SOP om Krisen i USA i fagene International Økonomi og Engelsk

Side 1

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

1

Finanskrisen i USA

9-12-2011

SRP i International Økonomi A & Engelsk A

HHX 3. år

Abstract

This paper examines the financial crisis, it answers to how it began, what the government did to intervene it and how it could possibly be compared to the IT-crisis. Through a description of the various reasons behind the financial crisis outbreak, it answers why it all began. Furthermore, an analysis of the government and the central bank’s actions will be analyzed to clarify the purpose behind their doings. Finally, this project will also contain a discussion on the differences and similarities of the IT- and financial crisis.

The study indicated that a real estate boom was the main reason behind the financial crisis’ outbreak. The real estate boom was turned into something even worse, when the banks dealt out risky loans to non-creditworthy loaners. As the rent later increased, it appeared that many of these consumers could not afford to pay the loan back, which of course resulted in huge losses in the financial system. Since the banks had already sold on huge packages containing of loans, the financial crisis spread like a wildfire throughout the whole financial system. However, it also points toward other factors, such as the increased amount of leverage and the uncertainty amongst banks.

The financial system was later on saved by the American government and the Federal Reserve. The study also showed that several aggressive actions were taken towards saving the financial system – including some with the taxpayer’s money. These actions were taken to eliminate the threat that the financial system just might melt down, completely. Finally, it points to that our loss of reality had occurred before, and that we once again managed to fill a bubble with highly optimistic speculation, just as under the IT-crisis. However, since the bubbles were in two different areas, the consequences were also very different from each other.

Side 2

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

2

Indholdsfortegnelse

Indledning ................................................................................................................................................... 3 Redegør for årsagerne til finanskrisen i USA i 2008. .................................................................................... 4 Rentepolitikken ........................................................................................................................................ 5 Subprime lån ............................................................................................................................................ 6 Leverage .................................................................................................................................................. 7 Mistilliden imellem bankerne ................................................................................................................... 8 Analyser arten og formålet med de amerikanske regeringsindgreb i konsekvens af finanskrisen. .................. 8 The Bank Bailout Bill .............................................................................................................................. 9 TARP .....................................................................................................................................................10 Den amerikanske regerings opkøb foretaget i samarbejde med FED ........................................................11 Hvorfor gjorde man det? .........................................................................................................................13 Diskuter forskelle og ligheder mellem finanskrisen og IT-boblen i 2000. .....................................................15 Selve markedet .......................................................................................................................................16 Brugen af gearing ...................................................................................................................................17 Hvem blev ramt af hhv. it-krisen og finanskrisen? ...................................................................................18 Hvad var konsekvenserne af kriserne? .....................................................................................................18 Bobler .....................................................................................................................................................19 Regeringens indgreb under it-krisen og finanskrisen ................................................................................20 Hvem var skyld i kriserne? ......................................................................................................................21 Konklusion .................................................................................................................................................22 Litteraturliste ..............................................................................................................................................23 Bøger: .....................................................................................................................................................23 Internetmateriale: ....................................................................................................................................23

Side 3

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

3

Indledning

Finanskrisen, der begyndte i 2007, i USA var en af de største kriser i nyere tid. Faktisk skal vi helt tilbage til den store depression i 1929 for at finde en krise med tilsvarende omfang. Finanskrisen blev indledt i USA bl.a., som følge af en manglende realitetssans og ekstrem optimisme. Disse ting var det, som fik mange mennesker og banker til at handle med risikofyldte lån, som senere var det der ledte til opstanden af krisen. Finanskrisen startede i det finansielle system, hvilket var med til at gøre dens skader langt mere betydningsfulde end IT-krisen. Man frygtede et finansielt kollaps under finanskrisen, som blev modarbejdet i et tæt samarbejde mellem den amerikanske regering og centralbanken.

Hvordan lykkedes det den amerikanske regering og centralbanken at undgå et finansielt kollaps?

Hvordan lykkedes det dem egentlig at stoppe konkurserne blandt nogle af landets største banker, forsikringsselskaber og realkreditforeninger? Lykkedes det dem at genskabe tilliden på interbankmarkedet? Hvad synes den amerikanske befolkning om Wall Street efter krakkene?

Hvordan kan IT-krisen og Finanskrisen sammenlignes, og har vi begået de samme fejl igen? Dette vil blive gennemgået, analyseret og diskuteret i den følgende opgave, hvor årsagerne til finanskrisen vil blive vendt på hovedet for at få en forståelse for, hvordan den helt præcist opstod og hvad man gjorde for at minimere skaderne. Så hvordan lykkedes det den amerikanske regering og centralbank at redde det finansielle system?

I denne opgave vil finanskrisen blive undersøgt vha. af en grundig redegørelse for årsagerne, som var skyld i den. Herefter vil opgaven give en analyse af, hvad den amerikanske regering og centralbank i samarbejde gjorde for at redde det finansielle system, fra et muligt kollaps. Til sidst vil jeg sammenligne denne krise med IT-krisen, for at se hvilke forskelle der er de på de to. Bl.a. for at finde ud af, om vi begik de helt samme fejl igen, og for at finde ud af hvad konsekvenserne var ved kriserne. Yderligere vil jeg også komme ind på, hvilken forskel det gjorde, at boblernes indhold var forskellig.

Side 4

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

4

Redegør for årsagerne til finanskrisen i USA i 2008.

Til at starte med vil jeg give en kort redegørelse for nogle af årsagerne til finanskrisen, derefter en mere detaljeret med de vigtigste punkter. For at redegøre for hvad der lå til grunde for den finansielle krise, vil jeg først forklare hvad en finansiel krise er. Altså, hvordan kunne man se, at dette rent faktisk var en finanskrise? Det finansielle system hænger sammen på den måde, at private låner penge fra banker og banker låner penge fra hinanden, samt centralbanker. Et stabilt finansielt system har stabile renter, sådan at diverse finansielle institutioner investerer og tjener penge på aktier over en fornuftig tidsperiode. Det var imellem disse finansielle systemer, at der blandt andet blev handlet med gearing [1], som senere gik galt, og hvor der senere hen blev sået mistillid i mellem bankerne. For at skabe et overblik i dette virvar af banker, huslån, investorer osv. vil jeg komme med en overordnet redegørelse for årsagerne til finanskrisen.

Årsagerne til finanskrisen var først og fremmest mange, ligeledes var omkostningerne. De mange årsager til finanskrisen har bl.a. været en lang periode med lave renter, høj vækst, ekstrem optimisme og høj gearing kombineret med villigheden til at tage chancen med penge man reelt set ikke ejede [2]. Alt dette sammenlagt, og i sær den høje gearing, var med til at gøre denne finanskrise til den største krise siden den store depression tilbage i 1929. Krisen var dog ikke blevet så slem uden en forhøjet mistillid på det såkaldte ”interbankmarked”, som senere vil blive beskrevet.

Denne høje gearing af penge betød, at den finansielle sektors pengereserver (bankernes egenkapital

f. eks) ikke var store nok til at modstå disse tab, som ramte dem senere hen. Gearing bar en stor skyld i dette, da man handlede med enorme pengesummer man ikke selv ejede, men i stedet lånte udefra.

Dette kombineret med en massiv rentenedsættelse tilbage i år 2001, gjorde gearingerne langt mindre risikable. I December 2001 så man nemlig en rente på 1,75 %, ned fra 6.00 % i starten af januar samme år [2], som var et følge af centralbankens rentepolitik. De lave renter var det, der gav anledning til de populære prime, near prime og subprime huslån, eftersom at renterne stadigt var lave så man det som en god løsning, da selv de dårligst økonomisk stillede kunne betale af på denne lave variable rente. Disse subprime lån blev derfor givet til folk med lav eller stort set ingen kreditværdighed, fordi at man havde en lav rente, som selv de dårligst økonomisk stillede var i stand til at betale af på. Senere hen i efteråret af 2006 begyndte huspriserne at flade ud, og faldt

1

http://www.investopedia.com/terms/g/gearing.asp#axzz1euLxeXQ4 (d. 26. nov. 2011)

2

Thomsen, Steen. Rose, Caspar. Og Risager, Ole. INVESTMENT, RISK AND GOVERNANCE 1.udg. SimCorp StrategyLab 2009

Formateret: Skrifttype: (Standard)

Times New Roman, Kursiv, Engelsk

(USA)

Side 5

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

5 senere brat, se bilag 1. Huspriserne faldt til dels pga. af, at den amerikanske stat havde hævet renten igen, eftersom at økonomien var kommet i bedring [3]. Dette var startskuddet til den finansielle krise, man siger at boligmarkedsboblen sprang. Bankerne, som stod bag disse huslån meldte senere ud med massive tab. Herefter begyndte pengene at slippe op og flere store amerikanske investeringsbanker, så som Merrill Lynch og Bear Stearns var tæt på at kollapse, var de ikke blevet overtaget af henholdsvis Bank of America og JPMorgan Chase [4]. Senere hen krakkede den store bank Lehman Brothers med en massiv gæld på $613 milliarder dollars [5]. Krakket af Lehman Brothers blev en ond cirkel af stigende mistillid imellem bankerne, fordi man jo nemlig ikke vidst hvem der sad inde med disse giftige lån. Samtidigt havde andre lande så som England, Frankrig, Sverige, Australien, Danmark osv. Også deres egen kredit krise, som til dels skyldtes huslån og andre risikable investeringer [4]. Denne stigende mistillid gjorde, at det blot blev dyrere og dyrere at låne penge til hinanden imellem bankerne. Mistilliden resulterede i, at der hurtigt spredtes en verdensomspændende panik, fordi ingen vidste hvem der lå inde med de farlige lån.

