SRP om Våbenlovgivning i USA

Side 1

1

2011n

Den amerikanske befolknings holdninger til våbenlovgivningen og hvordan denne påvirkes

STX 3.g

STX 3.g

Ørestad Gymnasium 3.n

Vejledere: Erik Kristensen og Kristoffer Holm

19. december 2013

Side 2

2

2011n

Abstract

Lobbyism is a big part of the american political system. Every year there's being spend more than

19 billions on lobbyism in Washington DC, which is where most of the lobbyism takes place.

In US the biggest pro-gun organization is NRA and the biggest organization against guns is the Brady Center to Protect Gun Violence. Both organizations try to effect the public opinion. An analyze of a speech performed by the CEO for NRA, shows that for NRA freedom is to protect yourself, and the only way you can do that, is by carrying a gun. On the other hand the Brady Center to Protect Gun Violence, believes that freedom is to live in a safe nation, where there are no guns. This was said in a speech performed by the president of the organization.

In this paper, it will be discussed how lobbyism effects the political system in US, and based on the models of Molin, Down and Kaare Strøm, the politicians actions will be discussed.

It will also be discussed whether lobbyism is a democratic problem or not.

The main conclusion is, that it will take a very long time to change the public opinion, because the right to bear arms is a part of the constitution, and has always been.

Indholdsfortegnelse:

Side 3

3

2011n

Indledning............................................................................................................s.4

1. Redegørelse

1.1 Våbenlovgivningen i USA..................................................................s.4-5

1.2 Lobbyisme..........................................................................................s.5-7

1.3 NRA....................................................................................................s.7

1.4 Brady Center to Protect Gun Violence...............................................s.7

1.5 Det amerikanske politiske system......................................................s.7-8

1.6 Republikanerne og Demokraterne......................................................s.8-9

1.7 Frontier-tesen og andre amerikanske værdier....................................s.9-10

2. Metode og teori

2.1 Laclau og Mouffes diskursanalyse......................................................s.10-11

2.2 Magtbegrebet......................................................................................s.11

2.3 Molins model......................................................................................s.11

2.4 Downs model......................................................................................s.11-12

2.5 Kaare Strøms typologi........................................................................s.12

3. Analyse

3.1 NRAs hjemmeside...............................................................................s.12-14

3.2 Wayne La Pierres tale...........................................................................s.14-17

3.3 Dan Gross' tale.....................................................................................s.17-20

4. Diskussion

4.1 Hvem har magten, og hvorfor handler politikerne, som de gør?.........s.20-21

4.2 Lobbyisme – et demokratisk problem?...............................................s.21-22

4.3 Hvordan kan den amerikanske befolknings holdning ændres?...........s.22-24

5. Konklusion.........................................................................................................s.24-25 Kildeliste.................................................................................................................s.26-28 Bilag........................................................................................................................s.28 Indledning

Side 4

4

2011n

I de seneste 20 år har antallet af skolemassakrer været stigende i USA, og der bliver hver dag skudt mere end 30 personer. Dette har sat en debat i gang i USA om hvorvidt, våbenlovgivningen skal strammes. Politikerne fremsætter lovforslag, og interesseorganisationer og våbenindustrien prøver at påvirke disse lovforslag.

Der vil i denne opgave blive redegjort for hvordan våbenlovgivningen er lige nu og for to organisationer, NRA og Brady Center to Protect Gun Violence, som henholdsvis kæmper for og imod en fri våbenlovgivning.

Det vil blive undersøgt hvilke de to organisationer prøver at lægge og på den måde forsøger at påvirke befolkningen. Dette vil ske ud fra en analyse af NRAs hjemmeside, en tale af NRAs CEO Wayne La Pierre og en tale af præsidenten for Brady Center to Protect Gun Violence.

Talerne vil blive analyseret med udgangspunkt i Laclau og Mouffes diskursanalyse.

Det vil blive diskuteret hvilken indflydelse, interessegrupperne har på det politiske system, og hvilken form for magt, der bliver brugt. Hvordan interessegrupperne påvirker politikernes handlinger, og hvorfor politikerne vælger at handle, som de gør, vil blive diskuteret med udgangspunkt i Molins, Downs og Kaare Strøms model.

I forbindelse med ovenstående vil det derefter blive diskuteret, hvorvidt lobbyisme er et demokratisk problem eller ej.

Til slut vil jeg vurdere hvordan, og om hvorvidt det kan lade sig gøre, at ændre den amerikanske befolknings holdning til våben.

1. Redegørelse

Der vil i dette afsnit blive redegjort for det amerikanske politiske system og lobbyisme, så det er muligt at forstå, hvordan lobbyisterne kan påvirke lovgivningsprocessen og befolkningens holdninger, og hvorfor det kan være vanskeligt at få indført en strammere våbenlovgivning.

Derudover vil der blive redegjort for amerikanernes kultur, værdier og love, som er med til at forme deres holdninger til våbenlovgivningen.

1.1 Våbenlovgivningen i USA

USA er, bortset fra Tjekkiet, det eneste vestlige land som ikke har et nationalt system omkring våbentilladelse. Forbundslovgivningen er på et minimum, og dette gør at reguleringerne og reglerne

Side 5

5

2011n i stedet er bestemt indenfor de forskellige stater. [1]

Der er stor forskel på våbenlovgivningen i de forskellige stater. Det er vigtigt at kende de store forskelle på staterne, fordi disse forskelle kan være med til at forme befolkningens holdninger.

Arizona er en af de stater som næsten ingen våbenregulering har. Dette kommer til udtryk i deres forfatning.

“The right of the individual citizen to bear arms in defense of himself or the state shall not be impaired, but nothing in this section shall be construed as authorizing individuals or corporations to organize, maintain, or employ an armed body of men.” [2]

Den, så godt som, frie våbenlov i Arizona gør, at alle over 21 år kan bære pistol uden skriftlig tilladelse. Dette gælder også steder, hvor der sælges alkohol. [3]

New York har til gengæld en meget stram regulering og kontrol af våben. Det betyder, at man for at få tilladelse til at købe et våben skal igennem et meget grundigt baggrundstjek, modsat Arizona hvor man, som sagt, ikke engang behøver en tilladelse. Derudover går der i New York seks måneder, før man modtager våbnet, modsat andre stater hvor der, hvis man da ikke får det med det samme, går

nogle uger.^{4}

Ingen stater kan dog fuldstændig forbyde våben, eftersom den frie våbenlov er en del af deres forfatning. The second amendment er den del af forfatningen, som giver folket retten til at bære våben:

”A well-regulated Militia, being necessary to the security of a free State, the right of the people to

                                   5
keep and bear Arms, shall not be infringed.”

1.2 Lobbyisme

Ligesom retten til at bære våben, er også retten til interessegrupper sikret i Forfatningen. Borgerne

                                                                6
sikres retten til at: ”(&) petition of the Government for a redress of grievances.”

Det betyder, at folket har retten til at klage til regeringen eller forelægge dem deres forslag.

Lobbyisme indebærer at, interessegrupper og firmaer prøver at påvirke den politiske proces. Dette kan gøres på mange måder, blandt andet ved at udtale sig i medierne og prøve at lægge en bestemt

1

S. 52 i Christensen, John Dødbringende våben, EMIL 2000

2

Hjemmesiden Arizona State Legislature, underside ”paragraf 26”

3

Hjemmesiden Gun laws by State. Underside Arizona; introduction

4

S. 52 i Christensen, John, Dødbringende våben, EMIL 2000

5

S. 190 i Fuglede Mads, Den Universelle Nation, Gyldendalske Boghandel 2008

6

Ibid. s. 126

Side 6

6

2011n diskurs. Det kan også gøres ved at støtte politikerne finansielt. Dette er en stor del af lobbyarbejdet i USA, hvor der hvert år bliver brugt 19 mia. på lobbyisme alene i Washington DC. [7] Under præsidentvalgkampen i 2011 brugte Obama 6,3 mia. kr. og Mitt Romney brugte 7,15 mia. kr.

