Victoriatidens England | SRP i Historie & Engelsk

Side 1

Victoriatidens England

STX 3.g

STX 3.g

Fag: Engelsk (A) og Historie (A)

Vejledere:

Dato for aflevering:

Side 2

3.1 Victoriatidens England

Engelsk (A) og Historie (A) Vejledere: Egon Nyrup og Martin Andersen

Side 2 af 31

English Abstract

The study investigates the Victorian Age with focus on the social mentality that was represented in the era. It takes the Victorian morality into consideration, and tries to clarify the strict ways of living in the period. The study is based on a statement by appropriate material that elucidates the Victorian age, and my primary focus. Moreover the study is based on an analysis and interprets of the film “The Young Victoria” by Jean-Marc Vallée, which illustrates the luxurious life in the upper class but at the same time, is conquered to the strict Victorian morality. The films pivotal point is the main character Victoria and her future is to be Queen of the leading industrial country England. She makes aware of the loneliness and roles that follows in the upper class society. As a final point a discussing will be included to see in which way the film reflects the historical truth, and reflects the Victorian morality.

It shows that the Victorian era was a period ruled by a strict morality based on Puritanism ideas that made people in the upper class chasing after a correct lifestyle. Furthermore the film “The Young Victoria” to some extent reflects the historical truth and the morality in the Victorian era.

Side 3

3.1 Victoriatidens England

Engelsk (A) og Historie (A) Vejledere: Egon Nyrup og Martin Andersen

Side 3 af 31

Indholdsfortegnelse

English Abstract 2

1. Indledning 5

2. Redegørelse for væsentlige træk ved victoriatidens engelske samfund med fokus på overklassens livsform. 5

2.1. Tiden der ledte til victoriatiden 5

2.2. Kønsroller og ægteskab 6

2.2.1. Den victorianske kvinde 6-7

2.2.2 Den victorianske gentleman 7-8

2.2.3 Ægteskab og familieliv 8-10

2.3 Delkonklusion 10

3. En analyse af Jean-Marc Vallées film, ”The Young Victoria” fra 2009, med fokus på hvilket billede filmen tegner af livet i victoriatidens overklasse, og i den sammenhæng inddrage filmens scenografi og dialog. 10

3.1 Indledning 10

3.2 Handlingsforløber i “The Young Victoria” med fokus på aktantmodellen 10-12

3.3 Karakteristik af aktører 12

3.3.1 Indledning 12

3.3.2 Karakteristik af Victoria 13

3.3.3 Karakteristik af Albert 13-14

3.3.4. Karakteristik af Lord Melbourne, Moderen og Sir Conroy 14

3.4 Miljø 14

3.4.1 Karakteristik af nobilitetens miljø 14-15

3.4.2 Karakteristik af ægteskabsmiljøet og Albert og Victorias kærlighed 15-16

3.5 Symbolik 16

3.5.1. Indledning 16

3.5.2 Symboler 16- 17

3.6 Fortolkning 17

3.6.1 Indledning 17

3.6.2 Fortolkning 17-18

4. En diskussion om, i hvilken grad filmen afspejler den historiske virkelighed 18

4.1 Indledning 18

4.1.1 Diskussion 18-21

4.1.2 Delkonklusion 21

5. Konklusion 21-22

6. Litteraturliste 23

6.1 Bøger 23

6.2 Film 23- 24

6.3 Internetsider 24

6.4 Opgaver 24

7. Bilag 25

7.1 Bilag 1 25

7.2 Bilag 2 26

7.3 Bilag 3 27

7.4 Bilag 4 28

Side 4

3.1 Victoriatidens England

Engelsk (A) og Historie (A) Vejledere: Egon Nyrup og Martin Andersen

Side 4 af 31

7.5 Bilag 5 29

7.6 Bilag 6, del 1,2,3 og 4 30

7.7 Bilag 7, del 1 og 2 31

7.8 Bilag 8 32

Side 5

3.1 Victoriatidens England

Engelsk (A) og Historie (A) Vejledere: Egon Nyrup og Martin Andersen

Side 5 af 31

1. Indledning

                                                   1
“Being married gives one one's position like nothing else can.”

, er et citat af Dronning Victoria, der beskriver en af victoriatidens problemstillinger som indeværende projekt stiller skarpt på.

Omdrejningspunktet i projektet er 1800-tallets victoriatid i England og periodens samfundsmæssige mentalitet. Det var en periode opkaldt efter Englands dronning, Victoria, der regerede i perioden Victoriatiden er en samfundsmæssig karakteristisk periode, der med dens levemåde og værdisæt blev kendt som snerpet, hysterisk, gammeldags og snæversynet.

Gennem tiden har der været repræsenteret forskellige samfundsmæssige kønsidealer, der alle har fået mennesker til at stræbe efter netop det. Min interesse blev for alvor vakt, da jeg fik kendskab til victoriatidens strenge samfundsmæssige normer, der på trods af den nærmest umulige levestil har fået mænd og kvinder til at efterstræbe disse kønsidealer. Med denne større skriftlige redegørelse, så jeg det som en mulighed at udforske victoriatidens mentalitetshistorie.

Ud fra tilgængelig litteratur indbefatter det aktuelle projekt en redegørelse med henblik på at skildre victoriatidens mentalitetshistorie og derved forstå det samfundsmæssige kønsideal, der var fremherskende i overklassen. Ydermere vil Jean-Marc Vallée’s film ”The Young Victoria” blive analyseret og fortolket, med henblik på at skildre overklassemiljøet og desuden en personkarakteristik af de fremtrædende aktører. Slutteligt vil redegørelsen og analysen danne baggrund for diskussionen. Der vil fokuseres på en diskussion om filmens virkelighedsbillede og derved blive kastet et blik på, om filmen afspejler victoratidens samfundsmæssige virkelighed, eller om den bærer præg af fiktion.

2. Redegørelse for væsentlige træk ved victoriatidens engelske samfund med fokus på overklassens livsform.

2.1 Tiden der ledte til victoriatiden

The Victorian Age eller victoriatiden var en tidsperiode under Storbritanninens storhedstid. Landet var det førende inden for 1800-tallets handel og produktion og derved det ledende land inden for industrialiseringen. Deres økonomi havde hidtil været baseret på landbruget, men havde nu bevæget sig i en mere maskinbaseret fremstillingsindustriel retning. [2]

Det var en periode, der prøvede at gøre op med aristokratiets samfundsmæssige opdeling af de øvre og nedre samfundslag, for at skabe

1

http://www.brainyquote.com/quotes/authors/q/queen_victoria.html qotation by Queen Victoria.

2

Verden før 1914, Carl-Johan Bryld ”Hvorfor industriel revolution – og hvorfor i England?”

Side 6

3.1 Victoriatidens England

Engelsk (A) og Historie (A) Vejledere: Egon Nyrup og Martin Andersen

Side 6 af 31 social disciplin i de lavere samfundslag. Victoriatiden var en splittet periode, der på grund af industrialiseringen og urbaniseringen resulterede i flere proletarer inde i byerne, der var en modsætning til det moralske liv, som overklassen prøvede at efterstræbe. Videnskabeligt set bød victoriatiden på Charles Darwin og hans evolutionsteorier, der skabte stor debat i det moralsk baserede samfund.

2.2 Kønsroller og ægteskab

Victoriatidens moral og normer er baseret på puritanismens idé, der afspejler en streng livsførelse med høje moralske krav. Puritas betyder renhed og indebærer en stor afstandstagen til seksuel adfærd i det offentlige rum, [3] der samtidig var en af de bærende moralske tendenser i victoriatiden.

Victoriatidens strenge normer og regler kan mere præcist begrundes ved at belyse kvindens, mandens og ægteskabets betydning og kompetencer.

