SOP om Pengepolitik i IØ og Engelsk A

Side 1

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1: .......................................................................................................................................................... 2

1.1 Indledning ................................................................................................................................................ 2

1.2 Problemformulering ................................................................................................................................ 2

1.3 Emneafgrænsning .................................................................................................................................... 3

1.4 Metodeovervejelser ................................................................................................................................ 3

1.5 Kildekritik ................................................................................................................................................. 3 KAPITEL 2: Hvad er pengepolitik? ...................................................................................................................... 4

2.1 Pengepolitik ............................................................................................................................................. 4

2.2 De Pengepolitiske virkemidler: ................................................................................................................ 5

2.3 Kontraktiv og Ekspansiv pengepolitik ...................................................................................................... 6

2.4 EU’s Pengepolitik ..................................................................................................................................... 7

2.5 Danmarks pengepolitik ............................................................................................................................ 9

2.6 Englandspengepolitik ............................................................................................................................ 10

2.7 Inflationsmål .......................................................................................................................................... 10 KAPITEL 3: Pengepolitiske strategier i efteråret 2008 ..................................................................................... 11

3.1 Tidslinje over Danmark og Englands pengepolitik i efteråret 2008 ...................................................... 11

3.2 Danmarks pengepolitiske strategi i efteråret 2008: .............................................................................. 12

3.3 Englands pengepolitiske strategi i efteråret 2008 ................................................................................. 14 KAPITEL 4: De pengepolitiske strategier i lyset af finanskrisen ....................................................................... 15 KAPITEL 5: Virkningerne af et fremtidigt ØMU medlemskab .......................................................................... 16

5.1 Hvad vil det betyde for Danmark at indgå i Eurosamarbejdet? ............................................................ 16

5.2 Hvad vil det betyde for England at indgå i Eurosamarbejdet? .............................................................. 18

5.3 Euro-samarbejdet og nationalfølelse? ................................................................................................. 19 KAPITEL 6: Konklusion ..................................................................................................................................... 20 Noter: ............................................................................................................................................................... 21 Referencer: ...................................................................................................................................................... 22 Bøger: .......................................................................................................................................................... 22 Internet hjemmesider: ................................................................................................................................ 23 Artikler: ........................................................................................................................................................ 23 BILAG 1: ........................................................................................................................................................... 25 BILAG 2: ........................................................................................................................................................... 26 BILAG 3: ........................................................................................................................................................... 26 BILAG 4: ........................................................................................................................................................... 27

Side 2

2

Studieretningsprojekt 22. december 2008

3.E HHX K-NORD International Økonomi A – Engelsk A

KAPITEL 1:

1.1 Indledning

Samfundsøkonomien påvirkes i høj grad af de pengepolitiske indgreb nationalbanken foretager. Sådanne indgreb sker på baggrund af den udvikling man forventer af samfundsøkonomien i fremtiden. Derfor kunne det være væsentligt at undersøge hvilke indgreb en centralbank kan foretage.

Behandlingen af emnet tager udgangspunkt i Danmark og Englands pengepolitiske udfordringer, i det de står uden for det monetære fællesskab (ØMU´en). Det vil sige, at de stadig har deres nationale valuta i modsætning til andre lande i EU som har euroen som valuta. Dette har betydning for pengepolitikken, og dermed også for landenes pengepolitiske aktiviteter.

I arbejdet med pengepolitik i Danmark og England findes det relevant at undersøge: Hvad er pengepolitik?

Hvilke forskellige pengepolitiske virkemidler kan anvendes i lyset af en flydende eller fast valutakurs?

Hvordan de to landes pengepolitiske strategier har begået sig? Hvorledes de to lande kunne drage gavn af et muligt EURO medlemskab?

Inspirationen til denne opgave er fundet ud fra udviklingen i forbrugsmønsteret over den seneste tid. Det er blevet en normalitet at leve over evne, altså låne penge, til at leve for. Dette har spillet en stor rolle som en af de faktorer der har sat gang i finanskrisen og det er så under en sådan finanskrise at pengepolitikken skal ind og stabilisere økonomien samt samfundet.

1.2 Problemformulering

• Der ønskes en beskrivelse af hvad pengepolitik er.

• Der ønskes en analyse af England og Danmarks muligheder for at føre pengepolitik og en redegørelse for udviklingen i deres pengepolitiske strategier i efteråret 2008.

• Der ønskes en diskussion af de to landes strategier set i lyset af den aktuelle finanskrise.

• Med udgangspunkt i de 3 foregående besvarelser ønskes der en vurdering af fordele og ulemper ved et eventuelt fremtidigt EURO medlemskab.

Side 3

3

Studieretningsprojekt 22. december 2008

3.E HHX K-NORD International Økonomi A – Engelsk A

1.3 Emneafgrænsning

Opgaven vil ikke beskæftige sig med den politiske side, altså den der handler om hvem der er i regeringen med mere. Derudover vil de andre økonomiske politiker, som valuta- og finanspolitik heller ikke blive beskrevet nærmere. De personlige fordele ved et muligt ØMU medlemskab vil ligeledes heller ikke blive gennemgået grundigt.

1.4 Metodeovervejelser

Opgaven vil tage udgangspunkt i fagbøger fra undervisningen i International Økonomi, til besvarelsen af spørgsmålet om hvad pengepolitik er. Derudover vil materiale fra Nationalbanken og Bank of England indgå i besvarelsen om de pengepolitiske strategier. Derudover vil der blive brugt materiale fra relevante EU hjemmesider til spørgsmålet om hvad det betyder at stå udenfor eurofællesskabet.

1.5 Kildekritik

Peter Wendts bog Den finansielle sektor 12. Udgave er brugt som hovedgrundlag for opbyggelsen af teoriafsnittet i projektet. Hertil kommer andet Lærebogsmateriale og modeller til at understøtte teoriopbygningen. Den anvendte litteratur vurderes til at være valid, eftersom noget af det indgår som undervisningsmateriale. Det erfaringsmæssige materiale er blandt andet fundet hos Danmarks nationalbank, Bank of England, HM-Treasury og det økonomiske råd (DØR). Materialet er udarbejdet af en lang række af eksperter, som alle har en arbejdes eller uddannelsesmæssig baggrund der gør at deres udtalelser er valide. Derudover er kilderne uafhængige af hinanden, ligesom nogle af deres vurderinger og konklusioner omkring pengepolitikken er forskellige. Dette danner sammen med teorien grundlag for en

                          1
analyse og en videre diskussion.

Kildekritisk kan det ligeledes være svært med argumenterne for og imod eurosamarbejdet da der er en sammenhæng mellem politisk overbevisning og holdningen til fx EU og euroen, men dette vil kun kort berøres.

1

Inspiration: http://www.business.aau.dk/ha/HA/3sem/2005/Makro/Aflevering14dec/grp15.pdf

Side 4

4

Studieretningsprojekt 22. december 2008

3.E HHX K-NORD International Økonomi A – Engelsk A

KAPITEL 2: Hvad er pengepolitik?

I denne del af opgaven vil der først forklares hvad pengepolitik generelt er, dernæst vil der blive redegjort for pengepolitikken i EU for så at redegøre for henholdsvis Danmark og Englands pengepolitik. Pengepolitik hænger tæt sammen med valutapolitik, og de to politikker kan indgår under den samlede betegnelse monetærpolitik.

2.1 Pengepolitik

Pengepolitik er en samlebetegnelse for en centralbanks løsninger af opgaven ”at opretholde et sikkert

                                                         2
pengevæsen samt lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning”

Opretholdelsen af et sikkert pengevæsen handler for det første om at sikre at den nationale valuta bevarer sin købekraft. Hvis købekraften sættes over styr sker der let en fejlfordeling af ressourcerne, fordi sparerne forsøger at sikre sig inflationssikre værdier, hvilket betyder at mængden af lånekapital til iværksættere mindskes.

