SRP om The Phantom of the Opera i Engelsk og Musik

Side 1

Side 1 af 23

Indholdsfortegnelse:

Indledning: ........................................................................................................................................... 2 Gotikkens ophav: ................................................................................................................................. 2 Gotiske genretræk: .............................................................................................................................. 3 Det gotiske rum: .................................................................................................................................. 5 Gotikkens psykologi: ............................................................................................................................ 5 Seksualitet i gotik: ................................................................................................................................ 6 Baggrund for The Phantom of the Opera: ........................................................................................... 7 Historien: ............................................................................................................................................. 7 Tekstanalyse af The Phantom of the Opera: ....................................................................................... 7 Musikanalyse af The Phantom of the Opera: ...................................................................................... 9 Akkompagnement ............................................................................................................................... 9 Melodik: ............................................................................................................................................... 9 Harmonik: .......................................................................................................................................... 10 Tekstanalyse af The Music of the Night: ........................................................................................... 10 Musikanalyse af Music of the Night: ................................................................................................. 12 Akkompagnement: ............................................................................................................................ 12 Melodik: ............................................................................................................................................. 12 Harmonik: .......................................................................................................................................... 13 Tekstanalyse af ”All I Ask of You”: ..................................................................................................... 13 Akkompagnement: ............................................................................................................................ 14 Melodik: ............................................................................................................................................. 15 Harmonik: .......................................................................................................................................... 15 Sammenligning af de tre analyserede sange:.................................................................................... 16 Personer ............................................................................................................................................. 17 Musikken: .......................................................................................................................................... 17 Konklusion: ........................................................................................................................................ 22 Litteraturliste: .................................................................................................................................... 23

Side 2

Side 2 af 23

Indledning:

Den gotiske roman finder sted under romantikken i 1700- til 1900-tallet, og blev opfundet hovedsageligt af Horace Walpole, som skrev The Castle of Otranto. Denne udspiller sig i

1200-tallet og er fyldt med overnaturlige hændelser, forbrydelser, genfærd og underjordiske hemmelige gange. Derudover er der forfølgelse af kvindelig uskyld, som senere også er blevet karakteristisk for genren [1]. Udover at have påvirket romaner har The Castle of Otranto også haft indflydelse på noveller, poesi og film indtil den dag i dag. Den gotiske genre bliver også kaldt en førromantisk opfindelse. Mange mener, at den oprindeligt er fra England pga.

den nostalgi, melankoli og længsel efter middelalderen og dens samfundsopbygning, som hersker i genren, og var karakteristisk for det engelske samfund i midten af 1700-tallet frem til slutningen af 1800-tallet [2]. I 1700-tallet beskæftigede man sig meget med det rationelle, realistiske og videnskabelige - altså det virkelige liv var i udvikling (også kaldet oplysningstiden [3]). Netop pga. dette opstod der en stigende interesse for det irrationelle, overnaturlige, fantastiske og okkultismen. Der findes mange store romaner, som er eksempler på gotik. Blandt disse findes Frankenstein af Mary Shelly, Dracula af Bram Stokers, Dr. Jekyll and Mr. Hyde af R. L. Stevenson og The Phantom of the Opera af Gaston Leroux.

Sidstnævnte roman er blevet filmatiseret flere gange og omskrevet til musical, hvorefter den opnåede stor succes, bl.a. pga. de storslåede sange med musik, som blev skabt af forskellige genre (skrevet af Andrew Llord Webber). Men kan den så stadig kaldes gotisk? dette kan det diskuteres, da historien i musicalformat når et betydeligt bredere publikum. Følgende opgave vil belyse kendetegnene ved den gotiske genre, og efterfølgende indeholde en musik- og tekstanalyse af tre af musicalens sange, og på baggrund heraf diskutere, hvorvidt musicalen afspejler den gotiske genre.

Gotikkens ophav:

De gotiske romaner og genren generelt blev ofte fortrængt af oplysningen med dens rationalisme og fornuft i det vestlige samfund. Vigtigheden og prioriteringen af gotik i 1800- tallet blev opfattet som et behov for noget helligt og transcendent i en oplyst og rationaliseret verden, som nægtede eksistensen af overnaturlige kræfter [4]. Derudover er

1

http://www.litteratursiden.dk/artikler/den-gotiske-roman

2

http://www.litteratursiden.dk/artikler/den-gotiske-roman

3

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Oplysningstiden,_engelsk_deisme_og_krit

isk_filosofi/oplysningstiden
4

The Rise of the Gothic Novel. Maggie Kilgour 1995

Side 3

Side 3 af 23 gotik også blevet forbundet med et oprør mod det dengang spirende ideal om enhed og orden, som havde det formål at komme sig over den primitive, barbariske og fantasifulde frihed, som romantismen havde bragt med sig. Gotik blev af samfundet betragtet som en eventyrverden skabt af en fantasi, hvilket var en trussel mod samfundet, da historierne befandt sig udenfor de normer og værdier, som samfundet stod inde for. Det var dengang frygtet, at læserne af fiktion blev forført af en illusionistisk verden, og miste deres greb og interesse for virkeligheden – de falske forventninger, som de vilde scener bød på, fik virkeligheden til at se ensartet og kedelig ud [5]. Man var bange for, at for megen mental stimulation af sanserne ville medføre en bevidstløshed overfor de daglige gøremål, fantasien, dømmekraften og ens moraler. Dette skyldtes de mange beskrevne følelser, som ikke blev handlet nok på (i romanerne). Men efterhånden ser det ud til, at gotik både repræsenterer og straffer fantasiens evne til at forløse ens længsler. [6]

Straffen består i, at ens fantasi og appetit er knyttet tæt sammen, og det at læse i sig selv er en måde, hvorpå man fodrer de sociale længsler, hvilket derfor virker destruktivt - man får en anti-social længsel.

Forfatterne af gotik var ikke altid selv i total kontrol over deres fantasi(er). For de havde åbnet op for nye arealer, som komplicerede livet enormt. De gik fra deres indsigt og viden til fantasier om en verden med fantastiske og forfærdelige hændelser og skabninger.

Gotiske genretræk:

Det karakteristiske for genren knytter sig både til den narrative form og rummet, hvori handlingen udspilles. Der findes store læseoplevelser, og fortællingerne er stærkt præget af følelsesappeller, der spænder fra begær og romantik til gys og uhygge [7]. Det vil sige, at der i handlingen hele tiden opstår forstyrrelser i forholdet mellem godt og ondt. Det onde vil ustoppeligt prøve at terrorisere miljøet og de gode magter. Undertiden i romanerne, kan man ofte være i tvivl om, hvem det egentlig er, der udgør de gode og onde karakterer.

Denne mistanke og tvivl skabes af fortællerens utroværdige virkemidler. Som læser må man derfor være skeptisk, da det er karakteristisk, at fortælleren ofte har en fjern relation til handlingen, og derfor bør fortællerens autenticitet og objektivitet betvivles [8]. Derudover kommer gotik ofte med hentydninger i stedet for beviser på, at en handling har fundet sted.