Rentepolitikken

For dog først at forstå hvad, der senere hen slap bjørnene løs er man nødt til at kigge på renten. Den amerikanske centralbank førte nemlig en enormt lempelig pengepolitik efter recessionen [6] tilbage i år 2001. Det er jo nemlig sådan, at når økonomien går dårligt sænker man renten for at skabe fremdrift i økonomien, og omvendt hæver man den når økonomien er god, hvilket senere viste sig at få alvorlige konsekvenser. På bilag 2 kan man se, hvordan den amerikanske centralbank(FED) sænkede renten efter recessionen tilbage i 2001. På denne graf kan man se, at renten blev sænket markant for at få gang i økonomien igen. Faktisk blev renten sænket fra lige omkring 6 % i januar

2001 helt ned til 1 % i juni 2003, hvilket må siges at være ret så voldsomt. Denne lave rente gjorde det attraktivt at foretage forskellige lån med variable renter, da mange af disse indeholdt den lave variable rente, som var et resultat af FEDs lave rentepolitik. Hvis man sammenligner bilag 3 og bilag 1 kan man også se en tydelig sammenhæng mellem rentesænkningen og de stigende priser på huse.

Denne lave rente førte altså til subprimelån, som senere fik krisen til at rulle på skinner.

3

http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Oekonomi_Ledelse/aarsager_til_den_finansielle_krise_i_2008.htm (d.

29. nov. 2011)
4

Thomsen, Steen. Rose, Casper. og Risager, Ole. INVESTMENT, RISK AND GOVERNANCE. 1. Udg. SimCorp

StrategyLab, 2009.
5

http://www.marketwatch.com/story/lehman-folds-with-record-613-billion-debt?siteid=rss (d. 26. nov. 2011)

6

http://useconomy.about.com/od/grossdomesticproduct/a/cause_recession.htm (d. 29. nov. 2011)

Formateret: Skrifttype: (Standard)

Times New Roman, Norsk (bokmål)

Formateret: Skrifttype: (Standard)

Times New Roman, Norsk (bokmål)

Formateret: Skrifttype: (Standard)

Times New Roman, Engelsk (USA)

Formateret: Skrifttype: (Standard)

Times New Roman, Ingen understregning, Skriftfarve:

Automatisk, Engelsk (USA)

Side 6

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

6

Subprime lån

Som tidligere nævnt nedsatte den amerikanske centralbank renten markant, hvilket betød stigende huspriser, se bilag 1 for stigende huspriser målt mellem 10 og 20 byer. I mellem årene 2002 – 2005 steg priserne på boligmarkedet med henholdsvis 12,2 %, 11,4 %, 16,2 og 15,5 % i 2005. Disse procenter er årlige stigninger fra 2002 og frem til 2005. Dette var en effekt af den lave rente, som den amerikanske stat havde ført efter recessionen tilbage i 2001. Dette var med til at føde de såkaldte subprimelån, som blev mere og mere populære. Mange af disse låntageres huse blev dog senere hen tvangsauktioneret, da de ikke kunne betale for rentestigningen, som blev indført da

økonomien senere hen kom i bedring^{3}. Dette førte selvfølgelig til faldende priser på boligmarkedet,

da udbuddet oversteg efterspørgslen, se bilag 1 for faldende huspriser efter 2006-07. Mange af disse huse blev derfor sat på tvangsauktion af bankerne, da det var den eneste måde de kunne opkræve bare nogle af de penge på, som de havde lånt ud. Dette var noget som bankerne og investorerne, som havde købt disse lån som obligationer tabte en masse penge på.

På samme tid var disse subprimelån blevet mere og mere populære pga. den lave rente, hvilket gjorde dem til en stigende trend. Da huspriserne så begyndte at stagnere i efteråret 2006, og senere faldt brat, bestod 20 % af nye huslån af de risikofyldte subprimelån [7].

Huslånene var delt op i tre klasser, alt efter hvor gode de var. De bedste hed prime, de næstbedste hed near prime og dårligste hed så altså subprime [8]. Det er her tydeligt, at de dårligt økonomisk stillede fik tilbudt de såkaldte subprime lån, da man var mere usikker på, om man fik sine penge tilbage ved at låne til dem. Bankerne viste sig senere hen at have ret, da den amerikanske centralbank hævede renten fra 1,0 til 5,25 % [9], hvilket resulterede i, at mange låntagere ikke længere betale huslånet. Dette var fordi, at lånene typisk indeholdte variable renter, som ændrede sig i takt med centralbankens. Mange andre lån i diverse afskygninger blev også dannet under dette boligmarkedsboom. Man så de såkaldte ”teaser loans”, hvor låntageren selv måtte bestemme rentens højde og afdrag det første år. Desværre steg gælden i samme periode, og når ”teaser-perioden” løb ud blev ydelserne sat op, hvilket mange ikke kunne betale. Nogle udlånere

markedsførte også de såkaldte NINJAlån, som stod for ”No Income No Job and Assets”^{10}.

7

Thomsen, Steen. Rose, Caspar. Og Risager, Ole. INVESTMENT, RISK AND GOVERNANCE 1.udg. SimCorp

StrategyLab 2009
8

http://www.business.dk/oekonomi/skal-vi-frygte-subprime-laanene (d. 3. dec. 2011)

9

http://www.business.dk/oekonomi/skal-vi-frygte-subprime-laanene (d. 3. dec. 2011)

10

http://www.business.dk/oekonomi/skal-vi-frygte-subprime-laanene (d. 3. dec. 2011)

Side 7

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

7

Subprimelån spillede en kæmpe rolle i finanskrisen da mange af disse huslån blev pakket sammen og solgt som obligationer til forsikringsselskaber, investeringsforeninger og pensionskasser [11].

Mange af disse lån blev også pakket sammen, som de såkaldte CDO’er (Collateralized debt obligations [12]). Disse blev hovedsageligt solgt videre af realkreditselskaber, som obligationer.

Herefter blev pakkerne af obligationer delt ind i hver sin klasse, alt efter hvor megen risiko der var

i. Det var her mange banker fejlvurderede risikoen. Eftersom, at renterne steg igen kunne mange af disse subprimelån ikke længere betales af låntagerne, konsekvensen var enten at sælge huset ellers ville det blive tvangsauktioneret. Mange af disse institutioner, som stod inde med lånene meldte senere ud med massive tab og der spredtes en verdensomspændt panik. Blandt nogle af de store investeringsbanker var bl.a. Northern Rock (engelsk bank, som startede med at gå konkurs), Bear Sterns og Lehman Brothers. Mange banker og investorer havde investeret i disse lån og endte derfor op med massive tab, da de ikke kunne få deres penge betalt tilbage.

Leverage

Leverage, gearing på dansk, går ud på at låne penge til at handle med. Det gøres ved, at man har sikkerhed for en sum på f. eks. 1.000 kr. (fra sit hus. F. eks.) og dermed får lov til at låne 100.000 ekstra til at handle med [13], af ens bank. Her vil der være en gearing på 1:100, hvilket anses for meget højt. Dette var, som man kan forestille sig ekstremt populært under boligmarkedsboblen, da man her ville være i stand til at tilegne sig en indtjening 100 gange større end ens oprindelige mulighed, dog selvfølgelig også tabe det tilsvarende. Denne større rådighed over likviditet fik mange til at købe aktier, varer og obligationer, som også var i høj kurs. Denne her gearing som altså var opstået med huslån i de stigende huspriser var altså derfor enormt følsom over for faldende huspriser. Det skete jo så, som det gør med alle bobler, at boligmarkedsboblen sprang. Dette betød, bl.a. at folk som havde lån i husene nu tabte rigtigt mange penge på aktiemarkedet. På bilag 5 kan man også se

et chart over S&P’s 500 index^{14} forøgelse gennem tiden, men vigtigst af alt den forøgede volumen.

