SRP om USA's nuværende og fremtidige internationale rolle

Side 1

Sally Zenia Gjerskov Hylby

1

USA’s rolle i verden nu og i fremtiden – afleveret 17. december 2015

SRP

2015

2014

USA's rolle i verden - nu og i fremtiden

Sally Hylby

Roskilde Katedralsskole

Samfundsfag A – Kristian Helmersen

Engelsk A - Anne Marie Juel

Problem͏formulering

Hvordan afspejler USA’s handlinger og ytringer deres nationalfølelse, nuværende udenrigspolitiske strategi og fremtidige internationale rolle?

Redegør for USA’s selvopfattelse og rolle i verden i dag, herunder hvordan det kommer til udtryk. Her skal du inddrage USA’s ”Decleration of Independence” (1776), bilag 1, og uddraget ”City upon a Hill” fra John Winthrops prædiken ”A Modell og Christian Charity” (1630), bilag 2, med særlig fokus på begrebet ”city upon a hill”.

Med inddragelse af ovenstående laves en retorisk analyse af to selvvalgte taler om USA’s fremtidige udenrigspolitiske kurs. Analysen er med henblik på at afdække USA’s udenrigspolitiske intentioner og med inddragelse af relevant samfundsfaglig IP-teori vurdere hensigten bag retorikken om udenrigspolitikken.

Diskuter og vurder på baggrund af ovenstående USA’s muligheder for at fastholde sin hegemoniske position i det internationale politiske system i fremtiden.

Side 2

Sally Zenia Gjerskov Hylby

2

Abstract

This study investigates how the United States of America’s actions and remarks reflect American patriotism, foreign policy, and prospective role in the international system.

It gives an account of the historical roots of American patriotism and how it is used in present times society.

Subsequently is America’s role, as the unipolar superpower in the world today, described through an analysis of U.S. capabilities, instruments, and determinants, and by using two social science theories: idealism and realism.

Furthermore the study portrays, through a rhetorical analysis, how Mitt Romney and Barrack Obama use patriotism in their rhetoric about foreign policy.

The foreign policies of the two politicians differ in content: Romney focuses on hard power, whereas Obama also includes soft power as an important instrument.

The discussion of future American hegemony shows how the U.S. faces the challenges of the national economy, globalization’s diffusion of power, and American use of soft power.

The study estimates that maintaining hegemony is achievable if the U.S. focuses on technological, economic, and military dominance as well as continues to use soft power.

Side 3

Sally Zenia Gjerskov Hylby

3

Indholdsforte͏gn͏e͏ls͏e

Abstract ͏2

Indledn͏ing͏ ͏4

Redegørelse for USA’s selvopfattelse ͏5

De Forenede Staters historiske rødder og rammer og den exceptionelle stat ͏5

Redegørelse for USA’s rolle i verden ͏7

Amerikanske muligheder ͏7

USA i det realistiske verdenssyn ͏8

USA i det idealistiske verdenssyn ͏9

Barrack Obama retorisk analyse ͏9

Bitzers retoriske situation. ͏9

Appelformsanalyse og stilistik ͏10

Sproglig analyse ͏11

Obamas udenrigspolitiske strategier ͏12

Mitt Romneys retorisk analyse ͏13

Bitzers retoriske situation. ͏13

Appelformsanalyse og stilistik ͏14

Sproglig analyse ͏15

Romneys udenrigspolitiske strategier ͏15

Sammenfatning ͏16

Alternativ verdensorden - diskussion af fortsat amerikansk hegemoni ͏17

Globaliseringen flytter magten væk fra D͏C - ͏og͏ tilbage igen ͏17

Emperial overstretch ͏18

Ønsker amerikanerne overhovet at være hegemon? ͏19

Anti-amerikanisering ͏20

Vurdering af fortsat amerikansk dominans ͏22

Opsummering ͏23

Litteraturliste ͏24

Primære kilder ͏24

Sekundære kilder ͏24

Side 4

Sally Zenia Gjerskov Hylby

4

Indlednin͏g͏

Fundamentet for grundlæggelsen af The United States of America dannede nybyggerne, der rejste over Atlanten tilbage i 1500-tallet og de efterfølgende århundreder. Det var drømmerne og de eventyrlystne mennesker fra Europa, der ønskede friheden til at dyrke deres religion og skabe en ny tilværelse i mulighedernes land, USA. Indvandringen til landet er fortsat i en kontinuerlig strøm, og alene i de seneste år, er der indvandret ca. 1 million om året [1]. Immigranterne danner grundlaget for den amerikanske nationalidentitet, vi kender i dag.

Siden Sovjetunionens fald i 1991, har USA fungeret som supermagt i et unipolært system. Men er amerikanernes rolle i verden udfordret?

I opgaven vil amerikansk selvopfattelse, med fokus på værdier og civilreligion, blive belyst gennem en grundig redegørelse, hvor dokumenterne A City Upon a Hill samt the Declaration of Independence inddrages.

Dernæst vil USA's muligheder skildres gennem en kapabilitets-, determinant-, og instrument analyse. Ud fra den forudsætning, at det er nødvendigt at tolke, for at beskrive den internationale politik [2], forklares USA’s rolle i verden ud fra 2 overordnede udenrigspolitiske grundopfattelser: idealisme og realisme.

Efterfølgende analyseres henholdsvis Barrack Obama og Mitt Romneys retorik og udenrigspolitiske strategier i to taler. Empirien er valgt, da Barrack Obama er amerikansk præsident, og Mitt Romney er den seneste politiker, der som præsidentkandidat, var næsten ligestillet med Obama.

Begge taler holdes på et militærakademi, hvilket gør dem mere sammenlignelige.

Den retoriske analyse tager udgangspunkt i LIoyd Bitzers retoriske situation, med henblik på at skildre politikernes intentioner bag retorikken. Endvidere vil appelformer, stilistik og sproget behandles, for at belyse politikernes appel til den amerikanske selvopfattelse, og hensigten bag dette. I analysen vil der være særlig fokus på de amerikanske udenrigspolitiske skoler: liberal internationalisme og neokonservatisme og begreberne blød- og hård magt.

Med det formål at illustrere USA's fortsatte rolle som hegemon i verden, vil amerikanske udfordringer diskuteres. Her inddrages hegemoniteorien, der blev udformet af historikeren Paul

1

Peter Brøndum & Annegrethe Rasmussen: USA’s udfordringer 2012, s. 21

2

Hans Branner: Global Politik 2012, s. 100

Side 5

Sally Zenia Gjerskov Hylby

5

Kennedy. Essentielt for hegemoniers overlevelse i et liberalt kapitalistisk system er, ifølge teorien,

                                                                   3
deres økonomiske og militære magt, da systemet vil være usikkert og ustabilt uden .

                                                                        4
I kontrast hertil, benyttes elementer fra teoretikeren Joseph Nyes teori om smart power . Joseph

Nye statuerer den bløde magt, som en vigtig magtfaktor i det internationale system. Teorien fremlægger en strategisk forståelse af magtformen, hvor staten beskytter sig selv ved hjælp af hård magt, hvilket gør det muligt at skabe netværk og fælles interesser mellem stater i et plus-

sums-spil^{5}.

Grundlaget for diskussionen er de amerikanske udfordringer, og den fokuserer derfor ikke på andre opstigende stormagter som EU og Kina. Statistisk empiri inddrages i diskussionen.

Med udgangspunkt i diskussionen vurderes amerikanernes mulighed for at fastholde deres plads som hegemon i det internationale samfund i fremtiden, og afslutningsvis samles trådene i et konkluderende afsnit.

Redegørelse for USA’s selvopfattelse

I forståelsen af de Forenede Staters rolle i det internationale samfund, er det afgørende at rette et blik på deres karakteristiske træk på nationalstatsniveau. Det amerikanske folks selvopfattelse, der grundlægges i den tidlige historie, danner nemlig baggrund for den exceptionalisme, der gennemsyrer supermagten USA i dag.

De Forenede Staters historiske rødder og rammer og den exceptionelle stat

USA er et indvandrersamfund, og befolkningens rødder findes spredt over hele verden.