5

The Rise of the Gothic Novel. Maggie Kilgour 1995

6

The Rise of the Gothic Novel Maggie Killgour 1995 (side 8)

7

http://www.it-c.dk/people/sha/det_gotiske/den_gotiske_genre/udskrift.html

8

http://www.it-c.dk/people/sha/det_gotiske/den_gotiske_genre/udskrift.html

Side 4

Side 4 af 23

Fx vil man ikke se mordet i en gotisk film, men høre om det eller se tegn på det. Udover dette udspiller handlingen sig i en atmosfære fyldt med mysterier og mistanker. Alt det gode i historien er i fare pga. en truende følelse af noget ukendt, som har til hensigt at ødelægge.

Dette truende ukendte aspekt kan ofte være i form af en dunkel og forvirrende profeti: hovedpersonerne i gotik får ofte en foruroligende drøm eller syn, som virker som en ukendt varsel. Overnaturlige og uforklarlige begivenheder finder ofte sted og er som regel en reaktion eller konsekvens af tidligere nævnte tegn og varsler. Nogle af de dramatiske ting, der kan dukke op, kan fx være spøgelser, vampyrer, mennesker med forstyrrede sind eller livløse væsner der går rundt. I nogle tilfælde bliver disse overnaturlige begivenheder til sidst forklaret med en naturlig forklaring, mens de i andre gotiske fortællinger blot bliver betragtet som overnaturlige. Som tidligere nævnt udspilles der store og overspændte emotioner. Karaktererne rammes af vrede, sorg, overraskelse og skræk. Gråd, panik og følelsesladede replikker ses ofte, og karaktererne frygter for total undergang. I gotiske film er lyde som skrig, gråd, råb og uhyggeligt dystert musik et stærkt virkemiddel. Angående patosappellerne får læseren ofte sympati med kvinderne i den gotiske genre. Dette skyldes, at de kvindelige karakterer ofte efterlades ved et uheld eller med vilje uden beskytter; besvimede, skræmte, skrigende og hulkende. En eller flere mandlige karakterer har typisk magten ved sin position som fx konge, vogter eller far. Disse tvinger ofte kvinden til at gøre noget utåleligt. Det kan enten være at begå en forbrydelse eller at gifte sig med en, hun ikke elsker; en som endda kan forekomme at være selve den onde mandlige karakter [9]. Der findes mange symboler i gotik. I film er det specielt udtrykt i, hvordan naturen udarter sig. For eksempel kan regn symbolisere sorg, torden og lyn kan symbolisere et klimaks, hvor alt eskalerer. Gotikforfatteres ordforråd består blandt andet af en konstant brug af passende mørke ord, som er med til at fastholde den følelse, som hører til gotik. ”Spøgelse, magi, varsel, syn, ånder, hemmelig, forfulgt, skæbne, profeti, sorg, håbløshed, skræk, forskrækkelse, vrede, rasende, mørk, skygge, nat og sort” – Disse ord er fra The Castle of Otranto og gør en stor indflydelse på læseren, som uden disse ord ville have en helt anden forståelse af historien [10]. Gotik afviger tit fra en igangsat situation ved hjælp af irrelevante fragmenter af landskabsbeskrivelser, som ikke refererer tilbage til den oprindelige pointe.

9

http://www.virtualsalt.com/gothic.htm

10

http://www.virtualsalt.com/gothic.htm

Side 5

Side 5 af 23

Med gotikkens identitet er det ikke overraskende, at gotik kan virke forvirrende, selvmodsigende, ambivalent og usikker omkring dets egentlige formål.

Det gotiske rum:

Gotikkens omgivelser er stærkt præget af spidsbuestilen, som fra 1100-tallet spirede i Frankrig. Denne arkitektur var præget af dramatiske lys og skyggevirkninger, hvor buerne i vinduerne pegede op mod himmelen, og blev tolket som frygten for dommedagen og den evige fortabelse. Den gotiske arkitektur var derfor med til at fremme den truende, uhyggelige stemning, man søger i den gotiske litteratur. Stedet og rummet er for gotikken genrebærende, da det afspejler både psykologiske, sociale og kulturelle forhold i miljøet, og frembringer derudover alle de følelser og stemninger, der knytter sig til genren: både det uhyggelige og det fantastiske. Derfor er det gotiske sted det perfekte sted at placere en handling, som er mærkværdig og fantastisk. Det mest typiske sted for gotiske handlinger at udspille sig er i et gammelt forladt slot. Ofte gemmer dette slot på en dyb (evt. overnaturlig) hemmelighed eller en tragisk historie (dette er bl.a. tilfældet i The Castle of Otranto). Kirker, klostre og kirkegårde, er også typiske lokaliteter for gotik. Alle disse er ofte forbundet med underjordiske gange, tunneler og kældre, som kan byde på skræk i form af spøgelser, skeletter og andre døde sjæle [11]. Oversat til moderne film kan de også finde sted i gamle huse, hvor usædvanlige kameravinkler og mørke skygger skaber den samme følelse af klaustrofobi og af at være fanget.

Gotikkens psykologi:

En af grundene til, at gotik kan være så fængende, er, at vi bliver stillet overfor vores største frygt; nemlig vores egen død. Vi bliver sat overfor det, vi ikke selv kan kontrollere. Vi identificerer os med hovedpersonerne, og der vil opstå en følelse og længsel efter en løsning på, hvordan vi undgår, at rædselsvisionen bliver til virkelighed. I de gamle historier bliver vi ofte stillet overfor trolde og dæmoner, som er skræmmende og overnaturlige, og vi kan ikke med vores fornuft forklare dem. I dag bliver vi stillet overfor noget mere realistisk som eksempelvis en massemorder, som kan skræmme os på en anden måde, fordi vi ved, at det faktisk kan ske. Men det, der skræmmer os ved misfostre og væsner, vi ved ikke findes, er, at vi ikke kan tale det til fornuft, og vi forstår ikke baggrunden for dets handlinger. Men ingen

11

http://www.virtualsalt.com/gothic.htm

Side 6

Side 6 af 23 af delene har vi mulighed for at påvirke eller kontrollere. Man kan sammenligne det med et mareridt; noget uforklarligt og upåvirkeligt er efter os, og vi får ikke fred, før vi vågner. Men når dette er sagt, kan mange skrive under på, at det er spændende, og vi vælger jo frivilligt at se og læse gotik og uhygge. Grunden til dette er, at vi føler en trang til at udfordre skæbnen, vi tiltrækkes af farlige og nervepirrende oplevelser. Man kan sammenligne det med at være i tivoli. Vi går ikke efter at prøve den stille, ufarlige karrusel for børn, tværtimod, vi går efter et adrenalinkick, hvor vi netop udfordrer skæbnen og ikke mindst os selv. Jo mere frygtindgydende det forekommer at være, des mere drages vi imod det med frydefuld lyst [12]. Men grunden til, at vi i princippet tør, er, at vi i bund og grund godt ved, at det ikke er farligt. Risikoen for, at det går galt, er lille. Vi kan reagere fysisk og følelsesmæssigt, men inderst inde ved vi, at vi er i sikkerhed. Dette er også gældende, når vi ser og læser om uhygge. Vi ved inderst inde, at det ikke rammer os, men vi drages af det farlige og udfordrende [13]. Dvs. den angst, som fremkommer ved at se eller læse uhygge, kommer indefra os selv. Gotikken er blot med til at bringe det frem til vores bevidsthed. Vi bliver bange, når vi går i en mørk skov, og en gren knækker bag os, selvom vi ved, at chancen for at møde en potentiel morder eller vampyr i Danmarks bøgeskov er forholdsvis lille! Vi reagerer fra den indefra kommende angst ved at reagere i den ydre verden. Gotik minder os blot om den angst, som eksisterer indeni os.

