SOP om Boligkrisen i USA i International Økonomi og Engelsk

Side 1

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

1

Indholdsfortegnelse

Abstract ............................................................................................................................................................. 2 Indledning .......................................................................................................................................................... 3 Metodeafsnit. .................................................................................................................................................... 4 Gør rede for årsagerne til boligkrisen i USA 2007 ............................................................................................. 5 Optakten til boligkrisen ................................................................................................................................. 5 Hvem var aktørerne? ..................................................................................................................................... 7 Hvordan opstod boligboblen? ....................................................................................................................... 7 Den amerikanske finansieringsmodel ........................................................................................................... 8 Selve boligfinansieringen ............................................................................................................................... 8 Hvad var problemet ved subprimelån? ....................................................................................................... 10 Hvorfor brød subprimesystemet sammen? ................................................................................................ 11 Analyser hvorfor boligkrisen i USA 2007 kunne vokse sig til en global økonomisk krise. ............................... 12 Fra en amerikansk boligkrise til en global finanskrise ................................................................................. 12 Finanskrisen kommer til Europa .................................................................................................................. 14

Analyser hvordan Europa og USA håndterer/har håndteret krisen ................................................................ 15

Hvordan er krisen blevet håndteret? .......................................................................................................... 16 EU håndterer krisen i fællesskab ................................................................................................................. 16 Irlands virkning på Danmark og Storbritannien .......................................................................................... 18 Hvordan Danmark og Storbritanniens har håndteret krisen ....................................................................... 19 Hvordan har USA håndteret krisen ............................................................................................................. 21 Barack Obama bliver præsident .................................................................................................................. 22 Diskuter og vurder hvordan vi kan undgå lignende kriser .............................................................................. 24 Hvordan undgår vi lignende finansielle kriser ............................................................................................. 24 Begrænsninger på størrelsen af udlånsoverskuddet................................................................................... 25 Konklusion ....................................................................................................................................................... 27 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 28

Side 2

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

2

Abstract

This project explores and explains the financial crisis and credit crunch in the United States of America. At first the project describes what the major reasons for the crunch could happen in the American housing market. Through an explanation of the crunch in the American housing market is it clears how it could grow into a global financial crisis.

By examining various factors such as how different the countries' politicians have handled the crisis, I've discovered that both have many similarities and disparities. This project explored why Americans are experiencing a housing crisis of this dimension, in the light of recent developments in the financial market as it will provide an understanding of why it is interesting to see the American housing crisis.

The study indicated that the problem was that the poorly paying Americans could not pay their loans back and then it went quickly. The results were banks lacked liquidity and the entire banking system in America was about to collapse. The research pointed to various banking packages were launched to build confidence in the banking system and save the entire banking sector. The interbank market was about to collapse, because the trust between the banks was disappeared and the result was a global recession. The study pointed to that the solution in the future will be up to the governments and also how we can avoid similar crises.

Side 3

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

3

Indledning

Efter at have oplevet IT-krisen og terrorangrebene i USA kom verdenen ind i en periode med vækst. I takt med en faldende rente og en stigning i boligpriser, steg den økonomisk vækst over hele verdenen. Men den økonomiske vækst måtte have en ende, hvilket ingen havde forudset?

I august 2007 brød krisen officielt ud i America og senere oplevede verdenen for alvor en global økonomisk krise. Det startede med en boligboble, som havde vokset sig så stor, at den måtte briste og da boligboblen sprang, var flere banker på vej til at gå konkurs, hvilket skabte uroligheder på interbankmarkedet. Mennesker verdenen over stod mundlamme, da finanskrisen var en realitet og flere spurgte sig selv:”Hvordan kunne det ske?”. Dette vil blive diskuteret i følgende projekt, hvor en grundig redegørelse for krisens årsager med udgangspunkt i det amerikanske boligmarked og derudover en undersøgelse af den amerikanske boligfinansiering vil tjene til en forståelse. Jeg vil gennemføre en redegørelse, som vil skabe en viden om, hvordan det kunne lade sig gøre at skabe og finansiere disse lån, samt problemerne ved subprimelån. I min analysedel vil jeg belyse, hvordan boligkrisen i USA kunne vokse sig til en global økonomisk krise. Derudover vil jeg lave en dyberegående analyse af, hvordan den politiske håndtering af krisen har været, samt hvordan vi i fremtiden kan undgå lignende kriser. Jeg vil med en vurdering om, hvordan vi kan undgå lignende kriser komme frem til en sluttelig konklusion.

Side 4

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

4

Metodeafsnit

Jeg har anvendt samfundsvidenskabelige teorier og modeller, samt indsamlet og behandlet data, hvorfra jeg har brugt kvantitative og kvalitative metoder. Min kvantitative data er typisk mine kilder, som fx figurerne jeg har indsat i projektet og mit kvalitative data er de artikler og bøger jeg har brugt. Jeg har anvendt den kvantitative metode til data der er kvantificerbart, når jeg har beskrevet datamateriale jeg har anvendt. Modsat den kvantitative metode, som fokuserer på tal og grafer, så har jeg ved hjælp af den kvalitative metode fokuseret på, at formulere resultaterne til ord. Med den kvalitative har jeg været mere specifik og arbejdet med enkeltindivider, som artikler og bøger og det har jeg brugt det til at få en dybere forståelse for menneskers handlinger og de bagvedliggende motiver der har været. Den kvalitative metode har jeg derudover brugt til at forstå, hvorfor mennesker har udrettet det de har. Jeg har analyseret mig frem til en besvarelse af denne forståelse. Jeg har derudover anvendt en komparativ metode til at sammenligne politisk og statistisk data, hvorfra jeg gennem min analyse har kunnet fremhæve væsentlige forskelle og ligheder. Jeg har arbejdet med kildekritik, hvor jeg har forsøgt at skabe et realistisk billede ud fra de kilder jeg har valgt. Jeg har forholdt mig kritisk og derfor benyttet flere forskellige kilder til at belyse samme problemstilling, da man ikke bør sætte lighedstegn mellem kilden og virkeligheden.

Side 5

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

5

Gør rede for årsagerne til boligkrisen i USA 2007

For at kunne redegøre for årsagerne til boligkrisen i USA 2007 vil jeg gøre rede for optakten til boligkrisen og hvordan boligboblen opstod. For at kunne forstå årsagerne til krisen har jeg valgt at redegøre for den amerikanske finansieringsmodel og selve boligfinansieringen. Jeg har valgt at gøre dette frem for at kigge på andre årsager, som fx de globale ubalancer og fejlslagen makroøkonomisk politik. Dertil kunne det være en mulighed at redegøre for de uoverskuelige finansielle produkter, såsom derivaterne og store bonusser til de bankfolk, der lånte flest penge ud. Jeg kunne til sidst kigge på de manglende indgreb fra regeringer og nationalbanker over for finanssektoren.

Optakten til boligkrisen

Den nuværende krise brød officielt ud i august 2007, men krisen havde været længe om at komme og den kunne måske have været forudset mange år i forvejen. Den havde sit udspring i IT-boblens sammenbrud i slutningen af år 2000, hvilket dengang fik den amerikanske centralbank, FED [1], til at reagere ved at skære diskontoen ned fra 6,5 procent til 3,5 procent inden for ganske få måneder [2].