2.3.1 Den victorianske kvinde

Dronning Victoria kom til at repræsentere og give navn til det victorianske kvindeideal på baggrund af hendes ægteskab med Albert og deres tilsammen 9 børn. [4] Det kvindeideal, som victoriatidens kvinde prøvede at efterstræbe, var blandt andet karakteriseret ved kernefamilien, hvor familie, moderlighed og respekt var kvindens vigtigste dyder, der samtidig kom til at stå som symbol på en etisk og moralsk korrekt livsstil. [5]

1800-tallets victorianske samfund var præget af et skarpt kvindesyn, der gjorde det nærmest umuligt for en kvinde at tage en uddannelse. Kun drenge var kvalifiveret til at tage en uddannelse, da der endnu ikke var bevis for, at kvinder og mænd havde samme intelligens. De strenge kvindeidealer gjorde det derfor nødvendigt for en kvinde, at finde en mand, da han skulle kunne forsørge hende og sikre hendes fremtidig muligheder. Det var derfor ikke ligegyldigt, hvem man blev gift med, da hun altså var totalt afhængig af manden. Overklassekvinden efterstræbte puritanismens afstandstagen til seksualdriften, og kvinden blev hertil karakteriseret som jomfruelig og ren. Kvindens dyd var at fremstå jomfruelig før ægteskab og efter ægteskab, dedikere sig fuldstændigt til sin mand og børn. Kvinden havde en undertrykt seksualitetsposition, der gjorde, at hun ikke måtte være styret af sine seksuelle drifter. Kvindens sexlyst i victoriatiden blev opfattet som en sygdom, som nærmere betegnet blev kaldet for hysteri. Den undertrykte seksualitetsmoral klargjorde derved victorianernes holdning til biologi: Kvinder var ikke til for at nyde sex, men for at

3

Ideer og mennesker, CHR. Rentlow – gyldendalske boghandel – nordisk forlag københavn. (p. 4-47)

4 http://www.bbc.co.uk/history/trail/victorian_britain/women_home/ideals_womanhood_01.shtml

Senest besøgt d. kl. 22.30

5

http://www.bbc.co.uk/history/trail/victorian_britain/women_home/ideals_womanhood_03.shtml Senest besøgt d. kl.

22.30

Side 7

3.1 Victoriatidens England

Engelsk (A) og Historie (A) Vejledere: Egon Nyrup og Martin Andersen

Side 7 af 31 reproducere sig selv. [6] Barnløse kvinder blev derfor opfattet som unormale, da graviditet forventedes af en gift kvinde, og det var samtidig et symbol på hendes modenhed. Fosterfordrivelse blev set som en komplikation og dermed værende uetisk. Kvindens ydre skulle afspejle hendes sociale status i samfundet og værende et symbol på, at hun kunne efterstræbe overklassekvindens normer.

Klædedragten var derfor en vigtig faktor, da det afspejlede kvindens afstandstagen fra det arbejdende folk og jomfrulighed. [7] Overklassekvindens klædedragt bestod af det victorianske korset og en passende fyldestgørende lang nederdel. [8] Korsettet var ikke fremstillet til at være komfortabelt for kvinden at anvende, da det nærmest var umuligt at trække vejret og bevæge sig rundt i det.

Den stigende prostitution inde i byerne gjorde det ikke hensigtsmæssigt for overklassekvinden at forlade hjemmet, da hun ville blive opfattet som en arbejdende kvinde eller som en prostitueret.

Dette underbygges i Jane Welsh og Thomas Carlyle’s kærlighedsbrevvekslinger, hvor Jane i slutningen af deres første brevvekslinger udtrykker sig: ”P.S. Jeg begriber ikke, hvordan jeg skal faa dette på Posthuset. Da jeg aldrig gaar ud, vilde min frivillige Vandren nu vække forundring. Sikken

en Skærsild de har bragt mig i!”^{9} Jane Welsh Carlyle (14. January 1801 – 21. April 1866) var gift

med forfatter Thomas Carlyle. Deres ægteskab står som et symbol på den victorianske moral, og dermed også for rollefordelingen mellem mand og kvinde. Dettet bliver belyst i deres brevvekslinger og Janes dagbog fra samme periode. Projektet stiller senere skarpt på rollefordelingen i hjemmet.

Kvindens ideal blev typisk fremstillet i kunsten, hvor ”virginity og purity”, [10] igen var nøgleordene.

Et meget populært motiv at male, var ”lovers meeting in the garden”^{11}. En mand og kvinde befinder

sig i en have, hvor de er placeret ved siden af - eller overfor hinanden. Der er typisk en barriere, der skiller dem, som er et udtryk for kvindens afstandstagen til sex. Det er ydermere et symbol på kvindes jomfruelighed og renlighed, og værende et utryk for hendes afstandstagen til sex.

2.3.2 Den victorianske gentleman

Mænds rettigheder var de dominerende i det victorianske samfund. Selvom samfundet ønskede at bryde med aristokratiet for at skabe disciplin i lavere samfundslag, var den victorianske gentleman stadig tæt forbundet hertil. Det var ikke nødvendigt for en mand at være velhavende for at være en gentleman, men det hjalp helt sikkert. [12]

Den victorianske gentleman var et produkt af samfundet, og

6

http://play.tv2.dk/tv/dokumentar/sexforskerne/kvindens-sexliv-56051/ min. Af 42 min.

7

http://www.bbc.co.uk/history/trail/victorian_britain/women_home/ideals_womanhood_01.shtml senest besøgt d. kl.

21.50
8

THE VICTORIAN AGE – a pictorial companion (page 82) billede af det victorianske korset og se bilag 1

9

Thomas Carlyle og Jane Welsh, Ungdoms og kærlighedsbreve I, brev 6 (p. 18, ll. 9-12)

10

THE VICTORIAN AGE – a pictorial companion, Per Cortes (p. 12)

11

THE VICTORIAN AGE – a pictorial companion, Per Cortes (p. 12) – billed af “lovers meeting in the garden” og se bilag 2

12

Britain Yesterday and Today – 1830 to the present, Walter L. Arnstein (p. 92)

Side 8

3.1 Victoriatidens England

Engelsk (A) og Historie (A) Vejledere: Egon Nyrup og Martin Andersen

Side 8 af 31 han skulle repræsentere periodens moral og etik. Drenge havde modsat til pigerne mulighed for skolegang og derved også muligheden for at få en uddannelse. I skolen blev unge drenge undervist i victoriansk historie samt ”the character of an English gentleman” [13], der var omdrejningspunktet for en anstændig opførsel. Han var kvindens økonomiske stabilitet, og skulle repræsentere familiens indkomst udadtil. Derudover var det hans pligt, at hans hjem afspejlede et moralsk syn på livet. Deri lå, at hans hus var anstændigt, varmt og indbydende samt en forventning om at han trakterede sine gæster med et opulent måltid på bordet. Pligt og arbejdsmoral var nøgleordene [14], og dovenskab var dertil ikke en dyd som en victoriansk gentleman skulle besidde. Det forventedes, at en gentleman blev gift af kærlighed og med en fra samme sociale lag som ham selv. En gentlemans klædedragt havde samme betydning som kvindens. Klædedragten afspejlede en stræben efter den moralske livsstil og symboliserede hans sociale status dertil hans økonomiske og ægteskabelig kapacitet. Det var imødeset, at en gentleman bar frakke, vest og hat [15]. Hvis en mand gik rundt i skjorteærmer uden vest eller jakke, ville dette blive opfattet som usømmeligt og ikke en gentleman værdig. Sluttelig var mandens seksualitetsmoral mere fleksibel i forhold til kvindens. Det var i orden for en mand at blive styret af sine seksuelle lyster, og det var dermed tilladt at have sex uden for hjemmet [16] (dette kunne muliggøres på grund af prostitutionens udbredelse).

2.3.3 Ægteskab og familieliv

Ægteskabet havde stor betydning for at opretholde den moralske livsstil. Ægteskabet fremstod som resultat af, at victorianerne prøvede at efterstræbe kønsidealerne. Magtbalancen i et ægteskab burde være ligeligt fordelt, men i victoriatiden var det langtfra sådan. Uanset hvordan magtbalancen var, fremstod der dog en indbyrdes forståelse for ægteskabets vigtighed. Rollefordelingen var klar:

Kvinden var ”The angel of the house” [17], en følelsesmæssig tilknytning til børnene og manden gav den økonomiske status. Hendes funktion i hjemmet var at støtte sin mand, når han havde brug for det, dog uden at kunne forvente gengældelse. ”Dear! Dear! What a sick day this has been with me!

Oh my Mother! Nobody sees when I am suffering now; and I have learnt to suffer “all to myself.” [18] Jane Welsh’s dagbog er en af de bevarede fra victoriatiden, hvor hun belyser 1800-tallets ægteskab. I hendes dagbog fra d. 5. november 1855, kan man fornemme hendes frustration over rolleforskellen i ægteskabet, som hun ydermere beskriver således, ”When I think on what I is, and what I use to was;

13

Britain Yesterday and Today – 1830 to the present, Walter L. Arnstein (p. 93, l. 7)

14

Victoriatiden og de victorianske romanforfattere, Jonna Wennerstrøm Nielsen (p. 26)

15

THE VICTORIAN AGE – a pictorial companion page og se bilag 3

16

http://logicmgmt.com/1876/overview/victorian_man/victorian_family_unit.htm senest besøgt d. kl. 21.32

17

http://www.victorianweb.org/authors/dickens/ge/rose3.html senest besøgt d.