Seksualitet i gotik:

I Dracula af Bram Stoker (1897) ser vi et eksempel på, hvordan seksualiteten også spillede sin rolle i gotikken. Vi bliver stillet overfor et symbolsk psykodrama, hvor moral og fornuft kæmper mod den forbudte seksualitet. Det kendte, det fornuftsbetonede og de rationelle naturlove hersker om dagen, mens natten er fyldt med mørkets dæmoniske magter, uhæmmet begær og den farlige lyst [14]. Dette ses også i The Phantom of the Opera, hvilket jeg vil komme ind på senere.

Delkonklusion:

Gotikken opstod ved Horace Walpole, som skrev The Castle of Otranto, som blev moder til genren, der især udspillede sig i 1700- og 1800-tallet. Gotikkens overordnede hensigt var at

12

Gys, splat og Freud, af Ebbe Krogh og Finn Lykke Schmitt side.10

13

Gys, splat og Freud, af Ebbe Krogh og Finn Lykke Schmitt side 10

14

http://www.planetpulp.dk/?p=15087

Side 7

Side 7 af 23 skræmme folk og gøre oprør mod oplysningstiden. Gotikkens fortællinger finder sted på gamle slotte og kirkegårde, og en vis mørke og uvished hersker i fortællingerne.

Baggrund for The Phantom of the Opera:

The Phantom of the Opera er oprindeligt en fransk roman skrevet af Gaston Leroux og udkom i 1911. Han blev født i Paris i 1868, var journalist og skrev derudover mange værker, som ikke opnåede succes. Efter hans fars død levede han af at gamble og begyndte herefter at interessere sig for de mørke og dystre aspekter i livet. Gaston Leroux havde stor passion for teatret, og hans ekstraordinære roman om Frankrigs mest succesfulde operahus har taget magien fra biograferne. Han mestrede at fange atmosfæren, i den senere halvdel af det 19. årh. hvor Frankrig var optaget af det overnaturlige og den spirituelle verden. Han skriver om operahuset fra dengang, han arbejdede der i 1880; om de underjordiske gange og søer, hvor fantomet gemte sig. Bogen solgte meget ringe, men da den blev lavet om til musical (og ændret lidt på [15]), blev stykket så berømt, at fantomet endda i dag er blevet til et udtryk: at man bære facader, og skjuler sig bag en ydre maske [16].

Historien:

Efter at have set musicalen i London og på film er man ikke i tvivl om dens storslåethed. Det er en mørk fortælling, om en fortabt og ensom sjæl, der er betaget og besat af den unge smukke sangerinde Christine, som bliver offer for hans umenneskelige natur. Man kan sige, at besættelsen til tider går begge veje, da Christine også bliver tiltrukket af fantomets mystiske og ukendte person. Den naive Christine bliver (som forklaret tidligere) tiltrukket af det farlige og mørke, men har samtidig også medlidenhed med det ensomme fantom og føler, at hun skylder ham noget tilbage for det, han har givet hende.

Tekstanalyse af The Phantom of the Opera:

Denne sang består af tre stemmer: fantomet, Christine og et kor. Christine er underkastet fantomet, som har magten over hende. Hun er i hans vold og kan ingenting gøre for at beskytte sig selv fra ham, eller hvad han har tænkt sig at gøre. Man oplever sangen fra både Christines og fantomets synsvinkel på en gang og til trods for det, er de totalt enige om, hvad

15

Jeg vil senere komme ind på hvorfor.

16

http://www.thephantomoftheopera.com/background/the-book

Side 8

Side 8 af 23 der sker, og hvordan Christine har det. Dette må være et tegn på, hvordan han har magten over hende, og hvordan hun er betaget af ham.

Man kan se denne sang fra tre vinkler: Enten kan man argumentere for, at hun godt ved, at han er ond, og at hun bør holde sig væk, da hun synger: ”those who have seen your face, draw back in fear” [17]. Samtidigt kan man også påstå, at hun har medlidenhed med ham og tror, at han bare er et stakkels offer. Endelig kan man sige, at hun er totalt hypnotiseret af ham og egentlig er ligeglad med, hvem han er, og hvad han vil gøre ved hende. sidstnævnte er meget sandsynligt (da hun altid har set ham som hendes engel) og kan underbygges af, at hun synger, at hans magt over hende bliver større og større. ”And though you turn from me to glance behind, The Phantom of the Opera is there, Inside your mind”. Dette synger fantomet i andet vers og kan tolkes som; hvis hun en dag indser, hvem han er, og hvad han gør, og hun så vender væk fra ham, vil de altid være en del af hinanden. Dette er også et udtryk for hans besiddelsestrang. Den mest gennemgående og vægtende replik i sangen er,

at fantomet er i Christines hoved/sind. Dette er vigtigt, fordi det også er det, vi ser igennem

hele historien. Hun er hans maske, og gennem hende kan han få de ting gjort, som han altid selv har drømt om at gøre. Hun er hans stjerne, hans engel og hans håb. I sangen bliver han ført frem som en magtfuld og overnaturlig personlighed, som man burde skal holde sig væk fra, som koret også synger: ”be aware.” Vi hører direkte, at de er forenet, og det virker

skrækindgydende, hvordan Christine er bundet, og ikke kan se det farlige i det: ”Your/My
spirit and my/your voice in one combined”. Sangen indeholder mange negativt ladede ord

som strange, power, behind, fear, mask, beware, mystery, labyrinth og blind, som automatisk får os til at frygte det uvisse. Sangen benytter sig af en patosappel og taler meget til vores følelser, dog ikke på en positiv måde. Vi bliver forargede over den måde, hvorpå Christine bliver manipuleret, og vi føler afsky over fantomet pga. hans udnyttelse og magt over Christine. I sangen er der ørerim, hvilket gør teksten meget flydende og glidende, som fx som blind og mind, find og mind, came og name, duet og yet. natten får en besjæling, hvor fantomet hentyder til, hvad natten kan gøre ved ens sind; At Christine bliver blind for, hvem han egentlig er. ”and in this labyrinth, Where night is blind.”

Det gotiske element i teksten kommer til udtryk via den situation, Christine er i, hvor hun er fanget og magtesløs.

