SOP: Konkurrenceevne i i International Økonomi A og Engelsk A

Side 1

Indhold

1. Indledning ........................................................................................................................ 1

2. Redegørelse af konkurrenceevnen .................................................................................. 2

2.1 Priskonkurrenceevnen ............................................................................................. 2

2.2 Den strukturelle konkurrenceevne .......................................................................... 4

2.3 Porters diamant ....................................................................................................... 5

3. Analyse af Storbritanniens konkurrenceevne .................................................................. 6

3.1 Uddannelse og forskning ......................................................................................... 7

4. Analyse af Danmarks konkurrenceevne ........................................................................ 11

4.1 Forskning ................................................................................................................ 14

5. Vurdering af hvordan Danmark kan forbedre konkurrenceevnen over for

Storbritannien .................................................................................................................... 15 Konklusion .......................................................................................................................... 18 Litteraturliste ..................................................................................................................... 20 Bilag I ............................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Bilag II .............................................................................. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Bilag III ............................................................................. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Bilag IV ............................................................................ Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Bilag V ............................................................................. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Bilag VI ............................................................................ Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Bilag VII ........................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Bilag VIII .......................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Bilag IX ............................................................................. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Bilag X .............................................................................. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Bilag XI ............................................................................. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Bilag XII ............................................................................ Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Bilag XIII ........................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Bilag XIV .......................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Bilag XV ........................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Side 2

1

1. Indledning

Jeg har valgt at skrive om konkurrenceevne, fordi globalisering har gjort konkurren-cen hårdere og der bliver handlet mere på tværs af verdens lande. Begrebet konkur-renceevne står for et lands evne til at konkurrere med andre lande i verden. I denne opgave handler det om de danske og engelske virksomheders evne til at konkurrere på verdensmarkedet.

Jeg vil fokusere på at analysere Danmarks og Storbritanniens konkurrenceevne i dag, men samtidig vil jeg se på nogle områder, hvordan de har ændret sig igennem de seneste år, for at få et overblik over om det går i den positive eller negative retning. I analysen vil jeg bruge Porters diamant, fordi den kommer ind på mange punkter som påvirker konkurrenceevnen.

Først vil jeg redegøre for begrebet konkurrenceevne og komme ind på de forskellige konkurrencemetoder. Derefter vil jeg analysere Danmark og Storbritanniens konkur-renceevne på nuværende tidspunkt, og jeg vil sætte ekstra fokus på uddannelse og forskning. Når jeg analyserer konkurrenceevnen for de to lande, så vil jeg samtidig komme ind på nogle af Storbritanniens kulturforhold. Ud fra min analyse vil jeg vur-dere hvordan Danmarks konkurrenceevne kan blive forbedret på bedste vis overfor Storbritannien. I min vurdering vil jeg finde nogle politikker, der kan forbedre Dan-marks konkurrenceevne over for Storbritannien.

Igennem opgaven vil jeg have svar på hvad konkurrenceevne er og hvilke konkur-renceevne teorier der er. Hvordan Storbritanniens konkurrenceevne ser ud i forhold til andre og hvordan deres udannelsessystem ser ud. Derefter vil jeg finde ud af, hvordan det går med Danmarks konkurrenceevne med fokus på uddannelse og forsk-ning. Hvordan ser forskningsniveauet ud for de to lande. Til sidst vil jeg finde ud af hvilke politikker Danmark man kan bruge for at forbedre konkurrenceevnen over for Storbritannien. Jeg vil ligge mest vægt på min analyse, da jeg ud fra min analyse skal vurdere hvilke politikker man skal bruge for at forbedre konkurrenceevnen.

Formålet med min opgave er, at få et overblik over konkurrenceevnens forskellige konkurrencemetoder. Udover det vil jeg finde ud af, hvordan Danmarks konkurren-ceevne kan forbedres over for Storbritannien og hvilke politikker der kan bruges til at hjælpe.

Side 3

2

2. Redegørelse af konkurrenceevnen

Konkurrenceevne er et lands evne til at konkurrere på verdensmarkedet. Konkurren-ceevnen er med til at påvirke vores samfundsøkonomiske mål. Hvis konkurrenceev-nen forringes så vil BNP falde fordi vi producere mindre, fordi efterspørgslen ikke er nær så høj. Når efterspørgslen er lav og produktionen falder, så vil arbejdsløsheden stige. Det er bare to punkter af de samfundsøkonomiske mål, som der vil blive påvir-ket mest af en forringet konkurrenceevne.

2.1 Priskonkurrenceevnen

Priskonkurrenceevnen handler om at konkurrere på prisen. Prisen skal sættes så lavt som muligt og der er tre faktorer der påvirker prisen. Ud fra de 4 P’ handler det om det ene P, som er Price og konkurrencestrategierne man bruger er omkostningsleder og omkostningsfokus som begge handler om at have lave omkostninger. [1]

- Lønninger

- Produktivitet

- Valutakurser

Lønninger er inden for mange brancher den højeste omkostning og for at få dækket lønomkostningerne, skal prisen sættes højere end omkostningerne, så virksomheden får et overskud. Hvis lønniveauet stiger i et land, så vil konkurrenceevnen blive for-ringet og omvendt hvis lønniveauet falder så vil konkurrenceevnen forbedres. Et land som Danmark har et højt lønniveau i forhold til Asien og Østeuropæiske lande, og derfor er der flere danske virksomheder, der outsourcer til lavtlønnede lande for at mindske deres omkostninger. Prisdannelse findes på varer og tjenesteydelser, hvor ligevægtsprisen er hvor efterspørgsel og udbud krydser hinanden. På arbejdsmarke-det påvirkes lønnen også efter efterspørgsel og udbud. Hvis man ser på arbejdsstyr-ken, så kan udbuddet af arbejdskraft stige og så vil lønnen falde, fordi der er nok arbejdskraft at tage af. Udbuddet kan stige fordi pensionsalderen bliver sat op eller der bliver mindre hjemmegående. Efterspørgslen falder oftest når vi er i lavkonjunk-tur, hvor der ikke bliver efterspurgt mange varer eller tjenesteydelser eller hvis løn-niveauet er blevet for højt. I Danmark er der generelt direkte lønninger, da den skan-dinaviske velfærdsmodel sørger for at den skat vi betaler af indkomsten sørger for fx sygeforsikring, så virksomheder skal ikke give penge eller forsikringer til deres an-

1

Bilag I Konkurrencestrategier

Side 4

3 satte i Danmark. I lande med andre velfærdsmodeller skal man selv sørge for forsik-ringer og de virksomheder der er under disse velfærdsmodeller giver både løn og forsikringer til deres medarbejdere.

