Side 16

”Stanley Kubrick vs. The Shining” Engelsk A/Mediefag B

Side 16 af 22 burden. Med rod i Rudyard Kiplings digt, blev begrebet brugt til at retfærdiggøre

           43
imperialismen .

Uafhængighedsdagen, kan ses i forlængelse af dette. Det er dagen der fejres, for at repræsentere at Uafhængighedserklæringen blev underskrevet - USA blev et selvstændigt land, fra det engelske herredømme. Geoffrey Cocks, skriver i forbindelse med Freuds teori om, at det uhyggelige ved en gentagen opførsel, er et tegn på en ubevidst konflikt, med

bund i barndommen: ”For Kubrick, this is the story of human history entire, […]”^{44}. Dette

mener jeg kan skabe koblingen imellem familiens bevidsthed og USA’s bevidsthed som nation. Imperialismen, som tidligere benævnt, og USA’s håndtering af fx indianere er begge baseret på blod. Men samtidig bliver handlingerne også bortforklaret med ord som pligt eller byrde. Ord som tidligere er anvendt af Grady, men også af Jack under angrebet på Wendy, der igennem hele filmen er klædt til at ligne en indiansk kvinde. Jack nævner også at han har ”signed a letter of agreement, a contract, in which [Jack has] accepted

               45
that responsiblity” for hotellet. Her kan aftalen ses som uafhængighedserklæringen og

hotellet, naturligvis som landet. Ydermere, er den eneste der bliver slået ihjel i filmen Halloran, som ligeledes er den eneste minoritet. Som det forekommer ud fra Cocks’ citat, bliver det fremstillet som værende hele menneskehistorien der er i fokus. Der er altså tale om tre niveauer; Det intime familiære, det nationale og det globale. Det der går igen, på alle tre niveauer er at folk ikke lærer af deres fejl. Heraf også det ikoniske billede af elevatoren der åbner for en flod af blod - Blodet fra alle de generationer der ligger før nuet.

Man bliver ved at gentage fortidens synder, da man nægter at tage ved lære, hvilket i sidste ende giver os abemennesket Jack, i stedet for endnu et stjernebarn.

Allerede fra starten bliver det slået fast at filmen tager en anden indgangsvinkel til Stephen Kings historie. Derfor vil jeg nu lave en kort næranalyse af filmens første minutter.

Næranalyse 1 (0:00:10-0:04:06)

Første billede er et totalskud fra helikopter, af de åbne vidder som vil komme til at omgive vores hovedpersoner resten af filmen. Blot ud fra den første frame, kan vi se hvor vigtigt afspejlinger bliver igennem filmen. To bjergrygge og en ø, er perfekt reflekteret af en stor

43

http://www.fordham.edu/halsall/mod/Kipling.html (14/12/2008)

44

Geoffrey Cocks - The Wolf at the Door (s. 202)

45

Kubrick, Stanley: The Shining, 1980 (1:20:26)

Side 17

”Stanley Kubrick vs. The Shining” Engelsk A/Mediefag B

Side 17 af 22 sø. Generelt bliver vi udsat, både på billed- og lydsiden, for refleksioner af tidligere handlinger igennem filmen. Hvad end dette tidligere, så er år inden filmen finder sted, som Jack der er en refleksion af de tidligere opsynsmænd, hvis handlinger gentages igen - Eller blot tidligere i filmen, da mange scener gentages, med nye afslutninger. Fx Danny der kører rundt på hotellets gange, eller Jack der besøger baren i The Gold Room. Filmen er også spækket med en overvældende symmetri. Dette gælder filmisk, hvor mange klip er indrammet af symmetriske vægge, eller en symmetrisk opstilling i baggrunden, men genfærdene af tvillingerne ligeledes. På lydsiden høres der en dyster melodi, der består af gentagelser og dybe bump. En rytme der også repeteres flere gange, som når Danny kører på skiftevis gulv og gulvtæppe, eller Jack der kaster en bold imod væggen og slår en økse igennem døren. Ydermere, er det filmet med en vidvinkel-linse, der gør at siderne forbliver på et sted. På denne måde kommer det til at ligne, at øen i midten kommer imod skærmen med voldsom hast, hvilket tvinger kameraet til at foretage en undvigelsesmanøvre.

