SOP om Novo Nordisk og Eli Lilly i VØ og Engelsk

Side 1

Studieretningsprojekt 2009

Hovedfag: Virksomhedsøkonomi A Navn

Skole:

HHX 3. år

Side 2

[navn fjernet]

3. års studieretningsprojekt

Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk

2

Indholdsfortegnelse

Abstract ............................................................................................................................................................. 3 Indledning .......................................................................................................................................................... 4 Virksomhedspræsentation ................................................................................................................................ 5 Nøgletal sammenligning og regnskabsanalyser ................................................................................................ 6 Regnskabsanalyse (4 seneste år) ................................................................................................................... 6 Rentabilitets analyse ................................................................................................................................. 7 Indtjeningsevne ......................................................................................................................................... 9 Kapitaltilpasningsevnen ........................................................................................................................... 10 Soliditet og likviditets analyse ................................................................................................................. 12 Opsummering af regnskabsanalyse ............................................................................................................. 14 Redegørelse af forskellige innovationsstrategier ............................................................................................ 15 Forskningsdreven innovation ...................................................................................................................... 16 Prisdreven innovation ................................................................................................................................. 17 Brugerdreven innovation ............................................................................................................................ 17 Forskelle og ligheder i Novo og Lillys innovationsstrategier ........................................................................... 18 Fremtidsudsigter og perspektivering .............................................................................................................. 20 Konklusion ....................................................................................................................................................... 22 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 23 Bilag 1 ........................................................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Bilag 2 .............................................................................................................................................................. 25 Bilag 4 .............................................................................................................................................................. 27 Bilag 5 .............................................................................................................................................................. 28 Bilag 6 .............................................................................................................................................................. 29 Bilag 7 .............................................................................................................................................................. 30 Bilag 8 .............................................................................................................................................................. 31 Bilag 9 .............................................................................................................................................................. 32

Side 3

[navn fjernet]

3. års studieretningsprojekt

Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk

3

Abstract

The purpose of this project is to conduct a valuation of the Danish pharmaceutical company,

Novo Nordisk A/S, and a comparison with one of their biggest competitors, Eli Lilly A/S, as

concerns; an analysis and a comparison of their accounts and innovation strategies. The reason that this particular issue is interesting is because it is easy to lose the leader status for a company, by doing only one mistake.

The valuation is based upon the consolidated statements of operation analysis of Novo Nordisk

A/S and Eli Lilly A/S, from 2005 to 2008. The consolidated statements of operation are used to

find out how, Novo Nordisk can keep, and improve their market position. The comparison with Eli Lilly is done through interviews, books, and a trustworthy source from Novo Nordisk.

Furthermore the innovation strategies have been valuated through knowledge and books.

The research indicated a great financial progress for Novo Nordisk throughout the period. The rate of return on investment and the profit margin has increased over all analyzed years. The research also indicated both Novo Nordisk and Eli Lilly have a pleasing innovation strategy.

Novo Nordisk and Eli Lilly must continue innovating on their drugs to have a chance being leader in a certain market, because the drug industry is very hard.

Side 4

[navn fjernet]

3. års studieretningsprojekt

Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk

4

Indledning

Denne opgave er et projekt om bl.a. en virksomheds analyse af medicinalvirksomheden Novo

Nordisk A/S samt en sammenligning og vurdering af Eli Lilly (der er Novo Nordisks største

konkurrende medicinal virksomhed) i helhed. Derudover er det en analyse og redegørelse af innovationsstrategier, samt hvordan de bliver brugt i disse 2 selskaber.

Metoderne til projektet kommer fra undervisningen og virksomhedsøkonomi bøgerne, samt brug af internetsider. Alle nøgletallene er vedlagt som bilag, så man hurtigt kan få overblik, og ikke kun på tekst, over udviklingen i den pågældende periode. Jeg har valgt at gå udover pensum og analysere og vurdere innovationsstrategierne for Novo Nordisk og Eli Lilly, da jeg aldrig har haft innovation som fag før. Formålet med denne opgave er at se, hvorledes virksomhedernes økonomi har udviklet sig gennem årene, samt hvordan de kan blive bedre vha. innovation. Derudover kommer jeg ind på, hvorledes det vil gå med Novo Nordisks økonomi i fremtiden, og om der bør gribes ind nogen steder.

I første del af opgaven har jeg valgt at lave en virksomhedspræsentation af Novo Nordisk så man kan se, hvad de producere, står for og hvorfor.

I anden del, fokusere jeg på nøgletal og giver en grundig vurdering af Novo Nordisk ud fra en regnskabsanalyse og sammenligning af Eli Lilly.

I tredje del af opgaven redegører jeg for forskellige innovationsteorier og strategier, og vurdere hvordan de bliver brugt i forskellige sammenhæng.

Fjerde del vurderes og sammenlignes forskelle og ligheder i de 2 selskabers innovationsstrategier.

I femte del af opgaven, har jeg perspektiveret og vurderet Novo Nordisks fremtid.

Side 5

[navn fjernet]

3. års studieretningsprojekt

Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk

5

Virksomhedspræsentation

Bag det Novo Nordisk vi kender i dag, ligger mere end 80 års spændende historie. Den begynder med to små, danske virksomheder, Nordisk Insulinlaboratorium og Novo Terapeutisk Laboratorium, der i tyvernes København under beskedne vilkår begynder at fremstille det nye, revolutionerende lægemiddel insulin, som netop er blevet opdaget af to canadiske forskere. I stærk indbyrdes konkurrence udvikler de to virksomheder sig til at være blandt de bedste på deres felt, og da de i 1989 vælger at fusionere, dannes en af verdens største bioteknologiske virksomheder, som de efterfølgende år ekspanderer kraftigt.

I år 2000 blev Novo Nordisk delt i tre selvstændige selskaber indenfor Novo Gruppen:

• Novo Nordisk A/S producent af insulin og andre lægemidler
• Novozymes A/S producent af enzymer
• Novo A/S holdingselskab.

Novo Nordisk er en sundhedsfaglig virksomhed og en af verdens førende inden for primært diabetesbehandling. Novo Nordisk har derudover en ledende stilling inden for områder som:

Hæmostase, væksthormonbehandling og hormonbehandling. Endelig er selskabet i det små begyndt at forske i lægemidler til behandling af inflammationssygdomme, gigt, lupus og tarmsygdomme. Novo Nordisk fremstiller og markedsfører farmaceutiske produkter og

1 tjenester, der gør en stor forskel for patienter, læger, socialrådgivere, organistaioner og samfundet. Med hovedsæde i Danmark i Bagsværd og datterselskaber verden over, beskæftiger Novo Nordisk mere end 29.000 medarbejdere i 81 lande og markedsfører sine

produkter i 179 lande.^{2}

• Produkter

Diabetes. (Sukkersyge. En arvelig og kronisk stofskiftesygdom som medfører øget mændge af sukker i blodet fordi bugspytkirtlen ikke producerer nok insulin)

Victoza, Levemir, NovoMix, NovoRapid.

Hæmostase(blødningsbehandling(hæmofili. En sygdom der medfører tilbøjelighed til stærke blødninger pga. mangel på et af de stoffer der kan få blodet til at størkne; er arvelig og ses kun hos drenge, mens piger kan være bærere af sygdommen))

NovoSeven

1

http://ing.dk/artikel/104764-novo-nordisk-satser-op-mod-900-mio-kr-paa-gigt-og-tarmsygdomme

2

http://novonordisk.dk/documents/article_page/document/aboutus_historie.asp

Side 6

[navn fjernet]

3. års studieretningsprojekt

Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk

6

Væksthormonbehandling. (Væksthormonmangel (GHD, Growth hormone deficiency) er en tilstand, hvor et barns krop ikke producerer tilstrækkelige mængder af væksthormon, hvilket resulterer i væksthæmning.

Norditropin

Hormonbehandling(”Hormonterapi ved østrogenmangel” er en hormonbehandling, der restituerer den oprindelige hormonbalance og lindrer de klimakterielle symptomer, som mange kvinder får i årene omkring menopausen.)

Activelle, VagiFem, NovoFem, EstroFem

3

Hvad fremtiden bringer på nogle af disse produkter vil jeg komme nærmere ind på senere.

Nøgletal sammenligning og regnskabsanalyser

Jeg vil nu foretage en nøgletal sammenligning og analyse med Eli Lilly A/S.