17

Bilag noder: The Phantom of the Opera. Takt 54

Side 9

Side 9 af 23

Musikanalyse af The Phantom of the Opera:

Akkompagnement:

The Phantom of the Opera er en blanding mellem den klassiske genre og rockgenren. Via auditiv aflytning kan vi høre, at den instrumentale besætning består af orgel, trommer

(slagtøj), sang (henholdsvis Christine og fantomet), bas, kor, strygere, chembalo [18] og klarinet

(meget svagt). Det er vigtigt at pointere, at noderne ikke er det fulde partitur, men kun sang-og klavernoder. Bassen pumper med ottendedele og ligger en grumset men fyldende mørk bund, som er et varsel om, alt hvad natten kan bringe med sig. Orgelet er skingert og kan af og til lyde som kvindeskrig. Orglet, slagtøjet og bassen er de tre største akkompagnementelementer, fordi de er meget fremtrædende. De kan symbolisere fantomet og Christines forhold, hvor fantomet fylder det hele, mens hun blot er den lille lyse klarinet [19], som næsten ikke kan høres. Jo mere fantomet får Christine til at synge, jo længere væk glider klarinetten, det vil altså sige, at Christine træder ud af sig selv og prøver at være den, han vil have hende til at være. Violinerne skaber store stemningseffekter ved at spille enten legato eller staccato og skiftevis fra dur til mol. Nogle gange følger de melodien, som derfor bliver meget frembrusende. Hele akkompagnementets formål i denne sang er at underbygge melodien.

Melodik:

Christines ambitus ligger på g`et i lille oktav til e`et i tostreget oktav, hvorimod fantomets er et meget lille interval og kan symbolisere ham som person; at han er indskrænket og kender kun til mørket. Her er Christine hans modsætning, da hun er åben, glad og storsindet. De to

             20
første sætninger bliver gentaget med samme melodi, melodien ligger her meget dybt og

understreger det dystre indhold i teksten. Herefter bliver melodien bygget op af en treklang og kommer en oktav højere op. Her bliver melodien en del lysere for at lægge op til det

endnu lysere omkvæd. Omkvædet^{21} starter på grundtonen og går trinvist ned til tonikas

ledetone, som automatisk leder os videre til kvinten (som her er den centrale tone), som går en tone op til den nye tonika; nemlig Gmol. I tredje vers synger Christine en halv tone højere

18

Bilag cd. 1. sang 02:15-02:17 sekunder

19

Bilag cd. 1. sang. 01:34-01:36, 02:37-02:55 og 03:26

20

Takt 10-17

21

Takt 23

Side 10

Side 10 af 23 end hendes tidligere vers. Dette kan symbolisere, at situationen udvikler sig, og at hun virkelig er ved at blive den maske, han vil, hun skal være for ham. I sidste vers starter han på c kvinten til Fmol. Sidst kommer afslutningen, som også er klimakset på sangen, da det er det kraftigste og lyseste sted i melodien, her synger hun et As – paralleltonearten til Fmol.

Melodien slutter på det tostregede e. Normalt vil dominanten føre os tilbage til tonika

(hjemme ude hjemme), men her virker den sidste tone som et skrig. Det kan symbolisere, hvordan Christine pludselig har det indeni, og at hun ikke hører hjemme hos fantomet. Selve melodien er lineær. Sangen kan genkendes uden akkompagnement. Melodien indeholder retningsbestemte bevægelser og spændingsforhold, som skabes ved de tidligere nævnte ledetoner. Skabelsesbevægelserne kan også ses i form af buer og højt eller lavt liggende

toner^{22}.

Harmonik:

The Phantom of the Opera står i fire fjerdedele, spilles allegro og starter i Dmol.

Dette stykke er primært funktionsharmonisk, da de fleste akkorder kan forklares, der opstår mol skalaer [23], dynamisk og fremadstræbende karakter [24] og ledetoneaffinitet [25]. Skiftene mellem tonearterne har ikke noget mønster. Som sagt starter den i Emol, går en kvart op til Gmol, derefter en terts ned til Emol, så en sekund op til Fmol, herefter en terts op tilbage til Gmol og sidst en sekund op til Amol. Det virker meget tilfældigt, hvilke tonearter den springer til, hvilket skaber en vis forvirring, som kan symbolisere fantomets indvirkning på Christine. Hun bliver mere og mere forvirret over, hvem han er, og hvad han vil. Derudover karakteriserer det også fantomet selv, som er psykisk syg, hvilket afspejles i musikken.

Tekstanalyse af The Music of the Night:

Denne sang indeholder mange gotiske elementer, men er samtidigt meget positiv og kan derfor virke ambivalent på vores følelser. Det er fantomets kærlighedssang til Christine, hvor han synger direkte til hende med det formål at forføre hende. Han synger, at hun skal tage afstand til det liv, hun kender med det prangende, skrigende dagslys. Her hentyder han til,

22

Bilag noder. The Phantom of the Opera. Takt 45

23

Eks takt 24

24

Eks Takt 18-22

25

Eks takt 25

Side 11

Side 11 af 23 hvordan han, dengang han var barn, blev behandlet af verdenen, og derfor selv har vendt ryggen til den. I indledningen synger han, hvordan han, lige siden han hørte hende synge første gang, har behøvet hende til at tjene ham [26]. Han har et stærkt behov for at have magt over hende og direkte eje hende, hvilket er tydeligt, når han synger; ”Let your soul take you where you long to be. Only then can you belong to me”. Fantomet har aldrig oplevet kærlighed før og befaler derfor nærmest Christine at underkaste sig ham. Han tror inderst inde ikke på, at hun kan holde af ham, så han bliver nødt til at takle sin forelskelse ved at forføre hende og eje hende på en ufrivillig måde. Han vil have hendes sjæl til at flyve og lette sig, hvilket dækker over, hvad han vil have hende til at gøre for ham i operaen. Derfor prøver han at forføre hende med blandt andet nattens fordele, som kunne være: ”Silently the senses abandon their defenses Helpless to resist the notes I write”. Han ved, hvordan hendes fornuft og fornemmelser forsvinder, hvordan hun ikke længere kan forsvare sig og til sidst, hvilken overnaturlig kraft hans musik har. Vi frygter hele tiden, hvad han vil gøre ved Christine, da vi ikke kender en som ham og ikke kan rationalisere ham helt. Han har sit eget lille kongerige under teatret, hvor han komponerer sit (for det meste meget dystre) musik og har pga. sin ensomhed og sit had svært ved at bruge andet end negativt ladede ord. Ikke engang når han skal lokke og forføre den smukke Christine, som han forguder og er afhængig af, ikke engang der, kan han komme på bedre end: serve, night, darkness, helpless, garish, cold osv. – for det er hans liv, og det er den, han er. Trods hans negative ord, og uhyggelige ydre, er hun naiv nok til at følge med, og der kan her refereres til sangen All I Ask of You, hvor der synges om Christines ”wide eyed fear” (blåøjede frygt). Et andet meget typisk gotisk træk er det, natten står for og fører med sig af begær, forbudte lyster og generelt ting, som skjules for dagslyset. I dette tilfælde er det de ubevidste fantasier og følelser, som fantomet prøver at fremprovokere hos Christine. Det er en meget sanselig sang, da fantomets hensigt er at vække alle celler i Christines krop i håb om, at hun så kan mærke, at dette er godt, magtfuldt og spændende.