Symbolsk kan dette overføres til Wendy og Danny, der må vige bort fra hotellet, for ikke at blive fanget af den psykotiske Jack. I næste indstilling ser vi et totalskud af en vej der snor sig igennem en stor skov. Dette skud kan både minde om en labyrint, men især er det et tydeligt tegn på fatalisme. Vejen er utrolig lang, men ingen ende kan tilsyneladende ses og heller ingen mulighed for at dreje af. Jack bliver draget til hotellet, uden mulighed for selv at træffe et valg. I de næste to indstillinger, bevæger kameraet sig langsomt tættere mod den gule Volkswagen. Efter lidt befinder vi os helt ved siden af bilen og det er nu tydeligt at vejstriberne og bilen har samme farve. De hænger sammen og skal samme vej. Samtidig med at bilen fylder skærmen, begynder rulleteksterne, der bevæger sig i samme retning som både bilen, kameraet og vejen. Hotellet trækker tilsyneladende alt imod sig. Det faktum at bilen er gul, viser her, inden filmen rigtigt begynder, at der ikke er tale om en direkte filmatisering af Kings roman, da bilen i bogen er rød. Senere, når Halloran er på vej op til hotellet, er der et billede af en rød, totalsmadret Volkswagen [46], bare for at slå det helt fast. De mange forskellige supertotal-skud fra helikopteren, forstærker følelsen af, at der er nogle større kræfter på spil, som har greb om Jack. På mange måder minder disse første indstillinger om de efterfølgende steadicam-skud, inde fra hotellet. Udenfor fungerer naturen som den dominerende, altafgørende kraft, indenfor bliver det hotellets opgave.

Efter kameraet svæver ud over skoven, stopper den dunkende lyd og nogle animalske,

46

Kubrick, Stanley: The Shining, 1980 (1:14:24)

Side 18

”Stanley Kubrick vs. The Shining” Engelsk A/Mediefag B

Side 18 af 22 måske indianske, skrig begynder. De kunne varsle Jacks nedgang til det dyriske stadie han når i slutningen af filmen og underbygge tolkningen omkring indianernes udryddelse.

Helikopteren svæver nu rundt om hotellet i endnu et totalskud, hvor vi ser hvor isoleret stedet er. Så kommer første titelblad ”The Interview”, og filmstilen bliver nu rigtigt lagt fast. Med steadicam følges Jacks ankommen til hotellet - Han går først forbi det billedearrangement, hvor vi i slutningen ser at han allerede er afbilledet. Døren er dog i starten lukket derind til, da vi endnu ikke vil være i stand til at forstå betydningen af dette billede. Efterfølgende hjælper en receptionist ham med at finde vej, en hjælp han til sidst i labyrinten, må være foruden. Så følges hans videre gang med samme kliniske præcision, som de ture Danny foretager rundt på hotellet. Der panoreres efter Jacks mindste bevægelse, hvilket kunne tyde på en form for voyeurisme, måske er det hotellet der holder øje med Jack. Hvilket naturligvis vil forklare ligheden med billederne fra helikopteren i starten – Hotellet holder konstant øje med ham. Kameraet ledsager ham hen til Ullmans dør, hvor det stopper op udenfor, så billedet indrammes af to vægge. Der skabes allerede her den symmetri, der vil følge resten af filmens opbygning. Jack banker på og bliver bedt om at komme ind, kameraet følger med. Nu danner hele rummet en symmetrisk baggrund.

Som yderlige underbygning af tolkningen omkring at filmen omhandler bl.a. USA’s bevidsthed, kommer at Ullman er klædt i farverne rød, hvid og blå, som også ses på det amerikanske flag der pryder hans skrivebord. Generelt er der også på hele hotellet placeret amerikanske flag, der står i kontrast til det ellers indianske interiør. Billedet afsluttes med en dissolvering til et totalskud af familiens hjemmekvarter, et tegn på at de to beliggenheder langsomt vil smelte sammen. Her klippes til et mediumshot af både Wendy og Danny ved morgenbordet, ligeledes iklædt farverne rød, hvid og blå.

Stephen Kings ”The Shining” (1977)

Perspektiverende analyse og fortolkning

Stephen Kings roman adskiller sig på mange måder fra Stanley Kubricks film, det giver derfor også god mening at forfatteren blev utilfreds med spillefilmens udfald. Bogen behandler Jack Torrance, som en langt mere sympatisk person, end filmen vælger at gøre det. Dette til trods for, at man også får en dybere indsigt i hans baggrund, inden opholdet på hotellet – Dette indebærer at han havde brækket sin søns arm og voldsomt overfaldet en

Side 19

”Stanley Kubrick vs. The Shining” Engelsk A/Mediefag B

Side 19 af 22 uberettiget anklager Danny for at stamme, akkurat som den dreng han overfaldt. Ydermere, hører man at Jack, den tidligere alkoholiker, havde været ude for et trafikuheld med sin ven Al Shockley. En byrde han igennem hele bogen bærer på, da han aldrig har fået en afslutning på hvad der skete – Dog førte denne begivenhed til at han stoppede med at drikke alkohol.

