SOP: Det Danske Skattesystem i Engelsk og International Økonomi

Side 1

HKN

SRP Internationaløkonomi/Engelsk
22/12 2008

1 Af 23

Side 2

HKN

SRP Internationaløkonomi/Engelsk
22/12 2008

2 Af 23

Abstract

The purpose of this assignment where to find out more about the Danish tax system, and how the high Danish tax pressure affects the Danish labour market and compare it to the British tax system. Besides that I should discuss some proposed amendment on the tax area, and see on the significance of the governments tax stop.

By making this assignment I have learned more about the specific rules in the Danish tax system, and how the system actually works. I have for example learned a lot about income taxes, how much we pay in taxes and when we pay it. Besides that I have learned a lot about all the different tax types we have in Denmark and how the high tax level affects the Danish labour market.

Today I know that we have do something about the Danish income taxes, if we want a strong labour market in the future. What to do I can’t answer better than anyone else, I just know we need to do something about it now, and if we want the best tax reform we can get, we need to cancel the governments tax stop.

Side 3

HKN

SRP Internationaløkonomi/Engelsk
22/12 2008

3 Af 23

Indhold

Abstract ............................................................................................................................................................. 2 Væsentlige træk ved det Danske skattesystem ................................................................................................ 4 Offentlige udgifter ......................................................................................................................................... 4 Samfundsøkonomi ......................................................................................................................................... 4 Sociale forskelle ............................................................................................................................................. 4 Skatter ............................................................................................................................................................... 5 Indkomstskat ................................................................................................................................................. 5 Frikort ............................................................................................................................................................ 6 Bundskat ........................................................................................................................................................ 6 Mellemskat .................................................................................................................................................... 6 Topskat .......................................................................................................................................................... 6 Arbejdsmarkedsbidrag .................................................................................................................................. 7 Marginalskat .................................................................................................................................................. 7 Skattepligtig indkomst ................................................................................................................................... 7 Degressivskat ................................................................................................................................................. 8 Finansloven ........................................................................................................................................................ 8 Skattekommission ............................................................................................................................................. 9 Sammenfatning ............................................................................................................................................... 10 Skattetrykkets påvirkning af arbejdsmarkedet ............................................................................................... 11 Uddannelse .................................................................................................................................................. 11 Arbejdsgiver ................................................................................................................................................. 12 Konklusion ................................................................................................................................................... 13 Kort om britisk skat ......................................................................................................................................... 14 Sammenligning af Storbritannien og Danmark ........................................................................................... 15 Konklusion ................................................................................................................................................... 15 Ændringsforslag til skattesystemet. ................................................................................................................ 16 Ny alliances skattereform(Liberal alliance) ................................................................................................. 16 Topskatten skal sænkes! ............................................................................................................................. 18 Skattestoppets påvirkning ........................................................................................................................... 18 Konklusion ................................................................................................................................................... 19 Overordnet konklusion .................................................................................................................................... 20 Kilder ................................................................................................................................................................ 22

Side 4

HKN

SRP Internationaløkonomi/Engelsk
22/12 2008

4 Af 23

Ved at lave denne opgave vil jeg finde ud af hvad nogen af de væsentlige træk er ved det danske skattesystem, hvor jeg vil gå særligt i dybden med den danske indkomstskat. Derudover vil jeg se på hvordan det danske skattetryk påvirker arbejdsmarked i Danmark. Hvorefter jeg kort vil komme ind på det britiske skattesystem for at kunne sammenligne Danmark og Storbritannien. Til sidst vil jeg se på nogle ændringsforslag til det danske skattesystem og derudover finde ud af om regeringens skattestop påvirker udarbejdelsen af ændringsforslag til skattesystemet

Væsentlige træk ved det Danske skattesystem

Offentlige udgifter

Det Danske skattesystems hovedformål i dag er at dække den offentlige sektors udgifter, hvilket er delt op i 3 hovedkategorier. Velfærdsydelser i form af f.eks. dagpenge, folkepension efterløn, udannelse. Erhvervsøkonomiske forhold, Erhvervsudvikling, trafik, landbrug osv. Til sidst er der de overordnede offentlige tjenester hvor udgifter til politi og retsvæsen, forsvaret og Administration høre til. Langt størstedelen af udgifterne befinder sig i velfærdsydelser hvilket i 2005 lå på hele

591,9 mia. kr. ud af de samlede udgifter på 745,6mia.kr. [1]

Samfundsøkonomi

En af måderne man styre samfundsøkonomien er igennem skatterne, ved at forøge eller formindske skatterne altså føre en lempelig eller stram finanspolitik, kan man styre Efterspørgslen, hvorpå man også vil påvirke beskæftigelsen og prisudviklingen i Danmark, og derved også udviklingen på betalingsbalancen.

Sociale forskelle

De sociale forskelle i Danmark bliver også udlignet ved hjælp fra skatterne, da jo mere vi tjener i Danmark jo hårde bliver vi beskattet, og derved påvirker man forskellen mellem rige og fattige ikke udvikler sig så kraftigt som den ellers ville, hvis alle betalte det samme i skat.

1

International økonomi A niveau Bind 1 side 140. forlag Kurlund. Forfatter Henrik Kureer & Svend Erik Lundgren

Side 5

HKN

SRP Internationaløkonomi/Engelsk
22/12 2008

5 Af 23

Skatter

I Danmark har vi delt skatterne op i to hovedgrupper, Direkte og indirekte skatter. De direkte skatter er de skatter vi automatisk selv direkte betaler til Myndighederne, hvorimod de indirekte skatter bliver betalt af producenter og forhandlere, men det er stadig forbrugeren der egentlig betaler for disse skatter. F.eks. forhandleren betaler moms til skattevæsnet, men denne udgift betaler alle mennesker til forhandleren, da alle vare bliver handlet inklusive moms til privat forbrugere så indirekte betaler vi skatten. I nedenstående skema kan i se hvilke skatter der går under direkte og indirekte skatter.