                                              8
Størstedelen af disse beløb blev finansieret af lobbyisme.

Udover finansiel støtte bruges lobbyister også til at foretage undersøgelser og udtænkte idéer til at løse problemer. Det bliver dog ikke kaldt decideret lobbyarbejde, men foretages i stedet af tænketanke. I USA er der flere end 1800 tænketanke, og de har alle sammen en speciel profil, og

arbejder med forskellige emner. I tænketankene er der ansat mange forskere og eksperter.^{9} En

opgørelse fra 2011 viste, at der i Washington DC var 12.654 registrerede lobbyister. Men til det skal der også tillægges alle dem, som arbejder for de registrerede lobbyister. Center for Responsive Politics skønner, at der er omkring 100.000 mennesker ansat i 'indflydelsesindustrien'. [10] Tænketankene kan sammenlignes med de arbejdsgrupper og kommissioner som f.eks. den danske regering nedsætter, for selvfølgelig kan politikerne ikke undersøge al ting selv. Problemet med tænketankene er, at de oftest har en bestemt politisk overbevisning, de kan for eksempel være ultra-liberale. Derfor vil de i deres undersøgelse arbejde ud fra en bestemt vinkel, og derfor få et resultat som understøtter deres egen holdning. Et eksempel på hvordan lobbygrupper og tænketanke prøver at påvirke staten og den offentlige holdning, er en CEPOS-rapport som blev udarbejdet i september

2009. Denne rapport kritiserede den danske vindmølleordning, men rapporten var bestilt af en amerikansk kul- og olielobbys tænketank IER (Institute for Energy Research). [11] CEPOS er også selv en borgerlig-liberal tænketank [12], og deres vurdering indeholder liberalistiske vurderinger, som for eksempel:

”Charges and taxes on electricity for Danish household consumers make their electricity far more expensive in the European Union. (&) The wind power that is exported from Denmark saves neither fossil fuel consumption nor CO2 emissions in Denmark, where it's all paid for.” [13]

Der findes lobbygrupper inden for stort set alle emner og interesser, og de prøver alle at påvirke staten. Derfor kan det være svært at vurdere hvad der er sandt og ikke sandt. Af den grund vil jeg i de næste to afsnit redegøre for to lobbygrupper, Brady Center to Protect Gun Violence og NRA, som henholdsvis arbejder for og imod en stram våbenlovgivning.

7

Pind og Holdt i USA: Penge i politik, DR2

8

Ibid.

9

Ibid.

10

S. 73 i Brøndum, Peter og Rasmussen, Annegrethe, USA's udfordringer, Columbus 2012

11

http://ing.dk/artikel/omstridt-cepos-rapport-var-betalt-af-kul-og-olielobby-107415

12

http://www.cepos.dk/om-cepos/

13

http://www.cepos.dk/fileadmin/user_upload/Arkiv/PDF/Wind_energy_-_the_case_of_Denmark.pdf

Side 7

7

2011n

1.3 NRA

NRA står for National Rifle Organization. Organisationen blev grundlagt i 1871 [14] og her i maj 2013

                              15
rundede medlemstallet fem millioner.

De kalder sig selv for ”Americas Longest-Standing Civil Rights Organization”. På deres hjemmeside [16] står der også, at de er ”proud defenders of the second amendment.” [17] Det vil altså sige, at de ser sig selv som den gruppe, der skal sørge for, at retten til at bære våben bevares, fordi det er folkets ret.

NRA har også en lobbyvirksomhed. Denne afdeling kaldes for NRA-ILA hvilket står for The

                         18
Institute for Legislative Action. Ifølge Internal Revenue Service var NRAs samlede budget i 2010

på lidt over 243 millioner dollars, hvilket gør dem til den største våbenlobby. [19]

1.4 Brady Center to Protect Gun Violence

The National Council to Control Handguns blev grundlagt i 1974 og er det der i dag hedder Brady Center to Protect Gun Violence. [20]

Ligesom NRA ser de sig selv som folkets beskyttere, dog ikke beskyttere for deres rettigheder til at have våben, men som folkets beskyttere til ikke at blive dræbt.

Dette kommer til udtryk i dette citat fra deres hjemmeside:

”The Brady Campaign works to create a safer America for all of us by leading on policy and

                                                                 21
programs that aim to dramatically reduce the number of gun deaths and injuries.”

Organisationen er også en lobbyvirksomhed, og i 2010 var deres budget på lidt over 25 millioner

      22
dollars.

1.5 Det amerikanske politiske system

Amerikanerne har altid været modstandere af en stærk centralmagt, som har sin rod fra dengang de var styret af Storbrittanien. I deres forfatning står der skrevet ”We the people”, [23] hvilket udtrykker, at USA skal være styret af befolkningen. For at sikre at der ikke kommer en stærk og magtfuld centralmagt, er der mange forskellige institutioner, som skal holde hinanden i skak. Disse

14

NRAs hjemmeside, underside ”about”

15

Statemans Journal. Artikel ”Post-Newton NRA membership surges to 5 million”

16

NRAs hjemmeside, forside

17

NRAs hjemmeside, underside ”history”

18

NRAs hjemmeside, opslaget ”Welcome to the NRA Digital Network” som ligger på forsiden

19

The Washington Post. Artikel ”The NRA's big spending edge in 1 chart”

20

The Brady Campaings hjemmeside, underside ”our history”

21

The Brady Campaigns hjemmeside, underside ”about brady”

22

The Washington Post. Artikel ”The NRA's big spending edge in 1 chart”

23

S. 12 i Fuglede, Mads, USA Den Universelle Nation, Gyldendalske Boghandel 2008

Side 8

8

2011n institutioner blev i Forfatningen delt i magtens tredeling, som man har i de fleste vestlige lande.

Men udover magtens tredeling har de i USA også det, som bliver kaldt checks and balances. Checks and balances er det system, som gør at instanserne holder hinanden i skak. For eksempel er kongressen, den lovgivende magt, delt i to kamre. De to kamre er Senatet og Repræsentanternes hus, og de to kamre kan ophæve hinandens love. Derudover kan også de føderale domstole og Højesteret erklære en lov i strid med Forfatningen og på den måde ugyldiggøre den. [24]

Lobbyisme er en væsentlig del af det amerikanske politiske system. Som nævnt kan lobby- og interessegrupperne øve indflydelse ved at finansiere kandidaternes valgkamp (jf. afsnit 1.2), og på den måde kan de ”tvinge” kandidaterne til at lytte til dem.

Fremsættelsen af et lovforslag er det første skridt i lovgivningsprocessen. Her har lobbyisterne også mulighed for at få indflydelse. Selvom det reelt set kun er Kongressen der må fremstille et lovforslag, sker det ofte i samarbejde med lobbyister og andre udefra. [25]

1.6 Republikanerne og Demokraterne

Det er vigtigt at kende forskellen på, hvad henholdsvis demokraterne og republikanerne mener om våbenlovgivningen, selvfølgelig fordi det er dem, som vedtager lovene, men også fordi de er med til at sætte diskursen, og de er dem, som lobbyisterne prøver at påvirke. Der er dog store forskelle på kandidaterne, også indenfor det samme parti, men i dette afsnit vil der blive redegjort for de grundlæggende forskelle.

Overordnet set kan man sige, at republikanerne ønsker ingen, eller få, reguleringer, mens demokraterne ønsker en stram, eller i hvert fald strammere, våbenlovgivning.

På hjemmesiden www.ontheissues.org [26] udtaler republikanerne blandt andet at:

”We uphold the right of individuals to keep and bear arms (&) We acknowledge, support, and defend the law-abiding citizen's God-given right of self-defense.” [27]

Demokraterne udtaler til gengæld, også på www.ontheissues.org, at:

”We recognize that the individual right to bear arms is an important part of the American tradition

(&) We believe that the right to own firearms is subject to reasonable regulation. We understand the terrible consequences of gun violence; it serves as a reminder that life is fragile, and our time here is

24

Ibid. s. 29

25

Ibid. s. 78

26

En hjemmeside hvor kandidater og andre kan udtrykke deres holdninger omkring forskellige emner

27

Hjemmesiden ontheissues, artikel ”Republican Party on Gun Control”

Side 9

9

2011n

                  28
limited and precious.”