Amerikansk nationalisme centraliseres om de særlige værdimæssige karakteristika for USA som nation og betegnes republik-nationalisme [6]. Herudover er USA en føderation af 50 stater, hvori lovgivning foregår på føderalt og delstatsligt niveau, hvor der er udstrakt selvbestemmelse. USA er derfor fundamentalt en heterogen stat med stor polarisering mellem rig og fattig, diversitet af ideologiske- og religiøse grupperinger og kulturel baggrund [7].

3

Peter Brøndum & Annegrethe Rasmussen: USA’s udfordringer 2012, s. 196-198

4

Jeg har bibe͏h͏old͏t d͏e e͏n͏ge͏lsk͏e͏ be͏gr͏eb͏e͏r, h͏vo͏r d͏er͏ ikk͏e͏ find͏es͏ en͏ o͏m͏fa͏tte͏n͏de͏ n͏ok͏ o͏ve͏rs͏æ͏tte͏lse͏.

5

Joseph N͏ye͏: G͏lob͏a͏l p͏ower shift 2010

http://www.ted.com/talks/joseph_nye_on_global_power_shifts/tran͏scr͏ipt?͏lan͏gu͏ag͏e=͏e͏n#͏t͏-1063764

6

Hans Branner: Global Politik 2012, s. 20

7

Ole Hedegaard Jensen: Samfundsfag B&C, 2008 s.1-2

Side 6

Sally Zenia Gjerskov Hylby

6

Anne-Marie Slaughter formulerede i sin bog: The Idea that is America: Keeping Faith with Our Values in a Dangerous World, hvordan amerikanske værdier har transcenderende kraft for den amerikanske befolkning: “It is the idea of a nation bound together not by territory or religion or ethnicity but by a self-conscious commitment to shared values” [8]. Konsensusværdierne er også kendt som den amerikanske civilreligion [9]. Særligt præsidenten bruger den kvasireligiøse referenceramme og fremstår som garant for den amerikanske civilreligion.

Til referencerammen hører en række stærke symboler, som Stars and Stribes, The Statue of Liberty, Arlington Cemetery, Forfatningen, Ground Zero mfl., hvilket bruges flittigt i en patriotisk symbolik. Herudover er der i det amerikanske samfund konsensus om vigtigheden af at tildele mennesker heltestatus og hylde dem. Medlemmer af militæret, brandmænd, sportsfolk og tidligere præsidenter omtales ofte i en positiv og anerkendende diskurs. Begivenheder, og traditioner er af stor betydning, f.eks. Thanksgiving fejres af 98% af den amerikanske befolkning.

Frem til 1776 var Amerika en engelsk koloni og ved afslutningen på Uafhængighedskrigen blev en vigtig grundsten i den amerikanske nationalidentitet født: Den amerikanske uafhængighedserklæring. Erklæringen accentuerer distancering fra det feudale engelske styre og danner grundlag for opbyggelsen af forfatningen i 1787. Uafhængighedserklæringen består af 30 klagepunkter ved den engelske kolonisering, heriblandt undertrykkelse fra staten: [..] every stage

                   10
of these Opressions [..] . Ved opbyggelsen af det nye land, USA, var det derfor vigtigt at have

individet i centrum, ved at give staten så lidt magt som muligt. Der måtte aldrig være en diktatorlignende leder, og der var endda tale om at indføre flere præsidenter. Derfor har checks and balances [11] mellem magtens tredeling til hensigt at afhjælpe dette.

En anden diskussion var, hvorvidt Amerika skulle bestå af en føderal regering eller bestå af 13 selvstændige stater [12]. I dag er blandt andet Tea-Party-bevægelsen, med reference til uafhængighedskrigen, et eksempel på en skarp kritik af regeringen og den offentlige sektors rolle i samfundet, som de mener er overdrevet. Frihed, lighed og retssikkerhed er helt centrale elementer i USA, da statens rolle med udgangspunkt i liberalismen er at beskytte det enkelte individ fra undertrykkelse af staten, så hver enkelt har mulighed for at realisere sine egne

8

Anne-Marie Slaughter: The Idea that is America: Keeping faith with our values, s. 1-2

9

Peter Brøndum & Annegrethe Rasmussen: USA’s udfordringer 2012, s. 36-37

10

The Decleration of Independence s. 2 l. 20

11

Peter Brøndum & Annegrethe Rasmussen: USA’s udfordringer 2012, s. 42

12

Marc Frey & Todd Davis: The New Book of U.S. Presidents 2013, s. 6

Side 7

Sally Zenia Gjerskov Hylby

7 drømme. Det blev i 1931 nedskrevet af James Truslow [13] som den amerikanske drøm. Drømmen går ud på, at alle er ligeværdige, og har retten til at søge sin egen lykke. Grundtanken har oprindelse i nybyggernes immigration til landet. I 1893 formulerede historikeren Frederick Turner ”The frontier thesis”, der forklarer den udfordring, kolonisterne stod overfor i grænselandet mellem civilisation og vildnis, ved udbredelsen af Amerika. Referencen bruges i dag til at underbygge det initiativ og fremdrift, det amerikanske folk besidder.

Religion har også vundet stort indpas og accept i det amerikanske samfund, på trods af anerkendt religionsfrihed. Tilbage ved kolonisternes immigration til Amerika var ideen blandt nogle af nybyggerne, at der skulle skabes et nyt Israel - Gods own Country. Især kolonisterne i den nordøstlige del af kontinentet ønskede en frigørelse fra den engelske samfundsmodel, som de mente var i forfald. Fremtrædende var den puritanske præst, John Winthrop, der på sin rejse til Amerika i 1630 skrev prædikenen: ”A Modell of Christian Charity”, hvori han beskriver USA som

værende A City upon a Hill.^{14} Begrebet er en reference til biblen, hvor der står skrevet, at en by på

toppen af et bjerg ikke kan skjules [15]. Winthrop hævdede, at USA skulle fungere som religiøst forbillede for andre lande og stå i klar opposition til det klasseopdelte England. Når begrebet bruges i dag, er det en henvisning til den amerikanske exceptionalisme. Denne bruges som forklaringsmodel for det amerikanske samfunds opfattelse af deres land, som værende helt unikt.

Amerikanerne har den kollektive opfattelse, at deres land er uden sidestykke.

Tilbage i 1839 beskrev John O’Sullivan amerikanernes skæbnes betonede pligt til at udbrede nationen ”Manifest Destiny”. Det bruges i dag til at forklare amerikanske værdiers ekspansion i verden. Herudover bruges begrebet i forlængelse af amerikansk exceptionalisme, som legitimering af udenrigspolitiske strategier og brug af instrumenter både på nationalt og internationalt plan [16] Redegørelse for USA’s rolle i verden

Amerikanske muligheder

Med et bruttonationalprodukt på 16.77 billioner $ er USA^{17}, på trods af krisen i 2008, verdens

største nationale økonomi (EU's samlede nationer har dog det største BNP). Kina indtager 2.

13

Library of Congress: The American Dream

http://www.loc.gov/teachers/classroommaterials/lessons/american-dream/students/thedream.html

14

John W͏in͏th͏ro͏p: A͏ C͏ity͏ up͏o͏n͏ a H͏ill 1͏6͏30͏, s. 1, l. 15͏,

15

Biblen, Mathæusevangeliet kap. 5, l. 14

16

Peter Brøndum & Annegrethe Rasmussen: USA’s udfordringer 2012, s. 212

17

Mads Fuglede: USA - nu, her og i fremtiden 2015, 29. september.

Side 8

Sally Zenia Gjerskov Hylby

8 pladsen med et BNP på 9.24 billioner dollars. Endvidere har USA en føderal gæld på 17.000

mia.$^{18}. USA råder over mere end 40% af verdens samlede militære budget, hvorimod 2. pladsen,

Kinas, kun bruger 8.2%. USA’s militære magt bruges som beskyttelse af nationale interesser, national security, men også som en ombyttelig magtressource. 100.000 amerikanske soldater befinder sig i Europa, 21.000 i Korea, og 50.000 soldater i Japan [19], med det erklærede formål at beskytte landene mod aggressive naboer. Gennem deres militære interventioner i andre lande opnår USA en stærk alliancedannelse spredt over hele verden.