Direkte skatter Indirekte skatter

Personskat Moms

Ejdomsværdiskat Afgifter på tobak & Alkohil

Selvskabsskat Energi og milihø afgifter

Pensionsafkastskat Registreringsafgifter

Arbejdsmarkedsbidrag Ejendomsskat

Øvrige indirekte skatter

Indkomstskat

Indkomstskat er den % del af vores indtjening der bliver opkræver fra os borgere, I dag betaler vi indkomst til staten, kommunerne og den danske folkekirke, dog betaler man ikke kirke skat hvis man ikke er medlem af den Danske folkekirke. Indkomstskatten til kommunerne og kirken betales efter en proportional beskatning, dette vil sige at, uanset ens indkomst betaler man det samme procentmæssige i skat. Skatte procenten i de forskellige kommuner variere dog en smule alt efter hvor højt serviceniveau der er i kommunen og derudover har den politiske sammensætning der er i kommunerne også en betydning. Den gennemsnitlige kommune skat i dag ligger på cirka 25,5% [2] inklusiv kirkeskat. I dag betaler vi også Sunhedsbidrag hvilket ligger på 8 % til Regionerne. Før

Kommunalreformen i 2007 betalte vi amtsskat, hvor vi betalte mellem 10-12% skat^{3} dette vil altså

sige at efter kommunalreformen trådte i kraft fik alle danskere, uanset indkomst en skattenedsættelse. I dag har vi en gennemsnitlig kommune skat inklusiv sunhedsbidrag og kirke skat på 33,5%.

3

 2
, http://letskatten.dk/?id=249 Titel Hvad er kommune skat, forfatter Lise Sand Frederiksen, Konsulent, DI

3

International økonomi A niveau Bind 1 kapitel 7. forlag Kurlund. Forfatter Henrik Kureer & Svend Erik Lundgren

4

http://letskatten.dk/?id=249 Titel Hvad er Bundskat, forfatter Lise Sand Frederiksen, Konsulent, DI

Side 6

HKN

SRP Internationaløkonomi/Engelsk
22/12 2008

6 Af 23

Udover de 33,5% vi i dag betaler til kommunen, sunhedsbidrag og kirken skal vi danskere derudover betale en hvis procentdel af vores indkomst til staten, dog betaler vi ikke statsskat proportionalt som kommune skatten. Statsskat er en progressiv skat hvilket betyder at jo mere vi tjener dets hårde bliver vi beskattet. Der findes 4 faser man kan befinde sig i når man skal betale skat, navnene på disse 4 faser er Bundskat, Mellemskat, Topskat og frikort.

Frikort

Alle mennesker i Danmark har det vi kalder et frikort, frikortet giver alle danskere i 2008 et fradrag

på 44.565kr^{4}, dette vil sige at vi må tjene 44.565kr uden at skulle beskattes af dem hverken af

Staten eller af kommunen, mange unge i dag bruger frikortet fuldt ud så de ender med i de sidste måneder af året at skulle betale bundskat, hvorimod mange mennesker med et fuldtidsjob deler deres frikort ud så de får et ligeligt fradrag om måneden, da de ved at de alligevel ellers allerede i anden måned skal betale skat af den fulde indkomst.

Bundskat

                                                                 5
Bundskat betaler alle danskere efter de har tjent 44.565kr og op til de 296.300kr bundskatten

ligger i dag på 5,48 %. og betales af 90 % af alle skattepligtige danskere. Dette vil sige at betaler man bundskat i Danmark har man en samlet marginalskatteprocent på 38,98 %. [6]

Mellemskat

Betales af alt skattepligtig indkomst over 296.300kr og indtil man når en indkomst på 365.000, i dag ligger mellemskatten på 6 %. Når man op på mellemskat skal man huske at ens statsskat ikke kun er 6%, man skal huske man også skal ligge bundskatten til, dette vil altså sige at man har en

samlet statsskat på 11,48% og en i alt marginal skat på 44, 98%.^{7}

Topskat

Betales af alle borgere der tjener mere end 365.00kr om året. topskatten ligger her i 2008 på 15 % Dette vil altså sige at hvis man når op og skal betale topskat har man en marginalskatteprocent på

59,98 %, hvilket er den højeste skatteprocent du kan komme til at betale i Danmark. Man skønner at i 2008 vil omkring 1.010.000 betale topskat hvorimod i 1994 var der kun 600.000 der betalte

5,7

http://letskatten.dk/?id=249 Titel Hvad er Mellemskat, forfatter Lise Sand Frederiksen, Konsulent, DI

6

http://letskatten.dk/?id=249 Titel Hvad er Bundskat, forfatter Lise Sand Frederiksen, Konsulent, DI

8

http://letskatten.dk/?id=249 Titel Hvad er Topdskat, forfatter Lise Sand Frederiksen, Konsulent, DI

Side 7

HKN

SRP Internationaløkonomi/Engelsk
22/12 2008

7 Af 23 topskat. Altså rammer topskatten en langt brede gruppe af befolkningen i dag end den gjorde før i

tiden.^{8}

Arbejdsmarkedsbidrag

Ved siden af indkomstskatterne skal vi danskere også betale arbejdsmarkedsbidrag hvilket ikke er medregnet i foregående udsagn, i 2008 ligger denne beskatning på 8% uanset hvilken indkomst vi måtte have, dette er altså en proportional skat. [9]

Marginalskat

Er den skatteprocent du betaler af din sidst tjente krone det vil sige at betaler du topskat har du en marginalskatteprocent på 59,98 % men dette vil så ikke betyde det samme som du betaler 59,98 % af hele din indkomst. De første 296.300kr altså bundskattens grænse, betaler man kun 38,98 %. I det spillerum mellemskatten er på betaler vi 44, 98% af alt vi tjene osv. Mange tror at den trækprocent der står på deres skattekort er den skat de betaler af hver eneste krone de tjener, dette er dog forkert opfattet. Trækprocent der står på ens skattekort er et udregnet gennemsnit af det vi betaler i skat, af vores indkomst.

Den samlede marginalskat beregnes af ud fra disse elementer:

Arbejdsmarkedsbidrag (8 pct.), Beskæftigelsesfradrag (-4,25 pct. dog maksimalt 12.300kr.)

Kommune- og kirkeskat, Sundhedsbidrag (8 pct.), Bundskat (5,48 pct.), Mellemskat (6 pct.) og

Topskat (15 pct.)^{10}

Skattepligtig indkomst

Der findes to slags indkomster den personlige indkomstskat som f.eks. er løn som vi har gennemgået på de forrige sider. Derudover er der det vi kalder kapitalindkomst som udgør ting renteindtægter, renteudgifter. Hvis ens udgifter er højere end ens indtægter ender man med at få en negativ kapital indkomst, og derved forhøjet sit skattefradrag, dog får man ikke refunderet 100

% af sine renteudgifter. Derudover har vi det vi kalder ligningsmæssige fradrag, i dette fradrag indgår ting som, befordringsfradrag og fagforeningskontingenter. Hvis vi betaler 5000 for et fagforeningskontingent, betyder det altså vi kan trække dette fra og betale skat af 5000 mindre end ellers.

