SOP om Kinas Økonomi og Globalisering i IØ og Engelsk

Side 1

[navn fjernet] SRP 20/12-07

Hh3tb07

1

Indholdsfortegnelse

1. Abstract 2

2. Indledning 2

3. Den økonomiske globale fremtid 3

3.1. BRIK landenes globale økonomiske indflydelse 3

3.2. EUs rolle i den globale økonomiske udvikling 4

3.3. Den nye økonomiske magtfordeling 4

3.4. Tabet af demokrati og muligheden for nationale indgreb 6

4. USA og Kina i globaliseringsprocessen 6

4.1. Kinas drivkræfter 7

4.1.1. Produktionsfaktorer 7

4.1.1.1. Lønniveau 7

4.1.1.2. Infrastruktur 8

4.1.1.4. Valutakurs 9

4.1.1.5. FDI – Direkte udenlandske investeringer 9

4.1.2. Statens rolle 10

4.1.2.1. Optagelse i WTO 10

4.1.3. Efterspørgselsforhold 11

4.1.3.1. Det kinesiske hjemmemarked 11

4.2. USAs drivkræfter 12

4.2.1. Produktionsfaktorer 12

4.2.1.1. Infrastruktur 13

4.2.1.2. Vidensressourcer 13

4.2.2. Statens rolle 14

4.2.2.1. Krav og regler 14

5. Det skæve handelsmønster USA og Kina imellem og dets mest yderlige konsekvens 14

6. Globaliseringens miljømæssige bæredygtighed 15

6.1. Det politiske aspekt – USA og Kina 16

6.2. Eventuelle muligheder 17

7. Konklusion 18

8. Litteraturliste 20

Den økonomiske globale fremtid

Siden opløsning af sovjet og slutningen af den kolde krig har der kun været en økonomisk supermagt tilstede blandt verdens mange lande. USA har altså i mange år været centrum for den globale økonomi og har dermed mere eller mindre fastlagt præmisserne for denne. Hsaghasj

Side 2

[navn fjernet] SRP 20/12-07

Hh3tb07

2

1. Abstract

In many ways the world seems to change. Trying to explain the patterns of the change I have concentrated in describing the two most important countries, considered how the new structure of world economy and policy in the future will affect us. China and the US is without question the two giants within this subject. However, a new development seems to take place in these years making china the world’s biggest economy in front of the US. A development which is getting pushed forward by several competitive advantages in an economic structural perspective. Those advantages are what there going to change the world. Even though the US will still be attractive to foreign investments as the political structure is more stabile than the Chinese and their protection of property rights are taken more seriously in the US, than what the Chinese government ever will be capable of matching. Then there also is a significant higher level of scientist in the US meaning that the technological level continually will be higher in the US, but it is a force that maybe also will be catched up by the Chinese lightning economy in the years to come as an effect of the over boarder lines partnerships that brings the technology to China. Another very important aspect in the development affecting the whole world is the question about if the economic development is sustainable in an environmental perspective. Many problems will face the mother earth and its inhabitants if nothing gets done soon. The problem facing us in this discussion is that especially the newly industrialized countries seem to ignore the warning of global warming because that they are aware of that they, if they have to take care of the environment, have to make a rise in their production costs, making them less competitive than now, which will slow up their high rates of economic growth.

2. Indledning

Jeg har grundet min større interesse for især den kinesiske økonomis store udvikling valgt at skrive en opgave som går ind og ser på de centrale elementer til denne udvikling samt at jeg også sætter udviklingen i perspektiv til fremtiden og betydningen af denne udvikling for den nuværende store amerikanske økonomi, som i globaliseringen også er helt central. Derudover er det miljømæssige aspekt af den øgede konkurrence og handel lande imellem også vurderet, da det må siges at være helt essentiel faktor Opgaven bygger på viden modtaget fra eksperter på området, via skrevne værker samt nyere relevante artikler og internet publikationer.

Side 3

[navn fjernet] SRP 20/12-07

Hh3tb07

3

3. Den økonomiske globale fremtid

Siden opløsning af sovjet og slutningen af den kolde krig har der kun været en økonomisk supermagt tilstede blandt verdens mange lande. [1]

USA har altså i mange år været centrum for den globale økonomi og har dermed mere eller mindre fastlagt præmisserne for denne.

3.1. BRIK landenes globale økonomiske indflydelse

Dette scenarie vil dog meget muligt snart blive destrueret af det kinesiske økonomiske lyn tog, som i øjeblikket banker sig hastigt fremad. Den økonomiske vækst i Kina er enorm. Med vækstrater de

senere år, i nærheden af^{2} 10 % årligt befinder Kina sig i en rivende udvikling. Denne udvikling

afspejler sig mange steder i verden som følge af globaliseringen. Kina er dog kun en del af en gruppe lande kaldet BRIK landene, bestående af Brasilien, Rusland, Indien og Kina, som i øjeblikket er godt på vej til at etablere sig, som de nye giganter indenfor den globale økonomi.

Man kan ikke pege på enkelte faktorer for at beskrive den omvæltning i den globale økonomi, som meget peger i retning af, vil ske. Årsagen til de fire nationers stigende indflydelse på det globale marked er således mange hvoraf der bl.a. kan nævnes: Lavere transport omkostninger, den teknologiske udvikling samt liberaliseringen af handel og kapitalbevægelser er i grove træk hovedfaktorerne. Et nyere tiltag der skubber BRIK landende fremad, er WTOs stadige planer og kamp for at opbygge en verden med frihandel som økonomisk grundsten, hvilket i øjeblikket diskuteres ved en lang række møder, som også kendes under navnet Doha runden.

Et scenarie, som med relativt stor chance vil forekomme, er at BRIK landende, som i nuværende stil vil bibeholde deres høje vækstrater, som i 2007 for hver af de fire nationer henholdsvis vil være at

finde i området^{3} 4,4-10,4 %. At intervallet er så stort BRIK landene imellem skyldes at de i og for

sig er delt i yderligere to. [4]

Kina og Indien er de helt store produktionshaller, med hvilket der menes at de primært producerer enten halvfabrikata af råvarer, eller færdigvarer af halvfabrikata. Rusland og Brasilien derimod, er nationer hvis økonomiske fremspring skyldes salg af råvarer til andre

nationer.^{5} Et fællestræk herunder er at de to produktionslande, Kina og Indien har højere vækstrater

end de to råvare eksporterende lande, Rusland og Brasilien.