Både republikanerne og demokraterne anerkender amerikanernes frie ret til at bære våben, men modsat republikanerne lægger demokraterne meget vægt på at det skal ske under ansvar og under ”reasonable regulation”. De lægger også vægt på, at våben kan være med til at skade folk, hvor republikanerne i stedet lægger vægt på, at våben kan beskytte.

1.7 Frontier-tesen og de amerikanske værdier

Frontier-tesen, fremsat af Jackson Turner i 1893, har haft stor effekt på den amerikanske selvforståelse. Amerika var 'den ny verden' og skulle ikke bare være en dårlig kopi af Europa.

”The American frontier is sharply distinguished from the European frontier--a fortified boundary line running through dense populations. The most significant thing about the American frontier is,

                                 29
that it lies at the hither edge of free land.”

Med sin tese får Jackson amerikaneren til at fremstå som stærk og handlekraftig i sit møde med vildnisset.

”The peculiarity of American institutions is, the fact that they have been compelled to adapt themselves to the changes of an expanding people--to the changes involved in crossing a continent, in winning a wilderness, and in developing at each area of this progress out of the primitive

                                                                 30
economic and political conditions of the frontier into the complexity of city life.”

Mange af de immigranter som kom til USA flygtede på grund af religiøs forfølgelse og andre var immigreret for at slippe fra Europas snærende bånd og håbede på et liv i frihed. Amerikanerne så sig selv som det modsatte af Europa, [31] og det er bl.a. derfor de går så meget op i at der skal være plads til at være fri, og at alle har lige muligheder for at forfølge deres drømme. Nedenstående citat står skrevet i forfatningen, og er nok også et af de mest kendte, og brugte, citater; det som resten af verden forbinder USA med.

”We hold these truths to be selv-evident, that all men are created equal, that they are endowed by their Creator with certain unalieable Rights, that among these are Life, Liberty and the pursuit of

Happiness.”^{32}

Dette citat er også det, de fleste forbinder med ”den Amerikanske Drøm”.

28

Hjemmsiden ontheissues, artikel ”Democratic Party on Gun Control”

29

Turner, Jackson, The Significance of the Frontier in American History s. 2

30

Ibid. s. 1

31

S. 8, Fuglede, Mads, USA Den Universelle Nation, Kbh., Gyldendalske Boghandel 2008

32

S. 10 i Fuglede, Mads, USA den universelle nation, Gyldendalske Boghandel 2008

Side 10

10

2011n

Eftersom at USA, som sagt, blev skabt af immigranter, valgte man at blive amerikaner. Det var ikke bare noget man var. Derfor kan man nemt blive klassificeret som værende ”uamerikansk”, hvis man

                                           33
for eksempel stiller spørgsmålstegn ved Forfatningen.

2. Metode og teori

I dette afsnit vil der kort redegøres for de teorier og metoder, som vil blive brugt i analyse- og diskussionsafsnittene.

2.1 Laclau og Mouffes diskursanalyse

I analysen vil Laclau og Mouffes diskursbegreb blive anvendt, for at finde ud af hvordan en diskurs kan bruges til at påvirke politikernes handlinger og befolkningens holdninger.

Ernesto Laclau og Chantal Mouffes, begge britiske diskursanalytikere [34], tese er, at de politiske

er med til at ”definere og omdefinere den sociale virkelighed.”^{35} De bruger

diskursbegrebet til at forbinde sproget med den materielle virkelighed, fordi de som bliver lagt, er med til at tillægge virkeligheden en bestemt betydning. [36] Et eksempel kan være arbejdsløshed. Uanset om man nævner det eller ej, så findes arbejdsløsheden, men den tillægges først en betydning, når for eksempel politikere lægger en diskurs, ved at gøre brug af nodalpunkter.

Der kan lægges en bestemt diskurs, som gør at arbejdsløshed bliver set som noget selvforskyldt, eller der kan lægges en diskurs, som gør at arbejdsløshed bliver set som et fælles ansvar. En diskurs bliver altså af Laclau og Mouffe defineret som ”en afgrænset og aktiv konstrueret menings- og

                37
handlingshorisont.”

Der bruges forskellige begreber til at definere en diskurs.

(1) Artikulation, som er en sammenføjning af begreber der fastlægger en ny betydning. [38]

(2) Nodalpunkter, som er et væsentligt ord i en artikulation, og som ”præciseres af andre begreber

og synspunkter.”^{39}

2.2 Magtbegrebet

33

Ibid. s. 19

34

S. 85 i Friisberg, Gregers, Politik ABC, Columbus 2009

35

S. 179 i Frølund, Jens Peter i Klassisk og moderne samfundsteori, Hans Reitzel 2007

36

Ibid. s. 181

37

Ibid. s. 182

38

Ibid. s. 183

39

Ibid. s. 184

Side 11

11

2011n

Der findes mange forskellige typer for magt, og i dette afsnit vil jeg redegøre for ressourcemagt, da det er den magt, der er relevant for min diskussion om lobbyisme.

Ressourcemagt: Når en aktør har en ressource, der kan give aktøren magt. Et eksempel på en ressource er økonomi. Hvis man har en høj BNP, hvis der er tale om en stat, eller en høj indkomst, hvis der er tale om et firma, en organisation eller en privatperson. Hvis man har en høj økonomisk ressource, har man lettere ved at udøve magt. [40]

Et eksempel er 2.verdenskrig, hvor USA efterfølgende havde magt over Europa, fordi landene var afhængige af USA's økonomiske støtte.

2.3 Molins model jf. bilag 1.

I følge Molins model (se bilag 1) er der er to forskellige måder et parti kan vælge deres standpunkt.

Enten kan de handle efter deres ideologi, strategi eller en kombination af begge.

Der er to forskellige former for strategi; de kan enten handle efter at samarbejde med de andre partier eller de kan gå efter hvad befolkningen mener. Kontinuiteten fungerer som en slags modvægt til popularitetsfaktoren, for hvis der ikke er kontinuitet i partiets adfærd, vil de miste deres troværdighed.

2.4 Downs model jf. bilag 2.

Ifølge Downs model handler politikerne rationelt. Politik er ligesom et marked, hvor politikerne forsøger at ”sælge” deres politik. Derfor gælder det om at udvikle et varemærke, som vælgerne

gerne vil ”købe” ved at stemme på politikeren/partiet.

De fleste vælgere er medianvælgere, [41] og ifølge Down vil partierne forme deres politik efter midtervælgerne, for at kunne maksimere deres stemmetal. Politikerne er rationelt tænkende, og vil

derfor gøre/mene det, som de vil kunne få flest stemmer på.

2.5 Kaare Strøms typologi jf. bilag 3.

I følge Kaare Strøms typologi, kan politikerne søge efter tre ting. De kan enten være office seeking,

40

S. 127 i Friisberg, Gregers, Politik ABC, Columbus 2009

41

Median betyder midten mellem to poler. En medianvælger er en vælger som befinder sig i midten af det politiske spektrum. jf. s.

35-36 Gregers, Friisberg Politik ABC, Columbus 2009

Side 12

12

2011n hvilket betyder at de går efter at få magten. De kan være policy seeking, hvilket betyder at de går efter at få deres politik indført. Eller de kan være vote seeking, hvilket betyder at de går efter at få flest stemmer. Politikerne er sjældent kun én af tingene. Når en politiker er office seeking, er

han/hun også oftest vote seeking.

3. Analyse

Den franske sociolog Pierre Bourdieu mener, at sociologiens vigtigste formål er at gøre op med doxaen [42] ved at analysere de som ligger til grund for denne. Meningen med at gøre dette er at finde ud af, hvad det er, der ligger til grund for den ubevidste doxa vedrørende de sociale mekanismer og magtforhold, som umiddelbart kan fremkomme usynlige. [43]

I analysen vil der blive forsøgt afdækket nogle af de dybereliggende , som er en del af den ubevidste doxa i den amerikanske våbendebat- og lovgivning, og hvilke der bliver brugt henholdsvis for og imod en fri våbenlovgivning.