9

International økonomi A niveau Bind 1 side 146-152. forlag Kurlund. Forfatter Henrik Kureer & Svend Erik Lundgren

10

International økonomi A niveau Bind 1 side 145-146. forlag Kurlund. Forfatter Henrik Kureer & Svend Erik Lundgren

Side 8

HKN

SRP Internationaløkonomi/Engelsk
22/12 2008

8 Af 23

Dette vil altså sige tager vi og medregne vores kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag med vores personlige indkomst får vi et resultat som giver os vores samlede skattepligtige indkomst. [11] Degressivskat

I Danmark har vi mange skatter der er degressive, f.eks. moms og afgifter grunden til disse bliver kaldt degressive skatter er grundet, jo mere man tjener jo mindre betaler man realt i skat. Et Eksempel på moms ville være, du tjener 100.000 og du forbruger 100.000 altså har du betalt

20.000 i moms, dette vil sige at ud af din indkomst har du betalt 20 % i skat men hvis vi tager en der tjener 1.000.000 og forbruger 400.000 så har personen betalt 80.000 i moms, hvilket vil sige personen kun har betalt 8 % i skat. Problemet med disse skatter er de rige ikke bliver ramt så hårdt hvorimod de fattige bliver ramt væsentlig hårde, og dette betyder en udbygning af de sociale

       12
forskelle

Finansloven

I Danmark har vi det vi kalder en finanslov, i denne lov fremgår der hvor meget og på hvilke ting politikkerne vil bruge danskernes skattepenge på i år. I finansloven vil der altså stå hvilke indtægter og udgifter man regner med Danmark vil have i løbet af året.

Måden man fastsætter finansloven for det kommende år er ved at finansministeren udarbejder et finanslovsforslag, dette gør han ved indhente informationer fra alle i de statslige områder hvor de indberetter til finansministeriet hvilke indtægter og udgifter de regner med de vil have inde for det næste år. Finanslovsforslaget skal ifølge grundloven § 45 [13] være fremsat senest i 31august.

Hvis finanslovsforslaget bliver vedtaget og det viser sig at i løbet af det nye finansår at der kommer en uventet udgift, træder finansudvalget til. Dette udvalg har bemyndigelse til at godkende alle nye statslige udgifter der ville kunne fremkomme i løbet af det nye finansår. [14] Hvis Finansloven ikke bliver vedtaget inden1 januar som er der det nye finansår starter, så bliver der indsat en midlertidig bevillingslov. Grunden til man har denne midlertidige bevillingslov er grundet, uden en finanslov er det ikke muligt for regeringen at bruge nogen penge, hvilket ville få

11

International økonomi A niveau Bind 1 side 146-152. forlag Kurlund. Forfatter Henrik Kureer & Svend Erik Lundgren

12 nternational økonomi A niveau Bind 1 side 146-152. forlag Kurlund. Forfatter Henrik Kureer & Svend Erik Lundgren

13

http://www.folketinget.dk/UserFiles/1FD5DDEF-92B4-4032-A4C4-71B53FFFAB2D/finansudvalget.pdf side 2 linje 5

14

International økonomi A niveau Bind 1 side 142-143. forlag Kurlund. Forfatter Henrik Kureer & Svend Erik Lundgren

Side 9

HKN

SRP Internationaløkonomi/Engelsk
22/12 2008

9 Af 23 alt ikke privatejet til at gå i stå. Derfor har vi denne bevillingslov som giver mulighed for regeringen at bruge penge, dog vil denne bevillingslov kun gælde indtil finansloven er vedtaget, og vi ville selvfølgelig ikke se nogen forøgelser i nogen udgifter i bevillingsloven, da den kun er til for at landet ikke skal gå i stå, ved uoverensstemmelser om finansloven. [15]

Skattekommission

Den nuværende skattekommissionen blev og vil altid blive udvalgt af regeringen, hvor de vælger 10 uafhængige fagfolk til at udbygge en model til en skattereform, som ville kunne skabe et grundlag for politikerne til forhandlinger om en kommende skattereform, der skal gøre det mere attraktivt for den enkelte borger at yde mere i samfundet. Den sidste

skattekommission blev udvalgt 25 januar 2008 og består af følgende 10 personer^{16}. Carsten

Koch, direktør, Danske Invest (formand), Peder Andersen, institutleder, Københavns

Universitet, Hanne Søgaard Hansen, direktør, Grant Thornton, Hans Severin Hansen, partner, Plesner, Åsa Hansson, lektor, Lunds Universitet, Claus Thustrup Kreiner, professor, Københavns Universitet, Henrik Olejasz Larsen, direktør, Sampension, Michael Møller, professor,

Copenhagen Business School, Helena Skyt Nielsen, professor, Århus Universitet og AKF, Bo

                                            17
Sandemann Rasmussen, professor, Århus Universitet.,

Skattekommissionen har noget der kaldes et kommissorium, dette beskriver hvad præcist det er skattekommissionens opgave lyder på. I den står der bl.a. følgende. [18] ``Skattereformen skal sigte mod en markant reduktion af skatten på arbejdsindkomst, herunder ved at sænke skatten på den sidst tjente krone.

15

http://www.folketinget.dk/UserFiles/1FD5DDEF-92B4-4032-A4C4-71B53FFFAB2D/finansudvalget.pdf side2 afsnit 12

16

Infomedia.dk/ms/print.aspx?Duid=e0d16db0&listFormat=Full&printtype. Titel skatteforslag til højrebenet. Udgiver

Berlingske . 11/02/2008 side 1 afsnit 2 linje 1
17

http://www.skm.dk/presse/pressemeddelelser/skatteministeriets/6214.html Titel: skattekommissionen,
forfatter: skatteministeriet. 25/01/2008

18

Infomedia.dk/ms/print.aspx?Duid=e0d16db0&listFormat=Full&printtype. Titel skatteforslag til højrebenet. Udgiver
Berlingske . 11/02/2008 side 1 afsnit 3linje 1

Side 10

HKN

SRP Internationaløkonomi/Engelsk
22/12 2008

10 Af 23

Kommissionen skal inddrage globalisering og hensynet til et robust skatte- og afgiftsystem i overvejelserne om modeller for en samlet skattereform`` [19]

Sammenfatning

Vi ved altså nu at skatten hovedsageligt er der for at dække de udgifter den offentlige sektor pådrager vores samfund. Derude over ved vi at der reguleres i finanspolitikken for at styre efterspørgslen på vare, prisudviklingen på vare også kaldet inflation, og for at kunne regulere i beskæftigelsen.

