SRP: "The Marriage of Heaven and Hell" af William Blake | Analyse

Side 1

1

[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010

3.e Rosborg Gymnasium

1. Indledning

Hvordan er det i himlen og hvad med helvede? Det er spørgsmål, som de færreste overhovedet har turde gøre sig selvstændige tanker omkring. Som beskrevet i Biblen skulle himlen være det gode og helvede det onde – kunne man tvivle på det? I 1757 blev en dreng født ved navn William Blake, og han turde sætte spørgsmålstegn ved normerne. Han skabte kaskader af billeder og tekster, hvor temaer som himmel og helvede blev vægtet tungt. Hvad var det så, han ville, denne Blake, hvis digteriske visioner har haft stor betydning? Han turde sætte spørgsmålstegn og komme med nye tanker – men hvad skrev han egentlig, og hvad var han inspireret af?

I denne opgave vil jeg beskæftige mig med William Blakes værk ”The marrige of Heaven and Hell”. Jeg vil prøve at sætte værket ind i den samtid, det er skrevet i, for at kunne forstå, hvilke inspirationskilder der har haft betydning. Var de tanker, der gør sig gældende i værket, tænkt første gang af William Blake, eller var der andre, der havde skrevet om dem før? Her vil jeg især undersøge forholdet til Emanuel Swedenborg. Dertil: Hvilken indflydelse havde William Blakes egen religiøsitet og livsanskuelse på hans meget komplekse værk?

I det følgende vil jeg redegøre for personen William Blake og den tid, han skrev i, samt karakterisere begreberne ”Heaven” og ”Hell” ud fra værket ”The marriage of Heaven and Hell”. Det sker ved analyse af udvalgte passager i værket, der vil underbygge mine fortolkninger. Der perspektiveres til nogle senere filosoffer, og der kigges på forskelle og ligheder mellem Blake og dem. Til sidst vil jeg konkludere på William Blakes religiøse inspirationskilder og egen religiøse livsanskuelse.

For at kunne fortolke dette værk er det nødvendigt at bruge metoder både fra engelsk og religion, og derfor bliver der ikke en opdeling af fagene. Værket er utrolig komplekst, så en analyse fra start til slut vil kræve mange flere sider, end jeg har til rådighed. Det bliver derfor en analyse, der vil fokusere på at karakterisere og forklare

Side 2

2

[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010

3.e Rosborg Gymnasium begreberne ”Heaven” og ”Hell” og at give overblik over, hvilke religiøse ideer William Blake kunne have brugt som inspirationskilder.

2. William Blake og Emanuel Swedenborg – og tiden de skrev i

Den 28. november 1757 blev dagen, hvor en dreng ved navn William Blake fødtes i London. Hans forældre James og Cathrine Blake fik fire børn, hvoraf William var den tredje. Blakes forældre var ”dissenters”. Det er personer, ofte protestanter, der ikke

                                    1
bekender sig til den engelske statsreligion

. Det førte til, at William Blake ikke blev medlem af den engelske statskirke ”New Church of England”. Blake voksede op i et beskedent hjem i Westminster, hvor hans far ejede en lille manufakturhandel. Da William Blake var fire år, havde han sit første syn. Det var intet mindre end Guds ansigt, der dukkede op foran hans vindue. Da Blake var blevet otte, fik han endnu et syn. Denne gang var det et træ fyldt med engle på Peckham Rye i London, og senere igen var det Ezekiel, han så under et træ på en mark. I en beretning i en af de tidlige William Blake-biografier står der, at Cathrine Blake efter historien om Ezekiel

undtagelsesvis slog William Blake^{2}. Blake fik ikke nogen formel boglig uddannelse,

men blev undervist af sin mor derhjemme. Blake havde dog fra helt lille udvist stort talent for det kunstneriske, og faren lod ham komme på tegneskole. Blake kom derefter i lære hos en kobberstikker og var også elev på Det Kongelige Kunstakademi

i London^{3}. Blakes kunstneriske talenter blev ikke kun ved kobberstikkeriet, også

poesien lærte han at kende.

William Blake udviklede sig til at blive en stor kunstner med mange udgivelser inden for billedkunst og poesi. For bedre at kunne forstå William Blake vil det være nyttigt at kigge på tiden, han skrev i. Blake skrev i slutningen af 1700-tallet – en tid, der var præget af oprør mod den daværende samfundsorden med både Den

1 www.ordnet.dk

2

Davis s. 14 linje 9-11

3

Davis s. 13-17

Side 3

3

[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010

3.e Rosborg Gymnasium

Nordamerikanske Frihedskrig, der mundede ud i uafhængighedserklæringen i 1776^{4}
og Den Franske Revolution i 1789^{5}. Alt dette kom som en reaktion på den foregående

tid, nemlig oplysningstiden, der var præget af naturvidenskaben og troen på den menneskelige fornuft. Tiden efter blev kaldt for romantikken og var en ny epoke inden for litteratur og kunst.

Den dualistiske tankegang er vigtig for forståelsen af romantikken. Dualisme betyder tvehed og er en antagelse af to uforenelige principper – kroppen og sjælen.

Romantikken vandt tilhængere hos blandt andet mystikere og følelsesmennesker, da det var fantasi og følelse, der kom i første række. Studiet af sjælen og metafysiske spekulationer kombineredes med et nyt syn på kunstneren som et skabende geni. Det

var altså nu følelsen frem for fornuften^{6}.

En af de kunstnere, der tog romantikken til sig, var Emanuel Swedenborg. Han blev godt nok født noget tidligere, nemlig allerede i 1688, og begyndte også med at studere naturvidenskab og matematik – lige efter oplysningstidens ånd. Omkring 1745 oplevede Swedenborg, at Kristus åbenbarede sig for ham. Dette skulle blive vendepunktet for Swedenborg, der nu gjorde op med de naturvidenskabelige og fornuftsprægede studier. I stedet begyndte Swedenborg at interessere sig for religion, og hvordan Biblen skulle tolkes. Swedenborg var altså en af de få, der gik fra at tænke rationelt og naturvidenskabeligt til at lade fantasi og følelser være på dagsordenen.