Udover IT-krisen blev USA ramt af et terroristangreb den 11. september 2001, som forårsagede en midlertidig lukning af Wall Street [3]. En lukning af Wall Street førte til en øget usikkerhed på de finansielle markeder verden over [4] og for at modvirke et sammenbrud i økonomien fortsatte den amerikanske centralbank yderligere med at sænke renterne således, at diskontoen var 1 procent i juli 2003, hvilket er den laveste rente i et halvt århundrede og den forblev på 1 procent i et år. Ved at sænke renten kunne centralbanken holde forbruget oppe, men det skabte også en boligboble.

”Når pengene er gratis, vil den fornuftige låner blive ved med at låne,

                              5
indtil der ikke er flere, der vil låne ud”

1

The Federal Reserve System er det centrale banksystem i USA.

2

”Finanskrisen og nedsmeltningen”, George Soros, side 19.

3

Wall Street er en gade i Manhattan i New York, hvor alle de vigtige finansielle institutioner ligger, blandt andet New

York fondsbørs.
4

”Den aktuelle krise”, Faktalink, https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/kris/krishele

5

”Finanskrisen og nedsmeltningen”, George Soros, side 20.

Side 6

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

6

Fra år 2000 og frem til midten af 2005 steg markedsværdien af boligerne med over 50 procent og der var et byggeboom. På baggrund af tocifrede stigninger i boligpriserne opstod der spekulationer. Det skyldes, når værdien af fast ejendom forventes at stige mere end låneomkostningerne, så begynder folk at se fordelen i at eje mere end én fast ejendom. I 2005 var

40 procent af alle handlede ejendomme, der ikke blev købt til at bo i, enten fritidshuse eller investeringer. USA’s borgere begyndte at optage mange lån for at få udbytte af denne boligboble.

Ved hjælp af de følgende to figurer vil jeg vise, hvordan ændringen i boligpriser gennem det seneste årti og væksten i de amerikanske husstandes pantegæld er forbundet. I takt med huspriserne stiger i perioden , så skaber det i samme periode vækst i de amerikanske husstandes pantegæld, da folk ser det som en investeringsårsag, at optage lån for at købe flere boliger, da de havde en forventning om, at huspriserne fortsat ville stige. Inden boblen bristede skete der en udvikling inden for realkreditlångivningen således, at låntagere skulle betale mindre og mindre på lånene, og flere og flere kunne købe huse. Og som tidligere nævnt, så var denne udvikling med til at drive boligpriserne op, hvilket medførte en forventning om, at yderligere stigninger var på vej og det drev priserne yderligere op. Men denne boligboble bristede og boligpriserne faldt og derved åbenbarede systemets iboende ustabilitet sig

Side 7

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

7

I det følgende afsnit vil jeg ved hjælp af en belysning af det amerikanske boligsystem og dens finansieringsmodel gøre rede for årsagerne til boligkrisen i USA 2007. Jeg har valgt at belyse det amerikanske boligsystem og dens finansieringsmodel, da krisen brød ud i subprime-delen af det amerikanske boligmarked og det skyldes, at størstedelen af den amerikanske boliglångivning sker gennem statssponsorerede realkreditinstitutter.

Hvem var aktørerne?

Årsagerne til boligkrisen i USA 2007 findes blandt andet i de lånevilkår og de institutioner, der står for formidlingen af huslån. Der var i USA en betydelig stor politisk interesse for institutioner, som de to amerikanske realkreditgiganter Fannie Mae og Freddie Mac, der havde en mission om, at gøre det muligt for borgerne at få deres eget hjem. De amerikanske realkreditinstitutter blev oprettet af Kongressen og går under betegnelsen statssponsorerede. Det betyder, at selvom Fannie og Freddie var private aktieselskaber, så havde institutterne en implicit garanti fra den amerikanske regering i ryggen. Deres politiske interesse blev gengældt i form af store bidrag til de politiske partier. Det har medført, at Fannie og Freddie har kunnet få gennemført den lovgivning inden for deres områder, som der var nødvendig for deres institutioner. [6] Udover Fannie Mae og Freddie Mac havde både bankdirektørerne og medarbejder i bankernes markedsafdelinger en stor del af skylden, da de fik bonus af salget – jo større salg jo højere bonus. Disse bonusordninger bredte sig til almindelige bankfilialer og almindelige bankrådgivere. [7] Den amerikanske nationalbank Federal Reserve havde også en stor del af skylden, da den havde nedsat renten, så det blev endnu billigere at spekulere i derivater.

Hvordan opstod boligboblen?

Ved hjælp af George Soros’ ”Boom-bust” teori kan man forklare, hvordan boligboblen opstod.

Denne teori bygger på, at der opstår en refleksiv interaktion mellem en fremherskende trend – et fald i kravene til låntagerne og en udvidelse af forholdet mellem lån og sikkerhed. Dette blev bakket op af en stigende misforståelse af, at værdien af den pantsatte ejendom ikke blev påvirket af villigheden til udlån. Boligboblen begyndte altså langsomt og varede i en længere periode.

6

”Finansernes fald”, Jesper Berg & Morten L. Bech, side 90.

7

”Verdens syv udfordringer”, Lars Søndergård, side 137.

Side 8

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

8

Opbygningen af boblen udfasede ikke trods rentestigninger, da den blev opretholdt af en formodet efterspørgsel af hovedløse udlånspraksisser og flere udspekulerede måder panterne blev skaffet på. Det hele består af en overdreven tiltro til markedsmekanismerne – en form for markedsfundamentalisme [8]. Ovenstående illustrerer George Soros’ teori om, at en boligboble består af to komponenter; en trend, der er dannet på baggrund af virkeligheden, og en fejlfortolkning, af denne trend, hvilket er begyndelsen på boligkrisen i USA 2007.

Den amerikanske finansieringsmodel

Overordnet set, så er den amerikanske måde at finansiere boliger på meget identisk med den danske rent grundlæggende, dog er der nogle vigtige forskellige faktorer. Boliglån samles i forskellige puljer, som der udstedes realkreditobligationer ud fra. I USA hedder de ”Mortgage-backed securities” også kendt som MBS. Ved samling af huslånene i puljer opnås der en spredning af risikoen for, at en låntager ikke kan betale sit lån tilbage. Inden den nuværende krise havde USA ikke oplevet et fald i boligpriserne siden man begyndte at indsamle data. I modsætning til den danske model, så er der i den amerikanske model mange flere parter indblandet i processen med at omdanne et boliglån til en realkreditobligation.

Selve boligfinansieringen

For at kunne forstå, hvordan Fannie Mae, Freddie Mac og bankerne kunne skabe kapital til at låne så mange penge ud bør man se på den generelle boligfinansieringsmodel i USA. Jeg vil ved hjælp af nedenstående figur gøre rede for den mere komplicerede subprime låneform, men også kort om den traditionelle.

Den traditionelle låneform fungerede således, at banken finansierede deres udlån gennem indlån.

Når en person vælger at oprette en opsparingskonto i banken modtager kunden renter af banken.

Banken udlåner pengene til en låntager, som betaler banken pengene tilbage igen i form af afdrag og renter. Det skaber et cirkulært system, som gør, at bankerne har en begrænsning for, hvor meget de kan låne ud.

8

Markederne vil per automatik søge imod en naturlig ligevægt mellem udbud og efterspørgsel. Denne balance vil ifølge teorien være i overensstemmelse med de reelle underliggende samfundsøkonomiske forhold og behov.

Side 9

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

9

Boligfinansieringen ved et subprime lån er ved flere faser, som vist i figuren til højre, hvor første fase af boligfinansieringen er hos de såkaldte ”mortgage originators”. Det er dem, som boligkøberne kontakter, når de skal optage et lån. Mortgage originators sælger lånet videre til institutioner.