Hvis et land har høje lønomkostninger kan man udligne dem ved at have en høj pro-duktivitet. Produktivitet forstås hvor effektiv man er på arbejdet, altså hvor meget man kan producere inden for et bestemt tidsrum. For virksomheder handler det om at investere i ny teknologi for at øge effektiviteten og motivere deres ansatte. Der er dog brancher som har svært ved at øge produktiviteten ved at investere i ny teknolo-gi. I artiklen ”Farlig dødsvægt i dansk økonomi” bliver der nævnt, at der er forskel på mobilindustri og medicoindustrien.

”Sammenligner man med et land som Finland, som har Nokia, er det betydeligt lette-re at effektivisere markant og tage ny teknologi i brug end det er for f.eks. en stor

                                                                2
medicinalvirksomhed, siger Klaus Rasmussen.” (Jyllands Posten, August 2009)

I denne artikel refereres der til Danmark, som er et land der eksporterer meget med medico. Inden for medicoindustrien omsættes der for omkring 43,5 mia. kr. og 90 %

                       3
af produktionen eksporteres.

Den tredje sidste faktor inden for priskonkurrenceevne er valutakursudviklingen. I forhold til Danmark snakker man om den effektive kronekurs. Den effektive krone-kurs har udviklet sig i forhold til de lande, vi handler mest med og deres valuta. Hvis den effektive kronekurs falder i forhold til den engelske pund, så bliver kronen svækket, mens det engelske pund bliver styrket. Et fald i valutakursen vil forbedre konkurrenceevnen, fordi det giver billigere varer i udlandet, i forhold til valutaerne der er styrket. Danmark er bundet af ERM2 aftalen, som siger at kronen højst må

svinge ± 2,25 % i forhold til euroen, så valutakurser er ikke et problem i forhold til

lande med euro. Produktivitet og løn siger noget om enhedsomkostninger, som vil påvirke det indenlandske marked såvel som det udenlandske. Valutakurser påvirker konkurrenceevnen når der skal afsættes på eksportmarkederne, fordi der skal veksles

om når man eksporterer.^{4}

2

Bilag II Jyllands Posten, Farlig dødsvægt i dansk økonomi, Erhverv & Økonomi

3

Bilag III http://www.medicoindustrien.dk/Default.aspx?ID=3714

4

Kureer, Henrik og Lundgren, Sven Erik, International Økonomi, Kurlund 2006. Bind 2.

Side 5

4

2.2 Den strukturelle konkurrenceevne

Den strukturelle konkurrenceevne er baseret på de tre P’er; Promotion, Product og Place. Udover det er der faktorer som uddannelsesniveau, leveringstider og forsk-ning, som er med til at påvirke de tre ovennævnte P’er. Konkurrencestrategierne man bruger her er differentiering og fokuseret differentiering, fordi, man er fokuseret på at skabe et unikt produkt og ikke at skabe så lave omkostninger som muligt. [5] Den strukturelle konkurrenceevne opstod, fordi et land som fx Danmark, der har et højt lønniveau alligevel klarer sig godt på verdensmarkedet. Der er andre faktorer der påvirker konkurrenceevnen og hvor lande med et højt lønniveau godt kan klare sig.

Nogle virksomheder sætter en forholdsvis høj salgspris på deres varer og de sælger alligevel deres varer, også selvom der er substituerende varer til lavere priser. Disse virksomheder spiller på faktorer som kvalitet, design, markedsføring eller andre fak-torer under de tre overnævnte P’er. I artiklen ”Hvem lærer Bernstein lidt økonomi?”

handler det om at direktøren af National Banken kommer med skæve argumenter omkring Danmarks konkurrenceevne.

”Hans argument er, at danskerne i en årrække har fået for store lønstigninger, mens produktiviteten ikke er steget tilsvarende. Samtidig har den stigende kronekurs gjort danske varer dyrere i udlandet.(..) Realiteten er, at Danmarks konkurrenceevne kla-

                                          6
rer sig forbløffende godt.”(Politikken, oktober 2009)

Her lægger National Bankens direktør kun fokus på priskonkurrenceevnen, som Danmark har svært ved at være god til med deres høje lønomkostninger. Selvom der har været høje lønstigninger og den danske krone er styrket, så er det stadig gået godt for Danmark. Analysen af Danmarks konkurrenceevne blev foretaget af økonomer, og de lægger vægt på at det ikke er tilstrækkeligt at kigge på priskonkurrenceevnen.

”I analysen gør økonomerne opmærksom på, at det er utilstrækkeligt at kigge på lønudvikling og kronekurs, når man vurdere konkurrenceevnen” (Politikken, oktober

2009)

Den strukturelle konkurrenceevne er lavet ud fra økonomen Michael E. porters kon-

                                     7
kurrencebegreb og modellen Porters diamant.

5

Bilag I Konkurrencestrategier

6

Bilag IV Politikken, Hvem lærer Bernstein lidt økonomi, 1. oktober 2009

7

Kureer, Henrik og Lundgren, Sven Erik, International Økonomi, Kurlund 2006. Bind 2.

Side 6

5

2.3 Porters diamant

Porters diamant er delt op i fire kategorier. De fire kategorier er de overordnede punkter, som fortæller om et lands konkurrenceevne. Hvert af de fire punkter påvir-ker hinanden og glider over hinanden. Uden for ’diamanten’ er der staten og tilfæl-digheder. Staten er ikke en faktor der direkte forbedrer konkurrenceevnen, men den er med til at hjælpe den. Staten kan være med til at forbedre vores infrastruktur og uddannelsessystem osv. Derudover kan staten opsætte love eller regler for at forbed-re virksomhedernes produkter og dermed presse dem til en bedre konkurrenceevne.

Staten er med til at påvirke alle hoveddelene af Porters diamant. Den kan bl.a. påvir-ke produktionsfaktorers arbejdskraft ved løn, uddannelsesniveau og fleksibilitet af arbejdsmarkedet. Der kan blive sat flere penge af til forskning for at forbedre viden-ressourcerne og bruge penge til at opgradere infrastrukturen. Her er der tale om Por-ter’s erhvervspolitik som går ud på at skabe gode rammeforhold for virksomhederne i stedet for direkte at støtte virksomhederne. Bedre uddannelsesresultater kan øge produktiviteten og forskning kan også øge produktiviteten. Produktiviteten er et punkt under priskonkurrenceevne, men som også findes i Porters diamant. Den struk-turelle konkurrenceevne var baseret på Porters diamant, så derfor minder den meget om Porters diamant.