Regnskabsanalyse (4 seneste år)

Baggrundsinformation

Novo og Lilly tilhører begge regnskabsklasse D, som omfatter alle børsnoterede virksomheder

og statslige aktieselskaber samt forpligtet til at aflægge årsrapporten .^{4}
På bilag 3 og 4/5 ses Novo og Lillys resultatopgørelser for 2005 til 2008. De anvender

begge den funktionsopdelte resultatopgørelse, dvs. omkostningerne henføres til den organisatoriske afdeling i virksomheden. For at se nærmere på virksomhedens økonomistyring vil jeg se nærmer på deres nøgletal. På den måde kan jeg se, hvordan selskabets økonomiske udvikling har været igennem nogle år, og få et fingerpeg om hvordan fremtidsudsigterne evt.

kommer til at være. Der ses på selskabets evne til at forrente den investerede kapital, evnen til at få overskud ud af omsætningen, virksomhedens evne til at udnytte den kapital de har til rådighed, selskabets evne til at modstå tab og til at betale forfaldne fordringer. Jeg vil tage

udgangspunkt i Du-Pont pyramiden^{5}, som gennemgår rentabilitetsanalysen, kapital-tilpasnings

evnen og indtjeningsevnen systematisk. Derudover vil jeg lige påpege, at jeg har valgt at gå ud fra en markedsrente på 6%. Begge selskaber har ikke oplyst nogen gældsrente. Det er ikke sikkert, at jeg har fået de samme nøgletal, som der står i Novo Nordisk og Eli Lillys årsrapport.

3

http://novonordisk.com/therapy_areas_hcp/therapy-area-hcp.asp

4

Virksomhedsøkonomi HH Niveau A, 1. del side 156

5

Du-Pont pyramiden se bilag 1.

Side 7

[navn fjernet]

3. års studieretningsprojekt

Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk

7

Dette kan skyldes, at jeg har brugt nogle andre formler, end de har valgt at bruge. Formlerne

til de tal jeg er kommet frem til, kan findes i bilag 2^{6}.

Rentabilitets analyse^{7}

Afkastningsgrad (fork. AG):

Afkastningsgraden for Novo Nordisk har forbedret sig pænt over analyse perioden, da den er steget fra 19,3% i 2005, til 24,4% i 2008, dette er en stigning på 5,1%-point. Det er en stigning på 21% over 4 år. Afkastningsgraden ligger på et meget meget tilfredsstillende niveau hvis man sammenligner med en markedsrente på 6%. Ser man på Lilly, er deres afkastningsgrad forøget fra 11,1% i 2005 til 14,4% i 2007, i 2008 er den faldet til -4,5%, altså et fald på 18,9% point, dette er et procentvis fald på - 131,25%.

Afkastningsgraden fortæller noget om, hvor god en virksomhed er til at forrente deres investerede kapital. Man kan sammenligne det med, at hvis man ville sætte penge i banken, så betaler banken renter. Hvis man køber aktier, vil afkastet bestå af renter, udbytte og evt.

kursgevist. På samme måde forrenter en virksomhed deres penge. Man ser på de investerede penge i forhold til indtjeningen.

Når man sammenligner disse 2 virksomheder, kan man se at Novo har formået at forrente den investerede kapital langt bedre end Lilly med 24,4% i 2008, hvilket er rigtigt godt, da afkastningsgraden skal ligge lidt over markedsrenten på 6%, da der kan være mere

usikkerhed/risiko blandet ind i denne form for forrentning. Hvis man ville købe langfristede

obligationer, ville man typisk have en forrentning på 6%, det betyder at Novo har forrentet deres likviditet med 18%-point mere, end hvis de fx havde købt obligationer. Lilly derimod har kort fortalt tabt meget likviditet det seneste år, og har været nødsaget til at betale deres kreditorer mere tilbage end hvad de har tjent.

Overskudsgrad (fork. OG):

Novo Nordisks overskudsgrad er holdt jævnt, men forbedret over hele perioden, med en overskudsgrad på 24% i 2005, til 27,2% i 2008, dette er en forbedring på 3,2%-point. Dette skyldes at selskabet har en bedre fordeling mellem omkostningerne og omsætningen. Deres andel af omsætning, som er blevet til overskud, er blevet endnu større. Denne udvikling har også påvirket afkastningsgraden positivt. I slutningen af 2009 håber man på at den ender på

30%, dette mål skal nås gennem yderligere produktivitetsforbedringer inden for produktion og administrative områder, men vil samtidig tilsikre investeringer i både Forskning og udvikling og

salg og marketing.^{8}

6

Formelsamling se bilag 2

7

Bilag 6

8

Selskabsmeddelelse fra 2008

Side 8

[navn fjernet]

3. års studieretningsprojekt

Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk

8

Ser man på Lillys overskudsgrad, var den 18,6% i 2005, og den steg til 20,8% i 2007. Ligesom med afkastningsgraden, så er Lillys overskudsgrad faldet helt ned til -6,4%, altså et fald på

130%. Deres omkostninger er steget langt mere end deres omsætning, hvilket man også tydeligt kan se i resultatopgørelsen. At overskudsgraden er faldet så meget, har påvirket afkastningsgraden negativt samtidig. Overskudsgraden er et udtryk for, hvor stor en del af omsætningen, der er til overs til konsolidering (forøgelse af egenkapitalen) og evt. udbytte.

Aktivernes omsætningshastighed (fork. AOH):

Aktivernes omsætningshastighed er forbedret en smule over analyseperioden i Novo Nordisk, den er steget fra 0,8 gange i 2005, til 0,90 gange i 2008, dette er en stigning på 0,1 gange.

Udviklingen af denne er også afspejlet på afkastningsgraden positivt, men dog ikke lige så meget som overskudsgraden, da stigning i AOH er lidt mindre. Det samme er sket med Lilly, AOH er steget fra 0,6 gange i 2005, til 0,7 gange i 2008, dette er en stigning på 0,1 gange. Da dette er en så lille stigning, har det ikke kunne påvirke afkastningsgraden på nogen betydelig måde.

Ved AOH ses der på selskabets evne til at tilpasse den investerede kapital til selskabets aktivitet.

Egenkapitalens forrentning (fork. EKF):

Novo’s EKF er steget virkelig meget over analyseperioden, i 2005 lå den på 29,8% og er kun gået i vejret siden, da den i 2008 ligger på 38,5%, dette er altså en stigning på 8,7%-point, og en stigning på 22% i alt. Dette er meget tilfredsstillende, da den er langt over markedsrenten på 6%.

Ser man derimod på Lillys EKF, så har den som i det foregående været pænt de først 3 år, fra

18% i 2005 til 21% i 2007, og så igen i 2008 falder den drastisk. Den falder faktisk helt ned til

-30%, altså et fald på over 50%-point, og et fald på næsten 250%! Dette er enormt ringe af en virksomhed. Faldet på EKF er afspejlet ved at afkastningsgraden ikke er steget, og at gældsrenten eventuelt ikke er særlig lav, eller den bare slet ikke er faldet i takt med de andre.

EKF viser, hvor meget ejerens investerede kapital er forrentet, ved at man har taget gældsforpligtigelserne væk.

Konklusion:

Ser man først på Novos rentabilitet, er den stærkt forbedret i alle nøgletal. Forbedringen skyldes hovedsagligt en fremgang i indtjeningsevnen, hvorimod kapitaltilpasningsevnen bidrager i mindre grad, dette kommer jeg nærmere ind på i det efterfølgende. Det eneste positive man kan sige om Lilly er, at de har formået at sætte en lille smule gang i deres AOH,

Side 9

[navn fjernet]

3. års studieretningsprojekt

Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk

9 men det er stadig næsten ingenting. AG, OG og EKF er stærkt forringet, og dette bliver de nødt til at slå hårdt ned på, ellers er det kun en meget negativ udvikling man kan se.

For at se nærmere på deres fremgang og tilbagegang(?), vil jeg nu lave en indtjenings analyse og en kapitaltilpasningsevne analyse.

Indtjeningsevne

9

En analyse af en virksomheds indtjeningsevne omfatter en undersøgelse af forholdet mellem virksomhedens indtægter og dens omkostninger. Følgende analyse er udelukkende baseret på oplysninger fra resultatopgørelsen. Balancen skal med andre ord ikke inddrages, når virksomhedens indtjeningsevne skal analyseres. Det er dog ikke muligt at se på dækningsgraden.

Det skal lige siges til at starte med, at Lilly ikke har oplyst deres bruttofortjeneste, da den amerikanske resultatopgørelse er af andre principper, eller bare valgt simpelthen ikke at oplyse den, da loven om resultatopgørelse ikke siger man skal gøre det, men de har dog oplyst nogle forskellige andre nøgle ting. De tager fx administrative omkostninger med under distribution, derfor har jeg også valgt at gøre dette under indekstal. Bruttoavancen kunne jeg dog sagtens regne ud med Novos tal, så jeg fortæller kort om Novos.