1

                                                           4
Inspireret af Børsen, Udland s. 28-29, ons. d. 20 sep. 2006. Se evt. også ( )

2

Internetside (1og 2)

3

Artikel (4)

4

Se evt.. mht. Kina: Naughton, Barry, s.155 fig. 6.4

5

   3
se ( )

Side 4

[navn fjernet] SRP 20/12-07

Hh3tb07

4

3.2. EUs rolle i den globale økonomiske udvikling

I EU regi forsøger man som amerikanerne, der har indgået 15 nye bilaterale aftaler i Asien med 11 flere undervejs, at hænge så godt på udviklingen som muligt, ved også at forsøge at indgå nye frihandelsaftaler med u-landene eller NIC landene i bl.a. Asien. [6]

Et forslag har fra den tyske forbundskansler Angela Merkel har lydt at man Europa og USA imellem bør indgå en frihandelsaftale for at kunne stå imod presset fra østens produktionshaller.

Udviklingen der fører en meget høj konkurrence på færdigvarer med sig, mærkes ikke så hårdt i Danmark, da vi har baseret vores samfund på viden i de senere år, som følge af netop globaliseringen. Det gælder om at tilpasse sig i tide. Hvorfor dansk økonomi opretholder sin relativt gode vækst skyldes altså vores know how og salget af denne, fremfor salg af varer. Dette vil med tiden kun forstærkes. [7] For et sammenligningsgrundlags skyld udgør Danmarks andel af den samlede verdenseksport af varer 0,77 % mens at den danske andel af verdens samlede verdenseksport af tjenester udgør 1,88 %. Her er altså en forskel i størrelsen på [8]

2,44 gange. Kinas andel af den samlede verdenseksport af varer udgør 8,02 %, og den kinesiske andel af verdenseksporten af

                                                      9
tjenester udgør 3,32 % hvilket betyder en procentmæssig forskel på

-2,41 gange mellem varer og tjenester i Kina. Dette giver et klart billede om at de to nationer har satset på hvert deres område set i et branche perspektiv. Det samme billede fremkommer hvis man ser på EU(25) landenes andele af henholdsvis samlede verdenseksport af varer, som udgør 16,40 %, og samlede verdenseksport af

                                             10
tjenester som udgør 27,30 %, hvilket giver et resultat på

1,66 gange, som igen viser at EU også har en i forhold til Kina, relativt højere koncentration af produktion af tjenester og ydelser fremfor produktion af varer. EU vil i fremtiden stadigt vende sig mod et mere viden og servicepræget samfund, som kan tage fordele af f.eks. BRIK landenes akilleshæle mht. Know how indtil niveauerne også her er trukket op for BRIK landene.

3.3. Den nye økonomiske magtfordeling

Asien bliver en af de helt store faktorer i fremtidens globale økonomi med Kina og Indien i spidsen, samtidigt med at den amerikanske og især også den Europæiske økonomi vil miste indflydelse.

6

Artikel (7)

7

Afsnit inspireret af: Internetside (3)

8

Udregnet efter egen metode hvoraf et resultat over 0 betyder at landet har fokus på service/tjenesteydelser og hvor et

resultat under 0 betyder at landet har primære fokus på vareproduktion til udlandet. Regnestykket skal benyttes som en argumentation for know hows betydning i kampen om overlevelse uden en stor vareproduktion i den globaliserede verden da EU inkl. Danmark har indset de ikke kan hamle op med bl.a. kineserne når det gælder priskonkurrenceevnen.

(der bør dog tages forbehold for at service ydelser også mht. Danmark inkluderer bl.a. skibsfragt indeholdende Mærsk

koncernens bidrag til den danske BNP)
9

    7
Se ( )

10

    7
Se ( )

Side 5

[navn fjernet] SRP 20/12-07

Hh3tb07

5

11

For at opveje dette vil i-landene i Europa samt USA vil forsøge at holde trit med de asiatiske fremadgående storvækst økonomier, ved at være førende på den strukturelle konkurrenceevne. De to ressource stærke nationer, Rusland og Brasilien står, som Kina og Indien, også overfor en række store skridt, som let kan føre dem til at blive større faktorer når der diskuteres global økonomi i fremtiden. [12] De afrikanske u-lande samt andre u-lande vil fortsat miste fodfæste i et globalt økonomisk perspektiv.

Det kan således ses i figur 3.1 at, hvor Europa tidligere sammen med USA var meget store handelsmekkaer, må Asien siges at være kommet på banen nu, hvilket har medført at Asien i 2004 jf. Fig. 3.1 nu er verdens anden største handelsområde. En andel, som helt sikkert vil blive større i løbet af de næste mange år.

Figur 3.1 Verdenshandelens fordeling på geografiske hovedregioner, 2004

Europa

45%

Syd- og

Nordamerika Mellemamerika

15% 3%

Afrika

3%

Mellemøsten

4%

Asien

27%

SNG-landene

3%

Figur 1.1 genskabt ud fra; Kureer & Lundgren, s. 51 figur 24.6,

International Økonomi A-niveau, bind 2, Kurlund(2006)

13

Det er dog vigtigt at pointere det ikke kun er varehandel, der skal sættes fokus på når det gælder fremtidens handelsmønstre. Handelen med valuta og værdipapirer vil fortsat være med til at knytte verdens mange økonomier tættere sammen, når det bl.a. gælder renteniveau. Det skyldes at der siden 1980’erne har været en tendens verden over til at sænke paraderne og åbne op for en fri kapitalbevægelse. Det skal tilføjes hertil at den teknologiske udvikling indenfor kommunikationssektoren her spiller en væsentlig rolle.