Derudover betyder et sikkert pengevæsen, at der skal medvirkes til at de finansielle institutioner drives på en sådan måde at de ubetinget kan opfylde de forpligtelser, der er over for indskyderne. Formålet med dette er, at forbrugerne har tillid til, at de ikke mister deres penge, og at de har mulighed for at låne penge.

                          3
I Danmark er det Finanstilsynets

opgave, at sikre at de finansielle institutioner drives ordentligt. Det er kun hvis en af disse institutioner går i betalingsstandsning, at Nationalbanken træder til, sådan som det sås med Roskilde Bank i Danmark, hvor Danmarks Nationalbank gik ind og overtog banken, indtil fremtiden var afklaret. I den nuværende økonomiske krise har der været meget debat om hvilken rolle Nationalbanken

skal/bør spille i forhold til banker, som har haft en problematisk udlånspolitik. Ligesom Nationalbanken og

Finanstilsynet nu skal til at arbejde tættere sammen, omkring overvågningen af de finansielle modparter.

Centralbankens opgave om at lette og regulere pengeomsætningen og kreditgivningen betyder, at det er er centralbankens opgave at fremme økonomisk vækst ved at sikre rigelig adgang til kredit. Altså anses det som værende en primær centralbankopgave at forsyne banksystemet med den nødvendige likviditet. Det

2

Peter Wendt, Den finansielle sektor, p147

3

Finanstilsynet er en statslig kontrolinstitution

Side 5

5

Studieretningsprojekt 22. december 2008

3.E HHX K-NORD International Økonomi A – Engelsk A er tilfældet i både almindelige implementering af pengepolitikken og i designet af robuste

                                                        4
betalingssystemer og i likviditetsassistance i tilfælde af finansiel krise.

Der er også tale om bankens mulighed for at styre likviditetspolitikken. Formålet med denne er at sikre den korte rentes niveau, således at der skabes ligevægt på valutamarkedet.

De pengepolitiske muligheder for centralbankerne har ændret sig betydeligt siden liberaliseringen af private kapitalbevægelser opstod, hvilket betød at centralbankerne ikke længere både kunne styre den

indenlandske pengemængde/rente og holde en fastvalutakurs, da ind og udstrømninger af valuta ikke
længere kunne reguleres.^{5}

2.2 De Pengepolitiske virkemidler:

Centralbankerne fastsætter de pengepolitiske renter, det drejer sig om :

Diskontoen, som er den rentesats, som centralbanken bruger når de overtager (rediskonterer) private bankers veksler. Tidligere var diskontoen den rente bankerne kunne låne til. Diskontoen er dog ikke længere et direkte pengepolitiske styringsmiddel, men anvendes dog stadig som en signalrente, dette betyder at ændringer i diskkontoen fungere som signal til bankerne om en centralbanks ønske om rentes udvikling.

Folierenten som er den rentesats de finansielle modparters indlån og udlån forrentes med hos Nationalbanken. Renten på foliokontoen tilskrives på dag-til-dag basis. Foliorenten har siden April, 1992 svaret til Diskontoen.

Udlånsrenten som er den rente de finansielle modparter låner penge til. Nationalbanken har bedre mulighed for at styre den korte rente (lån med en løbetid på mindre end tre måneder). Det gør de gennem udlåns- og indskudsbevisrenten. I perioder med valutauro kan Nationalbanken stramme pengepolitikken ved at hæve udlåns- og indskudsbevisrenten. Dette er sket flere gange under valutakriserne i 1990´erne.

Almindelige borgere og virksomheder har ikke umiddelbart noget at gøre med centralbankerne, de bruger i stedet almindelige pengeinstitutter som Nordea I Danmark eller HSBC Bank i Storbritannien. Det er så disse

pengeinstitutter som bruger Nationalbanken/Bank of England, som deres bank.

4

http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/Finansiel_stabilitet_2006/$file/kap07.htm

5

Peter Wendt, Den finansielle sektor, p146-7

Side 6

6

Studieretningsprojekt 22. december 2008

3.E HHX K-NORD International Økonomi A – Engelsk A

Tidligere kunne Nationalbanken påvirke den lange rente (dvs. afkastet på værdipapirer med en løbetid på mere en 10 år), men med de frie kapitalbevægelser i EU, som blev indført i 1988 er det nu nærmest umuligt

                                                                                  6
at styre, og derfor benyttes køb og salg af obligationer ikke længere som et pengepolitisk instrument. Det

er dermed den korterente der bliver brugt aktivt som pengepolitisk virkemiddel.

Et andet pengepolitisk virkemiddel er intervention i valutamarkedet, f.eks. ved valutaswap, som er aftaler med andre lande om at bytte valutaer. Nationalbanken bruger primært dette til den daglig likviditetsstyring, så virksomheder med behov for valuta i fremmed mønt kan få adgange til disse.

2.3 Kontraktiv og Ekspansiv pengepolitik

Pengepolitik kan føres på to måder: Kontraktivt eller ekspansivt. Hvilken politik der føres bestemmes ud fra det politiske ønske om samfundsøkonomien, skal den kontrahere eller ekspandere, og hvad forventes at ske i fremtiden. Hvilken måde samfundsøkonomien påvirkes på af de forskellige pengepolitikker kan ses i

                                                           7
forskellige makroøkonomiske modeller som f.eks. Nationalbankens Mona

Kontraktiv pengepolitik er en form for stabiliseringspolitik, der primært føres når vi er inde i en højkonjunkturs, med deraf følgende lav ledighed og stigende inflation. Ved kontraktiv pengepolitik forstås den proces hvorved Nationalbanken vil hæve renten, og begrænse kreditmulighederne (Altså gøre det svære at låne penge).

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved en kontraktiv pengepolitik, i dette eksempel ved rentestigninger:

En konsekvens af rentestigninger er at det private forbrug falder, hvilket hovedsageligt skyldes at, prisen på penge er steget (renten) og det dermed er blevet dyrere for forbrugerne at låne penge til forbrug og investering i varige forbrugsgoder som boliger. Endvidere skyldes faldet i forbruget, at formueværdien er forringet, på grund af den høje rente. Hvilket vil sige at rådighedsbeløbet er blevet formindsket, dette føre så til en opsparings-tendens. Erhvervsmæssige investeringer falder ligeledes, da dyrere lån og nedgang i forbrugslysten, gør det mindre attraktivt at låne til kapacitetsudvidelser og boligbyggeri. Tilsvarende falder importen, da de vare der bliver importeret mest er luksusvarer, og de ikke bliver købt i så store mængder ved dyre lånemuligheder, hvilket så forbedrer vores betalingsbalance, på grund af faldet i importen. Alt dette fører til at ledigheden stiger, da virksomhederne begynder sparerunder, hvilket sammen med nedgangen i forbruget skaber en lavere vækst i vores BNP. Alt dette sker samtidig med at udenlandske

6

Kureer & Lundgren, international økonomi, bind 1, p 266

7

Forklares nærmere i Noter

Side 7

7

Studieretningsprojekt 22. december 2008

3.E HHX K-NORD International Økonomi A – Engelsk A investorer, bliver tiltrukket af den høje rente der nu er i landet, for eksempel bliver det fordelagtigt for

                                                                       8
f.eks. tyskere at købe danske obligationer , hvilket fører til at valutatilstrømningen stiger

. Til sidst vil en kontraktiv pengepolitik føre til at prisstigninger dæmpes, hvilket føre til lavere inflation, som er både

Danmark og Englands primære mål med deres pengepolitik.^{9}

Ekspansiv pengepolitik: Faldende rente og bedre kreditmuligheder har akkurat den modsatte virkning af kontraktiv på samfundsøkonomien, det vil sige at forbruget stiger og beskæftigelsen øges. I en artikel i Politiken fredag d. 19. december beskrives det hvordan bekymringen for den danske økonomi får Dansk Folkeparti til at foreslå at Regeringen øger de offentlige investeringer gennem at sætte skub i byggeri af skoler, plejehjem og nye veje. Pengene skal tages fra den redningspakke som skulle hjælpe bankerne over krisen, og kritikken går så på at det ikke er muligt at sætte skub i de offentlige investeringer, hvis ikke

                     10
finansmarkederne virker.” ”Dilemmaet er følgende: Hvis ikke politikerne på et eller andet tidspunkt

beslutter at hælde offentligt brændstof på samfundsøkonomien, eksempelvis i form af offentlige investeringer eller skattelettelser, risikerer den at gå helt i stå. Og hvis man ikke samtidig hjælper bankerne over deres krise, holder de helt op med at udlåne penge- og så går økonomien i stå, uanset hvor mange

skattekroner, man hælder i den.”^{11} Dette er så et politisk eksempel på hvordan et pengepolitisk instrument

gerne vil bruges finanspolitisk.

