SRP om "The Iceman" og psykopati

Side 1

Psykopati

SRP

Side 2

2

Abstract

This paper examines how psychopathy, reflected by the main character in the documentary 'The Iceman Tapes: Conversations with a Killer' and what could be the reason for his development of antisocial personality disorder. The task starts with an outline of what antisocial personality disorder is and what could be the reasons for the development of this, where psychological theories will be involved. This will be used to describe what could be a step to the development of antisocial personality disorder. Additionally the article 'psychopaths' will be involved, which is used to investigate what other reason that could have caused this disorder. In the next part an analyze, will be performed on the documentary, "The Iceman Tapes: Conversations with a Killer ', which is used to characterize Richard Kuklinski. In the second last part, there will be given an evaluation and discussion of whether he is the essence of antisocial personality disorder. Here there is used the knowledge, which has been found in previous sections. Finally there will be an overall conclusion from what has been found out in this task. It turns out that Richard Kuklinski is heavily influenced by his childhood, which contained physical and psychological abuse that has been the reason he has developed a twisted personality. It is concluded from the psychological theories and analysis that Richard Kuklinski is the essence of dyssocial personality disorder, with minor deviations.

Side 3

3

Indholdsfortegnelse

Abstract ............................................................................................................................................................. 2 Indledning .......................................................................................................................................................... 4 Hvad er dyssocial personlighedsforstyrrelse og hvad kan være årsagen til at udvikle dette? ......................... 5 Dyssocial personlighedsforstyrrelse .............................................................................................................. 5 Den mulige årsag - psykologiske teorier........................................................................................................ 6 Sigmund Freud ........................................................................................................................................... 6 Margaret Mahler ....................................................................................................................................... 7 John Bowlby ............................................................................................................................................... 7 Redegørelse og den mulige årsag - bilag: psykopaterne ............................................................................... 8 Hvordan karakteriseres Richard Kuklinksi i dokumentaren 'The Iceman'? ....................................................... 9 Analyse af dokumentaren 'The Iceman' ........................................................................................................ 9 Karakteristik af Richard Kuklinski ................................................................................................................ 11 Er der tale om dyssocial personlighedsforstyrrelse i Richard Kuklinski's tilfælde og er han et typisk eksempel på dette?.......................................................................................................................................................... 13 Teoretisk set ................................................................................................................................................ 15 Konklusion ....................................................................................................................................................... 18 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 19

Side 4

4

Indledning

I år er det 8 år siden at Richard Kuklinski, hitman/seriemorderen døde, men han er stadig en

mand, som har påvirket manges liv og gjort at vi, som mennesker, har fået en interesse for ham, da han var en koldblodet morder, som gjorde brug af f.eks. cyanid til at dræbe hans ofre. Han var en af USA's farligste mordere.

Kuklinski var en mand, som havde haft en hård opvækst. Hans far var alkoholiker og moren var en meget bestemt og troende katolsk dame. De begge var hårde mod Richard Kuklinski og bankede ham tit. Da Richard Kuklinski nåede hans teenager år, mødte han en udfordring, som blev tidspunktet hvor hans lidelse først kommer til udtryk. En gruppe drenge havde mobbet ham i en længere periode og så fik Kuklinski nok og begik vold mod lederen af gruppen.

Han blev senere en del af en mafia og begyndte her at få penge for at dræbe andre og det rørte ham ikke.

I denne opgave har jeg valgt at dele den op i flere dele, men stadig komme ind over de 3 taksonomiske niveauer. Jeg vil starte med redegøre for hvad dyssocial personlighedsforstyrrelse er og hvad der kunne være årsager til at man udvikler dette, under dette vil jeg inddrage psykologiske teorier, hvor jeg især fokuserer på teoretikere som beskriver udviklingen fra barn og op igennem teenager årene, hvilket er relevant for denne opgave. Dette vil jeg bruge til at forklare hvad der kunne være et led til at udvikle dyssocial personlighedsforstyrrelse. Derudover vil jeg inddrage bilaget 'Psykopaterne', som jeg vil redegøre for og bruge til at kunne give en forklaring på hvad der ellers kunne være en mulig årsag til lidelsen.

Derefter vil jeg foretage en analyse af HBO dokumentaren 'The Iceman tapes: conversations with a killer' fra 2001, hvor jeg vil komme ind over hvordan Richard Kuklinski karakteriseres på et engelsk fagligt analytisk niveau.

I næste del, vil jeg give en vurdering og diskussion på om han er indbegrebet af dyssocial personlighedsforstyrrelse ved hjælp af de psykologiske teorier, min viden om dyssocial personlighedsforstyrrelse og artiklen ''psykopater''. Til sidst vil jeg komme frem til en samlet konklusion ud fra, hvad jeg har fundet ud af igennem min opgave.