Swedenborg lavede en 180 graders vending og blev pludselig en mystiker, der

ønskede at opnå en forbindelse til den transcendente^{7} verden. Swedenborgs interesse

for religion blev så stor, at han ligefrem blev inspirator for frikirken ”New Church of Jerusalem”, der blev grundlagt i England i 1788. Og det er netop denne kirke, der gør Swedenborg relevant at nævne i forhold til William Blake. I april 1789 skrev William

4

www.denstoredanske.dk/denamerikanskerevolution

5

www.denstoredanske.dk/denfranskerevolution

6

www.denstoredanske.dk/romantikken

7

Det, der ligger uden for enhver erfaring

Side 4

4

[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010

3.e Rosborg Gymnasium

Blake og hans kone nemlig under på at have deltaget i en konference i ”New Church of

Jerusalem.^{8} William Blake var i hvert fald inspireret af Swedenborg, men om de også

delte holdninger vil en analyse af ”The marriage of Heaven and Hell” give svar på.

3. The marriage of Heaven and Hell

I 1790 udgav William Blake ” The marriage of Heaven and Hell” en samling prosastykker, der er inddelt i seks hovedafsnit. De er næsten alle bygget op først med nogle indledende betragtninger efterfulgt af en fortælling, der belyser de fremsatte lærdomme. Værket starter med en ouverture, som er skrevet i fri verseform.

Ouverturen angiver temaet for hele værket, der bygger på kristenhedens kultur som livets fjende gennem bl.a. fornægtelse og begrænsning.

Inden analysen af ”The marriage of Heaven and Hell” – er der en vigtig oversættelse at være enig om. Blake nævner mange steder ordet ”energy”. En dansk oversættelse vil være energi eller drift – hvis vi taler om seksuel drift vil lidenskab måske være det rigtige ord. Det synes at virke meget passende i forhold til tekstens indhold. Men hvis man slår sin hustru ihjel, er det vel også drifterne, der spiller ind? Nu blot med negativt fortegn. Eller hvis man er sin kæreste utro? Derfor mangler en egentlig definition af ordet ”energy” fra Blakes side. Det gør det, efter min mening, meget svært at forholde sig til tekstens indhold. Det er nemlig altafgørende for en analyse af en tekst, at definitionen af grundbegreberne er på plads. Hvis der skal gives en vurdering af definitionen, så tror jeg ikke, Blake ønsker en verden, hvor alle kun handler i overenstemmelse med deres drifter. Det begrundes med hele værkets titel, der lægger op til, at drifterne skal leve sammen med fornuften. Drifterne skal altså ikke være eneherskende. Det må være Blakes svar på, at der ikke skal regere utroskab og mord i flæng, men at fornuften stadig skal træde ind, når der er behov for det. Som et ægteskab, hvor modsætninger supplerer hinanden.

8

Damon dictionary s. 392, 2. spalte

Side 5

5

[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010

3.e Rosborg Gymnasium

For at få et overblik over værket, skal vi kigge på nogle grundtanker, der bliver præsenteret i begyndelsen af værket. Disse er vigtige for hele forståelsen. Ouverturen kan tolkes som syndefaldet, ”Once meek, and in a perilous path. The just man kept his

course along”.^{9} Adam, der er blevet smidt ud af Edens Have går nu af stenede stier,

selvom han stadig er den retfærdige. Dette billede af stenede stier og utryghed udvikler sig til det modsatte: ”then the perilous path was planted, And a river and a

spring on every cliff and tomb”^{10}. Den stenede sti bliver til en have, og landskabet går

fra at være goldt og ufrugtbart til frodigt. Der er altså sket en forandring. Denne fortsætter også efter ouverturen: ”as a new heaven is begun, and it is now thirty-three

                                        11
years since its advent : the Eternal Hell revives”

. Der er opstået en ny himmel – et tydeligt bevis for, at Blake gør oprør med den gængse opfattelsen af himlen. De 33 år kan være et symbol på flere ting. Ifølge Swedenborg ville der indtræde en ny åndelig verdensorden i 1757 – året hvor William Blake blev født. Da ”The marriage of Heaven and Hell” blev udgivet i 1790, var Blake 33 år, og dette kan altså være en meget ironisk måde at betragte sin egen fødsel som dagen, hvor den nye himmel begynder, og udgivelsen som den dag, helvede opstår – og den nye åndelige verdensorden indtræder. Det kan også tolkes som et opgør mod kristendommen, da det siges, at Jesus kun blev 33 år. Blake tager altså over hvor Jesus slap – idet tallet 33 symboliserer Jesus’ død og samtidig udgivelsen af ”The marriage of Heaven and

Hell”^{12}.

Swedenborg bliver nævnt helt fra begyndelsen af dette værk: ”And Lo! Swedenborg is

the Angel sitting at the tomb: his writings are linen clothes folded up”^{13}. At

Swedenborg skulle sidde foran graven – og her menes Jesus’ grav – er Blakes måde at fremstille Swedenborg som en mand, der ikke kommet videre. Han sidder stadig

9

P&P MHH s. 42

10

P&P MHH s. 42

11

P&P MHH s. 43

12

Davis s. 59, linje 11-15

13

P&P MHH s. 43

Side 6

6

[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010

3.e Rosborg Gymnasium foran graven, og hans skrifter bliver beskrevet som et sammenfoldet linklæde.

Swedenborg sidder her tilbage med sin egen eskatologi^{14}; hans skrifter er nu blevet

kastet væk, som den opstegne Kristus afviste linklæderne og det materialistiske liv på jord. Det, at Blake nævner Swedenborg ved sit rigtige navn i værket, viser også, at han har haft stor interesse i hans værker. Swedenborg bliver fremstillet som teologen og

moralisten, da han er af englenes slægt – ”The Angel sitting”^{15}. Overskriften ”The

marriage of Heaven and Hell” er også en direkte reference til Swedenborgs værk

”Heaven and Hell”^{16}.