Se bilag 1 for eksempel på hvordan samfundsøkonomien påvirkes når centralbanken hæver eller sænker renteniveauet

2.4 EU’s Pengepolitik

Ønsket om en monetær og monetær union baserer sig på en forventning om at dette vil påvirke den økonomiske vækst positivt ved at sikre medlemslandene mod udsving mellem deres valutaer. EU består på nuværende tidspunkt af 27 lande, heraf har de 15 lande valgt at have fælles valuta (euroen) og 12 lande, heraf England og Danmark har valgt at fortsætte med deres nationale valuta (pund og kroner). Danmark deltager i et fastkurs samarbejde (ERM2) mens England (sammen med Sverige) lader valutaerne flyde. Der findes små selvstændige stater udenfor EU (fx Andorra) som har valgt at have euroen som valuta.

8

Det store udbud af euro fra europæerne til køb af danske statsobligationer, presser eurokursen ned, hvilket omvendt betyder at kronekursen styrkes og det er ikke hensigtsmæssigt i forhold til at holde sig inden for ERM2 gitteret. Udfra

det ses det som nødvendigt for Danmark at skygge ECB’s pengepolitik for undgå at bryde udsvingsbåndet på 2.25 %.
9

Kureer & Lundgren, international økonomi, bind 1, p 265

10

Politiken, fredag d. 19 januar, 1. Sektion, forsiden

11

Politiken, fredag d. 19. Januar, 1. Sektion, p 4

Side 8

8

Studieretningsprojekt 22. december 2008

3.E HHX K-NORD International Økonomi A – Engelsk A

Første fase af den økonomiske og monetære union blev indledt 1. juli 1990. Begrænsningerne i kapitalens frie bevægelighed mellem medlemslandene blev ophævet, og man gik i gang med at opstille et arbejdsprogram frem mod udgangen af 1993. Traktaten om den europæiske union blev indgået i 1991, og den blev underskrevet i Maastricht d. 7. Februar 1992. Forskellige forhold gjorde dog at traktaten som også indeholdt bestemmelser omkring den centrale centralbank (CBS) ikke trådte i kraft før 1. November 1993.

Den anden fase af ØMU´en blev indledt med etableringen af det europæiske monetære institut (EMI) i januar 1994. EMI havde to hovedopgaver

1. at styrke samarbejdet mellem centralbankerne og sikre samordning af pengepolitikken

2. forberede oprettelsen af det europæiske system af centralbanker (ESCB), til den fælles pengepolitik og til indførelsen af den fælles valuta i den tredje fase.

Det europæiske råd besluttede i 1995 at den fælles valuta skulle kaldes ”euro” og at tredje fase skulle indledes januar 1999. EMI fik derudover ansvaret for det forberedende arbejde der skulle oprettes mellem euroområdet og de resterende EU-lande på de monetære område. I juni 1997 blev principperne for den nye valutakursmekanisme ERM2 vedtaget.

Den tredje og foreløbig sidste fase af euro-samarbejdet blev indledt 1. Januar 1999 med fastlåsning af vekselkurserne for valutaerne i de 11 medlemslande, som havde været deltagere i den monetære union fra starten. I januar 2001 kom Grækenland med, og Slovenien kom i 2007 efterfulgt af Cypern og Malta.

Helt konkret var 0 borgere i 12 lande nytårsmorgen 2002 med i verdens største pengeombytning. 2 måneder senere var de gamle nationale sedler sendt til destruktion og mønterne smeltet, og pengeombytningen en realitet. Det eneste nationale spor er at mønterne i de respektive lande er forsynet med et nationalt symbol på den ene side og et fælles symbol på den anden. Nogen mener at det virker beroligende på modstanderne af den monetære union, andre udtrykker bekymring for at især den tyske euro vil oversvømme resten af Europa.

Indførelsen af euroen har betydet at medlemslandenes muligheder for at føre national pengepolitik stort set er forsvundet. Renten i landene med fælles valuta er nu den samme og fordi vi deltager i et fastkurssamarbejde kan vi heller ikke længere frit fastsætte vores rente.

Side 9

9

Studieretningsprojekt 22. december 2008

3.E HHX K-NORD International Økonomi A – Engelsk A

Pengepolitikken i EU styres af ESCB, som er landenes nationale centralbanker og den europæiske centralbank (ECB), som ligger i Frankfurt i Tyskland. Landene som er med i valutafællesskabet har nu deres centralbanker som en filial af ECB i modsætning til landene som står udenfor, deres banker er stadig selvstændige centralbanker som bare er med i ESCB. Samarbejdet i ESCB koordineres af Det Generelle Råd hvor alle landenes nationalbankdirektører sidder. Det er her de pengepolitiske beslutninger træffes.

De pengepolitiske beslutninger som kun vedrører de lande som er med i euroen træffes af Styrelsesrådet.

Her træffes beslutninger om rentesatser, indgriben på valutamarkedet osv. De mødes hver 14. Dag og de er ikke forpligtede til at offentliggøre referater. Medlemmerne i Styrelsesrådet skal varetage det samlede euroområdes interesser, og de må således lade nationale hensyn vige.

I perioder med stabile valutaer har Nationalbanken ikke behov for at ændre på udlånsrenten, med mindre ECB af en eller anden grund ændrer på sin udlånsrente. Hvis ECB sænker renten uden at Danmarks Nationalbank gør det samme, vil udenlandske forretningsmennesker placere deres euro i danske banker, hvilket vil betyde at eurokursen presses ned mod bunden af ERM2 gitteret. Det tvinger Nationalbanken til at sænke renten tilsvarende, så rentespændet ikke ændres og tilstrømningen af euro stoppes. Dermed holdes valutamarkedet i ro. Men det betyder så også at Nationalbanken er mere eller mindre tvunget til at skygge de renteændringer som ECB foretager.

Danmark har selv valgt at indgå ERM2 aftalen, I modsætning til England, hvor pundet er en flydende valuta.

Det betyder at den engelske centralbank ikke er nødt til at bruge udlånsrenten til at styre valutakursen.

2.5 Danmarks pengepolitik

Den pengepolitiske rente herhjemme er udelukkende helliget fastkurspolitikken. Det er en politik, som har

                                                                                   12
tjent dansk økonomi godt. Den har sin baggrund i erfaringerne fra 70'erne og begyndelsen af 80'erne.

I Danmark føres pengepolitikken som nævnt tidligere af Nationalbanken, som via sin eneret på udstedelse

                                                       13
af pengesedler danner basis for rollen som pengepolitisk myndighed

der dermed fastlægger og udføre pengepolitik gennem sin adgang til at udstede eller nedbringe den primære likviditet, dette gøres med det centrale formål at understøtte Danmarks valutapolitik inden for rammerne af ERM2.