11

Kureer & Lundgren, s. 40, tabel 23.4

12

Kureer & Lundgren, s. 52

13

Inspireret af: Kureer & Lundgren, s. 77

Side 6

[navn fjernet] SRP 20/12-07

Hh3tb07

6

3.4. Tabet af demokrati og muligheden for nationale indgreb

En tendens vi i fremtiden vil komme til at se i øjnene er at mange transnationale selskaber, som en effekt af globaliseringen, vil få et så stort økonomisk omdømme at disse mere eller mindre vil få relativt stor indflydelse på hele nationers befolkninger, samt politiske beslutninger og handlinger.

Man kan altså her tale om at demokratiet til en vis grad trues af virksomheder, så store, målt på omsætning, at mange landes BNP er støvkorn ved siden af. I sammenhæng med dette fænomen, ser vi allerede i dag at økonomierne er så tæt knyttet sammen at disse ikke længere styres af de enkelte stater, men derimod globale begivenheder som f.eks. IT-krisen, terrorangrebet 11 sep. 2000 og senest subprime krisen som udgik af at de amerikanske husejere ikke havde råd til at sidde i deres ejendomme.

For at lave en opsummering af ovenstående vil jeg mene at den globale økonomi i fremtiden vil blive præget af flere frihandelsaftaler på kryds og tværs af nationer, hvilket i stigende grad vil medføre større integration, de mange økonomier imellem og dermed også en større afhængighed.

14

Den gamle arbejdsdeling verden var delt i, vil ikke længere være den samme da den økonomiske, teknologiske og politiske udvikling efterhånden har ført NIC landene op på et niveau der begynder at true de gamle i-lande konkurrencemæssigt, som ellers førhen trygt har kunnet beskue verden fra deres piedestaler.

4. USA og Kina i globaliseringsprocessen

Allerede nu ser vi tendensen til hvad der i fremtiden vil ske USA og Kina imellem. Den amerikanske økonomi er blevet enormt afhængig af den kinesiske, grundet den store handel mellem de to nationer, kombineret med den høje vækst i Kina. I denne del af min afhandling vil jeg således komme ind på drivkræfterne bag de to nationers rolle i globaliseringen og dens forskellige aspekter.

Til at gøre dette vil jeg benytte mig af Michael Porters model, kendt som Porters Diamant, der belyser evnen til at konkurrere internationalt for et givent land.

14

Inspireret af: Kureer & Lundgren, s. 65

Side 7

[navn fjernet] SRP 20/12-07

Hh3tb07

7

4.1. Kinas drivkræfter

Kinas økonomi har en af verdens højeste vækstrater når det gælder udvikling i landets BNP.

For at forstå hvorfor Kina som økonomi tordner fremad skal en masse faktorer inddrages. De inddragne punkter herunder, vil bestå af de som jeg finder mest essentielle for den udvikling der er sket i Kina, de seneste år.

4.1.1. Produktionsfaktorer

Størstedelen af de årsagerne til den store økonomiske udvikling i Kina skal findes i denne gruppering. Kina er, som tidligere beskrevet, af mange blevet kendt som værende en produktionshal, hvilket rigtigt nok leder til at deres største fordele mht. konkurrenceevnen er at finde under de faktorer der påvirker produktionen.

4.1.1.1. Lønniveau

En stor årsag til at mange firmaer med hovedsæde i i-landene rundt omkring i verden, vælger at outsource produktionsdelen af deres værdikæde skyldes de meget lave kinesiske lønninger samt de meget lave transportomkostninger der er i forbindelse med fragt af færdigvarer fra bl.a. et land som Kina. [15] Et eksempel herpå er at en kineser ansat i tekstil industrien i gennemsnit tjener 0,88 dollar i timen, hvor at en amerikansk medarbejder med samme stilling, arbejdende et sted i USA i gennemsnit vil tjene 9,70 dollar i timen. Amerikaneren bør altså være ikke mindre end 11,02 gange mere effektiv end kineseren i produktionen, det viser sig imidlertid at han kun er ca. 8,9 gange mere

15

Eksempel uddraget fra: Clyde Haufbauer, Gary, s.36

Firmastrategi, struktur og rivalisering

Produktionsfaktorer Efterspørgselsforhold

Beslægtede virksomheder og underleverandører_{Staten}

Tilfældigheder

Figur 4.1 genskabt ud fra; Kureer & Lundgren, s. 32 figur 24.6, International

Økonomi A-niveau, bind 2, Kurlund(2006)

Figur 4.1 Porters Diamant

Side 8

[navn fjernet] SRP 20/12-07

Hh3tb07

8 effektiv. Det må altså kunne konstateres at kineseren jf. hans løn er mere effektiv end amerikaneren.

Derudover skal det bemærkes at kineserne er delt i to hvad angår alle aspekter af udvikling. Den nationale gini-koefficient har siden 1990 haft en jævn stigende tendens og i 2002 lød den på ca.

16

0,45. En så høj værdi repræsenterer at, selvom den gennemsnitlige løn for en kineser ansat i tekstil industrien er 0,88 dollar i timen, så kan den for store dele af befolkning sagtens være en del lavere, hvilket gør det endnu mere fordelagtigt mht. omkostningerne, for udenlandske virksomheder at importere varer fra en producent i Kina eller selv blive producerende i riget i midten, som det også kaldes.

4.1.1.2. Infrastruktur

Et emne der tit bliver lagt på bordet er hvorfor Kina oplever en større interesse fra udenlandske investorer, end Indien, som ellers også kunne være et varmt emne for en udflytning af produktionen i en given virksomhed. Svaret er hos mange at finde i spørgsmålet hvor veletableret infrastrukturen er i de to lande.

Kina har de senere år fået øjnene op for at der skal investeres massivt i infrastrukturen for at landet kan vedligeholde den økonomiske vækst og stadig tiltrække flere udenlandske investorer til sig.

Siden 1990’erne er det gået relativt jævnt opad når det gælder investeringer i infrastrukturen i procent af BNP. Andelen af BNP investeret i infrastrukturen er således øget fra ca. [17] 3,4 % i 1990 til ca. 8,4 % i 2004. Det lyder måske ikke af meget opgjort i procent, men man skal huske på at BNP i samme periode er steget med mellem [18]

7 og 14 % årligt, hvilket betyder at beløbet der bruges til at investere i infrastrukturen, opgjort i en given valuta, fremfor en procent del af BNP, drastisk er blevet forøget.