Altså, mængden af penge, som der bliver handlet for. Her kan vi se, at volumen fik en kæmpe forøgelse fra start 90’erne og ’peakede’, dvs. fik sit højeste punkt ved udbruddet af den finansielle krise. Denne større pengemængde skyldes i sær den overdrevne brug af gearing. Da mange

11

Thomsen, Steen. Rose, Caspar. Og Risager, Ole. INVESTMENT, RISK AND GOVERNANCE 1.udg. SimCorp

StrategyLab 2009
12

http://www.investopedia.com/articles/07/cdo-mortgages.asp#axzz1fy9y6NRd (d. 3. Dec. 2011)

13

http://www.investopedia.com/terms/l/leverage.asp (d. 3. dec. 2011)

14

http://www.investopedia.com/terms/s/sp500.asp#axzz1fUHRxVtA (d. 3. Dec. 2011) – En samling af analysebureauet

Standard & Poor’s 500 største virksomheder.

Side 8

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

8 handlede med gearing spredtes tabene meget voldsommere, da aktiemarkedet også faldt, som følge af usikkerhed i det finansielle system.

Mistilliden imellem bankerne

Bankernes tillid til hinanden selvfølgelig blev mindre og mindre eftersom at flere og flere banker meldte ud med tab. Den franske bank BNP Paribas måtte endda stoppe med at udbetale penge til investeringsinstitutionerne i begyndelsen af august 2007, hvilket også medførte et krak i tilliden til hinanden mellem bankerne [15]. Senere hen i midten af september 2008 krakkede den store bank Lehman Brothers. Dette medførte endnu mere panik, hvilket man kan se på bilag 3, hvor renteforskellen mellem at låne fra stat og fra bank nærmest eksploderede. Med andre ord så var det hovedsageligt US LIBOR renten, som steg. Dette var renten, som de amerikanske banker brugte til at låne penge til hinanden med.

Senere hen blev der dog lagt en dæmper på spredningen, da den amerikanske regering bl.a. valgte at redde det store investeringsselskab AIG. På bilag 3 kan man se, hvordan den blå linje (Ted Spread [16]) steg og faldt i perioden 2007-09, som følge af spekulation på markedet. Den blå linje (Ted Spread) fortæller os renteforskellen mellem at låne fra den amerikanske stat og forskellen mellem den generelle fastsatte rente for at låne imellem bankerne. Som man kan se på bilaget havde renteforskellen sit højeste punkt på 4,5 % i efteråret 2008. Indtil da var bankerne blevet bange for at låne penge til hinanden og en række investeringsinstitutioner og obligationsejere forsøgte at trække deres penge ud af ren og skær frygt.

Analyser arten og formålet med de amerikanske regeringsindgreb i konsekvens af finanskrisen.

For at redde det amerikanske finansielle system fra i værste fald at gå konkurs indledte den amerikanske regering en redningsplan ved navn TARP (Troubled Asset Relief Program [17]). TARP gik først ud på, at som navnet hentyder, at lette presset fra de banker, hvis aktiver var i fare. Måden man ville gøre dette på var, at købe lånene fra dem, og så lade dem købe aktiverne tilbage på en slags auktion senere. Disse aktiver bestod af lån, som senere var blevet nedskrevet, fordi at pengene

15

http://voxeu.org/index.php?q=node/4749 (d. 27. nov. 2011)

16

http://www.investopedia.com/terms/t/tedspread.asp#axzz1euLxeXQ4 (d. 27. nov. 2011) – Fortæller os

renteforskellen mellem at låne fra en bank og fra at låne fra staten.
17

http://www.investopedia.com/terms/t/troubled-asset-relief-program-tarp.asp#axzz1fD282b5L (d. 30. nov. 2011)

Side 9

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

9 ikke kunne tilbagebetales til samme kurs [18]. Desværre ville opsætningen af denne auktion tage for lang tid, og derfor besluttede man sig for først at foretage et af nationens største indgreb i økonomien nogensinde. Man kaldte dette indgreb for the Bank Bailout Bill [20].

The Bank Bailout Bill

Dette indgreb bestod i første forslag af 700 mia. dollars, som skulle redde det finansielle system i USA. Det endte dog med at kongressen kun gik med til at bruge halvdelen, og derefter gemme de resterende 350 mia. dollars til den næste præsident [19]. Dette indgreb havde det klare formål, at forhindre krisens omfang i at sprede sig, eller i det mindste prøve sænke farten den spredte sig på.

Yderligere skulle dette også få bankerne til at sænke renten for at låne imellem sig (US LIBOR renten), man håbede altså på, at genetablere noget af tilliden. Mange af disse 350 mia. dollars gik til forskellige redningsaktioner. Jeg vil nu beskrive og analysere deres formål enkeltvis.

HOPE NEW, var et lovmæssig ændring, der bl.a. arbejdede med 90 % af de såkaldte subprime mortgage långivere. Hjælpen til låntagerne blev, f. eks. At de fik en forlænget udløbsfrist på deres lån, eller at de fik nedsat renten. Dette indgreb var til stor hjælp for den del af befolkningen, som stod tilbage med disse subprimelån. Ultimatummet for dem var, at de blev nødt til at sælge deres hus, som mange andre havde gjort i forvejen. Mellem juli 2007 og december 2008 mener man, at HOPE NEW reddede 3,2 millioner husejere fra at undgå en tvangsauktion [20].

En anden ændring man foretog sig var, at hæve beløbet på FDIC (Federal Deposit Insurance Corporation). Dette var en garanti for, at hvis ens egen bank gik konkurs, så var ens konto nu sikret for op mod 250,000 dollars, hvorimod bankkunderne førhen kun var sikret for op i mod 100,000 dollars. Dette skulle altså forhindre en bekymring for at alle folk ville hive deres penge ud af bankerne og hele det finansielle system ville kollapse. Man kaldte sådanne situationer for ”bank

runs”^{21}.

Ved at gøre dette kunne man også fjerne reglen om, at bankerne var nødt til at nedskrive deres daglige værdi på huslånene. Dette havde indtil nu resulteret i massive tab, som man kan forestille sig. Indtil nu var man nemlig nødt til at nedskrive markedsværdien endnu mere, fordi, at

markedsprisen var en anden.^{22}.

18

http://useconomy.about.com/od/criticalssues/a/govt_bailout.htm (d. 29. nov. 2011)

19

http://useconomy.about.com/od/criticalssues/a/govt_bailout.htm (d. 30. nov. 2011)

20

http://useconomy.about.com/od/governmentagencies/p/hope_now.htm (d. 30. nov. 2011)

21

http://useconomy.about.com/od/governmentagencies/p/FDIC.htm (d. 30. nov. 2011)

22

http://useconomy.about.com/od/criticalssues/a/govt_bailout.htm (d. 30. nov. 2011)

Side 10

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

10

The Bank Bailout Bill bestod altså både af lovmæssige indgreb, hvor de ændrede regler for hvordan handlen foregår. Samtidigt var der også pengepolitiske indgreb, da man gik ind og forsøgte at hjælpe nogle af de dårligere stillede med subprimelånene.

TARP

TARP endte med at blive gennemført af det amerikanske finansministerium alligevel, som en del af The Bank Bailout Bill. I stedet for, besluttede den amerikanske regering dog at købe de såkaldte

’preffered stocks’. Preffered stocks er sikrere aktier i et firma eller en bank, fordi at hvis firmaet går konkurs vil preffered stock ejere være de næstsidste til at modtage tilbagebetaling, sidste prioriteten er de normale aktieejere [23]. I stedet købte de altså derfor for 105 mia. dollars af de såkaldte preffered stocks i otte forskellige banker: Bank of New York Mellon, Goldman Sachs, J.P. Morgan, Morgan

                                                                24
Stanley, Bank of America/Merrill Lynch, Citigroup, Wells Fargo og State Street . For at

regeringen kunne sikre sig, at de fik pengene tilbage satte de en rente på, på 5 %, som senere ville øges til 9 %, hvilket skulle være med til at ”opmuntre” bankerne til at betale pengene tilbage.