Grundet statsskatten progressive beskatning af vores indkomst, regulere vores skatter i Danmark også på de sociale forskelle, da jo mere man tjener jo mere skal man give til samfundet. Dette bevirker at forskellen mellem fattige og rige blive reguleret, Hvilket gør spændet i de sociale forskelle langt mindre i landet.

Udover den progressive beskatning i Danmark har vi også to andre beskatninger, den proportional og den degressive beskatning. Proportional beskatning betyder at uanset hvad vi tjener betaler vi alle det samme procentmæssige af vores indkomst i skat et eks. Ville være kommuneskat. Den degressive skat er en beskatning som moms hvor vi indirekte bliver beskattet af de ting vi køber i stedet for at blive beskattet af vores indkomst. Dette gør at ved vi sætter den samme procentsats på varende, betaler de fattige rent faktisk mere i skat end de rige, da momsen vil udgøre en større del af deres indkomst end af de riges, hvilket betyder at rige betaler en lavere procentmæssig Beskatning end de fattige.

I Danmark har vi en finanslov, denne lov skal vedtages hvert år for at regeringen i Danmark kan bruge danskernes skattepenge til det politikkerne nu har vedtaget de dette år skal bruges til. I finansloven står der hvor mange indtægter, og udgifter man regner med der vil være inde for det næste finansår.

19

Infomedia.dk/ms/print.aspx?Duid=e0d16db0&listFormat=Full&printtype. Titel skatteforslag til højrebenet. Udgiver
Berlingske . 11/02/2008 side 1 afsnit 4linje 1

Side 11

HKN

SRP Internationaløkonomi/Engelsk
22/12 2008

11 Af 23

Skattetrykkets påvirkning af arbejdsmarkedet

Danmark er i dag det land med den allerhøjeste beskatning af den sidst tjente krone dette vil altså

                      20
sige højeste marginalskat.

Hvis man står i den situation at man tjener så man betaler mellemskat, synes jeg personligt ikke at et spænd på 70 tusind fra mellemskat til topskat er nok. Grunden til jeg mener dette er at vi høre alle tit i tv og i aviserne at vi i Danmark har et rekord lavt antal ledige, vi står faktisk for tiden med et land i fuldbeskæftigelse. Dette begreb bruger man i Danmark når vi når under hundredtusind ledige, da man mener at her efter vil det ikke være muligt at få de resterende ledige i arbejde, grundet de simpelthen ikke ønsker dette eller lignende, dog var vi i helt nede på 44.900 ledige i september – Oktober 2008 [21]. Grundet mangel på arbejdskraften har politikkerne og firmaer de sidst år i tv klart udmeldt de gerne så folk arbejde længere, for at dække efterspørgslen efter arbejdet. det er så her jeg ikke synes det hænger sammen, hvad skulle få os arbejdsmodtagere til at ville arbejde ekstra når vi ender med at betale mere i skat og få langt mindre ud af vores anstrengelser? Hvilken gevinst er det der skulle gøre vi ville have lyst til at arbejde mere og presse os selv hårde uge for uge, når vi egentlig ikke får mere ud af at presse os selv men mindre, dette må siges at være mod enhvers logiske sans hvis man ønskede flere mennesker skulle forlænge deres arbejdsuge skulle politikkerne muligvis overveje, at gøre spændet mellem, mellemskat og topskat større.

Uddannelse

Det er almindeligt kendt, at vi i Danmark mangler flere højtuddannede end tidligere, vi mangler sygeplejerske, læger og meget andet i det danske samfund. Problemet i dag er at mange unge mennesker ikke har det brændende ønske om at videreuddanne sig som tidligere [22]. Problemet ligger i at mange unge i dag kan se en lang og hård fremtid med bøger, studielån, et trængt liv hvor der ikke er råd til så meget andet end udgifter og regninger. De føler altså at de mange hårde år de bruger på slid og sparsomlighed grundet deres uddannelse, ikke helt kan betale sig for når de

20

Skattelettelser giver flere højtuddannede 31.okt penge linje 7 (vedlagt som bilag)

21

Børsen onsdag d 26 november 2008 titel OECD nedtur koster 88.000 job spalte 3 linje 8 side 19

22

http://letskatten.dk/S%C3%A6nk%20skatten%20p%C3%A5%20uddannelse-313/ Titel sænk skatten på uddannelse
Forfatter: Pia Gjellerrup DI 04/12-2008

Side 12

HKN

SRP Internationaløkonomi/Engelsk
22/12 2008

12 Af 23 endelig er færdige og får den høje indkomst så kommer skattevæsnet og indkræver størstedelen af deres indtjening, grundet den høje marginalskat de kommer til at betale ved topskatten.

Problemet med at færre unge ønsker en videregående uddannelse er at vi i fremtiden risikere en skæv fordeling på arbejdsmarkedet, dette vil sige vi vil stå med flere lavt uddannede som herved skaber et kæmpe udbud for arbejdskraft på visse delmarkeder, og på de delmarkeder hvor det kræver en videregående uddannelse vil udbuddet af arbejdskraft være alt for lavt. Dette vil altså sige vi risikere i fremtiden at se en kæmpe strukturel arbejdsløshed hos dem der ikke har taget en videregående uddannelse, da de vil udbyde langt mere arbejdskraft en nødvendigt hvorimod vi ser en kæmpe mangel på arbejdskraft på delmarkederne der kræver videregående uddannelser. Vi vil altså få et såkaldt mismatch-problem, hvilket vil sige at udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet ikke hænger sammen på de forskellige delmarkeder. Flere unge ville i dag vælge en videregående uddannelse i dag, hvis topskatten falder i den kommende skattereform. Dette vil altså sige at løn gevinsten efter skat for folk med en lang uddannelse ville stiger, skrev dagsbladet

børsen 31 oktober 2008^{23}

Problemet med den høje marginalskat skaber ikke kun et problem med at folk ikke gider uddanne sig, et andet problem der fremkommer, er at flere højtuddannede vælger at udvandre fra