Derefter køber Fannie Mae og Freddie Mac de såkaldte

”prime” huslån, hvilket er et marked de dominerer. Disse

”prime” huslån dækker, at huslånet opfylder en række betingelser med hensyn til lånets størrelse, låntagers kreditværdighed, låntagers samlede gæld i forhold til indkomst og lånebeløbets størrelse relativt til husets værdi. [9] Det er ikke udelukkende Fannie Mae og Freddie

Mac på det amerikanske boligfinansieringsmarked, der er også en del private udbydere såsom kommercielle banker. De kommercielle banker koncentrerer sig mere om at give lån til for eksempelvis huse med høje boligpriser eller andre mindre kreditværdige låntagere, hvilket indebærer dem i den nu berygtede subprime-kategori. Subprimelån er et boliglån, der er udstedt til en mindre kreditværdig person, som har økonomiske problemer eller ikke kan lægge de normale 20 procent i udbetaling. Bankerne minimeret risikoen for tab af penge ved at tage pant i boligen. Det medførte, at subprimelån udgjorde i 2008 omkring 16 procent af lån på det amerikanske boligmarked. Disse subprimelån var skabt til de mindre kreditværdige personer og i takt med boligpriserne steg, så ville bankerne gerne udstede subprimelån til befolkningen med lav kreditværdighed, da de kunne ligge pant i boligerne. Tidligere var disse subprimelån brugt til midlertidige økonomiske problemer og når perioden var overstået blev subprimelån omdannet til et primelån.

Bankerne videresolgte de mest risikable pantebreve ved at samle dem sammen i værdipapirer, de

                               10
såkaldte ”strukturerede obligationer” og dermed kunne bankerne kanalisere pengestrømmene

fra de tusindvis af boliglån til puljer med forskellige klasser af obligationer.

9

”Finansernes fald”, Jesper Berg & Morten L. Bech, side. 91

Side 10

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

10

Bankerne og kreditvurderingsfolkene undervurderede virkelig de risici, der var indbygget i absurditeter, som fx de såkaldte ”Ninjalån”. I stedet for at bankerne, Fannie Mae og Freddie Mac foretog en kreditvurdering, blev lånene midlertidigt parkeret hos svagt funderede ”pantebrev-bankierer” og derefter solgt til investeringsbanker, som solgte videre til institutionelle investorer.

Dermed gjorde subprimesegmentet forretninger med uerfarne og dårligt oplyste kunder og puljedannelsen udviklede sig efter 2005 til en mani. Vanviddet med disse puljedannelser skabte en vækst på baggrund af spekulationer med lånte penge. Tegnene på, at det gik i den forkerte retning blev flere og flere i begyndelsen af år 2007. Overordnet set, så bestod subprimemodellen af et cirkulært system, hvor bankerne udstedte lån med en form for sikkerhed i boligerne, som de solgte videre til investorer, som derved opnår afkast på lånet og samtidig opnår bankerne kapital,

som de igen udstedte lån med til nye låntagere. ”Det var dømt til at gå galt”^{11}.

For at skabe en overgang fra redegørelsen til analysen og dermed en rød tråd, så vil jeg via mine tidligere angivne årsager til boligkrisen i USA 2007 supplere med, hvordan hele systemet brød sammen. Det vil være med til at skabe en baggrund for, hvordan boligkrisen i USA 2007 kunne vokse sig til en global økonomisk finanskrise. Jeg vil komme ind på hvad problemet med subprimelån var og hvorfor subprimesystemet brød sammen.

Hvad var problemet ved subprimelån?

Subprimelån blev et problem, da boligpriserne begyndte at falde i takt med rentestigninger.

Problemet ligger i, at udviklingen i amerikanske lån var gået fra fastforrentede lån til variable lån, og deriblandt var subprimelån et lån med variabel rente. Da den korte rente i USA steg fra 1 til

5,35 procent i perioden 2004 til 2006 [12]. Det resulterede i, at store antal af boligejere ikke var i stand til at betale afdragene på deres lån og derfor blev deres huse sat på tvangsauktion, hvilket skabte et stort udbud. Udbuddet af tvangsauktioner steg i løbet af de to år fra 3,5 til 5,1 procent blandt låntagere af subprimelån. Subprimelån indgik i et større økonomisk kredsløb, hvilket viste sig at være både et problem og kilden til hvorfor boligkrisen i USA 2007 kunne vokse sig til en global økonomisk krise.

10

Collateralized Debt Obligations, CDO’er

11

”Finanskrisen og nedsmeltningen”, George Soros, side 24.

12

”Hvornår opstod krisen”, www.dr.dk, 2008

Side 11

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

11

Hvorfor brød subprimesystemet sammen?

Bankerne så en god forretning i at låne penge ud til den mindre kreditværdige del af befolkningen idet huspriserne blev ved med at stige og renten fortsat var lav. I takt med at subprimemodellen var baseret på en lav rente og stigning i huspriser, så blev det en god forretning for bankerne. Dog er det vigtigt at understreget, at som historien viser, så vil bobler oftest springe og det skete også for denne boligboble.

En stigning i renterne havde en stor negativ effekt på subprimelån, da de som tidligere nævnt var bygget på korte variable renter. Stigningen i renterne forværret muligheden for låntagerne således, at de nu ikke var i stand til at betale deres lån tilbage. Bankerne måtte derfor inddrage deres pant i boligerne og sætte dem til salg på tvangsauktion.

De mange boliger på tvangsauktion skabte en stigning i udbuddet af boliger og i takt med rentestigningen, så faldt efterspørgslen på boliger. På baggrund af faldet i efterspørgsel på boliger, så faldt huspriserne og det betød, at bankerne var nødsaget til at sælge boligerne til lavere huspriser og det medførte store økonomiske tab for bankerne. Udover bankerne, så var subprimemodellen med til at ramme andre og deriblandt investorerne og hele interbankmarkedet, som tidligere nævnt var en vigtig faktor i denne model.

Hele subprimesystemet kunne ikke modstå, at boligboblen brød ud og derfor brød systemet sammen. Bankerne måtte aflægge regnskaber, som viste store røde tal og derved begyndte tilliden til bankerne at være et spørgsmål.

Side 12

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

12

Analyser hvorfor boligkrisen i USA 2007 kunne vokse sig til en global økonomisk krise.

Finanskrisen har spredt sig blandt andet gennem mange kanaler, som for eksempelvis samhandel, råvarepriser, valutakurser, finansielle markeder, interbankmarkedet og gennem mistillid. Der var blandt økonomer en tro på, at krisen også makroøkonomisk ville være et isoleret amerikansk fænomen. Muligheden for at ramme Vesteuropa var til stede, da bankerne også var eksponeret over for det amerikanske boligmarked, mens Asien, Afrika og Latinamerika ville blive skånet. [13] Fra en amerikansk boligkrise til en global finanskrise

Boligkrisen i USA eller subprime-krisen, som den også bliver kaldt, voksede sig til en global krise, fordi de amerikanske kreditinstitutter havde solgt mange af lånene videre til deres kunder som derivater. Derivater forbindes oftest fra handel med råvarer og betyder i ordets forstand ”afledt”.