Formålet med disse opkøb af aktier i bankerne var at styrke bankernes likviditet og samtidigt at lægge en dæmper på krisen. Mange af disse banker led nemlig af massive mangler på likviditet, fordi at de i forvejen havde tabt penge på subprimelånene. Samtidigt håbede man også på, at kunne sænke US LIBOR renten, som jo er renten hvori bankerne låner amerikanske dollars til hinanden [25].

Det var sådan, at de fleste banker led af en likviditetskrise, som gjorde at de ikke havde nogen egenkapital at låne ud. Ved så altså, at købe aktier eller dele af deres lån ville det dermed styrke bankernes kapital, sådan at de igen kunne låne ud. Formålet var altså derfor, at sætte gang i markedet igen og forsøge at åbne op for lavere lånerenter for bankerne i mellem sig, sådan at handlen ville kunne kickstartes. Dette kaldes et pengepolitisk indgreb, da man her forsøgte at manipulere med bankernes renteforhold ved at opkøbe ’preffered stock’. Det havde nemlig det klare formål at styrke den amerikanske banksektor generelt. Man frygtede simpelthen, at hele det finansielle system ville bryde sammen, hvis man ikke trådte til.

Under selve krisen var man en smugle skeptisk over for opkøbene i TARP. Man mente dog, at TARP var med til, at undgå at det finansielle system ville bryde sammen, men samtidigt var det heller ikke nogen god investering for skatteyderne. Man forventede til at starte med et tab på

23

http://useconomy.about.com/od/glossary/g/preferred_stock.htm (d. 2. dec. 2011)

24

http://useconomy.about.com/od/glossary/g/TARP.htm (d. 2. dec. 2011)

25

http://www.ehow.com/facts_6860889_definition-libor-usd.html (d. 2. dec. 2011)

Side 11

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

11 investeringerne, og en økonomisk gevinst udelukkede man stort set [26]. Ens syn på det finansielle system var altså meget sort. Det skulle dog ikke vise sig at være helt så slemt, som man først havde forventet. Det estimerede tab blev i dec. 2010 sat til 25 mia. dollars, som altså var nedskrevet fra 66 og 100 mia. dollars i hhv. august og marts måned [27]. Dette fremmer dog igen risikoen for, at mange firmaer og finansielle institutioner økonomiske stabilitet for givet, eftersom at de nu tror, at de kan blive reddet på målstregen af den amerikanske regering og centralbanken.

Den amerikanske regerings opkøb foretaget i samarbejde med FED

Den amerikanske regering foretog en række redningsaktioner for at redde den amerikanske økonomi. Dette blev gjort i et tæt samarbejde med den amerikanske centralbank, FED. Det skal understreges, at den amerikanske centralbank ikke er en del af regeringen, men de spillede begge to så vigtig en rolle, at det ikke ville være fyldestgørende at analysere den ene halvdel af indgrebene.

Jeg vil nu analysere indgrebene enkeltvis.

AIG, American International Group, som er landets største forsikringsselskab fik 85 mia. dollars, som gav regeringen omkring 80 % af virksomhedens andel. Dette betød, at de nu var i kontrol over forsikringsselskabet. Det betød også, at regeringen nu havde den afgørende ret til at bestemme over fremtidige beslutninger. På samme tid opkøbte det amerikanske finansministerium også for 40 mia.

dollars af de såkaldte ’preffered stocks’. Som en ekstra bonus opkøbte den amerikanske FED for

52,5 mia. dollars af de farlige mortgage forsikringer, som hang tungt over AIGs skuldre [28]. Dette skulle opmuntre AIG til igen at låne penge ud, hvilket også burde være nemmere nu hvor den største byrde er flyttet over på den amerikanske FED. Man håbede hermed på, at kunne sænke nervøsiteten og angsten, som holdte de fleste investorer fra at handle. Opkøbene af regeringen var her en del af TARP fonden. Disse opkøb af regeringen var også finansieret af de amerikanske skatteydere, hvilket var offer for en del kritik, eftersom at offentligheden havde nu havde fået et mere kritisk syn på Wall Street.

Opkøbet af AIG var endnu et pengepolitisk indgreb eftersom, at man igen forsøgte at påvirke interbankmarkedet. Altså, at sænke US LIBOR renten. Man mente altså, at AIG var endnu en af institutionerne, som hørte til gruppen ”Too big to fail”. Med det mente man, at en konkursbegæring af AIG ville være langt farligere end en redningsaktion.

26

http://www.brookings.edu/multimedia/video/2009/0721_economy_elliott.aspx (d. 3. dec. 2011)

27

http://www.economist.com/blogs/freeexchange/2010/12/crisis_interventions (d.3. dec. 2011)

28

http://useconomy.about.com/b/2008/11/09/aig-bailout-revised-to-150-billion.htm (d. 2. dec. 2011)

Side 12

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

12

Et andet indgreb, hvor den amerikanske regering dog ikke legede med var overtagelsen af Bear Stearns. Dette opkøb blev hovedsageligt foretaget af JPMorgan Chase, men var nok ikke blevet gennemført, hvis det ikke havde været for FEDs garantering af at stille 30 mia. dollars til rådighed for Bears Stearns aktiver, som blev anset for at være i fare [29]. JPMorgan endte altså med at købe Bear Stearns for den nette sum af 236 mio. dollars, hvilket egentlig ikke lyder som ret meget, eftersom at det kun udgør en femtedel af prisen på deres hovedkvarter. Dette opkøb blev igen foretaget for at undgå en videre spredning af panik, skulle banken gå konkurs. På samme tid kan det dog forestilles, at blot nyheden om overtagelsen af denne bank skabte usikkerhed. De fleste banker var nu nemlig ikke sikre på, hvem de kunne stole på og hvem de kunne. Bankerne og institutionerne faldt simpelthen som dominobrikker, hvilket var med til at skabe usikkerhed på interbankmarkedet [30], altså markedet hvor banker og andre finansielle institutioner handler med hinanden. Bear Stearns, som ellers var en ledende investeringsbank blev altså reddet på målstregen af JPMorgan og FED, som anså investeringsbanken for at være ”Too big to fail”.

De vigtigste overtagelser var dog nok overtagelsen af Fannie Mae og Freddie Mac. Disse huslånsgiganter holdte tilsammen på mere end 5 billarder dollars i huslån. En konkursbegæring af den ene eller begge ville være katastrofalt for den amerikanske økonomi. Alle husejere ville få problemer med økonomien og privatforbruget ville blive skudt i bund. [31] Fannie Mae og Freddie Mac var derfor anset som også at være ”Too big to fail”. En undergang af disse firmaer ville altså betyde en total økonomisk stilstand. De overførte skader, som ville komme som konsekvens af en konkursbegæring ville være fuldstændigt uoverkommelige. Begge disse firmaer blev placeret i en

                    32
såkaldt ”conservatorship ”. Dette betød, at de var frataget retten til at tage beslutninger selv

fremadrettet. Overtagelsen af disse to store udbydere af lån betød, at man ville sikre sig at økonomien ikke gik i stilstand, som den højst sandsynligt ville have gjort, hvis de var gået konkurs.

Man var simpelthen nødt til at beholde Fannie Mae og Freddie Mac, sådan at forbrugerne havde et sted at låne penge til huse, biler og andre finansieringer, blev det også sagt af Henry Paulson, som var finansminister.

Med denne overtagelse fik regeringen reelt set ejerskab over virksomhederne.

29

http://www.economist.com/node/?story_id=&fsrc=nwl (d. 2. Dec. 2011)

30

http://www.investopedia.com/terms/i/interbankmarket.asp#axzz1fJfiqrKt (d. 2. Dec. 2011)

31

http://money.cnn.com/2008/09/07/news/companies/fannie_freddie/index.htm (d. 30. nov. 2011)

32

http://www.investopedia.com/terms/c/conservatorship.asp (d. 2. dec. 2011)

Side 13

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

13

En anden også meget vigtig overtagelse, som den amerikanske regering, Fed og FDIC [33] foretog sig var overtagelsen af citigroup. Citigroup er en af verdens største banker med over 200 millioner kunder fordelt i 106 lande [34]. En undergang af denne ville altså ikke kun ramme USA, men bankkunder verden over. Lige netop derfor var den også heldig nok til at blive anset som ”Too big to fail”. Den amerikanske regering, Fed og FDIC gik med til at tage hundredvis af milliarder af dollars over på deres regning, mens de på samme tid ville skyde ny kapital i banken. Man havde nemlig over weekenden fundet frem til 306 mia. af dollars, som var af de såkaldte ’troubled assets’.