Dette vil blive undersøgt ud fra en analyse af NRAs hjemmeside, en tale af Wayne La Pierre og en tale af Dan Gross.

3.1 NRAs hjemmeside

I dette afsnit vil NRAs hjemmeside http://home.nra.org blive analyseret, for at finde ud af hvilke

ting som de lægger mest vægt på, og hvordan de ved hjælp af deres hjemmeside, prøver at få deres budskab frem.

Hjemmesiden er bygget op med rigtig mange undersider. Hjemmesiden har otte undersider, som for eksempel Home, Events og Social. Disse undersider er igen delt op i flere undersider, så det er en rigtig omfattende hjemmeside, hvilket højst sandsynligt også er nødvendigt, når man har over fem millioner medlemmer (jf. afsnit 1.3).

Baggrundsbillederne varierer alt efter hvilket link, man trykker ind på, men de har alle sammen det til fælles, at de enten viser billeder af våben, eller smukke billeder af forskellige steder i USA. For eksempel er der billeder af både Grand Canyon og af United States Capitol. Disse billeder er valgt

42

Af græsk: den offentlige/almene viden. Kan også kaldes for den ”fælles overbevisning”. Er derfor knyttet til
samfundets meninger/holdninger til værdier. Jf. s. 3 i Lok, Kasper, Velkommen til retorikkens verden.

43

Hjemmesiden teorier.dk, underside ”Pierre Bourdieu”

Side 13

13

2011n for at skildre det smukke ved USA, og også de ting som repræsenterer USA, på samme måde som de mener, at den fri våbenlov også er en ting som repræsenterer og er en del af USA.

Hjemmesiden er generelt meget mørk, men med enkelte elementer af klart blå. Den blå farve er den samme som toppen af republikanernes elefant. Grunden til at de henviser til republikanerne er selvfølgelig fordi republikanerne er for en fri våbenlov (jf. 1.6), og derudover symboliserer

                                                                  44
elefanten at ”man er tykhudet og velovervejet på en sindrig, men kraftfuld facon.”

At være velovervejet er noget forkæmperne for en fri våbenlovgivning lægger meget vægt på, da de mener, at en person som har våben ved meget om ”gun safety”, og derfor er ansvarlig nok til at eje våben. Dette kommer til udtryk i en video [45], hvor en mand ved navn Collin Noir fortæller hvordan man er ansvarlig med våben, og hvorfor reguleringer af våbenloven vil have en negativ effekt på ansvarlige våbenejere. Generelt er ”responsibility” et tema som går igennem mange af artiklerne.

Hvis man sørger på ”responsibility” kommer der 19 artikler og videoer op, og det er kun på deres hovedhjemmeside.

Derudover har NRA rigtig mange events, hvilket også er noget de fremhæver på deres hjemmeside.

De har som sagt et underemne som hedder Events, men udover det, ligger der også reklame for deres mange konkurrencer, og andre events, på deres forside. Grunden til at de fremhæver begivenhederne er sandsynligvis for at gøre nytilkomne mere interesserede. Hvis deres status som den største lobbygruppe skal bevares, er det en nødvendighed med et højt medlemstal.

En af deres begivenheder er ”The Great American Outdoor Show” som foregår over ni dage i februar. Det er en kæmpe festival med mere end 1000 udstillere, og derfor vil der også være koncerter og konkurrencer og kendte vil også være til stede. Alt dette er med til at vise hvor stor en interesseorganisation (jf. afsnit 1.2) NRA er, for ellers ville de slet ikke have kapacitet til at kunne afholde så stort et arrangement.

Som nævnt lægger NRA meget vægt på, at den fri våbenlovgivning er en del af Amerika og altid har været det. De har en underside som hedder History, og hvis man klikker ind på den, vil det første der kommer frem være en artikel om ”the Mayflower Gun”. Artiklen handler om den 20-årige John Alden, som var ”full of hopes and dreams”, og som med en 66.kaliber våben hjalp kolonisterne med at overleve. Det hele fandt sted for 400 år siden, og på den måde fortæller de, at våben altid har været med til at beskytte amerikanerne.

44

Republikanernes officielle symbol, jf s. 49 i Fuglede Mads, Den Universelle Nation, Gyldendalske Boghandel 2008

45

En video fra NRA News, Commentators. Videoen blev lagt op d. 22. april 2013

Side 14

14

2011n

Ligesom der er blå elementer på NRAs forside, er den blå farve også temaet på undersiden NRA- ILA (jf. afsnit 1.3), med samme henvisning til republikanerne. NRA-ILA er mere informerende og mere enkelt opstillet end NRAs ”homepage”. Artiklerne på siden handler primært om de forskellige love, der er, ”News and Issues” og hvordan man kan blive aktiv. Sidens primære fokus er, at få folk til at blive aktivister. Det kan man se, idet spalten de kalder ”Action Center2, står i højre side af skærmen, uanset hvad du trykker ind på. Man kan for eksempel ”Get Involved Locally” eller være med i ”Grassroots Activism”.

3.2 Wayne La Pierres tale

Wayne La Pierre er CEO for NRA. Hvordan man vælger at italesætte virkeligheden, kaldes et diskursivt projekt, og hvordan Wayne La Pierre, og dermed også NRA, italesætter virkeligheden, og hvilke virkemidler han bruger, for at få sit budskab frem. Det vil jeg i dette afsnit undersøge, ved at analysere talen [46] ud fra Laclau og Mouffes diskursanalyse (jf. afsnit 2.1).

Wayne La Pierres indledning er en narrativ [47] diskurs. Han bruger den narrative diskurs, til at vise at han er en hel almindelig borger, som vil kæmpe for sin frihed, hvad det end måtte kræve. På den måde styrker han sin etos. [48]

Med det han siger, viser han, at han er i besiddelse af to af de tre

moderne dyder.^{49}

Åbenhed, fordi han er ærlig. Han fortæller at han ikke var populær, da han kom til Washington DC.

Kompetence, fordi han er fokuseret og konsekvent. Han er ligeglad med, at han ikke er populær.

Han vil kæmpe for, hvad han tror på.

”I came to Washington when I was about your age, but I didn’t come here to be popular. I came here to stand for what I believe is true”.

Denne kamp er en del af den amerikanske selvforståelse, hvor amerikanerne kæmpede imod det britiske imperium og aldrig gav op før de havde vundet (jf. afsnit 1.7). Han fortæller også amerikanerne at de ikke selv skal give op, men kæmpe som deres forfædre gjorde for flere århundrede siden.

46

Talen blev afholdt ved CPAC i 2013 og talen er fundet skrevet ned på hjemmesiden ”the daily caller” under artiklen ”CPAC NRA:

Wayne La Pierre's full speech”

47

At bruge historier i sin argumentation, jf. Laclau og Mouffe

48

Afsenderens troværdighed, jf. s. 52 i Borup, Helle, Ud med sproget, Forfatteren og Frydenlund 2007

49

De moderne dyder er hvilke dyder der styrker afsenderens etos. De tre dyder er; kompetence, åbenhed og engagement. Jf. s. 53 i Borup, Helle, Ud med sproget, Forfatteren og Frydenlund 2007

Side 15

15

2011n

”(&) but NRA’s nearly 5 million members and America’s 100 million gun owners will not back down µ not now, not ever.”

Når han appellerer til sit publikums selvforståelse, gør han brug af patos [50], ved at prøve at få dem til at føle sig patriotiske og stolte af deres land. Den amerikanske selvforståelse er en af de dybere

, altså en diskurs som er rodfæstet i bevidstheden, og som oftest også er ubevidst.

En anden gang hvor han appellerer til den amerikanske selvforståelse, er når han siger:

”Our individual liberty is the very essence of America.”

Her gør han det dog direkte, det er ikke til at misforstå, hvad det er han hentyder til.

Derudover bruger han rigtig mange antagonisme-par [51].