”Staten kan ikke styre nationens konkurrenceevne, men den kan påvirke den”. (Hen-

rik Pade, 1991)^{8}

Dette citat er taget ud fra bogen Vækst og dynamik i dansk erhvervsliv, hvor der står skrevet Michael E. Porters forord. Her bliver det bekræftet at staten er med til at påvirke konkurrenceevnen. De kan både opgradere den ved at bygge ny infrastruktur og forbedre uddannelsessystemet. De kan lægge pres på virksomhederne ved at sætte krav på varer. Staten skal hele tiden sørge for at opgradere og presse virksomhederne for at opnå og fastholde en god konkurrenceevne. Tilfældigheder kan opstå når der bliver opfundet noget i et land eller der sker uforudselige ting udefra som påvirker et lands industrielle del. Efterspørgselsforholdene går bl.a. ud på at forbrugerne på det indenlandske marked skal stille krav og betingelser til virksomhederne for at presse dem. Når virksomhederne skal opfylde forbrugernes krav så bliver der ligeledes stil-let krav til leverandørerne. Den indenlandske konkurrence er også med til at presse

8

Pade, Henrik, Vækst og dynamik i dansk erhvervsliv, Schultz 1991

Side 7

6 virksomhederne og hvis der er meget indenlandsk konkurrence vil de bedste virk-somheder inden for en bestemt branche stå tilbage. [9]

3. Analyse af Storbritanniens konkurrenceevne

Ud fra The Global Competitiveness Report kan man se at Storbritannien lå i som nummer 12 over konkurrencedygtighed. I er Storbri-tannien faldet en enkelt plads ned på nummer 13. Taiwan, Kina tog Storbritanniens plads efter at have flyttet hele 5 pladser op. Det er ikke et underligt syn, da BRIK-landene styrter frem i verdensøkonomien. I rapporten kan man læse at Storbritanni-ens styrker bl.a. er deres effektive arbejdsmarked, som omhandler punkter som et godt arbejdsmiljø for både mænd og kvinder og sørge for at de ansatte bliver opmun-tret til at yde deres bedste på arbejdet. Gode arbejdsforhold er med til at øge produk-tivitet, fordi arbejderne har det bedre og så arbejder man mere effektivt. Hvis der bliver sat ressourcer af til at få mest muligt ud af medarbejderne, vil det også øge produktiviteten eller kvaliteten af arbejdet. De har også været gode til at skaffe den nyeste teknologi til at øge produktiviteten. Ny teknologi er med til at øge produktivi-tet, fordi man kan producere hurtigere og dermed mindske omkostninger pr. enhed.

Ved at investere i robotter eller maskiner der kan erstatte dele af produktionen, hvor der før var brugt menneskelig arbejdskraft kan virksomhederne få mindre lønom-kostninger, og dermed få fremstillet billigere varer. De to punkter arbejdskraft og ny teknologi hører under produktionsfaktorer i Porter diamant, men priskonkurrenceev-nen bliver også påvirket, fordi ny teknologi og arbejdskraft er med til at påvirke pro-duktivitet. Staten kan påvirke arbejdskraften ved at opstille krav om arbejdsforhold på arbejdet for at øge arbejdsmoralen og lægge pres på virksomhederne. Storbritan-nien har indtaget to 1. pladser under sundhed og primær uddannelse. Det er erhvervs-livets påvirkning af malaria og malaria hændelser. [10]

Europæiske lande er ikke så hårdt ramt af malaria, og der hvor malaria er udbredt meget, er i Afrika. I forhold til Afrika ligger Storbritannien meget længere nordpå, og der er ikke mange engelske virksomheder i Afrika, da dette kontinent er domineret af fattigdom og sygdomme

som malaria og HIV/AIDS. Storbritannien benytter sig af den liberale velfærdsmo-

del, som handler om at staten kun hjælper de svageste i samfundet og ellers må re-sten forsikre sig. [11] Konsekvenser af denne model kan være at flere engelske virk-

9

Kureer, Henrik og Lundgren, Sven Erik, International Økonomi, Kurlund 2006. Bind 2.

10

Bilag V Global Competitiveness Report 2009

11

M. Andersen, Torben, Samfundsøkonomi, Systime 2006

Side 8

7 somheder vil blive nødt til at tilbyde forsikringer til deres medarbejdere udover deres løn. De fleste englændere ville tage jobs hvor de kan få forsikringer i stedet for selv at anskaffe dem. Derfor vil der blive lagt pres på virksomheder og en indbyrdes kon-kurrence om arbejdskraften. Mindre virksomheder vil måske ikke have den samme mængde kapital i forhold til større virksomheder til at tilbyde forsikringer til deres medarbejdere.

Storbritannien er også kendt for deres multikulturelle samfund, hvor de engelske borgere har været gode til at have empati og kulturforståelse for de forskellige kultu-rer der kommer til landet. Efter 2. verdenskrig var der mangel på arbejdskraft for at bygge landet og økonomien op igen. Regeringen begyndte at tiltrække arbejdskraft fra deres tidligere kolonier, hvor Indien var den største. Det endte med, at der, i

1950’erne kom hundredetusinder af immigranter til Storbritannien. Dette kan være med til at engelske virksomheder nemmere kan forstå de forskellige kulturer og har ansatte med en anderledes kultur der kan bruges i sammenhæng med eksport. Det giver også mulighed for at udnytte deres kulturelle kendskab og tage brug af deres fordele. Det kunne være inden for tøj og mode, hvor man kan blande engelske mode

med tendenser fra fx Indien.^{12}

3.1 Uddannelse og forskning

Der er mange andre punkter Storbritannien har fået en nogenlunde plads på, som i den sidste ende giver Storbritannien en 13. plads. Uddannelse og undervisning er også en vigtig faktor, da konkurrenceevnen skulle regnes ud. Storbritanniens pladser under det 5. punkt højere uddannelse og undervisning er ikke gode i forhold til det er et i-land. Ved kvalitet af matematik – og naturvidenskabelige uddannelser ligger Storbritannien som nummer 52, mens den bedste plads er under lokale udbud af forsknings - og uddannelsesinstitutioner som er den eneste fordel ved punkt 5. Ud-dannelse og forskning kunne staten være med til at opgradere for, at forbedre landets konkurrenceevne efter Porters mening. Forskningen i Storbritannien har i dag et sti-gende problem med sproglige kundskaber.