Dvs. at disse aktivers værdi var i stor fare for helt at forsvinde eller falde dramatisk. Dette må man sige var et enormt aggressivt tiltag, men man anså det samtidigt for nødvendigt. Den faldende aktiepris var også det, der satte kunderne i fare, så for at skabe ro over markederne igen tog den amerikanske centralbank altså over og hjalp med at bære en del af de farlige lån, som ingen ville røre. På bilag 4 kan man se, hvor meget aktieprisen var faldet på Citigroup siden finanskrisen begyndte [35]. Som man kan se, er aktieprisen faldet fra omkring 46$ før krisen begyndte helt ned til

2,60$, omkring den dag den blev opkøbt. Der skulle altså ikke gå ret lang tid med samme tilbagegang, før de ville være erklæret konkurs. Formålet var altså her, at redde endnu en del af det finansielle system, som var under ekstrem fare for at gå under.

Hvorfor gjorde man det?

Mange af disse banker og institutioner blev reddet af den amerikanske regering og FED hovedsageligt, simpelthen fordi at omkostningerne ved deres konkurs ville blive anset som meget værre. Det blev populært sagt som ”Too big to fail”. En konsekvens af disse bailouts kan være, at firmaer bliver mindre forsigtige fremadrettet. Hvis de har oplevet, at blive reddet på målstregen en gang, hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre igen? Det kan også sagtens tænkes, men heldigvis har FED og regeringen erstattet de største dele af ledelserne, eftersom at de jo nu ejer aktiemajoriteterne i selskaberne. Fannie Mae’s nye direktør hedder Herb Allison og Freddie Mac’s direktør hedder nu David Moffett [36]. Denne ”pludselige” tillid til regeringen skal dog ikke udelukkes, at kunne dannes hos andre banker og finansieringsinsitutioner. Alle disse regeringsindgreb har én ting tilfælles – de blev lavet for at redde økonomien. Man frygtede simpelthen, at det finansielle system ville bryde sammen. Ved så derfor at pumpe flere penge ind i

33

http://www.fdic.gov/ (d. 2. dec. 2011)

34

http://online.wsj.com/article/SB47.html (d. 1. dec. 2011)

35

http://online.wsj.com/article/SB47.html#project%3DCITI081119%26articleTabs%3Dinteractive

(d. 1. dec. 2011)
36

http://money.cnn.com/2008/09/07/news/companies/fannie_freddie/index.htm (d. 1. dec. 2011)

Side 14

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

14 de finansielle institutioner håbede man på, at kunne øge bankernes lyst til at låne penge ud igen, som er det der holder økonomien i gang – nemlig muligheden for forbrug. Ved derfor at skabe større likviditet i bankerne igen, ved til dels at opkøbe nogle af de farlige lån, som fjerner tilliden fra dem og ved at skyde ny kapital ind i dem håbede man på, at kunne øge udbuddet af lån. Det nye og større udbud af lån skulle efterfølgende følges op at en større efterspørgsel, sådan at der igen ville komme tillid og gang i økonomien igen. Mange banker havde indtil nu ingen tiltro til hinanden, fordi at flere og flere banker meldte ud med flere tab. Som eksempel gik den amerikanske bank Lehman Brothers konkurs, hvilket var en bank mange anså for at være ”Too big to fail”. Mange banker vidste nu ikke længere, hvem der var i likviditetsproblemer, og hvem der sad inde med de dårlige lån. Derfor skød regering og FED altså ny kapital ud i det finansielle system, for at sætte gang i lånelysten igen. Bankerne havde lidt af det såkaldte ”credit crunch [37] ”.

Ved samarbejdet mellem den amerikanske regering og FED, om at redde det amerikanske finansielle system er det tydeligt at FED har taget det ”hårde slæb”. FED har opkøbt de farlige lån, som hvis værdi var ekstremt utilregnelig for at lette likviditetspresset hos de forskellige finansielle institutioner. Det er selvfølgelig klart, at det har været FED, som var nødsaget til at gøre dette og ikke regeringen. En siddende regering vil nemlig få ekstremt svært ved at bibeholde nogen form for popularitet overhovedet, hvis de brugte skatteydernes penge på så tvivlsomme opkøb, som de nu var dengang. Den republikanske regering ledet af George Bush ville få enormt svært ved det næste valg, som i forvejen var tæt på, hvis han oven i købet skulle forsvare så risikofyldte opkøb. Derfor havde regeringen heldigvis FED til at tage sig af de mange utvivlsomme aktiver. På samme tid var det offentliges syn på Wall Street blevet stærkt forværret efter man var under den opfattelse, at de sløsede med pengene. Undersøgelser viser faktisk, at den offentliges tillid til banker og finansielle institutioner kun deltes af 11 % af befolkningen mellem marts 2006 og marts 2010. Dette var et fald fra 30 %, hvilket må siges at skyldes den finansielle krise [38]. Hvilket nok også må siges at afspejle sig i regeringens større forsigtighed, ved for det meste at købe de såkaldte ’preffered stocks’, som jo altså må siges at være en smugle sikrere end de traditionelle aktier. Dette skulle selvfølgelig også være med til at styrke bankernes egenkapital (likviditet), sådan at de fik overskud til at låne penge til hinanden igen.

En helt anden årsag til, at man valgte at skyde penge ud i banker og diverse finansielle institutioner var for at bekæmpe deflation. Økonomien blev ramt af deflation, fordi befolkningen begyndte at

37

http://news.bbc.co.uk/2/hi/7521250.stm (d. 8. dec. 2011)

38

http://edition.cnn.com/2011/10/07/opinion/owens-wall-street-disapproval/index.html (d. 3. dec. 2011)

Side 15

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

15 spare deres penge op i stedet for at bruge dem. Dette var primært fordi, at bankerne også var bange for at låne deres penge ud. Man så stærkt kreditværdige kunder få nej til lån, fordi bankerne selv var i problemer. Mange forbrugere så priserne falde omkring sig, og ventede simpelthen med at bruge pengene. Bl.a. så man nogle kraftige prisfald i husene. Denne mangel på købelyst kunne vise sig at være katastrofal for virksomheder, der lever af at omsætte varer [39]. Denne deflation forårsaget af amerikaners nyfundne sparelyst ville altså have været katastrofalt for de fleste virksomheder. Lige netop derfor pumpede den amerikanske stat og centralbank penge ud i bankerne for at give dem lånelysten tilbage. Indtil nu var bankerne meget omhyggelige med at udlåne penge – forståeligt nok efter, at de har måttet sætte utallige huse på tvangsauktion for at opkræve deres penge. Man håbede altså på, at sætte gang i lånelysten hos bankerne, sådan at der ville komme gang i købelysten igen, for også at undgå deflation.

Mange banker led altså af en likviditetskrise, som var formålet at bekæmpe med regeringens og centralbankens indskydninger af kapital. Disse tab af likviditet var opstået pga. massive tab på udlån til den amerikanske befolkning. Dette håbede man også ville forbedre et andet forhold, nemlig interbankmarkedet. Indgrebene skulle sænke US LIBOR renten, sådan at bankerne ville genfinde deres lånelyst til hinanden.

Diskuter forskelle og ligheder mellem finanskrisen og IT-boblen i

2000.

For at kunne sammenligne og drage forskelle mellem finanskrisen og IT-boblen er jeg først nødt til at forklare, hvad IT-boblen egentligt gik ud på.

Som alle andre bobler, bestod IT-boblen eller dot.com boblen også af spekulationer. Faktisk kan IT-boblen sammenlignes med en anden krise tilbage i 1720 i England. Den finansielle krise blev

dengang kaldt for ”The South Sea Bubble^{40} ”. Denne bobbel opstod ligesom IT-boblen, fordi man

havde uanede forventninger til et også forholdsvist ukendt produkt. Boblen i 1720 var bygget på kolonier i Sydamerika, som den generelle befolkning egentlig ikke vidste noget omkring, derfor var de et godt offer for overbevisende sælgere. Boblen i år 2000 var bygget op omkring IT og internettet, som den generelle befolkning heller ikke vidste særligt meget om. I begge tilfælde fik

39

http://www.nytimes.com/2008/11/01/business/economy/01deflation.html?pagewanted=all (d. 5. Dec. 2011)

40

http://www.library.hbs.edu/hc/historicalreturns/fb/movie.html (d. 4. dec. 2011)

Side 16

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

16 dette investorerne til at købe løs af disse såkaldte nye vidunderting. Sammen med en massiv overflod af informationer tiltrak dette mange interesserede spekulanter. Tilbage i 1720’ernes krise gik man simpelthen ind på bodegaer og stræder for at sælge aktier og andre værdipapirer. Den samme overflod af informationer så man under IT-boblen, da man havde internettet, hvori rygterne spredtes på konstant via e-mails og hjemmesider.