Bankerne kalder det spredning og afdækning af risiko. Bankerne lavede en ”future”, der er en aftale ud i fremtiden og denne kontrakt afhænger af udviklingen i de bagvedliggende virkninger, som fx rentesatser, valutakurser og aktieindeks. Alle spekulationerne i sådanne futures kontrakter kaldes derivater. Handelen foregår blandt andet gennem hedgefonde. Problemet med disse kontrakter var, at hvis parterne ikke havde stillet en økonomisk garanti for at kunne betale, så afhænger handelen af parternes kreditværdighed. En vigtig pointe er, at det ikke er ”rigtige” penge, men kun et potentielt krav på penge. De amerikanske pantebreve blev vidt udbredt over hele verdenen, hvor nogle europæiske, især tyske, holdningsinstitutioner er i langt højere grad

                             14
involveret end selv de amerikanske.

Boligejerne i USA kunne ligesom i Danmark belåne deres friværdi, dog tilbød realkreditinstitutterne i USA at belåne boligen helt op til skorstenen, hvilket boligejerne brugte til forbrug. Når de havde brugt hele friværdien optog de nye lån, heriblandt subprimelån. I løbet af år

2007 opstår flere tegn på, at låntagerne ikke kunne betale deres lån tilbage. Det skyldes dels, at husejerne i USA ikke kunne optage nye lån, og samtidig skulle betale mere for at afkøle og

13

”Finansernes fald”, Jeppe Berg & Morten L. Bech, side 240.

14

”Verdens syv udfordringer”, Lars Søndergård, side 133.

Side 13

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

13 opvarme deres huse på grund af stigninger i oliepriser [15]. Resultatet på dette blev, at amerikanske realkreditinstitutter kom i problemer. Samtidig bliver flere direktører for hedgefonde anholdt, for at have snydt med lånene, da de fik dem til at ligne sikre investeringer over for omverdenen. Den britiske bank Northern Rock var en af de første, som fik krisen at føle og i april 2007 blev bolig- og finansselskabet New Century Financial, der var specialiseret i subprimelån, erklæret konkurs.

Selskabet måtte sælge ud af sin gæld til forskellige amerikanske banker og det var med til at øge

                  16
spredningen af krisen.

September 2008 redder den amerikanske regering Fannie Mae og Freddie Mac i form af en redningsplan, som stillede ubegrænset statslig kredit til både Fannie Mae og Freddie Mac, for at forhindre det amerikanske boligmarked i ikke og bryde sammen, da de to realkreditinstitutter besidder over halvdelen af de samlede udstående lån i USA. På det tidspunkt var 9 procent af de amerikanske realkreditlåntagere bagud med betalinger og i risiko for tvangsauktion. Samtidig faldt den store amerikanske bank Lehman Brothers aktie med 45 procent og senere blev den erklæret konkurs. Efter Lehman Brothers blev erklæret konkurs lavede FED en redningspakke på cirka 80 milliarder dollars for at redde det store amerikanske forsikringsselskab AIG, som har forsikret

virksomheder over hele verdenen^{17}. I Januar 2009 blev det offentliggjort, at væksten i
verdensøkonomien ville falde ned til 0,5 procent^{18}, hvilket er den laveste vækst i nyere tid. The

International Labour Orginazation spår, at krisen ville koste over 51 millioner jobbet og den

                                                            19
globale arbejdsløshed vil stige fra 5,7 procent i 2007 til 7,1 procent i 2009 .

De mange spekulationer og usikkerhed skabte dårlige vilkår på aktiemarkedet og aktierne mærkede det hårdt. Jeg har valgt at indsætte en graf af Dow

Jones Industrial Average, som er et aktieindeks, der viser et vægtet gennemsnit af aktiepriserne på de tredive største aktieselskaber i USA.

15

”Verdens syv udfordringer”, Lars Søndergård, side 137.

16

”Hele Faktalinket om Finanskrise”, Faktalink,

17

”Aftershock timeline”, BBC NEWS, September 2009

18

”Timeline:Credit crunch to downturn”, BBC NEWS, August 2009

19

“Global job losses ‘could hit 51m’”, BBC NEWS, Januar 2009

Side 14

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

14

Dow Jones indekset viser, at aktierne langsomt falder i 2007, men i 2008 får aktierne for alvor et dyk, hvilket er i klar forbindelse med det jeg nævnte tidligere. Det viser sig, at værdien af de globale aktiemarkeder og boligmarkeder under krisen faldt med 25.000 milliarder dollars, hvilket er et skøn, som flere økonomer angiver. [20]

En kombination af fald i aktier og huspriser skabte den store usikkerhed, hvilket forårsagede store konsekvenser for samfundsøkonomien. I takt med aktier og huspriser faldt, så faldt privatforbruget også, da de havde investeret i aktier og primært købt boliger.

Finanskrisen kommer til Europa

Boligkrisen i USA bredte sig til en realøkonomisk krise i verdenen, der ikke blot handler om spekulanter, men om virksomheder og nye boligejere, der ikke kunne få lån. Det resulterede i, at byggesektoren blev hårdt ramt af et byggestop og virksomheder måtte afskedige medarbejdere, hvilket førte til et fald i produktionen i andre brancher. De vestlige lande kom efter september

2008 ind i et langvarigt fald i BNP, hvor landene blev fattigere. Krisen spredte sig til Europa, da også europæiske banker og finansielle institutioner havde aktiver baseret på subprimelån. Den manglende betalingsevne hos husejerne fik, som tidligere nævnt, en omfattende negativ effekt i hele det finansielle institutionelle system i USA. I takt med at de finansielle institutioner inkasserede store tab på deres subprimelån eller afledte finansielle instrumenter af subprimelån, så skabte det en mangel på likviditet, hvilket resulterede i, at bankerne blev yderligere restriktive med hensyn til at udlåne midler til andre banker. I sommeren 2007 kom de første tegn på, at finanskrisen var på vej til Europa og et eksempel på dette var, da den franske bank BNP Paribas suspenderede to af deres investeringsfonde på grund af, at de kortsigtede kreditmarkeder var nedlagte. Allerede den 9. november 2007 udsendte EU ”Økonomisk efterårsprognose for 2007-

2009: lavere vækst”, der bekendtgjorde, at den kommende periode ville byde på lav vækst, som resultat af turbulensen på de finansielle markeder. At krisen var en realitet i Europa blev klar i

2008, da de europæiske lande og den europæiske valuta var under hårdt pres. Ifølge en artikelfaldt den industrielle produktion i EU med omkring 1,9 procent i maj 2008 og salget af biler

faldt med 7,8 procent.^{21}

20

“Verdens syv udfordringer”, Lars Søndergård, side 137.

21

Evans-Pritchard, Ambrose: ”European recession looms as Spain crumbles”, Telegraph,

Side 15

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

15

Analyser hvordan Europa og USA håndterer/har håndteret krisen.

I min anden halvdel af analysen vil jeg analyserer hvordan Europa og USA håndterer og har håndteret krisen.

Hvordan krisen skulle håndteres var vidt forskellige fra regering til regering og det viser figuren ovenfor tydeligt. Dog skal man være kritisk og se, at kortet er ret generaliseret og dermed sagt, at landene håndterede krisen med en blanding af flere af strategierne. Det betyder, at en regering ikke udelukkende brugte en strategi, men at figuren som udgangspunkt viser hvordan landet håndterede krisen. Årsagen til, at den finansielle krise denne gang viser sig, at være hurtigere overstået end krisen i 30’erne, skyldes blandt andet, at nationalbanker verden over har ført en ekspansiv pengepolitik, hvor de har sat renterne yderligere ned under krisen, samt hjulpet banker og pumpet penge ud i det økonomiske kredsløb for at stimulere forbruget. Statsindgrebene har medført, at mange banker rent faktisk er blevet nationaliseret for at undgå, at bankerne skulle gå konkurs og dels for at undgå at bankerne gik i baglås og dermed ikke ville låne flere penge ud til investeringer.