“The key message is that we think there is linguistic impoverishment and therefore a weakening and lowering of quality in the research community, and it is probably going to get worse… Linguistic impoverishment limits the capacity of the research

12

Browden, Rob. England. Flachs 2002

Side 9

8 base across the board to engage with the research agenda internationally” (times

                   13
higher education, 2009)

Citatet er taget ud fra artiklen ‘Monoglot researchers are damaging UK competitive-ness, says British Academy’, som handler om manglende sprog kundskaber i forsker faget i Storbritannien. The British Academy har foretaget en analyse med fokus på de humaniora videnskab og samfundsvidenskab. Resultatet de fik ud af undersøgelsen var et stigende problem inden for ikke bare de to overnævnte videnskaber, men gene-relt inden for forskningsområdet mener Robin Jackson, administrerende direktør for the British Academy. Der er mangel på forskere med fremmedsprog færdigheder, og det er et problem hvis der skal forskes i andre lande, som ikke bruger det engelske sprog. Eller hvis der skal tiltrækkes udenlandske forskere til Storbritannien, som ikke har stort kendskab til engelske sprog. Hvis forskere fra Storbritannien skal samarbej-de med forskere fra ikke-engelske talende lande vil det være et problem. I dag er globaliseringen så omfattende, at der er brug for arbejdskraft der kan flere sprog, fordi det er nemmere at få arbejdskraft fra hele verden. Det er ikke nok at være god til sit fag, men man skal også have sproglige færdigheder i dag. Ifølge artiklen er dette problem kommet af manglende undervisning i sprog i skolen og den globale dominans af engelsk sproget. Mange lande taler engelsk, og englænderne har fået en opfattelse af at der ikke har været behov for at lære andre sprog. Der skal sættes mere ind til sprog undervisning og evt. tilbydes sprogprogrammer for dem er i arbejdsstyr-ken, og ikke kun til forskere. [14]

I 2007 var Storbritannien det land der fik mest ud af offentlige forskning ud af 9 lande. Især licens-, salgs- og optionsaftaler har Storbri-tannien været rigtige gode til at få ud af den offentlige forskning. Den offentlige forskning har resulteret i mange licens-, salgs- og optionsaftaler for de engelske virk-somheder, og mange flere i forhold til fx USA, Danmark og Canada. [15]

Det er obligatorisk at gå i skole fra 5 år til man er 16 år i Storbritannien, og de fleste går i offentlige skoler, mens ca. kun 7 % går i privat skoler. Storbritannien har to problemer i deres uddannelsessystem. Der er stor forskel på private skoler og offent-lige skoler. Præstationerne er bedst på de private skoler.

13

Bilag VI http://www.timeshighereducation.co.uk/story.asp?storycode=406868

14

Bilag VI http://www.timeshighereducation.co.uk/story.asp?storycode=406868

15

Bilag VII Offentlig forskning og universiteter

Side 10

9

”.. the wide gap between the best performing schools, which are typically fee-charging public schools, and the poorest performing schools, which are state schools

in deprived areas.”^{16} (Ruth Flensted, Bente Sibbernsen, Bodil Hess Toft, 2008)

Det er ikke alle englændere der har råd til at få deres børn i private skoler, og derfor må de bruge de offentlige skoler. De offentlige skoler er bare ikke af samme stan-dard, som de private skoler, så derfor vil der blive ved med at være stor forskel mel-lem rig og fattig i det engelske samfund. Når ca. 93 % går i offentlige skoler, så er det en stor del af befolkningen, som ikke får den optimale kvalitet af uddannelse, som private skoler kan give. Det samfundsøkonomiske mål udligning af sociale for-skelle vil blive forringet og gini koefficienten vil nærmere sig 1. Det vil være de samme generationer der vil gå på privat skolerne, fordi det vil være svært for de an-dre samfundsgrupper at få råd til at komme ind. Staten har ikke lavet gode rammer for uddannelsen, og sørger ikke for at hele befolkningen kan få den samme form for uddannelsesstandard. Der bliver ikke sørget for opgradering, som var en af Porters diamants vigtigste ord.

Skoler under statens styre har siden 1988 skulle følge en undervisningsplan, så alle skolerne var på samme niveau og eleverne blev undervist i det samme undtagen hvor i landet de var. Under det offentlige system kan man starte med at vælge at sende sine børn i mellem 2-5 års alderen i børnehave. Derefter kommer der en slags under-

skole/grundskole, som kaldes for ’primary school’, hvor børnene har en alder i mel-

lem 5 og 11 år. De har en lærer som underviser dem i alle fagene og samtidig skal lære dem, hvordan man opfører sig i samfundet. Den sidste del af den obligatoriske

del er en skole, også kaldet for ’secondary schools’, hvor eleverne er 11-16/18 år.

Der er to former for denne skole type, og enhedsskolen er der hvor de fleste elever

tager hen uden at have specielle evner. Den anden skoletype for 11-16/18-årige, er,

skoler, der har specialiseret sig inden for et område. Det kunne være religiøse skoler, som er skoler der udover undervisningen dyrker en religion. Så er der skoler der lig-ger vægt på det boglige, hvor eleverne skal igennem en test for at blive optaget. Dis-se skoler deles tit op i drenge- og pigeskoler, altså kønnene er ikke blandet i skolerne.

Man skal betale for at gå i privatskolerne, og det er nok også derfor at der kun er om-kring 7 % af de engelske børn, der går i privatskoler. Privatskolerne er oftest kost-

16

Ruth Flensted, Bente Sibbernsen, Bodil Hess Toft, What’s Up Britain, Gyldendal 2008

Side 11

10 skoler, hvor de fleste elever får kost og logi udover undervisning. Privatskolerne er privat ejet, og de modtager ingen støtte fra staten. I forhold til de offentlige skoler, så er de ikke tvunget til at følge undervisningsplanen, men de fleste privatskoler følger den alligevel. Inden for betalingsskolerne er der også ’primary og secondary schools’. Underskolen også kaldet for primary schools er der to former; den første type er forberedelse til børn fra 2-7 år. Derefter er der junior – og forberedelses sko-ler for 11 til 13-årige. Forberedelsesskolerne er med til at forberede børnene på the Common Entrance Examination, som er test de fleste børn skal igennem for at blive optaget på selvstændige secondary schools. Prisen for at komme på nogle af de bed-ste privatejede secondary schools kan løbe op i en pris på £25.000 pr. elev. [17] Der vil være den store forskel fra betalingsskoler til offentlige skoler, fordi, ellers ville der ikke være nogen grund til at vælge en skole, hvor man betalte ca. £25.000, hvis man kunne få samme standard på en offentlig skole. En tredje del af de engelske unge mennesker vælger at tage på universitet, og et stigende antal får en universitet grad.

Dog er antallet af unge på de lavere socialklasser ikke stort, og det er med til at øge teorien om at der bliver større forskel på rig og fattig i Storbritannien, fordi det er svært for de lavere klasser at med.

OECD har også fremlagt en rapport hvor det bliver fremlagt at Storbritannien bruger flere penge på børn end de fleste lande og bruger helt op til en alder af 17 år flere penge end gennemsnittet af OECD landene. Dog er der stadig problemer i forhold til den stor sum penge staten giver til børn og uddannelse. Antallet af unge i en alder af

15 til 19 år der hverken har undervisning, får oplæring eller har et job i Storbritanni-en er det fjerde højeste i OECD. Det kan være en konsekvens af den dårlige standard af de offentlige skoler, så nogle simpelthen giver op på forhånd eller en konsekvens af det hårdere ungdomsliv.