Under dette punkt findes også en del af forklaringen på hvorfor Kina som nation mildest talt er delt i to. [19] Den østlige del af Kina indeholdende bl.a. provinserne Beijing, Shanghai, Zheijang, Hong Kong og Guangxi, er der hvor den store økonomiske udvikling primært foregår, hvilket bl.a. er forårsaget af deres placeringer ud til vandet og den dermed øgede givne mulighed for handel og fragt verden over via containerskibe, som har skabt en højere velstand her end i de mange vestlige provinser så som f.eks. Tibet. Derudover spiller bl.a. de bedre naturgivne forhold i øst samt andet også en rolle

16

Naughton, Barry, s. 218

17

Naughton, Barry, s. 346 fig. 14.3

18

Naughton, Barry, s. 144 fig. 6.1

19

Inspireret af:Naughton, Barry, s. 25-27

Side 9

[navn fjernet] SRP 20/12-07

Hh3tb07

9

4.1.1.4. Valutakurs

Et punkt som manges blik er rettet mod i øjeblikket er kursen på den kinesiske yuan (RMB). At interessen omkring denne valuta er stor skyldes den stadige større interesse i at købe billige varer i Kina for derefter at importere dem. Netop her kommer valutakursen ind i billedet, da mange mener at yuan i dag er meget undervurderet og burde revalueres.

Hvorfor den ifølge bl.a. USA burde gennemgå en revaluering skyldes at det ville gøre de kinesiske varer dyrere og dermed ville importen af varer fra Kina givetvis også falde, hvilket ville føre til at den amerikanske handelsbalance ikke fortsat ville have kurs mod større røde tal som det er tilfældet i dag. At den store strøm af kinesiske varer ud i verden, først er kommet på de politiske dagsordener i de senere år skyldes bl.a. det faktum at den kinesiske yuan havde en [20] kurs på 1,5 overfor dollaren i 1980, hvilket ikke var godt for den kinesiske eksport. [21]

Mellem 1995 og 2005 lød kursen på yuan ca. 8,28 til dollaren. [22] At den kinesiske yuan siden 1980’erne gradvist er blevet devalueret har for den kinesiske import altså betydet enorm fremgang. Det skal dog i denne sammenhæng også nævnes at væksten i importen sideløbende har fulgt med på et næsten lige så højt niveau.

4.1.1.5.^{23} FDI – Direkte udenlandske investeringer

En af de faktorer som har haft en enorm indflydelse på hvorfor den økonomiske fremgang i Kina har været og er, så voldsom som nu, er mængden af de direkte udenlandske investeringer.

I 1979 etablerede den kinesiske regering såkaldte SEZs (Special Economic Zones) som skulle tiltrække udenlandske investorer til investere i den kinesiske økonomi. Investeringerne steg således igennem 80’erne, men de udgjorde dog ikke mere end 1 % af det kinesiske BNP. I 1992 ændredes linierne for den politiske dagsorden, til fordel for de kommende investorer, hvilket hurtigt også trak mange flere til landet. I 1994 udgjorde de udenlandske direkte investeringer således hele 6 af Kinas samlede BNP. Det helt centrale og væsentlige i denne sammenhæng er at de 63 milliarder dollars som de direkte investeringer udgjorde i både 2004 og 2005 fører en masse teknologi med sig, og dette især til industrisektoren. At investeringerne placeres i netop industrisektoren tilknytter en

20

Naughton, Barry, s. 383

21

Clyde Haufbauer,, s.11

22

Naughton, Barry, s. 378 fig. 16.1

23

Afsnit inspireret af: Naughton, Barry, kap 17, s.401-422

Side 10

[navn fjernet] SRP 20/12-07

Hh3tb07

10 yderligere større acceleration til den i forvejen store andel af den kinesiske eksport af færdigvarer, som i [24] 2002 udgjorde hele 60 % af den samlede eksport

Fordelen heri er at sideløbende med at mere teknologi bliver pumpet ind i Kina, vil de nye højt uddannede kinesere begynde at forstå og i sidste ende selv være i stand til at genskabe de nye

teknologier bragt ind fra verdens andre nationer. I de senere år har 2/3 af verdens samlede

udenlandske investeringer været placeret i Kina, et tal som ikke ser ud til at blive mindre i forbindelse hermed bør det tages i minde at stadig flere og flere kinesere færdig uddannet, som forskere og ingeniører. Hvis tendensen her fortsætter, i en sådan grad som nu hvor der [25] siden 2004 årligt er over en million kineserne der har færdiggjort en uddannelsen som enten forsker eller ingeniør, er også endnu en grundsten for at overhale USA indenom i kapløbet om at være verdens største økonomi.

26

Det er også værd at bemærke at den kinesiske vækst i BNP siden 1992, hvor den kinesiske politik omkring at åbne økonomien op for udenlandske investorer blev lempet, har været mere stabil i sin udvikling, dog med en nedadgående tendens.

4.1.2. Statens rolle

At staten har en rolle på den økonomiske udvikling i et land kommer ikke som en overraskelse for nogen. Den kinesiske økonomi har dog været under særdeles kraftig påvirkning af staten i og med at den er gået fra at være en centralstyret økonomi med kommunistiske tanker bag, til at være en liberaliseret fri markedsøkonomi.

4.1.2.1. Optagelse i WTO

Da Kina den 11. December 2001 blev optaget i WTO pålagde de kinesiske politikere en række vigtige ansvarsområder på deres skuldre. Dette ansvar omhandler bl.a. punktet piratkopiering, som er en af de faktorer der skræmmer virksomheder mange væk fra det kinesiske marked. Og med god grund. [27] 63 % af den værdi som USA opgjorde sit tab i økonomien til, grundet piratkopiering, er

24

Naughton, Barry, s. 394

25

Naughton, Barry, s. 362

26

Naughton, Barry, s. 144 fig. 6.1

27

Clyde Haufbauer, Gary, s. 39

Side 11

[navn fjernet] SRP 20/12-07

Hh3tb07

11 fordelt på sager hvori Kina er synderen. Til sammenligning var der kun fordelt 4 % på Indien og Rusland tilsammen.