26

(Bilag The Mussic of the Night, takt 15-16)

Side 12

Side 12 af 23

Musikanalyse af Music of the Night:

Akkompagnement:

I dette nummer er fantomets stemme forrest i lydbilledet og meget tydelig. Introen består af klarinet, orgel og strygere. Orglet spiller dyster musik med skingre toner. Strygerne er mere blide, men stadig bestande. Klarinetten spiller kun på et tidspunkt i introen [27], men er meget bemærkelsesværdig. Den rammer slet ikke ind i tonearten, men lyder meget skæv og næsten som en blanding mellem en alarm og en udrykning - i hvert fald en advarsel om, at der noget galt. Musikken i sangen ligger som et blødt tæppe under melodien og pynter det hele. Den instrumentale besætning i dette nummer består af orgel, slagtøj, strygere, tværfløjte, harpe, klarinet, obo, horn og sang (kun fantomet). Strygerne er bærende og holder hele sangen sammen. De starter svagt og blødt i første vers ved at skifte akkord på

                                        28
hver halvnode. De laver smukke dynamikforskelle

, hvorefter de lægger op til næste vers.

Her kommer harpe, klarinet og tværfløjte med bløde toner. Specielt hornet og strygerne er med til at gøre det meget storslået i sangens to klimakser [29]. Her lykkes det ham virkelig at forføre med sin smukke, sanselige, flydende og positive musik. I omkvædet følger ingen instrumenter melodien, men har flydetoner, treklangsopgange og skalaløb indtil sidste sætning [30], hvor det næsten går i stå som et tegn på, at det ikke er lutter kærlighed. I andet vers kommer vi tilbage til starttempo, hvor violinerne spiller kromatiske toner, som giver en anderledes skæv fornemmelse, og kan tolkes som hans syge sind, der er i ubalance. Oboen symboliserer natten, som han synger om. Et eksempel på dette findes [31], idet fantomet synger ”darkness”, hvor oboen holder det mørke gis i den lille oktav. I de sidste tre takter går strygerne tilbage til deres bløde akkorder i form af halvnoder, hvor sangen skifter karakter og bryder med den rene klang og durtonearten.

Melodik:

I introen starter melodien forte, mens fantomet synger et dystert og mørkt stykke, hvor melodien gentages. Her får vi at se, hvad fantomet tænker ved at koble teksten og musikken sammen. Melodien og musikken er meget mørk og nærmest skrækindgydende, mens han i

27

Bilag cd. 1. sang. 04:40

28

Takt 23-25

29

Bilag cd. 2. sang 02:40-03:06 og 04:04-04:29

30

Bilag cd. 2. sang 01:50 sekunder inde.

31

Bilag cd. 2. sang 02:34 sekunder inde.

Side 13

Side 13 af 23 teksten synger, at det er sød musik. Dvs., at denne form for musik er alment for fantomet og lyder sødt i hans ører, mens det for os andre lyder uhyggeligt. Efter den dystre intro skifter han til des-dur, hvor musikken bliver meget mere positiv, smuk og klar. Fantomets ambitus ligger mellem a`et i lille oktav og det tostregede a. Dette er et betydeligt større interval (to oktaver) end i The Phantom of The Opera og kan tolkes som en højere grad af frihed, da han udtrykker flere følelser, og at den smukke Christine har haft positiv indvirkning på ham.

Harmonik:

Hele sangen står i des-dur bortset fra introen, som står i Amol. Den kromatik, der finder sted i verset, giver en skæv følelse, gør det grumset og uklart og giver derudover også udtryk for hans sygelige forhold til Christine. Det sidste ord, han synger, er ”night” på et des, og vi forventer her en dur afslutning i tonika, men bliver skuffede, da den skifter til Gb, Ebm, Dm, C og så til sidst Db. Gb`et er konsonantintervaller og lyder klart og rent – man kan her fornemme, at fantomet oprigtigt er glad for Christine og har sænket sine parader for at møde hende, som er i den verden, han ikke kan lide. Herefter bliver klangen mere og mere dissonerende og kan ikke forklares funktionsharmonisk. Det kan derimod blot symbolisere det forvirrede og farlige i fantomets natmusik.

Tekstanalyse af ”All I Ask of You”:

All I Ask of You er Christine og Raouls (Christines barndomsven) kærlighedssang til hinanden.

Typografisk set består sangen af 4 vers af henholdsvis Christine og Raoul og et omkvæd, som de skiftevis synger hver for sig og sammen. Sangens indre komposition starter med, at de deler de længsler og tanker, de har, og til sidst bryder ud i fællessang om deres kærlighed.

Sangen finder sted i musicalen lige efter, at fantomet for første gang virkelig har skræmt Christine ved at slå maskinmesteren i teatret ihjel. Christine fortæller det hele til Raoul, som derefter lover at elske hende og være hendes beskytter og vogter netop mod fantomet. Men hvad, det unge par ikke ved af, er, at fantomet, nu med knust hjerte og vrede imod Raoul, står bag en statue og lytter. Raoul og Christine synger skiftevis og er meget enige om, hvad de føler og forventer af hinanden. Dog handler sangen mere om Christine end om Raoul, da han i de to sidste linjer i hvert vers synger ”you”, mens hun synger ”me”. Modsat teksterne til de forrige to sange vender denne sang væk fra det negative og det mørke og vil frem mod frihed og lys. Deres længsler er gensidige, og de drømmer om store følelser, som bliver skabt

Side 14

Side 14 af 23 og dyrket i lyset og i glæden af at have hinanden. Dette kommer til udtryk i deres valg af ord:

”warm, calm, daylight, guard, guide, love, summer, shelter, light.” Raoul er meget beskyttende overfor Christine, men samtidigt mener han også, at hun er naiv; ”No more talk of darkness forget these wide-eyed fears”. Han kan ikke forholde sig til den mørke verden, hun snakker om, og prøver derfor at skubbe den væk ved at tænke om Christine som en lille pige, der ikke ved bedre. Han bruger forholdsord til at beskrive og forsikre hende om, at han altid vil være hos hende, og navneord til at beskrive, hvad han vil og ikke vil være for hende.

Raoul får opbygget sit etos overfor Christine ved at tale negativt om det onde, hun har oplevet, og han vinder hendes tillid, når han synger præcis det, hun ønsker - hvilket er frihed, en vogter og en, som kan beskytte hende fra det onde. Sangen er opbygget omkring modsætninger; det onde mod det gode, det trygge mod frygten, lyset mod mørket, fri(hed) mod fanget og ensomhed mod kærlighed. Generelt er der ikke meget gotik over denne tekst bortset fra det, de flygter fra, fokus er derimod primært på det positive og lyset.

Akkompagnement:

Sangen står i fire fjerdedele og spilles andante – et roligt, gående tempo. Den står i dur og har derfor en meget ren og positiv klang. Den instrumentale besætning er meget lig de to forrige – altså: Strygere, klarinet, obo, kontrabas, harpe, tværfløjter, slagtøj og sang

(henholdsvis Christine og Raoul). Kontrabassen ligger en dyb, blød bund som en varm støtte.