Titlens billede om et ægteskab leder tankerne hen på to, der lever i syntese med hinanden og ikke kan leve uden hinanden. Denne titel tvinger læseren til at tænke på et liv med både det gode og det onde. Det viser sig også at være et af hovedtemaerne i værket. Hvordan himlen og helvede skal opfattes vil blive analyseret senere.

3.1 Blake og den traditionelle kristendom

I afsnittet ”The voice of the Devil” i starten af værket stiller Blake den traditionelle kristendom over for sine egne tanker. Han skriver bl.a., at alle bibler har været årsag til følgende: ”That energy, call’d Evil, is alone from the Body, & that Reason, call’d

Good, is alone from the Soul.”^{17} Men sandheden ifølge ”the marriage of Heaven and

Hell” er derimod lige det modsatte: ”Energy is the only life and is from the Body, and

Reason is the Bound or outward circumference of Energy”^{18}. De to begreber sjæl og
legeme kan altså ikke adskilles: ”Man has no Body distinct from his Soul”^{19}. Dette var

14

Læren om forestillinger om menneskets skæbne efter døden

15

Damon symbols s. 316

16

Damon dictionary s. 392

17

P&P MHH s. 43

18

P&P MHH s. 43

19

P&P MHH s. 43

Side 7

7

[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010

3.e Rosborg Gymnasium meget grænseoverskridende for romantikken, der som tidligere nævnt gik meget ind

for det dualistiske livssyn, hvor man ser sjæl og legeme som tvedelte^{20}.

Efter et sådant opgør med det romantiske livssyn, fortæller Blake, hvem der nu skal

herske. ”Now is the dominion of Edom”^{21}. Edom bliver nævnt flere steder i Biblen, og
dertil skal det siges, at Edom både kan tolkes som Esaus folk^{22} og som et kaldenavn
for Esau^{23}. I Esajas’ bog fortælles der om en historie fra 1. Mosebog, nemlig historien

om Esau, der solgte sin førstefødselsret til sin lillebror Jakob for en skål røde linser.

Da Esau fortæller om sine gerninger til sin fader Isak, siger han: ”Ved dit sværd skal du leve, og din broder skal du tjene; men når du samler din kraft, skal du sprænge

hans åg af din hals”^{24}. Hermed er der altså angivet en kommende omvæltning; en dag

vil Esau komme tilbage og sprænge det tunge åg, der hænger tungt på hans skuldre.

Hvem er han, der kommer fra Edom, fra Bozra i højrøde klæder(…) Han, der skrider frem i sin vældige kraft? (…)Hvorfor er din dragt så rød, dine klæder som en, der træder persen? Vinpersen trådte jeg alene, ingen af folkene var med mig. Jeg trådte dem i vrede, og trampede på dem i harme, så deres blod sprøjtede på mine

klæder(…)^{25}.

Denne fortælling i Esajas’ bog handler om den begivenhed, der foregik i 1. Mosebog med broderstriden mellem Jakob og Esau. I ovenstående citat kommer Esau aktivt tilbage for at få gjort op med sin uret. Broderen Jakob beder om tilgivelse, og han får den. Forståelsen for, at Blake vælger, at Edom skal herske, bliver mere tydelig længere nede i teksten: ”Good is the passive that obeys. Reason Evil is the active

springing from energy”^{26}. Edom/Esau vil altså her være den aktive – han sælger sin

førstefødselsret til fordel for mad, og det er altså hans drifter og energier (energy), der kommer før det fornuftige (reason). Hvis Edom skal herske, må det betyde, at energi og aktivitet skal herske. Dette er et opgør mod kristendommen, da Gud elskede

20

Lit. veje s. 139-143

21

P&P MHH s. 43

22

GT Esajas’ bog. Kap 63, vers 1

23

GT 1. Mosebog kap 25, vers 30

24

GT 1. Mosebog kap 27, vers 40

25

Esajas’ bog. Kap 63, vers 1-6

26

P&P MHH s. 43

Side 8

8

[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010

3.e Rosborg Gymnasium

Jakob og ikke Esau: ”og dog elsker jeg Jakob og hader Esau”^{27}. Blake bruger også

historien om Esau og Jakob som et billede på de modsætninger (den aktive og den passive broder), som Blake tydeligt skriver er en nødvendighed for fremgang:

”Without Contraries is no progression”^{28}.

Den tidligere nævnte angivelse af omvæltning bliver endnu underbygget med ”the

return of Adam into Paradise: see Isaiah XXXIV & XXXV Chap”^{29}. Her er Blake så venlig

selv at henvise til Esajas bog kapitel 34-35, hvor der bl.a. står: ”al himlens hær

opløses; som en bog rulles sammen”^{30}. Dette er fra Esajas syner om dommen over

folkeverdenen. Det er altså en omvurdering af alle værdier – idealernes himmel styrter ned. Det, at Adam skulle vende tilbage til paradiset, er næppe en fuldførelse af en profeti, for hverken i den protestantiske eller katolske tro vender Adam tilbage.

Blake bruger Adam som et symbol på en mand, der er blevet stærkere gennem syndefaldet. Blake ønsker sikkert, at Adam selvstændigt skal vende tilbage for at retfærdiggøre sine handlinger og handle selvstændigt. Og måske endda for at tvinge himlen (det gode) til at se i øjnene, at det ikke kan fornægte det onde – i denne sammenhæng Adam, der lod sig styre af sine drifter – ved bare at smide det ud.

Både Esau og Adam blev forvist, fordi de fulgte deres drifter (energy). Blake nævner netop disse to for at forklare sin måde at se verden på. Han fremhæver dem, der følger deres lidenskab og drifter. Blake tager afstand fra det passive og fornuftige

(reason) som den eneste måde at se verden på.