Herudover satser USA stærkt på at være teknologiførende, og de stræber efter at opnå flest mulige patenter. Blandt andet gennem deres profitable scholarships, på nogle af verdens bedste universiteter, og velbetalte ingeniørjobs, tiltrækkes teknologiske vidundere fra den internationale scene. Endvidere råder amerikanerne over satellitter, der stiller internet til rådighed for hele verden.

USA er verdens tredje største land på 9.629.091 𝑘𝑚^{2}, med et indbyggertal på 322 mio.
mennesker^{20}. Den geografiske determinant af landet er strategisk god, fordi det er omringet og

beskyttet af 2 verdenshave.

Amerika har gode politiske forudsætninger for at agere hurtigt og effektivt ved internationale konflikter. The Commander in Chief, - Præsidenten, kan gå i krig i 60 dage uden at spørge kongressen, hvilket giver en hurtig reaktionsevne, på internationale anliggender.

USA i det realistiske verdenssyn

Ifølge det realistiske verdenssyn er verdenssamfundet anarkistisk opbygget med et klart magthierarki mellem staterne. Magtstrukturen fastlægges med udgangspunkt i staternes militære, økonomiske og teknologiske magt. Som kapabilitetsananalysen illustrerede, er USA klart overlegne på disse områder, med undtagelse af EU på det økonomiske. Realisterne mener, at magtheirarkiet er bestemmende for POL-strukturen i verden. Ved afslutningen på den kolde krig i 1989, og Sovjetunionens fald i 1991 kollapsede det bipolære system i verden og blev afløst af et unipolært system med USA som hegemon. Realisterne anerkender udelukkende staterne som væsentlige aktører i det internationale samfund, og de mener, at stater handler ud fra egne interesser, der er

18 ibid ͏

19

Mitch Andersen & Jason J. Tomaric: The World Without US 2008

20

Peter Brøndum & Annegrethe Rasmussen: USA’s udfordringer 2012, s. 202

Side 9

Sally Zenia Gjerskov Hylby

9 modsatrettede. Qua staternes evige kamp om at overleve, vil forholdet mellem staterne altid være præget af krige og konflikter, snarere end samarbejde.

USA i det idealistiske verdenssyn

Tages der udgangspunkt i det idealistiske verdenssyn er Amerikas rolle langt mere kompleks.

Magtstrukturen er næsten umulig at afdække, da der findes forskellige former for magt, og forskellige aktører. Internationale institutioner og ikke-statslige aktører fungerer på samme måde som staterne, og kan have ligeså meget magt.

Den bløde magt er aktuel indenfor idealisme, og amerikanske værdier og traditioner praktiseres i en udbredt grad i særligt den vestlige verden. Begrebet dækker over en implicit udbredelse af ideologier, værdier og kultur. I den vestlige verden opleves denne amerikanisering, hvor Levis, Facebook, fastfood mv. er udbredt.

USA’s rolle som supermagt er ikke fastsat, hvilket bl.a. terrorangrebet 9/11 var et klart billede af.

Den ikke statslige aktør, Al-Qaeda, påviste amerikansk svaghed, og sin egen styrke. Fremadrettet mener idealisterne, at disse angreb vil blive afløst af handel og fælles interesser.

Hertil står USA stærkt, da de har dannet alliancer over hele verden, gennem øget interdependens, hvilket er afgørende for en sikring af verdensfreden, ifølge idealisterne.

Så hvad enten man har amerikanske, realistiske eller idealistiske briller på, står en ting klart: USA er en yderst vigtig aktør i det internationale samfund, hvor både landets hårde og bløde magt er uden sidestykke.

Barrack Obama retorisk analyse

Bitzers retoriske situation.

Det overordnede tekst-eksterne problem, exigence, er, hvilken udenrigspolitisk kurs Amerika skal føre, og militærets rolle heri, da det er aktuelt for både militæret og den amerikanske befolkning at have indsigt i. Når Barrack Obama føler trang til at italesætte udfordringer i udenrigspolitikken,

er det fordi, han i lyset af den neokonservative udenrigspolitik, der blev ført efter 9/11, ønsker

tilslutning til en mere differentieret tilgang til strategierne og et svar til de kritikere, der mener, han er svag.

Side 10

Sally Zenia Gjerskov Hylby

10

Den umiddelbare modtager af talen er de nyuddannede på West Point, den amerikanske befolkning og verdenssamfundet. Obama har ikke til hensigt at movere hele sit publikum, men kun sine Mediators of Change, altså de, der kan udføre hans exigence. West Point er akademi for militæreliten, og Obama har derfor en interesse i, at de skal forstå baggrunden for hans militære interventioner i verden, så de udfører aktioner på baggrund af hans ideologi. I sin retorik omkring både militæret og USA som nation, bruges en meget positiv diskurs: ”And we cannot do that without you” [21] og ”what makes us exceptional” [22], for at underbygge tilknytningen til mediators of change.

Med enhver magtfuld position følger en række constraints, altså positive og negative begrænsninger. Obama skal grundlæggende tage højde for sin popularitet som præsident. Selvom han sidder i sin 2. valgperiode, og derfor ikke kan genvælges, skal han være opmærksom på demokraternes popularitet og sit eget eftermæle. Herigennem er det vigtigt at være varsom omkring den amerikanske patriotiske selvopfattelse, som beskrevet tidligere. Han er garant for det samlede Amerika og skal derfor værne om amerikansk civilreligion. Udover den amerikanske befolkning skal der tages højde for omstændighederne og tilhørerne. Han kan altså f.eks. ikke kritisere den militære magt, hvis han vil søge opbakning og tilslutning fra militærakademiet.

Ydermere, skal Obama forsvare sine tidligere udenrigspolitiske valg. Blandt andet er hans etos svækket på det udenrigspolitiske område ift. militærintervention i Syrien, hvor han fremlagde A red line, hvorefter han ikke handlede, da Basher al-Assad overtrådte dette ultimatum og brugte

                              23
kemiske våben mod civilbefolkningen .

Appelformsanalyse og stilistik

Talens overordnede appelform er etos, der appellerer til tilhørerens tillid. Obama vil genoprette tilliden til udenrigspolitikken gennem et stærkt situationsetos. Han ønsker en accept af den førte udenrigspolitik, og en tilslutning til den i fremtiden. Udenrigspolitik er i høj grad placeret hos den udøvende magt, og beslutningstagerens sociale perception er essentiel. Derfor ønsker han tillid fra

21

Barrack Obama: Remarks by th͏e͏ P͏re͏s͏id͏e͏n͏t a͏t t͏h͏e United State͏s͏ Military Acad͏e͏my Comm͏e͏n͏ce͏ment Ceremony,

2014 tid: [40:54]

22 ibid, tid: [33͏:17͏]͏

23

Patrice Taddonio: ”The President Blinked”: Why Obama Changed Course on the ”Red Line” in Syria 2015

http://www.pbs.org/wgbh/frontline/article/the-president-blinked-why-obama-changed-course-on-the-red-

line-in-syria/

Side 11

Sally Zenia Gjerskov Hylby

11 militæret, da han som Commander-in-Chief, skal kunne stole på sit militær. Tillidsbehovet er på den måde gensidigt.

                                                                          24
Han bruger gendrivelse, for at foregribe modargumenter: ” Those who argue otherwise [..]” .

Herudover inddrager han to teorier, anerkender deres lødighed og placerer derefter sig selv mellem disse. Ved at skildre sin refleksive tilgang til en diversitet af teoretiske retninger, udviser han stor indsigt, hvilket styrker hans etos.

Som stilistisk virkemiddel bruger Barrack Obama sponsorship-effekt ved inddragelse af citater og henvisninger til historiske helte som Eisenhower og Kennedy, der har til hensigt at styrke hans etos. Han statuerer sin hovedpointe i en metafor: ”Just because we have the best hammer, does not mean that every problem is a nail” [25]. Billedliggørelsen er patosappellerende.