Side 5

5

Hvad er dyssocial personlighedsforstyrrelse og hvad kan være årsagen til at udvikle dette?

Dyssocial personlighedsforstyrrelse

Hvis man har en dyssocial personlighedsforstyrrelse, har man det svært ved en del forskellige ting, som normale mennesker ikke ville have ligeså svært ved.

Et individ med dyssocial personlighedsforstyrrelse, har man for det første svært ved at mærke skyldfølelse. ''Psychopaths do not have the fear response experienced by most of us to the potential negative consequences of criminal or risky behavior and are relatively insensitive to punishment.'' [1] Derudover har man også svært ved at leve op til sociale forpligtelser. Man mangler ansvarsfølelse f.eks. overfor sin familie og har derfor også svært ved at fastholde relationer som disse.

Ens følelser er meget ustabile, man bliver let frustreret, aggressiv eller voldelig og der skal ikke så meget til før, at en person med dyssocial personlighedsforstyrrelse når et f.eks. aggressivt punkt.

Der findes to former for aggression indenfor psykopatien, den ene er at man bruger aggression som et våben og kun går efter hvad der kommer ud af være sådan, hvor den anden er man meget mere impulsiv og følelsesmæssigt dreven.

Dyssocial personlighedsforstyrrelse, indeholder at man har et abstrakt forhold til smerte og lidelse og mennesker med denne lidelse kan ikke rumme det ubehagelige, som smerte og lidelse og derfor føler de heller ikke ubehag ved at genere andre.

Derudover har disse mennesker med denne lidelse en tilbøjelighed til at skyde skylden på andre end dem selv, faktisk er det aldrig dem selv der er noget i vejen med.

De vil ikke indse at de har et problem, fordi de ikke vil konfronteres med at have et problem og når de konfronteres med, at det er deres fejl, bortforklare de blot denne fejl og desuden også bortforklare konsekvenserne af sine handlinger.

De tænker ikke engang over konsekvenserne af deres handlinger, de gør hvad de vil lige nu og her.

Personer med denne lidelse kan ikke lære af de fejl de begår, heller ikke hvis de bliver straffet for det. En form som denne personlighedsforstyrrelse, viser sig allerede i puberteten og den kommer først eller oftest til udtryk ved, at der er problemer i skolen.

1

Schouten, R. og Silver, J., Almost a psychopath. Hazelden, 2012. s.18.

Side 6

6

Den mulige årsag - psykologiske teorier

Hvis man kigger på hvad der kunne være grunden til at udvikle dyssocial personlighedsforstyrrelse, kan man starte med at kigge på forskellige udviklingsteorier indenfor psykologien, som kunne forklare hvad der kunne ske f.eks. i barndommen, som ville have betydning for hvordan man udvikler sig, og dermed også hvad der kunne resultere i en personlighedslidelse.

Sigmund Freud

Psykoanalysen er en personlighedsteori, hvor den beskæftiger sig med personligheden, dens dannelse og udvikling. Ifølge Freud, er alt i det psykiske liv, f.eks. adfærd ikke er tilfældige.

De har altid en relation til tidligere oplevelser i livet, herunder barndommen, som et vigtigt punkt.

Man kunne forstille sig, at dette ville give et problem i udviklingen hvis der opstår nogle negative oplevelser, som ville kunne påvirke barnet så meget at udviklingen får et brist.

Hvis man kigger på personlighedsmodellen, som er en sammensætning af tre strukturer: Det'et, Jeg'et og Overjeg'et. Her menes der, at man er et harmonisk menneske, hvis disse tre strukturer er i balance. Dog hvis bare et af de tre strukturer ikke opfyldes korrekt, giver det en brist i udviklingen af personligheden, dette kunne være Overjeg'et, som indeholder nogle meget vigtige ting i forhold til personligheden.

Det'et har den funktion at opfylde lystprincippet, hvilket er ensbetydende med, at Det'et er den mere ulogiske og ufornuftige del af personligheden som ligger i den ubevidste del af personligheden. Det'et dominerer spædbarnets adfærd, men kan samtidigt også dominere den voksnes handlinger f.eks. når man af forskellige årsager 'mister besindelsen'.

Jeg'et er der hvor fornuften ligger, som styrer handlingerne man laver på en hensigtsmæssig måde. Jeg'et funktion er at opfylde Det'et impulser men på et realistisk plan.

I Overjeg'et ligger der samvittigheden og adfærden. I forhold til adfærden, som i stor grad er styret af forældrenes tildeling af beviser på kærlighed eller trusler, såvel som fysisk og psykisk straf.

Hvilket ville kunne gøre at barnet i sit Overjeg, ville udvikle sin personlighed på et forkert plan hvis forældrene ikke har kunne vise kærlighed og givet barnet mere psykisk og fysisk straf.