3.2 Biblen ”upside down”

27

Malakias’ bog. Kap 1, vers 2-3

28

P&P MHH s. 43

29

P&P MHH s. 43

30

Esajas’ bog. Kap 34, vers 4

Side 9

9

[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010

3.e Rosborg Gymnasium

Efter denne klargørelse af, hvad Blake tænker om de kristne synspunkter, er det tydeligt, at han tager afstand fra dem. Blake ønsker at vende op og ned på den traditionelle bibelforståelse. Hvilket også må være grunden til den måde ”The marriage of Heaven and Hell” er opbygget på. Det starter nemlig med en bibelsk fællesstruktur med ouverturen, der i verseform fortæller om Blakes selvopfundne version af syndefaldet. Blake ønsker, at vi skal tænke på Biblen, når vi læser hans værk, for at tydeliggøre opgøret mod dets ideer og normer. En af de største forskelle er helt sikkert definitionen af begreberne himmel og helvede.

Himlen og dens engle er i Blakes optik repræsentant for den ikke-tænkende og passive ortodoksi – her mener jeg selve religionen og ikke mindst kirken. Digterjeg´et har et syn, hvori der kommer en engel til ham, som vil vise ham, at himlen og englene er det gode med det rigtige syn på livet. Digterjeg´et og englen oplever en masse skrækkeligt, og et øjeblik bliver englen væk, og så bliver alt godt. Det hele ender med, at de to skilles.

So the angel said: ”thy phantasy has imposed upon me & thou oughtest to be ashamed” I answer’d: ”we impose on one another, & it is but lost time to converse

with you whose works are only Analytics^{31}.

Selv efter digterjeg´ets samtale og rejse med englen synes Blake, at det er tidsspilde at tale med en, der aldrig frembringer andet end logisk analyse. Dette er altså endnu engang et klart opgør med himlen og dens budbringer. Ordet ”Analytics” i ovennævnte citat skal helt sikkert tolkes som værende fornuften (reason), altså det passive, som Blake tager afstand fra.

”Hell” i værkets titel har stor betydning hele værket igennem. Det har en positiv betydning i den forstand, at det passive (himlen) ødelægges, og den selvtænkende revolutions-ånd kommer i hovedsædet. Hertil skal det tilføjes, at dette kan være et udtryk for Blakes generelle holdning til revolution i den tid, han levede i. Den Franske

31

P&P MHH s. 52

Side 10

10

[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010

3.e Rosborg Gymnasium

Revolution, der omstyrtede et handlingslammet kongedømme og gjorde op med adelen og kirkens magt, og som indførte religionsfrihed, fandt sted i 1789 – blot et år inden udgivelsen af ”The marriage of Heaven and Hell”. En sådan begivenhed har helt sikkert haft betydning for udformningen af værket, især fordi det er de samme værdier og holdninger, der gør sig gældende under den Franske Revolution og i ”The marriage of Heaven and Hell”; nemlig et opgør mod kirken og dens monopol på tolkningen af, hvad der er rigtigt og forkert – jf. godt (reason) og ondt (energy). Blake priser aktivitet, og det at følge sine egne drifter. Helvede får også en revolutionær betydning, idet det i ”The marriage of Heaven and Hell” er den nedbrydende kraft, der ødelægger den oprindelige verdensorden. For Blake er ”Hell” ikke meningsløs omstyrtning, men ødelæggelse med skabelse som fortegn. Det er en ødelæggelse, der skal minde om, hvad det skabte er skabt til. Nemlig at der er plads og brug for både fornuft og drift ifølge ”The marriage of Heaven and Hell”.

”The marriage of Heaven and Hell” kan altså læses som et revolutionært værk, som et opgør mod al konventionel moral, tænkning og samfundsorden, men hvor der er en åbning for, at harmoni engang vil opstå mellem fornuften og de mere instinktive sider af mennesket. Denne harmoni kan tolkes ud fra ordet ”marriage” i overskriften – det skal altså munde ud i et ægteskab, hvor den fornuftsprægede himmel og det driftige helvede skal leve sammen i harmoni.

Kristendommen siger, at vi skal lære at føle livets begær som synd jf.

syndefaldsmyten, hvor Gud straffer Adam for at have handlet ifølge sine drifter. Blake kan ikke stille sig tilfreds med denne udlægning af, at begær skal opfattes som synd, og han sender derfor digterjeg´et ned blandt djævlene for at høre, hvad de siger: ”As I was walking among the fires of hell, delighted with the enjoyments of Genius, which

to the Angels look like torment and insanity”^{32}. I helvede fryder digterjeg´et sig med

32

P&P MHH s. 44

Side 11

11

[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010

3.e Rosborg Gymnasium følelser, som englene ville kalde pinsler og vanvid. En slags latterliggørelse af englene og deres moral.

3.3 Til middag hos Esajas og Ezekiel

I afsnittet ”Memorable Fancy” spiser digterjeg´et middag med ”The Prophets Isaiah

and Ezekiel”^{33}, Kirken bliver altså også repræsenteret med Esajas og Ezekiel, der hver

har en bog i Det Gamle Testamente. De er dog begge nogen, man vil kalde seere, da de

har syner: ”det syn, som Esajas, Amoz’ søn, skuede”^{34}, og Ezekiel: ”Jeg skuede, og se, et
stormvejr”^{35}. Det er heller ikke noget Blake afviser, både dette møde med to

forhistoriske figurer (Ezekiel virkede i tidsrummet ca. 600-575 f.Kr. og Esajas ca. 750-

700 f.Kr)^{36}, og mødet med englen må siges at være et syn.

Digterjeg´et bliver under middagen talerør for det rationalistiske verdenssyn: ”I

asked them how they dared so roundly to assert that God spoke to them”^{37}. Dette kan

afspejle omverdenens betænkeligheder ved selvudråbte profeter. Sikkert en følelse Blake selv har oplevet i forbindelse med udgivelsen af dette værk; folks betænkeligheder over, hvordan han tør skrive noget i så stor opposition til Biblen. I svaret hos profeten Esaja hersker ingen tvivl:

I saw no God, nor heard any, in a finite organical perception; but my senses discover’d the infinite in every thing, and as I was then perswaded, & remain confirm’d, that the voice og honest indignation is the voice of God, I cared not for consequences, but

wrote.^{38}

Profesten Esaja afviser her al metafysisk teocentrisk gudsdyrkelse. Det er altså ikke Gud, der skal være midtpunktet; kunstneren skal lade tankerne få frit løb og lade sin guddommelige dimension komme til udtryk. Kunstneren skal også adlyde det

33

P&P MHH s. 47

34

Esajas’ bog. Kap 1, vers 1

35

Ezekiels bog. Kap 1, vers 4

36 www.denstoredanske.dk (Ezekiel og Esajas)

37

P&P MHH s. 47

38

P&P MHH s. 49

Side 12

12

[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010

3.e Rosborg Gymnasium profetiske bud uden at tage hensyn til omverdenens foragt – ikke tænke på konsekvenserne, men bare skrive, som Esajas siger. Det bliver derfor tilkendegivelser af en højere guddommelig indsigt. Præcist som Blake gjorde det – han turde være ligeglad med konsekvenserne og udgav et værk, der virkelig udfordrede det daværende syn på kristendommen.