Side 16

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

16

Hvordan er krisen blevet håndteret?

Jeg vil kort give et overordnet blik for, hvordan krisen er blevet håndteret generelt i de fleste lande og derefter uddybe henholdsvis Europa og USA’s håndtering af krisen.

I et forsøg på at bremse faldet i den økonomiske aktivitet har finanspolitikken i de fleste lande været ekspansiv, hvilket er sket i form af blandt andet øgede offentlige investeringer og skattelettelser med formål at understøtte efterspørgslen efter den private sektors produktion.

Formålet med finanspolitikken har været at stimulere det private forbrug, samtidig med at offentlige investeringer har skullet skabe aktivitet i blandt andet byggesektoren, der netop har været hårdt ramt af den økonomiske krise. Det har ikke kun været finans- og pengepolitiske initiativer, der har været håndteringen af krisen. Der er også blevet vedtaget flere store hjælpepakker til banker og andre finansielle institutioner i form af både direkte støtte, garantiordninger og ikke mindst statslige lån, hvilket alt sammen har haft det formål at undgå et fuldstændigt sammenbrud i det finansielle system, da dette vil danne et endnu større

realøkonomisk problem.^{22}

I dette afsnit vil jeg kigge nærmere på Europa som helhed, hvordan de har håndteret krisen og dertil supplere med nogle nationale tiltag. Jeg har ved hjælp af EU-oplysningen.dk fundet frem til nedenstående besvarelse af min analyse vedrørende, hvordan Europa håndterer og har håndteret krisen.

EU håndterer krisen i fællesskab

Alle 27 medlemslande valgte gennem en koordineret indsats på EU-plan, at stabilisere EU’s bankvæsen. Det der var styrken i EU var den indforståede solidaritet, hvormed handling i fællesskab var EU’s håndtering af krisen. Selvom medlemslandene i EU var blevet ramt forskelligt, så havde EU prøvet så vidt muligt at tage en fælles beslutning. Både medlemslandene og Kommissionen arbejdede sammen og kom frem til, at gennemføre en række foranstaltninger med henblik på at beskytte borgernes formue og redde banker i nødsituationer. EU har i fællesskab en fortsat støtte til det finansielle system fra ECB og de øvrige centralbanker med hensyn til at fremskaffe tilstrækkelige midler til banksektoren og dermed sikre, at krisen ikke bredte sig til

22

”Krisens økonomi”, Mogens Hansen, Jesper Jespersen, Peter Nielsen og Otto Brøns-Petersen, side 12

Side 17

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

17 andre dele af det finansielle system. Samtidig havde medlemslandene gennemført en række redningsplaner for bankerne, fordi tilliden til banksektoren var dårlig og på den måde begrænse de skader økonomien havde modtaget og sikre en stærk og bæredygtig genopretning. EU havde i samarbejde med IMF ydet en mellemlang finansiel støtte til de medlemslande, hvis betalingsbalance var hårdt presset eller hvis finansielle stabilitet var i vanskeligheder. EU fandt det nødvendigt sideløbende med en stabilisering af krisen, at begynde på en omstrukturering af banksektoren, som i fremtiden ville blive overladt til den private sektor. EU’s offentlige støtte til erhvervslivet havde haft to formål, at genoprette den faldende efterspørgsel på kort sigt og på langt sigt skabe reformer og modernisering.

Den Europæiske centralbank forsøgte med en hjælpepakke den 9. august 2007 at dæmpe krisen med 95 milliarder euro og siden med yderligere 109,7 milliarder euro.

I december 2007 frigjorde ECB 500 milliarder dollars i forbindelse med et samarbejde med flere landes centralbanker. I oktober 2008 mødtes eurolandenes regeringschefer for at drøfte finanskrisen og resultatet blev, at en fælles handlingsplan skulle sættes i værk. Formålet med planen var, at eurolandene skulle yde ekstra kapital samt garantere lån i banksektoren.

Kommissionen fremlagde den 26. november 2008 en toårig finansiel redningspakke, der ved hjælp af 200 milliarder euro skulle sætte skub i den Europæiske konjunktur og dæmpe de værste følger af den globale finanskrise og den omsiggribende recession for alle medlemslandene. [23] EU’s finansministre erklærede den 20. januar 2009, at de ville skære ned på de offentlige udgifter for at komme tilbage til normale tilstande i kølvandet på finanskrisen.

Grafen til højre viser, at der i 2008, hvor krisen kommer til Europa, sker en stigning i arbejdsløsheden, som der på længere sigt kan gå over i en langtidsarbejdsløshed med deraf negative konsekvenser for arbejdsstyrkens kvalifikationer.

Når en økonomisk vækst genetableres, er der også stor

              24                     25
risiko for friktions - og strukturarbejdsløshed .

23

”Hele Faktalinket om Finanskrise”, Faktalink

24

Friktionsarbejdsløshed: Arbejdsløshed, der opstår ved indtræden på arbejdsmarkedet eller som følge af jobskifte

Side 18

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

18

Årsagen skyldes, at det er andre sektorer i økonomien, der skal stable den økonomiske vækst på benene, end de sektorer, der skabte den økonomiske vækst før krisen brød ud.

Jeg har valgt at analysere Irlands virkning på Danmark og Storbritannien, da Irland havde en stor indflydelse på de to landes krisesituation. Derudover var Irland også med til, at både Danmark og Storbritannien fremlagde såkaldte bankpakker, som jeg vil uddybe senere hen. Ligesom i grafen ovenfor har jeg valgt de tre lande udover EU som helhed og begrundelsen for at inddrage Danmark i min analyse skyldes, at jeg har fuldt krisen på tæt hold i Danmark i takt med krisesituationen i Roskilde Bank. England og deres redningsplan blev et forbillede for mange pakker i andre lande også heriblandt USA.

Det skal dog siges, at der var visse variationer, som for eksempelvis varierede bankernes betaling for statsgarantien, hvilket senere skabte en del ballade. Jeg kunne også have analyseret, hvorfor Tyskland har klaret sig bedre end andre europæiske lande, samt analysere situationen i Grækenland og debatten omkring euroen ville blive delt i to?

Irlands virkning på Danmark og Storbritannien

Irland havde over de seneste 20 år udviklet en BNP pr. indbygger til en af de højeste i Europa, som følge af direkte investeringer. Irland var på grund af de direkte investeringer blevet til amerikanske firmaers brohoved i Europa. Den 30. september 2008 annoncerede den irske stat den første generelle garanti for et banksystem og den omfattede alle krav på seks irske banker. Forud for dette var en periode med styrtdykkende aktiekurser på irske banker, mens prisen på at forsikre sig mod en konkurs på de irske banker var gået gennem loftet. [26]

Arbejdsløsheden steg til 8,3 procent i

2008, hvilket primært var forårsaget af boligpriserne, som faldt med hele 16 procent, fra de toppede til december 2008. Koblingen til Danmark og Storbritannien skyldes, at der i Irland var tre udenlandske banker, der havde detailforretninger i Irland; hvor den ene var dansk og de to andre engelske. Den irske garantiordning dækkede ikke disse tre banker og det skabte en umulig situation.