Dette punkt må altså betegnes værende meget vigtigt i den økonomiske udvikling, men det skal dog understreges at det økonomiske aspekt alene på ingen måde har nogen væsentlig indflydelse på Kina, hvilket også serverer årsagen til at de kinesiske myndigheder gang på gang officielt nedsætter nye [28] taskforces til at stoppe folkene bag kopivarerne. Effekten der opnås ved disse skræmme kampagner er udad til et kæmpe plus, da det psykologiske perspektiv må siges at være det centrale.

4.1.3. Efterspørgselsforhold

Forhold hørende til under dette punkt må regnes for også at have en vis indflydelse på Kinas indtog på verdensmarkedet, da et stort efterspørgende hjemmemarked giver gode muligheder for at etablere store stabile virksomheder

4.1.3.1. Det kinesiske hjemmemarked

Forbruget i Kina spiller således også en vigtig rolle i landets generelle udvikling på internationalt plan, da der grundet den store befolkning, ligger et kæmpe marked og venter ude foran dørene på de mange store virksomheder. Som beskrevet ovenfor er der ved at være placeret i et land med stort

hjemmemarked en fordel.^{29} I øjeblikket vokser befolkningsgruppen defineret som de nyrige, hvilket

har medført en større gruppe mellemklasse individer, hvis forbrug af detailvarer siden 1995 er eksploderet fra at have været i omegnen af 2000 mia. Yuan til i 2005 at være i nærheden af 7000 mia. Yuan. Set i et andet perspektiv end den fra den kinesiske virksomhedsejers, hvis hjemmemarked skaber god grobund for vækst, så trækker disse tal også interesse hos de udenlandske investorer, som jeg tidligere har betegnet som vigtige i økonomisk sammenhæng for Kina i globaliseringsprocessen.

Et andet aspekt man i særdeleshed bør bemærke når der diskuteres Kina kontra USA i henhold til deres individuelle proces i den globaliserede fremtid er det ofte glemte begreb købekraftsparitet.

Som det ses i figur 4.2, hvor den amerikanske BNP, selvfølgelig er lig med den amerikanske BNP købekraftsparitet, da værdierne er opgjort i dollars, er den kinesiske ændring fra BNP til BNP

28

Clyde Haufbauer, Gary, s.40

Side 12

[navn fjernet] SRP 20/12-07

Hh3tb07

12 købekraftsparitet værd at bemærke. At den samlede kinesiske købekraftsparitet målt i BNP nærmer sig det amerikanske niveau er en vigtig faktor for Kina. Det illustrerer også at selvom det sort på hvidt, når der måles i almindelig BNP værdi ser ud til at kineserne er fattige, så skal det ses i lyset af at de har adgang til [30] billigere basale fødevare produkter, medicin og ejendomme i byområderne.

0

2.000.000

4.000.000

6.000.000

8.000.000

Mio. USD

BNP (mio. USD) Købekraftsparitet (mio. USD)

Kilde:

http://stat.wto.org/CountryProfile/WSDBCountryPFView.aspx?Language
=E&Country=CN,US

Fig 4.2 Økonomisk størrelse af USA og Kina

Kina

USA

4.2. USAs drivkræfter

Når der skal analyseres på hvad der trækker den amerikanske økonomi på verdensplan, er det en række andre elementer end de der trækker Kina fremad som er centrale. Den overordnede årsag er at finde i udviklingsniveauet for den amerikanske økonomi, der må kategoriseres som værende det typiske for et rigt i-land, væksten har således ligget omkring [31]

3 % de seneste år. Den amerikanske økonomi må defineres som veletableret. Med det i baghovedet er hovedårsagerne til at landet stadig klarer sig relativt godt i international sammenhæng, dets politiske høje stabilitets niveau.

4.2.1. Produktionsfaktorer

I USA er der tale om helt andre fokuspunkter når der sættes lys på produktionsfaktorerne. Det skyldes i høj grad at landet i længere tid har været i den fase at det har kunnet kalde sig et rigt i-land.

29

Inspireret af: Artikel (2)

30

Naughton, Barry, s. 226

31

Internetside (3)

Side 13

[navn fjernet] SRP 20/12-07

Hh3tb07

13

4.2.1.1. Infrastruktur

Et af de bærende punkter i at klare sig godt i globaliseringen skal findes inden for et lands infrastruktur. Her er USA helt i højsædet med både kommunikation og vejnet.

I figur 4.3 har jeg sat tal på nogle af de mest væsentlige faktorer der bør iagttages når dette emne tages op. Mht. Kommunikation ligger [32]

USA solidt placeret på verdensplan over lande som f.eks.

Frankrig og UK. Derudover ligger USA også stadig solidt foran kineserne og de andre BRIK lande, hvilket manifesterer at de teknologisk ligger på et højere niveau i USA.

Så er der motorvejene i USA som gør det store land mere åbent overfor store transporter til fjerntliggende egne af landet, hvilket har gjort hele den amerikanske befolkning til en potentiel målgruppe for alverdens produkter. [33] Motorvejsnettet er verdens største, hvilket er endnu en faktor der peger i retning af at USA i øjeblikket stadig gennemgår fremgang i økonomien.

34

Samlet set betegnes den amerikanske infrastruktur for uopnåelig, hvilket skal forstås som at det er den mest komplekse, og ingen andre har kunnet matche den.