Han starter ud med at bruge antagonismen oppe ” nede. I sin indledning siger han som nævnt, at han som ung kom til Washington for at kæmpe for sine rettigheder, og derudover omtaler han i sin tale politikerne som ”the political elite”. Han bruger også antagonismen os ” dem, som i dette tilfælde minder lidt om oppe ” nede, da han siger det med at NRAs fem millioner medlemmer aldrig vil overgive sig og da han siger;

”In their distorted view of the world, they are smarter than we are. They are special and more worthy than we are.”

Han nævner ”the Second Amendment” og ”our Founding Fathers”. Han nævner også, at ingen ”has spent more millions, over more decades, to keep Americans safe.” Han gør her brug af en back ” front antagonisme. I en back ” front antagonisme kan man enten forherlige det gode eller det

gamle/kendte. Wayne La Pierre forherliger det kendte og vil gerne have det, som det altid har været.

Den frie våbenlov har altid været der, og der har aldrig været nogle problemer med den, og derfor er der ingen grund til pludselig at ændre den, mener Wayne La Pierre.

Det med at nævne ”the Second Amendment” og ”our Founding Fathers”, gør at han får politikerne til at fremstå som værende uamerikanske (jf. afsnit 1.7). Ved at ville ændre våbenlovgivningen og have flere reguleringer går imod Forfatningen, hvilket er noget som bliver set som en stor ”forbrydelse” i USA, de har for eksempel de føderale domstole og Højesteret, som kan ophæve love, hvis de ses som i strid med Forfatningen (jf. afsnit 1.5). Det er altså en alvorlig anklage at være uamerikansk og stille spørgsmålstegn ved Forfatningen.

Han har også én flydende betegner [52], nemlig ”individual freedom”. Så godt som alle kan blive enige om, at individets frihed er vigtig. Især i et land som USA. Men som med alle flydende betegnere er begrebet abstrakt. For der findes mange forskellige definitioner af individets frihed og hvordan vi

50

Når man appellerer til modtagerens følelser, jf. s. 51 i Borup, Helle, Ud med sproget, Forfatteren og Frydenlund 2007

51

Konstruerede modsætninger, jf. Laclau og Mouffes diskursanalyse

52

Begreber som er abstrakte og med en positiv klang, jf. Laclau og Mouffes diskursanalyse

Side 16

16

2011n opnår dette. Nogle mener at økonomisk sikkerhed er frihed, mens andre mener, at det er retten til at kunne gøre, hvad end man lyster. Ved at bruge begrebet ”individual freedom” i denne sammenhæng, associere han individets frihed med retten til at bære våben. Det vil altså sige at han forsøger at lægge en diskurs, som siger, at frihed er lig med retten til våben og at beskytte sig selv og sine nærmeste.

Han slutter talen af med at forklare, hvad det er, han vil have, og hvorfor han gerne vil have det.

”In December, I advocated nothing more than surrounding our schoolchildren with the same level of protection as our jewelry stores and sports stadiums µ armed protection.”

Han insinuerer her, at politikerne er hjerteløse, og at de sætter juveler og sports stadions højere end skolebørns liv.

Grunden til at han vælger at tale om skolebørn, er sandsynligvis på grund af de mange skoleskyderier der har været i USA de seneste to årtier [53]. Derudover er der ingen, som kan være uenige i, at en skole skal være sikker. Ud fra hans tale, fremstår det, at den eneste måde at gøre en skole sikker er ved ”armed protection.”

Endnu en gang bruger han patos til at appellere til sit publikum:

”There isn’t a mom or a dad anywhere who wouldn’t feel better seeing a police car in the parking lot when they drop their kids off at school.”

Igen siger han noget, som er svært at være uenig i. Selv hvis man ikke mener, at våben er vejen frem, ville de fleste føle sig mere sikre, hvis de vidste, at der var nogle til at beskytte dem, hvis det værste skulle ske.

Han kalder også politikerne for egoistiske og dobbeltmoralske, fordi det er nemt for dem at sige, at våben på en skole ikke er vejen til sikkerhed, når de selv har vagter omkring sig døgnet rundt.

”But the powerful elites, who will always have their own security, called our proposal absurd.”

Han slutter talen af med et retorisk spørgsmål:

”Scissors? That's their answer?”

Spørgsmålet sker i forlængelse af et eksempel han kom med, hvor en person fra en hjemmeside foreslår at man skal prøve at ”overpower the shooter with any means available.” I filmen ses så en mand trække en saks frem og prøve at forsvare sig med den.

Ved denne afslutning konkluderer han, og håber at hans publikum gør det samme, at et skudvåben er den eneste mulige måde, man kan forsvare sig på.

Der er tre primære ting ved Wayne La Pierres tale.

53

Berlingskes hjemmeside, undersiden ”viden”, artikel ”Tidslinje: Et årti med skoleskyderier”

Side 17

17

2011n

Han fokuserer meget på fortiden og på Forfatningen. Han går meget op i, at the Second Amendment bevares, hvilket dog også er et af NRAs vigtigste opgaver at sørge for, ifølge dem selv (jf. afsnit

1.3). Ved at fokusere meget på Forfatningen og nævne den hele vejen igennem talen, får han de politikere, som gerne vil have mere våbenkontrol og flere reguleringer, til at fremstå som uamerikanske.

Han går meget op i skolebørnenes sikkerhed og det faktum, at der på alle skoler burde være armed protection, da dette er den eneste måde man kan sikre dem imod farer. Igen får han politikerne til at fremstå negativt, da de selv er beskyttede, men ikke vil beskytte skolebørn.

At alle skal have retten til at bære våben, eftersom at dette er den eneste måde, man kan beskytte sig selv på. En saks ville aldrig kunne redde en.

Konkluderende er hele Wayne La Pierres tale bygger meget op om antagonismen os ” dem, og antagonismen oppe ” nede. Gennem hele talen nævner han politikerne som noget dårligt, på den ene eller den anden måde. Når han nævner det samme flere gange i sin tale, er der større chance for at publikum husker det.

Noget andet som er vigtigt for Wayne La Pierre er, at et våben er den eneste måde at beskytte sig på.

Dette er nemlig ikke kun noget han siger i denne tale, men i mange andre sammenhænge også. Til NRAs pressekonference i 2012 sagde han;

”The only thing that can stop a bad guy with a gun, is a good guy with a gun.”

3.3 Dan Gross' tale

Dan Gross er præsident for Brady Center to Protect Gun Violence (jf. afsnit 1.4), og ligesom i afsnit

3.2, vil jeg analysere hans tale [54] ud fra Laclau og Mouffes diskursanalyse for at finde ud af, hvordan han italesætter virkeligheden, og hvilke virkemidler han bruger for at få sit budskab frem. Til slut vil jeg give en kort sammenligning mellem de to taler, især med henblik på hvilke forskellige de hver især bruger om det samme emne.

Dan Gross' tale blev afholdt i forbindelse med programmet Second amendment and Gun Laws, som fandt sted på The Capital Hilton Hotel, Washington DC.

Inden talen begynder, er der en tre minutters video, hvor en montage af forskellige nyhedsudsendelser er klippet sammen. Alle klippene omhandler forskellige skudmord.

Talen, som er den første i programmet, der varer over en time, varer cirka syv minutter.

54

Videoen ligger på C-span, som er et online videobibliotek. Videoen lå under emnet ”congressional chronicle”

Side 18

18

2011n

Ligesom Wayne La Pierre, starter Dan Gross ud med en narrativ diskurs.

”Like too many people I come to this issue through a personal experience. In February 1997 my younger brother Matthew Gross was shot in a shooting that happened on the observation deck on the Empire State building.”

Mens La Pierre gør brug af etosappellen, er Gross' narrative diskurs patosappellerende. Han appellerer til folks følelser, fordi at alle kan forestille sig hvor forfærdeligt, det må føles, når ens lillebror bliver skudt.

Bagefter styrker han sin etos, ved at sige;

“I couldn't go back to work knowing this problem was out there (&). So I quit my job and devoted my life to trying to prevent other families to go through what ours have been through.”