Netop fordi, at så mange af disse handler var bygget på en ekstremt optimistisk spekulation faldt værdierne igen. The South Sea Company steg fra 128 pund, til 1050 pund, hvor den havde sit højeste punkt, for dog at falde ned til 175 pund. Amazon.com startede i 1997 på en aktiepris på omkring de 5 dollars, før den nåede sit højdepunkt på 106 dollars, for så til sidst at falde hele vejen ned til 10,82 dollars i 2001, se bilag 6. Dette viser, at begge firmaer havde potentialer for vækst, men fordi at man spekulerede i noget man ikke havde særlig god viden omkring blev firmaerne stærkt overvurderet.

Til sidst kan dette også sammenlignes med finanskrisen, som var bygget op på en boligmarkedsbobbel. Mange af disse investorer, som købte disse lån som obligationer havde heller ingen reel viden om, hvad det egentligt indeholdt. Man vidste, at det var lån, men ikke at låntagerne havde en elendig kreditværdighed. På samme tid steg huspriserne konstant, sådan at man fik en overilet optimisme på markedet. Dette resulterede i, at en masse spekulanter opkøbte disse lån uden egentlig at vide hvad det gik ud på.

Vi ved nu, at IT-boblen blev bygget på ren og skær spekulation. For dog lige at illustrere det i perspektiv vil jeg vise et chart fra NASDAQ [41], som er en samling af 5,000 af de største it-virksomheder. Se bilag 7. Her kan man tydeligvis se en kæmpe stigning i det samlede indeks.

Man kan herved sammenligne IT-boblen og finanskrisen, da de jo begge var bygget på en bobbel af spekulationer inden for hver sit område.

Selve markedet

En stor del af skylden for opstanden af it-krisen kan også skyldes aktiemarkedet. Aktiehandel var blevet meget mere populært i de seneste par år. Denne nye form for handel blev også kaldt for den

               42
”virtuelle økonomi ”. Aktiemarkedet var blevet så populært, at virksomhedens aktie nu var mere

interessant, end hvad virksomheden egentligt lavede og producerede. De virksomheder, der var interessante var dem som ikke havde nogle produktionsomkostninger [43], så som America Online.

41

http://www.investopedia.com/terms/n/nasdaq.asp#axzz1fUHRxVtA (d. 4. Dec. 2011)

42

http://www.larouchepub.com/other/2000/hoefle_bubble_2711.html (5. dec. 2011)

43

http://www.larouchepub.com/other/2000/hoefle_bubble_2711.html (d. 5. dec. 2011)

Side 17

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

17

Dette ses i sær på denne sammenligning af markedsværdierne, se bilag 8. Dette skaber et billede af en virksomhed med et enormt kundesegment og en tilsvarende omsætning, men nej. AOL havde langt færre indtægter end General Motors og Ford, se bilag 9. Her ses, at virksomhedens indtægter blot er en brøkdel af Ford og General Motors. Dette viser, at der var født et nyt marked, nemlig det såkaldte virtuelle marked. Dette virtuelle marked var selvfølgelig også ekstremt følsom overfor it-krisen.

Under finanskrisen opfandt bankerne også nye måder at tjene penge på bl.a. ved CDS’er (Credit Default Swap [44]). Dette havde selvfølgelig øget den omsatte mængde af penge på det finansielle marked, se bilag 10. Bilaget viser en fuldstændig vanvittig stigning i verdens omsatte pengemængde siden afskaffelsen af Bretton Woods-systemet tilbage i 1987. Alle disse aktier, futures, optioner CDS’er osv. Var meget afhængige af de svingende markedspriser, hvilket gjorde at den finansielle krise ramte så hårdt. Det var også pga. derivaterne, at vi havde så mange penge i omløb. Ud fra bilag nr. 10 kan vi se, at vi havde over 1,000 trillioner af dollars i spil, hvilket kun var i 1998.

Denne store pengemængde i markedet viste sig senere at være katastrofal, da markedet faldt i værdi.

Dette beviser, at begge kriser var ofre for de såkaldte virtuelle, eller falske økonomier, som bestod af derivater og høje aktiepriser for noget, som i virkeligheden langt fra var så meget værd, som man hidtil havde antaget.

Brugen af gearing

Brugen af gearing spillede en betydelig rolle i både IT-krisen og finanskrisen. Der var dog forskelle på, hvordan man gjorde brug af denne gearing, hvilket sikkert også svarer på hvorfor finanskrisen blev så slem, at vi kunne sammenligne den med den store depression i 1929.

Før it-krisen lånte man penge i bankerne til gearing, fordi at man i forvejen kunne gøre rede for en egenkapital. Dette betød, at man til et vist punkt kunne stå inde for de penge man handlede aktier med. På samme tid var der dog mange som blev grådige og lånte endnu flere penge, når de tjente på aktierne. Dette førte senere til store tab, da priserne på IT virksomhederne faldt. Her kan gearingen af penge, ses som en smugle mere garanteret, da man i det mindste havde nogle i forvejen.

Under finanskrisen lånte man simpelthen penge i sit eget hus, fordi at prisen steg. Man lånte altså på rene og skære spekulationer, om at huspriserne ville fortsætte op. På samme tid var mange af disse låntagere af subprimelån ikke særligt kreditværdige. Dette betød, at man som bank egentlig aldrig kunne være sikker på, at man fik sine penge før huset var solgt til den højere pris.

44

http://www.investopedia.com/terms/c/creditdefaultswap.asp#axzz1fUHRxVtA (d. 5. Dec. 2011)

Side 18

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

18

Fordi, at man under finanskrisen lånte penge i huset til gearing blev man hårdere ramt, da priserne på husene faldt. Med It-krisen havde det fleste kunnet stå inde for deres gearing, dette var ikke tilfældet i finanskrisen, hvilket adskiller de to krisers brug af gearing.

Hvem blev ramt af hhv. it-krisen og finanskrisen?

Ofrene var selvfølgelig flere i finanskrisen, eftersom at den var bygget op på en boligmarkedsbobbel. Dette betød, at alle som havde lånt i deres hus tabte penge, fordi at prisen faldt. Dette ramte selvfølgelig utroligt mange mennesker. Stort set alle ejer jo en ejendom. Ud over alle de private mennesker blev hele den finansielle sektor også ramt, eftersom at de stod med garantierne for disse lån. Den finansielle sektors svækkelse førte også til tab i andre brancher, fordi at hele aktiemarkedet vendte hovedet nedad, mens man i spænding fulgte med i hvad der skete for dag til dag.

Under it-krisen var det kun dem, som handlede aktier, der tabte penge. Den helt store taber i it-krisen var faktisk markedet selv. Hele 5 trillioner gik tabt på NASDAQ markedet [45].

Hvad var konsekvenserne af kriserne?

I det store hele var konsekvenserne af finanskrisen tydeligvis størst. Finanskrisen førte lovændringer og pengepolitiske indgreb med sig, som blev anset nødvendige for selve det finansielle systems overlevelse. Så slemt så man heldigvis ikke på IT-krisen.

Efter it-krisen sænkede den amerikanske centralbank jo som sagt renten for at skabe fremdrift i økonomien. Dette gjorde de også under finanskrisen, men alligevel var folk mere forsigtige her. Vi så efter it-krisen, at rentesænkningen fik økonomien i bedring. Dette ledte til massive opkøb af huse og farlige lån. Tværtimod under finanskrisen så man en tilbagegang i økonomien. De private forbrugere sparede deres penge op under denne krisetid i håb om at varerne ville falde. Dette førte selvfølgelig til en deflation – det omvendte af en inflation, hvor ens penge bliver mere værd, fordi at de ikke bliver brugt. Dette førte selvfølgelig til en massiv rentenedsættelse fra den amerikanske centralbank for igen at sætte gang i lånelysten blandt bankerne igen. Faktisk røg renten helt ned

mellem 0 % og 0,25 %^{46}.

Man så altså her, en meget ekstrem forskel i, hvordan regeringen og centralbankerne reagerede på kriserne. Under it-krisen steg forbrugerlysten og under finanskrisen tabte man den.