Bruttoavanceprocenten for Novo har haft en udemærket udvikling, den er steget fra 72,3 i

2005, til 77,8 i 2008, en stigning på 5,5%-point. Dette har betydet, at når produktionsomkostningerne var betalt, var der i 2008 77,8% tilbage at dække yderligere omkostninger for. Den positive udvikling afspejler en øget produktionseffektivitet og højere gennemsnitlige salgspriser på det amerikanske marked.

Indekstal:

Ud fra indekstallene kan man aflæse hvordan omkostninger for begge selskaber har udviklet sig i forhold til hinanden, samt omsætningen. Omsætningen er steget med 34,93% i Novo Nordisk, og 39,15% i Eli Lilly over hele analyseperioden. Dette er meget godt for begge selskaber.

Hvis man ser nærmere på omkostningerne i Novo, så ser man, at der i 2007 har været en stigning på 67% i udviklingsomkostninger, dette set i forhold til omsætningen. Dette er normalt dårligt og negativt, men det set i lys af, at i 2007, der var Novo Nordisk igang med at udvikle diabetes 2 midlet, Victoza, det er derfor også grunden til at omkostningerne for udvikling er faldet igen i 2008, da det er blevet lanceret der. Det fremtidige salg af Victoza vil bevirke indtjeningsevnen positivt, og dette set allerede i lys af, at folk i hele verden undtagen

9

Bilag 7

Side 10

[navn fjernet]

3. års studieretningsprojekt

Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk

10

USA, foretrækker dette middel over andre. Grunden til at dette middel ikke allerede er i USA,

er at det simpelthen ikke er blevet godkendt af FDA(Food & drug administration)^{10}. Hvis

Victoza først bliver godkendt i USA også, vil omsætning stige markant mere end omkostningerne procentvis, de satser på 20% af omsætningen af diabetes produkterne skal stamme fra Victoza. Der kan dog også være en anden grund til denne udvikling. Da salg, administrative og distributionsomkostningerne ikke er steget så meget, kan det være kendetegnet ved at Novo ikke har formået at reklamere for deres nye produkter godt nok, med netop manglende omsætningsstigning.

Salgs, administrative og distributionsomkostningerne har ligget på samme niveau som omsætningen, dog i 2008 er omsætningen steget procentmæssigt mere end disse omkostninger, hvilket kun er positivt, og har medvirket til at skabe større overskud og påvirket indtjeningsevnen i den positive retning.

Hvis man ser nærmere på Lilly, så kan man se at det netop er omvendt, da de har forsøgt at få deres produkter promotet uden held. Dette har derfor bevirket omsætningen til at være lavere procentvis end salgs, administrative og distribuerings omkostningerne. Dog er omsætningen væsentligt højere end forskning og udviklingsomkostningerne hvilket kun er positivt, da det afspejler at Lilly fokusere mere på at få solgt ud af deres produkter, end i at forske dybere eller efter nye produkter end de har lige på nuværende tidspunkt, da de på nuværende tidspunkt har over 60 produkter under kliniske laboratorier. På nuværende tidspunkt, har Lilly dog et produkt i kikkerten som Novos Victoza, hvilket de stadig arbejder hårdt på at udvikle i laboratorierne. Dette burde de forske dybere i, fordi så snart Novo kommer ind på det amerikanske marked med Victoza, vil dette middel overtage en kæmpemarkedsandel fra Lillys Byetta, som allerede har 80% af markedsandelen. Dette ses

allerede i EU^{11}. Dog bliver det nok kun i en kort periode at Novo overtager markedsandele fra

Lilly.

Konklusion:

Både Novo Nordisk og Eli Lilly skal have fundet ud af, hvordan de kan mindske omkostningerne uden at miste omsætning. På den måde kan de få en bedre balance mellem omkostninger og funktioner. Hvis Novo Nordisk får godkendt Victoza i USA skal Novo ikke hvile for længe på laurbærene, da Lilly jo som sagt er i gang med selv at få opfundet deres eget nye diabetes produkt.

Kapitaltilpasningsevnen^{12}

10

http://www.business.dk/biotek/novo-chef-tidspunkt-victoza-godkendelse-i-usa-fortsat-uklar

11

http://borsen.dk/investor/nyhed/166895/

12

Bilag 8

Side 11

[navn fjernet]

3. års studieretningsprojekt

Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk

11

Når man taler om kapitaltilpasningsevnen, ses der på et selskabs evne til at skabe aktivitet

(omsætning) ud af den kapital, som er investeret i virksomheden (aktiverne).

Aktivernes omsætningshastighed:

Novos kapitaltilpasningsevne har forbedret sig fra 0,8gange i 2005 til 0,9 gange i 2008, det er en stigning på 0,1gang. Det er en lille men positiv udvikling som har bidraget positivt til afkastningsgraden. Lillys kapitaltilpasningsevne har ligeledes forbedret sig fra 0,6gange til 0,7 gange, som også er en stigning på 0,1 gang. Det er en lille stigning, men positiv, som ellers også skulle have hjulpet afkastningsgraden positivt, men eftersom den er styrtdyrket, er 0,1 gang ikke nok til at det kan ses overhovedet.

Anlægsaktivernes omsætningshastighed:

Anlægsaktivernes omsætningshastighed er også forbedret for begge selskaber over hele analyse perioden. For Novos vedkommende er den steget fra 1,51gange i 2005 til 2,21 gange i

2008, hvilket er en forbedring på 0,60 gange. For hver en krone selskabet har investeret i anlægsaktiver, har de haft en omsætning på 2,12 kr. Lillys anlægsaktiver har også udviklet sig positivt, dog ikke i samme grad som Novo Nordisk, men fra 2005 lå den på 1,36 gange, hvor den har rykket sig til 1,64 i 2008, hvilket er en stigning på 0,28 gange. Begge tal er lave, men det skyldes at de begge er produktionsvirksomheder. Produktionsvirksomheder har det med at have store anlægsaktiver, derfor de små tal.

Varelagerets omsætningshastighed:

Varelagerets omsætningshastighed for Novo og Lilly er faldet en smule hos begge selskaber.

Hos Novo er den faldet med 0,13 gange, og hos Lilly er den faldet med 0,09 gange. Det betyder ikke helt vildt meget for dem, men det betyder alligevel i princippet at de har deres varer liggende længere på lager, hvilket øger deres lageromkostninger i sidste ende. Hos Novo har man varene liggende eller under fremstilling i 342 dage. Dog hos Lilly har de dem kun liggende i 204 dage, dog er dette stadig lang tid. Udviklingen kan skyldes for begge selskaber at, de er blevet langsommere til at producere, eller at varene bare ligger på

mellem/færdigvare-lagre for længe. Udviklingen har påvirket begge selskabers samlede

omsætningshastighed negativt.

Varedebitorernes omsætningshastighed:

Varedebitorernes omsætningshastighed for Novo ser pænt ud i hele analyse perioden, der er den faldet fra 7,04 i 2005 til 6,92 i 2008, altså et lille fald på 51 dage til 52 dage. Grunden til

Side 12

[navn fjernet]

3. års studieretningsprojekt

Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk

12 at det kan være steget kan være fordi de har solgt mere på kredit, og ikke at de at de har forlænget kredittiden, hvorfor tallet kan stige.

Men det er dog her specielt spændende at se på Eli Lilly, da deres omsætningshastighed er meget meget høj og svingende! I 2005 lå den allerede på 32,69, hvor efter den stiger til næsten 40 i 2006, og efterfølgende i 2007 falder den drastisk igen til 18,09, hvilket dog stadig er meget højt, derefter ser vi den helt oppe på næsten 41 i 2008. De har altså en kredittid som lyder på 9 dage, hvor den lå på 20 året før. Dette er yderst fremragende sammenlignet med Novo Nordisk som er meget længere tid om at få deres penge hjem fra kunder. Dette er meget markant at se på, men det er tydeligt at se under aktiverne, at deres gældsforpligtelser også er steget med over det dobbelte fra 2007 til 2008. Det tyder derfor på at de har fortalt deres debitorere at de bliver nødt til at være hurtigere om at give dem pengene. Dette afspejler måske også lidt af, at i USA har de en lidt anden kultur end vi har herhjemme i Danmark. I USA har man debitorerne i kortere snor, for ikke at miste penge, da markedet er usikkert og man nemt kan miste kunder. Hvorimod kulturen i Danmark, der er vi meget blødere og giver dem langt mere kredittid, for evt. at fedte sig ind på sine kunder. Ikke at det er nogen dum ide, men det gør alligevel, at der går længere tid mellem hver gang der ligger penge i kassen.