Man kan også sige, at det er forældres Overjeg, der indirekte påvirker og styrer opdragelsen af børnene, dvs. hvis forældre ikke havde en samvittighed og havde personlighedsproblemer, kunne det gives videre til deres børn. Generelt at en af forældrenes 3 strukturer ikke fungerede, kan det gives videre til deres børn.

Side 7

7

Sammenspillet mellem disse tre strukturer er alt afgørende for hvordan individet håndtere konflikter, frustrationer og udfordringer. Hvis disse konflikter og frustrationer bliver for voldsomme, kan de hæmme eller ligefrem hindre udviklingen.

Margaret Mahler

Ifølge Mahler, kommer barnets udvikling i gang ved erfaringsdannelse, dvs. de erfaringer som barnet har gjort sig gennem det gensidige samspil med moderen, hvor erfaringerne internaliseres, dvs. at de erfaringer som befinder sig i ydre verden, tages med ind i indre verden og bliver en del af personligheden. Man kan sige, at hvis moderen ikke har haft et godt samspil med barnet, kommer de disse dårlige erfaringer med ind i barnets personligheden, og kan derfor komme til at påvirke individets personlighed som helhed.

Mahler nævner en teori kaldet objektrelationsteori, dvs. der bliver set på objekter, som er relevante for barnets udvikling. Herunder ligger moderen, som objekt og hun er den første person barnets har relation til. Man kunne forvente, at hvis der så ikke var en relation mellem mor og barn, ville udviklingen af barnet gå i stå og dermed ville det også kunne ramme personligheden i barnet.

I Mahlers psykoanalytiske objektsrelationsteori, befinder der sig flere faser, og man kan i 1.fase, som Mahler omtaler som den normale autisme, komme frem til at hvis der var en tilknytningsmangel og kontaktmangel eller afvisning i denne fase, ville der kunne opstå symptomer på svær psykisk lidelse, medfødte eller tidlige føtale hjerneskader. Alt dette, kunne have betydning for personligheden og dannelsen af den.

John Bowlby

John Bowlby's teori om tilknytning omhandler især de følelsesmæssige bånd, som kan give anledning til f.eks. personlighedsforstyrrelse.

I Bowlby's stier for udvikling, nævnes der at menneskers personlighed opfattes som en struktur af flere mulige stier. Valget af hvilken sti man skal bevæge sig af, er afhængig af den familie som individet fødes i. Herefter er psyken afhængig af de tilstedeværende personlighedsstrukturer, først fra familien og derefter de sociale miljø.

Disse stiers udvikling starter med at barnet i befrugtningstilstanden, har masser af stier at vælge

Side 8

8 imellem, men jo mere udviklingen af barnet skrider frem, jo mere bliver antallet af stier formindsket. Hvert valg man tager ved hver sti man kommer til, at påvirke den næste sti. Så hvis man allerede fra starten tog en dårlig sti. f.eks. grundet af forældrenes stier, ville Bowlby mene at det ville påvirke individet i en dårlig retning.

Børn som har ufølsomme, ikke-reagerende, forsømmende eller afvisende forældre er mere tilbøjelige til, at udvikle sig af en afvigende sti, som gør at den psykiske sundhed er påvirket.

Bowlby mener, at der en sammenhæng mellem tab af moderens omsorg og tilknytningen til hende i den tidlige barndom og forstyrret personlighedsudvikling, dvs. Uden omsorg fra moderen og tilknytningen til hende, ville give en forstyrret personlighedsudvikling.

Dog mener han, at ved psykopatiske symptomer, skyldes det oftest afbrudte bånd i barndommen, hvilket kan lede ud i kriminalitet. Dog kan det også betyde, at hvis et individ som har oplevet dette, og ender ud som psykopat, er der en stor chance for, at det har været et afbrudt bånd i barndommen og dette ville man kunne se på psykopat, da de ikke har evnen til at skabe og bevare nære bånd. Disse bånd er altid forstyrret eller fraværende.

Redegørelse og den mulige årsag - bilag: psykopaterne

''Psykopaterne'' af Henriette Lind og Flemming Christensen, handler om hvordan psykopater fremstår og hvordan vi kender dem, nemlig som de mennesker, som er ''en undsluppen fange med kolde øjne, der hiver en tilfældig forbipasserende ind i en trappeopgang og bruger et par timer på at snitte alfabetet i vedkommende, inden han slår sit offer ihjel.'' [2], men artiklen fremhæver også hvordan billedet ellers kan se ud, nemlig som de mænd, som er velduftende, smilende og en nyansat afdelingschef. De kan være fraskilt, men alligevel god til at score.