Måden værket originalt er produceret på, er en del af det revolutionære udtryk og rummer også et centralt budskab i revolutionen mod det herskende verdensbillede.

Nemlig at Blake ønsker, at kirken skal stoppe med at tabulægge sider af eksistensen, de ikke synes om, og at sjæl og legeme må forstås som uadskillelige.

But first the notion that a man has a body distinct from his soul, is to be expunged; this I shall do by printning in the infernal method, by corrosives, which in Hell are sulutary and medicinal, melting apparent surfaces away, and displaying the infinite which was hid.

Den djævelske metode kan sikkert referere direkte til den måde, Blake producerede sit værk på tilbage i 1790. Han skrev og tegnede med en syremodstandsdygtig blæk, derefter ætsede han pladen i syre, så det skrevne stod frem på kobberet, der så kunne

bruges til printning^{39}. Blakes tekniske tilgang til bogtrykkerkunsten bygger på en

mistro til den blotte overflade. Den må ødelægges, så det bagvedliggende kan komme frem. Man kan altså sige, at kunsten skal vise et glimt af virkeligheden, som ellers ville ligge skjult:

If the doors of perception were cleansed, every thing would appear to man as it is, infinite. For man has closed himself up, till he sees all things thro’ narrow chinks of

cavern^{40}

Mennesket har lukket sig inde i en hule og er kun i stand til at se livet gennem små sprækker. I dette billede refererer Blake næsten helt sikkert til Platons hulemyte, hvor mennesket sidder i en hule med ryggen til udgangen og kun ser livet passere forbi som skygger på hulevæggen. Pointen er, at nogle mennesker lever i en skyggeverden og tror, at skyggerne er den rigtige verden. Derfor handler disse

39

Davis s. 34-35

40

P&P MHH s. 49

Side 13

13

[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010

3.e Rosborg Gymnasium mennesker irrationelt. Selvom det er svært at frigøre sig fra de bånd, der spænder én fast, er det muligt at bevæge sig ud af hulen til lyset og den rigtige virkelighed. Lige netop dette kan kunstnerne hjælpe med, hvis de tør skrive, hvad de tænker uden at bekymre sig om konsekvenserne. Dette kunne sagtens være, hvad Blake selv tænker om sit værk. Det skal hjælpe mennesket med at bevæge sig ud af hulen og se den

                41
rigtige virkelighed .

”Perception” som er nævnt i det ovenstående citat, er vores opfattelse og fortolkning

af det, vi sanser – erkendelse af vores verden gennem sanser^{42}. Hvis vores sansnings

porte, eller hvad man kan kalde de fem sanser, bliver renset, så vil alt vise sig for mennesket ifølge Blake. Dette kan tolkes som, at vi ikke kun skal erkende verden gennem vores sanser. Legemets sansebegrænsning skal gennemlyses, så vi som mennesker lærer at se igennem sanserne, og verden derved kan åbne sig for os.

How do you know ev’ry Bird that cuts the airy way, Is an immense world og delight,

                     43
clos’d by your senses five?

I ovenstående citat beskrives det rationalistiske menneske, der mistror alt andet, end hvad de fem sanser oplever – og som er udelukket fra den uendelige verden af fryd, som fuglen kender til. Det er vigtigt at slå fast, at det visionære øjeblik, hvor man kigger på fuglen vil tage kroppen og dermed også hele sanseapperatet i brug; her tænker jeg på synssansen til at se fuglen. Jeg tror dog ikke, at det er Blakes vision, at det skal være et ulegemligt og ophøjet øjeblik. Nærmere en vision, der kan udvide den menneskelige erfaringsevne – ikke kun sanserne, men også fantasien. Denne tanke gør oprør mod oplysningstidens fantasiforladte verdensopfattelse. Det er altså ikke kun en verden, der består af, hvad vi sanser – der er plads til at fantasere og tro:

”Every thing possible to be believ’d is an image of truth”^{44}.

41

www.denstoredanske.dk/Platon

42

www.denstoredanske.dk/Perception

43

P&P MHH s.44

44

P&P MHH s.46

Side 14

14

[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010

3.e Rosborg Gymnasium

Et af Blakes afgørende gennembrud ligger i, at forestillingen om et legeme, der er adskilleligt fra sjælen, skal afvises. ”But first the notion that man has a body distinct

from his soul is to be expunged”^{45}. Dette blandet sammen med ideen om en himmel

og et helvede, der eksisterer sammen udtrykker, at Blake ønsker at integrere, hvad der før har været opfattet som modsætninger. Denne tankegang minder om den kinesiske tankeretning daoismen. Daoisme indeholder også monismetænkning, hvilket i sin rene form vil sige, at man kan koger virkeligheden ned til ét grundelement. I daoismen tilføjer man, at virkeligheden består af modsætninger, f.eks. yin og yang symbolet, hvor den hvide side indeholder en sort plet og den sorte

en hvid plet^{46}. Alt indeholder modsætninger. Men disse modsætninger bygger dog

stadig på opfattelsen om ét grundelement. Denne tankegang er let forenelig med

Blakes, da han skriver ”Energy is the only life”^{47}. Det hele kan altså koges ned til, at

energi er den eneste form for liv. Og sikkert energi i form af lidenskab og drifter, som jeg tidligere nævnte bl.a. i afsnittet: Blake og den traditionelle kristendom. Hvis denne tankegang er den, Blake ønskede indført, så er det en nødvendighed, at hele det daværende livssyn blev ændret. For at det skulle ske, blev Blake nødt til at starte et

sted, hvor mange fandt deres svar; nemlig i Biblen^{48}.