Han viser her at han er medmenneskelig og ægte. Ligesom i starten fortæller han ærligt om sine følelser, og her viser han, at han bekymrer sig om andre. Ligesom La Pierre, viser han, at han er handlekraftig, og vil gøre alt hvad der står i hans magt, for at nå sit mål. På den måde kommer alle de tre moderne dyder til udtryk.

Gennem hele sin tale lægger han meget vægt på our voice. For eksempel;

”To put it most simply, Brady has always been the voice of the American people, on the gun violent issue. The voice of a public that doesn't wanna live in a nation with 32 more gun murders every day. The voice of the overwhelming majority of Americans who supports sensible measures to make this a saver nation that we all want and we all deserve.”

På den måde lægger han vægt på, at det ikke kun er ham og The Brady Center to Protect Gun Violence, men størstedelen af amerikanerne, som synes, at dette er et problem.

Han bruger også styrkemarkører som ”sensible” og ”overwhelming”, for at skrue op for kraften af sin påstand.

En anden metode han bruger, for at understrege og skærpe sin idé, er at han bruger både en anafor [55] og en triade [56]. I dette tilfælde er anaforen ”the voice of”. Dette nævner han tre gange, og på den måde forener han anaforen og triaden. Udover at skærpe budskabet medvirker triaden også til, at der bliver bygget en stemning op, som kulminerer i ”to make this a saver nation that we all want and we all deserve.”

Han bruger anafor og triade to gange i talen. Den anden gang er med anaforen ”we are better than

(...)”.

”We all know that we are better than this. We are better than mass-shootings at movie theaters.We

55

En gentagelsesfigur, jf. s. 26 i Borup, Helle, Ud med sproget, Forfatteren og Frydenlund 2007

56

Man nævner tre ting, jf. s. 27 i Borup, Helle, Ud med sproget, Forfatteren og Frydenlund 2007

Side 19

19

2011n are better than 32 more gun murders in our country every day. A tragedy that happens every day in over country.”

Igen medvirker anaforen og triaden til at der bliver bygget en stemning op.

Ad hominem er, når man retter sin kritik imod modparten [57]. Dette gør Dan Gross også, men ikke på en måde, så det bliver opfattet som decideret fjendtligt.

“(&) and to hold the gun industry countable, when it places profits over people.”

Hvis kritikken blev opfattet som et decideret angreb, og eventuelt fjendtligt, kunne det nemt give bagslag og skade etos.

Han slutter af med at opsummere, hvad det er han vil, og hvorfor han vil det;

”Together we will make the voices of the American people heard. That it will be heard, that it will resinate and it will be felt. And it will only continue to build until each and every one of us have the freedom to live in a better and saver nation.”

Dan Gross' tale gennemgår alle fire faser i den dynamiske argumentationsmodel. [58]

Konstaterende: Filmen som bliver vist i starten, viser realiterne, konsekvenserne, af den frie våbenlov. Nemlig at mange bliver skudt.

Definerende: Han slår fast, hvad det er han vil: han vil sørge for at folkets stemme bliver hørt, og sørge for ”a saver nation that we all deserve.”

Evaluerende: Her kommer han frem med sin mening om sagen. Han har allerede været inde på det, men det er her, han virkelig slår fast, at ”we are better than this.”

Advokerende: Han kommer med forslag til hvad der skal gøres. Han siger at der skal være en respektfuld dialog med ”those who might like to hunt or targetshoot.” Derudover siger han som sagt også, at våbenindustrien skal stå til ansvar.

Ved at komme igennem alle faser, bliver hans tale mere dynamisk, fordi den hele tiden rykker sig.

Han går ikke i ring og han sørger for at slutte af med den advokerende fase hvilket får ham til at fremstå konstruktiv og styrker hans etos.

Til sammenligning gennemgår Wayne La Pierres tale ikke de fire argumentationsfaser. Det gør, at hans tale er mere negativt ladet, og som nævnt i afsnit 3.2, går han meget efter personerne. Han fortæller ikke, hvad der burde gøres, hvilket heller ikke er nødvendigt, eftersom at han bare vil bevare tingene, som de er. Til egne tilhørere, medlemmer af NRA, får dette ham til at fremstå som en stærk fortaler for deres sag, men for omverdenen vil det i stedet formindske hans etos.

57 jf. s. 103 i Borup, Helle, Ud med sproget, Forfatteren og Frydenlund 2007

58 jf. s. 65 i Borup, Helle, Ud med sproget, Forfatteren og Frydenlund 2007

Side 20

20

2011n

Både Wayne La Pierre og Dan Gross forsøger at lægge en diskurs på den flydende betegner 'frihed'.

La Pierre fokuserer på, at frihed er at kunne beskytte sig selv, mens Gross lægger vægt på, at frihed er at leve i en sikker og tryg verden. Hvor der vel og mærke ikke er våben alle vegne.

4. Diskuterende

4.1 Hvem har magten, og hvorfor handler politikerne, som de gør?

Formelt set har politikerne magten, i særdeleshed præsidenten. Alligevel lykkedes det ikke Obama dette forår at få indført et lovforslag om en skærpet våbenlov. Lovforslaget indebar mere baggrundstjek, inden man kunne købe et våben. Hårdere straffe for illegal våbenhandel og øget sikkerhedskontrol. Dette skete på trods af, at han havde 90% af befolkningens opbakning [59].

I dette afsnit vil jeg derfor diskutere, hvorfor lovforslaget blev forkastet.

Selvom demokraterne overordnet set er tilhængere af en strammere våbenlovgivning (jf. afsnit 1.6), var der tre demokrater som gik med republikanerne i afstemningen. Dette kan forklares med Kaare Strøms model og Downs model (jf. afsnit 2.4 og 2.5). De tre demokrater kom fra staterne Montana,

Arkansas og Nevada, som er tre våbenglade stater^{60}. De tre demokrater handler ifølge Downs model

rationelt og ifølge Kaare Strøms model er de office seeking. Det er de, fordi de er bange for at de ved at stemme for forslaget, ville miste mange stemmer i deres stat, og derfor ikke ville blive genvalgt ved næste valg. Politikernes handlinger kan også forklares ud fra Molins model (jf. afsnit

2.3), fordi politikerne vælger at gå efter strategi. Som nævnt i afsnittet er der to former for strategi, de kan vælge. I dette tilfælde vælger politikerne at gå efter popularitet, så de er sikre på at have deres stats befolknings opbakning, næste gang der er valg.

En anden grund til at mange stemte imod forslaget, på trods af folket massive opbakning, kan være på grund af lobbyisme. Som nævnt i afsnit 2.3 er NRAs budget på over 240 millioner dollars.

Mange af disse bliver brugt på lobbyisme og til at betale for politikernes valgkamp (jf. afsnit 2.2).

Så hvis de gik ind for forslaget, ville de måske miste NRAs støtte, og ville dermed have sværere ved at vinde næste valg.

Man kan derfor argumentere for, at selvom det formelt set er politikerne, der har magten, har lobbygrupper som NRA rigtig meget at skulle have sagt. Dette betyder, at NRA har en rigtig stor ressourcemagt (jf. afsnit 2.2). Når man gør brug af ressourcemagt, kaldes det hård magt [61], fordi de tvinger politikerne til at gøre en bestemt ting. Både NRA og Brady Center to Protect Gun Violence

59

DR.dk, underside ”P1Morgen” artikel ”Ny våbenlov forkastet”

60

Ibid.

61

Militær eller økonomisk magt. jf. s. 59 i Gregersen, Rune, Miljøpolitik, Systime A/S 2010

Side 21

21

2011n gør brug af blød magt [62], når de prøver at lægge en bestemt diskurs. Brady Center har på ingen måde ligeså mange økonomiske ressourcer som NRA (jf. afsnit 1.3), og kan derfor nærmest kun gøre brug af blød magt.

4.2 Lobbyisme – et demokratisk problem?

Er lobbyisme et demokratisk problem, eller er det nødvendigt, for at demokratiet kan fungere?