Danmark til andre lande, hvilket i dag er blevet muligt grundet den øgede globalisering i verden som blandt andet det indre marked har været medvirkende til, grundet målsætningen om fri

bevægelse af arbejdskraft inde for det indre marked. 2/3 af de 2000 DI spurgte i 2006 sagde at

grunden til deres udvandring fra Danmark hovedsageligt var grundet de høje danske skatter, afgifter og specielt den høje indkomstskat der gjorde udslaget for deres valg om udvandring. [24] Arbejdsgiver

Flere og flere virksomheder vælger i dag også at udvandre fra Danmark, dette vælger virksomhederne grundet mangel på arbejdskraft og de høje lønninger vi har i Danmark, hvilket med stor sandsynlighed er grundet de høje skatter vi betaler Danmark, der gør det nødvendigt at

23

Skattelettelser giver flere højtuddannede, Penge 31 oktober 2008 (vedlagt som bilag)

24

Højtuddannet flugt fra høje skatter Di 1 januar 2007 PDF (vedlagt som bilag)

Side 13

HKN

SRP Internationaløkonomi/Engelsk
22/12 2008

13 Af 23 have disse høje lønninger for den enkelte dansker kan klare sig [25]. De høje lønninger udgør en stor udgift for de danske virksomheder, hvilket gør mange store virksomheder vælger at flytte til udlandet, da det i dagens verden et blevet langt nemmere at forflytte vores virksomheder grundet globaliseringen i verden og det høje teknologiske niveau, det gør det billigt og hurtigt at flytte virksomhederne til udlandet, og det samme gælder for at sende færdigvare tilbage til Danmark fra virksomhedens nye placering.

En ting er problemet med at virksomhederne nu rykker ud af Danmark, et andet stort problem for virksomhederne i Danmark er at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Problemet fremkommer grundet Danmarks høje skat hvilket skaber en form for barriere for virksomhederne, da de høje skatter skræmmer de udenlandske højtuddannede arbejdere væk. [26], [27] ingen ville jo ønske at rejse til et land for at arbejde, hvor de så skal betale en høj skat når de bare kan tage til andre lande som England eller lignende, uden nogen problemer og tjene langt mere til sig selv grundet den store skatteforskel.

Konklusion hvis arbejdsgivere og politikkerne virkelig ønsker at få os arbejdsmodtagere til at arbejde mere end vi gør, skal der ske nogen drastiske ændringer i den næste skattereform. Ingen kan forvente at danskerne vil arbejde mere og hårde for realt at få udbetalt mindre løn for de sidste arbejdstimer efter skat.

det vil blive nødvendigt for politikkerne at udtænke nye måder at gøre det mere attraktivt for ungemennesker at tage en videregående uddannelse, ellers ender vi i et samfund hvor vi står og mangler kvalificeret uddannet arbejdskraft, hvilket vil skabe et problem på fordelingen af arbejdskraft i Fremtiden.

Der er desværre ikke så meget politikkerne i dag kan gøre for at forhindre virksomhederne i at udvandre fra Danmark grundet de høje lønninger, men de kan til gengæld gøre alt for at forhindre virksomheder der udvandre grundet mangel på arbejdskraft, politikkerne bliver nød til at gøre det

25

http://letskatten.dk/Virksomheder%20flygter%20til%20udlandet-280/ DI 13 Oktober 2008

26

Højtuddannet flugt fra høje skatter side 3, Di 1 januar 2007 PDF (vedlagt som bilag)

27

http://borsen.dk/privatokonomi/nyhed/144555/ Børsen, 7/11/2008

Side 14

HKN

SRP Internationaløkonomi/Engelsk
22/12 2008

14 Af 23 mere attraktivt for uddannede udlændinge at udbyde deres arbejdskraft til Danmark, f.eks. ved skattefordele. Derudover skal man som nævnt tidligere, gøre det mere attraktivt for unge at uddanne sig så vi behandler dette problem fra begge vinkler.

Kort om britisk skat

Den britiske indkomst bliver beskattet efter den progressive metode som vi også kender fra det danske skattesystem der er dog ikke 3 skattetrin som vi har, i Storbritannien bruger man kun to skattetrin. Det første skattetrin går fra 1 pund – 34.800 pund(348.000kr ) hvor englænderne bliver beskattet med 20%. Hvis man tjener mere end 34.800 pund stiger man til at betale en marginal skat på 45 % af ens indkomst hvilket først er blevet aktuelt for nyligt hvor det steg fra tidligere 40

%. Disse tal er dog beregnet efter man har trukket alle udgifter man kan trække fra og derudover trukket det fra som de i Storbritannien kalder tax-free allowances. En af Storbritanniens indirekte skatter Momsen, har hidtil ligget på 17,5% men blev for næsten 4 uger siden sat ned af Gorden Brown til

15%. Det er dog ikke på alle ting momsen i Storbritannien ligger på 15 %, nogen ting i

Storbritannien har kun en moms på 5 % og nogen produkter er der slet ikke moms på i

             28 29 30
Storbritannien. , ,

Dette vil altså sige at man i Storbritannien, har sat de direkte skatter op i landet, skatten rammer progressivt hårde de mennesker der tjener mange penge, hvor man samtidig har forbedret forholdene for de mindre rige i landet, da de har sat den indirekte skat, moms ned hvilket nu gør at mindre velhavende folk i Storbritannien burde kunne mærke dette, da deres Disponible indkomst nu rækker en smule længere end hidtil. Dette gælder selvfølgelig også for de rigere mennesker Storbritannien, men de vil ikke på samme måde føle varerne er blevet billiger for dem, da de nu skal beskattes hårde på deres indkomst end tidligere, og derved har fået deres disponible indkomst formindsket.

28

http://www.direct.gov.uk/en/MoneyTaxAndBenefits/Taxes/BeginnersGuideToTax/IncomeTax/IntroductiontoIncom

eTax/DG_078825 Titel : Tax income the basics. Udgiver: the UK government.
29

http://www.e-pages.dk/weekendavisen/20/fullpdf/1.pdf Titel: Flash Gordon.side 10. udgiver: weekendavisen.

12/12-2008
30

http://www.direct.gov.uk/en/Nl1/Newsroom/Pre-BudgetReport2008/DG_172919 Titel : pre Budget report.

Udgiver: the UK government.