Konklusion:

For Novo Nordisk vedkommende har de haft en delvis positiv udvikling, selvom deres varelager og varedebitors omsætningshastighed er faldet en smule. For Eli Lilly vedkommende er deres kapitaltilpasningsevne helt forrygende, det bliver den dog også nødt til at være, da de har noget at skulle rette op på mht. AG, OG, og EKF, samt soliditet som jeg vil komme ind på i det næste afsnit. Dog måtte varedebitorenes omsætningshastighed godt være mere jævnt i stedet for, at det skal hoppe så ekstremt meget, også selvom det er svært da deres likviditet er i bund, og de bliver nødt til at tage større lån i brug. derfor er dette klart en ting de skal have styr på fremover, som jeg også beskriver under likviditetsgraden.

Soliditet og likviditets analyse^{13}

Soliditetsgraden:

Soliditetsgraden hos Novo nordisk har holdt sig på et meget pænt niveau over hele perioden, dog er den faldet fra 65,86% i 2005, til 65,17% i 2008, men den ligger stadig på et fremragende niveau. 65,17% af den samlede kapital er egenkapital der er stillet til rådighed af ejeren, aktionæren. For Lilly har den også holdt sig pænt de første 3 år af analyse perioden på lige over 50 i 2006 og 2007, hvorefter den er faldet med næsten 50% og helt ned til 23,40% i

2008. Man kan sige at, 23 øre af hver investeret krone i virksomheden kommer fra ejerne. En

13

Bilag 9

Side 13

[navn fjernet]

3. års studieretningsprojekt

Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk

13 lav soliditetsgrad kan betyde, at det kan være svært at tiltrække nye investorer til virksomheden. Derfor kan Lilly nu risikere at långivere opstiller skrappere lånebetingelser i form af en høj rente, eller en hurtig tilbagebetaling på lånet, eller sågar begge dele.

Likviditetsgrad:

Likviditetsgraden for Novo Nordisk har udviklet sig meget flot hen over analyseperioden. I

2005 lå den på 184%. Hvorefter den er steget til 224% i 2008, hvilket er en stigning på 40%- point alene. Da Novos likviditetsgrad ligger så højt, har de nemt ved at betale deres gældsforpligtelser tilbage. Hvis Novo er i stand til at omsætte alle sine omsætningsaktiver til likvide midler, så vil de være i stand til at betale den kortfristede kapital 2,24 gange. Eli Lillys likviditetsgrad er lidt interessant at se på, da man kan se at deres kortfristedegæld har ligget i minus fra 2005 til 2007. Dette er interessant da, det betyder, at de faktisk ikke har nogle kortfristede forpligtelser, men at det rent faktisk er varedebitorere, der skylder dem penge.

Det er også derfor likviditetsgraden ikke kan beregnes ordentligt de første 3 år, men ser man på det sidste år, hvor de har taget et kortfristet lån, og deres likviditetsgrad er til at tale ud fra, så kan man se at den ligger på 246%. Dette tal er ret højt, men eftersom de har taget et så stort lån nu, har de ikke besvær med at kunne betale deres forpligtelser, i hvertfald de første år. Det er svært at forudsige fremtiden for Lilly, da Novo og Sanofi Aventis (anden farmaceutisk virksomhed) sparker dem ned fra markedsandelene i hele verden, bortset fra Byetta i USA som eneste moderne insulin. Lilly bliver nødt til at overraske markedet, hvilket de dog også satser på med deres kommende GLP-1 analog (diabetes-2 insulin). Hvis de ikke kommer til at herske over noget af markedet så de har mulighed for at kunne betale deres forpligtelser, ser fremtiden ikke særlig lys ud for Lilly, og de bliver nødt til at tage endnu flere og større lån, eller investorer skal investere flere penge i virksomheden, for at kunne klare sig.

Konklusion

Det ser rigtig godt og solidt ud for Novo Nordisk. Der er intet at komme efter overhovedet, da både soliditeten og likviditeten begge er steget, og det er kun positivt at de gør det. Det påvirker også långivere, da der ikke er nogen risiko ved at investere penge i dem, da man tydeligt kan se at de kan overholde deres forpligtelser. De skulle i stedet bruge endnu flere penge på forskning og udvikling indenfor inflammationsbehandling end de gør allerede, istedet for at være fastbundet på deres diabetesbehandling, de har også kun 3 produkter i phase 4 i deres pipeline, beskrivelse af pipeline kommer senere, hvorimod Lilly har op mod 25 i phase 3,

og som snart skal under godkendelse af myndighederne^{14}, dog har Novo Nordisk udtalt at de

ikke vil diversificere sig, hvorimod Lilly tydeligt gør dette.

14

http://investor.lilly.com/releasedetail.cfm?ReleaseID=429287

Side 14

[navn fjernet]

3. års studieretningsprojekt

Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk

14

Lillys soliditet ser ikke alt for lovende ud, da den er faldet meget i 2008, dette er helt klart noget de skal gøre noget ved ved, da det kun er 23% af virksomheden der er finansieret med egenkapital, og altså 77% som kommer fra fremmedkapital, også kaldet gæld! De kan ikke tåle særlige mange tab mere, før det bliver kritisk.

Opsummering af regnskabsanalyse

Jeg vil starte med at påpege, at da vi ikke er i år 2010 endnu, er det endelige resultat ikke kommet for 2009, derfor har jeg taget udgangpunkt i 2008 som sidste anvendte år, men jeg vil dog komme med nogle kommentare for 2009, samt vurdering af fremtidsudsigter senere i rapporten for Novo Nordisk i 2010.

Novo Nordisk har haft en god økonomisk udvikling fra 2005 til 2008. Deres rentabilitet er steget med 21% over de 4 år, hvilket er godt. Deres afkastningsgrad ligger på 24% hvilket er et meget tilfredsstillende niveau hvis man sammenligner med markedsrenten på 6%. Eli Lilly har derimod meget de skal have arbejdet på, for at kunne nå op på plus igen, da de som sagt har en afkastningsgrad som ligger på -4%. En af de drastiske midler som de har gjort brug af, er at de har lånt en kæmpe sum penge og opkøbt ImClone, en virksomhed som producere medicin til kræftramte patienter, som har deres blockbuster produkt ved navn

ERBITUX^{15}, i håb om at komme på rette vej igen, og væk fra de dårlige tal. En anden ting som

man også kan se hos Lilly, som viser at de virkelig prøver på at komme igen, er at varedebitorenes omsætningshastighed er så høj eftersom de har erhvervet sig den kæmpe gæld, da deres likviditet rasler ned.

Novo Nordisks kapitaltilpasningsevne og indtjeningsevne har haft en positiv udvikling over de 4 analyserede år. Deres forrentning af egenkapitalen er steget med 22% i alt, og ligger næsten på 40%, mens Lillys forrentning af egenkapitalen er faldet til -19% hvilket er helt helt uacceptabelt af en virksomhed. Der er så mange ting som har udviklet sig negativt for Lilly, hvilket kun er til Novos fordel. Overskudsgraden for Novo ligger solidt på 27%, mens man igen ser en kæmpe nedgang for Lilly, da deres overskudsgrad også her er i minus, nemlig

-6%. For at nævne Novos likviditetsgrad har den udviklet sig meget flot, og ligger på 224% i

2008. Denne udvikling kan som sagt skabe gode forventninger for Novos leverandører og andre kreditorer da de kan være sikre på at få deres lån tilbagebetalt uden frygt for at miste penge. Hvis man skulle sige noget negativt om Novo Nordisk, så skulle det være at deres udviklingsomkostninger stiger uden at det kan ses på omsætningen, dog vil dette muligvis kunne ses på omsætningen i 2010, hvis de som sagt får deres diabetes-2 middel, Victoza, godkendt i USA, da det kun er blevet modtaget med kyshånd i hele af verden, undtagen USA.

Både læger og apotekere vil have Victoza ind i USA viser undersøgelse fra Decision

15

http://phx.corporate-ir.net/phoenix.zhtml?c=97689&p=irol-newsArticle&ID=1229564&highlight=

Side 15

[navn fjernet]

3. års studieretningsprojekt

Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk

15

Resources^{16}. Udviklingsomkostningerne kunne selvfølgelig også afspejles af at deres

markedsføring og distribution ikke har formået at kunne markedsføre alle produkterne godt nok, men som Novos direktør siger, ”Victoza er en tabsgivende øvelse i 2009 og 2010, men så

vender det og bliver positivt på længere sigt.”^{17}.

Ser man på Lilly, så er det svært at sige om de vil kunne få betalt deres kæmpe lån tilbage, og om opkøbet af ImClone har været nogen god ide. Forventningerne til Lilly er store eftersom de har mistet en del likviditet, og samtidig er i gang med at udvikle deres nye diabetes-2 middel som skulle overgå Novo Nordisks Victoza hvis og når det bliver godkendt i USA.