45

http://www.math.princeton.edu/conference/stein2011/Talks/stein/talk_jeremy_stein.pdf (d. 5. dec. 2011)

46

http://useconomy.about.com/od/criticalssues/tp/Current_Fed_Interest_Rates.htm (5.. dec. 2011)

Side 19

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

19

Årsagen til denne forskellige adfærd findes der en ret simpel forklaring på. Langt flere mennesker blev ramt af finanskrisen, primært fordi den var opbygget på en boligmarkedsbobbel, men også fordi at den spredte utryghed til mange andre brancher. Dette skete fordi, at mange flere mennesker tabte penge på finanskrisen. Denne uro spredte sig bl.a. også til bilbranchen, hvor salget af biler faldt 37 % i 2008, i forhold til året før [47]. Dette var selvfølgelig fordi, at mange mennesker havde tabt penge på krisen, hvilket resulterede i mindre køb af biler, i dette eksempel.

Yderligere blev markedet også ramt af deflation dvs. faldende priser. Dette var, som tidligere nævnt et resultat af amerikanernes sparelyst. Deflationen er dermed et bevis på, at opsparing var en stigende trend. På samme tid beviser det også, at finanskrisen ramte flere mennesker økonomisk.

Alt i alt var finanskrisen jo i en helt anden skala sammenlignet med it-krisen. It-krisen ramte stort set kun de mennesker, der handlede med aktier, hvorimod finanskrisen ramte bankerne, borgerne, flere industrier og samfundet.

En anden stor forskel lå også i, at bankerne slet ikke havde ledt tab som under finanskrisen. Dem som tabte penge på disse aktier var hovedsageligt private og andre investorer, som havde prøvet lykken.

Bobler

Begge kriser kan sammenlignes på det punkt, at de begge udsprang af bobler. Som tidligere nævnt var der dog forskelle på boblerne. De har dog en ekstremt vigtig ting tilfælles – boblerne var fyldt med varm luft. Både dot.com virksomhederne og boligmarkedsboblen var bygget på ”dårligt” indhold. Som tidligere vist i bilag 9 havde Amazon.com ingen reel indkomst, selvom dens markedsværdi var større end General Motors og Fordi tilsammen, firmaer der rent faktisk producerede et fysisk produkt og som tjente betydeligt flere penge.

På samme måde var denne boligmarkedsbobbel fuld af luft, man spekulerede kun i hvordan markedet ville klare sig fremover. Der blev her tjent ekstremt mange penge på futures, optioner, obligationer osv. På dette spekulative marked. Ligesom it-krisen var her heller ikke tale om nogen egentlig værdi i form af produktion af en vare f. eks. Her var kun en voldsomt gearet spekulation i hvordan markedet ville klare sig fremover.

Disse lån kunnet have været en god forretning, hvis ikke boligpriserne var faldet dog. Det er dog desværre sådan, at markedet (som er styret af menneskerne) på et eller andet tidspunkt vil indse den sande værdi af indholdet, hvilket må siges at have været tilfældet med it-krisen og finanskrisen.

47

http://useconomy.about.com/od/criticalssues/a/auto_bailout.htm (d. 5. dec. 2011)

Side 20

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

20

Begge bobler havde også stået på i en del år. Priserne på it-virksomheder var steget i ca. 5 år før de til sidst begyndte at falde [48]. Dette skabte selvfølgelig en betydelig større tillid til markedet. Det samme var tilfældet med finanskrisen, hvor boligmarkedet havde været i fremdrift siden 00’erne frem til 06, se bilag 1. Dette gjorde, at folk fik større tillid til dem og alle ville have en del af kagen, samtidigt med at man nu var overbevist om, at det ikke ville gå galt for en selv. Denne psykologiske tankegang havde bestemt også en faktor i de stigende priser.

It-boblen var dog en smugle mere uigenkendelig for de fleste. Mange var fuldstændigt oppe at køre over disse nye højteknologiske computere og på samme tid havde vi fået internettet. Desværre var det et mindretal af befolkningen, som egentlig kendte til IT og internettet. Dette var med til at skyde priserne i top, som man også så det under The South Sea Bubble.

Tværtimod var boligmarkedet et længe kendt marked. Huse var jo ikke noget nyt. Man havde været i stand til at få et tag over sit hoved i hundredvis af år før, så hvorfor skulle dette lige pludselig blive så værdifuldt? Dette beviser blot, at mange mennesker mistede deres realitetssans, inklusiv bankerne, som glædeligt lånte penge ud til højre og venstre. Huspriserne var altså et kendt aktiv, hvorimod de stigende priser på it-virksomhederne kunne forsvares på det punkt, at det var en helt ny verden, som de færreste egentlig anede noget om.

Regeringens indgreb under it-krisen og finanskrisen

Regeringens handlinger for at modvirke it-krisen og finanskrisen var en smugle forskellige. Dette skyldes også hvor ’problemet’ lå i kriserne. Under finanskrisen var selve boligmarkedet gået under, hvilket betød store problemer for mange dele af samfundet. Omfanget af it-krisen var ikke så stort, som konsekvenserne af finanskrisen, der både spredte sig til bankerne og indhyllede investorerne i frygt og panik. Som tidligere sagt var der jo altså tale om to vidt forskellige bobler.

Regeringen foretog ikke nogle af de såkaldte ”bailouts” for at redde it-virksomhederne. Dette var simpelthen fordi, at deres konkurs ikke havde en ligeså stor samfundsøkonomisk betydning, som et kollaps af en bank f. eks.

Èn ting de dog gjorde efter it-krisen var at føre en lempelig pengepolitik, hvilket også ledte til de stigende huspriser. Den amerikanske centralbank sænkede nemlig renten markant, hvilket gjorde det billigere for bankerne at låne penge, se bilag 3. Ligeledes sænkede man faktisk også renten under finanskrisen til mellem 0,0 til 0,25 % for at sætte gang i lånelysten blandt bankerne igen.

48

http://www.investopedia.com/features/crashes/crashes8.asp#axzz1fmoSTcmk (d. 5. Dec. 2011)

Side 21

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

21

Denne lempelige finanspolitik går altså igen under begge kriser, hvilket jo alligevel må siges at være temmelig normalt, da det handler om at sætte gang i økonomien igen, så hurtigt som muligt.

Hvem var skyld i kriserne?

Når noget går rigtigt galt er det menneskelig natur at forsøge at udpege synderen, sådan at retfærdigheden igen kan sejre. Under it-krisen og finanskrisen var der dog ingen bestemt synder.

Synderne var mange. Bl.a. bankerne, der praktisk talt smed om sig med enorme pengebeløb og solgte usikre obligationer til villige investorer og hedgefonde. De privates sindssyge overforbrug i husets værdi var heller ikke noget som viste sig at være særligt ansvarligt.

Med it-krisen kunne man heller ikke skyde skylden på virksomhederne. De eneste man som så kunne holde ansvarlige var egentlig aktiehandlerne, som skød prisen i vejret for egen vindings skyld. Man fandt altså på mange mere eller mindre eksotiske måder at tjene penge på i begge kriser.

Hvis man egentlig skal skyde skylden på noget specifikt må det have været grådigheden og den såkaldte ”The American Dream”. Mange mennesker i USA forbinder rigdom med en enorm succes netop fordi, at samfundet bl.a. bygger på The American Dream. Det er deres måde at opnå status og en tilfredsstillelse af egoet. Her kan begge kriser sammenlignes, da mange mennesker drev dem selv til ekstreme metoder for at tjene flere penge. Nogle gearede deres beløb og satsede dem på aktiemarkedet med en kapital, som var 10-12 gange højere end hvad de egentligt ejede. Andre satte måske deres pensionsopsparinger på spil for at blive rigere. Denne grådighed kombineret med amerikanernes syn på succes har bestemt været med til at gøre kriserne så omfattende, som de nu blev.

Side 22

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

22

Konklusion

Finanskrisen opstod på grund af en bobbel i det finansielle system, mere præcist en boligmarkedsbobbel. De stigende priser på huser førte til mere og mere risikofyldige lån, som der også blot kom flere og flere af, som priserne var i fremgang. Mange af disse lån var pakket sammen og solgt videre til investorer, som obligationer og CDO’er. Da boblen så sprang ledte dette til en likviditetskrise blandt bankerne, som ikke længere kunne få indbetalt de penge de havde lånt ud.

Renten var imidlertid blevet sat op af den amerikanske central bank og mange låntagere, som i forvejen var dårligt økonomisk stillede kunne ikke betale den nye variable rente. Dette resulterede i, at mange mistede hus og hjem. Efterfølgende dukkede usikkerheden op på interbankmarkedet, som resulterede i, at bankerne stoppede med at låne penge til hinanden. Alle var nu ”The usual suspect”, da mange banker faldt om hovederne på én, og uden man vidste hvem der sad inde med de farlige lån.

Den amerikanske regering og centralbank kom dog heldigvis det finansielle system til undsætning.