En anden væsentlig forskel fra bogen til filmen er, at Danny holder mere af Jack i bogen end af Wendy, hvilket er komplet modsat i filmen. Dette kan attribueres til flere ting. Det kan også forstås i sammenhængen med indførslen af labyrinten i filmen. Oprindeligt, i bogen, er der tale om dyr, der er klippet af buske. Disse kommer til live foran personerne og interagerer således med forløbet. Dette ville ikke kunne ske i filmen, hvor hotellets mystiske begivenheder ikke har nogen fysisk indvirkning på personerne, udelukkende psykisk. For det andet har labyrinten en stor forbindelse med temaet i filmen da hele historien passer godt på den græske myte om Minotaur, Geoffrey Cocks skriver:

Danny is Theseus slaying the Minotaur, the half-man, half-beast […] That

Theseus was led out of the maze by Ariadne, the king’s daughter whom he married and then abandoned, also links it directly with the Oedipus

complex^{47}

Dannys shining begynder helt fra starten at vise ham forfærdelige ting, der er sket i hotellets fortid. Dette sker uden nogen øjensynlig forbindelse til nutiden, andet end at Jack finder en bog, hvori begivenhederne også er beskrevet. Hotellet er tilsyneladende besat af onde ånder, der egentlig vil besejre Danny for at udnytte hans kræfter. Men da dette ikke vil lykkes, går de efter Jack, der er væsentligt nemmere at overvinde. De udnytter hans svage sind, når det bliver påvirket af alkohol og hans mangel på at skrive noget ordentligt – Bogen lokker hans eventyrsans og giver ham idéen at han kunne skrive om hotellet.

Således ville han kunne reetablere sin status i samfundet. Jacks eget ego bliver en vigtigere faktor, end at beskytte familien. Dette Ved konstante løfter om en bedre status, bliver Jacks rationalitet langsomt nedbrudt.

47

Geoffrey Cocks - The Wolf at the Door (s. 203)

Side 20

”Stanley Kubrick vs. The Shining” Engelsk A/Mediefag B

Side 20 af 22

I hele bogen fremstilles Jack som et offer. Dette være både for hotellets umådelige kræfter, en dårlig barndom og en alkoholafhængighed. Jack bliver ikke til et monster fordi at historien gentager sig, men han bliver langsomt skubbet i fordærv af nogle kræfter større end han selv.

Han lever med meget undertrykt vrede, til både sin voldelige fader og sig selv. Til trods for at Jack har set hvad farens vrede resulterede i, har han selv ageret som ham og brækket Dannys arm og overfaldet en elev. Alt dette tilsyneladende pga. sine barndomstraumer, der ikke vil lade ham slippe. Især ikke når alkohol tilføres – Hvilket han gør for at glemme sit liv, det er en ond cirkel Dette er hotellet klar over, så han bliver tilbudt alkohol. Men i modsætning til Kubricks version, er spøgelser og hjemsøgte hoteller en naturlig del af Kings univers. Derfor lader han også Jack blive synligt påvirket af denne alkohol, der hersker på intet tidspunkt, tvivl om at der er overnaturlige kræfter på spil. Derfor forstærker dette sympatien for bogens Jack Torrance, der er en stakkels sjæl i en uheldig situation. Til sidst bryder han dog fri fra hotellets jerngreb, der har gjort ham til en helt anden person, i et kort øjeblik, for at sige til Danny at han skal løbe langt væk.