12

Tale af Nationalbankens direktør Nils Bernstein:

http://www.nationalbanken.dk/DNDK/Presse.nsf/side/Nationalbankdirektoer_Nils_Bernsteins_tale_paa_Finansraade

ts_aarsmoede_2008!OpenDocument
13

Den finansielle sektor af Peter Wendt, side 143, linje 5

Side 10

10

Studieretningsprojekt 22. december 2008

3.E HHX K-NORD International Økonomi A – Engelsk A

Vores medlemskab af EU og ERM2 betyder imidlertid at pengepolitik og valutapolitik hænger tæt sammen, Der er derfor forslag om at politikkerne ”slås sammen” og samlet omtales som monetær politik.

En problemstilling ved Danmarks fastkurspolitik overfor euroen er at konjunktursvingninger i Danmark, som ikke følger euroområdet, skal klares med finanspolitikken. Derfor stilles der strenge krav

                                14
til, at finanspolitikken er veltilrettelagt.

2.6 Englandspengepolitik

Englands pengepolitik føres gennem Bank of England, og hviler på den amerikansk teori, Monetarismen,

der bygger på opfattelsen af at, inflationen øges hvis der er for mange penge i omløb^{15}

Bank of England har to mål, hvor det første er valutastabilitet. Hvilket betyder der skal være stabile priser, lav inflation og tillid til valutaen . Inflations målet er defineret af regeringen, det er så Bank og Englands rolle at opnå dette mål, gennem beslutning vedrørende renten, taget af Bank of Englands bestyrelse,

Monetary Policy Committee^{16}

Det andet mål er finansiel stabilitet, hvilket indebære lav ledighed, med tilhørende vækst. Hvilket gerne skal understøttes af det første mål.

England fører en flydende valutakurs, og kan derfor frit fastsætte deres pengepolitik. Da England er et større land end Danmark, og dermed har en stører valuta vil tilliden til den britiske pund være mere stabil.

Der vil derfor ikke ske den samme valutauro, og flugt fra pundet under den finansielle krise.

2.7 Inflationsmål

For de fleste lande i EU-området gælder det at: pengepolitikken er tilrettelagt til at opnå en inflation på under 2 % eller hvad der er et håndgribeligt mål for et land. For at forstå hvorfor det er Danmark og Englands mål, vil det være relevant at forstå hvad inflation er:

Inflation er et pengepolitisk fænomen, som primært er forårsaget af en centralbanks forøgelser af pengemængden og bedre mulighed for at opnå kredit, der bevirker, at priserne på goder og tjenesteydelser stiger over tid.

14

http://www.cepos.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/Lempelig_pengepolitik_-

_En_medvirkende_aarsag_til_finanskrisen.pdf
15

Gyldendals fremmedordbog, 2004

16

Should Britain Join the Euro? af professor Patrick Minford, udgivet på ”The Institute of Economic Affairs”.

Side 11

11

Studieretningsprojekt 22. december 2008

3.E HHX K-NORD International Økonomi A – Engelsk A

Inflation er vedvarende stigning i det almindelige prisniveau. Prisniveauet bliver i denne sammenhæng ofte målt ved konsumprisindekset, som alene omfatter de varer, som går til konsum (forbrug).

Hvis et land har høj inflation vil det derfor betyde at pengenes værdi forringes, altså kan man købe mindre for dem, derfor vil man blive nødt til at få en lønstigning for at kunne opretholde samme levestandard som før, hvilket så fører til højere priser fordi omkostningerne på varerne stiger (lønomkostningerne) Priserne i det pågældende land, vil derfor være højere end steder med lavere inflation, og det pågældende lands konkurrence evne vil derfor blive svækket. Dette er bare nogle få konsekvenser af en høj inflation KAPITEL 3: Pengepolitiske strategier i efteråret 2008

Grundet den aktuelle finanskrise, er det blevet tid til et pengepolitisk indgreb fra centralbankerne side.

Finanskrisen har dog betydet at der blevet strammet på udlånsvilkårene sådan så indgreb som rentenedsættelser ikke i fuldt omfang er nået frem til forbrugere og virksomheder i form af lavere renter.

Rentenedsættelserne har hovedsagligt udspillet sig i efteråret 2008.

3.1 Tidslinje over Danmark og Englands pengepolitik i efteråret 2008

26. september 2008: Midlertidig udvidelse af lånemulighederne i Nationalbanken

5. oktober 2008: Den danske regering annoncerer en redningspakke for banker i Danmark. Pakken indeholder ubegrænset statsgaranti af indskud og bankernes gæld med undtagelse af SDOer, aktiekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital. Deltagende banker, dvs. medlemmer af Det Private Beredskab, betaler op til 35 mia.kr. over to år.

7. oktober 2008: Nationalbankens sætter udlånsrenten og renten på indskudsbeviser op fra 4,60 pct. til 5,0 pct. Diskontoen og foliorenten forhøjes med 0,25 pct. til 4,50 pct.

8. oktober 2008: Koordineret rentenedsættelse fra en række centralbanker, herunder ECB, Federal Reserve, Bank of England og Sveriges Riksbank. Bank of England reducer renten med 0.5 procent point til

4.5%. Storbritannien fremlægger redningspakke for den finansielle sektor, hvor der afsættes 50 mia. pund

Side 12

12

Studieretningsprojekt 22. december 2008

3.E HHX K-NORD International Økonomi A – Engelsk A til rekapitalisering af nødlidende banker og 250 mia. pund til garanti af bankernes fremtidige låntagning med kort- og mellemfristet løbetid (ekskl. efterstillet gæld).

24. oktober 2008: Som følge af fortsat intervention til fordel for den danske krone sættes Nationalbankens udlånsrente og renten på indskudsbeviser op fra 5 pct. til 5,5 pct.

6. November 2008: Bank of England reducere renten med 1.5 procent point til 3%.

Nationalbankens udlånsrente og renten på indskudsbeviser nedsættes med 0,50 pct. til 5,00 pct.

Diskontoen og foliorenten nedsættes med 0,50 pct. til 4,00 pct. Rentenedsættelsen skyldes at ECB, har nedsat minimumsbudrenten ved sine primære markedsoperationer med 0,50 pct. til 3,25 pct.

4. December 2008: Bank of England reducere renten med 1 procent point til 2 %, hvilket er det laveste niveau siden 1950'erne. Nationalbankens reducere udlånsrenten og renten på indskudsbeviser med 0,75 pct. til 4,25 pct. Diskontoen og foliorenten nedsættes med 0,50 pct. til 3,50 pct.

19.december 2008: Nationalbankens reducere udlånsrenten og renten på indskudsbeviser med 0,50 pct. til

                                               17
3,75 pct. Diskontoen og foliorenten fastholdes på 3,50 pct.

3.2 Danmarks pengepolitiske strategi i efteråret 2008:

Danmarks pengepolitiske strategi i dette efterår har ikke kun skulle tage højde for den aktuelle finanskrise men også en alvorlig valutauro. Valutauroen kan ikke begrundes med realøkonomiske forhold, men viser at der er omkostninger ved at stå uden for euroen, under en finansiel krise. Dette skyldes at perioder med finansiel uro også er forbundet med valutaudstrømning fra mindre valutaer, som den danske krone.

Denne valutauro betød en betydelig kapitaludstrømning fra valutareserverne på meget kort tid. Hvilket førte til at kronen mistede værdi, og gik mod bunden af ERM2 gitteret. Nationalbanken gik derfor først ind

17

Afsnittets Kilder: http://borsen.dk/okonomi/nyhed/146901/
http://www.bankofengland.co.uk/publications/news/2008/index.htm
http://www.nationalbanken.dk/dndk/presse.nsf/htmlDocRecentPressrelease.HTML

Side 13

13

Studieretningsprojekt 22. december 2008

3.E HHX K-NORD International Økonomi A – Engelsk A og købte valuta for et stort beløb, dette var dog ikke tilstrækkeligt, og de måtte derfor i overensstemmelse

                                                  18
med fastkurspolitikken ind og hæve den pengepolitiske rente.