Derudover lægger den tryk på de vigtige ord i teksten – fx på ”safe” [32] og ”your fears are far

                                             33
behind you”, hvor der bliver lagt tryk på fears og behind . Tværfløjterne nærmest pludrer,

og lyder som dyr, der triller rundt i en skov. Tværfløjterne spiller samtidigt med, hun synger

”freedom”^{34}, hvilket understreger hendes længsel efter frihed og får den til at virke som

indenfor rækkevidde. Christine er ikke længere bundet eller hypnotiseret, men kan frivilligt elske og blive elsket. Violinernes rolle (især i omkvædet) er at følge melodien og lægger op til næste vers.

32

Bilag cd. 3. sang. 01:32

33

Bilag cd. 3. sang. 01:34-01:39

34

Bilag cd. 3. sang. 01:40

Side 15

Side 15 af 23

Melodik:

Christines og Raouls ambitus er næsten lige store i denne sang, hvilket er endnu et symbol på, at de er de rette for hinanden, og at det er ægte kærlighed i modsætning til fantomets ønsker med Christine. Derudover ligger de i samme toneleje, hvorimod Christine sang betydeligt lysere end fantomet i The Phantom of The Opera. Her er den laveste tone, sunget af dem begge, a`et i den lille oktav. Den lyseste hos Christine er det tostregede a, og Raouls er kun en terts under med det enstregede f. Deres stemmer hænger harmonisk og melodisk sammen ved at synge tostemmigt (med terts imellem), gentage hinanden og synge ind over hinanden som en leg. Dette symboliserer enhed og enighed, hvilket står i stor kontrast til The Phantom of the Opera, hvor fantomet beordrer Christine til at synge, og i stedet for at synge ender hun med at skrige [35]. Omkvædet starter på septimen Es, som leder op til den næste tone; nemlig Db (tonika), og bliver dernæst bygget op som en treklang. Den lander på et c, som er ledetone til Db, og skaber dermed også en spænding mod tonika, og omkvædet slutter tilfredsstillende på Db.

Harmonik:

De første fire akkorder stikker meget udenfor resten af nummeret, som står i Des-dur er klar og blød. Disse akkorder giver ingen funktionsharmonisk mening. Det eneste, man kan sige om dem, er, at Dm og c omkredser Db. På den ene side føler vi, at vi er landet på tonika [36], og på den anden side gør vi ikke. Man kan først rigtigt være sikker efter, man har hørt et par takter af det funktionsharmoniske. Akkorderne skaber en forvirring og har ikke noget tonalt centrum. De har lidt retning i det kromatiske fra C, som leder op til Db. Akkorderne spilles som brudte akkorder og langsomt i forhold til tempoet i resten af sangen. De kan analyseres som et symbol på fantomets indvirkning på Christine og hendes forvirrede humør og sind, indtil hun hører Raouls stemme. Karakteristisk for resten af sangen i Des er ledetonerne, de kromatiske sekvenser og dominantaffiniteten, som leder op til tonika. Fx lige før omkvædet [37], hvor den går trinvis ned til des. Pga. kromatik, som er ledende, og As, som er dominanten, opstår længslen efter forløsning, som kommer på des, hvor Raoul synger Es, altså sekunden, som bringer endnu mere længsel mod tonika. Sangen er altså præget af en vis fremdrift og tænken, som også er karakteristisk for deres forhold.

35

Bilag cd. 1. sang 04:00-04:14

36

Bilag All I Ask og You. Takt 5.

37

Bilag All I Ask of You. Takt 34.

Side 16

Side 16 af 23

Sammenligning af de tre analyserede sange:

I The Phantom of The Opera oplever vi Christine skræmt og manipuleret. Teksten giver udtryk for det magtbegær, fantomet har. Han bruger negative ord, og det hele er som et stort mørke. Ikke engang Christine påvirker teksten i en positiv retning. I The Music of the Night er der et anderledes budskab i teksten. Her besidder han stadig magtbegær overfor Christine, men det er en kærlighedssang, hvor han er blevet mindre aggressiv og prøver at overtale hende på en mere kærlig måde. I All I Ask of You er teksten en modsætning til de to første sange. Her vender de væk fra det mørke og fokuserer på det lyse og det gode. Et

eksempel på direkte modsætninger kan være ”let daylight dray your tears^{38} ” imod ”where

night is bilnd [39] ”. Instrumentbesætningen er stort set den samme i alle numre. Trods det varierer det meget, hvordan de bliver brugt. I the Phantom of the Opera er orglet, bassen og slagtøjet meget kraftigt og bestand, hvilket understøtter den aggressive attitude, fantomet har mod omverdenen. I Music of the night er det meget lokkende, mystisk, men stadig smukt, og er et udtryk for, hvordan han prøver at forføre hende på trods af, at han inderst inde godt ved, at hun ikke elsker ham eller kommer til det. Dette afspejles i de pludselige molfraser, hvor sangen næsten går i stå. Både Music of the Night og All I Ask of You har i omkvædet store klimakser, hvor musikken spiller forte, som symboliserer de store følelser, som hersker i den gotiske genre. The Music of the Night og All I Ask of You har meget tilfældes både harmonisk og melodisk – samme toneart og samme form for brud med resten af sangen i form af atonale akkorder i akkompagnementet. Derudover består deres identitet begge i at være kærlighedssange, hvorimod The phantom of the Opera ikke giver så meget mening harmonisk, og er et utryk for nogle andre følelser end kærlighed; nemlig had, forbitrelse, forvirring og magtbegær.

Delkonklusion:

De gotiske elementer går igen i musicalen, både i tekst, harmonik, melodik og akkompagnement. Teksten stopper aldrig med at behandle det gode og det onde, sætte dem op mod hinanden, og man er altid på den ene eller anden side. All I Ask of You stikker meget ud i forhold til de to andre sange, (på trods af dets fælles identitet med The Music of the night), fordi ligeså snart fantomet kommer på banen, indtræffer gotiske elementer.

38

Fra All I Ask of You

39

Fra The Phantom of the Opera

Side 17

Side 17 af 23

Personer:

Christine er den smukke kvinde, som bliver til offer, i øjeblikke også et seksuelt offer, for

selve det onde uhyre/morderen. Hun ender sammen med ham, forladt af omsorgspersoner,

hjælpeløs og forsvarsløs. Uden fantomet ville der ikke være noget gotisk over hende. Som person er hun lys og glad og bliver derfor i kontakt med og offer for det onde, som er et meget typisk gotisk element. Vi er bange for, at der skal ske hende noget, og vi sympatiserer med hende. Fantomet er gotisk og påfører Christine gotik i form af alt det, han gør for og mod hende. Det, at han er gotisk, skyldes hans personlighed, omdømme og status. Hele hans liv har han levet i mørke, han har aldrig oplevet kærlighed, han blev udstillet som djævelen som barn og har aldrig haft omsorgspersoner hos sig. Han er opvokset i den forladte operaundergrund alene, forladt og såret. At børn bliver tortureret er noget af det værste, man overhovedet kan forestille sig, og tanken om hvordan, han er blevet behandlet som barn, får os til at føle ubehag - dette retfærdiggør dog ikke de handlinger fantomet udfører, men er i stedet med til at forklare dem. Det beroliger os, at vi ved noget om ham, hvorfor han er, som han er, men vi kan stadig ikke forstå hans forstyrrede sind. Fantomet har mentale problemer, hvilket er typisk gældende for gotiske fortællinger. Hans jalousi overfor Christine og Raouls forhold vokser, og hans vrede til resten af verden gør ham helt psykotisk.