25

Strukturarbejdsløshed: Arbejdsløshed, der opstår som følge af manglende geografisk og faglig mobilitet hos

arbejdsstyrken. Der kan således eksistere arbejdsløshed i perioder med økonomisk vækst.
26

”Finansernes fald” Jesper Berg & Morten L. Bech, side 232

Side 19

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

19

Hvordan Danmark og Storbritanniens har håndteret krisen

De første tegn på, at finanskrisen var trukket over landets grænser og ind i Danmark var, da Roskilde Bank gik konkurs i august 2008, hvilket skyldtes, at banken havde et stort indlånsunderskud forårsaget af en meget høj og spekulativ udlånsvækst, som var forbundet med boligspekulationen.

Det viste sig senere, at det ikke kun var Roskilde Bank der havde lånt flere penge ud end den havde modtaget. I september 2008 viste indlånsunderskuddet i hele den danske banksektor at være på hele 500 milliarder kroner. [27]

Det medførte, at den danske stat fremlagde sin første redningspakke den 5. oktober, som omfattede en 2-årig statsgaranti for alle indlån i de danske banker, som tilsluttede sig ordningen. Staten stillede en garanti på op til 3.000 milliarder kroner, som svarede til antallet af kroner indestående i de danske banker på det tidspunkt. Den første bankpakke var dog ikke gratis for de deltagende banker, fordi banksektoren skulle stille en selvrisiko på 35 milliarder kroner til rådighed og derudover måtte acceptere ikke at udbetale udbytte til aktionærerne inden for den 2-årige periode. [28] Det dæmpede spekulationerne omkring betalingsformidlingen og sikrede den nødvendige likviditet imellem bankerne, så længe indskudsgarantien løb. Indskudsrenten kunne derimod ikke hindre, at banker med store tab på deres udlån mistede en del af egenkapitalen, hvis ikke den hele. Hovedreglen i banklovgivningen er, at en banks egenkapital skal udgøre mindst 8 procent af samtlige aktiver. For de fleste banker gjaldt det, at egenkapitalen var faldet til mindre end 8 procent og derfor var tilførsel af risikovillig

                29
kapital nødvendigt.

De britiske banker begyndte i september 2007 at begrænse genudlån af indlånskapital til andre banker, hvilket ramte Northern Rock, der er en af de største udlånsbanker i Storbritannien med speciale i boliglån. Da bankens boliglån var finansieret ved genudlån af kapital fra andre banker, så kom kunderne til at stå i kø for at trække deres sparepenge ud. Banken meddelte at have modtaget støtte fra den engelske centralbank, Bank of England og den 22. februar overtog den engelske stat banken. Den engelske statsminister, Gordon Brown, hævede grænsen på de statsgaranterede lån d. 30. september fra 35.000 til 50.000 euro.

27

”Hele Faktalinket om Finanskrise”, Faktalink

28

”Krisens økonomi”, Mogens Hansen, Jesper Jespersen, Peter Nielsen og Otto Brøns-Petersen, side 36

29

”Krisens økonomi”, Mogens Hansen, Jesper Jespersen, Peter Nielsen og Otto Brøns-Petersen, side 37

Side 20

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

20

Den 8. oktober fremlagde den engelske regering sin plan. Garantien i den danske plan er langt mere omfattende, mens den engelske plan også indeholder kapitaltilførsel til bankerne.

Regeringen meddelte yderligere d. 13. oktober, at de ville hjælpe med 37 milliarder pund til de tre hårdt ramte banker, Royal Bank of Scotland, HBOS og Lloyds TBS. [30] I januar 2009 stablede regeringen en ny redningspakke på benene med formålet at hjælpe landets banker, hvis situation så vanskeligst ud. Denne pakke gav bankerne mulighed for at betale et gebyr til staten, der til gengæld garanterede for bankernes dårlige lån. Tanken bag dette var, at det ville få bankerne til at åbne op for udlån til virksomheder og private. Figuren nedenfor viser, hvordan den britiske regering lancerer sin ”Bail-out” plan, hvor den stille ekstra kapital til rådighed for de største banker og sparekasser, men forventer at få en andel i bankerne. [31]

I januar 2009 fremlagde den danske stat den anden bankpakke, som også indeholdte kapitaltilførsel til bankerne, da det ikke var nemt at tilføre risikovillig kapital på rimelige vilkår og derfor organiserede staten en anden bankpakke på 100 milliarder kroner, hvis formål var at låne

75 milliarder ud til bankerne, mens 25 milliarder til realkreditinstitutterne. Det gjaldt også for denne bankpakke, at det ikke er gratis at benytte sig af denne lånemulighed, da der skulle betales

                          32
10 procent p.a. i rente til staten.

30

”Hele Faktalinket om Finanskrisen”, Faktalink

31

”Timeline: Credit crunch to downturn”, BBC NEWS, samt figuren er også herfra.

32

”Krisens økonomi”, Mogens Hansen, Jesper Jespersen, Peter Nielsen og Otto Brøns-Petersen, side 37

Side 21

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

21

Udover bankpakker, som skulle afhjælpe den finansielle krise, så blev der lavet nogle vækstpakker.

Krisen havde via de faldende priser på boliger ramt boligsektoren hårdt, hvilket satte en dæmper for privatforbruget, men også eksporten led store økonomiske tab. Faldet i produktionen fik politikerne til at foretage en række finanspolitiske tiltag. Der blev gennemført en tilskudsordning til både reparation og istandsættelse af ejerboliger og offentlige investeringer. De førnævnte tiltag havde det formål at bremse faldet i produktionen, hvilket viste dig at lykkedes ved indgangen til

2010, men det viste sig også, at det ikke var nok til at hindre en fortsat stigning i arbejdsløsheden.

Hvordan har USA håndteret krisen

Da den globale bankkrise brød ud i september 2008 i kølvandet på den amerikanske investeringsbank Lehman Brother’s konkurs, måtte den amerikanske regering træde ind, da alle indskud i denne bank, der beløb sig til cirka 600 milliarder dollar, ikke kunne hæves. Dette var en situation, som skabte panik, da folk ikke kunne hæve deres penge og derfor manglede der 600 milliarder dollars i pengeomløbet. Folk begyndte at tvivle på banksystemet i USA og frygtede at

flere banker ville gå konkurs, som det skete i 1930’erne.^{33} Den amerikanske nationalbank og

finansministeriet så passivt til, da banken havde været dybt involveret i køb og salg af tvivlsomme finansprodukter. [34] En demokrat fra Georgien John Lewis afspejlede manges synspunkter, da han sagde:”I have decided that the cost of doing nothing is greater than the cost of doing something." [35] Og med citatet mener han, at den største fejl nogensinde var at lade banken gå konkurs. Det er et spørgsmål, som endnu ikke er blevet besvaret, da beløbet for en redning af Lehman Brothers bør stilles over for de mange milliarder af tab, som efterfølgende blev skabt på markedet. Det interessante er, at sammenligne offentligehedens reaktion på Bear Stearns’ redning og Lehman Brothers konkurs. Efter redningen af Bear Stearns’s konkurs var kritikken mange over at banken var blevet reddet og efter Lehman Brothers konkurs var der kritikken mange over at banken ikke var blevet reddet. Det viste sig senere gennem taler og kongreshøringer, at Lehman Brothers modsat Bear Stearns ikke havde tilstrækkeligt med sikkerhed, og at Federal Reserve ifølge loven

                            36
ikke måtte låne usikret til Lehman.