Altså var presset på valutareserverne årsagen til, at Nationalbanken i oktober hævede sin indskudsrente fra 4,6 til 5 pct. og efterfølgende 5,5 pct., I samme periode sænkede ECB deres vigtigste pengepolitiske

                                                                                   19
rente med 0.5% rente, hvilket så førte til en markant udvidelse af rentespændet over for euroområdet.

                                                                               20
ECB sænkede renten, fordi et aftagende inflationspres gav mulighed for at lempe pengepolitikken

Senere hen i efteråret nedsatte ECB så igen renten med 0,5 pct. til henholdsvis 3,25 pct. Og igen d. 4.

december nedsætte ECB renten med yderligere 0,75 pct. Det har ført til at der i de seneste par måneder

har været tendens til et øget rentespænd mellem Danmark og euroområdet.^{21}

Først i November og December, da ECB sænkede renten med yderligere 1¼ pct. -enhed til 2½ pct., var valutaforholdene tilstrækkeligt forbedret til, at Nationalbanken kunne sænke sin rente til 3.75 pct.

Rentespændet forblev alligevel uændret højt på 1,75 pct.

Nationalbanken har derudover foretaget en række andre tiltag, end at ændre på renten, for at stabilisere de finansielle markedet, så der skabes tillid. Tiltagene omfatter. 1) Lettere adgang til likviditet i nationalbanken, ved at indføre en facilitet hvor finansielle institutter kan låne på baggrund af overskydende lovmæssig solvens samt visse værdipapirtyper. 2) Nationalbanken har etableret gensidige valutaaftaler(swapaftale) for at øge euro og dollar likviditeten på markederne.3)Udstedelse af 30-årig

             22
statsobligation.

18

Nationalbankens kvartalsoversigt, 4. Kvartal 2008:

http://www.nationalbanken.dk/DNDK/Publikationer.nsf/side/Kvartalsoversigt_2008_4_kvartal/$file/kap01.htm
19

Tale af Nationalbankens direktør Nils Bernstein:

http://www.nationalbanken.dk/DNDK/Presse.nsf/side/Nationalbankdirektoer_Nils_Bernsteins_tale_paa_Finansraade

ts_aarsmoede_2008!OpenDocument
20

Nationalbankens kvartalsoversigt, 4. Kvartal 2008:

http://nationalbanken.dk/DNDK/Publikationer.nsf/side/Kvartalsoversigt_2008_4_kvartal/$file/kap01.htm
21

Danmarks konvergensprogram 2008:

http://www.fm.dk/Publikationer/2008/~/media/Publikationer/Imported/2008/KP%20DK%202008/Danmarks_Konver

gensprogram_08_web.ashx
22

Kilde http://www.nationalbanken.dk/dndk/presse.nsf/side/PresseDNN/$file/DNNpdf samt
http://www.fm.dk/Publikationer/2008/~/media/Publikationer/Imported/2008/KP%20DK%202008/Danmarks_Konver

gensprogram_08_web.ashx

Side 14

14

Studieretningsprojekt 22. december 2008

3.E HHX K-NORD International Økonomi A – Engelsk A

En anden detalje er at finanspolitikken, der er vedtaget for 2009, indebærer en lempelse, der udgør omkring 16 mia. kr. eller knap 1 pct. af BNP. Dette betyder som nævnt tidligere at vores pengepolitik vil få

                                                     23
større virkning nu de makroøkonomiske politikker spiller sammen

3.3 Englands pengepolitiske strategi i efteråret 2008

In a speech at the UBS Conference Centre, London, Professor Timothy Besley – external member of the Bank of England Monetary Policy committee –Said "it is essential for the right policy instrument to be used for the right purpose. A cut in Bank Rate, on its own, will not be a magic bullet. No single instrument can work to achieve all goals…. monetary policy should remain focused on achieving the 2 per cent inflation target in the medium term…. Monetary policy can play a role in conjunction with other policy responses to

                        24
meet the current challenges.”

Derfor er et andet hovedmål i Bank of Englands pengepolitiske strategi, at sikre at der er nok likviditet i den finansielle modparts sektor, altså bankerne. Dette vil både blive gjort gennem finanspolitikken, men også gennem pengepolitikken, via såkaldte valuta-swaps, som skal sikre at de fornødne valutaer som Dollars og

                 25
Euro er tilgængelige.

Britiske pund er blevet svækket med 5 pct. over for euro fra udgangen af september til slutningen af november i takt med den forholdsvis stærke tilbagegang i den britiske økonomi og markante rentenedsættelser som kun er set tilbage i 1914 og 1977. Britiske pund er yderligere svækket i December, og derfor nede i en rekordlav kurs nu.

Den faldende pund kommer som en nødvendig del af stabiliseringsprocessen, Ifølge Bank of Englands bestyrelse. Bank of England har desuden snakket om rentenedsættelser, til ned på 0 %, samt at regeringen var klar til at pumpe flere penge ud i de finansielle systemer. Hvilket fortæller at deres strategi er at opnå

                                         26
den laveste inflation, med den lavest mulige rente.

23

Danmarks konvergensprogram 2008:

http://www.fm.dk/Publikationer/2008/~/media/Publikationer/Imported/2008/KP%20DK%202008/Danmarks_Konver

gensprogram_08_web.ashx
24

Some Current Issues in UK Monetary Policy - Speech by Timothy Besley

http://www.bankofengland.co.uk/publications/news/2008/074.htm
25

http://www.bankofengland.co.uk/publications/news/2008/066.htm

26

http://www.ft.com/cms/s/0/a714914a-cdfc-11dd-8bb07658.html?nclick_check=1

Side 15

15

Studieretningsprojekt 22. december 2008

3.E HHX K-NORD International Økonomi A – Engelsk A

En nyt punkt i Bank og Englands strategier er at der vil blive givet flere penge til at udvinde og udnytte information der kan hjælpe strategisk i fremtiden, så der vil komme en bedre forståelse af transmission mekanismen i pengepolitik.

KAPITEL 4: De pengepolitiske strategier i lyset af finanskrisen

Det kan konkluderes fra afsnittet før, at den pengepolitiske strategi i både Danmark og England, er rettet mod at holde inflationen lav. Danmark har en fastkurs politik overfor Euroen, som tidligere nævnt betyder at deres første prioritet er at holde en stabil kurs overfor euroen, og det vil derfor være deres førsteprioritet.

Det inflationspres, der har præget de fleste økonomier siden 2007, er aftagende. Dette skyldes hovedsageligt, at råvarepriserne grundet stagnationen er faldet kraftigt over de seneste måneder. Det må derfor vurderes, at den pengepolitiske strategi om lav inflation har været succesfuld. Dette fremgår ligeledes af bankernes egne grafer, hvor af de i England ligeledes forventer endnu lavere inflation de kommende år. Ligeledes forventer OECD at forbrugerprisinflationen i OECD-landene vil aftage til 1,7 pct. i

2009. Ved lavere inflation bidrages der til at øge realindkomsterne og på den måde til at stimulere forbrug og investeringer.

Se bilag 2, 3 og 4

Ved næsten at have sikret sit inflationsmål burde centralbankerne måske til at beskæftige sig lidt mere med at skabe vækst, og med at få banksektoren til at fungere. Både i England og Danmark er det et problem, at selv kreditværdige låntagere ikke kan få et lån i banken, grundet stramningerne i udlånsvilkårene og manglende likviditet. For at mindske risikoen for, at en sådan kreditklemme opstår og forstærker konjunkturnedgangen unødigt, er der behov for at sikre en midlertidig kapitaltilførsel til veldrevne

              27
pengeinstitutter. Det er, hvad der mangler at gøres mere ud af, i efterårets strategier.