18

http://carlyleletters.dukejournals.org/cgi/content/full/30/1/ed-30-jane-welsh-carlyle-
journal?maxtoshow=&hits=10&RESULTFORMAT=&fulltext=jane+welsh+diary&searchid=1&FIRSTINDEX=0&resourcetype=HW
CIT Jane Welsh Jounal, 7^{th} of November 1855

Side 9

3.1 Victoriatidens England

Engelsk (A) og Historie (A) Vejledere: Egon Nyrup og Martin Andersen

Side 9 af 31

                                           19
I ‘gin to think I’ve sold myself, for very little cas.”

Rollefordelingen i hjemmet kom til at blive

forbundet med Alfred Lord Tennyson’s^{20} digt ”The Princess fra 1847 [21]. Litteraturen, som f.eks.

Tennysons digt, havde den virkning, at overklassekvinden prøvede at efterstræbe det kvindelige ideal. [22] Digtet fra victoriatiden belyser samtidig kompetenceforskellen mellem mand og kvinde og afspejler deres moralske rolle.

Overklassehjemmets private afdeling i var, som deres tøj, igen et symbol for familiens sociale status

- jo flere soveværelser, der var, jo større økonomisk kapacitet havde du. Hjemmet var delt op i tre verdener, som bestod af manden og konens afdeling, børnenes afdeling og hushjælpens afdeling

(overklasse familier havde i gennemsnittet 6 husholderske). De tilbragte det meste af deres tid adskilt, hvor børnene havde deres daglige børnehave, aftenbørnehave, og skolerum. Kvinden i huset havde påklædningsrum og soveværelser, som blev benyttet til at sy, male, læse og skrive i. Manden ville hovedsageligt benytte biblioteket, rygerum eller billardrum. Der ville sandsynligvis også være et herreværelse, hvor manden kunne trække sig tilbage fra resten af familien for at passe sit arbejde.

Børnene skulle tiltale deres far ”sir”, hvilket resulterede i et distanceret forhold mellem dem. ”Spare

the rod and spoil the child”^{23} var nøgleordene for at opnå den korrekte opdragelse. Den victorianske

moral betød også, at børn ikke måtte gå i teateret, læse overfladiske bøger, og se Shakespeare skuespil. Ægteskabet indebar et løfte om, at kvinden ville adlyde og tjene manden, mens han derimod skulle forsørge hende. Skilsmisse var dertil en vanærende procedure, som ikke blev foretaget af særligt mange mennesker, før ægteskabsloven blev vedtaget i 1857. Det var derfor kun muligt at blive skilt igennem en parlamentsvedtagelse, som dog ikke var respekteret i samfundet.

Ægteskabet var til for at vare livet ud, ligegyldigt hvor tilfreds man var. [24]

Sex var som nævnt en pligt i ægteskabet, til at reproducere sig selv, også selvom du ikke ønskede det. ”Close your eyes and think

of England”^{25}, var derfor væsentlig her, da den moralske indfrielse havde førsteprioritet. Privatlivet

og offentligheden var to adskilte institutioner og familien overbeviste sig selv om, at deres tilværelse bag hjemmets mure, gjorde dem lykkelig – selv hvis andet var tilfældet. De tog stor afstand fra samfundet negativitet, såsom, tvivlspørgsmål i religionen, de fattiges vilkår og den grimme side af menneskets natur. [26] Den victorianske kvinde og mands hu stod til den victorianske moral, der i

19

http://carlyleletters.dukejournals.org/cgi/content/full/30/1/ed-30-jane-welsh-carlyle-
journal?maxtoshow=&hits=10&RESULTFORMAT=&fulltext=jane+welsh+diary&searchid=1&FIRSTINDEX=0&resourcetype=HW

                    th
CIT Jane Welsh jounal, 5 of November 1855
20

Alfred Lord Tennyson, en af de mest populære engelske digtere under dronning Victorias regeringstid.

21

Se bilag 4 del 1.

22

Victorian Britain – Universitetsopgave fra South Cambridge university.

23

Victoriatiden og de victorianske romanforfattere, Jonna Wennerstrøm Nielsen (p.26)

24

Fem victorianske ægteskaber – om samlivets vilkår dengang – og i dag, Phyllis Rose (p. 18)

25

Fem victorianske ægteskaber – om samlivets vilkår dengang – og i dag, Phyllis Rose (p. 19)

26

Victoriatiden og de victorianske romanforfattere, Jonna Wennerstrøm Nielsen (p. 35-37)

Side 10

3.1 Victoriatidens England

Engelsk (A) og Historie (A) Vejledere: Egon Nyrup og Martin Andersen

Side 10 af 31 særdeleshed var svær at efterstræbe, og derfor anerkendte man virkelig dem, der formåede at gøre det.

2.4 Delkonklusion

Victoriatiden er en periode, der dækker tiden i dronning Victorias regeringstid og er også opkaldt efter hende. Det var perioden for Englands storhedstid, hvor landet var det førende industrielle samfund. Det var samtidig en periode hvor samfundet prøvede at skabe social og seksuel disciplin i de lavere samfundslag, hvilket medførte en stræben efter puritanismens livsførelse. Puritanismens idé indebar en streng opdragelse, pligt, afstandstagen fra seksualdriften, stræben efter korrekt moralsk livsstil. Det var et samfund med stor forskel på mænd og kvinder, hvor kvindernes nøgleord var jomfruelighed og renlighed, mens mændene derimod var familiens økonomiske fundament.

Rolleforskellen mellem mand og kvinde i hjemmet, afspejlede tydeligt den moralske opfattelse af hvordan en mand og kvinde skulle begære sig.

3. En analyse af Jean-Marc Vallées film, ”The Young Victoria” fra 2009, med fokus på hvilket billede filmen tegner af livet i victoriatidens overklasse, og i den sammenhæng inddrage filmens scenografi og dialog.

3.1 Indledning

”God save the Queen”^{27}, er de kendte ord i den engelske nationalsang. Jean-Marc Vallée instruerede

i 2009 spillefilmen ”The Young Victoria” med det formål at give et realistisk billede af Englands længst siddende regent til dato, dronning Alexandrina Victoria. Filmen er en romantisk og dramatisk faktionsfilm, der beskriver prinsesse Victorias vej til tronen og ydermere en beskrivelse af hendes kærlighed til Albert. Indeværende projekt beskæftiger sig med aktantmodellen [28] til at beskrive det filmmæssige forløb og aktørernes position hertil.

3.2 Handlingsforløbet i “The Young Victoria” med fokus på aktantmodellen

Året er 1837 og den kun 18-årige prinsesse overtager tronen som dronning af det engelske kongerige.

Indledningsvist bliver man ved hjælp af en informerende scene [29], præsenteret til filmens problemstilling. ”1819. A child is born in London palace. Caught between two Royal uncles – the King of England and the King of Belgians – she is destined to be a Queen and to rule a great

27

The Young Victoria - Jean-Marc Vallée 3.17 min. ud af 100 min.

28

Filmanalyse, Peter Nyord og Ole Ravn – aktantmodellen side 13 og se bilag

29

Filmanalyse – Per Nyord og Ole Ravn side 25

Side 11

3.1 Victoriatidens England

Engelsk (A) og Historie (A) Vejledere: Egon Nyrup og Martin Andersen

Side 11 af 31

empire”^{30}. Vi bliver introduceret til hovedpersonen og subjektet i filmen, Prinsesse Victoria (Emily

Blunt), der skal overtage magten efter hendes onkel. Det første møde med Victoria er i et flashback til hendes barndom. ”Some people are born more fortunate than others such was the case with me.

But as a child i was convinced the quite opposite”^{31} Hun beskriver hendes tilværelse på Windsor

Castle som et fængsel, og pointerer, at selv om alle små piger drømmer om at blive prinsesser, så har de ikke forstået aristokratiets alvor og ensomhed. Vi er drevet ind i Victorias overklassemiljø med pligt og moral. Victoria er omgivet af modstandere, som gennem hendes forløb står som en barriere, der gør det svært for hende at nå hendes mål. Hendes mor (Miranda Richardson) og moderens personlige rådgiver, Sir Conroy (Mark Strong) ønsker at overtage regeringsmagten, ved at få Victoria til at underskrive en formyndereklæring. Efter hendes fars død, blev hun underlagt deres regler, kaldet Kensingtongsystemer, og ser derfor hendes kroning som vejen mod frihed og er sikker på at hun”(..) will be good” [32]. Ved hjælp af et flashforward befinder vi os nu i 1837, hvor Victoria netop er blevet kronet som dronning. Vi bliver derfor gjort opmærksom på, at hendes mål vil blive indfriet. Det engelske folk er klar til at modtage hende som dronning, da hele kirken standhaftigt udbryder, ”God save the Queen”. [33]

Den overvældende stemning afbrydes straks, og vi vender igen tilbage, via. en overtoning, til år 1836, året før Victorias kroning. Vi er drevet tilbage til konfliktoptrapningen, hvor modstandere ønsker at påvirke Victoria, så de kan få magtindflydelse.