Novo Nordisks positive udvikling skyldes bl.a. at selskabet har haft et stigende salg år for år.

På alle deres markeder har der været en stor fremgang i afsætningen. Alle markeder som Novo sidder på, har de haft fremgang i. I Nordamerika steg salget med 21% i lokale valuter, Novo er stadig førende på det amerikanske insulin marked med 41% af det samlede insulinmarked og 32% af markedet for moderne insuliner. I Europa steg den dog kun med 6% i lokale valuter. I Europa har Novo 55% af det samlede insulinmarked og 51% af markedet for

moderne insuliner. Salget indenfor Internation Operations^{18}, steg med 18% opgjort i lokale

valuter. Også her var den primære drivkraft moderne insuliner, primært i Tyrkiet og Kina. I Japan & Oceanerne steg den dog kun med 1%. Novo har 72% af det samlede insulinmarked i Japan og 64% af markedet for moderne insuliner.

Novo Nordisk er tilfredse med 2008, og dette kunne jeg ikke være mere enig i, eftersom de ikke har haft nogen nedgang i deres salg overhovedet. Efter skat tjente Novo Nordisk nemlig

9.645 mio. kr. mod 8.522 mio. kr. I 2007.

Selvom finanskrisen kradser, så forventer Novo Nordisk stadig to cifret vækst og salg, hvilket der ikke er noget at sige til, eftersom deres hovedprodukter er livsbevarende medicin, som er et nødvendighedsprodukt for personer med sygdomme og i stor udstrækning er financieret af lokale myndigheder. Ove Munch Ovesen

19 udtaler også til mig personligt i en mail, at de fortsætter med at ansætte ca. 4000 nye medarbejdere om året.

Redegørelse af forskellige innovationsstrategier

Nye eller forbedrede produkter, nye processer og nye serviceydelser er nøglen til succes og overlevelse for alle virksomheder. Virksomheder forsvinder, hvis de ikke sørger for at holde sig tidssvarende og konkurrencedygtige, fordi de bliver overhalet af mere innovative konkurrenter.

16

http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php?id=

17

http://borsen.dk/investor/nyhed/163042/

18

I.O. dækker alle markeder udenfor Nord Amerika, Europa og Japan & Oceanerne. Det dækker 142 lande og har en befolkning på 5.3 milliard mennesker eller 80% af verdens befolkning, og omfatter 80% af alle med diabetes. Regionen tegner sig for 50% af BNP-vækst i verden i dag, men væksten er meget ulige fordelt mellem landene. Lande som

Brasilien, Kina, Rusland og Tyrkiet er nogle af de vigtigste vækstmotorer af denne udvikling.
19

Ove Munch Ovesen, Senior Advisor Global Talent Development Novo Nordisk A/S

Side 16

[navn fjernet]

3. års studieretningsprojekt

Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk

16

Derfor har virksomheder behov for en strategi for, hvorfor og hvordan virksomheden arbejder systematisk med innovation.

Innovationsstrategien skal fastlægge, hvordan de bedste idéer mest effektivt bringes frem til introduktion på markedet. Endelig omfatter innovationsstrategien en plan for implementering af nye idéer eller ændrede processer i virksomheden. En virksomheds innovationsstrategi kan bygge på forskellige forudsætninger, alt afhængigt at hvilken strategi man vælger at benytte

sig af.^{20}

Der er ikke nogen entydig og almindelig anerkendt definition af innovationsstrategi, men i innovationsteorien anvendes begrebet ny teknologi om ny viden, der kan anvendes til at omdanne kendte produkter eller til at udvikle produkter.

Ny teknologi er altså noget håndgribeligt, idet den efterfølgende forandring kan forstås ved at beskrive anvendelsen og udbredelsen af et nyt produkt. Med ny viden kan også føre til en ændret adfærd hos forbrugere og virksomheder, uden at forandringen går gennem nye produkter eller produktionsprocesser, men typisk gennem ny indsigt og nye vaner, som betyder, at eksisterende teknologi får andre anvendelsesområder.

Forskningsdreven innovation

Innovation, hvis primære strategi er ny forskning, kaldes forskningsdreven innovation, teknologidreven innovation eller sågar ressourcedreven innovation. At en teknologi er kendt, betyder at virksomheder og selskaber har fri adgang til denne teknologi. Er teknologien patenteret, kan en virksomhed have markedet for sig selv i en periode. Men er det derimod ikke muligt at patentere på teknologien, bliver priskonkurrencen skarpere i takt med, at teknologien bliver mere kendt, og flere og flere selskaber tager den i brug. Men ved den situation er det kun de bedste virksomheder, der får succes. Virksomheder i denne form for priskonkurrence bliver nødt til at være innovative, men her er forskning i nye teknologier ikke den primære kilde til innovation. Det er derimod ny viden om at optimere ens produktionsprocesser, logistiske løsninger og ens markedsføring, der er de største kilder til ens innovation. Virksomhederne må selv have disse kompetencer, eller de må have samarbejdspartnere med sådanne kompetencer som kan komme frem til disse resultater.

Forskningsdreven innovation handler altså om at finde kommercielle muligheder i nye forskningsresultater. Forskningsdreven innovation kan fx også handle om, at en ny virksomhed forsker i at finde anvendelsesmuligheder for et produkt som er opfundet af en forsker på et universitet. Eller det kan også være resultater af anstrengelser i et laboratorie i fx en stor

medicinalvarevirksomhed.^{21} Netop dette ses tydeligt ved at kemiingeniør Lotte Bjerre Knudsen

20

Heureka! En teori- og værktøjsbog om innovation. Kirsten Frandsen & Birte Ravn Østergaard.

21

http://www.innovationsraadet.dk/uplfiler/055310.Innovation_er_en_overlevelsesbetingelse.pdf

Side 17

[navn fjernet]

3. års studieretningsprojekt

Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk

17 i sin tid da hun kom til Novo Nordisk ledte til diabetes-2 produktet Victoza for Novo Nordisk i

’96^{22}

Prisdreven innovation

Innovation, hvis primære strategi er viden om optimering af produktionsprocesser, logistik og markedsføring, kaldes prisdreven innovation. Viser en teknologi sig at have mange anvendelsesmuligheder, opstår der talrige muligheder for innovation. Der kan udvikles helt nye produkter, der dækker nye og hidtil ukendte behov, eller teknologien kan give mulighed for at tilpasse eksisterende produkter til specielle kundegrupper. Specielle kundegrupper kan være folk med kroniske sygdomme, som skal have noget bestemt medicin igennem hele livet. I mange tilfælde består innovationen i at kombinere kendte teknologier på nye måder for at dække nye behov. Den primære kilde til denne form for innovation er kendskab til brugernes ønsker og evnen til at udvikle produkter og serviceydelser, der imødekommer ønskerne. Igen må virksomhederne selv have disse kompetencer eller de må have samarbejdspartnere med disse kompetencer. Det handler om at nedbringe omkostningerne ved at fremstille, transportere og sælge eksisterende produkter og ydelser. Prisdreven innovation kan fx komme til udtryk i effektiv logistik.

Brugerdreven innovation

Innovation, hvis primære strategi er viden om kundernes behov og evnen til at imødekomme dem, kaldes brugerdreven innovation, eller markedsdreven innovation. Virksomheder indsamler systematisk information om markedet og forbrugs- og købsadfærden, ligesom brugere løbende involveres i produktudviklingsprocessen for at få det mest optimale ud af det givne produkt. Brugerdreven innovation handler om at udnytte særlig viden om kunderne til at tilføre produkter og ydelser ekstra værdi. Det er således markedet, der trækker innovationen.

Formålet er at adskille sig fra konkurrenterne på en måde, der rammer, hvad kunderne gerne vil have i fremtiden. Hvis mange af konkurrenterne fx satser på produktinnovation, kan det fx være en fordel at satse på andre innovationsformer, hvor konkurrenterne måske er mindre innovative. Brugerdreven innovation kan også trække på forskning fx om nye trends, design

eller it, men forskningen er ikke den primære drivkraft i brugerdreven innovation.^{23}

22

http://www.business.dk/biotek/victozas-opfinder-maatte-kaempe-sagen

23

http://www.innovationsraadet.dk/uplfiler/144390.samspil_om_innovation.pdf

Side 18

[navn fjernet]

3. års studieretningsprojekt

Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk

18

Forskelle og ligheder i Novo og Lillys innovationsstrategier

Jeg citere fra bogen:

Heureka! En teori- og værktøjsbog om innovation. Kirsten Frandsen & Birte Ravn

Østergaard side 177, som fortæller at Novo Nordisk har en brugerdreven innovationsstrategi:

”Novo Nordisk, der er kendt for at fremstille insulin til diabetes patienter, gør brug af brugerdreven innovation ved udvikling af nye diabetes produkter. Produktets livsløb undersøges grundigt, fra kunden køber det, bruger det, til det bliver smidt ud.