Dette udgør en risiko, for at økonomien bliver yderligere hindret i at skabe vækst.

Nationalbankens handlinger er tidligere kort blevet nævnt i forbindelse med Roskilde Bank. Her gik Nationalbanken ind med en garanti til de låntagere som havde placeret deres indlån i en finansiel

27

http://www.nationalbanken.dk/DNDK/Publikationer.nsf/side/Kvartalsoversigt_2008_4_kvartal/$file/kap01.htm

Side 16

16

Studieretningsprojekt 22. december 2008

3.E HHX K-NORD International Økonomi A – Engelsk A institution i betalingsstandsning. Derudover er der blevet omtalt aktuelle politiske diskussioner vedrørende offentlige investeringer overfor økonomisk støtte til bankerne.

Det store problem med den pengepolitiske strategi begge lande fører er at alle muligheder snart er opbrugt. Renten er kommet langt ned, og det samme er inflationen. Det vil derfor være vigtigt at de får koordineret den pengepolitiske strategi med den finanspolitiske og få postet nogle penge ud i samfundet.

Altså at føre både en ekspansiv pengepolitik og en ekspansiv finanspolitik, og så i tide at kunne vurdere hvornår politikerne skal være mere kontraktive , således inflationen ikke kommer for godt i gang.

Danmark skal også i dette arbejde vurderer politisk og finansielt om vi stadig skal stå med den lille og usikre danske krone, eller der skal stemmes om et medlemskab af Euroen, og den dertil hørende kurssikkerhed og det mindre finanspolitiske råderum. Danmark har i mange år haft positive stats finanser, så der er et finanspolitisk råderum med plads til en ekspansiv politik.

Englands strategi om at få en bedre forståelse for virkningerne af pengepolitikken, er en god måde at sikre sig bedre mod fremtiden. Desto bedre en forståelse den generelle person får, desto hurtigere vil de pengepolitiske indgreb sprede sig ud i samfundet.

Generelt er det svært at vurdere en pengepolitisk økonomi, lige når den bliver sat i aktion. Dette skyldes at, det som tidligere nævnt, tager tid for et indgreb i renten, at sprede sig ud til privat økonomierne. Derfor vil det være bedre dokumenteret med en redegørelse når man kan måle effekten af indgrebene i samfundet.

KAPITEL 5: Virkningerne af et fremtidigt ØMU medlemskab

Diskussionen om dansk medlemskab af ØMU´en kan deles op i to problemstillinger:

• Forhold vedrørende de økonomiske effektivitetsfordele/-ulemper

• Makroøkonomisk stabiliseringspolitik og troværdighed

Danmark har som nævnt valgt at stå udenfor den monetære union, et forbehold vi har ret til at ændre på ifølge Maastricht-traktaten, hvis det senere skulle blive aktuelt.

5.1 Hvad vil det betyde for Danmark at indgå i Eurosamarbejdet?

De lande som deltager i den monetære union, har afgivet deres pengepolitiske selvstændighed (autonomi).

Deres penge- og valutapolitik varetages af ESCB. Ifølge Maastricht er det primære mål at fastholde

Side 17

17

Studieretningsprojekt 22. december 2008

3.E HHX K-NORD International Økonomi A – Engelsk A prisstabilitet i unionen og i den udstrækning det er muligt at understøtte unionens generelle økonomiske politik. Som tidligere nævnt er ESCB uafhængig af nationale interesser. Finanspolitikken er stadig et nationalt anliggende, men af hensyn til den pengepolitiske troværdighed og euroens stabilitet er der sket en række stramninger, som er indeholdt i stabilitets- og vækstpagten. Deltagerlandene i den monetære union må kun under særlige omstændigheder have offentlige budgetunderskud, som overstiger 3% af BNP.

Hvis et euro-land har for stort et underskud kan det pålægges sanktioner.

Dispensationslandene, hvilket vil sige at de lande som ikke er medlem af euro-samarbejdet, skal ligeledes undgå offentlige budgetunderskud på over 3%, men de kan ikke pålægges sanktioner i fald de kommer ud med et større underskud.

Danmark vil med et medlemskab af euro-fællesskabet kunne:

1. Spare nogle transaktionsomkostninger, da forekomsten af forskellig valutaer giver anledning til omkostninger når der handles over grænserne. Transaktionsomkostningerne kan fx være omkostninger forbundet med valutaomveksling. En stor del af Danmarks handel med udlandet går til Tyskland som er med i euro-samarbejdet. En anden stor del af udenrigshandlen går imidlertid til de nordiske lande og England. Transaktionsomkostningerne vil kunne spares hvert år i modsætning til omkostningerne ved at skifte kronen ud med euro.

2. Fjerne valutakursusikkerheden og rentespændet i forhold til euro-området. De økonomiske vismænd har dog i deres analyse fremhævet at ”den kortsigtede usikkerhed, som der måtte blive omkring euro-kronekursen, hvis Danmark står uden for ØMU´en, formodentlig ikke vil have væsentlig indflydelse på den danske handel med euro. området eller på investeringsomfanget i

Danmark.”^{28} De vurderede ligeledes at såfremt ”Danmark fastholder en høj grad af økonomisk

konvergens med euro-området, og hvis man opnår et tæt fastkurssamarbejde med ECB, vil risikopræmien formodentlig blive forholdsvis lille. Likviditetspræmien er givetvis heller ikke

overvældende stor.”^{29}

Konklusionen på vismændenes opregning af fordele og ulemper for Danmark ved at indgå i euro-samarbejdet var i 1997 at der vil være nogle mindre effektivitetsfordele, men at prisen vil være en opgivelse af den pengepolitiske autonomi, hvilket betyder opgivelse af et stabiliseringspolitisk instrument.

28

Dansk økonomi, forår 1997 p 103-104

29

Dansk økonomi, forår 1997, p 105

Side 18

18

Studieretningsprojekt 22. december 2008

3.E HHX K-NORD International Økonomi A – Engelsk A

De taler endvidere om risikoen for at blive ramt af et landespecifikt stød, hvor det vil være en fordel af have en national valuta. De nævner Finland som eksempel på et land som i forbindelse med Sovjetunionens sammenbrud mistede sit næststørste eksportmarked. I tilfælde af uforudsete stød er muligheden for at justere valutakursen en slags forsikring. En anden tilpasningsmekanisme til asymmetriske stød er bevægelse i arbejdskraften, hvilket sige bevægelse af arbejdskraft over grænserne. Det er det vi de senere år har oplevet med blandt andet polske håndværkere.

Ved at være med i ØMU´en forsvinder vores pengepolitiske autonomi reelt. Fastkurspolitikken betyder imidlertid, at Danmark pålægges begrænsninger på både penge- og finanspolitik, uden at have tilsvarende indflydelse på den fælles pengepolitik. Vismændene ender derfor med følgende anbefaling: ”Hvis ØMU´en viser sig at blive stabil og forventes at blive ved med det, er der - set fra et økonomisk synspunkt –faktisk

                                                                 30
kun risikoen for store asymmetriske stød tilbage, der taler for at blive udenfor.” Der tales normalt om

både symmetriske og asymmetriske stød. Et symmetrisk stød var det der ramte alle vestlige lande, da OPEC

(de olieeksporterende lande) hævede oliepriserne i 1973. Konsekvenserne for de forskellige lande var imidlertid ikke ens, men afhang af graden af alternativ energiforsyning, behovet for olieimport mm.