Som forløb hertil bliver vi introduceret til endnu en modstander, hendes onkel, kong Leopold. Hans magtindflydelse skulle komme som resultat af et arrangeret ægteskab mellem Victoria og hans søn Albert. Det første møde mellem Albert og Victoria, gør dem begge opmærksomme på, at de har en intern forståelse for den situation de er i. De er begge en del af modstanderes spil, der kun har til formål at udnytte deres situationer, for at indfri modstandernes egne ønsker. Dette er introduktionen til en lang kærlighedsromance, der foregår via. brevvekslinger. Albert bliver Victorias hjælper gennem filmen både før og efter hendes kroning som dronning, da hans egentlige ønske er at giftes med hendes på grund af kærlighed og ikke som en del af et magtspil. Victoria er ung og uerfaren og derfor får hun støtte af politikeren Lord Melbourn (Paul Bettany) der som de andre modstandere i Victorias forløb, ser en mulighed for at få regeringsindflydelse. Hans våben er charme, og på den måde vinder han Victorias tillid. Det afgørende point of no return finder sted, da Victorias onkel dør og hun skal overtage regeringsmagten. Vi er nu tilbage til det flash forward, som vi var vidne til i starten. [34], hvor hun bliver kronet som Englands dronning. Hun bryder med modstandernes magtspil

30

The Young Victoria – Jean-Marc Vallée 00.36 min. ud af 100 min.

31

The Young Victoria – Jean-Marc Vallée 01.27 min. ud af 100 min.

32

TheYoung Victoria – Jean-Marc Vallée 2.40 min ud af 100 min.

33

The Young Victoria – Jean-Marc Vallée 3.17 min. ud af 100 min.

34

The Young Victoria – Jean-Marc Vallée 34.13 min. ud af 100 min.

Side 12

3.1 Victoriatidens England

Engelsk (A) og Historie (A) Vejledere: Egon Nyrup og Martin Andersen

Side 12 af 31 og finder sin egen vej ud af det. ”The Young Victoria” slutter hvor en 64-årig regeringstid starter.

Det afsluttende billede er et freeze frame billede af Victoria og Albert, der står som symbol på, at Victoria som subjekt og Albert som hjælper har nået målet, og modstanderne på vejen har fejlet.

”The Young Victoria” er en faktionsfilm, hvor filmen bygger på en historisk begivenhed, og i dette tilfælde om dronning Victoria af England. Spillefilmen skildrer en autentisk begivenhed, der dog er opbygget af en dramatisk struktur. Filmen er underbygget af effektstilen, der gør at filmens drama, romantisk og de fremtrædende aktører (modstandere og hjælpere) bliver fremstillet på en ønsket måde. Filmen gør brug af eliptisk klipning, der gør at filmen befinder sig i filmisk tid, hvor den fortællende tid er præget af en subjektiv vinkel med flahbacks og flashforwards. Filmens omdrejningspunkt er Victoria, og er derfor hendes forløb som bliver skildret.

3.3 Karakteristik af aktører

3.3.1 Indledning

Aktantmodellens forståelse af personernes indbyrdes forhold til hovedpersonen, leder os derved videre til en personkarakteristik af, subjektet, modstandere og hjælperen. I ”The Young Victoria” optræder der én primær hovedperson – nemlig den unge dronning Victoria. Herudover er Albert en særdeles vigtig biperson, der sammen med Lord Melbourne, hendes mor og Sir Conroy er med til at give en forståelse af det magtspil der finder sted omkring Victoria og den kærlighed hun besidder.

Der optræder sekundære bipersoner som Onkel Leopold og hans rådgiver, men da de vurderes til at være mindre vigtige for Victorias situation, er det kun de førstnævnte personer, der fokuseres på.

3.3.2 Karakteristik af Victoria

Hovedpersonen og subjektet er som nævn Victoria, først prinsesse og dernæst dronning. Hun er datter af Prins Edward, hertug af Kent og Strathearn og Prinsesse Victoria af Saxe-Coburg-Saalfeld.

Hun lever sammen med sin mor, da hendes far døde, da hun var ganske ung. Hun er en 18-årig pige der er født ind i det engelske kongehus og lever en tilværelse i overklassens moral og derfor efter meget strenge regler. Hendes forhold til sin mor er følelsesmæssigt meget distanceret, selvom de skal

sove i samme seng. ”Even a palace can be a prison”^{35}, og sådan havde hun det. Hun ved først som

11-årig, at hendes fremtid allerede er fastlagt: Hun skal være Englands dronning. Hendes tilværelse som prinsesse går mest med at male, snakke med sin hund, spille klaver, interessere sig for moderne musik og opera. Hun er en mørkhåret, ung og yndig pige, ligegyldigt om hun har sin hvide natkjole

35

The Young Victoria – Jean-Marc Vallée 1.30 min. ud af 100 min.

Side 13

3.1 Victoriatidens England

Engelsk (A) og Historie (A) Vejledere: Egon Nyrup og Martin Andersen

Side 13 af 31 på eller er klædt på til selskab. Hendes tøj afspejler hendes tilværelse i overklassen og derved også hendes status som prinsesse og dronning [36]. Selvom hun skal være Englands dronning og regere et land, føler hun sig som en brik i et indbyrdes magtspil bag Windsor Castles høje murer. Bag hendes kønne ydre, gemmer der sig en kvik pige, som er bevidst om omgivelsernes manipulation for at opnå magt igennem hende. Hun ønsker selvstændighed og frihed fra Kensingtonsystemets strenge regler og ser derved hendes kroning som en vej mod frihed. Hun ønsker ikke, at folk skal bestemme, hvem hun skal gifte sig med, og hvad hun skal foretage sig. Ægteskab var en pligt, men hun ønsker kun at gifte sig for sin egen skyld,”If I’ll do, I shall please myself, not mama, uncle Leopold, the King or

anybody else – trust me”.^{37} Den eneste, hun har tillid til, er politikeren Lord Melbourn, der skal guide

hende gennem monarkiets forpligtelser som dronning. Hun forelsker sig efterfølgende i Albert, da han forstår hende bedre, end hun havde regnet med. Han forstår hvordan det er at føle sig alene i den ellers taknemmelige tilværelse. Albert bliver Victorias lykke samt støtte igennem hendes tilværelse som dronning og Englands regent.

3.3.3 Karakteristik af Albert

Prince Albert of Saxe-Coburg and Gotha er søn af kong Leopold af Belgien. Han er en ung mand, der foretrækker at tale tysk, men på grund af Victoria snakker han engelsk. Han kan godt lide komponisten Frank Schubert og er pligtopfyldende over for sin far. Han forelsker sig i Victoria, hvilket i begyndelsen passede til et spil om magtindflydelse fra hans fars side. På grund af kærligheden til Victoria begynder han at sætte sine egne præferencer højere end sin fars. Han er en velklædt man, som er repræsenteret i vest, lang jakke og høj hat [38]. Han ønsker at gøre Victoria lykkelig og derved være hende behjælpelig når hun ønsker det. Han er en god mand, der ser Victorias styrker, når hun ikke selv kan se dem og er samtidig træt af de personer som vil bestride Victorias magtbesiddelse. Victoria er hans eksistensgrundlag, hvilket også bliver belyst i scenen hvor han redder Victoria fra at blive skudt ved selv at blive ramt (skuddet er en konsekvens af samfundets utilfredshed med dronning Victorias rådgiver, Lord Melbourn).

3.3.4. Karakteristik af Lord Melbourne, Moderen og Sir Conroy

Lord Melbourn, moderen og Sir Conroy er alle modstandere på Victorias vej mod kroningen. De er alle magtsøgende personer, der ønsker at opnå magtindflydelse. Sir Conroy er moderens personlige rådgiver, og siden Victorias far døde har hendes mor kun lyttet til ham. Han er sammen med

36

Se bilag 5

37

The Young Victoria – Jean-Marc Vallée 18.35 min ud af 100 min.