Rygdækning fremtræder ved referencen til succesoplevelser i udenrigspolitikken: ”Osama Bin

Laden is no more”^{26}. Dog henviser han også til tidspunkter, hvor han har været udfordret, eller

hvor konflikter har været uløselige, hvilket underbygger hans budskab om, at konflikter er komplekse.

Sproglig analyse

Brugen af ord er helt central i Obamas tale. Ved at bruge freedom, democratic, tolerance, free and open economies mv. gennemgående i talen, appellerer til den amerikanske selvforståelse, heriblandt den exceptionalistiske tanke. Dette knyttes til de amerikanske udenrigspolitiske hovedstrømninger, der alle bygger på den patriotiske tanke om USA's exceptionalisme, hvilket han implicit henviser til, ved at omtale USA som den eneste uundværlige nation. Herudover henviser han til begrebet a city upon a hill, når han beskriver, hvordan USA ikke kan forvente andre skal handle, hvis de ikke selv gør det. De er altså nødsaget til at fungere som leder i det internationale system. Endvidere refererer Obama til uafhængighedserklæringen, og afslutningsvis siger han det traditionelle: ”God bless America” [27], hvilket er stærke patosappeller.

Gennem sit udgangspunkt i den patriotiske selvopfattelse, peger han mod et multilateralt samarbejde mellem landene. Han bruger ord som, allies, UN, NATO, together, koalitions, support, partnership, institutions, agreement, partners osv. og forsøger at kreere en positiv diskurs for et

24

Barrack Obama: Remarks by the President at the United States Military Academy Commencement Ceremony,

2014, tid:[5.06]

25 ibid, tid: [14͏.38͏]͏

26 ibid, tid:[4:34͏]

27 ibid, tid: [45.00]

Side 12

Sally Zenia Gjerskov Hylby

12 samarbejdende og differenceret syn på udenrigspolitikken. Med henblik på at anerkende militærets nødvendighed, beskrives det yderst positivt: the awesome power, altså både frygtindgydende og fantastisk. Hensigten med at bruge en positiv diskurs om både militæret og det multilaterale samarbejde, er at skabe en accept af, at militæret ikke altid er den mest hensigtsmæssige løsning, uden at underkende dets værdi i øvrigt.

Obamas udenrigspolitiske strategier

Overordnet anvender Obama elementer fra den liberale internationalisme [28], der er en af de fire grundopfattelser i amerikansk udenrigspolitik i det 21. århundrede. Denne udenrigspolitiske skole har rod i det idealistiske verdensbillede. Han inddrager også andre teorier, hvilket viser, at han har stor indsigt og fører udenrigspolitik på et meget oplyst grundlag. Obamas verdenssyn er optimistisk og idealistisk. Tidsopfattelsen er lineær, og han beskriver, hvordan verden aldrig har været mere sikker for USA. Liberal internationalisme er internationalt orienteret, og Obama afviser blankt amerikansk isolationistisk udenrigspolitik, for hans exigence består ikke i en stillingtagen til amerikansk hegemoni, men hvordan USA skal forvalte sin unipolære placering i det internationale politiske system. Her anerkender han dog også, at truslerne har ændret sig. Ikke kun stater, men også civile aktører, som blandt andet aktivistiske grupperinger i Mellemøsten udgør en markant trussel for USA, hvilket er et idealistisk synspunkt. Han siger hermed, at magt, der før udelukkende lå hos stater, nu er placeret hos civile: ”[..] technology and globalisation has put power once reserved for states in the hands of individuals, raising the capacity of terrorists to

do harm[..]”^{29}.Terrortruslen er, ifølge Obama, en problemstilling, der kræver smart power. Det var

teoretikeren Joseph Nye, der udviklede begrebet, der bygger på den grundopfattelse, at den bløde

magt er ligeså vigtig som hård magt, og at en brug af begge magtformer er ideel.^{30}

Barrack Obama afviser en militær indgriben i alle lande, der kan huse terrorister og peger i stedet

på en multilateral intervention. Tiden efter 9/11, hvor terrortruslen kunne indsnævres og

personificeres til Osama bin Laden i en hule i Tora Bora bjergene er forbi. I opbyggelsesprocessen af politiske koalitioner i Europa og Mellemøsten har Obama oprettet en Counter-Terrorism Partnerships Fund, der skal bruges til at skabe multilateralt samarbejde i bekæmpelsen af terror.

28

Hans Branner: Global Politik 2012, s 22 og Peter Brøndum & Annegrethe Rasmussen: USA’s udfordringer

2012, s. 216

29

Barrack Obama: Remarks by the President at the United States Military Academy Commencement Ceremony,

2014, tid:[7.16]

30

Joseph Nye: Global power shift 2010

Side 13

Sally Zenia Gjerskov Hylby

13

Kollektiv sikkerhed skal skabes gennem institutioner som FN og NATO, og befordring af fred i verden skal ske gennem demokrati. Han mener, at demokrati er et idealistisk mål, men også et spørgsmål om national sikkerhed. Udover demokratiske styreformer, mener Obama, at en øget interpendens vil styrke den kollektive sikkerhed. Han opfordrer til humanitære interventioner i de af Syriens nabolande, der håndterer flygtninge-situationen. Obama skildrer proxy-krigen, men afviser ikke en amerikansk militær intervention, men understreger, at den skal være proportional, retfærdig og effektiv. Han peger på en test for brug af hård magt, der knytter sig til den klassiske realistiske tanke om, at krig skaber nye fjender og skaber en anti-amerikanisering: ”We must not create more enemies than we take off the battlefield” [31]. Altså skal der ikke anvendes hård magt, hvis det avler u proportional modmagt.

Mitt Romneys retorisk analyse

Bitzers retoriske situation.

Det overordnede tekst-eksterne problem er, hvem, der vil føre den mest hensigtsmæssige og sikre udenrigspolitik. Mitt Romneys publikum er de tilstedeværende på militærakademiet, men også den amerikanske befolkning. Mitt Romneys mediators of change er den amerikanske medianvælger, og han har ikke til hensigt at påvirke hverken republikanske eller demokratiske kernevælgere. Fokus for talen er derfor på de tvivlende vælgere, der endnu ikke har besluttet sig for, hvilket parti, de skal støtte første tirsdag, efter første mandag i november. Romney mener, USA har brug for en ny præsident, der vil føre en hårdere udenrigspolitisk kurs end Obama.

Mitt Romneys constraints (begrænsninger) er naturligvis anderledes end præsident Obamas. Han er guvernør i Massachusetts og midt i sin første valgkampførelse til præsidentembedet. Derved kan han være mere offensiv i sin retorik, da han ikke skal forsvare tidligere udenrigspolitiske strategier. Han bruger lange afsnit i sin tale, med fokus på at kritisere Obamas udenrigspolitiske ageren: ”Unfortunately, that is where we find ourselves in the Middle East under President Obama” [32]. Talen afholdes ligesom Obamas tale på et militærakademi, Virginia Military Institute.

Romney skal også tage højde for amerikansk den amerikanske civilreligion. Herudover skal han være loyal overfor republikanernes konservative ideologi. Talen afholdes i oktober 2012, under en

31

Barrack Obama: Remarks by the President at the United States Military Academy Commencement Ceremony,

2014 tid:[24.22]

32

Mitt Romney: Mitt Romney’s remarks at Virginia Military Institute. 2012, tid: [7.30-7.34]

Side 14

Sally Zenia Gjerskov Hylby

14

måned efter et angreb på det amerikanske konsulat i Benghazi i Libyen, på årsdagen for 9/11, hvor

bl.a. ambassadøren blev dræbt. Dette er en positiv constraint for Romney, da han dels kan spille på den følelsesladede begivenhed og dels kan underbygge sin realistiske udenrigspolitiske teori om, at verdensudviklingen er cyklisk og altid vil være præget af krige. Han har en cyklisk

tidsopfattelse, men mener stadig, at verdensfred kan opnås gennem hård magt^{33}.