Olieprisstigningen var også udtryk for et udbudsstød, et eksempel på et efterspørgselsstød er når den indenlandske efterspørgsel eller eksport falder væk uden ændringer i konkurrenceevnen. Udbudsstød betragtes som mere problematiske end efterspørgselsstød, da de oftere har mere permanente virkninger.

Når efterspørgselsændringer har mere midlertidig karakter er de også nemmere at imødegå med

                        31
traditionel økonomisk politik.

Danmarks Økonomiske Råd (DØF) har en Figur der viser konsekvenserne i dansk økonomi af at stå udenfor

ØMU´en^{32}

5.2 Hvad vil det betyde for England at indgå i Eurosamarbejdet?

Storbritannien besluttede længe før Danmark at man ville stå frit i spørgsmålet om deltagelse i ØMU´en.

London er et internationalt finansielt center, det er ”verdens største for handel med udenlandske aktier,

30

Dansk økonomi, forår 1997, p 127

31

Danmark og ØMU´en, 2 økonomiske aspekter, systime, p 66-67

32

Figuren kan ses på denne hjemmeside, p 7:

http://www.foi.life.ku.dk/Publikationer/Rapporter/~/media/migration%20folder/upload/foi/docs/publikationer/rapp
orter/nummererede%20rapporter/unit%20of%20economics/2000/6%20international%20framework%203.pdf.ashx

Side 19

19

Studieretningsprojekt 22. december 2008

3.E HHX K-NORD International Økonomi A – Engelsk A verdens største for handel med udenlandske aktier, (formentlig) verdens største for sø- og flyforsikring, og

meget betydende inden for en lang række områder”^{33}

Storbritannien gik ind i EMS´en og ERM-systemet i 1990, de forlod begge i 1992 til fordel for et inflationsmål. Det britiske pund forlod EMS- samarbejdet sammen med den italienske lire på grund af pres fra valutaspekulanter. I bogen ”Turen går til EU” nævnes den ungarsk fødte økonom og multimilliardær

George Soros som eksempel på en valutaspekulant.^{34} Storbritannien har ligesom Sverige valgt at anvende

et inflationsmål som anker frem for fastkurssamarbejdet. Det betyder at den økonomiske politik og herunder især pengepolitikken fastlægges med henblik på at inflationstakten skal ligge inden for visse grænser. Fordelen ved det er primært at det kan virke disciplinerende på den økonomiske politik, hvilket kan være med til at øge troværdigheden. I New Zealand risikere centralbankschefen at blive fyret hvis det inflationsmål som er fastsat ikke bliver opfyldt. Man kan også argumentere for at inflationsmål frem for fastkurs øger det stabiliseringspolitiske råderum. Pundet har siden 1992 været flydende, markedsbestemt og svingende i perioder.

5.3 Euro-samarbejdet og nationalfølelse?

Når man opgør fordele og ulemper virker det som om at den største modstand mod at indgå i eurosamarbejdet ikke handler om økonomi men om andre forhold. Modstanden mod hele EU tanken har været størst på yderfløjene, lige nu er der fx på højrefløjen voldsom kritik af nogle EU- domme som især Dansk Folkeparti mener gør det vanskeligt at føre selvstændig dansk udlændingepolitik. Dele af venstrefløjens modstand har bl.a. handlet om at tilhøre ”de riges klub”, om især handelsrestriktioner mod lande udenfor EU, en modstand som gør at de slet ikke ønsker at være del af den fællesøkonomi som euroen er. Derudover kommer den folkelige modstand mod at opgive kronen som national valuta, en modstand som udelukkende handler om nationalfølelse og mavefornemmelser, og en modstand som

(måske) bliver udfordret, hver gang vi som danske rejsende bevæger os ud i Europa.

33

Danmark og ØMU´en, 2 økonomiske aspekter, systime, p 95

34

Turen går til EU, p 80

Side 20

20

Studieretningsprojekt 22. december 2008

3.E HHX K-NORD International Økonomi A – Engelsk A

KAPITEL 6: Konklusion

Pengepolitik er en centralbanks måde at sikre pengevæsenet på. Det handler om sikkerhed, troværdighed, kreditgivning og pengeomsætning. Rentefastsættelse er en vigtig del af pengepolitikken. I Danmark er det Nationalbanken der står for pengepolitikken, og i Storbritannien er det Bank of England.

Euro-samarbejdet har påvirket mulighederne rundt om i EU landene for at føre pengepolitik. De lande som er med i Euro-samarbejdet har fælles pengepolitik, dispensationslande som Storbritannien, Danmark og Sverige har fået begrænset deres muligheder for at føre pengepolitik, samtidig med at de har mistet den indflydelse på den fælles pengepolitik, som de deltagende lande har. Pengepolitikken i EU styres af ESCB.

Danmark og Storbritannien står begge uden for Euro-samarbejdet, men de har valgt to forskellige strategier. Danmark har valgt at lade kursen på kronen følge euroen, det såkaldte fastkurssamarbejde, og Storbritannien har valgt at lade kursen på pund være flydende i forhold til Euroen, her er det et inflationsmål, der styres efter.

Danmark har tidligere haft gode erfaringer og høj troværdighed omkring at lade kursen følge den tyske D-mark, så det er i forlængelse af det, at det danske valg blev truffet. Storbritannien startede med fastkurssamarbejde, men på grund af spekulationer mod pundet, blev de tvunget ud af samarbejdet.

Begge lande har dog muligheden for at indtræde i euro-samarbejdet på et senere tidspunkt, hvis betingelserne er opfyldt og Regeringerne ønsker det.

I den nuværende finanskrise har Nationalbanken både opkøbt valuta og hævet den pengepolitiske rente. I England er pundet faldet og der tales om rentenedsættelser og om at få flere penge ud i det finansielle kredsløb.

Det er svært at vurdere fordele og ulemper ved et fremtidigt medlemskab af euroen, umiddelbart ville begge lande opnå større indflydelse på den fælles europæiske pengepolitik og de ville opnå nogle valutafordele i forhold til samhandlen med de EU lande som allerede har euro som valuta.

Side 21

21

Studieretningsprojekt 22. december 2008

3.E HHX K-NORD International Økonomi A – Engelsk A

Noter:

Centralbank, Nationalbank: En bank som leder et lands/områdes penge- og kreditvæsen og har eneret til

mønt- og seddeludstedelse.

Kilde: Gyldendals fremmedordbog, 2004

ØMU: Den Økonomiske og Monetære Union, betegnelsen dækker over et samarbejde om økonomisk

politik, fælles valuta /euro) og oprettelsen af ECB og går på tre faser.
Kilde: www.Eu-oplysningen.dk/spsv/off/alle/117_85/

Mona: Er en konjunktur model, der anvendes til prognoser for dansk økonomi over kvartaler. Mona er udviklet af Nationalbankens økonomiske afdeling.

Kilde:

http://www.nationalbanken.dk/DNDK/Publikationer.nsf/side/B56424F3E543D433C1256DDD004E6264/$fil
e/mona_web.pdf

ERM: Var den første Exchange Rate Mechanism som blev oprettet i 1979 som del af EMS, her førtes der fastkurs med centralkurs på D-marken, ERM blev i 1999 afløst af ERM2.

Kilde: Danmark og ØMU’en Hoffmeyer, Erik m.fl. Århus: Systime 2000

ERM2: Exchange Rate Mechanism, er ØMU’ens tredje fase. Deltagende valutaer skal have en centralkurs i forhold til euroen, hvor individuelle udsvingsgrænser så fastsættes. De deltagende lande, vil sammen med ECB yde ubegrænsede lån og koordinere rentepolitikken, i tilfælde af pres mod valutaerne.

Kilde: Turen går til EU, politikkens rejsebøger 2002.