3.4 Antiklerikalisme og filosoffer

Det fører altså ikke til noget godt at fortrænge drifterne og energien (læs: helvede) ifølge Blake. Tværtimod; det fører til oprør. Man kan altså ikke bare undertrykke de dele af verden, man ikke synes passer ind i sit verdenssyn. ”one law for the Lion & Ox

is Oppression”^{49}; hvis man laver en unuanceret lov, der gælder både for okser og

løver, vil en af dem uvægerligt blive undertrykt. Dette kan føres over på Den Franske Revolution, hvor det almindelige borgerskab og bønderne ikke havde nogen politisk

45

P&P MHH s.49

46

Se bilag 1

47

P&P MHH s. 43

48

R&K s.223

49

P&P MHH s. 54

Side 15

15

[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010

3.e Rosborg Gymnasium indflydelse. Denne undertrykkelse af så mange mennesker munder ud i et oprør mod det feudale samfund med kongen i toppen, som Gud talte direkte igennem. Blake er altså tydeligt imod hele kirkens politiske og samfundsmæssige indflydelse. Denne antiklerikale holdning forklarer også, hvorfor Blake har så stor fokus på helvedet og dets drifter. Blake ønsker ikke, at kirken skal sætte dagsordenen for, hvad der er rigtigt og forkert, og slet ikke, når de prøver at fortrænge eller skjule helvedet. I værket fremhæver Blake helvede og sit positive syn på drifter og lidenskab ”Energy is

Eternal Delight”^{50}. Derved svækkes kirkens magtposition også, da den ikke længere

kun repræsenterer det gode og fromme.

Efter at have analyseret dette univers af en mands tanker, hvilket indeholder en himmel og et helvede, der hver for sig repræsenterer fornuft (reason) og drift

(energy), virker det som om, at Blake har taget forskud på Freuds tanker, trods det at

Freud først blev født i 1856^{51}. Blakes drifter er Freuds libido, der inden for Freuds

teorier forstås som livsdriften. Dette skriver Blake næsten ordret, ved at alene

                                   52
drifterne er livet: ”Energy is the only life”

. Fornuften er superego’et, der prøver at holde drifterne nede. Ifølge Freud vil en fortrængning af livsdriften resultere i, at de en dag vil gøre oprør. Dette er også, hvad Blake siger ved undertrykkelsen af helvedet, som nævnt i ovenstående afsnit. Der er altså utrolig stor lighed mellem de to tænkere.

Men årstallene fortæller klart, at det var Blake, der kom først med denne tanke. Der er også en væsentlig forskel at nævne. Freud var meget religionskritisk og så det som religionens opgave at give mennesket lindring og trøst. Freud troede også, at religionerne ville forsvinde, hvis mennesket på anden vis kunne trøstes. Blake er også meget religionskritisk, men det er mere med henblik på religion som statsmagt, og at kristendommen kun vil acceptere det gode: ”Gud er lys, og der er slet intet mørke i

ham”^{53}. Blake viser ikke nogen tegn på at ville af med religionen.

50

P&P MHH s. 43

51

www.leksikon.org/Freud

52

P&P MHH s. 43

53

Johannes 1. Brev kap 1, vers 5

Side 16

16

[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010

3.e Rosborg Gymnasium

En anden mand, det kan være spændende at nævne i forbindelse med William Blake, er Carl Jung. Han udviklede en teori for menneskets udviklingsproces. Denne kaldes individuationsprocessen, og den går ud på, at mennesket skal finde sin indre personlighedskerne ved hjælp af aktivt arbejde. I løbet af denne proces vil personen blive konfronteret med alt, hvad livet rummer – også menneskets skyggeside.

Skyggesiden er, dybdepsykologisk set, meget tæt forbundet med instinkt-siden. Det, Jung vil frem til, er, at du ikke kan udvikle dig som menneske uden at blive konfronteret med de mere mørke sider af livet. Denne udlægning er meget lig den, Blake ønsker; nemlig at man ikke kan komme igennem livet uden at opleve nogle modsætninger. Men også Jung var meget senere end Blake, han blev nemlig først født i 1875. Disse to eksempler (Freud og Jung) tyder bestemt på, at Blake var en smule

forud for sin tid^{54}.

Efter denne analyse opfatter jeg William Blakes værk ”The marriage of Heaven and Hell” som værende en produktion, der har til formål at opfordre en fantasiløs menneskehed til eftertanke. Kunsten skal være den frelsende instans for mennesket i en fantasiforladt verden. Blake kæmper for den menneskelige imagination og imod et rationalistisk herredømme. Blake har helt sikkert haft mange inspirationskilder – særligt forfattere, men også hele tiden, han levede i. Lige før Blakes fødsel (1557), nemlig i 1554, blev pavens overhøjhed genindført i England af Maria Tudor, men allerede 1564 fik Elizabeth 1. dette lavet om med genindførelsen af den anglikanske

        55
statskirke . Denne forbrødring mellem religion og stat kunne Blake ikke forene sig

med, hvilket han også tydeligt viser ved ikke at være medlem af statskirken ”New Church of England”.