Side 15

HKN

SRP Internationaløkonomi/Engelsk
22/12 2008

15 Af 23

Sammenligning af Storbritannien og Danmark

Både det britiske og de danske indkomstskatter bliver stort set beskattet ens, begge vores lande beskatter indkomsten efter en progressiv skala. Den store forskel på Danmark og Storbritannien er det at vi i Danmark har bundskat, mellemskat og top skat hvor man i Storbritannien kun har to niveauer. Derudover er beskatningen ikke nær så hård i Storbritannien som i Danmark. I Danmark betaler vi næsten mere i bundskat, end briterne gør når de betaler topskat. Derudover er der egentligt ikke den store forskel på spændet mellem skatten i Storbritannien frem for Danmark, forskellen i hvornår man bliver beskatte hvor meget ligner faktisk meget hinanden forskellen her er kun det, at man har slået det vi kalder bundskat og mellemskat sammen under et. I

Storbritannien skal man tjene over det der svare til cirka 348.000kr for at betale topskat hvor vi i Danmark har sat det til 365.000kr. momsen i det britiske skattesystem skille sig dog en del ud fra den danske, udover at de i Storbritannien betaler 10 procentpoint mindre end vi gør i Danmark så har vi i Danmark en fast procentsats på alle vores vare hvor at visse vare i Storbritannien har nedsat moms, eller slet ikke bliver beskattet af moms.

Konklusion

Grundet den store globalisering der er sket i dagens verden, er der større kamp end nogensinde om at beholde og tiltrække arbejdskraft. Når vi kigger på Danmark, og Storbritannien vil vi se at Storbritannien står langt stærkere i kampen om arbejdskraften på det globale arbejdsmarked.

Grunden til dette er at hvis vi ser på forskellen i marginalskatten hvis man betaler topskat i de to lande, så betalere vi i Danmark næsten 15 procentpoint mere i skat af vores sidst tjente krone end de gør i Storbritannien. Derudover har man i Storbritannien ingen mellemskat dette gør at en langt større befolkningsdel i Storbritannien betaler det vi i Danmark kalder bundskat hvilket i

Storbritannien ligger på 20%. I Danmark ville denne gruppe mennesker blive delt op i to, nogen der skulle betale bundskat hvilket næsten er dobbelt så højt i Danmark som i Storbritannien, derudover vil dem der tjener mest i denne gruppe mennesker i Storbritannien skulle betale næsten 45% i marginalskat, dette vil sige25% point mere end de skulle i Storbritannien. Disse ting gør det langt mere attraktivt for udlændinge på globalmarkedet at flytte til Storbritannien og udbyde deres arbejdskraft hertil frem for til Danmark. det er også langt nemmere for

Storbritannien holde på deres egne borgere, da de ikke kan vinde ligeså meget ved at arbejde i

Side 16

HKN

SRP Internationaløkonomi/Engelsk
22/12 2008

16 Af 23 udlandet, og muligvis derfor, ikke vælger at gøre dette da gevinsten ikke er det værd for dem i forhold til at blive i landet de er født og opvokset i.

Ændringsforslag til skattesystemet.

Ny alliances skattereform(Liberal alliance)

Sidste år kom Ny alliance med et forslag til en skattereform, formålet med denne var at anskaffe flere hænder til det danske arbejdsmarked. Det de satser på er at flere af de mennesker der normalt går på efterløn ville blive stimuleret ved reformen til at blive længere på arbejdsmarked. [31] I alt kom Ny alliance med 11 forslag til en skatte reform, de lød som følgende

``1Fjernelse af top, mellem og bundskat til fordel for en marginalskat på 40,6 pct. eksklusive kirkeskat.

2. Fastholdelse af den fastfrysning af ejendomsværdiskatten, som VK-regeringen har gennemført.

3. Ændring af pensionsbeskatningen, så pensionsindbetalingerne tillige bliver beskattet af med kommuneskattesatsen. Til gengæld skal beskattede pensionsmidler ikke beskattes, når de kommer til udbetaling

4. Efterlønsbidraget skal fremover beregnes som en fast procentdel af indkomsten. Bidraget skal kun forøges for danskere med indkomster over 300.000 kr. om året – her drejer det sig om en forøgelse på

7 pct.

5. Afskaffelse af erhvervslivets lavere energiafgifter

6. Energiafgifterne skal over en bred kam pristalsreguleres. Det vil give en ekstra indtægt på 4 mia. kr.

7. Arbejdsmarkedsbidraget fastholdes på 8 pct. og overførslerne opreguleres. 3,25 mia. kr. kan staten hente her.

8. Beskatningen af kapitalindkomst skal ikke ændres – hvis den er høj, skal den fortsat beskattes med op til 59 pct.

9. En lang række frynsegoder skal afskaffes via beskatning af eksempelvis bredbåndsforbindelser til medarbejderne. Provenu: 1,5 mia. kr.

10. Arbejdsmarkedsbidrag opkræves af indkomst optjent i udlandet, herunder indkomst optjent i DIS-

31

http://borsen.dk/politik/nyhed/115214/ Børsen 22/8/2007

Side 17

HKN

SRP Internationaløkonomi/Engelsk
22/12 2008

17 Af 23 ordningen. Det ventes at kunne indbringe 400 mio. kr.

                                                                           32
11. Landbrugets særligt gunstige jordskatter skal afvikles. Det skal ske over de næste 30 år.``

I kampen om at gøre det mere attraktivt for danskere at arbejde mere og længere, er Ny alliances reform forslag klart en ide der kunne tages i betrækning, da den sikkert ville tiltage mange danskere og få dem til at blive længere på arbejdsmarkedet og forlænge deres arbejdstimer om ugen, da dette ville give dem en klart stor økonomisk gevinst. Derudover ville en sådan reform også kunne skaffe os langt flere, udenlandske arbejder til Danmark, da den høje skat ikke længere ville afskrække de udenlandske arbejdere som nævnt tidligere. Problemet jeg ser i reformens proportionale beskatning Ny alliance forslår, på 40,6 % kun ville skabe fordele, for de mennesker der i forvejen tjener godt. Alle mennesker der i dag betaler bundskat, ville derimod komme til at betale mere i skat og sidde hårde i det. På denne måde modarbejder man det økonomiske mål udligning af de sociale forskelle, man ville rent faktisk i stedet forøge de sociale forskelle da man nu, ville give til rige i form af skatte lettelser og tage fra de fattige ved at forøge deres marginalskat. Grunden til jeg mener dette kan være et problem er at jeg personligt selv ville, blive utrolig vred hvis jeg betalte bundskat og pludselig skulle til at betale mere mens de rige skulle betale mindre i skat. Når folk så ved de i stedet kan rejse til Storbritannien, og nøjes med at betale 20 % i skat i stedet, så ville mange mennesker der sidder hårdt i det sikkert vælge dette, da sproget er noget vi lære helt tilbage i 3 klasse, Og derved ville der ikke være nogen hindring for os ved at udvandre fra Danmark. Problemet i dette ville være, at i stedet for at mangle højtuddannet arbejdskraft, ville vi nu stå og mangle ekspedienter og lignende, dette vil sige at vi ville skabe et såkaldt mismatch-problem.