ESCB: Er det europæiske system af centralbanker, som består af de 27 medlemslandes centralbanker og ECB. De lande som ikke er medlem af ØMU’en er medlem med speciel status da de selvstændigt kan fastlægge deres pengepolitik, derfor deltager de ikke

Side 22

22

Studieretningsprojekt 22. december 2008

3.E HHX K-NORD International Økonomi A – Engelsk A

ECB: Den Europæiske Central Bank, ejes af de nationale centralbanker, som har indskudt kapital i forhold til BNP og befolkningstal, hovedformålet med ECB er at sikre stabilitet i EU-området.

Kilde. Danmark og ØMU’en Hoffmeyer, Erik m.fl. p 41-3, Århus: Systime 2000

Finanspolitik: Føres af regeringen, og styres gennem ændringer i de offentlige udgifter eller indtægter.

Hovedmålet med finanspolitikken er at udligne de økonomiske konjunkturer, så økonomien bliver stabil.

Altså er finanspolitikken også en del af stabiliserings politikken. Ligesom med pengepolitik findes der overordnet to måder at føre finanspolitik på: Den ekspansive- og kontraktive finanspolitik.

Referencer:

Bøger:

Pengepolitik i Danmark. Redigeret af: Danmarks Nationalbank. 2. udg. Schultz Grafisk A/S, 2003. (Bog)

Wendt, Peter: Den finansielle sektor. 12. udg. Handelshøjskolens forlag, 2002. (Bog)

Kureer, Henrik og Svend Erik Lundgren: International økonomi. 1. udg. Forlaget Kurlund, 2006. (Bog) Mahadeva, Lavan og Peter Sinclair: How Monetary Policy Works. 1. udg. Routledge, 2005. (Bog) Nedergaard, Peter og J. Ørstrøm Møller: Hvem bestemmer hvad i EU. 1. udg. Systime, 1996. (Bog) Dosenrode, Søren: Politiske Aspekter, Danmark og ØMU\'en. 1. 1. udg. Systime, 2000. (Bog)

Hoffmeyer, Erik m.fl.: Økonomiske Aspekter, Danmark og ØMU\'en. 2. 1. udg. Systime, 2000. (Bog) Munck, Aske m.fl.: Turen går til EU. 1. udg. Politikens forlag, 2002. (Bog)

Ryborg, Ole Vigant: Det utænkelige nej. 1. udg. Schultz Forlag, 1998. (Bog)

Beckmann, Suzanne C. : The danes and the euro, Working Paper. 3. 1. udg. Copenhagen Business School,

1998. (Bog)

Angeloni, I. og L. Dedola: European Central Bank, Working Paper. 4. 1. udg. Copenhagen Business School,

1999. (Bog)

Minford, Patrick: Should Britain Join the Euro. Side 19-68. 1. udg. The Institure of Economic Affairs, 2002.

(Bog)

Heathfield, David F. og Mark Russell: Inflation and UK monetary policy. Side 3-90. 1. udg. Heinemann Educational Publishers, 1996. (Bog)

Side 23

23

Studieretningsprojekt 22. december 2008

3.E HHX K-NORD International Økonomi A – Engelsk A

Internet hjemmesider: www.bankofengland.co.uk: International økonomi. Udgivet af Bank Of England. Internetadresse:

http://www.bankofengland.co.uk/publications/inflationreport/ir08nov.pdf - Besøgt d.

(Internet) www.hm-treasury.gov.uk: Monetary policy in the UK . Udgivet af HM Treasury. Internetadresse:

http://www.hm-treasury.gov.uk/ukecon_mon_index.htm - Besøgt d. (Internet)

www.nationalbanken.dk: Seneste økonomiske og monetære udvikling. Udgivet af Nationalbanken.

Internetadresse:

http://www.nationalbanken.dk/DNDK/Publikationer.nsf/side/Kvartalsoversigt_2008_4_kvartal/$file/kap01.

htm - Besøgt d. (Internet) www.fm.dk: Danmarks Kovergensprogram 2008. Udgivet af Regeringen. Internetadresse:

http://www.fm.dk/Publikationer/2008/~/media/Publikationer/Imported/2008/KP%20DK%202008/Danmar

ks_Konvergensprogram_08_web.ashx - Besøgt d. (Internet) www.cepos.dk: Lempelig Pengepolitik - En Medvirkende Årsag Til Finanskrisen. Udgivet af Cepos.

Internetadresse: http://www.cepos.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/Lempelig_pengepolitik_-

_En_medvirkende_aarsag_til_finanskrisen.pdf - Besøgt d. (Internet) www.bankofengland.co.uk: Minutes Of Monetary Policy Committee Meeting. Udgivet af Bank Of England.

Internetadresse: http://www.bankofengland.co.uk/publications/minutes/mpc/pdf/2008/mpc0801.pdf -

Besøgt d. (Internet) www.bankofengland.co.uk: Monetary Policy Framework. Udgivet af Bank Of England. Internetadresse:

http://www.bankofengland.co.uk/monetarypolicy/framework.htm - Besøgt d. (Internet)

www.bankofengland.co.uk: How Monetary Policy Works. Udgivet af Bank Of England. Internetadresse:

http://www.bankofengland.co.uk/monetarypolicy/how.htm - Besøgt d. (Internet)

Artikler:

Buiter, Willem : Making monetary policy in the UK has become simpler, in no small part thanks to Gordon Brown. I: Financial Times, , s. 1-1. Internetadresse:

http://blogs.ft.com/maverecon/2008/10/making-monetary-policy-in-the-uk-has-become-simpler-in-no-
small-part-thanks-to-gordon-brown/ Besøgt d. (Artikel)

Cohen, Adam : EU SUMMIT:UK Brown: Monetary Policy Alone Can\'t Support Econs. I: Dow Jones

Newswires, , s. 1-1. Internetadresse: http://www.fxstreet.com/news/forex-
news/article.aspx?StoryId=24b39818-d9b8-4d0d-9e0936e9 Besøgt d. (Artikel)

Pedersen, Troels og Casper Fruergaard Schrøder : Fakta: Tidslinje over finans-krisen. I: Børsen, ,

s. 1-1. Internetadresse: http://borsen.dk/okonomi/nyhed/146901/ Besøgt d. (Artikel)

Kurrild-Klitgaard, Peter : Frihed gør forskellen. I: Berlingske, , s. 1-1. Internetadresse:

http://www.berlingske.dk/article//dineord/5/ Besøgt d. (Artikel)

Side 24

24

Studieretningsprojekt 22. december 2008

3.E HHX K-NORD International Økonomi A – Engelsk A

Pedersen, Helge J. : Økonomisk Perspektiv. I: Nordea, , s. 13-21. Internetadresse: http://www.e-
pages.dk/nordea/35/15 Besøgt d. (Artikel)

Side 25

25

Studieretningsprojekt 22. december 2008

3.E HHX K-NORD International Økonomi A – Engelsk A

BILAG 1:

Stram og Lempelig Pengepolitik, oversigt over påvirkning af samfundet ved de forskellige politikker:

Side 26

26

Studieretningsprojekt 22. december 2008

3.E HHX K-NORD International Økonomi A – Engelsk A

                    35
BILAG 2: Faldende råvarepriser

                                36
BILAG 3: Kerneinflation i Danmark og Euroområdet

35

http://www.nationalbanken.dk/DNDK/Publikationer.nsf/side/Kvartalsoversigt_2008_4_kvartal/$file/kap01.htm

36

http://www.nationalbanken.dk/DNDK/Publikationer.nsf/side/Kvartalsoversigt_2008_4_kvartal/$file/kap01.htm

Side 27

27

Studieretningsprojekt 22. december 2008

3.E HHX K-NORD International Økonomi A – Engelsk A

                          37
BILAG 4: Englands inflations forventning

37

http://www.bankofengland.co.uk/publications/inflationreport/ir08nov.pdf