“Underage drinking and teenage pregnancy rates are high. Drunkenness is the high-est in the OECD, with one in three 13 and 15 year olds having been drunk at least twice. The UK also reports the fourth highest teen pregnancy rate after Mexico, Tur-

key and the United States.” (Country Highlights OECD (2009), UK)^{18}

17

Ruth Flensted, Bente Sibbernsen, Bodil Hess Toft, What’s Up Britain, Gyldendal 2008

18

Bilag VIII http://www.oecd.org/dataoecd/21/6/pdf

Side 12

11

Storbritanniens unge drikker mere end de fleste lande, og det kan få unge i en dårlig retning tidligt i livet. Druk har også virkninger på hjernens funktion, da man mister hjerneceller ved at indtage alkohol. Når man drikker, mister man også selvkontrollen og især i alderen af 13-15 år, fordi hjerneklapperne ikke er færdig udviklede i den alder. At miste selvkontrollen har måske endda en forbindelse til det høje antal af teenager graviditeter. [19] Der er stor fattigdom i Storbritannien og forskellen mellem rig og fattig bliver større. Teenager piger der bliver gravide, og ender med at blive enlige mødre får tit ikke en lang uddannelse og i nogle tilfælde slet ingen. Problemet med den stigende teenager graviditeter er med til at øge fattigdommen, fordi der

kræves mere uddannelse i dag.^{20}

4. Analyse af Danmarks konkurrenceevne

I The Global Competitiveness Index ligger Danmark på en 5. plads i ud af de 133 lande. Fra har Danmark og Singapore skiftet pladser, og det er igen et land ovre fra Asien som er rykket frem og har overtaget et europæisk lands plads. Den største hindring for at drive forretning i Danmark er efter rapporten vores høje skattesats. Den skandinaviske velfærdsmodel kræver en høj skat til at dække de høje udgifter til samfundet, men det gør det svært at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark og det får virksomheder til at outsource til udlandet. Staten satte en forskerordning i gang i 1991, hvor forsker og eksperter kan betale mindre i skat i 3 eller 5 år.

I artiklen ”Produktiviteten falder. Og det er uddannelsernes skyld” er det efter OECD’s mening uddannelsernes skyld at vores produktivitet falder. Der er illustreret en figur over Danmarks, Sveriges, USA’s og Tysklands produktivitet. Her kan det ses at Danmarks produktivitet er faldet næsten hele tiden fra 1975 til 2008. Dan-marks produktivitet er faldet fra næsten 4,5 % ned til under 1 % over 33 år. Undtagen mellem 1980 og 1990, hvor produktiviteten stod på det samme niveau, som var på ca. 1,8 %. I 2008 er Danmark det land ud af de fire ovennævnte, som har den laveste vækst i produktiviteten, hvor væksten ligger helt nede under 1 %, og i dag ligger produktivitetens vækst negativ, og Danmarks bliver direkte mindre. Ved siden af figuren med produktivitet ses en figur over antal af befolkning med gymnasial ud-dannelse eller højere. Danmarks sammenlignes med OECD gennemsnittet, Norge,

19

Bilag IX http://www.alkohol.dk/alkohol-boern-og-unge.html

20

Browden, Rob. England. Flachs 2002

Side 13

12

Sverige og Canada. Danmarks ligger over OECD gennemsnittet, men i forhold til de tre andre lande ligger Danmark under ved de fleste aldersgrupper. Selvom World Economic Forum har lavet en rapport hvor Danmark får glimrende pladser under højere uddannelser, så får Danmark smæk i artiklen og får at vide, at vi kunne gøre det bedre. Danmark er et land som afsætter upmarket-produkter, og derfor er vi af-hængige er gode uddannede folk. For at lave gode upmarket-produkter, er der brug for folk der er specialiserede inden for et fag og folk der er nytænkende. Når lønni-veauet er højt og derfor skulle højt uddannede folk dække de omkostninger. Højt uddannede folk skal være med til at producere bedre og innovative produkter, fordi det høje lønniveau stopper danske virksomheder i kunne konkurrere med billige pro-dukter. [21] OECD har lavet en undersøgelse af Danmark, og de har også nogle ideer til hvorfor Danmarks produktivitet er faldet. En af grundene kunne være den stigende beskæftigelse, hvor der kommer flere ind i arbejdsstyrken, som har lavere produktivi-tet end gennemsnittet. Det trækker hele produktiviteten ned med marginalgrupper, og marginalgrupperne er dem som der ikke plejer at kunne få et arbejde eller som har været arbejdsløse i lang tid. Det kunne være folk uden uddannelse eller indvandrere.

Det kan være de har været arbejdsløse i lang tid og derfor bliver det svært at få dem i gang igen på arbejdsmarkedet og derfor bliver produktiviteten forringet alt i alt. Der-efter skal de nye medarbejdere oplæres og det kan tage et godt stykke tid. Derudover skal der de effektive medarbejdes tid bruges til at oplære de nyansatte. Når et land er i lavkonjunktur vil der især blive fyret folk, og dermed vil der blive flere arbejdsløse.

Så når der kommer opsving igen vil efterspørgsel efter arbejdskraft stige og dermed skal nye medarbejdere oplæres. [22] Artiklen ”Dansk velstand trues” kommer også ind på vores produktivitetproblem.

”Arbejdsstyrken vil dog af demografiske årsager falde de kommende år, hvorfor den økonomiske vækst især skal komme fra en bedre produktivitet.” (Business.dk, no-

vember 2009)^{23}

Arbejdsstyrken vil falde, fordi vi får færre børn end vi plejer og man kan få efterløn.

Hvis arbejdsstyrken bliver mindre så vil udbuddet blive mindre af arbejdskraft og dermed vil lønnen blive højere. Hvis lønnen bliver endnu højere vil man blive nødt

21

Bilag X Produktiviteten falder. Og det er uddannelsernes skyld

22

Bilag XI http://www.oecd.org/document/42/0,3343,en_2649_34569__1_1_1_1,00.html

23

Bilag XIV Business.dk, november 2009

Side 14

13 til at øge produktiviteten for at udligne lønomkostningerne. Ved at tage efterlønnen væk ville arbejdsstyrken blive større og statens udgifter ville blive mindre.