4. Blakes religiøse inspirationskilder

54

www.denstoredanske.dk/Jung

55

VH s. 283

Side 17

17

[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010

3.e Rosborg Gymnasium

Der er utrolig meget intertekstualitet i ”The Marriage of Heaven and Hell”. Man skulle tro, Blake selv havde tænkt, at værket var lidt for svært at forstå, hvis ikke han skrev nogle navne ind. Jeg har i analysen været inde på nogle af dem, bl.a. Swedenborg, der ikke er til at komme uden om. Det er tydeligt, at værket er et opgør med Swedenborg, som altså både var kilde til inspiration og til irritation. Her tænker jeg på, hvordan Blake på satirisk vis omskriver Swedenborgs titel: ”Heaven and Hell”, og måden Swedenborg bliver fremstillet på. Der står endda direkte i værket at: ”Swedenborg has not written one new truth. Now hear another: he has written all the old

falsehoods”^{56}. Blake har altså læst hans værker og tager tydeligt afstand til

Swedenborg. Men hvad skrev Swedenborg egentligt om, siden Blake tog så stor afstand til ham? I 1735 udgav Swedenborg to værker, ”Philosophical and mineralogical works” og ”On the Infinite”. I den førstnævnte bog forklarer Swedenborg om de to grundstoffer jern og kobber, deres egenskaber osv. I den anden bog forsøger Swedenborg at forklare, hvordan sjælen og legemet er adskillige. Det første emne minder utrolig meget om noget, Blake kunne have skrevet om. Både hans interesse for kobberet og måder at bruge det i sin kunst. Men Swedenborgs ønske om at adskille de to begreber sjæl og legeme, stemmer ikke overens med Blakes ideer.

Hvilket garanteret er grunden til, at Blake er så afvisende. Det er tydeligvis to mænd med mange store tanker og med selvtilliden i orden, eftersom de begge turde udgive

deres, på den tid, meget anderledes tanker^{57}.

Det kan umiddelbart virke uforståeligt, at Blake tager så kraftigt afstand til Swedenborg, eftersom de har mange fælles holdninger. Blake har helt sikkert brugt Swedenborgs tanker som springbræt til sine egne, og han hylder ligefrem sit svenske forbillede i flere sammenhænge. Til sin ven Henry Crabb Robinson siger han i 1825 om Swedenborg: “He was a divine teacher – he has done much good, and will do much

good”^{58}. Men, Blake havde også et skarpt øje for sin mesters fejltagelser, og han bliver

ligefrem sarkastisk over for ham i “The marriage of Heaven and Hell”, som vist

56

P&P MHH s. 52

57 www.swedenborg.com

58

Damon Dictionary, side 393

Side 18

18

[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010

3.e Rosborg Gymnasium tidligere. Måske hænger det sådan sammen, at Blake gennem sin lejlighedsvise latterliggørelse af Swedenborg gav sig selv afløb for den skuffelse, han følte efter at have taget sit store idol i at tage fejl. Højt at flyve, dybt at falde.

Et af Blakes vigtigste kritikpunkter var, at Swedenborg ukritisk godtog den traditionelle bibelske opdeling af verden i to uforenelige størrelser – himmel og helvede. Swedenborgs univers var dermed tvedelt mellem det gode og det onde, og han gjorde sig ingen anstrengelser for at forstå det onde rigtigt. “He conversed with

Angels ... & conversed not with Devils”^{59}, som Blake skriver. Som beskrevet nåede

Blake frem til en erkendelse af, at Heaven og Hell (i form af fornuft og energi) hænger uadskilleligt sammen og er to modsætninger, der lever af og for hinanden. Blake fik på den måde skabt et samlet billede af universet, hvor “det onde” (energien) var en accepteret medspiller, der ikke var udelukkende negativ og under alle omstændigheder umulig at fravælge. Mens Swedenborg i sit værk ”Heaven and Hell” holdt fast i en opdeling af det gode og onde – himmel og helvede – ville Blake åbne verdens øjne for, at disse var uadskillelige sider af eksistensen.

4.1 Biblen som inspirationskilde

Al denne interteksttualitet tyder på, at Blake trods sin manglende uddannelse var en belæst mand. Det er heller ikke hvem som helst, der bliver nævnt i ”The marriage of Heaven and Hell” – det er folk som Milton, Dante, Shakespeare og den gamle Aristoteles. Det er sikkert, at Blake har læst en masse, og kompleksiteten af hans værk fortæller også, at han var en meget begavet mand. Det er tydeligt, at også romantikken har gjort indtryk på Blake. Han skriver lige i starten af den, men ikke desto mindre er det meget tydeligt, at Blake gerne vil have følelserne frem i stedet for fornuften. Præcist som tiden dikterer, oplysningstiden og dens fornuft erstattes af romantikken og dens følelser. Dog hengiver Blake sig ikke hundrede procent til romantikken; han udfordrede som tidligere nævnt den dualistiske tankegang.

59

P&P MHH, s. 52-53

Side 19

19

[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010

3.e Rosborg Gymnasium

Der er ingen tvivl om, at en af Blakes største inspirationskilder var Biblen. Dog kan Blakes mening om Biblen diskuteres. Det virker ikke som om, at Blake foretog en

egentlig eksegese^{60} af Biblen. Han ønskede bare at bringe helvede på banen i en, efter

Blakes mening, unuanceret kristendom. Blake var ikke ren modstander af Biblen, han viser flere steder positivt engagement især over for Jesus-skikkelsen. ”Jesus was all

viture, and acted from impulse, not from rules”^{61}, Jesus handler altså efter impulser,

præcist som Blake ønsker det. Dette beviser også, at Blake ikke er i ren opposition til Biblen. Grunden til, at det var Jesus, som Blake er positiv over for, er at han var et menneske, der også handlede med drifterne. Han spiste f.eks., når han var sulten. Men hvad Blake ikke nævner, er at Jesus også kunne holde drifterne nede. Det gjorde han bl.a. i sine 40 dage i ørkenen. Konkluderende er det bestemt ikke alt i Biblen, Blake vil udfordre.

5. Blakes egen religiøse livsanskuelse

Var Blake virkelig Swedenborgianer? Efter endt læsning af ”The marriage of Heaven and Hell” er der ikke så meget, der tyder på det. Her bliver Swedenborg fremstillet som den traditionelle kristendom. Men underskriften ved en konference i ”New Church of Jerusalem”, og at Swedenborg både direkte og indirekte bliver nævnt i teksten, fortæller os, at Blake har brugt den svenske mystiker som inspiration til sine værker. Opgøret med ham i ”The marriage of Heaven and Hell” viser dog tydeligt, at han ikke var enig med Swedenborg.