Psykopater er ikke kun mennesker, som er lovforbrydere, men også mennesker, som kan nøjes med at udnytte, nedgøre, manipulere, lyve og snyde helt hensynsløst og de fremstår tit som meget charmerende mennesker.

Artiklen nævner også at psykopater ikke er som andre psykiske ustabile, som skizofrene, da psykopater er ligesom alle andre, hvad angår intelligens.

Der nævnes direkte, at det er personligheden ved psykopater der er noget galt med, de kan ikke

2

Henriette Lind & Flemming Christiansen, Psykopaterne, Politiken, s. 1, 23/08-1998.

Side 9

9 styre deres følelser og til at tage hensyn til andre mennesker.

Artiklen går også ind under hvad der ligger til baggrund for, at nogle mennesker er blevet psykopater. Niels Peter Rygård, som er en psykolog, der nævnes i artiklen, redegør for hvad ligger baggrund for en psykopat. ''De har aldrig lært at knytte sig til nogen. Og de har ikke nogen voksenfigurer indeni, der kan fortælle dem, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert.'' [3] Desuden fremhæver Niels Peter Rygård ''Dem, der bliver psykopater, har både mindre defekter i hjernen, som de har fået under graviditeten og fødslen - og så er de blevet omsorgssvigtede.'' [4]. Der bliver også fremhævet, at størstedelen af tilfældene med folk som har udviklet sig til at blive psykopat, er at de har haft mødre der også har været psykopatiske eller psykotiske.

Ifølge Niels Peter Rygård, er der to slags psykopater, den ene er at man aldrig har haft en tilknytning til voksne, så derfor kan de slå andre mennesker ihjel uden at hade dem, den anden type er hvor den udviklede psykopat, har haft lidt knytning i barndommen, men at det endte ud i at man hadede dem man tilknyttede sig til.

Hvordan karakteriseres Richard Kuklinksi i dokumentaren 'The Iceman'?

Analyse af dokumentaren 'The Iceman'

Serial Killer/Hitman - Richard Kuklinski (The Iceman) er en dokumentar, baseret på en
seriemorder/hitman, som var en del af en mafia og endte med at have dræbt over 100 mennesker.

Der bliver vist portrætter af de mennesker han har haft noget at gøre med og billeder af lignene af de mennesker han har dræbt. Desuden vises der også portrætter af hans familie, hvor også hans kone blev offer for hans temperament.

Dokumentaren er fra år 2001 og primært produceret af HBO.

Dokumentaren er baseret på en sand historie. Det forekommer i et troværdigt miljø, da de sidder inde i et samtale rum i fængslet med troværdige interviewere. Disse interviewere er psykologer, hvilket gør at det virker mere troværdigt.

Der bliver ikke tilbageholdt viden, man får rigtig mange informationer om hans liv, hvad han har

3

Henriette Lind & Flemming Christiansen, Psykopaterne, Politiken, s. 2, 23/08-1998.

4

Henriette Lind & Flemming Christiansen, Psykopaterne, Politiken, s. 2, 23/08-1998.

Side 10

10 gjort, hvordan han har gjort, hans familie og hvad der er sket i disse rammer. Der bliver også talt om han selv kunne forklare hvorfor han gjorde det.

Dokumentaren er sat sammen af forskellige klip fra forskellige dokumentar udsendelser, dog fra samme udbyder, hvilket gør det lidt utroværdigt at se på, da klippene i starten ligner hinanden, resten er nyt. Det er heller ikke den samme interviewer gennem hele dokumentaren. Det får en til at tænke om de har skudt nye klip under denne periode han var i fængsel eller hvad der ligger til baggrund for at der pludselige er kommet nye klip.

I forhold til kameraet, kunne der forstilles, at det er en kameramand som filmer Richard Kuklinski og interviewerne, da man ser interviewet fra oven på et tidspunkt og her ser man at der er en mikrofon hen over de to, derfor må man formå at det foregår på samme måde med kameraet, at en mand holdholder et kamera og filmer. Dog skifter vinklen et par gange igennem dokumentaren, men kameraet holder primært fokus på Kuklinski. Det er når intervieweren stiller et spørgsmål

                                                                          5
som bevæger sig udover de basale hv-spørgsmål f.eks. ''How many people have you killed?'' og

stiller et mere personligt spørgsmål, skifter kameraet vinkel til intervieweren.

Hvert klip er bygget op omkring interviewet, oftest startes der med en fortæller dernæst en efterforsker eller en som har deltaget i sagen og til sidst i klippet skiftes der over til selve interviewet og så tilbage til flere andre klip. Denne sammensætning af klip er gennemgående i dokumentaren. Det er intervieweren der styrer samtalen mellem dem, og det er ham der stiller spørgsmålene, udover til sidst i dokumentaren hvor Richard Kuklinski får lov til at spørge intervieweren om noget.