Et resultat af denne arbejdsmetode er Insulinpennen, som Novo Nordisk var først til at udvikle.

Tidligere stak diabetes patienter sig med en kanyle flere gange dagligt for at få insulin. En proces de ikke brød sig om, da den tiltrak opmærksomhed og gav associationer til narkomaner. En diabetes pen er udformet som en tuschpen, hvor filtpennen er erstattet af en kanyle. Blækket er erstattet af insulin i tilpasseede doser.”

Eli Lilly fortæller her deres strategi:

Our strategy is to create value by accelerating the flow of innovative new medicines that provide improved outcomes for individual patients. We aim to discover, develop, or acquire innovative new therapies - medicines that make a real difference for patients and deliver clear

value for payers."^{24}

Oversat til:

Vores strategi er at skabe værdi ved at fremskynde den strøm af nye innovative lægemidler, der giver bedre resultater for de enkelte patienter. Vi tilstræber at opdage, udvikle eller erhverve nye innovative behandlinger - medicin, der gør en reel forskel for patienter og levere klar værdi for forbrugere.

Det er åbenlyst at alle medicinal virksomheder både gør brug af brugerdreven innovation samt

forskningsdreven/teknologi dreven innovation, selv Novo Nordisk gør det. Også selvom denne

teoribog fortæller at de kun gør brug af den ene. Som Ove Munch Ovesen siger, så gør Novo Nordisk brug af det gamle ordsprog som lyder ”Innovate or die!”. Som en farmaceutisk virksomhed er man meget afhængig af at have nye produkter i ens ”pipeline” (En pipeline viser hvor langt man er kommet med ens produkter, og hvor langt man har igen før man kan

24

http://investor.lilly.com/releasedetail.cfm?ReleaseID=429287

Side 19

[navn fjernet]

3. års studieretningsprojekt

Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk

19

lancere dem verden over, hvis de kan blive godkendt. En pipeline er indelt i 4 phaser^{25}). Ellers

risikere man at ens kadence går ned, eller simpelthen at ens konkurrenter overhaler en og man dermed mister markedsandele. Det er derfor vigtigt, at man ikke hviler for længe på laurbærene. Så snart et produkt har gennemgået en phase er det vigtigt at få det sendt videre til næste phase, dette kan dog godt tage flere år, da der skal forskes meget i ens produkter før man kan lancere dem. Når en ny medicin bliver opdaget, kommer det ud på en lang, dyr, og meget usikker ”rejse”. I gennemsnit tager det mellem 10 og 15 år, at udvikle bare én ny

medicin^{26}, og desuden koster det flere hundrede millioner dollar. Dette gælder selvfølgelig for

alle medicinale virksomheder, da man ikke ønsker at lancere et produkt som kunne være skadeligt eller kræftfremkaldende eller andre negative ting.

Innovation er noget som skal gennemsyre i hele organisationen, og man bliver derfor nødt til hele tiden at spørge sig selv og hinanden, hvordan man kan forbedre processer i hele virksomheden, om det gælder forskning, marketing, administration eller distribution, eller hvordan kan man sørge for at gøre et enkelt individs hverdag bedre og mere komfortabel.

Derfor er det jeg siger at både Eli Lilly og Novo Nordisk arbejder med både brugerdreven innovationsstrategi og forskningsdrevet innovationsstrategi. Man skal have plads til både at kunne fremstille nye produkter samt at kunne tilfredsstille ens kunders behov. Novo Nordisk er fx begyndt med ”co-creation”, hvor brugerne bliver aktive medskabere. Det er et skift fra at udvikle til folk, til at udvikle med folk. En anden ting man også skal sørge for at have med inde over sin innovation er, at det ikke kun er vigtigt at levere resultater med blåt et finansielt mål, men også med fokus på human rights, og miljømæssige forhold.

Det er åbenlyst, at også innovationsprocesser, som er meget drevet af forsøg på at udnytte ny teknologi kræver en vis grad af brugerforståelse, hvis produkternes markedssucces ikke helt skal overlades til tilfældigheder. Det er lige så åbenlyst, at en god brugerforståelse alene ikke fører til nye produkter, men at de skal fremstilles i produktionsprocesser, som bunder i udnyttelse af teknologi.. Det giver dog mening at tale om innovative virksomheder, der adskiller sig i enten drivkraften bag innovationen – det verdenssyn, der driver innovationsprocesserne i virksomheden, og som kan være mest forsknings- eller mest brugerorienteret, eller innovationskompetencerne, hvor en virksomhed kan være meget god til de forskningsrelaterede kompetencer og mindre god til de brugerrelaterede eller omvendt.

Eller simpelthen evnen til at få disse kompetencer til at spille sammen i én innovationsproces. I de sidste ti-år har det afgørende konkurrenceparameter dog snarere været den brugerdrevne innovation. Det er evnen til at afkode forskellige kundesegmenters individuelle behov og evnen til at markedsføre medicinen, der imødekommer disse behov, som har været den afgørende konkurrence faktor. De vindende virksomheder har således ikke vundet på kompetencer til

25

Bilag 10

26

Bilag 11

Side 20

[navn fjernet]

3. års studieretningsprojekt

Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk

20 forskningsdreven innovation, men på kompetencer til at forstå en ny kultur og livsstil, og evnen til ret hurtigt at markedsføre og sælge produkter, der ramte denne ”livsstil”. ’ Forskningsdreven innovation er naturligvis afhængig af et godt forskningsmiljø samt en god interaktion mellem den forskningsdrevne innovation i virksomheden og den offentlige forskning. For at den forskningsdrevne innovation kan blive endnu bedre, må den offentlige forskning selv have høj kvalitet, være relevant for erhvervslivet samt erhvervslivet skal have nem adgang til forskningsresultaterne. Man kan sige at virksomheder som satser på brugerdreven innovation ikke i samme udstrækning som de forskningsdrevne virksomheder har brug for egne forskere og et tæt samspil med universiteter og andre forskningsintitutter.

Det er derfor jeg mener, at både Novo Nordisk benytter sig af begge strategier, da de har behov for at være kompetente inden for både forskning og brugernes behov.

Fremtidsudsigter og perspektivering

Danmarks måske nok mest værdifulde selskab, var for kun 20 år siden et selskab, som kun ingeniører og farmaceuter havde kendskab til. Ser man på Novo Nordisk i dag, så står koncernen som en af fondsbørsens yndlinge og diabetesmarkedets leder. Positionen som markedsleder bliver konstant udfordret af andre diabetesgiganter, og markedsleder posten kan kun blive fastholdt med konstant innovation. Som tidligere nævnt, så står Novo Nordisk i øjeblikket og venter på en godkendelse fra FDA til deres diabetes-2middel, Victoza. Samt har de 2 nye insuliner, som skal vise om de er levedygtige i laboratorierne over de næste 2 år.

Hvis disse 3 ting lykkes, så er ca 90% af væksten de næste 10 år sikret, og de 90% af væksten vil komme fra diabetes produkterne. Hvis ikke Novo Nordisk var kommet ind på det amerikanske marked i år 2000 med deres produkter, ville Novo Nordisk ikke være så stor en virksomhed som de er i dag, da væksten i omsætningen i Europa og Japan har været meget svag, og de ville have stået i en meget kritisk situation i dag. Det er derfor vigtigt at Novo Nordisk bliver ved med at innovere og udvikle nye produkter. Som nævnt tidligere, så sidder Novo Nordisk på over 50% af insulinmarkedet i hele verden, hvor der i 2007 var ca.