I USA bliver der, som nævnt i afsnit 1.2, brugt rigtig mange dollars på lobbyisme. Dette betyder at politikerne skal bruge meget tid på at samle penge ind til deres valgkampagne, da en god kampagne giver større chance for at blive genvalgt. Problemet med dette er, at de bruger meget tid på valgkampagne, mens de måske i stedet burde brugen tiden på at udarbejde lovforslag og sætte sig ind i diverse politiske sager. Den demokratiske senator John Kerry har om dette problem udtalt at:

”They should be reading about legislated proposals and talking to different constitutes.” [63] Men lobbygrupper og tænketanke er nødvendige for, at det amerikanske politiske system kan fungere. Sheila Krumholtz, leder af hjemmesiden www.opensecrets.com, som er en hjemmeside om lobbyisme, udtaler:

“(...) we have a political system that is bought and paid for by private interests. We don't have public finance for the most part in the United States, and therefore the money have to come from

                         64
somewhere. It's a big country.”

I USA lever mange mennesker i fattigdom, og derfor kan det på mange virke frastødende at så mange penge bliver brugt på lobbyisme, når de i stedet kunne blive brugt på at hjælpe folk. Anita McBride, tidligere stabschef for Ronald Reagan, har blandt andet udtalt at pengene er penge, som bliver taget fra hendes børns fremtid. Alligevel er hun også bevidst om, i sin position som tidligere stabschef, at pengene er nødvendige for at politik kan fungere. Der skal betales løn til folk, der skal

bruges penge på at være ”on air” osv.^{65}

Også Naser Khader, som arbejder for tænketanken Hudson Institute, mener at lobbyisme og tænketanke er nødvendige for at politik kan fungere:

”Nogle af de store samfundsomvæltende begivenheder der har været i tidens løb har været

                    66
igangsat af tænketanke.”

Selvom lobbyisme er en nødvendig ting for det amerikanske politiske system, er det også et

62

Diplomatisk magt. jf. s. 59 Gregersen, Rune, Miljøpolitik, Systime A/S 2010

63

Pind og Holdt i USA: Penge i politik, DR2

64

Ibid.

65

Ibid.

66

Ibid.

Side 22

22

2011n demokratisk problem, eftersom det er dem med flest penge, der bliver hørt, og ikke dem med de bedste løsninger. Som set i våbendebatten hvor det er NRA og våbenindustrien som bliver hørt.

Dermed var NRA og våbenindustrien medvirkende til at Obamas forslag blev nedstemt, selvom 90% af befolkningen ville have den indført.

Derudover har NRA et budget på over 340 millioner dollars mere end Brady Center to Protect Gun Violence (jf. afsnit 1.3 og 1.4), hvilket gør at de har bedre mulighed for at få deres diskurs igennem, eftersom de har flere penge til tv-kampagner, konferencer mm.

Sheila Krumholtz udtaler:

”(...) there are no lobbyists for the poor, those who are, they are few in number and have no resources. This is the issue, this is what creates the imbalance. The lobbying industry is for those

who can afford it.”^{67}

4.3 Hvordan kan den amerikanske befolknings holdning ændres?

Der er forskellige måder hvorpå den amerikanske befolknings holdning kan ændres. De forskellige måder vil jeg i dette afsnit komme ind på og diskutere hvorvidt de ville virke.

For at Obama kan få et lovforslag indført eller at Brady Center to Protect Gun Violence kan få mediernes opmærksomhed, handler det meget om hvornår de vælger at stille lovforslaget eller afholde en konference. Det handler altså om timing. [68]

Det bedste tidspunkt er efter en skudmassakre, eller når en fireårig har dræbt sin ven, [69] fordi det er her, der er fokus på det forfærdelige ved en fri våbenlov; nemlig at selv fireårige eller mentalt ustabile kan få fat i et våben.

Det er især det, Obama allerede har benyttet sig af. I januar 2013, kort efter Sandy Hook massakren, fremsatte Obama sit forslag om en strammere våbenkontrol. [70]

Dette påvirkede befolkningen, for i april da der skulle stemmes om forslaget have Obama som nævnt 90% af befolkningens opbakning,

                                      71
mens det fire måneder forinden var cirka 50/50.

Men på trods af dette fik han ikke sit forslag indført (jf. afsnit 4.1). Dette er fordi, det i USA er så svært at få gennemført en lov på grund af deres system med check and balances (jf. afsnit 1.5). Hvis han fik den gennemført, ville det alligevel ikke være sikkert, at den ville blive opretholdt, eftersom at staterne har så meget selvstyre.

En anden måde at påvirke befolkningen er ved hjælp af statistikker og undersøgelser. Der findes for eksempel en undersøgelse, der viser at USA har mange flere skudmord end mange andre lande [72].

67

Ibid.

68 jf. s. 172 Friisberg, Gregersen, Politik ABC, Columbus 2009

69

Artikel fra Daily Mail ”Father of boy, 4, who shot dead his friend, 6, with unsecured rifle pleads not guilty to child endangerment”

70

Artikel fra Washinton Post ”Obama's gun-Control proposals

71

Artikel fra dr.dk, underside ”P1Morgen” artikel ”Ny våbenlov forkastes”

72

Artikel fra ABC News, underside ”health”: U.S has more guns and gun deaths than any other country, study finds

Side 23

23

2011n

Undersøgelser som denne kan være med til at påvirke befolkningen, og måske få dem til at ændre holdning om, hvorvidt en fri våbenlov er med til at skabe et mere sikkert land eller ej.

Et andet eksempel der kan bruges i den forbindelse er New York. New York er den stat med den strammeste våbenlov (jf. afsnit 1.1), og ligger langt under gennemsnittet for skudmord pr. 100 indbygger. Mens landsgennemsnittet er 11,5, ligger New Yorks på 5,1 [73]. Ud fra det kan man også argumentere for, at en stram våbenlov giver færre skudmord.

Der er også andre end politikere og interesseorganisationer som forsøger at ændre folks holdninger.

En af dem er Michael Moore, amerikansk forfatter og dokumentarfilmsinstruktør. Moore instruerede i 2002 filmen Bowling for Columbine, som en reaktion på skudmassakren på

Columbine High School. Vinklen på dokumentaren er meget tydelig; Michael Moore er imod den frie våbenlov. For eksempel fremhæver han i filmen, at der er mange som skyder skylden på Marilyn Manson, voldelige film osv. Dette kommenterer Moore på, ved at sige at i Europa og andre lande, med langt færre skudmord, bliver der hørt den samme musik og set de samme film.

Med denne film prøver Moore at ændre befolkningens holdninger, men problemet er, at det højst sandsynligt primært er folk som er enige med ham. For eksempel vandt den en pris ved den europæiske filmfestival i Cannes [74], og europæerne er primært imod våben.

Det er så godt som umuligt at ændre en hel nations bevidsthed som har eksisteret i flere århundrede.

Den frie våbenlovgivning er en diskurs (jf. afsnit 2.1) som ligger så langt nede i den amerikanske selvbevidsthed, at det vil kræve rigtig meget tid at få ændret. For eksempel et begreb som frihed, som fylder rigtig meget i USA og dermed også i våbendebatten. Begge parter prøver at lægge en bestemt diskurs på dette begreb. Dem der er for våben siger at i et frit land, skal man også kunne have våben (jf. afsnit 3.2), mens dem der er imod våben, mener at frihed er at leve i et sikkert land

(jf. afsnit 3.3). Den første diskurs er den som har eksisteret i længst tid, og vil derfor kræve meget tid at ændre. Det er noget forholdsvist nyt, at stramninger af våbenlovgivningen er kommet på dagsordenen; Brady Center to Protect Gun Violent blev grundlagt i 1974 [75], mens NRA har

                    76
eksisteret i næsten 150 år .

Det vil nok også kræve at våbenindustriens påvirkning af politikerne ændres, eller at de interesseorganisationer som er imod våben får en tilsvarende magt.

4. Konklusion

USA's våbenlovgivning er meget liberal. Udover Tjekkiet er det det eneste land i den vestlige

73

Statistik fra hjemmesiden statemaster: Crime Statistics < Firearms Death Rate per 100.000 (most recent) by state

74

Google News, artikel fra The Associated Press, ”U.S documentary scores hit at Cannes”

75

The Brady Campaigns hjemmeside, underside ”our history”

76

NRAs hjemmeside, underside ”history”

Side 24

24

2011n verden, som ikke har et nationalt system omkring våbenlovgivning. Der er ikke en eneste stat i USA, hvor det er ulovligt at bære våben. Den liberale lovgivning bunder i den amerikanske forfatning.