Dokumentaren har en kronologisk opbygning, da der ikke springes tilbage i tid, dog vises der billeder af hvad der var sket samt tidlige billeder af Kuklinski med hans familie. Dette inddrages som visuelle effekter for os som seere.

Talen fungerer kronologisk og ender ud i at Richard Kuklinski til sidst, får et generelt svar på hvad der er galt med ham.

5

Dokumentar fra HBO, The Iceman tapes: conversations with a killer, 2001

Side 11

11

Dokumentaren starter med en intro, hvor en kameramand filmer Richard Kuklinski blive visiteret af to fængselsbetjente og sammen går de hen mod interview lokalet. Denne første scene i dokumentaren, giver seerne et indblik i, at det er en hård forbryder man har med at gøre.

Introen præsenterer dokumentaren som meget reel og ikke iscenesat. Lyset i denne scene, fremkommer naturligt og virkelighedstro og derved afspejler det, det hårde og mørke ved fængslet som samtidigt komplimentere The Iceman's dystre forbrydelser.

Det foregår på samme måde gennem det meste af dokumentaren, der er ikke rigtig nogle form for lyseffekter, kun det naturlige lys, som gør hele stemningen alvorlig igennem interviewene. Ikke engang når man ser hans kone fortælle om Kuklinski, er der lavet noget effekter. Det hele er hudløst ærligt.

Det eneste der er lavet ved denne dokumentar, er sammenklipningen. Der er mange klip, fra interview til billede, tilbage til en anden der fortæller og igen tilbage til interviewet. Nogle gange kan man tydeligt se der er blevet klippet i det, da klippene nogen gange, har en længere pause.

Hele dokumentaren er i besiddelse af mørk underlægningsmusik, undtagen ved interviews af Kuklinski eller interviews med personerne som har haft noget, at gøre med sagen om The Iceman.

Alle klip scener imellem interviewene, hvor der enten vises billeder eller er lagt fortæller stemme indover, indeholder denne dystre baggrundsmusik.

Karakteristik af Richard Kuklinski

Richard Kuklinski var den anden af 4 børn, som var født af Stanley og Anna Kuklinski. Hans far var alkoholiker, som regelmæssigt slog Kuklinski og hans søskende, men ikke kun hans far slog ham, det samme gjorde hans mor ofte, som var en meget troende katolsk dame. Han var opdraget i en katolsk tro, og gik på en katolsk skole, men han levede ikke efter troen.

Han var en meget klog mand, som havde et højt temperament, men som vidste lige nøjagtigt hvordan tingene skulle gøres. F.eks. afskaffelse af ligene. Men han var også klog på den måde at han kunne dele hans liv op, den koldblodige morder og en familiefar, som er kærlig og romantisk.

Hans arbejde hos mafiaen, tog han aldrig med hjem. Det virker til at han levede to forskellige liv.

Hans morder liv startede med, at han var voldelig mod en gruppe unge der mobbede ham og så blev han til en kriminel som ung, dræbte en mand på en bar og herefter kom han i kontakt med

Side 12

12 mafiaen, som var det der virkelig fik hans liv som morder til at udfolde sig.

Han har ikke rigtig de store problemer med, at tale om de mord han havde lavet, men ligeså snart det omhandler noget mere personligt, som hans far, lukker han lidt ned for det og vil ikke rigtig tale om det.

Han præget af hans dårlige opvækst, og han har nogle steder glemt nogle ting omkring hans barndom. Men han husker nærmest alt om de mord han har gjort.

                                                                     6
Han tænker ikke meget over tingene ''If i think about it, it would wind up hurting me'' Han vil ikke

skade sig selv, fordi han kan ikke håndtere det.

Kuklinski fremhæver i dokumentaren 'The iceman' at han ikke er tilfreds med den person som han er blevet, og hvis han kunne, ville han gøre det om ''If i could, i wouldn't, but you can't change

         7
yesterday.'' .

Da Kuklinski var en ung teenager, blev han overladt til sig selv og det var i denne tid, at hans temperament kom til udtryk for alvor. Han fortæller i dokumentaren, at han blev mobbet meget i hans unge teenager år, og til sidst fik han nok. "That's when I learned that it was better to give than to recieve." [8]. Her fremhæves der at han begyndte at bruge hans aggression til at beskytte ham selv mod andre, der ville forvolde ham smerte.

Han har ingen form for samvittighed overfor de mennesker han har dræbt, det påvirker ham på

ingen måde ''I don't have a feeling one way or the other''^{9}.

Man kan ud fra dokumentaren fra HBO, karakterisere Kuklinski's udseende, som der ville betegnes som en ældre mand, da hans hår og skæg er gråt og han har ikke så meget af håret tilbage.