Man havde indtil nu frygtet, at hele det finansielle system ville kollapse for øjnene af en.

Ved et tæt samarbejde gennem opkøb af aktier, lån og andre farefulde aktiver fik regeringen og FED lettet presset fra det finansielle system. Deres formål var, at sænke US LIBOR renten, sådan at det igen ville blive fordelagtigt for bankerne at låne hinanden penge. Yderligere lagde nogle af disse indgreb også ro på befolkningen, hvis kontoer nu var sikret for op i mod 250.000 dollars, i mod de

100.000 før indgrebet.

Finanskrisen viste sig også, at have nogle ligheder og forskelle fra it-krisen. Begge kriser var opstået af bobler. Dvs. at der forefandt sig en overdreven spekulation i et vist marked, som senere viste sig at være meget mindre værdifuld. Amerikanerne mistede deres realitetssans både da de handlede med it-virksomheder og da de optog farlige lån for at handle med aktier. Der viste sig dog også at være stor forskel på, hvordan regeringen greb hhv. it-krisen og finanskrisen ad. Finanskrisen blev nemlig set, som langt vigtigere for den gennemsnitlige amerikaner, da alle er økonomisk afhængige af banker. Derfor blev finanskrisen reddet af den amerikanske regering.

Side 23

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

23

Litteraturliste

Bøger:

Thomsen, Steen. Rose, Caspar. Og Risager, Ole. INVESTMENT, RISK AND GOVERNANCE 1. udg.

SimCorp StrategyLab 2009

Internetmateriale:

1. http://www.investopedia.com/terms/g/gearing.asp#axzz1euLxeXQ4 (d. 26. nov. 2011)
2. http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Oekonomi_Ledelse/aarsager_til_den_finansielle_krise_i_2008.htm (d.

29. nov. 2011)

3.http://www.marketwatch.com/story/lehman-folds-with-record-613-billion-debt?siteid=rss (d. 26. nov. 2011)
4.http://useconomy.about.com/od/grossdomesticproduct/a/cause_recession.htm (d. 29. nov. 2011) Times New Roman, Ingen
5. http://www.business.dk/oekonomi/skal-vi-frygte-subprime-laanene (d. 3. dec. 2011)
6. http://www.investopedia.com/articles/07/cdo-mortgages.asp#axzz1fy9y6NRd (d. 3. Dec. 2011)
7.http://www.investopedia.com/terms/l/leverage.asp (d. 3. dec. 2011)
8.http://www.investopedia.com/terms/s/sp500.asp#axzz1fUHRxVtA (d. 3. Dec. 2011)
9.http://voxeu.org/index.php?q=node/4749 (d. 27. nov. 2011)
10.http://www.investopedia.com/terms/t/tedspread.asp#axzz1euLxeXQ4 (d. 27. nov. 2011)
11. http://www.investopedia.com/terms/t/troubled-asset-relief-program-tarp.asp#axzz1fD282b5L (d. 30. nov. 2011)
12.http://useconomy.about.com/od/criticalssues/a/govt_bailout.htm (d. 30. nov. 2011)
13.http://useconomy.about.com/od/governmentagencies/p/hope_now.htm (d. 30. nov. 2011)
14,http://www.brookings.edu/multimedia/video/2009/0721_economy_elliott.aspx (d. 3. dec. 2011)
15.http://www.economist.com/blogs/freeexchange/2010/12/crisis_interventions (d.3. dec. 2011)
16.http://useconomy.about.com/b/2008/11/09/aig-bailout-revised-to-150-billion.htm (d. 2. dec. 2011)
17.http://www.economist.com/node/?story_id=&fsrc=nwl (d. 2. Dec. 2011)
18. http://www.investopedia.com/terms/i/interbankmarket.asp#axzz1fJfiqrKt (d. 2. Dec. 2011)
19.http://money.cnn.com/2008/09/07/news/companies/fannie_freddie/index.htm (d. 30. nov. 2011)
20.http://www.investopedia.com/terms/c/conservatorship.asp (d. 2. dec. 2011)
21.http://www.fdic.gov/ (d. 2. dec. 2011)
22 http://online.wsj.com/article/SB47.html (d. 1. dec. 2011)
23http://online.wsj.com/article/SB47.html#project%3DCITI081119%26articleTabs%3Dinteractive

(d. 1. dec. 2011)

23.http://money.cnn.com/2008/09/07/news/companies/fannie_freddie/index.htm (d. 1. dec. 2011)
24.http://news.bbc.co.uk/2/hi/7521250.stm (d. 8. dec. 2011)
25.http://edition.cnn.com/2011/10/07/opinion/owens-wall-street-disapproval/index.html (d. 3. dec. 2011)
26. http://www.nytimes.com/2008/11/01/business/economy/01deflation.html?pagewanted=all (d. 5. Dec. 2011)
27.http://www.library.hbs.edu/hc/historicalreturns/fb/movie.html (d. 4. dec. 2011)
28.http://www.investopedia.com/terms/n/nasdaq.asp#axzz1fUHRxVtA (d. 4. Dec. 2011)
29.http://www.larouchepub.com/other/2000/hoefle_bubble_2711.html (5. dec. 2011)
30.http://useconomy.about.com/od/criticalssues/tp/Current_Fed_Interest_Rates.htm (5.. dec. 2011)
31.http://useconomy.about.com/od/criticalssues/a/auto_bailout.htm (d. 5. dec. 2011)
32.http://www.investopedia.com/terms/c/creditdefaultswap.asp#axzz1fUHRxVtA (d. 5. Dec. 2011)
33. http://www.math.princeton.edu/conference/stein2011/Talks/stein/talk_jeremy_stein.pdf (d. 5. dec. 2011)
34. http://www.investopedia.com/features/crashes/crashes8.asp#axzz1fmoSTcmk (d. 5. Dec. 2011)
35.http://useconomy.about.com/od/criticalssues/tp/Current_Fed_Interest_Rates.htm (5.. dec. 2011)
36.http://useconomy.about.com/od/criticalssues/a/auto_bailout.htm (d. 5. dec. 2011)

Formateret: Skrifttype: (Standard) understregning, Skriftfarve:

Automatisk, Norsk (bokmål)

Side 24

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

24

Bilag 1:

Kilde: http://www.math.princeton.edu/conference/stein2011/Talks/stein/talk_jeremy_stein.pdf (d. 28. nov.

2011)

Bilag 2:

Kilde: http://research.stlouisfed.org/fred2/series/FEDFUNDS/downloaddata?cid=118 (d. 29. nov. 2011)

Bilag 3:

Kilde: http://voxeu.org/index.php?q=node/4749 (d. 27. nov. 2011)

Bilag 4:

Kilde:http://online.wsj.com/article/SB47.html#project%3DCITI081119%26articleTabs

%3Dinteractive (d. 1. dec. 2011)

Bilag 5:

Kilde:http://moneycentral.msn.com/investor/charts/chartdl.aspx?PT=10&showchartbt=Redraw+chart&com
psyms=&D4=1&DD=1&D5=0&DCS=2&MA0=0&MA1=0&CP=1&C5=1&C5D=1&C6=1990&C7=1&C7
D=1&C8=2011&C9=-1&CF=1&D7=&D6=&symbol=%24INX&nocookie=1&SZ=0 (d. 3. Dec. 2011)

Bilag 6:

Kilde: http://www.library.hbs.edu/hc/historicalreturns/fb/movie.html - Taget fra videoen. (d. 4. dec. 2011)

Bilag 7:

Kilde:http://investing.money.msn.com/investments/charts?symbol=us:NASDAQ#symbol=NASDAQ&event=&BB=of
f&CCI=off&EMA=off&MACD=off&MFI=off&PSAR=off&RSI=off&SMA=off&FSO=off&SSO=off&Volume=off&
period=Custom&linetype=Line&scale=Auto&dates=11/1/1995,12/5/2004&comparelist=$indu,$compx,$inx (d. 4. dec.

2011)

Bilag 8:

Kilde: http://www.larouchepub.com/graphics/2000/hoefle_2711/hoefle_2711_06.gif (d. 5. dec. 2011)

Bilag 9:

Kilde: http://www.larouchepub.com/graphics/2000/hoefle_2711/hoefle_2711_07.gif (d. 5. dec. 2011)

Side 25

SRP - [navn fjernet] i USA

Niels Brock It/Mediegymnasiet

3. Q

25

Bilag 10:

Kilde: http://www.larouchepub.com/graphics/2000/hoefle_2711/hoefle_2711_01.gif (d. 5. dec. 2011)