33

”Krisens økonomi”, Mogens Hansen, Jesper Jespersen, Peter Nielsen og Otto Brøns-Petersen, side 36

34

”Verdens syv udfordringer” Lars Søndergård, side 127

35

“House backs $700bn bail-out plan”, BBC NEWS, oktober 2008

36

“Finansernes fald”, Jesper Berg & Morten L. Bech, side 204

Side 22

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

22

Den amerikanske regering stod med to problemer, da den både skulle handle kortsigtet ved at få kapitalen tilbage på markedet og genetablere en tillid til systemet og banksektoren. Samtidig skulle banken på længere sigt regulere og sørge for en kontrolleret vækst, såfremt en ny boble ikke opstår.

Jeg vil ved hjælp af ovenstående graf analysere, hvordan den amerikanske regering håndterede krisen. Grafen ovenfor viser redningspakken TARP.

Den amerikanske regering vedtog den 3. oktober en redningspakke, Troubled Asset Relief Program også kendt som TARP, der skulle stabilisere den amerikanske banksektor. [37]

Det skal dog siges, at det først skete efter meget modstand fra højre side i kammeret, der mente at TARP var rendyrket socialisme og statsstyring af bankerne. TARP var primært skabt for, at man skulle kunne købe dårlige lån og rydde op på bankernes balancer. [38]

Barack Obama bliver præsident

Barack Obama kommer til magten i et USA, hvor 3 millioner amerikanere har mistet deres arbejde på baggrund af krisen. Barack Obama vedtog, efter godkendelse, en ny redningspakke, hvis formål var at skabe 3,5 millioner jobs og den halve million ekstra jobs var tiltænkt, da krisen og en længere recession kunne koste flere amerikanere deres arbejde. [39]

37

”Timeline: Credit crunch to downturn”, BBC NEWS, samt figuren er også herfra.

38

”Q&A: US $700bn bail-out plan”, BBC NEWS, oktober 2008

39

“US Congress passes stimulus plan”, BBC NEWS, februar 2009

Side 23

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

23

I modsætning til TARP var denne redningsplan ikke en direkte økonomisk redningsaktion, men derimod mere med hensigt på at stimulere økonomien. TARP var en pengepolitisk redningsplan, hvor en stabilisering af banksektoren var formålet.

Barack Obamas redningspakke var mere et finanspolitisk tiltag, hvor formålet var at stoppe den stigende arbejdsløshed, samt skabe nye arbejdspladser, så USA kunne komme ud af en recession.

Barack Obama ville lempelig finanspolitik, hvilket omfatter skattelettelser på både skat, som vi kender i Danmark, men også på alle andre afgifter. Han ville igennem opbygning af en helt ny infrastruktur skabe arbejdspladser, der var reparationer og opbygning af veje, samt forbedringer af isoleringer på skoler og andre offentlige bygninger.

Barack Obama ville altså føre en lempelig finanspolitik, hvor der var tale om direkte og indirekte indgreb, hvis formål var at øge den samlede efterspørgslen. Ulemperne ved dette er en forværret betalingsbalance og en øget inflation [40]. Forskellen på den direkte og indirekte effekt på efterspørgslen er virkningen. [41] For at beregne, hvilken virkning de forskellige finanspolitiske instrumenter har haft på samfundsøkonomien, er det nødvendigt, at bruge en finanspolitisk multiplikator. [42] Ved at føre lempelig finanspolitik skaber det en indirekte virkning på efterspørgslen, da folk får flere penge efter skat og dermed kan forbrugerne tage stilling til om de vil spare op eller forbruge. Samtidig får virksomhederne også flere penge at råde over og muligheden er at ansætte flere medarbejdere. Udover skattelettelser ville Barack Obama opbygge infrastrukturen og dermed en direkte virkning på efterspørgslen, da han sætter flere folk i arbejde og skaber flere arbejdspladser, hvilket er en direkte handling. Jo flere der er i arbejde desto mindre er arbejdsløse og det skaber et større BNP.

De første positive meldinger kom d. 10. juni 2009, hvor de ti største banker i USA annoncerede, at det lån de havde optaget i forbindelse med redningspakken TARP var de nu i stand til at betale tilbage. Barack Obama satte en dæmper for glæden ved at melde ud, at krisen ikke var ovre, men at dette blot var et skridt på vejen. [43]

40

”International økonomi”, Kureer & Lundgren, side182

41

”International økonomi”, Kureer & Lundgren, side 185

42

Finanspolitisk multiplikator er et tal, man skal gange det finanspolitiske indgreb med, for at få den samlede virkning.

43

”Ten US banks to pay back bail-out”, BBC NEWS, juni 2009

Side 24

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

24

Diskuter og vurder hvordan vi kan undgå lignende kriser

Først og fremmest kan den finansielle krise også uddybe flere andre globale kriser. En forværring af klimakrisen er mulig, hvis både politikere og virksomheder venter med at foretage energibesparende og miljøvenlige investeringer for at modstå det kortsigtede økonomiske pres.

Samtidig kan den finansielle krise være med til at forværre situationen for verdens fattigste lande, da den svækker lysten til udenlandske investeringer og donorpenge, der skal hjælpe Afrika væk fra fattigdom. Den finansielle krise har medført store prisfald på energi og råvarer, hvilket påvirker ulande, hvis økonomi er stærkt påvirket af deres eksport. Før nævnte problemer er problemer, som politikkerne verden over bør finde en løsning på, hvis ikke vi skal opleve lignende kriser i fremtiden. Hvordan vi undgår lignende kriser i fremtiden vil jeg besvare i følgende afsnit.

Hvordan undgår vi lignende finansielle kriser

                                                                            44
”Historisk set er finansielle kriser noget, der opstår med mellemrum. Man skal være realistisk,”

For at undgå lignende kriser i fremtiden bør centralbankerne og finansindustrien i særligt USA, Japan og Europa føre en gradvis stram pengepolitik i takt med at krisen afdæmpes. Hvis rentesatserne kommer for langt under de reelle inflationsrater skaber dette endnu en boble, som kan udløse finansielt overmod og briste. Omvendt, hvis der føres en lempelig pengepolitik øges risikoen for en inflationsspiral. Så med hensyn til pengepolitikken vil det højst sandsynligt være nødvendigt at sætte renten op for at mindske risikoen for inflation.

Bankerne er i dag ikke forpligtet til at offentliggøre deres risikoprofil og tal for deres eksponering i risikofyldte derivater, og det er med til at skabe en usikkerhed på det allerede hårdt ramte marked. Derfor bør den internationale bank- og finanssektor reformeres, så der bliver skabt nogle fælles regler, som kan sikre en åbenhed omkring de bogførte værdier, altså en viden om, hvem der har gældsforpligtelserne. Det vil være med til at skabe en øget tillid til markedet.

G20 landene har vist et godt samarbejde og heriblandt samarbejdet omkring IMF, hvormed de er kommet til en del globale løsninger på krisen, hvilket i fremtiden vil kunne bringe flere måder, at håndterer den globale handel og dermed forebygge eventuelle kriser.

44

Udtagelsen kommer fra finanstilsynets direktør Ulrik Nødgaard, juni 2010

Side 25

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

25

Hvis vi skal undgå en lignende boligkrise i USA er det nødvendigt at overvåge og regulere realkreditmæglerne, da de skaber realkredit der sælges i USA og samtidig på det globale marked.