4.2.1.2. Vidensressourcer

Den amerikanske økonomi er som mange andre i-lande dybt afhængige af at holde et teknologisk niveau, for stadig at være i stand til at konkurrere med de, set i amerikansk perspektiv, truende økonomiske hastigt voksende BRIK-lande. For at give et standpunkt at forholde sig til når dette skal

32

Internetside (4)

Internetside (5)
33

Se evt. bilag 1

34

Greenspan, Alan, s. 388

Fig. 4.3 Kommunikations parametre for USA

0

20

40

60

80

100

120

140

2001 2002 2003 2004 2005

Kilde: http://stats.oecd.org/wbos/viewhtml.aspx?queryname=336&querytype=view&lang=en

Adgang til PC i hjemmet ( % af husholdninger)

Adgang til Internet i hjemmet

(% af husholdninger)

Antal telefonlinier (pr. 100 indbyggere)

Side 14

[navn fjernet] SRP 20/12-07

Hh3tb07

14 måles har [35] USA 9,61 forskere i fuldtidsarbejde pr. 1000 fuldtidsbeskæftigede, hvor at Kina, for at sætte der i perspektiv, kun har 1,5 forskere i fuldtidsarbejde pr. 1000 fuldtidsbeskæftigede. Denne væsentlige forskel, gør at USA stadig er meget interessant hvad angår teknologisk og dermed også økonomisk udvikling, fordi at nye produkter har bedre vilkår for at blive udviklet her, end i f.eks.

Kina blandt mange.

4.2.2. Statens rolle

En stor del af USAs rolle i globaliseringsprocessen må tilskrives den amerikanske regering der med sin stabilitet, uden problemer stadig har opbakning fra bl.a. udenlandske investorer, som gladeligt stadig placerer deres formuer i mulighedernes land.

4.2.2.1. Krav og regler

36

At ejendomsretten i USA har været ukrænkelig har udgjort en stor tiltrækning af investorer, som med sikkerhed vidste at deres penge om ikke andet var sikre, så muligvis også ville kunne formere sig. Sådan har det ikke altid været i Kina, som under kommunismen ikke havde nogen privat ejendomsret, men hvor staten derimod ejede alt. Fordelen ved at holde virksomheder privatejede, som i USA, er at de bliver styret af de frie markedskræfter fremfor en given politik i et land.

Igen er det, det psykologiske perspektiv, som er meget vigtigt. Politisk stabilitet må siges at stå højt på listen over ting, der skal være i orden når der skal investeres, hvilket også er grunden til at vi ikke ser ret mange investeringer rettet mod f.eks. det afrikanske kontinent.

5. Det skæve handelsmønster USA og Kina imellem og dets mest yderlige konsekvens

Handelen de to lande imellem går primært den ene vej, således eksporterede Kina i 2006 hele [37] 21

                                           3
% af deres samlede eksport til USA, hvilket svarer til

15,9 % af den samlede amerikanske import.

Disse tal er afgørende for at forstå hvordan det nye verdens økonomiske billede vil se ud. Med en metafor kan det beskrives således: De dråber der kan sprede ringe i vandet falder nu ikke kun længere i USA, som hidtil. Nu er de også at finde i Kina, kendt som riget i midten.

35

Internetside (6)

36

Greenspan, Alan, s. 468,

37

Internetside (3)

Side 15

[navn fjernet] SRP 20/12-07

Hh3tb07

15

Det meget skæve handelsmønster der er opstået mellem USA og Kina grundet Kinas mange billige eksport produkter i kombination med den lave kurs på Yuan, medvirker at Kinas valutareserve aldrig har set bedre tider. Når der sættes fokus på USA og Kinas indbyrdes handel, finder jeg mængden af amerikanske dollars på [38]

1.330 mia. USD i den kinesiske valutareserve, samt Kinas beholdning af amerikanske statsobligationer til en værdi af 900 mia. USD interessante. Magten i disse store beløb ligger i det faktum at kineserne med et trylleslag kunne forringe dollarens værdi i en så væsentlig grad at den amerikanske økonomi grundet en meget forringet dollarkurs ville styrte ned i et sort hul. Ydermere ville det amerikanske renteniveau blive tvunget til en hævelse med henblik på at tiltrække nye investorer til at opkøbe den store mængde amerikanske statsobligationer, som kineserne også har mulighed for at sælge ud af, hvilket i så fald ville vise at den seneste krise på finansmarkederne kendt under navnet subprimekrisen, kun var en forsmag på hvad amerikanerne kan blive udsat for af eksterne kræfter.

Sandsynligheden for dette må dog ikke regnes for at være stor, da gevinsten for Kina ikke ville være det værd, hverken i økonomisk, eller politisk henseende.

Det kan dog ikke undgås som en effekt af den store handelsudvikling der på verdensplan sker, at Kina, hvis den nuværende vækst fortsætter, vil overhale USA som værende verdens absolut største

økonomi omkring år [39] 2040. Derudover vil Indien i^{40} 2035 overhale Japan og blive den tredje

største økonomi efter Kina og USA.

6. Globaliseringens miljømæssige bæredygtighed

Overalt på jorden foregår der i øjeblikket en større økonomisk integration økonomierne imellem forårsaget af de mere liberale holdninger til åbningen af de enkelte økonomier. Den økonomiske udvikling og konkurrencen mellem nationer er blevet større, som en effekt af at hele kloden nu er potentielt marked for enhver virksomhed. I denne sammenhæng er der dog et kæmpe problem.

Blændet af udsigten til større markedsandele er virksomheder og regeringer overalt på kloden, gået på kompromis med behandlingen af miljøet. Jeg er af den overbevisning at hvis dette skal stoppes vil det kræve enorm politisk opbakning fra alle verdens lande, da det vil være et problem hvis kun en lille andel af små nationer beslutter sig for at holde niveauet, da de i og for sig ikke er centrale i dette problem.

38

Artikel (3)

39

Kureer & Lundgren, s. 67-68

40

   39
se ( )

Side 16

[navn fjernet] SRP 20/12-07

Hh3tb07

16

6.1. Det politiske aspekt – USA og Kina

Da man i Kyoto i 1997 fik en klima aftale på plads, som skulle nedbringe den stadigt stigende CO^{2}

udledning var USA ikke part af aftalen da de siden starten af forhandlingerne har været af den

                             2
overbevisning at restriktioner af CO

ikke virker. Her i 2007 er den amerikanske delegation af den

overbevisning at de [41] 16 % som udledningen af CO^{2} totalt var øget med i årene fra 1990 til 2005,

ikke kan ses som et problem, da det kan retfærdiggøres af, at USA i samme periode har haft en

økonomisk vækst på 12 %^{42} og en befolkningsvækst på^{43} 5 %. Udmeldelsen fra præsident Bush har

dog været at USA godt vil være med i udarbejdelsen af en ny klimaaftale, hvilket er ekstremt vigtigt

set i relation til at landet er [44] verdens største udleder af CO^{2}. Det andet land i fokus, som i øjeblikket

er verdens anden største udleder af CO^{2} Kina, som hvis udviklingen fortsætter bliver den største
udleder i årene mellem^{45} 2015 og 2020.