Det er blevet nævnt tidligere at Danmarks uddannelsessystem er fint nok, men den kan forbedres. Den danske regering har selv sat mål for fremtidens uddannelser for at forbedre udannelsessektoren. I 2010 skal mindst 85 % af alle unge have gennemført en ungdomsuddannelse, og i 2015 skal mindst 95 % have taget en ungdomsuddan-nelse. Det er et konkret mål, og i artiklen ” Produktiviteten falder. Og det er uddan-nelsernes skyld” bliver det vist, at ca. 85 % i alderen 24-34 år har gennemført en ungdomsuddannelse eller en højere uddannelse. Så Danmarks første mål er realistisk, hvis man ser på tallene fra OECD. Resten af målene er ikke noget man direkte kan sætte tal på, men det er mål som skal hjælpe eleverne lige fra folkeskolen til videre-gående uddannelser. I forhold til tidligere er Danmark blevet rigere og dermed har de kunnet forbedre uddannelsesfaciliteterne. Danmark er også et land, der har udviklet sig meget og er gået fra primære erhverv til sekundære – og tertiære erhverv, hvor der kræves mere uddannelse end ved de primære erhverv. [24] Flere indvandrere får også en ungdomsuddannelse. At tage en ungdomsuddannelse for indvandrere er en god måde at blive integreret i det danske samfund på og det blive nemmere at finde et arbejde med en ungdomsuddannelse eller en højere uddannelse. Samtidig vil det øge produktiviteten at der er flere med uddannelse, og måske kan indvandrernes kul-

                                       25
tur udnyttes hos nogle virksomheder/brancher. Når det kommer til videregående

uddannelser har Danmark et mål om at mindst 50 % gennemfører en videregående uddannelse i 2015, efter de har taget en ungdomsuddannelse. Under tabel 8.1 kan det ses at udviklingen inden for videregående uddannelser er positiv. I 2006 har lidt over

1

3 gennemført en videregående uddannelse, så det går den rigtige vej. Videregående uddannelser er med til at specialisere befolkningen. Ved at have mange specialister kan det give mange muligheder for nationen. En specialist har den bedste viden in-den for bestemte områder og kan komme frem til de bedste produkter. I dag ville det også være en god idé, at få flere til at tage uddannelser i udlandet. Det giver bedre viden om andre kulturer, og bedre sprog kundskaber. Danskere vil have en fordel ved at få flere til at studere i udlandet, fordi Danmark er et lille land. Det danske sprog er næsten kun brugt i Danmark, og da det er et lille land er der ikke mange udlændinge

24

Bilag V The Global Competitiveness Report 2009

25

Bilag XII Ungdomsuddannelser

Side 15

14 der vælger at lære sproget. Det ville især være en fordel, at tage til lande med stor miljøafstand, så man kan lære den fremmedform for kultur i forhold til den danske.

Lande fra Asien udvikler sig i især hurtigt inden for verdenshandlen, og derfor ville det være en god ide at lære deres kultur. [26]

4.1 Forskning

Forskning er med til at give mere viden inden for bestemte områder, og det kan give gode økonomiske resultater. Staten kan være med til at støtte forskning, og vinde fordele ved det. Forskning er med til at gøre en klogere og udnytte viden man har fundet frem til. Forskning og innovation flyder ind over hinanden, da forskning kan være med til at finde nye løsninger eller bedre løsninger. Forskning er det der sørger for at vi kommer videre i tiden, og vores produkter bliver mere avancerede. Danmark er et land som eksporterer meget med upmarket-produkter, og bl.a. medico. Upmar-ket-produkter efterspørges ikke meget i finanskrise eller når der er lavkonjuktur. Me-dico er en nødvendighedsvare dvs. uelastisk, og de produkter kan altid sælges uanset hvilken konjunktur man er i. Forskning kan være med til at forbedre eller finde bedre form for medico, som ikke er følsom overfor samfundsøkonomiske ændringer. Et af den danske regerings mål inden for forskning er at danske universiteter skal skabe forskning i verdensklasse, som kan bruges til at forbedre varer, tjenesteydelser og teknologi. Dette er alle nogle mål som vil påvirke den danske konkurrenceevne posi-tivt, men ifølge figur 9.4 får Danmark ikke meget ud af den offentlige forskning i forhold til andre lande. Storbritannien er dog det eneste land der skiller sig rigtigt ud i den undersøgelse, og Danmark er ikke så langt bagud i forhold til de andre udover Storbritannien. I Danmark er udnyttelses af forskningsresultater stigende. Fra 2000-

2008 har især patentsøgninger og licens- og salgsaftaler været stigende. Patentsøg-ningerne lå i år 2000 på lidt under 60 søgninger, og i 2008 var der dobbelt så mange.

Det kan tyde på at virksomhederne har fundet ud af at udnytte forskningen, og det at få patent på noget kan give mange fordele for en virksomhed. Virksomheder med patent på et produkt vil ikke få meget konkurrence, og deres mærke vil stå stærkere i forbrugernes bevidsthed, fordi det var dem der først kom på markedet med produktet.

Licens- og salgsaftaler er steget rigtig meget fra år 2000 til 2008. I 2000 lå aftalerne omkring 10, men i 2008 var det tal steget til næsten 80 aftaler. Antallet er blevet næ-sten 8 gange så stort, og det er et godt bevis på at virksomhederne har taget forsk-

26

Bilag XIII Videregående uddannelser

Side 16

15 ningsresultaterne til sig. Både patentsøgningerne og licens- og salgsaftalerne er fore-taget af eksisterende virksomheder. Forskningsresultaterne har ikke fået antallet af nye virksomheder til at stige meget igennem de 8 år, og det er kun steget med få stykker fra 2000 til 2008. Hvis forskningen resulterede i flere virksomheder kan den indenlandske konkurrence blive styrket og dermed presse virksomhederne inden for branchen, og i det kan konkurrenceevnen blive forbedret. Danske virksomheder tager også initiativ til selv at foretage forskning. Fra artiklen ”forskerordning et vækstlo-

komotiv”^{27} får vi bekræftet at danske virksomheder udnytter globaliseringen og får

udenlandske forskere og eksperter til Danmark. Her støtter staten ikke den offentlige forskning, men i stedet for sikrer staten gode vilkår for højt uddannet udenlandsk arbejdskraft. Man fik indført forskerordningen, som går ud på at udenlandske eksper-ter kan nøjes med at betale 25 % i skat i 3 år eller 33 % i 5 år. Den højtuddannede arbejdskraft skal bruges til at øge produktiviteten, og ifølge erhvervsøkonomiske chef i DI, Kent Damsgaard vil denne form for arbejdskraft hjælpe vores produktivi-tet.

5. Vurdering af hvordan Danmark kan forbedre konkurrenceevnen over for

Storbritannien

Danmark har så høje lønninger, at det ikke kan betale sig at konkurrere på prisen eller gå ind og ændre på indkomstpolitikken. Danmark havde gode positioner inden for uddannelse i forhold til Storbritannien. Den danske stat skal bruge Porters er-hvervspolitik [28] til at forbedre uddannelsessystemet, og tiltrække udenlandske virk-somheder med vores højtuddannede folk. Vi har også den fordel i forhold til Storbri-tannien at vores sprog er så ukendt at vi har behov for at lære andre sprog. Alle dan-skere har obligatorisk engelsk og tysk i folkeskolen. Ungdomsuddannelserne tilbyder flere sprog som spansk og fransk udover engelsk og tysk. Storbritanniens forskning havde det problem, at det ikke har nok sprogkendskab, og det gav dem problemer.