Forfatningen blev skrevet lige efter løsrivelsen fra Storbrittanien og dermed også resten af Europa.

Efter at være blevet styret af en meget stærk centralmagt, blev det meget vigtigt for amerikanerne at være så frie som mulige. Der skulle være plads til alle religioner, nationaliteter og ikke mindst friheden til at kunne forsvare sig selv. Præcis som da de første amerikanere havde forsvaret sig og kæmpet imod vildnisset.

Men i de seneste to årtier har der været flere og flere skolemassakrer i USA, og dette har fået flere amerikanere til at stille spørgsmålstegn ved den liberale våbenlovgivning. I USA er frihed dog ikke et begreb man stiller spørgsmålstegn ved, i hvert fald ikke uden at blive stemplet som værende ”uamerikansk”, og derfor prøver dem for og imod den liberale våbenlovgivning i stedet at ”vinde” begrebet frihed ved at lægge forskellige .

Wayne La Pierre, CEO for NRA, er for våben og i en tale siger han, at frihed er retten til at bære våben og dermed at kunne forsvare sig selv. Dan Gross, præsident for Brady Center to Protect Gun Violence, mener til gengæld at frihed er at kunne leve i en sikker nation uden våben.

Man kan derfor argumentere for, at den liberale våbenlovgivning stemmer overens med den amerikanske befolknings holdning. Men som det ser ud lige nu, er der ved at ske et skred, hvor flere og flere er for mere regulering af våben. En mindre liberal lovgivning vil derfor stemme ligeså meget overens med den amerikanske befolknings holdning.

Side 25

25

2011n

Litteraturliste

Primær litteratur

➓ http://www.c-spanvideo.org/program/LawsVi: Videoen ligger på C-span, som er et online

videobibliotek. Videoen lå under emnet ”congressional chronicle”

➓ http://dailycaller.com/2013/03/15/cpac-nra-wayne-lapierres-full-speech/: Talen blev afholdt ved

CPAC i 2013 og talen er fundet skrevet ned på hjemmesiden ”the daily caller” under artiklen ”CPAC NRA: Wayne La Pierre's full speech”

➓ www.nra.org: NRAs hjemmeside

Sekundær litteratur (bøger)

➓ Borup, Helle : Ud med sproget. 2. udg. Frydenlund, 2007

➓ Brøndum, Peter og Annegrethe Rasmussen: Usa's udfordringer. 1. udg. Columbus , 2012

➓ Christensen, John: Dødbringende våben. 1. udg. EMIL, 2000

➓ Friisberg, Gregers : Politik ABC. 1. udg. Columbus , 2009

➓ Frølund, Jens Peter: Klassisk og moderne samfundsteori. 4. udg. Hans Reitzel, 2007

➓ Fuglede, Mads: USA - Den universelle nation . 1. udg. Gyldendal, 2008

➓ Gregersen, Rune: Miljøpolitik. 1. udg. Systime, 2010

Sekundær litteratur (dokumentarer)

➓ Pind og Holdt i USA: Penge i politik. 2012. Instruktion: Mads Ellesøe, DR2

Side 26

26

2011n

➓ Bowling for Columbine. 2002. Instruktion: Michael Moore

Sekundær litteratur (hjemmesider)

Alle hjemmesider er sidst besøgt d. 18. december 2013, og er listet alfabetisk op efter hjemmesidens url.

➓ http://abcnews.go.com/blogs/health/2013/09/19/u-s-has-more-guns-and-gun-deaths-than-any-

other-country-study-finds/: Artikel fra ABC News, underside ”health”: U.S has more guns and gun deaths than any other country, study finds” skrevet af Sydney Lupkin, udgivet d. 19.

september 2013

➓ http://www.azleg.gov/FormatDocument.asp?inDoc=/const/2/26.htm: Arizona State Legislature,

paragraf 26

➓ http://www.b.dk/viden/tidslinie-et-aarti-med-skoleskyderier: Berlingskes hjemmeside,

undersiden ”viden”, artikel ”Tidslinje: Et årti med skoleskyderier” skrevet af Asbjørn Lindsø, udgivet 11. oktober 2007

➓ http://www.bradycampaign.org/?q=our-history: The Brady Campaigns hjemmeside,

underside ”our history”

➓ http://www.c-spanvideo.org/program/LawsVi: Videoen ligger på C-span, som er et online

videobibliotek. Videoen lå under emnet ”congressional chronicle”

➓ Artikel fra Daily Mail ”Father of boy, 4, who shot dead his friend, 6, with unsecured rifle pleads not guilty to child endangerment” udgivet 18. november 2013

http://www.dailymail.co.uk/news/article-2509437/Anthony-Senatore-Father-boy-4-shot-dead-

friend-6-pleads-guilty.html

➓ https://drive.google.com/a/oegnet.dk/?ta: Turner, Jackson, The Significance of the Frontier in

American History

➓ https://drive.google.com/a/oegnet.dk/?tab=wo#search/doxa: Lok, Kasper, Velkommen til

retorikkens verden.

➓ http://www.dr.dk/arkivP1/P1Morgen/Udsendelser/2013/04/18/111411.htm:

➓ DR.dk, underside ”P1Morgen” artikel ”Ny våbenlov forkastet” udgivet 18. april 2013

➓ http://www.gunlawsbystate.com/#!/states/arizona-gun-laws/introduction/: En hjemmeside som

hedder ”gun laws by state”. Underside Arizona; introduction

➓ http://home.nra.org/home/document/about: NRAs hjemmeside, underside ”about”
➓ http://home.nra.org/history/list/history-feature: NRAs hjemmeside, underside ”history”
➓ http://news.google.com/newspapersnid=1310&dat=&id=tVVWAAAAIBAJ&sjid=qOs
DAAAAIBAJ&pg=6604,5266843: Google News, artikel fra The Associated Press ”U.S

documentary scores hit at Cannes” udgivet 19. maj 2002

Side 27

27

2011n

➓ http://www.nranews.com/commentators/list/nra-news-commentator-episodes: En video fra NRA

News, Commentators. Videoen blev lagt op d. 22. april 2013

➓ http://www.ontheissues.org/celeb/democratic_party_gun_control.htm: Artikel fra hjemmesiden

ontheissues, ”Democratic Party on Gun Control”

➓ http://www.ontheissues.org/celeb/republican_party_gun_control.htm: Artikel fra hjemmesiden

ontheissues, ”Republican Party on Gun Control”

➓ http://www.statemaster.com/graph/cri_mur_wit_fir-death-rate-per-100-000: Statistik fra

hjemmesiden statemaster: Crime Statistics < Firearms Death Rate per 100.000 (most recent) by state

➓ http://www.statesmanjournal.com/usatoday/article/2135063?odyssey=mod_sectionstories: En

artikel fra avisen Statemans Journal. Artiklen hedder: Post-Newton NRA membership surges to 5 million

➓ http://www.teorier.dk/tekster/pierre-bourdieu.php: Hjemmesiden teorier.dk, underside ”Pierre

Bourdieu”

➓ http://www.washingtonpost.com/wp-srv/special/politics/obama-gun-proposals/: Artikel fra

Washinton Post ”Obama's gun-Control proposals”

➓ http://www.washingtonpost.com/blogs/the-fix/wp/2012/12/18/the-nras-big-spending-edge-in-1-

chart/:

Bilag 1

Molins model (jf. s. 29, figur 2.3 i Friisberg,

Gregers, Politik ABC,

Columbus 2009)

Bilag 2

Downs model ( jf. s. 36, figur 2.8a i Friisberg,

Gregers, Politik ABC,

Columbus 2009)

Side 28

28

2011n

Bilag 3

Kaare Strøms typologi (s. 37, figur 2.9 i Friisberg, Gregers, Politik ABC, Columbus 2009)