Appelformsanalyse og stilistik

Helt overordnet appellerer Mitt Romney til etos. Han ønsker at movere publikum til at stemme på ham som præsident, og de skal stole på, at han vil være en stærk leder, der kan videreføre landet i en mere sikker retning. Herigennem kritiserer han Obamas personlige ageren i det internationale samfund, og pointerer hans fejlslåede udenrigspolitik for at styrke sit eget etos. I ethvert repræsentativt demokrati fungerer en stemme som en tillidserklæring. Derfor er et stærkt etos essentielt for Romney. Han beskriver både demokrater og republikanere i en positiv diskurs, for at skabe tillid til, at han kan være præsident for hele nationen, ikke kun republikanerne.

Afslutningsvis henviser han til religion og amerikansk exceptionalisme med det traditionelle: ”God bless the United States of America” [34]. Han beskriver amerikansk exceptionalisme, og henviser til begrebet a city upon a hill: ”But it is America’s duty – and honor – to hold it high enough that all the world can see its light” [35]. Den amerikanske exceptionalisme, med stærke associationer til Gud, er fremtrædende, hvilket er patosappellerende. Han anfægter Barrack Obamas udenrigspolitiske kurs, og bruger blandt andet ordet unfortunately i sin forklaring af Obamas varetagelse af præsidentposten. Han refererer til amerikanske sejre ved gennem hele talen at henvise til nationalhelten general Marshall, der hjalp med at vinde 2. Verdenskrig og ikke mindst vinde

freden ved genopbyggelse af Europa efter krigen. Endvidere bruger han gennem sin tale 9/11, for

at underbygge amerikanernes naturlige frygt for terroristerne, hvilket er patosappellerende.

I sin beskrivelse af angrebet på konsulatet i Benghazi, siger han, at nationen blev angrebet: ”Last month our nation was attacked again” [36]. Han bruger styrkemarkøren again for at understrege, at det ikke var tilfældigt eller enestående, og gennem hele talen bruger han vendingen: common enemy, for at underbygge dette. Herudover beskriver han konsulatet som den amerikanske

33

Peter Brøndum & Annegrethe Rasmussen: USA’s udfordringer 2012, s. 22

34

Mitt Romney: Mitt Romney’s remarks at Virginia Military Institute. 2012, tid: [22:08-22:10]

35 ibid, tid: [21͏:55͏-22:02]

36 ibid, tid: [1:3͏3͏-͏1:35]

Side 15

Sally Zenia Gjerskov Hylby

15 nation. Og selvom konsulater har immunitetsregler og ofte opfattes som hjemlandets egen jord, bliver det i denne sammenhæng brugt af Romney som et direkte angreb på USA's fastland - et retorisk kneb, da det dermed i højere grad bliver et spørgsmål om national sikkerhed og opbakningen til militære interventioner er derved højere.

Som stilistisk virkemiddel bruger Romney mange gentagelser i sin tale. Vendingen: I will bruges 26 gange på under 6 min [37], hvilket skaber rytme og fastholder modtageren ved hans synspunkt. I er samtidig en fortrolig henvendelse, der er tillidsopbyggende og styrkende for etos.

Sproglig analyse

Mitt Romney bruger gennemgående i sin tale ordet dark, i forskellige bøjninger, med henblik på at underbygge sin realistiske teori om, at verden i bund og grund er truende. Romney bruger

kontraster som liberty/tyranny, justice/oppression, hope/despair mv. for at opstille et

modsætningsforhold mellem den frie verden med amerikansk dominans og den undertrykkende verden med terroristernes dominans. Ordene og vendingerne er patos-appellerende, da Romney henvender sig til befolkningens frygt. Det gør han, for at vinde opbakning til det, han mener vil skabe sikkerhed for USA.

Om sine allierede bruger han ofte ordet friends, hvilket er en retorisk metode til at degradere andre staters indflydelse, da allies vil bringe dem på højde med USA. Romney tror på amerikansk dominans og hegemoni gennem hård magt og tillægger derfor hverken internationale organisationer eller koalitioner betydning i sin retorik. Dog taler han for en udbredelse af de amerikanske værdier, demokrati og det frie marked, med henblik på at sikre amerikanske interesser. Romney italesætter endda et folkeligt behov fra de svage stater til, at USA udbreder sine værdier, hvilket kan knyttes til the Manifest Destiny. Han retfærdiggør udbredelsen af USA ved at citere et udtrykt behov fra verdensborgerne til, at USA leder:” As one Syrian woman put it, "We will not forget that you forgot about us."” [38]

Han bruger retorikken, med henblik på at underbygge sine udenrigspolitiske strategier.

Romneys udenrigspolitiske strategier

Overordnet tilhører Mitt Romney den neokonservative udenrigspolitiske skole, der blandt andet

var fremtrædende efter angrebet 9/11. Denne udenrigspolitiske skole er en udbygning af

37 ibid, tid: []

38 ibid, tid: [12͏:00͏-12:06]

Side 16

Sally Zenia Gjerskov Hylby

16 realismen, og den blev grundlagt af den republikanske tænketank PNAC (Project for a New American Century) [39]. Her var det essentielt med en oprustning og forøgelse af forsvarsbudgetterne. Romneys verdenssyn, er yderst pessimistisk og realismeteoretisk. Hans negative diskurs underbygger teorien om en egoistisk og anarkistisk verden.

Han beskriver USA som en generøs og sympatisk supermagt, hvis ret og pligt er at udbrede egen ideologi, hvilket er stærkt neokonservativt. Romney anerkender dog en anden aktør end stater, terrororganisationen Al Qaida, hvilket er en mere idealistisk tankegang. Romney peger på hård magt som det vigtigste redskab til opretholdelse af verdensordnen. Endvidere kritiserer han brugen af blød magt, som Obama særligt er tilhænger af: ”For the sake of peace, we must make clear to Iran through Actions - not just words - that their nuclear pursuit will not be tolerated” [40] Endvidere kritiserer han den defensive neorealistiske tanke om, at en hegemon skal lede implicit gennem bl.a. alliancedannelse: ”not to lead from behind, leaving our destiny at the mercy of events.” [41]. Dette er formodentlig en henvisning til udtrykket leading from behind, der stod i Obama-regeringens strategipapir, som blev lækket til medierne, i den internationale aktion i Libyen i 2011 [42]. Selvom aktionen var yderst vellykket, var sagen pinlig for Obama-administrationen og Romney henviser til den for at svække Obamas’ etos og styrke sit eget.

Sammenfatning

Fordi udenrigspolitik i høj grad er en præsidents prærogativ, da han gennem forfatningen, har mange beføjelser på området [43], kan det videnskabsteoretiske paradigme, konstruktivisme knyttes.

Som modsætningsforholdene i talerne bevidner, er synet på verden i høj grad en social konstruktion. Obama mener, at verden er et fredeligere sted: ”America has rarely been stronger

                          44
relative to the rest of the world”

og Mitt Romney hævder det modsatte: ”[..] the threats we face have grown so much worse” [45]. Der er derfor stor forskel på, hvordan de to politikere opfatter verden. Samtidig er de enige om, hvilke problemstillinger USA står over for, men uenigheden består i, hvordan de skal løses.

39

Carl Pedersen: Den forkerte kig, USA og den nye verdensorden, 2006. S. 117

40 ibid, tid: [13͏:0͏4͏-13:12]

41 ibid, tid: [7:2͏4͏-͏7:29]

42

Peter Brøndum & Annegrethe Rasmussen: USA’s udfordringer 2012, s. 237

43

Marc Frey & Todd Davis: The New Book of U.S. Presidents 2013, s. 12

44

Barrack Obama: Remarks by the President at the United States Military Academy Commencement Ceremony,

2014 tid:[5.06]

45

Mitt Romney: Mitt Romney’s remarks at Virginia Military Institute. 2012, tid: [2:38-2:40]

Side 17

Sally Zenia Gjerskov Hylby

17

Den helt grundlæggende forskel mellem Obama og Romneys udenrigspolitik findes nemlig i deres brug af instrumenter. Romney peger på hård magt som den fremtrædende og essentielle magtform, hvorimod Obama ikke afviser vigtigheden af et stærkt militær, men også mener, at blød magt er essentielt for en god udenrigspolitik. Begge politikere anvender den amerikanske civilreligion som referenceramme, og de appellerer begge særligt til etos.