Her kan staten tilbyde mere sprogundervisning og gøre befolkningen opmærksom på vigtigheden for at lære flere sprog. På Porters erhvervspolitik, hvor staten skal sørge for bedre rammevilkår for uddannelsesinstitutionerne. Artiklen ”Produktiviteten fal-der. Og det er uddannelsernes skyld” fortæller OECD hvordan Danmark kan få mere ud af pengene de bruger på uddannelse.

27

Bilag XV Forskerordning et vækstlokomotiv

28

Kureer, Henrik og Lundgren, Sven Erik, International Økonomi, Kurlund 2006. Bind 1.

Side 17

16

”De skulle betale for at gå på universitet:”

OECD mener at det vil få de studerende til at tage det mere seriøst, og sørge for de vælger deres studium rigtigt første gang. Det vil få dem til at yde mere, fordi de vil have noget ud af deres penge. Der bliver lagt mere pres på de studerende og det kan få dem hurtige ud på arbejdsmarkedet. Det vil gøre udbuddet af arbejdskraft større og dermed vil lønnen falde. Det vil dog give problemer for de lavere samfundsklasser som ikke har råd til at betale for at komme på universitet og vores velfærdsmodel vil bevæge sig mod den liberale velfærdsmodel. Staten skal finde en måde at presse de studerende mere, og give dem fordele ved at komme ud med et højt gennemsnit eller hvis de bliver færdige inden for et bestemt tidsrum. Poters erhvervspolitik skal rettes ind, så Danmark kan få det bedst mulige uddannelsessystem. Hvis regeringen mål til fremtidens uddannelser bliver opfyldt ville det være en god begyndelse. Danmarks uddannelsesinstitutioner er af meget bedre kvalitet og har bedre faciliteter som inter-net på skolerne. Danmark har bedre pladser ved sekundære – og tertiære erhverv end i Storbritannien ifølge World Economic Forum. Sekundære – og tertiære erhverv bliver mere og mere dominerende i i-lande og primære erhverv bliver brugt mest i u-landene eller generelt fattige lande. Sekundære – og tertiære erhverv er de erhverv Danmark skal satse på, og derfor skal staten hjælpe den nye generation så godt som mulig med rådgivning osv. Det kræver også højt uddannede at finde nye teknologier og finde ud af, hvordan de kan udnyttes bedst muligt. Danmark har den fordel at der er stigende forbedring inden for skole og uddannelse. Derudover er der mulighed for at kunne blive uddannet hele livet igennem, og dem der er på arbejdsmarkedet nu kan også uddanne sig endnu mere. [29]

Danmark har mange uddannelsesmuligheder og alle har mulighed for at tage en uddannelse. Hvis der bliver flere højtuddannede så vil udbuddet stige inden for højtuddannet arbejdskraft, og dermed vil lønnen på dem falde. Hvis lønnen er for høj kan man risikere at indkomsteffekten indtager, og ud-buddet begynder at falde, altså folket har råd til at holde mere fri. [30] Forskning og innovation skal der fokuseres på, og for at få styrket den del skal der uddannes flere eksperter, forsker og specialister. Derefter skal staten give mere støtte til forskning og sørge for at virksomhederne får nytte af dem, og nogle forskningsresultater kan være med til at nye virksomheder vil opstå. Den danske stat kan også give mere støt-

29

Bilag XI http://www.oecd.org/document/42/0,3343,en_2649_34569__1_1_1_1,00.html

30

Kureer, Henrik og Lundgren, Sven Erik, International Økonomi, Kurlund 2006. Bind 1.

Side 18

17 te til folk der vil uddanne sig i udlandet, så man kan få mere kendskab til de forskel-lige kulturer der er i verden. Storbritannien er et multikulturelt samfund, som kan give fordele og der må Danmark prøve at få samme kendskab ved at få flere til at uddanne sig rundt i verdenen. Danmark skal sætte fokus på kvalitet og dermed skal staten sætte flere krav om sikkerhed og miljø. Staten kan lave regler om disse to punkter, så virksomhederne er presset til at følge påbuddene. Ved at have reglerne vil de danske virksomheder ikke støde på nær så mange tekniske handelshindringer, fordi der bliver stillet så høje krav.

Endnu en strukturel politik der kunne bruges er arbejdsmarkedspolitikken. [31] Man kan sørge for at udbuddet ikke bliver alt for lille, så lønomkostningerne bliver højere end de er i forvejen. Det kan man gøre ved at bruge en aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvor man sørger for at arbejdsløse kommer i arbejde så hurtigt som muligt og at de kan få mere uddannelse eller en uddannelse. I Danmark sørger man for at arbejdsløse får dagpenge og når de får det kan de have råd til at tage kurser eller uddanne sig i ar-bejdsløshedsperioden. Der er mere efterspørgsel på faglærte i forhold til ufaglærte, så derfor vil det være en god ide at få ufaglærte til at uddanne sig for at klare sig på ar-bejdsmarkedet. Udover det er der aktiveringsordninger, som er med til at presse folk i arbejde igen, fordi de fleste ikke gider i uddanne sig eller i jobtræning. For at presse flere arbejdsløse i arbejde igen kan der laves om på institutionelle forhold, hvor der bliver presset mere og mere efter hvor lang tid man har været arbejdsløs. Ved at få flere i arbejde sparer staten penge og kan bruge dem til uddannelse og forskning. Så længe man er arbejdsløs kan man opgrader de arbejdsløses uddannelse, og sørge for de er sikret et arbejde i fremtiden. I Danmark bruger vi flexicurity-modellen, hvor vi har et fleksibelt arbejdsmarked, og høj kompensationsgrad. Det giver de danske virk-somheder mulighed for at fyre og ansætte folk nemt, og dem der bliver fyret har et godt sikkerhedsnet, såsom dagpenge. De danske virksomheder kan indrette deres lønomkostninger og behov på arbejdskraft meget nemmere i forhold til Storbritanni-en, som bruger den angelsaksiske model. Altså, Danmark kan fyre og ansætte efter behovet i de pågældende perioder, mens et land som Storbritannien må tænke lidt længere og være mere forsigtig med at ansætte. Storbritannien har en lav kompensa-tionsgrad, som gør at der ikke er mange ressourcer til at hjælpe de arbejdsløse og derfor er det også svære at fyre folk, fordi de får lidt længere opsigelsesvarsler og

31

Kureer, Henrik og Lundgren, Sven Erik, International Økonomi, Kurlund 2006. Bind 1.

Side 19

18 måske en fratrædelsesgodtgørelse. De engelske virksomheder vil være lidt mere for-sigtige med at ansætte folk, og de kan måske ikke komme op på den ønskede ar-bejdskraft, som er nødvendig for produktionen. Storbritannien vil også få svært ved at nedbringe den strukturelle ledighed, og lønningerne kan blive alt for høje til sidst.