Et andet problem der kan fremkomme ved at nedsætte skatten så voldsomt for de mennesker der i forvejen tjener godt, er at vi rent faktisk risikere at vi får nedsat udbuddet af arbejdskraft.

Grunden til dette er at man mener, at når folk når en tilpas høj indkomst i dette tilfælde en forøgelse af den disponible indkomst, grundet skatte lettelser så vælger flere mennesker at tage mere fri, da de ved forøgelsen af indkomsten nu kan holde mere fri, men stadig opretholde samme lønindtægt og levestandart dette fænomen kalder vi indkomsteffekten. [33]

32

http://borsen.dk/politik/nyhed/115214/ Børsen 22/8/2007

33

International økonomi A niveau Bind 1 kapitel 6 side 110-111. forlag Kurlund. Forfatter Henrik Kureer & Svend Erik Lundgren

Side 18

HKN

SRP Internationaløkonomi/Engelsk
22/12 2008

18 Af 23

Topskatten skal sænkes!

Ifølge vismændene vil en sænkning af topskatten være det bedste at gøre ved en fremtidig skattereform, ifølge vismændene ville en sænkning af topskatten være den langt mest effektive måde at øge udbuddet af arbejdskraft. Ifølge overvismand Peter Birch Sørensen, ville en sænkningen af topskatten være det mest hensigtsmæssige at gøre, ikke grundet udbudsstigningen på arbejdskraft men grundet af det er den skattesænkning der har den største selvfinansieringsgrad som menes at ligge på op til 75%. Dette vil altså sige at 75% af de indtægter man regner med at miste grundet skatte nedsættelse vil komme tilbage til statskassen grundet en øgning i danskernes arbejdstimer. [34] hvor meget man ville reducere topskatten med er dog noget der bør tænkes grundigt over da ligesom nævnt ved Ny alliances forslag, skal man overveje hvornår indkomsteffekten træder ind, og gør at folk hellere tager fri end arbejder mere, da man risikere at selvfinansieringsgraden af topskats reduceringen falder drastisk.

Skattestoppets påvirkning

For at forstå hvilken påvirkning skattestoppet egentlig gør skal man først forstå nogen af hovedpunkerne i skattestoppet. Følgende er gældende for skattestoppet i Danmark.

``Ingen skat eller afgift må sættes op.

Opkræves skatten eller afgiften med en procentsats, f.eks. momsen, bliver procenten ikke sat op.

Opkræves skatten eller afgiften med et kronebeløb pr. enhed, f.eks. benzin- og dieselafgiften, sættes kronebeløbet ikke op.

Hvis der er tvingende grunde til at indføre eller forhøje en skat eller afgift, vil dette ske således, at merprovenuet ubeskåret anvendes til at sænke en anden skat eller afgift. Samme princip vil blive anvendt, hvis det af miljømæssige grunde er ønskeligt at indføre eller forhøje en miljøafgift.

Såfremt Danmark bliver nødt til at sænke en skat eller afgift som følge af EU-beslutninger eller internationale aftaler, kan mindreprovenuet kompenseres gennem forhøjelser af andre skatter eller afgifter. Det forudsættes, at en sådan omlægning er provenuneutral.

34

http://www.finansraadet.dk/danish/menu/Nyheder_og_presse/finansraadetsfokus/Skatterefom/ Titel: Topskatten

skal ned. Udgiver: Finansministeriet

Side 19

HKN

SRP Internationaløkonomi/Engelsk
22/12 2008

19 Af 23

Der lægges et loft over det krone-beløb, som boligejeren betaler i ejendomsværdiskat.

Værdistigninger på fast ejendom vil derfor ikke udløse yderligere ejendomsværdiskat.`` [35] Dette betyder altså skattestoppet ikke kun har betydning for at skatten i gennemsnit stiger, men også den betydning at skatten ikke i gennemsnit reduceres. Så kan man sige, dette ingen såkaldt direkte effekt har på om man så ikke kunne sænke indkomstskatten og få større udbud af arbejdskraft, for man ville jo bare kunne hæve skatten på andre områder. Det er dog kun delvist rigtigt, når man styre et land kan man ikke kun reducere og forøge skatter ud fra et synspunkt, der er mange variabler man skal tage hensyn til f.eks. hvis man beslutter at hæve momsen for at dække for sænkningen af indkomstskatten, så rammer man i stedet de fattige i samfundet langt hårde og udbygger de sociale forskelle, som tidligere nævnt. Dette gør det som sagt væsentlig svære at udforme en skattereform, når man konstant skal sørger for at sinke skatterne på nogle områder, uden at påvirke samfundet negativt på andre områder.

Konklusion

Der er ingen tvivl om at en ændring i indkomstskatten er vejen frem at forbedre forholdende på arbejdsmarkedet. jeg vil dog tvivle på at Ny alliances forslag er vejen frem, da den med stor sandsynlighed er lidt for drastisk. Vismændenes overbevisning om en sænkning af topskatten virker som en fornuftig måde at påvirke udbuddet af arbejdskraft, da reduceringen af topskatten vil finansiere sig selv med op til 75 % jeg vil dog stadig holde mig lidt skeptisk til at selvfinansieringsgraden ligger på 75 % ,jeg tror vi vil se indkomst effekten har en langt kraftigere effekt end man har antaget da man udtalte dette.

skattestoppet er noget jeg mener bør droppes nu, det vil kun modarbejde, udarbejdelsen af den bedst mulige skattereform, da man grundet skattestoppet hele tiden bliver forhindret i at sætte skatterne ned, da man så skal sætte dem op på andre steder, ligeledes gælder det modsatte hvis man sætter en skat op.