250millioner diabetikere, forskere regner man med at dette tal vil stige til næsten 400 millioner i 2025 på baggrund af usund livsstil og fedme. Som Ove Munch Ovesen skriver til mig i en mail, så er den demografiske udvikling meget vigtig for Novo Nordisk, da man jo som sagt ser en stigning af nye diabetikere i den del af verden som har en markant stigning i levestandarden. En grund til at Novo Nordisk har haft denne kæmpe succes igennem årene, er at de ikke har diversificeret sig, og kun har koncentreret sig om enkelte områder og ikke faldet for fristelsen om at sprede deres ressourcer på alt for mange områder. Indenfor de næste 10 år er det de nye diabetesprodukter som skal fortsætte med at skabe vækst i Novo Nordisk, når de 10 år så er gået, vil forskningen inden for inflammationsbehandlig gå til ”eksamen”, og det

Side 21

[navn fjernet]

3. års studieretningsprojekt

Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk

21 er så dér man vil se en markant indtjening og om Novo er i stand til at holde den oppe. Udover Novo Nordisk og Eli Lilly, arbejder medicinalfirmaer som Sanofi-Aventis, Glaxosmithkline og Roche på lignende diabetesmidler, så der vil komme en del konkurrence for Novo Nordisk på det vigtige amerikanske marked, og ikke mindst resten af verden. Det primære for Novo Nordisk fremtid er de to nye moderne insuliner som også beskrevet ovenfor, som kaldes ”fjerde generation” af insuliner, undersøges i afgørende kliniske forsøg over de kommende 2 år, og de er netop altafgørende for at Novo Nordisk kan konkurrere i insulinmarkedet og dermed skabe vækst og værdi til ejerne, og går alt vel, vil disse være på markedet allerede i

2012. Fremtiden for disse 2 insuliner ser lys ud da Novo Nordisk har 29.000 ansatte i 81 lande, der finder det meningsfuldt at gøre det de gør, og fordi de har en stærk kultur, så mon ikke de nok skal formå at få dem lanceret.

Side 22

[navn fjernet]

3. års studieretningsprojekt

Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk

22

Konklusion

Til at starte med, var det meget svært at analysere et amerikansk regnskab, da de principper man bruger i USA er helt helt anderledes end hvad man bruger i Danmark. Jeg havde store problemer med at finde frem til resultat før og efter renter i starten, indtil jeg fik et møde med Klaus Rydal, direktør for Handelssbanken, som hjalp mig med at finde netop disse poster i Lillys regnskab. Resultat før og efter renter er især en vigtig post i en rentabilitetsanalyse, da man bruger den til at regne afkastningsgraden, overskudsgraden samt forrentningen af egenkapitalen ud med.

Derudover vil jeg påpege, at som jeg skrev under opsummeringen af regnskabsanalysen, er det ærgerligt at der ikke har været mulighed for at kunne analysere regnskabet for 2009, og set på hvordan fx Victoza har udviklet sig, og hvor langt Novo Nordisk er kommet med deres forskellige produkter i deres pipeline.

Det er tydeligt, at man kan konkludere at Novo Nordisk A/S er et stort rentabelt internationalt

firma der klare sig med yderste tilfredshed for deres aktionærer, da de år efter år kommer med et flot årsresultat.

Efter at have analyseret og sammenlignet med Eli Lilly A/S kan man tydeligt se, at Novo

Nordisk er sundere og mere stabil end Lilly som har problemer med deres likviditet. Novo Nordisk ser hele tiden fremad og sørger for at få lavet nye produkter konstant, dog ikke i en sådan grad, at de ender med at diversificere sig, men sådan at de bibeholder og øger deres vækst og udbredelse.

Novo Nordisk stræber efter opnåelige mål gennem innovation og udvikling, og hvis de fortsætter med det arbejde de indtil nu har udført, så går de en god fremtid i møde, også selvom det er en meget og farlig brance de lever i.

Side 23

[navn fjernet]

3. års studieretningsprojekt

Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk

23

Litteraturliste

Årsrapporter/resultatopgørelser:

www.lilly.com – Årsrapporter fra www.novonordisk.com - Årsrapporter fra

Internetsider www.novonordisk.dk www.valutakurser.dk www.skoda.emu.dk

http://novonordisk.dk/documents/article_page/document/aboutus_historie.asp
http://novonordisk.com/therapy_areas_hcp/therapy-area-hcp.asp

www.foranet.dk

Bøger:

Frandsen, Kirsten og Birte Ravn Østergaard. Heureka! En teori og værktøjsbog om innovation.

Odense: Erhvervsskolernes forlag, 2007.

Bang, Knud Erik., m.fl. Grundlæggende finansiering. Århus: Systime 2006/07.

Bang, Knud Erik., m.fl. Virksomhedsøkonomi HHX Niveau A 1. og 2. del. Århus: Systime &

Øknom 2005/07.

Trompenaars, Fons. Styr turbulensen, styrk innovationen. København: Børsens forlag 2008.

Mansfeldt, Gregers., m.fl. Markedsanalyse og –strategi. Århus: Gyldendals Uddanelse 1999.

Kollerup, Finn og Jørgen Thorball. Innovation for ildsjæle & vandbærere. København: Børsens forlag 2005.

Madsen, Dorthe Unnerup. Dansk-Engelsk handelsordbog. Holstebro: Forlaget Ventus

Artikler:

http://ing.dk/artikel/104764-novo-nordisk-satser-op-mod-900-mio-kr-paa-gigt-og-

tarmsygdomme

Novo Nordisk satser op mod 900 mio. kr. på gigt- og tarmsygdomme

http://www.business.dk/biotek/novo-chef-tidspunkt-victoza-godkendelse-i-usa-fortsat-uklar

Novo-chef: Tidspunkt for Victoza-godkendelse i USA fortsat uklar

http://borsen.dk/investor/nyhed/166895/

Novo: "Fordelagtigt at skifte til Victoza fra Byetta"

http://phx.corporate-ir.net/phoenix.zhtml?c=97689&p=irol-
newsArticle&ID=1229564&highlight=

Lilly Completes Acquisition of ImClone Systems

http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php?id=

Novo: Amerikanske læger vil have Victoza

http://borsen.dk/investor/nyhed/163042/

Fransk rival presser Novo Nordisk

Side 24

[navn fjernet]

3. års studieretningsprojekt

Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk

24

http://www.innovationsraadet.dk/uplfiler/055310.Innovation_er_en_overlevelsesbeti

ngelse.pdf

Innovation er en overlevelsesbetingelse

http://www.business.dk/biotek/victozas-opfinder-maatte-kaempe-sagen

Victozas opfinder måtte kæmpe for sagen

http://www.innovationsraadet.dk/uplfiler/144390.samspil_om_innovation.pdf

Offentligt-privat samspil om innovation

http://borsen.dk/investor/nyhed/170164/

Novos Victoza kan nå blockbuster-status i 2012

http://seekingalpha.com/article/177934-eli-lilly-plans-innovation-strategy-to-counter-

generics-threat

Eli Lilly Plans Innovation Strategy to Counter Generics Threat

https://www.nordnet.se/mux/web/analys/nyheter/visaNyhet.html?itemid=&sourceco
de=rb-b
Novo Nordisk/forskningschef: GLP-1 i pilleform forfølges

http://www.business.dk/biotek/novo-konkurrent-har-problemer-med-saelge-byetta

Novo-konkurrent har problemer med at sælge Byetta

Interview:

http://www.executiveinterviews.net/Files/PDf/PDF_112616.pdf

Andre folk som har hjulpet, og som skal have credit:

Klaus Rydal, Direktør for Handelssbanken, hjalp mig med at finde Resultat før og efter renter i Eli Lillys resultatopgørelse, efter lang tids diskussion og analyse sammen.

Ove Munch Ovesen, Senior Advisor, Global Talent Development, Novo Nordisk A/S.
Besvarede en personlig mail med relevante spørgsmål omkring Novo Nordisk A/S.

Niels Halmø, Virksomhedsøkonomi lærer og vejleder. Har været tilstede når jeg har haft brug for ham som vejleder.

Jack Bendtsen, Afsætning og finansierings lærer. Hjalp mig med at komme i kontakt med Klaus Rydal.

Side 25

[navn fjernet]

3. års studieretningsprojekt

Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk

25

Bilag 2

Formelsamling

Afkastningsgrad Resultat før renter * 100

Aktiver

Overskudsgrad Resultat før renter * 100

Nettoomsætning

Aktivernes omsætningshastighed Nettoomsætning

Aktiver

Egenkapitalens forrentning Resultat før renter * 100

Egenkapital

Bruttoavanceprocent Bruttofortjeneste * 100

Nettoomsætning

Indekstal Årets tal * 100

Basisårets tal

Aktivernes omsætningshastighed: Nettoomsætning

Aktiver

Anlægsaktivernes omsætningshastighed: Nettoomsætning

Anlægsaktiver

Varelagerets omsætningshastighed: Produktionsomkostninger

Samlet varelager

Varedebitorernes omsætningshastighed: Nettoomsætning * 100

Varedebitorer

Soliditetsgrad: Egenkapital * 100

Aktiver

Likviditetsgrad Omsætningsaktiver * 100

Kortfristed gæld

Side 26

[navn fjernet]

3. års studieretningsprojekt

Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk

26

Bilag 3

Novo Nordisk resultatopgørelse

Novo Nordisk | 2008 | 2007 | 2006 | 2005
Nettoomsætning | 45.553 | 41.831 | 38.743 | 33.760
- Produktions omk. | 10.109 | 9.793 | 9.585 | 9.177
Bruttoresultat | 35.444 | 32.038 | 29.158 | 24.583
- Udviklings omk. | 7.856 | 8.538 | 6.316 | 5.085