But suddenly his daddy was there, looking at him in mortal agony and a sorrow so great that Danny's heart flamed within his chest. The mouth drew down in a quivering bow. "Doc," Jack Torrance said. "Run away. Quick. And

remember how much I love you."^{48}

Bogen ligger langt mere vægt på at Jack, den gode far bliver forvandlet af et alkoholmisbrug. Selve karakterstudiet bliver derfor også et andet end i filmen. Dels bliver det baseret på Jack, som faderfigur, og dels på familien som helhed, hvordan de skal klare sig igennem denne krise. Vi opdager som læsere, hvilken påvirkning stress, isolation og alkohol har en familie der i forvejen er hårdt ramt. Dette sættes på spidsen, ved fra starten at fastlægge nogle rammer i forhold til deres indbyrdes fortid. Både Jack og Wendy er på hver sin vis produkter af en dårlig barndom. En fortid der ser ud til at påvirke familiens nutidige situation og i høj grad deres fremtid. Danny er derfor fanget imellem de intriger der foregår, hvilket styrker tanken om at han skaber en fantasiven. Der er også i Stephen Kings roman spor af en psykoanalytisk tilgang, dog en anden end den Kubrick vælger, hvor det overnaturlige mere eller mindre automatisk forkastes. Men Stephen King arbejder

48

Stephen King – The Shining (s.294)

Side 21

”Stanley Kubrick vs. The Shining” Engelsk A/Mediefag B

Side 21 af 22 i bogen, meget med undertrykt vrede, især forårsaget i barndommen – Dette motiv bringes også op i løbet af filmen, men mest med henblik på menneskehedens barndom, frem for blot et enkelt individs.

Konklusion

Jeg kan ud fra mine betragtninger konkludere at Kubrick som auteur kendetegnes ved primært to ting; Hans tematiske valg, der overordnet omhandler mennesket set i et verdensperspektiv og den situation mennesket befinder sig i – Der stilles spørgsmålstegn til hvordan arten kan udvikle sig, hvis vi forsøger at ændre verden i stedet for os selv. Visuelt er det typisk, at både den narrative struktur, såvel som generelle æstetiske valg afspejler både temaet og historien. Dette gælder også for Stanley Kubricks filmatisering af Stephen Kings bog ”The Shining”. Filmen adskiller sig især ved at stille sig kritisk overfor hvorvidt der egentlig er noget overnaturligt på spil, eller blot tale om den menneskelige fantasi der løber frit, for at skjule tidligere rædsler. Desuden, kan filmen ses som et symbol på menneskets manglende evne til at tage ved lære fra fortiden. Dette stemmer således overens med temaer fremført i Kubricks andre film. Stephen Kings roman derimod, arbejder med alkoholafhængighed og de familiære forhold der påvirkes af dette. Det eneste der derfor går igen i filmen, er grundrammen for fortællingen, som er baseret på Stephen Kings historie. Denne historie påfører Kubrick dog sit eget præg, igennem både de tematiske ændringer og den filmiske stil der underbygger disse.

Side 22

”Stanley Kubrick vs. The Shining” Engelsk A/Mediefag B

Side 22 af 22

Litteraturliste

• Kubrick, Stanley: The Killing, 1956 (Film)

• Kubrick, Stanley: Paths of Glory, 1957 (Film)

• Kubrick, Stanley: Lolita, 1962 (Film)

• Kubrick, Stanley: Dr. Strangelove […], 1964 (Film)

• Kubrick, Stanley: 2001: A Space Odyssey, 1968 (Film)

• Kubrick, Stanley: A Clockwork Orange, 1972 (Film)

• Kubrick, Stanley: Barry Lyndon, 1975 (Film)

• Kubrick, Stanley: The Shining, 1980 (Film)

• Kagan, Norman, The Cinema of Stanley Kubrick, Holt, Rinehart and Winston, 1972

• Falsetto, Mario, Stanley Kubrick: A Narrative and Stylistic Analysis, Praeger, 1994

• Falsetto, Mario, m.fl., Perspectives on Stanley Kubrick, G.K. Hall & Co., 1996

• LoBrutto, Vincent, Stanley Kubrick: A biography, Penguin Group, 1997

• Baxter, John, Stanley Kubrick: A biography, HarperCollinsPublishers, 1998

• Howard, James, Stanley Kubrick Companion, Polestar Wheatons, 1999

• Cocks, Geoffrey, The Wolf at the Door: Stanley Kubrick, History, & the Holocaust Peter Lang Publishing, 2004

• Cocks, Geoffrey, m.fl., Depth of Field: Stanley Kubrick, Film, and the Uses of History, The University of Wisconsin Press, 2006

• Sperb, Jason, The Kubrick Façade: Faces and Voices in the Films of Stanley Kubrick, The Scarecrow Press, 2006

• MacGregor, Donald, http://www.visual-memory.co.uk/amk/doc/0013.html (15/12/2008)
• http://www.fordham.edu/halsall/mod/Kipling.html (14/12/2008)
• http://www.visual-memory.co.uk/faq/html/shining/shining.html (16/12/2008)

• King, Stephen, The Shining (E-bog)