35

http://www.skm.dk/publikationer/skat/1492/1494/ Titel: Skattestop. Udgiver : Skatteministeriet. Opdateret : 20

december 2008

Side 20

HKN

SRP Internationaløkonomi/Engelsk
22/12 2008

20 Af 23

Overordnet konklusion

Det vigtigste ved de danske skatter er at de er der for at dække de mange udgifter der er ved at opretholde den offentlige sektor. Derudover bruger vi i Danmark skatterne til at styre inflationen, efterspørgsel og beskæftigelsen ved at føre lempelig eller stram finanspolitik. I Danmark har vi to slags skatter, indirekte og direkte skatter. Direkte skatter er skatter som indkomstskatten, hvor indirekte skatter er skatter som moms. i Danmark har vi 3 måder vores skatter beskatter borgene på nogen beskatter efter den progressive skala, andre proportionelle og som det sidste er der den degressive beskatning. I Danmark har vi det vi kalder statsskat her bliver man beskattet efter en progressiv skala af ens indkomst dette vil sige jo mere man tjener, jo mere betaler man i skat denne beskatning forgår på 3 niveauer, man starter med at betale det vi kalder bundskat, hvorefter man kan stige til at betale mellemskat, eller endda topskat hvis man tjener nok. Grundet den progressive beskatning af danskernes indkomst, virker vores skattesystem også som en udlignings faktorer på de sociale forskelle i landet. I det danske skattesystem har vi noget der hedder en finanslov, i denne lov står der hvordan skattepenge skal bruges og hvor store indtægter og udgifter man regner med der vil være for det kommende år. Denne lov bliver vedtaget engang om året, og gør det muligt for regeringen at bruge skattepengene til det de er blevet forudbestemt for ved vedtagelsen af finansloven.

I Danmark skaber den høje marginalskat problemer på det danske arbejdsmarked, problemet er at vi i dagens Danmark har fuldbeskæftigelse, dette betyder man gerne så danskerne udvidede deres arbejdsuge, men grundet den høje marginalskat, vælger de fleste at lade være. Grundet globaliseringen i verden er det heller intet problem i dag at få et arbejde i udlandet, her vælger flere og flere højtuddannede at udvandre fra det danske arbejdsmarked, da de ikke ønsker betale de høje danske skatter, når de kan slippe ved at tage til udlandet. Samtidig gør den høje marginalskat det næsten umuligt at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, da det ikke ville være et problem for dem at rejse til et andet land som Storbritannien hvor de ikke behøver betaler lige så meget i marginalskat, som de ellers skulle i Danmark . I Danmark ville de kunne ende med at skulle betale næsten 60% i marginalskat, hvor man i Storbritannien slipper med 45% dette vil

Side 21

HKN

SRP Internationaløkonomi/Engelsk
22/12 2008

21 Af 23 altså sige at de kan slippe med at betale en topskat på 45% hvor man i Danmark allerede ville skulle betale dette, så snart man skal betale mellemskat.

Der er ingen tvivl om det det er nødvendigt med en reducering af den danske indkomstskat hvis man ønsker at et større udbud af arbejdskraft på det danske arbejdsmarked, jeg tror dog ikke så meget på Ny alliances proportionelle beskatning, jeg er mere overbevist om at vi skal lytte til vismændene og reducere topskatten, da vi med størst sandsynlighed her ville finde folk der ville være villige til at arbejde mere, hvis de ikke blev beskattet så hårdt. Derudover er det også den skattereducering der vurderes til at have den største selvfinansieringsgrad på op til 75 %. Jeg tror dog selvfinansieringsgraden er lidt overvurderet, jeg tror indkomsteffekten vil have en stor virkning og mange danskere ville vælge efter en hvis grænse, at de hellere vil holde det nuværende lønniveau og have mere fri, end de ønsker at tjene mere og have mindre fri.

Side 22

HKN

SRP Internationaløkonomi/Engelsk
22/12 2008

22 Af 23

Kilder

Bøger

Lundgren, H. K. (2006). International økonomi A-niveau Bind 1. Kurlund.

Hjemmesider

http://letskatten.dk/?id=249

Hvad er kommune skat. Lise Sand Frederiksen, Konsulent, DI 6/9 2008

Hvad er Bundskat. Lise Sand Frederiksen. Konsulent, DI 5/9 2008

Hvad er mellemskat. Lise Sand Frederiksen. Konsulent, DI 6/9 2008

Hvad er topskat. Lise Sand Frederiksen. Konsulent, DI 5/9 2008

http://www.folketinget.dk/UserFiles/1FD5DDEF-92B4-4032-A4C4-
71B53FFFAB2D/finansudvalget.pdf

Finansudvalget. Folketinget 1/7 2007

http://www.Infomedia.dk/ms/print.aspx?Duid=e0d16db0&listFormat=Full&printtype

skatteforslag til højrebenet. Berlingske. 11/2 2008

http://www.skm.dk/presse/pressemeddelelser/skatteministeriets/6214.html

skattekommissionen. skatteministeriet. 25/1 2008

http://letskatten.dk/S%C3%A6nk%20skatten%20p%C3%A5%20uddannelse-313/

sænk skatten på uddannelse. Pia Gjellerrup DI 4/12-2008

Side 23

HKN

SRP Internationaløkonomi/Engelsk
22/12 2008

23 Af 23

http://letskatten.dk/Virksomheder%20flygter%20til%20udlandet-280/

Virksomheder flygter til udlandet DI 13 Oktober 2008

http://borsen.dk/privatokonomi/nyhed/144555/

Ceops ser dansk skat i global top 3 Børsen. 7/11/2008

http://www.direct.gov.uk/en/MoneyTaxAndBenefits/Taxes/BeginnersGuideToTax/IncomeTax/Intr
oductiontoIncomeTax/DG_078825

Tax income the basics. UK government.

http://www.e-pages.dk/weekendavisen/20/fullpdf/1.pdf
Flash Gordon. weekendavisen. 12/12 2008

1

http://www.direct.gov.uk/en/Nl1/Newsroom/Pre-BudgetReport2008/DG_172919

pre Budget report. the UK government.

http://borsen.dk/politik/nyhed/115214/

Ny alliances skattereform. Børsen 22/8 2007

http://www.finansraadet.dk/danish/menu/Nyheder_og_presse/finansraadetsfokus/Skatterefom/

Topskatten skal ned. Finansministeriet

http://www.skm.dk/publikationer/skat/1492/1494/

Skattestop. Skatteministeriet. 20 december 2008

Artikler

Skattelettelser giver flere højtuddannede. Penge. 31.okt 2008

OECD nedtur koster 88.000 job .Børsen. 26/11 2008
Højtuddannet flugt fra høje skatter Di 1/1 2007