Desuden ser han slidt og brugt ud, på den måde at han ligner en der har været igennem rigtig mange ting og det har sat sig i hans ydre.

En anden ting der kan karakteriseres ud fra hans udseende er følelser, hans ansigt afslører ikke meget og det virker ikke til at indeholde mange følelser.

Han virker meget kold, også på de tidspunkter i dokumentaren hvor han smiler og griner.

Han taler på en måde som er meget følelseskoldt, især når han snakker om hans metoder at

6

Dokumentar fra HBO, The Iceman tapes: conversations with a killer, 2001

7

Dokumentar fra HBO, The Iceman tapes: conversations with a killer, 2001

8

Dokumentar fra HBO, The Iceman tapes: conversations with a killer, 2001

9

Dokumentar fra HBO, The Iceman tapes: conversations with a killer, 2001

Side 13

13 dræbe på og hvad han gjorde for at fjerne lugten af døde mennesker.

Dog virker Kuklinski udad til som en normal person, han opfører sig som en normal person, dog med en høj selvtillid. Han har ingen afvigelser af aggression eller et sprog, der på nogen måde kan vise, at han er en mand med en lidelse.

Kuklinski virker som sagt, til at være en kold person, men der udtrykkes dog følelser i nogle sammenhænge og det er når han snakker om hans familie, nærmere hans børn. Dette er det eneste tidspunkt hvor man kan fornemme lidt følelser. Man kan man virkelig mærke, at de betyder særdeles meget for ham. Generelt betyder hans familie meget for ham, og han er meget beskyttende overfor dem.

Han havde et problem med dyr, han ville torturere dem på den ene eller anden måde, bare fordi han kedede sig. Dog var dette en ting, som ville gøre at Kuklinski blev utilpas. Han følte ikke det var en udfordring, bare noget han gjorde, hvilket også indikere, at han skulle have haft en form for udfordring, før han ville dræbe nogen uden at få det dårligt ved det, hvilket også gjorde at han var en af de værste som mafiaen, han arbejde hos, havde.

Han har et stort problem med hans far, så stort, at han hadede alle der mindede det mindste om hans far. Mænd var et generelt problem for ham. Men han hadede også hans mor, han kalder hende for ''cancer'' fordi hun ødelagde alle. Hans had til hende virker dog ikke ligeså voldsomt som til hans far.

Ved hans første mord, var han meget trist og dårligt tilpas, men det ændrede sig til en form for rus af at have dræbt denne mand og hele hans attitude omkring mord, ændrede sig.

Er der tale om dyssocial personlighedsforstyrrelse i Richard Kuklinski's tilfælde og er han et typisk eksempel på dette?

Hvad man kendetegner som dyssocial personlighedsforstyrrelse, er f.eks. manglede skyldfølelse, og det ser man ved lejemoderen, Richard Kuklinski. Han har ingen skyldfølelse overfor de mennesker som han har dræbt eller overfor de dyr han har tortureret. Dog er der en afvigelse og det er, at han ved hans familie, har en smule skyldfølelse, da han ikke ville have at det gik udover

Side 14

14 de mest betydningsfulde mennesker for ham. Desuden vidste han godt at han kunne have været en bedre far og mand.

Et andet kendetegn ved dyssocial personlighedsforstyrrelse er, at man let bliver aggressiv, hvilket Kuklinski hurtigt gjorde når han følte at nogen gik imod ham. Han ligger under den aggression del af denne lidelse som betegnes som den impulsive og følelsesdrevne aggression, da Kuklinski dræbte mennesker der irriterede ham eller på anden måde opførte sig forkert efter hans mening, eller bare ikke opfyldte de ting som mafiaen forlangte.

Kuklinski mangler et forhold til smerte og lidelse, og dette forhold kan mennesker med dyssocial personlighedsforstyrrelse ikke rumme. Dette gør at de har ingen fornemmelse for det ubehagelige.

Derfor føler Kuklinski heller ingen ubehag ved at genere, dræbe, torturere andre. Han handler dermed uden samvittighed.

Man har med denne lidelse større chance for at komme ud i kriminalitet som ung, hvilket man også hører at Kuklinski har været i hans ungdom.

Som individ med denne lidelse har man også en manglede ansvarsfølelse overfor sin familie og har svært ved at fastholde denne relation. Kuklinski opfylder dog ikke dette punkt indenfor dyssocial personlighedsforstyrrelse, da han ikke mangler ansvarsfølelse overfor hans familie, han ville dræbe alle der kunne finde på at røre dem eller bare true med at røre dem.

Kuklinski giver aldrig ham selv skylden for ugerningerne, det er altid nogle andre som har gjort at han bankede eller dræbte dem, f.eks. mafiaen, penge, eller bare deres attitude. Dette er også et tydeligt tegn på, at man lider af dyssocial personligheds forstyrrelse.