Hans fysiske tilstand fremprovokerer også gotisk stemning, da hans ansigt er ødelagt og dækket med en maske. I musicalen er der meget få personer, som egentlig har set ham, hvilket derfor giver ham en spøgelsesagtig og overnaturlig identitet. Raoul er derimod prinsen på den hvide hest og hører ikke hjemme i gotik. Han er den beskytter, hvis tilstedeværelse vi normalt kun længes efter i de gotiske fortællinger. Han er fantomets modsætning og modstander, og igen ser vi det onde mod det gode. Kampen herimellem er typisk gotisk, altså at noget ondt og uvist terroriserer harmonien.

Musikken:

The Phantom of the Opera er et klart udtryk for den gotiske genre, hvor man hører skrig, moltonearter, skæve toner, dissonans og kraftigt akkompagnement. Den skifter uden mønstre fra toneart til toneart, skaber forvirring og virker meningsløs. Nummeret skræmmer os, da vi ikke kan kontrollere det, fordi dets hensigt ikke er at imponere os med smuk og behagelig musik, vi kan nyde, men at vise os, hvem fantomet er, og give udtryk for hans sindssyge. Derudover forklarer det en del om fantomets tankegang - hans syn på kvinder,

Side 18

Side 18 af 23 verdenen og følelser. Det hele er en mudret masse for ham, og han kan ikke finde ud af at behandle nogle af tingene rigtigt. Dermed begår han frygtelige forbrydelser og fejltrin, som ødelægger andres ellers gode liv. I The Music of the Night hersker der en helt (og dog) anden stemning, sangen står i dur, og er en kærlighedssang. Få akkorder, dissonerende intervaller og klange giver os dog den ret ubehagelige fornemmelse af fantomets psykotiske tilstand.

Dette nummer, mener jeg, er meget gotisk på trods af durtonearten og kærlighedselementet. Dette skyldes den frygt, som ligger meget tydeligt hos os, når vi ser og hører sangen. Fantomet lokker og prøver at fremstille det som noget godt og idyllisk, men detaljer i teksten og den indimellem dystre musik minder os om, at fantomet ikke er et normalt menneske. Dette medfører, at vi frygter alle hans bagtanker, som vi ved hjælp af musikken kan mærke, er der. All I Ask of You kan vurderes som værende udenfor den gotiske genre, da den består af dur, blide toner og orkestermusik, som fremprovokerer store kærlighedsfølelser. Den er atypisk i forhold til de andre sange, da den vender væk fra mørket og mod lyset. Christine og Raoul er lykkelige, og de overbeviser hinanden om, at ingenting kan komme imellem dem. Den slutter i dur og symboliserer en ”happy ending”, hvor alt er godt uden nogen from for frygt. Nummeret er altså ikke gotisk, men er taget med i filmen, og pga. den blandede genre fanger filmen et bredere publikum.

Teksten i musikken:

All i Ask of You er alt andet end gotik. Denne sang afspejler lykke, kærlighed, glæde og frihed. Sangerne vender væk fra det mørke og glemmer det - deres kærlighed, længsler og forventninger overskygger det hele. Ordene er positive og opmuntrende, og sammen med den smukke forførende musik bliver der skabt en tryk fornemmelse af sikkerhed. Sangen rummer store følelser, som er typisk for gotik, men disse følelser gør lytterne glade og tilfredse, hvilket ikke er gotikkens oprindelige hensigt. Denne sang står i stor kontrast til The Phantom of the Opera, hvor temaet er magt, udnyttelse og sindssyge, som er det virkeligt gotiske. Denne er også er musicalens titelnummer. Teksten afspejler det gotiske fantoms hemmeligheder og drifter, som gemmer sig i et mentalt forstyrret sind. I sidste takt, hvor vi hører Christines skrig, er noden skrevet som et e i tostreget oktav og er kvinten til tonika; nemlig a (Amol). Dvs., at noden er en del af sangen og kan derfor ”bare” tolkes som en stor afslutning på nummeret. Dvs., at vi her har en hentydning, frem for at hun direkte udtrykker sin frygt og skriger ud af sammenhæng. Til sidst det ambivalente nummer: The Musik of the

Side 19

Side 19 af 23

Night. Sangen står i dur og er en kærlighedstekst til Christine – ligesom All I Ask of You. Men her hersker der en anderledes ånd pga. fantomet. Han skaber frygten ved at snakke om mørke; at han vil eje hende og forføre hende. Han mener, at hun skal tjene ham, hvilket leder mig videre til de seksuelle aspekter i musicalen, som kommer til udtryk i dette nummer. Christine er offeret, når vi i filmen ser hende forsvarsløs, mens fantomet kærtegner hende. Her ser vi igen et psykodrama, hvor seksualiteten kæmper mod moral og fornuft, hvor det rationelle hersker om dagen, mens mørket er fyldt med uhæmmet begær og farlige lyster - her i form af The Muisic of the Night. Men kan Christine ikke se, at det er farligt? Jo, måske. Men ligesom vi drages mod det gotiske, gør hun også. Hun ved ikke med sikkerhed, at han er ond, så hun drages mod det ukendte på trods af de drømme og tegn, hun har fået

– hvilket er meget typisk gotik.

Temaer:

De temaer, som bliver bearbejdet i sangene, er kærlighed, liv, død, smerte og ensomhed.

Smerte indebærer mange ting og er typisk inden for den gotiske genre. Det kommer især til udtryk i fantomet, som synger om natten og hader dagen, er psykisk syg, ensom og lever med et stort had - alt dette er smerte. Men også Christine oplever smerte. Hun bliver offer for fantomets handlinger, men har samtidig medlidenhed med ham. Døden kommer til udtryk, når fantomet myrder maskinmesteren i operaen, hvor vi ser selve drabet, og hvordan han med en løkke om halsen hænger over operasalen. Man kan argumentere for, at dette hører under gysergenren og ikke gotik, da det direkte skræmmer og ikke bare skaber en uhygge ved hjælp af noget uvist eller ukendt som en hentydning eller et tegn. (Det vil sige, at) hentydningen foretrækkes frem for det beviselige i den gotiske genre. The Phantom of the Opera er en kærlighedshistorie - trekantsdramaet finder sted, som vi ser i alle Amerikanske teenagefilm. Men som tidligere beskrevet fyldes gotiske fortællinger med stærke følelser, som hovedpersonerne må kæmpe med. Kærlighed er en stærk følelse og besættelse endnu stærkere (hvis det kan kaldes en følelse). Fantomet føler ensomhed, magtbegær og had - alle usunde følelser, som fører til en skræmmende person. Christine bliver udsat for mange ambivalente følelser, da det er langt fra altid, at fantomet vil hende det godt. Hun føler skyld overfor ham; at hun skal betale ham tilbage for det, han har givet hende. Men samtidig skræmmer han hende, og hun vil tilbage til lyset. Derudover er hun dybt forelsket i Raoul, som hun tydeligt giver udtryk for i All I Ask of You. Raoul er ikke i

Side 20

Side 20 af 23 nogen knibe, udover at det er svært at beskytte Christine fra de mørke tanker, han tror, hun har. Han elsker også hende, men de følelser, han har, er ikke for store til, at han kan holde til det, og han slipper derfor forholdsvis nemt i forhold til, at han befinder sig i en gotisk roman.