38

Se bilag 6

Side 14

3.1 Victoriatidens England

Engelsk (A) og Historie (A) Vejledere: Egon Nyrup og Martin Andersen

Side 14 af 31 moderen baggrunden for det regelsæt, som Victoria lever under. Moderens adfærd over for Victoria er i starten meget distanceret, hvor hun er placeret bag Sir Conroys voldelige adfærd, der skal medvirke til at få Victoria til at underskrive formyndererklæringen. Moderen har skabt et dårligt forhold til Victorias forgænger, William d. 4. og har derved kun sin rådgiver at støtte sig til.

Lord Melbourn er en liberal politiker, der ikke interesserer sig for de fattiges vilkår. Han har en mere indirekte adfærd for at opnå indflydelse. Hans våben er charme og får på den måde vundet Victorias tillid. Lord Melbourn er bange for, at Albert vil ødelægge hans forhold til Victoria, men må til sidst erkende, at Albert er den bedste støtte hun kan få.

3.4 Miljø

3.4.1 Karakteristik af nobilitetens miljø

Filmens handling udspiller sig primært inden for Windsor og Buckingham Palaces mure.

Overklassemiljøet er meget præcist karakteriseret ved de store paladser, der sammen med de tilliggende store parker er omfanget af den bolig, der repræsenterer det miljø, vi befinder os i.

Ydermere er eksisterende miljø karakteriseret ved, at der befinder sig huslig hjælp i form af tjenere og hofdamer. Endvidere er klædedragten et prædikat for en klasse, der sammen med store og fine middagsselskaber placerer os i nobilitetsmiljøet. For at anskueliggøre ovenstående er der i indeværende projekt udvalgt relevante dialoger fra filmen.

Allerede i introduktionen bliver det tydeliggjort, at vi befinder os i overklassen - eller præcist royalt miljø. Victorias flash back er med til at uddybe overnstående. ”Some people are born more fortunate

than others such was the case with me”^{39}. Hun er født heldig, fordi hun er født ind i nobilitetsmiljøet

og har flere muligheder end andre børn. Selv var hun overbevist om, at hun ikke var heldig, for med overklassens økonomiske overlegenhed følger der strenge retningslinjer, som er til for at blive fulgt.

”My mama never explained why she would have someone to taste my food, why I could not attend school with other children or read popular books. When my father died, my mama and her advisor, Sir Conroy, created a set of roles, they said that they were for my protection. They called it the Kensingtog System. I could not sleep in a room without mama, or could not walk down the stairs

without holding a hand of an adult.”^{40}

39

The Young Victoria – Jean-Marc Vallée 01.27 min. ud af 100 min.

40

The Young Victoria – Jean-Marc Vallée 2.04 min. ud af 100 min.

Side 15

3.1 Victoriatidens England

Engelsk (A) og Historie (A) Vejledere: Egon Nyrup og Martin Andersen

Side 15 af 31

Den høje frekvens af regler, som Victoria skal følge, er eksempler på overklassens opdragelse med meget strenge regler. Reglerne for Victoria selv virkede unødvendige, men reglerne skulle følges, se

bilag 6 del 1.^{41} Del 1er en dialog mellem Victoria, hendes moder og Sir Conroy. Scenen afspejler

Kensingtonsystemets regler og er igen med til at afspejle overklassemiljøets strenge opdragelse og tilværelse. Miljøet er også præget af hierarkisk opdeling, hvilket afspejles i scenen hvor Victoria

                                   42
netop har erfaret, at hun skal være dronning

Skildringen her er en dialog mellem Victoria, hendes mor og hendes hofdame Lezhen. Victoria er netop blevet dronning, og rollefordelingen ændres. Hun har nået sit skelsår, og moderen er ikke mere ansvarlig for Victorias opdragelse. Hofdamerne og tjenerne på Windsor Castle og Buckingham Palace er lavest i hierarkiet, hvilket også er tydeliggjort, da de tiltaler Victoria, ”Your Majesty”.

Tilværelsen som prinsesse og dronning bliver udadtil afspejlet som et overdådigt liv, med hofdamer, livvagter, kokke, store middagsselskaber, flotte kjoler og dyre smykker. Victoria selv opfatter tilværelsen som ensom, pligtopfyldende og mere præcist som et fængsel. Selvom Victoria er droning, er hun stadig en kvinde, og som kvinde ”You can dream obout independence but you will never get

it”^{43}.

3.4.2 Karakteristik af ægteskabsmiljøet og Albert og Victorias kærlighed

Gennem filmen er ægteskab en vigtig ting for Victorias omgivelser, men for hende selv er det ikke så vigtigt. Ægteskab er en pligt, og der er derved en forventning om, at hun gifter sig med én af samme sociale status som hende selv. Udvalget af ægteskabskandidater er stort, men Victoria ønsker en

ægtemand for hendes egen skyld, og ikke andres^{44}. Dette er en dialog mellem Victoria og den afdøde

kong William d. 4.s hustru, der også mener, at Victoria burde gifte sig, lige som hendes mor også synes. Victoria mødes med Albert, hvilket er et arrangeret møde, på grund af Victorias mor og onkel Leopold. Victoria ved, at hun blot bliver rykket rundt lige som en brik, og at det er hendes mor, der ønsker, at hun skal giftes med Albert. Victoria præciserer under en samtale med Albert, at hun føler sig som en brik i et skakspil [45]. Dialogen mellem Victoria og Albert gør Victoria opmærksom på, at Albert også er en brik i et spil, som de begge har en indbyrdes forståelse af.

Albert og Victoria har ikke mulighed for at mødes, da kun arrangerede møder er tilladte. Deres kærlighedsromance foregår derfor gennem brevvekslinger, der har stor betydning for Victoria i

41

The Young Victoria – Jean-Marc Vallée 7.43 min. ud af 100 min.

42

The Yong Victoria – Jean-Marc Vallée 35.52 min. ud af 100 min. Se bilag 7 del 2

43

The Young Victoria – Jean-Marc Vallée 39.56 min. ud af 100 min. 🡪 William d. 4’s kone.

44

The Young Victoria – Jean-Marc Vallée 39.40 min. ud af 100 min. og se bilag 7 del 3

45

The Young Victoria – Jean-Marc Vallée – bilag 7 del 4

Side 16

3.1 Victoriatidens England

Engelsk (A) og Historie (A) Vejledere: Egon Nyrup og Martin Andersen

Side 16 af 31 hendes ensomhed bag de store mure. Albert og Victoria bliver gift af kærlighed og stifter familie sammen på baggrund af deres kærlighed til hinanden. De er fra samme sociale lag, men Victoria

pointerer, at ”I shall please myself, not mama, uncle Leopold, the King or anybody else”^{46}

Rollefordelingen i deres ægteskab er tydeligt. Victoria ønsker ikke, at Albert skal deltage i hendes royale pligter, han skal blot være hendes mand og støtte hende. Albert selv ønsker at hjælpe hende, for en mand uden arbejde bliver latterliggjort. [47]

Sex før ægteskab er med en af overklassens moraler, som Albert og Victoria også efterlever. Deres første kys finder sted under Victoria frieriet (det var kun Victoria der kunne fri, da hun er dronning), og dette er samtidig også første gang, at Albert befinder sig i Victorias private afdeling. Slutteligt danner de sammen familie og får et barn, og bliver begge repræsentanter for det engelske monarki.

3.5 Symbolik

3.5.1. Indledning

Der optræder i filmen uendeligt mange symboler, der underbygger overklassemiljøet og forståelsen af, hvordan det er at være prinsesse Victoria og dernæst at være dronning. Symbolerne bliver tydeliggjort i filmens fremstilling og i aktørernes handlinger. Indeværende projekt har udvalgt et fåtal af de symboler, der repræsenteres i filmens.

3.5.2 Symboler

Titlen, ”The Young Victoria” symboliserer den unge og uerfarne pige, hvis funktion i samfundet er helt anderledes. Bag ”The Young Victoria” ligger der en helt anden historie, med et internt magtspil, strenge regler og et kæmpe ansvar.

                                                                                48
Victoria:”Do you ever feel like a chess peace yourself? In a game being played against your will?”

Skakspillet er et symbol på den tilværelse, som Victoria befinder sig i. Skakspillet repræsenterer en intellektuel kamp, hvor farverne sort og hvid er symboler på godt og ondt. De er ydermere hinandens modsætninger, som trækker i hvert sin retning. Et skakspil er samtidig opbygget af en rangorden, hvor de svageste ikke besidder så mange kræfter, som dronningen og kongen besidder – det samme er tilfældet i Victorias miljø. De sorte og hvide farver er symboler på modstanderne og hjælperne, der ønsker at trække hende i forskellige retninger – derfor er hun en brik i deres spil.