Problematikken med Kina og forurening ligger i at en forbedring af virksomhedernes vilkår for at producere billigt og samtidigt forbedre miljøet, er ikke eksisterende. At producere med større hensyntagen til miljøet ville koste ekstra og dermed formindske indtjeningen af valuta til landet kommende fra importerende udenlandske virksomheder, hvilket alt andet lige må siges ikke at øge incitamentet til at gøre noget ved problemet. Således har den kinesiske regering haft udtalt at de mener at udviklingen i økonomien bør komme som første prioritet, da landet netop er et NIC land

og at man må huske på at selvom Kina overhaler USA, som værende verdens største udleder af CO^{2}

                                      2                       46
totalt set, så vil kineserne, når der beregnes CO udslip per person kun udlede ¼ af hvad

amerikanerne gør. En god pointe som leder til nye tanker omkring hvorvidt landegrænser skal definere hvorvidt en virksomhed har lov til at slippe ubegrænsede mængder drivhusgasser ud, da det jo egentlig ikke er fair at sammenligne et land med 1,3 mia. indbyggere til et land med 298 mio.

indbyggere. Den kinesiske regering er dog sammen med Indien og Rusland også trådt ind i snakken om en global klimaforbedring og vil i 2009 deltage under klima møderne i København.

Jeg tror dog at USA er den vigtigste faktor når det gælder klima problemet, givet af at landet er verdens største politiske magtcentrum, [47] verdens største økonomi målt på BNP, [48] verdens største

41

Artikel (5)

42

    41
Se ( )

43

    41
Se ( )

44

Artikel (6)

45

Naughton, Barry, s. 496

46

Se^{(45})

47

Internetside (7)

48

Internetside (8)

Side 17

[navn fjernet] SRP 20/12-07

Hh3tb07

17

energiforbruger og^{49} verdens største udleder af CO^{2}. Hvis USA gik i front i kampen om at forbedre

det globale klima, ville mange nationer muligvis følge trop. Indtil da vil undskyldningen og forklaringen lydende ”jamen USA gør heller ikke noget” lyde genklang verden over som det er nævnt ovenfor i eksemplet med Kina og problematikken omkring nation kontra befolkningstal.

En anden eksisterende mulighed for politikerne, som jeg ser det, er at ligge skat på forbruget af de forskellige energi kilder. I denne sammenhæng tror jeg dog at for at et sådan tiltag kan gennemføres, kræves det at hele verdens overhoveder kan blive enige om at pålægge en generel skat på værdien af energi. Det essentielle her tror jeg er konkurrenceevnen. Med det mener jeg at det er nødvendigt at alle indfører, da det ellers vil øge konkurrenceevnen for de lande der står ude for en sådan aftale, da deres virksomheder vil være begunstiget via de lavere omkostninger. En anden

mulighed er at gøre som i EU, hvor man har oprettet et marked med CO^{2} kvoter, hvor et land

tildeles et givent antal kvoter og så herefter kan sælge dem til virksomheder nationalt, eller tilmed til andre nationer. Problemet med dette i EU har været at det totale udbud af kvoterne er sat for højt,

                                                                2
hvilket selvsagt kun har medført en lille ændring i den samlede udledning af CO . Et andet problem

er at det for mange virksomheder bedre kan betale sig at betale de bøder de får, fremfor at betale for flere kvoter, da priserne på disse er markedsregulerede. Så i tilfælde af at et sådan tiltag skal gennemføres skal der på en eller anden måde tages højde for at nogle lande er mere eller mindre

ligeglade med udledningen af CO^{2}, samt at bøderne for at bryde kvoterne skal sættes højt nok til at

det på ingen måde kan betale sig at undervurdere nødvendigheden af at sænke niveauet for den stadigt stigende forurening.

6.2. Eventuelle muligheder

Men hvad kan der så gøres helt konkret for at nedbringe mængden af forurening hos den enkelte forbruger? Svaret skal findes i teknologiens udvikling, som efterhånden har givet mange alternativer til at afbrænde f.eks. kul for at generere elektricitet. Atomkraftværker er et super alternativ til kulafbrændningen da de ikke afgiver drivhusgasser, hvilket ville gøre bæredygtigheden af den økonomiske udvikling bedre. Problemerne med denne løsning er imidlertidig at finde steder at placere det radioaktive affald og at folk har en indædt frygt for disse atomkraftværker, som skyldes at de er oplagte terrormål. Dette problem må især for USA betragtes som en faktor, da landet er deltagende i mange konflikter rundt om i verden, som har rettet mange vrede øjne mod sig.

49

    44
Se ( )

Side 18

[navn fjernet] SRP 20/12-07

Hh3tb07

18

Et af de helt store problemer i USA er forbruget af brændstof, som bliver brugt på det store vejnet.

Her er der kommet et utroligt holdbart alternativ med opfindelsen af eldrevne personbiler.

Beregninger har vist at [50] 1 ud af 7 af verdens petroleumstønder går til de amerikanske bilers forbrug. I henhold til dette har man fundet ud af at hvis alle de amerikanske biler var eldrevne kunne hele [51] 84 % af dem oplades over natten uden at ligge pres på elværkernes kapacitet. Jeg tror en mulighed for at realisere omvæltningen ville være, som i Danmark, at kalkulere priserne på biler

                                                                       52
alt efter hvor miljøvenlige de er. Det er klart at det vil være en lang proces at udskifte de 220 mio.

som USAs private bilpark indeholder, men jeg tror samtidigt at det vil gavne landet. Som tidligere nævnt ville et sådan skridt være til stor inspiration for andre nationer, som man kunne håbe ville følge efter det gode eksempel.