Alternativ verdensorden - diskussion af fortsat amerikansk hegemoni

Globaliseringen flytter magten væk fra DC - og tilbage igen

Som Obama illustrerer, har truslen og magten ændret sig. En øget magt er i dag placeret hos virksomheder og organisationer. Magten spreder sig, men konsekvenserne spreder sig også.

Tidligere var hård magt brugbart, da man blot kunne bekrige hinanden, og så måtte taberne genopbygge sit land og betale krigserstatning til sejrherrerne. Og det var måske det, der var konklusionen ved de to verdenskrige i det 20. århundrede, der genererede Marshall-planen, der havde til hensigt at opbygge lande, der var blevet nedbrudt af krigen, da det internationalt var mest hensigtsmæssigt [46]. Teoretikeren, Joseph Nye, står bag begrebet soft power, som dækker over en udbredelse af værdier, traditioner mv. Begrebet beskriver evnen til at få andre til at ønske, det man selv vil, uden at tvinge dem til det. Joseph Nye mener ikke, at verden er et nul-sums-spil længere, grundet landes internationale interdependens. Krige vil stille og roligt blive afløst af handel og fælles interesser.

Den nyeste klimaaftale i Paris er et godt eksempel på, at de internationale problematikker er tættere knyttet end nogensinde før. Pludselig deles skæbner blandt fjender. Den øgede globalisering og interdependens gør, at et svineinfluenzaudbrud i Mexico bliver et problem i Charles de Gaulle Airport 24 timer efter, eller Lehman Brothers’ krak fører til en kæmpe økonomisk krise [47]. Teoretikeren Paddy Ashdown beskriver i en TED-talk den vertikale flytning af magt, der er sket som et produkt af globaliseringen [48]. Magten flyttes altså fra Washington, og den samlede ikke-statslige økonomiske magt, der overstiger mange mikro-, småstater, centraliseres i internationale virksomheder og organisationer med en accelererende høj fart, der aldrig er oplevet før i verdenshistorien. Før i tiden, hvor øget kapital, skete ved en fysisk transaktion,

46

Knud Ryg Olsen & Olaf Søndberg: Grundbog til historie - Fra kold krig til globalisering, 2013, s 23-25

47

Paddy Ashdown: The Global Power Shift 2011, [13:20-13.29]

48

Paddy Ashdown: The Global Power Shift 2011, [3.07-3.25]

Side 18

Sally Zenia Gjerskov Hylby

18 opbyggedes en forholdsvis begrænset kapitalkoncentration. Rockerfeller og Vanderbilt er eksempler på familier med store private formuer, men de er imidlertid skabt gennem generationer. I dag kan man opbygge enorme formuer over en kort årrække, som fx den kun 26 årige David Karp, der opfandt og opbyggede foto-websitet, tumblr, hvorefter han solgte sin virksomhed for 7.47 mia. kr. til søgemaskinen Yahoo [49]. Økonomisk magt er altså diffus som aldrig før. Der er talrige eksempler på, at den økonomiske magt hos virksomheder og enkeltpersoner bruges som blød magt. Senest har facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg fulgt i Bill Gates’, stifter af Microsoft, fodspor og erklæret, at han vil bruge store dele af sin milliardformue på velgørenhed i verden [50]. De udøver altså både blød magt i form af salg af produkter til blandt andet Europa, men samtidig blød magt, i form af velgørenhed, til de mindre velstillede befolkningsgrupper i blandt andet Afrika.

Amerika satser på at være teknologiførende, og derfor bliver mange af disse teknologiske opfindelser vækket til live i USA. En undersøgelse viser imidlertid også, at 64% af de kinesiske millionærer, ønsker at immigrere fra Kina -og hovedparten vil til USA [51]. Joseph Nye mener, at den bløde magt fra virksomheder og organisationer, har bragt mange til forhandlingsbordet i DC [52].

Herudover opleves en synlig amerikanisering af amerikanske værdier og traditioner. Blandt andet er indførelsen af Black Friday, Thanksgiving og Halloween måske nok et udtryk for en liberal markedsøkonomi, hvor virksomheder kan se profitpotentiale, men samtidig også en direkte adaption af amerikanske værdier og traditioner, man ikke kan underkende værdien af. Som Joseph Nye beskriver, er blød magt essentielt for en supermagts opretholdelse, da det tiltrækker samarbejdspartnere og styrker samarbejdet mellem stater. Han mener, at en balancering af magtformerne vil kunne opretholde amerikansk dominans, hvilket er i skarp kontrast til hegemoniteorien, der centraliserer hård magt.

Emperial overstretch

Det amerikanske militær er det største i verden, og på trods af en lille nedgang og en kinesisk oprustning på 200% siden 2001, vil USA formentlig have den globale førertrøje med denne kapabilitet et godt stykke ud i fremtiden. Udover at være overlegen på det militære budget, er

49

Chrystia Freeland: The rise of the new global super-rich [6:22-6.32]

50

The giving pledge. http://www.givingpledge.org

51

Paul Høi: Er USA på vej til at tabe titlen som førende stormagt? 2014

http://www.b.dk/globalt/er-usa-paa-vej-til-at-tabe-titlen-som-foerende-storm͏ag͏t

52

Joseph N͏ye͏: ͏Global power shift 2010 [12:01-12:55]

Side 19

Sally Zenia Gjerskov Hylby

19 amerikanerne teknologiførende på området, og altså både overlegne kvalitativt og kvantitativt. De kan derved udkonkurrere enhver hær, og måske oveni købet enhver alliance. USA-ekspert, Mads Fuglede mener, at med en fastholdelse af den militære magt, vil USA have mulighed for at fastholde sin hegemoniske placering i verden, da det samtidig kan fungere som en ombyttelig

magtressource^{53}. Tages hegemoniteorien i betragtning, der blev udviklet af historikeren Paul

Kennedy, med udgangspunkt i de tidligere hegemoniers ekspansion og fald siden 1500-tallet, forlyder det visse steder, at USA nu er nået til det, Kennedy beskriver som emperial overstretch.

Det beskriver en situation, hvor supermagtens ekspansion har været så omfattende, at økonomien kollapser. Hertil kan der stilles spørgsmålstegn ved, om USA overhovedet kan fungere som hegemon i verden, uden at være økonomisk overlegen. I dag er EU's samlede nationers BNP højere end USA's, og det kinesiske BNP vil formentlig overstige det amerikanske indenfor de næste

20 år. Ifølge hegemoniteorien, er det essentielt for en hegemon at være dominerende både militært og økonomisk. På den anden side, kan den amerikansk økonomi genoprettes. Den primære årsag til amerikansk gæld er politisk. I dag betaler 45% af amerikanerne ingen føderal skat pga. skattefradragsordninger, og valgte man at sætte mindstesatsen til blot 1 %, ville den

amerikanske føderale gæld være nedbragt på blot 15 år^{54}. Gælden er altså ikke uoverkommelig.

Men er amerikanerne villige til at ændre dette økonomiske problem, eller sætter den amerikanske individualisme og frihed en stopper for en løsningsmodel for et kollektivt problem?

Ønsker amerikanerne overhovet at være hegemon?

I diskussionen om Amerikas fortsatte hegemoniske placering i det internationale samfund, taler

man ofte om det, Platon kaldte tymos^{55}: Den amerikanske befolknings vilje til at være førende

supermagt i verden. Exceptionalisme og patriotisme er grundelementer i den amerikanske nationalidentitet, som tidligere beskrevet. Dette kunne være afgørende i en fortsat stræben efter hegemonistatus, og Obama afviser da også blankt amerikansk isolationisme. Spørgsmålet er bare, om amerikanernes tymos er faldende i takt med massive indenrigsproblematikker. Bernie Sanders,

53

Mads Fuglede: USA - nu, hee og i fremtiden 2015

54 ibid

55

Dr Tom Kerns: Plato’s Three Parts of the Soul

http://philosophycourse.info/pla͏t͏o͏s͏it͏e͏/͏3͏s͏c͏h͏a͏r͏t.h͏t͏ml

Side 20

Sally Zenia Gjerskov Hylby

20 demokraternes primærvalgskandidat, der er meget venstreorienteret i USA, kunne være et udtryk for en vilje til at fokusere på USA's nationale problemer, frem for internationale [56].