46

The Young Victoria – Jean-Marc Valléé

47

The Young Victoria – Jean-Marc Vallée

48

Se bilag 7 del 4

Side 17

3.1 Victoriatidens England

Engelsk (A) og Historie (A) Vejledere: Egon Nyrup og Martin Andersen

Side 17 af 31

“I could not sleep in a room without mama, or could not walk down the stairs without holding a

hand of an adult”^{49}. Nogle af de regler, Victoria skal efterstræbe, fungerer også som symboler.

Victoria må ikke sove alene og må ikke gå ned ad trappen uden at holde en voksen i hånden, hvilket står som symboler på den renlighed og jomfruelighed en ung pige skal repræsentere. Victoria beskriver slottet som et fængsel, der ydermere er et symbol på den perfekte facade, et slot repræsenterer, som måske gemmer på noget helt andet. Sluttelig ses familien, som Victoria danner med Albert og deres barn, som et symbol på Victorias moderlighed og frugtbarhed og stræben efter den victorianske moral.

3.6 Fortolkning

3.6.1 Indledning

Der er mulighed for at fortolke i mange retninger, når det gælder filmen ”The Young Victoria”. Som seer opfattes filmen som en genfortælling af Victorias tid som ung, og hvordan hun agerer i det royale miljø. Selvom det burde være indlysende, hvad man kan få ud af denne film, er det interessant at kigge på den tid og tilværelse, som Victoria befinder sig i. Der vil i det efterfølgende være en fortolkning med udgangspunkt i overklassemiljøet og Victorias kærlighed til Albert.

3.6.2 Fortolkning

”Even a palace can be a prison”.^{50} Dette kan tolkes som en eksistentialistisk [51] konklusion, der stilles

som introduktion til filmen. Hovedpersonen i filmens begyndelse lever en aristokratisk tilværelse, der egentlig ikke er så overdådig og perfekt som man burde tro.

Filmen beskæftiger sig hovedsageligt med skildringen af en historisk og autentisk begivenhed, nemlig dronning Victorias barndom og vejen frem med hendes kroning som dronning. Dette er kun det umiddelbare indtryk, for under overfladen lurer fortællingen om den mørke side af unge Victorias liv, som udspiller sig bag de høje mure. Dette leder os videre til spørgsmålet – Hvad er et lykkeligt liv?

Den eksistentialistiske konklusion underbygger tilværelsen i det victorianske overklasseliv.

Meningen med Victorias fremtidige liv er fastlagt, men hvorfor må man så ikke være lykkelig?

49

The Young Victoria – Jean-Marc Vallée 2.04 min. ud af 100 min.

50

The Young Victoria – Jean-Marc Vallée 1.24 min. ud af 100 min.

51

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Filosofi_i_1800-_og_1900-t./eksistentialisme

Side 18

3.1 Victoriatidens England

Engelsk (A) og Historie (A) Vejledere: Egon Nyrup og Martin Andersen

Side 18 af 31

Victorias fremtid vil mange mennesker være med til at bestemme, og derfor føler hun sig som en brik i et spil, hun selv må prøve at lede i hendes ønskede retning..

Jean-Marc Vallée’s budskab kommer til udtryk gennem den skærende kontrast mellem Victorias nobilitetstilværelse og hendes egen lykkefølelse. Victoria lever det overdådige og pligtfyldte nobilitets liv i England, hvor hun udadtil har alle forudsætningerne for at forme sig et godt liv. Hun er prinsesse og er Englands kommende dronning, hvilket hun kun ser som en mulighed for at opnå frihed. Da hun bliver dronning er hun stadigvæk en ”brik i skakspillet”, og den eneste vej til lykke er kærlighed. Hendes kærlighed til Albert er det første tidspunkt, hvor hun mærker friheden, da hun finder lykken i livet. Livet er ikke en dans på roser og slet ikke i 1800-tallets England, der med den flotte overflade gemmer på noget helt andet. Dette leder os tilbage til det eksistentialistiske spørgsmål – Hvad betyder overklasselivet, hvis det ikke gør dig lykkelig?

4. Diskuter kort i hvilken grad filmen afspejler den historiske virkelighed.

4.1Indledning

”The Young Victoria” er en film fra 2009, som afspejler dronning Victorias adfærd og livssituation på Windsor Castle og dernæst Buckingham Palace i 1800-tallets England. Det er derfor væsentligt at kigge på, hvor tæt en relation der er mellem filmens fremstilling og virkelighedsbilledet i 1800-tallet.

Der vil derfor i det efterfølgende være en diskussion med udgangspunkt i et kildekritisk perspektiv af historiske kilder fra victoriatiden, der skal underbygge faktionsfilmens virkelighedsfremstilling.

4.1.1 Diskussion

Streng livsførelse med høje moralske krav, kønsidealer og social status er nøgleordene for overklassesamfundet i victoriatiden, men hvordan kommer dette egentlig til udtryk i ”The Young Victoria”? Hovedpersonen selv lever en overdådigt og perfekt tilværelse udadtil, hvor hun er født ind i overklassens liv og er derfor heldigere end andre måtte være. Filmens fremstilling foregår på Windsor Castle og Buckingham Palace og på den måde virkeliggøres historien. Dette skaber altså et virkelighedsbillede af filmen, da de autentiske omgivelser er repræsenteret. I kontrast til dette er dog Victorias opførsel, som delvist lever op til det moralske virkelighedsbillede. Et af perspektiverne i victoriatiden var, at overklassens tilværelse skulle fremstå så overdådig som muligt, og familien var overbeviste om, at deres tilværelse var ligeså og at den gjorde dem lykkelige. Dette er ikke tilfældet for hovedpersonen selv, der er overbevist om, at hendes overklassetilværelse ikke er perfekt og faktisk meget ensom. Hun ser hendes tilværelse som frihedsberøvende og ydermere en tilværelse, der

Side 19

3.1 Victoriatidens England

Engelsk (A) og Historie (A) Vejledere: Egon Nyrup og Martin Andersen

Side 19 af 31 ikke gør hende lykkelig. Dette leder dernæst videre til de strenge retningslinjer, som var repræsenteret i victoriatiden. ”Even a palace can be a prison” [52], er et citat fra filmen der belyser Victorias tilværelse. Det er samtidig et eksempel på den strenge livsførelse som tiden repræsenterede. Det var ikke hensigtsmæssig for unge kvinder at forlade hjemmet, da deres høje sociale status i samfundet ville blive svækket. Jane Welsh fra victoriatiden belyser samme livsførelse i hendes brev til Thomas Carlyle fra 1800-tallet. ”P.S. Jeg begriber ikke, hvordan jeg skal faa dette

                                                                       53
på Posthuset. Da jeg aldrig gaar ud, vilde min frivillige Vandren nu vække forundring” . Uddraget

er fra Jane Welsh og Thomas Carlyles brevvekslinger fra 1800-tallet, og derved en historiske kilde fra perioden. Det er et levn fra fortiden, hvis formål er en kærlighedsromance via. breve, mellem ovenstående personer, som derved også gør Jane til afsender og Thomas til modtager.

Ophavsmanden er Jane Welsh og Thomas Carlyle selv, og har derfor været privat og fortrolig materiale, før dens offentliggørelse og udgivelse. Citatet fra Jane Welsh brev er med til at underbygge den situation den victorianske kvinde befandt sig i, under victoriatiden. Brevet benyttes til at belyse victoriatidens mentalitet, der på grund af ophavssituationen (en kvinde fra samme periode) gør kilden mere troværdig. ”I could not sleep in a room without mama, or could not walk

down the stairs without holding a hand of an adult”^{54}, er de mest fremtrædende retningslinjer i

filmen, som Victoria skulle følge. Dette medførte en ensomhed, som hun ikke ønskede, ”(..)

sometimes I feel quite alone in the world”^{55}. Dette er passer sammen med den opfattelse som Jane

Welsh har i 1800-tallets victoriatid, hvilket bliver belyst gennem hendes dagbog fra samme periode:”Dear! Dear! What a sick day this has been with me! Oh my Mother! Nobody sees when I am suffering now; and I have learnt to suffer all to myself.” [56] Jane Welsh erindringer fra victoriatiden anvendes her som beretning til at belyse, hvordan kvinden havde det i hjemmet. Jane Welsh dagbog er en berettende, fortrolig og privat kilde fra fortiden, hvor ophavsmanden er hende selv. Brevet er førstehåndskilde og er anvendeligt da brevcitatet stammer fra en overklassekvinde fra netop victoriatiden. I kontrast til disse overensstemmelser, forholder Victoria sig anderledes til retningslinjerne end en victoriansk kvinde i 1800-tallet gjorde. Victoria gør oprør mod de strenge retningslinjer, som en overklasse kvinde ellers ville efterstræbe [57]. Victoria fremstår derfor i filmen som en stærk kvinde, der ønsker at gøre op med kvinders undertrykkelse i 1800-tallet. Dette stemmer

52

The Young Victoria – Jean-Marc Vallée 1.30 min. ud af 100 min

53

Thomas Carlyle og Jane Welsh, Ungdoms og kærlighedsbreve I, brev 6 (p. 18, ll. 9-12)

54

The Young Victoria – Jean-Marc Vallée 2.04 min. ud af 100 min.