Sted:

I sangen The Phantom of the Opera følger fantomet Christine ned til sit underjordiske hjem [40], hvor de går igennem tunneler og sejler over vand for at komme til den mørke nat, som de i sangen synger om. Dette er meget typisk gotik, da sted og rum er altafgørende.

Også kirkegårdsscenen oplever vi, når Christine besøger sin fars gravsted som netop befinder sig på en snebelagt kirkegård. I det hele taget er handlingens omgivelser meget hektiske, skræmmende og mørke. Operahuset er fyldt med udklædte folk, som bærer masker og roller, mørke gange og rum og gamle historier. Når operaen holder forestilling er musikken overvældende og sceneudsmykningen forvirrende, hvilket symboliserer forvirring, om hvorvidt fantomet ejer stedet eller ej - og om han overhovedet eksisterer. Fantomet bor i mørket i de gamle ellers forladte tunneler, og allerede der ved vi, at han ikke er en del af samfundet. Hans ”hjem” bliver oplyst af stearinlys over det hele, og vi ser, at han har bygget en miniatureudgave af operaen. Dette virker voodoo-agtigt, da vi ved, han prøver at styre operaen indefra. Her kommer vi i tvivl om, hvorvidt fantomet bruger magi, men vi ser dog ingen tegn herpå.

Budskaber:

Et af budskaberne i The Phantom of the Opera er, at kærligheden er stærkere end alt og overvinder alt – og det er her også de gode, der vinder krigen. Der kan her refereres til verden generelt - at uanset hvilket ondskab, der styrer, vil det onde altid blive overvundet af det gode, hvilket vi i virkeligheden ser utallige eksempler på. Men denne tankegang hører ikke hjemme i gotikken, da den ikke beskæftiger sig med det virkelige. Gotikken arbejder mere med frygten for det onde – at det enten er der, eller er på vej. I the Phantom of the Opera ser vi det åbenlyse frem for hentydningen i All I Ask of You, hvor alt ånder fred.

Gotik har naturligt en vis lighed med kriminalromanen, som også finder en forstyrrelse i forholdet mellem godt og ondt og ønsker derfor at finde og afmaskere de skurke, som er - om de så er overnaturlige eller ej. Men i gotikken ønsker man ikke nødvendigvis, at

40

Tolket ud fra filmen

Side 21

Side 21 af 23 harmonien genoprettes, som vi oplever i The Phantom of the Opera. The Phantom of the Opera er en blanding mellem gotik, krimi, gyser og romantik. Den store blanding af genrer skaber kontraster og synliggør derfor gotikkens træk, når de finder sted. Dvs., at de forskellige genre understøtter hinanden og fænger forskellige folk. Man kan også argumentere for, at det gør historien mere spændende, da den er meget mere udbredt end den oprindelige roman af Gaston Leroux, som solgte meget ringe.

Side 22

Side 22 af 23

Konklusion:

Gotikken, som tog sine første skridt i slutningen af 1700-tallet, bød på nye tanker og udfordringer til den spirende oplysningstid. Det karakteristiske ved den nye genre var miljøerne, som ofte var forladte slotte og kirkegårde med vildt og mørkt vejr. Genfærd, spøgelser, vampyrer og andre overnaturlige væsener spillede en stor rolle i romanerne og var med til at udfordre den rationelle tænkning. De typiske temaer i gotikken var død, smerte og mentale problemer, som også spiller en særlig rolle i ”The Phantom of the Opera”.

Her ser vi gennem musik og sangtekster en handling udspille sig med en psykisk syg hovedperson, nemlig fantomet, som er besat af den unge Christine. I titelsangen The Phantom of the Opera opstår den gotiske stemning meget tydeligt ved hjælp af den kraftige instrumentale besætning, moltonearterne og de dissonerende klange. ”The Music og the Night” har jeg analyseret til også at være meget gotisk på trods af den rene klang og durtonearten. Grunden til dette er de dissonerende intervaller, pludselige molfraser, forudholdsakkorder og fantomets ordvalg. Vi frygter hele tiden, hvad han vil gøre ved hende, da vi kender til hans sindssyge, og hans budskab er pakket ind i den flotte musik – igen benytter han sig af masker og facader. ”All I Ask of you” falder udenfor den gotiske genre pga. det romantiske indhold og harmonisering. Den slutter i modsætning til de andre sange i dur og symboliserer en ”happy ending”, hvor alt er godt. Fantomet er kilden til al den gotik, som opstår i musiclaen - det er hans dystre musik og handlinger, som skaber den gotiske stemning. Musicalen består også af andre elementer: krimigenren, kærlighedsdramet og gyseren. Disse ødelægger dog ikke gotikken, men tydeliggør den. Dvs., at vi efter, at have hørt ”All I Ask of You”, bliver meget opmærksomme på det gotiske i ”The Phantom of the Opera”. Det gotiske kommer altså til udtryk gennem fantomet, hans musik og handlinger og bliver ikke usynliggjort, men nærmere tydeliggjort af de andre genrers tilstedeværelse som skaber kontraster.

Side 23

Side 23 af 23

Litteraturliste:

Internethjemmesider:

http://www.litteratursiden.dk/artikler/den-gotiske-roman ()

http://www.it-c.dk/people/sha/det_gotiske/den_gotiske_genre/udskrift.html ()

http://www.virtualsalt.com/gothic.htm ()

http://www.thephantomoftheopera.com/background/the-book ()

http://www.litteratursiden.dk/artikler/den-gotiske-roman ()
http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Oplysningstiden,_engels
k_deisme_og_kritisk_filosofi/oplysningstiden ()
http://litteraturhistorier.wikispaces.com/-+Romantisme ()

http://da.wikipedia.org/wiki/Fantomet_i_operaen ()

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Engelsksproget_litteratur/Engelsk_litter
atur,_oversigter/gotisk_litteratur ()

Bøger:

Analysis and Texts. Jørgen Riber Christensen 1987 Nordisk Forlag. A.S. 1. udg. 1. opl.

The Rise of the Gothic Novel. Maggie Kilgour 1995 by Routledge

Gys, splat og Freud. Ebbe Krogh og Finn Lykke Schmidt. 3. oplag. Nordjyllands Bogtrykkeri

A/S

A Taste og Horror. Nete Schmidt. 1993. Narayane Press

Film:

The Phantom of the Opera. 2004. Instruktion: Joel Schumacher.