Udover den nationale tymos, kan man snakke om den europæiske velvilje for Amerika som verdens politibetjent. I 2007 blev der lavet en undersøgelse af 18.000 mennesker i 18 lande, der viste, at kun 29% af de adspurgte mente, at amerikansk indflydelse var overvejende positivt [57].

Samtidig viste en global undersøgelse, foretaget af Gallup, at 700 mio. mennesker ville immigrere fra deres hjemland, og langt hovedparten ville tage til USA [58]. Som Mads Fuglede beskriver: ”Der er ingen, som europæerne, der kan stå med en burger i den ene hånd, og en Coca-Cola i den anden, og fortælle, hvor meget de hader USA” [59]. For der er tydeligvis et modsætningsforhold mellem en frastødende holdning og samtidig fascination overfor USA, og den er svær at definere.

Anti-amerikanisering

En ekstrem forgrening af den internationale, primært mellemøstlige, modstand er anti-amerikaniseringen. Krigen mod terror, der foregår på et yderst krænkende grundlag af både landes og menneskers integritet og suverænitet, skaber modstand mod supermagten, anti-amerikanisering, og den bløde magt er måske i forfald. I 2013 udkom dokumentarfilmen Dirty Wars: The World Is a Battlefield, hvor en journalist rejser til Mellemøsten, i håb om at dokumentere den rigtige krigsførelse mod terror, han mente var skjult for offentligheden. I sin farefulde søgen efter de såkaldte hemmelige fængsler, hvor tortur er en acceptabel metode, møder han en markant anti-amerikanisering, der er opstået grundet den amerikanske indsats i Mellemøsten. Professor Ole Wæver hævder: ”Krigen mod terror startede som en synkende supermagts kamp for at bevare overherredømmet. Men den er blevet til en selvforstærkende

            60
mekanisme[..]” . Man er nødsaget til at spørge sig selv, som Obama gjorde i sin tale, om krigen

mod terror, fjerner flere fjender fra slagmarken end den genererer nye.

Denne anti-amerikanisering er ikke blot et fænomen i Mellemøsten, da der i dag også tales om et stigende antal homegrown-terrorists, altså terrorister, der er opvokset i USA. Den direkte

56

Bernie Sanders: War Should Be the Last Option ; Why I Support the Iran Deal 2015

https://berniesa͏n͏d͏e͏rs͏.co͏m/issues/war-should-be-th͏e-last-option/

57

Finn Madsen: USA og verden 2007, s. 38

58

Paul Høi: Er USA på vej til at tabe titlen som førende stormagt? 2014

http://www.b.dk/globalt/er-usa-paa-vej-til-at-tabe-titlen-som-foerende-storm͏ag͏t

59

Mads Fuglede: USA - nu, her og i fremtiden, 2015

60

Ole Wæver: Krigen mod terror stimulerer terroren, 2007

http://www.information.dk/146236

Side 21

Sally Zenia Gjerskov Hylby

21 terrorismegenerering er ikke det eneste problem for USA ift. krigen mod terror. Skildringen af metoderne i bl.a. Dirty Wars, og de hemmelige fængsler, hvor mulige terrorister tortureres og fratages en hver form for menneskelig legitimitet, har skabt chokbølger i hele verden og genererer anti-amerikanisering. Endvidere er en sag som overvågningen af Tysklands Kansler, Angela Merkel og National Security Agencys øvrige masseovervågning, problematiske for USA. Whistleblower Edward Snowden, der afslørerede NSA i 2013, flygtede først til Hong Kong og senere Rusland, hvor han fik asyl. USA har efterfølgende forsøgt kidnapning af Snowden, og de landende endda et præsidentfly i et forsøg på at bringe ham tilbage til amerikansk jord, -og amerikansk lov.

Verdenssamfundet ser kritisk på amerikansk krigsførelse, blandt andet efter den neokonservative militære magtstrategi, der blev ført i Mellemøsten under Bush Jr. I en undersøgelse fra 2007, med

25.000 adspurgte i 25 lande, herunder Danmark, var langt størstedelen er modstandere af den amerikanske regerings håndteringen af blandt andet Irans atombombe-program, krigen i Irak og de internerede på Guantanamo [61]. Det skader både amerikansk legitimitet og goodwill, hvilket i sidste ende kan skade deres internationale hegemoniplacering.

I skarp kontrast til Joseph Nyes teori om smart power er hegemoniteorien, der grundlæggende centraliserer den hårde magt som magtfaktor. Man bør vel stille spørgsmålstegn ved, om USA ikke var nødsaget til at handle ift. disse problemstillinger, for ikke at virke svage, ligesom i Syrien?

For hvad havde konsekvenserne været, hvis amerikanerne ikke havde handlet på terrorangrebet på World Trade Center? Som Obama beskriver: ” it is America that the world looks to for help”.

9/11 var startskuddet for krigen mod terror, og det var en begivenhed, der rystede verden, ikke

mindst supermagten USA. Begivenheden viste nemlig med al sin tydelighed, hvor svag, selv den stærkeste stat i verden er. På den måde kan krigen mod terror være et forsøg på at genoprette den hegemoniske status, også i verdensbefolknings øjne. De færreste sætter spørgsmålstegn ved, om terror bør bekæmpes, men problematikken går på, hvorvidt USA kan bekæmpe terror, og samtidig værne om deres grundlæggende værdier. Så på den ene side kan krigen mod terror avle anti-amerikanisering, og på den anden side, kan den opretholde amerikansk hegemonisk status.

61

Finn Madsen: USA og verden, 2007, s. 39

Side 22

Sally Zenia Gjerskov Hylby

22

Vurdering af fortsat amerikansk dominans

Ifølge hegemoniteorien kan et liberalt kapitalistisk system kun opretholdes ved hjælp af hård magt. USA skal derfor fortsat have fokus på den militære magt. Endvidere er USA’s udfordring i stor udstrækning i forhold til den økonomiske magt, at andre lande oplever stor økonomisk fremgang, eller (som EU) har en stor økonomi i forvejen. Hertil kommer, at det formentlig kræver en forbedring af den nationale gæld, fortsat at kunne have en hegemonisk placering i verden.

Problematikken er opnåelig for USA, og deres vækstrate er stigende. Den Amerikanske

Centralbank, har netop, d 16. december 2015, hævet renten, og dermed til en vis grad erklæret krisen for overstået. En forudsætning for fortsat amerikansk hegemoni er, at befolkningen bakker op om den linje, og accepterer ofrene, der må gives. Den forbedrede økonomi, kan resultere i en større velvilje til at være supermagt fra befolkningens side.

I kontrast hertil mener Joseph Nye, at det, der skal til for at USA fortsat kan være supermagt i verdenssamfundet, er evnen til at balancere mellem hård og blød magt i en smart-power strategi.

Den bløde magt, hvad enten den kommer fra ikke-statslige eller statslige aktører, vil styrke amerikansk status i verden. Joseph Nye mener, at det helt essentielle punkt for hegemoniets overlevelse er, ikke at være for arrogant til at anerkende værdien af blød magt. USA har altså fortsat brug for fokus på den bløde magt, hvis de vil forblive hegemoniske. Blandt andet deres monopol på internettet et eksempel på en komparativ fordel, der skaber velvilje til amerikansk dominans i verden. Herudover, er det fortsat amerikansk cola, teknologi og superstjerner, verden beundrer og tilstræber. Hvis USA derudover formår at nedbringe anti-amerikanismen, blandt andet gennem uselviske handlinger, baseret på stærke værdier, vil de stå stærkere i det internationale samfund. Endvidere vil den bløde magt tiltrække internationale studerende, ressourcestærke indvandrere og stærke samarbejdspartnere, hvilket vil være positivt både på det økonomiske og det teknologiske plan.