55

The Young Victoria – Jean-Marc Valléee 41.50 min ud af 100 min.

56

http://carlyleletters.dukejournals.org/cgi/content/full/30/1/ed-30-jane-welsh-carlyle-
journal?maxtoshow=&hits=10&RESULTFORMAT=&fulltext=jane+welsh+diary&searchid=1&FIRSTINDEX=0&resourcetype=HW

                     th
CIT Jane Welsh Jounal, 7 of November 1855
57

Se bilag 7 del 1

Side 20

3.1 Victoriatidens England

Engelsk (A) og Historie (A) Vejledere: Egon Nyrup og Martin Andersen

Side 20 af 31 ikke over ens, da dronning Victoria blev repræsentant for det kvindelige ideal som victorianske kvinder skulle efterstræbe.

I victoriatiden repræsenterede kvinden og mandens klædedragter deres sociale status. Mandens tøj var karakteriseret ved høj hat, lang jakke og vest [58] og kvindens var karakteriseret ved det victorianske korset og lang og overdådig passende nederdel [59]. Disse billeder stammer fra den victorianske tidsperiode, og benyttes i denne forbindelse som beretning til at belyse hvilket tøj der skulle anvendes, for at afspejle høj social status. Når dette sættes i forbindelse med aktørernes påklædning i ”The Young Victoria” så ses der en tydelig lighed. [60] Victoria og Alberts klædedragt stemmer over ens med klædedragten fra victoriatiden. Som tilknytning til victorianernes smukke ydre havde de også et distanceret forhold til al negativitet i samfundet. Filmcoveret er en stor kontrast til dette, da den er repræsenteret med død, seksualitetsdriften og brud med regler [61], der alle er tendenser man tog afstand fra i victoriatiden.

Den victorianske Kvinde skulle efterstræbe jomfrulighed og renlighed før ægteskabet, som i perioden var fremstillet i kunsten [62]. Billedet er af det typiske malemotiv fra victoriatiden ”Lovers meeting in the garden”, der havde til formål at være kunst, men afspejlede samtidig den victorianske moral. Billedet er et levn fra fortiden, der dog benyttes som beretning for at belyse victoriatidens mentalitet, hvor kvinden i billedet repræsenterer den uskyldsrene og jomfruelige pige før ægteskab og afstandstagen til seksualitetslysten. Barrieren mellem manden og kvinden, står også som symbol på den distance, der er mellem dem før ægteskab. Billedet er et bevis for den mentalitet som victorianerne prøvede at efterstræbe, og er derved troværdig overfor den victorianske moral og kvindeidealet. Hovedpersonen Victoria repræsenterer delvist den jomfruelighed, som bliver tydeliggjort gennem hendes strenge retningslinjer, klædedragt og hendes tilværelse bag slottets mure.

Albert og Victorias første kys finder sted efter Victorias frieri og indtil da, bliver jomfrueligheden opretholdt. Efterfølgende bliver vi introduceret til flere kærlighedsscener mellem Victoria og Albert, der gør kærlighed til et af filmens hovedtemaer. Dette normaliserer seksualitetslysten og driver modtageren væk fra victoriatidens strenge seksualitetsmoral.

Rollefordelingen i hjemmet blev tæt forbundet med Alfred Lord Tennyson’s^{63} digt ”The Princess fra
1847.^{64} Tennysons digt er, som ovenstående kilder, et levn fra fortiden, der i indeværende projekt

58

Se Bilag 3

59

Se bilag 1

60

Se bilag 5 og 4

61

Se bilag 8

62

Se bilag 2

63

Alfred Lord Tennyson, en af de mest populære engelske digtere under dronning Victorias regeringstid.

Side 21

3.1 Victoriatidens England

Engelsk (A) og Historie (A) Vejledere: Egon Nyrup og Martin Andersen

Side 21 af 31 anvendes som beretning. Digtet belyser victoriatidens rollefordelingen mellem mand og kvinde i overklassehjemmet. Digtet fik unge kvinder til at efterstræbe den korrekte moral, hvor tendensen er tydelig. Mænd er styret af sine drifter og kvinden derimod skal adlyde ham og være hjertet i familien. En victoriansk mand uden arbejde blev latterliggjort, da han så ikke ville indfri overklassen moral. Det kommer i ”The Young Victoria” til udtryk i en dialog mellem afdøde kong Williams hustru og Victoria [65]. Victoria har regeringsmagten i England, og derfor besidder hun en større magt end Albert, der gennem forløbet er svært for ham at acceptere, da det burde være omvendt.

Sluttelig er filmens temaer en stor kontrast til victoriatidens moral, der med romantik, drama og en stærk kvinde opnår underholdningsværdi. Dette er filmens virkemidler, der gør den mere interessant at se for nutidens samfund.

4.1.2 Delkonklusion

”The Young Victoria” lever delvist op til virkelighedsbillede, der med filmens flotte udsmykning, flotte costumer, de historisk korrekte paladser gør filmen mere troværdig. Filmens facade lever derfor op til virkelighedsbillede. Modstridende til dette er der victriatidens livsstil, som delvist komme til udtryk i filmen. Filmen tager udgangspunk i nogle af victoriatidens strenge regler, som kvindens undertrykkelse, streng opdragelse, idealer, ægteskabets rollefordeling og konsekvensen heraf. Dette ligger dog dybt gemt bag filmens seervenlige perspektiv, der omhandler kærlighed, drama og kvinderettigheder, der er byggestenene i filmens underholdningsværdi og den præcise afspejling af victoriatidens strenge livsførelse.

5. Konklusion

Ud fra dette studieretningsprojekt kan jeg konkludere, at victoriatiden var en periode, der blev opkaldt efter Englands regent fra , droning Alexandrina Victoria. Det var en periode, som var karakteriseret ved en streng og moralsk livsførelse, som skulle rode bod på aristokratiets opdeling af samfundet, og på den måde give de lavere samfundslag mere social disciplin.

Victorianernes moralske syn på livet bundede i puritanismens idé, hvor seksualitetsmoralen var mest fremtrædende. Det var et samfund, hvor kvinder og mænds rettigheder langt fra var ens, og kvinderne var bestemt ikke ligestillet med mændene. Kvinderne prøvede at efterstræbe det kvindelige ideal, som byggede på et jomfrueligt og renligt liv før ægteskabet, og efter ægteskab

64

Se bilag 4

65

Se bilag 7 del 5

Side 22

3.1 Victoriatidens England

Engelsk (A) og Historie (A) Vejledere: Egon Nyrup og Martin Andersen

Side 22 af 31 dedikere alt til sin mand og børn og bliver ”The angel of the house” [66] Tilføjende til kvindens renlige dyd hørte det sig også med, at kvinden ikke måtte være styret af sine seksuelle drifter. I modsætning til dette var mandens ideal, der byggede på helt andre kompetencer. Manden var den økonomiske drivkraft i familien og derfor også repræsentanten for familiens økonomiske kapacitet. Han formåede modsat til kvinden at opnå seksuel nydelse uden for hjemmet, hvilket kunne blive indfriet med industrialiseringens udbredelse af prostitution. Victoriatidens overklasse prøvede at efterleve de moralske normer, og her var ægteskabet en vigtig del til at indfri idealerne. Nøgleordene i victoriatiden var pligt, arbejdsmoral og seksuel afstandstagen, der samtidig kom til udtryk i opdragelsen. Ydermere kan det konkluderes, at Jean-Marc Vallées film ”The Young Victoria” er en film baseret på en autentisk begivenhed, nemlig dronning Victoria fra Englands tid som ung prinsesse og frem til hendes kroning som dronning i 1837. Den bygger på victoriatidens overklassemiljø, hvor omdrejningspunktet er hovedpersonen Victoria. Hun beskriver sin tilværelse i overklassemiljøet, som et fængsel, selvom hun er født ind i en heldig tilværelse. Filmen belyser overklassens ensomhed og det pligtfyldte miljø med regler i en ellers overdådig tilværelse. Filmen beskriver samtidigt, at selvom du bliver dronning og skal regere et helt land, er du stadig en kvinde i et mandsdomineret samfund, så selvstændighed var kun noget du kunne drømme om. Slutteligt kan det konkluderes, at ”The Young Victoria” til dels afspejler den historiske virkelighed, der med dens flotte ydre og virkelighedstro omgivelser som Windsor Castle og Buckingham Palace, der giver et troværdigt og virkelighedsfyldt billede. I modsætning til dette tillægges filmen en mere underholdningsmæssig værdi. Filmen inddrager victoriatidens moral, men den er gemt bag underholdningsværdien, der omhandler kærlighed, drama og kvinderettigheder. Filmen tager dog stadig fat i overklassens problemstilling i victoriatiden og giver et brugbart billede af tiden som kvinde. Ovenstående leder mig derfor tilbage til det indledende citat, “Being married gives one one's

                         67
position like nothing else can.”