Var William Blake så en ”dissenter” ligesom sine forældre? Han ville i hvert fald begraves på en ”dissenters” kirkegård i Bunhield Fields, hvor resten af familien også var begravet. Det skulle han have sagt til sin kone, den dag han døde. Det bemærkelsesværdige var dog, at han ikke ønskede en dissenter-præst, men derimod

60 er en teologisk disciplin, hvor bibelske tekster fortolkes

61

P&P MHH s. 53

Side 20

20

[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010

3.e Rosborg Gymnasium en præst fra Church of England. Denne oplysning virker meget underlig, men den blev

trykt i en bog, der udkom i 1828^{62}, året efter William Blakes død, hvor Blakes kone og

venner stadig var i live. Det ville være underligt, at de ikke havde protesteret, hvis dette udsagn var falsk. Men det tyder på, at Blake ikke kunne give slip på den traditionelle kristendom. Der er nemlig heller ikke noget i værket, der viser, at Blake ville have kristendommen udryddet. Han ønskede bare, at den skulle moderniseres.

Biblen skulle ikke længere være en bog, der havde den endegyldige sandhed. Blake ville have mennesket til selv at handle aktivt og erkende sin energi og sine drifter som en del af eksistensen, der ikke kan fortrænges.

Alt dette tyder på en forvirret Blake. Han står i opposition til den traditionelle kristendom, men det betyder ikke en fornægtelse af den. Efter analyse af værket virker det ikke som om, at Blake ville have kristendommen udryddet, nærmere have den opdateret. Det ville være mærkeligt at skrive et værk, der tager så markant udgangspunkt i Biblen og samtidig ønske at forene nogle bibelske motiver, hvis man vil have kristendommen helt udryddet. Det onde og det gode findes, og den bedste måde at få disse to aspekter til at leve side om side er ved at lade dem gifte sig. Ved at lære dem, at de ikke kan leve uden hinanden, bliver de NØDT til at finde ud af at leve sammen – i medgang og modgang. Et kig på forsiden til værket fortæller os uden nærmere billedanalyse, at dette ægteskab ikke er evig harmoni. Men derimod

indeholder det både sprudlende ildkampe og rolige stunder^{63}.

Blake var altså religiøs. Jeg tør også godt skrive, at han var kristen – han ønskede bare at ændre kristendommens syn på livet og at adskille religion fra statsmagten.

62

http://www.archive.org/stream/nollekenshistime01smituoft/nollekenshistime01smi

tuoft_djvu.txt

63

Se bilag 2

Side 21

21

[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010

3.e Rosborg Gymnasium

Til sidst en meget vigtig faktor inden for religionsfaget. Nemlig vurderingen af tekstens synsvinkel. Dette kan først gøres nu, efter belysningen af Blakes egen religiøsitet. Efter at have konkluderet, at Blake var religiøs, tolker jeg hans tekst som værende ”indefra”. Det er en repræsentativ tekst, der udtrykker William Blakes synspunkt. Det er bestemt ikke en neutral og objektiv tekst. Da Blake helt klart giver udtryk for sine meninger, som undersøgt i analysen. Teksten er også en smule etnocentrisk, da Blake opfatter sin tolkning af livet som sandheden.

6. Konklusion

William Blake levede altså i starten af romantikken, hvor man prøvede at gøre op med fornuften og i stedet indsætte følelserne. Blake prøver at forene de to – hvilket er tydeligt at se i værket, hvor himlen fremtræder som værende fornuften, og helvede det driftsprægede sted, hvor der også er plads til følelser. Blake ønsker ikke, at de to modsætninger skal leve adskilt. De skal leve i et ægteskab og være uadskillelige.

Ligesom sjæl og legeme skal opfattes som uadskillelige. Netop denne antagelse var skyld i opgøret med Swedenborg, der tydeligt havde været en stor inspirationskilde for Blake.

I tiden lige omkring Blakes virke var der samfundsstrømninger, der pressede på for nye tider. Den Franske Revolution var bevis for en undertrykt befolkningsgruppes forsøg på at omvælte samfundsordenen. Det skete med et stort opgør og religionsfrihed i Frankrig. Noget den antiklerikale Blake sikkert misundede, da han ikke ønskede, at kristendommen skulle have samfundsmæssig indflydelse. Det viser Blake tydeligt ved ikke at være medlem af den engelske statskirke ”The Church of England”. En kortlægning af Blakes egne religiøse livsanskuelser leder dog hen imod en mand, der ikke ønskede kristendommen udryddet, men bare ville fremmane en anderledes måde at se kristendommen på. Og som for Guds skyld ikke ønskede at lade fornuften undertrykke menneskets energi og drifter.

Side 22

22

[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010

3.e Rosborg Gymnasium

Side 23

23

[navn fjernet] Studieretningsprojekt 2010

3.e Rosborg Gymnasium

Litteraturliste

Bøger – parentes angiver forkortelser, der bliver brugt i opgaven.

Biblen

• Det danske Bibelsselskab 1957 (autoriseret oversættelse af december 1931) Andreasen, Esben (R&K): Religion og kultur – en grundbog

• Systime 2. udgave 2005

Berndl, Dr Klaus, Markus Hattstein, Arthur Knebel, Hermann-josef Udelhoven (VH):

Verdenshistorien

• Parragon Books Ltd 2005

Blake, William(P&P MHH): Poems and prophecies

• Everyman´s Library 1991

Damon, S. Foster(Damon dictionary): A Blake dictionary

• Thames and Hudson 1973

Damon, S. Foster (Damon symbols): William Blake his philosophy and symbols

• Dawsons of Pall Mall 1969

Davis, Michael (Davis): A new kind of man

• Paul Elek London 1977

Fibiger, Johannes (lit veje): Litteraturens Veje

• Systime 1996

Internetadresser www.swedenborg.com

• “A Brief Biography of Emanuel Swedenborg”

Opslagsværker www.ordnet.dk

• søgeord: ”dissenters” www. denstoredanske.dk

• søgeord: Aristoteles, Den Amerikanske Revolution, Den Franske Revolution, Esajas, Ezkiel, Jung, Perception, Platon, Romantikken www.leksikon.org

• søgeord: “Freud, Sigmund”