Man kan også ved Kuklinski's tilfælde se at han som teenager allerede havde en høj aggression og dette er endnu et tegn på at man sandsynligvis udvikler personlighedsforstyrrelsen.

Ifølge ''Psykopaterne'' af Henriette Lind og Flemming Christensen, menes der at psykopater ønsker at kontrollere omgivelserne, hvilket vi også kan se i Kuklinski's tilfælde. Han har, eller vil have, kontrol over hans verden. Han styrer den ved at dræbe de mennesker som går ham imod på den ene eller anden led.

Et andet punkt som er særdeles vigtigt er, at der menes at barndommen har en væsentlig betydning for psykopater. De har ikke lært at knytte sig til andre fordi de har ikke haft en voksenfigur indeni sig, til at fortælle hvad der er rigtigt og forkert og der menes også at

Side 15

15 baggrunden for at blive psykopat, kunne have at gøre med en biologisk defekt opstået under graviditeten og fødslen. Alt det kunne nemt være hvad der er sket for Kuklinski, han lærte ikke nogen form for tilknytning til hans forældre eller andre, og dermed har han heller ikke haft en voksenfigur indeni sig til at fortælle hvad der var rigtigt og forkert. Derudover fremhæver artiklen også, at hvis man er blevet omsorgsvigtet, har det en betydning for at man kan blive psykopat, og dette ser man som et gennemtrækkende træk i Kuklinski's tilfælde, da han var overladt meget til sig selv som barn.

Teoretisk set

Om Richard Kuklinski er et typisk eksempel på dyssocial personlighedsforstyrrelse, kan dog diskuteres. I følge hvad der skulle kendetegne en person med denne lidelse, passer Kuklinski rimelig godt ind, han mangler samvittighed og skyldfølelse. Hans adfærd er uhensigtsmæssig, han er ligeglad med andres følelser, eller er han? For hans familie betyder alt for ham og derfor mangler han ikke ansvarsfølelse overfor f.eks. hans familie.

Dog har han et dårligt forhold til andre mennesker, især andre mænd, hvilket også er et gennemtrængende træk hos en person med dyssocial personlighedsforstyrrelse.

Desuden karakteriseres denne lidelse med at man har svært ved, at holde fast i relationer med andre mennesker, men Kuklinski virker ikke til at have et besvær med at holde fast i hans relation med hans familie.

Han bliver dog let frustreret og reagere på frustrationer ved at blive aggressiv og han føler ikke skyld overfor andre mennesker som han har gjort fortræd, som igen er et træk som man finder ved individer med dyssocial personlighedsforstyrrelse.

Kan udviklingsteorierne give en baggrund på hvorfor personligheden og udviklingen af den, har fået et brist?.

Sigmund Freud mener, at adfærd ikke er tilfældigt og kommer af de oplevelser man har haft tidligere i livet, hvilket passer meget godt overens med Kuklinski. Personlighedsmodellen, hvor sammensætningen af de tre strukturer skal være i balance før man er et harmonisk menneske og sker der en fejl i en eller flere af de strukturer giver en brist i personligheden. Kuklinski's strukturer

Side 16

16 er overhovedet ikke i balance, da han ikke er indbegrebet af et harmonisk menneske.

Det'et i Kuklinski's tilfælde, fungere som det skal, til en vis grad. Denne struktur dominere den voksnes handlinger ud fra lystprincippet, og man kan tydeligt i Kuklinski's tilfælde se, at der er noget galt, hans lystprincip er ekstremt højt og derfor mister han besindelsen rimelig ofte.

Jeg'et er den struktur hvor fornuften ligger og det der styrer de handlinger man laver på en hensigtsmæssig måde, og her er der en klar brist i Kuklinski's personlighedsstruktur. Fornuften er der ikke og hans handlinger er ikke hensigtsmæssige.

Overjeg'et indeholder samvittigheden og adfærden. Samvittighed har Kuklinski ikke, dog kan man undre sig over om han har en samvittighed overfor hans familie, men ingen samvittighed overfor alle andre. Adfærden er styret af forældrene og hvad de har gjort og vist barnet, f.eks. kærlighed og misbrug. Dette er et klart tilfælde hos Kuklinski og dette har gjort at Kuklinski's personlighed er udviklet forkert.

Freuds teori kommer med en god påvisning på hvad der kunne være sket i hans liv som ville have påvirket hans personlighed.