, som belyser en af victoriatidens moralske problemstillinger.

66

http://www.victorianweb.org/authors/dickens/ge/rose3.html senest besøgt d.

67

http://www.brainyquote.com/quotes/authors/q/queen_victoria.html qotation by Queen Victoria.

Side 23

3.1 Victoriatidens England

Engelsk (A) og Historie (A) Vejledere: Egon Nyrup og Martin Andersen

Side 23 af 31

6. Litteraturliste

6.1 Bøger

Arnstein, L. Walter

Britain yesterday and today – 1830 to the present, seventh edition

D.C. Heath and company 1996

Bryld, Carl-Johan

Verden før 1914

”Hvorfor industriel revolution – og hvorfor i England?”

Carlyle, Thomas og Welsh, Jane

Ungdoms- og kærlighedsbreve mellem Thomas Carlyle og Jane Welsh bind 1

H. Hagerups forlag, København.

Cortes, Per og Kjeldsen, Jette

THE VICTORIAN AGE – a pictorial companion

Gyldendal, 1990

Nielsen, Wennerstrøm Jonna

Victoriatiden og de victorianske romanforfattere – en personlig kanon

Book son Demand GmbH, København, Danmark 2008

Nyord, Peter og Ravn, Ole

Filmanalyse

Det nye forlag 2008

Rentlow, CHR.

Ideer og mennesker gyldendalske boghandel – nordisk forlag københavn.

Rose, Phyllis

Fem victorianske ægteskaber, om samlivets vilkår dengang – og i dag

Spektrum, oversat fra engelsk fra ”Parallel Lives, Five Victorian Marriages” af Lisbeth Hertel Printed in Denmark 1991

6.2 Film

Kvindens sexliv TV2, dokumentar.

http://play.tv2.dk/tv/dokumentar/sexforskerne/kvindens-sexliv-56051/

42 min. varighed

Side 24

3.1 Victoriatidens England

Engelsk (A) og Historie (A) Vejledere: Egon Nyrup og Martin Andersen

Side 24 af 31

Vallée, Marc-Jean

”The Young Victoria” 2009

Nordisk Film varighed 100 min.

6.3 Internetsidder

Forsidebillede af Dronning Victoria som ung

http://eatlovesavor.com/wp-content/uploads/2010/05/bigstock_Queen_Victoria En_jpg

Senest besøgt d. kl. 22.35

Charles Darwin og evolutions teorien

http://www.kristendom.dk/artikel/268012:Troens-hovedpersoner--Charles-Darwin--

senest besøgt d.

Den store danske – ekstentialisme

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Filosofi_i_1800-_og_1900-
t./eksistentialisme

senest besøgt d.

The Victorian Man and the victorian household – Role in the family

http://logicmgmt.com/1876/overview/victorian_man/victorian_family_unit.htm

senest besøgt d. kl. 21.32

Review by Roger Ebert, The Young Victoria d. 6 december 2009

http://rogerebert.suntimes.com/

senest besøgt d. kl. 15.34

Victorian womanhood

http://www.bbc.co.uk/history/trail/victorian_britain/women_home/ideals_womanhood_01.shtml

Senest besøgt d. kl. 22.30

Queen Victoria quotation

http://www.brainyquote.com/quotes/authors/q/queen_victoria.html

senest besøgt d. kl. 21.27

6.4 Opgaver

Victorian Britan

Universitetsopgave fra South Cambridge university

Side 25

3.1 Victoriatidens England

Engelsk (A) og Historie (A) Vejledere: Egon Nyrup og Martin Andersen

Side 25 af 31

7. Bilag

7.1 Bilag 1

Cortes, Per og Kjeldsen, Jette

THE VICTORIAN AGE – a pictorial companion page 81

Evening dresses Day dresses

http://trulyvictorian.com/history.html http://trulyvictorian.com/history.html

senest besøgt kl. 17.21 senest besøgt kl. 17.21

7.2 Bilag 2

Side 26

3.1 Victoriatidens England

Engelsk (A) og Historie (A) Vejledere: Egon Nyrup og Martin Andersen

Side 26 af 31

Cortes, Per og Kjeldsen, Jette

THE VICTORIAN AGE – a pictorial companion page 12

7.3 Bilag 3

Side 27

3.1 Victoriatidens England

Engelsk (A) og Historie (A) Vejledere: Egon Nyrup og Martin Andersen

Side 27 af 31

Cortes, Per og Kjeldsen, Jette

THE VICTORIAN AGE – a pictorial companion page 23

7.4 Bilag 4

Del 1 Albert Lord Tennyson, “The Princess” 1847

“Man for the field,

Woman for the hearth

Man for the sword and for the needle she,

Man with the head and woman with the heart

Man to command, and woman to obey.

All else is confusion.”

Side 28

3.1 Victoriatidens England

Engelsk (A) og Historie (A) Vejledere: Egon Nyrup og Martin Andersen

Side 28 af 31

7.5 Bilag 5

Billede fra filmen “The Young Victoria” af Victoria (Emily Blunt)

Side 29

3.1 Victoriatidens England

Engelsk (A) og Historie (A) Vejledere: Egon Nyrup og Martin Andersen

Side 29 af 31

7.6 Bilag 6

Billede fra “The Young Victoria” af Victoria (Emily Blunt) og Albert (Rupert Friend)

7.7 Bilag 7

Del1

Mama:”How did you come down the stairs?”

Victoria: “I walked”

Mama: “Not alone?”

Victoria: “No, not alone. Lezhen was with me”

Mama: “Did she hold your hand?”

Victoria: “She did, but why does she still has to?”

Sir Conroy: “She still has to because not everyone in Englad wishes you well

Del 2

Victoria:”I am going back to bed. I imagine that Lord Melbourn will be her quite early. Lezhen will you make sure that he has everything he needs if I am not ready to receive him.”

Lezhen: “Of course you’re royal…. Your majesty” (og hun knæler for hende)

Mama: “Victoria wait, I will hold your hand”

Victoria: ”No, thank you mama. And Lezhen in the morning could you arrange that my bed will be moved into a room of my own?”

Mama: “Sure there is no rea…”

Victoria: “As soon as possible”

Del 3

”We have to deside on a husband soon. What about Leopolds kandidat?”

”I can’t marry a man they want me to marry”

Side 30

3.1 Victoriatidens England

Engelsk (A) og Historie (A) Vejledere: Egon Nyrup og Martin Andersen

Side 30 af 31

“Every suter (bejler) will come strings attached”

“Can’t I be my own mistresses for a while? Haven’t I earned it

Del 4

Victoria:”Do you ever feel like a chess peace yourself? In a game being played against your will?

Albert: “Do you?”

Victoria: “Constantly”, “You see them leaning in and moving me around the board”

Albert: “The duchess and Sir John?”

Victoria: “Not just them” “Uncle Leopold, the King, and the politicians are ready to holding my skirt and drag me from square to square” (she laughs)

Albert: “Then you better master the roles of the game, until you can play is better than they can” Victoria: “You don’t recommend, I find a husband to play it for me?”

Albert: “You should find someone to play it with you and not for you”

Del 5

The wife: ”How is Albert settling in?”

Victoria: “Why? What have you heard?”

(a short break)

Victoria: “He says that he wants to reorganize how the palace is run”

The wife: “Well then for heaven sake let him”

Victoria: “He says that Lord Melbourn controls me, that Lezhen controls me, it seems like everybody controls me except him.

The Wife: “A man that has no work becomes ridiculous, and a poor man with a rich wife must work

twice as hard as anyone else”^{68}

7.8 Bilag 8

Side 31

3.1 Victoriatidens England

Engelsk (A) og Historie (A) Vejledere: Egon Nyrup og Martin Andersen

Side 31 af 31

The Young Victoria – filmcover (bagsiden)