Som et andet alternativ til benzindrevne biler har mange har snakket om at det helt store radikale gennembrud inden for miljøforskning er at man ved hjælp af enzymer kan omdanne korn til ethanol, et stof som kan bruges til brændsel i f.eks. biler. [53]

Problemet heri er dog at det kun ville kunne ændre tingene i et så lille forhold, at det næsten ikke er værd at nævne.

54

I Kina forsøger man i øjeblikket at være innovative hvad angår opførelsen af miljørigtige byer som har to formål. For det første skal det sprede befolkning, som de senere år har migreret til storbyerne og for det andet skal de stå som eksempler på at det godt kan lade sig gøre med ny teknologi at holde en by drevet af miljørigtige energi kilder.

7. Konklusion

At de forskellige nationale økonomier i øjeblikket flettes mere og mere ind i hinanden, er i og for sig ikke en dårlig udvikling, men det er en udvikling der kræver ansvar i forskellige perspektiver hvoraf det økonomiske og miljømæssige er nogle de centrale. En af de kræfter, som dog bliver svær at styre er at de store transnationale virksomheder har nået størrelser, som kan begynde at true eller have indvirken på politiske beslutninger og dermed fjerne en del af det helt centrale element i demokratierne. I Politisk henseende er det altså et problem, som man skal finde ud af at håndtere.

At prognoser for den økonomiske fremtid placerer Kina som verdens største økonomi foran USA,

50

Inspireret af: Greenspan, Alan, s. 460

51

Greenspan, Alan, s. 458

52

    51
Se ( )

53

Greenspan, Alan, s. 461

54

For mere info se: Internetsider (9, 10 og 11)

Side 19

[navn fjernet] SRP 20/12-07

Hh3tb07

19 ser jeg kun som en positiv udvikling, forårsaget af smart politisk brug, af de frie markedskræfter.

Rent politisk vil det dele den nuværende magt som USA er i besiddelse af, mellem Kina og USA.

Denne proces vil være med til at gøre de store beslutninger på verdensplan mere retfærdige, da USA tidligere har haft en tendens til at hæve sig over internationale konventioner.

Miljømæssigt er jeg overbevist om at der vil blive fundet en teknologisk løsning på de miljø problemer vi ser optrappe i dag. Omdrejningspunktet i miljøforbedringerne skal først og fremmest komme fra USA, for at slå igennem internationalt. Den amerikanske regering bliver altså nødt til at tage de første skridt og gøre en god frontfigur. Derudover bør der lægges et stadigt større pres på NIC landene, som skærer ned på miljøet til fordel for at kunne beholde deres højst nødvendige konkurrenceevne. Alt andet lige vil der på et givent tidspunkt ske en tvang til at fremstille nye energi ressourcer da de fossile brændstoffers mængde er begrænset. En stigende tendens vi også vil se i fremtiden er at firmaer vil positionere sig miljømæssigt korrekt i afsætnings øjemed og gøre miljø til et helt nyt parameter at konkurrere på.

Litteraturlisteøg

Side 20

[navn fjernet] SRP 20/12-07

Hh3tb07

20

8. Litteraturliste

Bøger

Clyde Haufbauer, Gary mfl., US-China trade disputes: Rising tide, rising stakes, Insitute for International Economics(2006)

Greenspan, Alan, The Age of Turbulence – Adventures in a New World, The Penguin Press, New York (2007)

Naughton, Barry, The Chinese economy transitions and growth, The MIT Press (2007)

Kureer & Lundgren, International Økonomi A-niveau, bind 2, Kurlund(2006)

Artikler

1. Hugo Gården, ”Nutidens kamp: Kina og USA”, Børsen, Udland s. 28-29, ons. d. 20 sep. 2006.

2. Hugo Gården, ”Kinesisk forbrugsboom tager fart”, Børsen, Virksomheder, s. 16-17, tir. d. 21 nov. 2006.

3. Michael Jarlner, ”Kina presser USA – en supermagt på afbetaling”, Politiken, 1. sektion, s. 11,

d. 25 aug. 2007.

4. Ebbe Fischer, ”EU får økonomisk baghjul af nye giganter i 2020”, Berlingske Tidende, Udland,

s. 12-13, man. d. 13 aug. 2007.

5. Claus Kragh, ”Alene: USA isoleret i klimakamp”, Berlingske Tidende, 1. sektion, s. 21, d. 4.

dec. 2007.

6. Michael Rothenborg & Rasmus Emborg, ”Interview: Anders Fogh Rasmussen

(klimaforandringer: Fra Kyoto til København – Fogh vil bestemme vejen”, Politiken, 1. sektion,

s. 6, d. 9 jun. 2007.

7. Hugo Gården, ”Kinas nye magt ses over hele verden”, Børsen, Udland, s. 29, ons. d. 20 sep.

2006

Internetsider

1. http://stats.oecd.org/wbos/viewhtml.aspx?queryname=338&querytype=view
2. http://ocde.p4.siteinternet.com/publications/doifiles/1P1G006.xls
3. http://stat.wto.org/CountryProfile/WSDBCountryPFView.aspx?Language=E&Country=CN,US,

DK,E25

4. http://ocde.p4.siteinternet.com/publications/doifiles/1P1T075.xls
5. http://ocde.p4.siteinternet.com/publications/doifiles/1P1G086.xls

Side 21

[navn fjernet] SRP 20/12-07

Hh3tb07

21

6. http://ocde.p4.siteinternet.com/publications/doifiles/1P1G081.xls
7. http://ocde.p4.siteinternet.com/publications/doifiles/1P1G001.xls
8. http://ocde.p4.siteinternet.com/publications/doifiles/1P1T045.xls
9. http://www.dac.dk/visArtikel.asp?artikelID=1964
10. http://www.dac.dk/visArtikel.asp?artikelID=2441
11. http://www.dac.dk/visGroenPlayer.asp?artikelID=2512

Side 22

[navn fjernet] SRP 20/12-07

Hh3tb07

22