- Distributions- og marketing omk. 12.866 12.371 11.608 9.691

- Administrations omk. | 2.635 | 2.508 | 2.387 | 2.122
Resultat før finansielle poster | 12.373 | 8.942 | 9.119 | 8.088
Resultat af kapitale andele | -124 | 1.233 | -260 | 319

+ Finansielle indtægter 1.127 1.303 931 498

- Finansielle omkostninger | 681 | 507 | 626 | 671
Resultat før skat | 12.695 | 10.971 | 9.164 | 823

- Skat af årets resultat 3.050 2.449 2.712 2.370

Årets resultat | 9.645 | 8.522 | 6.452 | 5.864
Aktiver | 50.603 | 47.731 | 44.692 | 41.960
Egenkapital | 32.979 | 32.182 | 30.122 | 27.634
Gældsforpligtigelser | 17.624 | 15.549 | 14.570 | 14.326
Anlægsaktiver | 21.539 | 23.429 | 23.857 | 22.400
Varebeholdning | 9.611 | 9.020 | 8.400 | 7.782
Varedebitorer | 6.581 | 6.092 | 5.163 | 4.794
Kortfristetgæld | 12.958 | 10.641 | 10.157 | 10.581

Side 27

[navn fjernet]

3. års studieretningsprojekt

Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk

27

Bilag 4

Eli Lilly resultatopgørelse i dollar

Tallene i Lillys regnskab er ganget op med en kurs den 31. december i det givende år.

27

Eli Lilly | 2008 | 2007 | 2006 | 2005
KURS i dollar | 5,28 | 5,07 | 5,66 | 6,32
Nettoomsætning | 20.378 | 18.633 | 15.691 | 14.645
- Produktions omk. | 4.382 | 4.248 | 3.546 | 3.474
Bruttoresultat | 21.685 | 14.385 | 12.145 | 11.171
- Udviklings omk. | 3.840 | 3.486 | 3.129 | 3.025

- Distributions- og marketing omk. 6.626 6.095 4.889 4.497

- Administrations omk.

Resultat før finansielle poster | -1307 | 3.876 | 3.418 | 2.717

Resultat af kapitale andele

+ Finansielle indtægter

- Finansielle omkostninger

Resultat før skat | -2.071 | 2.953 | 2.662 | 1.979

- Skat af årets resultat 764 923 755 715

Årets resultat | -2071 | 2.953 | 2.662 | 1.979
Aktiver | 29.212 | 26.874 | 21.955 | 24.580
Egenkapital | 6.834 | 13.604 | 11.082 | 10.896
Gældsforpligtigelser | 13.109 | 5.436 | 5.085 | 5.716
Anlægsaktiver | 8.626 | 8.575 | 8.152 | 7.912
Varebeholdning | 2.493 | 2.523 | 2.270 | 1.878
Varedebitorer | 498 | 1.030 | 395 | 448
Omsætningsaktiver | 12.453 | 12.316 | 9.694 | 10.795
Kortfristetgæld | 5.060 | -468 | -8 | -1.988

27

http://www.valutakurser.dk/currency/showgraph.aspx?valutaid=233053

Side 28

[navn fjernet]

3. års studieretningsprojekt

Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk

28

Bilag 5

Eli Lilly resultatopgørelse i danske kroner

Eli Lilly | 2008 | 2007 | 2006 | 2005
Nettoomsætning | 107.596 | 94.469 | 88.811 | 92.556
- Produktions omk. | 23.137 | 21.537 | 20.070 | 21.956
Bruttoresultat | 114.497 | 72.932 | 68.741 | 70.601

- Forsknings og Udviklings omk. 20.275 17.674 17.710 19.118

- Salg- og Distributions omk. 34.985 30.902 27.672 28.421

- Administrations omk.

Resultat før finansielle poster | -6.901 | 19.651 | 19.346 | 17.171

Resultat af kapitale andele

+ Finansielle indtægter

- Finansielle omkostninger

Resultat før skat | -10.935 | 14.972 | 15.067 | 12.507

- Skat af årets resultat 4.034 4.680 4.273 4.519

Årets resultat | -10.935 | 14.972 | 15.067 | 12.507
Aktiver | 154.239 | 136.251 | 124.265 | 155.346
Egenkapital | 36.084 | 68.972 | 62.724 | 68.863
Gældsforpligtigelser | 69.216 | 27.561 | 28.781 | 36.125
Anlægsaktiver | 45.545 | 43.475 | 46.140 | 50.004
Varebeholdning | 13.163 | 12.792 | 12.848 | 11.869
Varedebitorer | 2.629 | 5.222 | 2.236 | 2.831
Omsætningsaktiver | 65.752 | 62.442 | 54.868 | 68.224
Kortfristetgæld | 26.717 | -2.373 | -48 | -12.564

Side 29

[navn fjernet]

3. års studieretningsprojekt

Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk

29

Bilag 6

Rentabilitet for Novo Nordisk og Eli Lilly

Novo Nordisk | 2008 | 2007 | 2006 | 2005
Afkastningsgraden | 24,4% | 18,7% | 20,4% | 19,3%
Overskudsgrad | 27,2% | 21,4% | 23,5% | 24,0%

Aktivernes

omsætningshastighed | 0,90g | 0,88g | 0,87g | 0,80g
Egenkapitalens forrentning | 38,5% | 34,1% | 30,4% | 29,8%
Eli Lilly | 2008 | 2007 | 2006 | 2005
Afkastningsgraden | -4,5% | 14,4% | 15,6% | 11,1%
Overskudsgrad | -6,4% | 20,8% | 21,8% | 18,6%

Aktivernes

omsætningshastighed | 0,70g | 0,70g | 0,71g | 0,60
Egenkapitalens forrentning | -30,3 | 21,71 | 24,02 | 18,16

Side 30

[navn fjernet]

3. års studieretningsprojekt

Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk

30

Bilag 7

Indtjeningsevne for Novo Nordisk og Eli Lilly

Novo Nordisk | 2008 | 2007 | 2006 | 2005
Overskudsgrad | 27,2% | 21,4% | 23,5% | 24,0%
Bruttoavance | 77,8% | 76,6% | 75,3% | 72,3%

Indekstal

Omsætning | 134,93 | 123,91 | 114,76 | 100

Forsknings og Udviklings

omkostninger | 154,49 | 167,91 | 124,21 | 100

Salg, Administrative og

Distributions omkostninger | 131,22 | 125,95 | 118,47 | 100
Eli Lilly | 2008 | 2007 | 2006 | 2005

Overskudsgrad

Bruttoavance

Indekstal

Omsætning | 139,15 | 127,23 | 107,14 | 100

Forsknings og Udviklings

omkostninger | 126,94 | 115,24 | 103,44 | 100

Salg, Administrative og

Distributions omkostninger | 147,34 | 135,53 | 108,72 | 100

Side 31

[navn fjernet]

3. års studieretningsprojekt

Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk

31

Bilag 8

Kapitaltilpasningsevne for Novo Nordisk og Eli Lilly

Novo Nordisk | 2008 | 2007 | 2006 | 2005

Aktivernes

omsætningshastighed | 0,90g | 0,88g | 0,87g | 0,80g

Anlægsaktivernes

omsætningshastighed | 2,12g | 1,79g | 1,62g | 1,51g

Varelagerets

omsætningshastighed | 1,05 | 1,09 | 1,14 | 1,18

Varedebitorernes

omsætningshastighed | 6,92 | 6,87 | 7,50 | 7,04
Eli Lilly | 2008 | 2007 | 2006 | 2005

Aktivernes

omsætningshastighed | 0,70g | 0,70g | 0,71g | 0,60

Anlægsaktivernes

omsætningshastighed | 1,64 | 1,51 | 1,62 | 1,36

Varelagerets

omsætningshastighed | 1,76 | 1,68 | 1,56 | 1,85

Varedebitorernes

omsætningshastighed | 40,92 | 18,09 | 39,82 | 32,69

Side 32

[navn fjernet]

3. års studieretningsprojekt

Fag: Virksomhedsøkonomi & Engelsk

32

Bilag 9

Soliditetsanalyse & Likviditetsanalyse

Novo Nordisk | 2008 | 2007 | 2006 | 2005
Soliditetsgrad | 65,17 | 67,42 | 67,40 | 65,86
Likviditetsgrad | 224,29 | 228,38 | 205,13 | 184,86
Eli Lilly | 2008 | 2007 | 2006 | 2005
Soliditetsgrad | 23,40 | 50,62 | 50,48 | 44,33
Likviditetsgrad | 246,11 | -2632 | -115405 | -543