Det er nødvendigt at have mere opsyn på de finansielle institutter og dermed genskabe en finansieringsmodel der fordrer stabilitet frem for spekulation. Det vil være fordelagtigt for fremtiden, hvis politikkerne prøver at hæve lønningerne for den nederste del af samfundet, da det vil være med til at minimere nødvendigheden for at optage lån. Politikken skal være målrettet således, at den vælger folk i arbejde frem for folk på overførelsesindkomster. I fremtiden bør pengepolitik ikke bruge rentestigninger som inflationsbekæmpelse, men en stabilisering af renter og en direkte kredit kontrol for netop at undgå disse spekulationer.

Begrænsninger på størrelsen af udlånsoverskuddet

Det vil være fordelagtigt, at gå ind og undersøge måden udlånsoverskuddet finansieres på, da udlånsoverskuddet under den finansielle krise blev finansieret via kort gæld. Dermed var bankerne hele tiden afhængige af at skulle forny lånene. Hvis vi i fremtiden begrænser størrelsen af udlånsoverskuddet, der skal betales inden for kort tid, så sørger vi for, at bankerne finansierer eventuelle udlånsoverskud på en mere sikker måde. Det vil være med til at skabe, at hvis en bank er mere sikker, så er sandsynligheden for, at den vil kunne gå konkurs være minimal. Der vil opstå et problem og det er at øge kapitalkravene vil gøre, at bankerne føler at kapital er for dyr og det vil resultere i, at muligheden for at låne penge ud til kreditværdige forbrugere og virksomheder blive mindre. Derfor bør der findes en bedre indretning af kapitalkravene. Mulighederne er mange, men min skriveplads er ved at løbe op, så jeg vil kort beskrive ét perspektivrigt forslag.

Det er dyrt for banker at have for meget kapital stående, vil det være en fordel, hvis banker havde adgang til kapital, når der opstod en krise og dermed ikke selv behøvede at have kapitalen hele tiden. Det vil betyde, at der skal oprettes en forsikringsordning, hvorfra bankerne modtage kapital i tilfælde af lignende finansielle kriser. Der skal selvfølgelig være en finansiering af denne mulighed og det vil ske gennem en betaling af en årlig præmie. Muligheden for bankerne kunne være, at de enten selv havde kapital stående eller købte forsikringen, dog bør det gøres fordelagtigt at vælge forsikringsmuligheden. Når der er blevet fastlagt en størrelse på forsikringspræmien, bør der overvejs hvem forsikringsselskabet skal være og hvornår en finansielkrise har ramt banken?

Side 26

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

26

Mit bud på et forsikringsselskab er Nationalbanken, da den forhenværende finansielle krise viste, at udbetalingerne til bankerne forløb over meget store beløber og dermed er en offentlig institution fordelagtig frem for en privat organisation. Der er derfor også vigtigt, at muligheden for udbetaling af kapital kun finder sted ved en finansiel krise, således at det ikke er en mulighed, hvis banken har haft en dårlig drift. Derfor vil det være oplagt at definere, hvad en finansiel krise er og hvornår en bank er ramt af en finansiel krise. Det ligger op til, at der i fremtiden er brug for innovation, hvis vi skal være rustet overfor lignende kriser.

Side 27

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

27

Konklusion

Boligkrisen brød officielt ud i USA i 2007 og startede som en amerikansk boligkrise, men voksede sig til en global økonomisk krise, hvilket flere mennesker verdenen over mærkede konsekvenser af i form af mistede arbejdsplaser. Den globale økonomiske krise viste sig, at være et resultat af en økonomisk boble der sprang. Der var flere årsager til boligboblen i USA sprang, men som min opgave udpensler, så var det de dårlige subprimelån, som sammen med et boligfinansieringssystem gjorde, at bankerne lånte penge ud til flere og flere mindre kreditværdige personer. Disse subprimelån blev spredte sig til hele verdenen og da boblen sprang, voksede krisen sig hurtigt til en global økonomisk krise.

Verdens politikere arbejder stadigvæk på at stoppe denne recession i form af penge- og finanspolitiske tiltag. Regeringerne fremlagde bankpakker, der gik ind og hjalp bankerne med likviditet og disse bankpakker gav virkelig verdenen et skub i den rigtige retning. I fremtiden bør regeringerne gå ind og undersøge måden udlånsoverskuddet finansieres på, samt en kontrol at kreditskabelsen, da boligboblen har været et resultat af et storforbrug af kredit.

Det er ikke den sidste finanskrise verdenen oplever, da erfaring fortæller os, at efter lange perioder med vækst antager folk, at det vil fortsætte og dette vil ligesom denne finanskrise blive skabt på baggrund af en boble. Boligboblen sprang på baggrund af en verden der havde oplevet vækst og boligprisstigninger og havde derfor ingen forestilling om, at boligpriserne en dag ville falde. Derfor antager jeg, at vi vil opleve en periode med vækst og i denne periode vil ingen se de mørke sider før boblen springer, ligesom vi oplevede med boligboblen.

Selvom fremtiden for Amerika ser bedre ud på baggrund af Barack Obamas stimulanspakker, så er der stadig flere udfordringer, som der skal løses. Udover det har G20 landene vist en god samarbejdsevne, hvilket har afspejlet sig i samarbejdet omkring IMF og de løsninger på den finansielle krise der er fundet frem til.

Side 28

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

28

Litteraturliste

Der vil være bøger, hvor brugen ikke er oplyst, men besvarelsen af problemformuleringen har været påvirket efter gennemlæsning af udvalgte kapitler i bøgerne.

Aviser:

- ”Islands recession fortsætter langt ind i 2010”, Børsen, 2009

Bøger:

- ”Bushland”, Poul Høj, 2009

- ”Finansernes fald”, Jesper Berg & Morten L. Bech, 2009

- ”Finanskrisen”, Søren Ellemose, 2009

- ”Finanskrisen og nedsmeltningen”, George Soros, 2009

- ”Global vækst – globale kriser”, Knud Vilby, 2009

- ”I orkanens øje”, Cevea, 2010

- ”International økonomi”, Kureer & Lundgren, 2006

- ”Krisens økonomi”, Mogens H., Jesper J., Peter N., Otto B. P., 2010

- ”The First Global Financial Crisis of the 21st Century”, Andrew F. and Carmen M. R., 2008

- “The Subprime Solution”, Robert J. Shiller, 2008

- ”Verdens syv udfordringer”, Lars Søndergård, 2010

Hovedopgaver:

- “Boligkrisen I Amerika”, Brian Støvring, CBS, 2008

- ”Hvorfor er USA i finansiel krise?”, Christian Svendsen, CBS, 2008

Internettet:

- ”Aftershock timeline”, BBC NEWS, September 2009

- ”Den aktuelle krise”, Faktalink

- ”European recession looms as Spain crumbles”, Telegraph,

- EU-oplysningen.dk

- “Global job losses ‘could hit 51m’”, BBC NEWS, Januar 2009

Side 29

[navn fjernet] Studieretningsprojekt

29

- ”Hele Faktalinket om Finanskrisen”, Skoda

- ”Hvornår opstod krisen”, DR, 2008

- ”Q&A: US $700bn bail-out plan”, BBC NEWS, oktober 2008

- ”Ten US banks to pay back bail-out”, BBC NEWS, juni 2009

- ”Timeline: Credit crunch to downturn”, BBC NEWS, August 2009

- “US Congress passes stimulus plan”, BBC NEWS, februar 2009

Reporter:

- ”The Global Economic Crisis”, UNCTAD, 2009