USA har gode muligheder for at imødekomme de to teoriers strategier. Jeg tror dog ikke, at der kan udledes et svar på, om enten den neokonservative-, med hegemoniteorien, eller den liberale internationalistiske udenrigspolitiske skole, med smart-power teorien vil opretholde amerikansk dominans. Jeg tror heller ikke på, at verden kan indsættes i et realistisk eller idealistisk verdenssyn, men derimod et sted midt i mellem.

Så den overordnede vurdering er, at amerikansk hegemoni ikke er i direkte forfald. Verden ændrer

sig med accelererende fart, og som angrebet 9/11 bevidner, er USA som nation sårbar. Endvidere

Side 23

Sally Zenia Gjerskov Hylby

23 er der ingen tvivl om, at de står stærkt i det internationale samfund, og formentlig vil gøre det langt ud i fremtiden. Den afgørende faktor forudsætning om USA kan opretholde sin hegemoniske status, vil være et reelt samarbejde mellem demokrater og republikanere i Washington. Fordi som de to taler, der blev skildret i analysen, bevidner, er der stor forskel på, hvordan de enkelte magthavere forstår verden. Qua det differencerede syn på udenrigspolitikken og verden, tror jeg, at demokraterne og republikanerne, kan finde en gylden mellemvej mellem det realistiske og idealistiske verdenssyn, og de udenrigspolitiske skoler, hvilket vil opretholde amerikansk dominans

- hvis den amerikanske befolkning stadig ønsker det.

Opsummering

Overordnet har amerikansk udenrigspolitik rod i en udstrakt exceptionalistisk selvopfattelse og nationalfølelse, der stammer helt tilbage til de første nybyggeres ankomst til verdensdelen.

Indvandrersamfundet har lagt grundstenene for en civilreligion, der skaber en referenceramme, som bygger på værdier, heriblandt individuel frihed, retssikkerhed og lighed.

Amerikas rolle i dag er uden sidestykke, både på den bløde og hårde magt. Den udenrigspolitiske skole realisme mener, at stater er de eneste aktører i det internationale system, og at USA's hårde magt er det, der kan opretholde deres dominans. Idealismen derimod, bygger på et mere nuanceret syn på magtfordelingen i verden, hvor organisationer og virksomheder også besidder stor magt. Herudover skildrer idealismen den bløde magt som en vigtig faktor i amerikansk hegemoni.

På samme måde skildrer de to amerikanske politikere Mitt Romney og Barrack Obama to forskellige opfattelser af tilstanden i verden. Den helt grundlæggende forskel mellem Obama og Romneys udenrigspolitik findes i deres brug af instrumenter. Romney peger på hård magt som den fremtrædende og essentielle magtform, hvorimod Obama, ikke afviser vigtigheden af et stærkt militær, men også mener, at blød magt er essentielt for en god udenrigspolitik.

I fremtiden står USA overfor en række problemstillinger. Globaliseringen gør magten diffus, og amerikanerne i en svag økonomisk situation, med en enorm føderal gæld, og store indenrigsproblematikker. Dette kan måske have en indvirkning på den amerikanske befolknings velvilje til, at USA fortsat fungerer som supermagt. I forlængelse af dette har USA problemer ift.

den stigende anti-amerikanisering, krigen mod terror har forstærket. Det vurderes, amerikanerne

Side 24

Sally Zenia Gjerskov Hylby

24 fortsat, vil kunne opretholde deres dominans i verden, hvis magthaverne fortsat holder hinanden i skak. Verden er kompleks, og det bør verdenssynet og udenrigspolitikken afspejle.

Litteratu͏r͏lis͏te͏ ͏

Primære kilder

- Obama, Barrack: Remarks by the President at the United States Military Academy

Commencement Ceremony. US. Military Academy - West Point 2014, 28. maj

Skrift: https://www.whitehouse.gov/the-press-office/2014/05/28/remarks-president-

united-states-military-academy-commencement-ceremony

Video: https://www.youtube.com/watch?v=XxWUG2o-w-k

- Romney, Mitt: Mitt Romney’s remarks at Virginia Military Institute. Virginia Military Institute 2012, 8. oktober.

Skrift: http://foreignpolicy.com/2012/10/08/mitt-romneys-remarks-at-virginia-military-

institute/

Video: https://www.youtube.com/watch?v=-KKYMBG3I74

Sekundære kilder

Bøger

- Biblen: Det NYE Testamente. Det danske Bibelselskab 1974. 1. udgave, 1. oplag

- Borup, Helle: Ud med sproget. Frydenlund 2008, 1. udgave, 2. oplag

- Branner, Hans: Global Politik. Columbus 2012, 2. udgave, 3. oplag

- Brøndum, Peter ; Annegrethe Rasmussen: USA’s udfordringer. Columbus 2012, 1. udgave,

2. oplag

- Madsen, Finn: USA og verden. Forlaget Lee 2007, 1. udgave

- Marc Frey & Todd Davis: The New Book of U.S. Presidents 2013, s. 6

- Olsen, Knud Ryg ; Olaf Søndberg: Grundbog til historie. Fra kold krig til globalisering.

Systime 2013, 1. udgave, 3. oplag.

Side 25

Sally Zenia Gjerskov Hylby

25

- Pedersen, Carl: Den forkerte krig, USA og den nye verdensorden. Aschehoug, 2006, 1.

Udgave, 1 oplag

- Slaughter, Anne-Marie: The idea that is America. Basic Books 2007. 1. udgave, 1. oplag.

Websites

- givingpledge.org.: The Giving Pledge

Lokaliseret 10. dec, 2015 http://www.givingpledge.org

- Høj, Paul. Berlingske.dk (2014, 10. maj.): ER USA på vej til at tabe titlen som førende stormagt?

Lokaliseret 10. dec. 2015 http://www.b.dk/globalt/er-usa-paa-vej-til-at-tabe-titlen-som-

foerende-stormagt

- Kerns, Tom. Philosophycourse.info: Plato’s Three Parts of the Soul

Lokaliseret 12. dec. 2015 http://philosophycourse.info/platosite/3schart.html

- Library of Congress. loc.org: The American Dream.

Lokaliseret 6. dec. http://www.loc.gov/teachers/classroommaterials/lessons/american-
dream/students/thedream.html

Sanders, Bernie. berniesanders.com: War should be the last option: Why I Support the Iran Deal

Lokaliseret 7. dec. https://berniesanders.com/issues/war-should-be-the-last-option/

- Taddonio, Patrice. pbs.org (2015, 25. maj.): The President Blinked: Why Obama Changed Course on the ”Red Line” in Syria

Lokaliseret 12. dec. 2015 http://www.pbs.org/wgbh/frontline/article/the-president-

blinked-why-obama-changed-course-on-the-red-line-in-syria/

- Wæver, Ole. Information.dk (2007, 11. sept.): Krigen mod terror stimulerer terroren.

Lokaliseret 10. dec. 2015 http://www.information.dk/146236

Foredrag og TED-talks

- Ashdown, Paddy. ted.com (2011, dec.): The Global Power shift.

Lokaliseret 24. nov. 2015

http://www.ted.com/talks/paddy_ashdown_the_global_power_shift#t-193988

Side 26

Sally Zenia Gjerskov Hylby

26

- Freeland, Chrystia. ted.com (2013, juni): The rise of the new global super-rich.

Lokaliseret 6. dec. 2015

http://www.ted.com/talks/chrystia_freeland_the_rise_of_the_new_global_super_rich#t-

384971

- Fuglede, Mads: USA - nu, her og i fremtiden. Krogerup Højskole 2015, 29. september.

- Nye, Joseph. Ted.com (2010, juli): Global power shifts

Lokaliseret 7. dec. 2015

http://www.ted.com/talks/joseph_nye_on_global_power_shifts/transcript?language=en#t

-1063764

Dokumentarer

- Andersen, Mitch : Jason J. Tomaric: The World Without US, Breakthrough Entertainment, United States, 2008.

Lydbøger

- Obama, Barrack Hussein; Mod til at håbe: Tanker om generobringen af den amerikanske drøm. 2006. Ereolen

E-bøger

- Jensen, Ole Hedegaard: Samfundsfag B&C. Systime 2008, 1. e-bogsudgave