I Danmark kan den strukturelle ledighed sættes længere ned, pga. flexicurity-modellen. For at undgå flaskehalseproblemer skal den danske stat benytte sig af mo-bilitetsfremmende foranstaltninger, så det er nemmere at flytte folk til geografiske steder hvor der er efterspørgsel på en bestemt arbejdskraft. På nogle delmarkeder kan der være mangel på arbejdskraft, og der skal staten få fordelt arbejdskraften ud på de markeder, hvor der er behov for arbejdskraften. Opkvalificeringsstrategien, som bli-ver brugt i Danmark skal fortsat bruges for at skabe en mere veluddannet arbejds-styrke i fremtiden, som kan klare sig i globaliseringen og virksomheder i hele verden efterspørger mere og mere uddannet arbejdskraft. I Danmark er det en god ide med højt uddannede folk, fordi vi skal satse på kvalitet, innovation og viden og det kræver højt uddannede folk. For at producere bedre produkter skal arbejdsstyrken bliver mere veluddannet. Der skal sørges for at der ikke opstår for mange flaskehalse, fordi der er mangel på arbejdskraft med gode kvalifikationer.

Til sidst kan staten bruge en lempelig finanspolitik for at øge efterspørgslen på det danske marked for at øge konkurrencen mellem virksomhederne. [32] Staten skal bruge de finanspolitiske udgiftsinstrumenter, og der skal fokuseres på offentlige investerin-ger og offentlige varekøb. Offentlige investeringer kan være med til at øge efter-spørgselen direkte, så opsparingen ikke tager de ekstra penge. Samtidig kan man forbedre infrastrukturen, som også er med til at forbedre konkurrenceevnen. Offent-lige varekøb har også en direkte effekt på efterspørgsel. Ved at staten sætter høje krav for varerne de køber, så vil staten presse virksomhederne til at have en høj kva-litet. Så en øget efterspørgsel vil få priserne til at stige, og så vil flere virksomheder være med. Det skaber flere virksomheder og dermed en øget indenlandsk efterspørg-sel.

Konklusion

Indenfor konkurrenceevne begrebet er der priskonkurrenceevne, den strukturelle konkurrenceevne og Porters diamant. Jeg fandt ud af at Porters diamants kendetegn

32

Kureer, Henrik og Lundgren, Sven Erik, International Økonomi, Kurlund 2006. Bind 1.

Side 20

19 er med til at påvirke både den strukturelle konkurrenceevne og priskonkurrenceev-nen. Danmark har et problem med produktivitet, som kan forbedres med justeringer inden for uddannelse og forskning, som også kan øge produktiviteten. Storbritannien får tildelt dårlige pladser under højere uddannelser og undervisning, hvor Danmark på den anden side får tildelt pladser fra en 4. til en 15. plads. Uddannelsessystemet i Storbritannien primary og secondary skoler er delt op i privatskoler og offentlige skoler. Det giver en større forskel i befolkningen, fordi offentlige skoler ikke er af samme kvalitet som privatskolerne. Ca. 93 % af Storbritanniens unge går på offentli-ge skoler, som ikke har den samme form for kvalitet som privatskolerne. Derfor har Storbritannien ikke så gode pladser i rapporten fra World Economic Forum. Dan-mark skal derfor udnytte Storbritanniens dårlige uddannelsessystem og forbedre det danske uddannelsessystem endnu mere. Dermed skal der bruges Porters erhvervspo-litik og aktiv arbejdsmarkedspolitik. Der skal der arbejdes mere på forskning, fordi det kan give væsentlige fordele og nye virksomheder kan opstarte på baggrund af ny viden. Engelske virksomheder er gode til at udnytte offentlige forskning i forhold til danske virksomheder. Dog stiger udnyttelsen af forskningsresultaterne I Danmark, mens de engelske forsker og specialister har besvær med globaliserings effekter, som i dette tilfælde er sprog kundskaber. I Danmark skal der derfor læres mere fremmed sprog, fordi det danske sprog næsten ikke bliver brugt uden for de danske grænser og det kræves der også mere pga. globaliseringen. Den danske konkurrenceevne skal blive bedre pga. flere veluddannede og vinde på viden og innovation.

Side 21

20

Litteraturliste

Forside

http://brentjones.org/brentrjonesfamily/graphics/science.jpg

http://www.campusaccess.com/images/education.jpg

http://www.it.life.ku.dk/vejledninger/~/media/IT/vejledninger/Dansk_flag.ashx

http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/ae/Flag_of_the_United_Ki
ngdom.svg/800px-Flag_of_the_United_Kingdom.svg.png

Bøger

M. Andersen, Torben, Samfundsøkonomi, Systime 2006

Pade, Henrik, Vækst og dynamik i dansk erhvervsliv, Schultz 1991

Flensted, Ruth, Sibbernsen, Bente og Hess Toft, Bodil. ”What’s Up, Britain?” Gyl-dendal, 2008 1. Oplag.

Browden, Rob. England. Flachs 2002

Kureer, Henrik og Lundgren, Sven Erik, International Økonomi, Kurlund 2006. Bind 1.

Kureer, Henrik og Lundgren, Sven Erik, International Økonomi, Kurlund 2006. Bind 2.

Bilag

Bilag I ’Konkurrencestrategier’

http://2.bp.blogspot.com/_HKhZOw-
Grf0/RkrU3cPEK3I/AAAAAAAAABU/abtnzZZPcqM/s400/Konkurrencestrategi.b

mp

Bilag II ’Jyllands Posten, Farlig dødsvægt i dansk økonomi, Erhverv & Økonomi’

Bilag III ’http://www.medicoindustrien.dk/Default.aspx?ID=3714’

Bilag IV ’Politikken, Hvem lærer Bernstein lidt økonomi, 1. oktober 2009’

Bilag V ‘The Global Competitiveness Report 2009’

http://www.weforum.org/en/initiatives/gcp/Global%20Competitiveness%20Report/G

lobalCompetitivnessReport

Side 22

21

Bilag VI’ http://www.timeshighereducation.co.uk/story.asp?storycode=406868’

Bilag VII ’Offentlig forskning og universiteter’ Udleveret ark.

Bilag VIII ’http://www.oecd.org/dataoecd/21/6/pdf’

Bilag IX ’http://www.alkohol.dk/alkohol-boern-og-unge.html’

Bilag X ’Produktiviteten falder. Og det er uddannelsernes skyld’

Bilag XI

’http://www.oecd.org/document/42/0,3343,en_2649_34569__1_1_1_1,00.

html’

Bilag XII ’Ungdomsuddannelser’ udleveret ark.

Bilag XIII ’Videregående uddannelser’ udleveret ark.

Bilag XIV ’http://www.business.dk/boersnyt/dansk-velstand-trues’

Bilag XV ’Børsen. Forskerordning et vækstlokomotiv. November, 2009.’