I følge Margaret Mahler, er det erfaringen som barnet har gjort sig i den ydre verden, som tages med ind i den indre verden, altså personligheden, som har betydning for personligheden og udviklingen af denne. Mahler nævner, at det kan være moderens samspil med barnet, som ikke har fungeret. Dette kunne sagtens være noget som er sket for Kuklinski og dermed har kunne påvirke hans personlighed, da det ikke virker til at Kuklinski og hans moder har haft et samspil.

Objektet som i Kuklinski's tilfælde er moderen, var en dårlig relation, hvilket også har betydning for udviklingen af barnet og dermed også barnets personlighed, og i hans tilfælde er det ikke gået godt.

Mahler nævner en fase inden for objektrelationsteorien, som er ret betydningsfuld for hvad der kunne være sket med Kuklinski. Den normale autisme, som er den første fase, her ligger der en tilknytningsmangel og kontaktmangel, som Kuklinski kunne have oplevet som barn, og dette ville føre til symptomer på svær psykisk lidelse, som dyssocial personlighedsforstyrrelse og medfødte eller tidlige føtale hjerneskader, hvilket også har en betydning for personligheden i følge artiklen

''psykopater''. Dette kunne nemt være hvad der var sket for Kuklinski, som har givet hans personlighed en brist.

Side 17

17

Hvis man så ser på John Bowlby, handler det om tilknytning og Bowlby nævner generelt at disse tilknytninger af følelsesmæssige bånd kan, hvis ikke oplevet gennem en god følelsesmæssig tilknytning, give anledning til personlighedsforstyrrelse. Så allerede her er er en klar fejl i tilknytningen i Kuklinski's barndom hvilket højt sandsynligt har ført til at han har sandsynligvis har udviklet dyssocial personlighedsforstyrrelse.

Børn som har ufølsomme, ikke-reagerende, forsømmende eller afvisende forældre er mere tilbøjelige til, at udvikle sig af en afvigende sti, som har stor betydning for personligheden.

Desuden menes der, i følge Bowlby at sammenhængen mellem tab af moderens omsorg og tilknytning til hende i barndommen og forstyrret personlighedsudvikling, hænger sammen som helhed. Dette er et klart bud på at Kuklinski er et typisk eksempel på dyssocial personlighedsforstyrrelse da han ikke havde en tilknytning til hans mor og han fik heller ingen omsorg af hans mor.

Derudover kan grunden også være at der er sket et afbrudt bånd i barndommen, hvilket ligger til baggrund for psykopater, fordi psykopater ikke har en evne til at skabe og bevare nære bånd. Men den passer ikke helt på Kuklinski, da han har en evne til at skabe og bevare et bånd til andre som eksempelvis hans familie, dog kan han ikke skabe og bevare bånd til andre end dem.

Side 18

18

Konklusion

Gennem denne opgave kan der konkluderes, at Richard Kuklinski igennem en barndom med fysisk og psykisk krænkelse, og ubehagelige oplevelser som følge af dette, ikke blev udviklet korrekt og dermed også udviklede manglende samvittighed, aggression og følelser overfor forskellige ting.

Som er karakteristisk for en forvreden personlighed, dog er Kuklinski mere kompliceret en som så, og matcher derfor ikke alt, der karakterisere en lidelse som dyssocial personlighedsforstyrrelse.

Dog kan der konkluderes ud fra viden om denne personlighedslidelse, det materiale der er blevet gennemgået og præsenteret i opgaven og udviklingsteoretikerne, at dette som et konkret svar, er hvad Richard Kuklinski fejler. Han er dog ikke et typisk eksempel på en person med denne type lidelse, da hans samvittighed til tider stadig kommer til udtryk og han kan godt have et bånd til andre mennesker, som hans familie.

I dokumentaren om ’The Iceman’ foretages interviewene af en psykolog, som til slut nævner at han lider af ’Antisocial personality disorder’ hvilket er det samme som dyssocial personlighedsforstyrrelse på dansk. Gennem dokumentaren fremgår det også, at dette ikke er Kuklinski’s eneste lidelse. Paranoid personlighedsforstyrrelse er også en udviklet lidelse hos ham, som biprodukt af hans barndom, som indeholdte slag fra både hans mor og far og at blive overladt til sig selv. Richard Kuklinski fremstår dog, på trods alt dette, til at være en normal person udad til.

Side 19

19

Litteraturliste

Bøger og artikler:

Schouten, R. og Silver, J., Almost a psycopath, Hazelden, 2012.

Jerlang, E., Udviklingspsykologiske teorier, Hans Reitzels forlag. 4.udg. 2008

Lind, H. og Christiansen, F., Psykopaterne, Politikken, 1998

Internetsider:

Youtube, Kuklinski.R.: https://www.youtube.com/watch?v=_vn7Hz2PK7s, 2001.
http://murderpedia.org/male.K/k/kuklinski-richard.htm
http://www.netpsykiater.dk/Htmsgd/dyssocial.htm