SRP-disposition: byg dit mundtlige oplæg her.

Udfyldt øveeksempel

Eksempel på SRP-disposition til det mundtlige forsvar

Du har valgt et klip fra din opgave og lagt det foran dig. Nu skal du forklare, hvad du fandt, og hvordan klippet viser det. Her ser du en udfyldt disposition i de samme fire dele, som værktøjet bruger: åbning, arbejde, metoder og afrunding.

Casen er skrevet af Studiekompasset til træning i Dansk A og Samfundsfag A på stx. De to kampagneklip og deres tidskoder er opdigtede. Der findes ingen elev eller virkelig undersøgelse bag eksemplet. Det viser et udsnit af arbejdet med et mundtligt oplæg; din egen SRP skal have sit eget materiale, belæg og faglige fordybelse.

Det materiale, du skal kunne pege på

Øvecasens spørgsmål er: Hvordan fremstiller to kampagneklip ansvaret for klimahandling?

Klip A, 00:04-00:16: Et ansigt fylder næsten hele billedet. Personen siger: “Du bestemmer, hvad der sker nu. Vælg cyklen i morgen.”

Klip B, 00:04-00:16: Billedet viser en busrute på et kort. En stemme siger: “Byrådet skal gøre det muligt at tage bussen. Vi skal beslutte flere afgange.”

A henvender sig til den enkelte. B peger på en fælles politisk beslutning. Sammenligningen handler om de to klips fremstilling. Klippene kan ikke fortælle, om nogen bagefter cyklede, tog bussen eller ændrede holdning.

Minutterne herunder er et øveforslag, der følger værktøjets fordeling. Ved SRP på stx må den indledende præsentation vare op til ti minutter; et kortere oplæg kan også være fyldestgørende. Se ministeriets SRP-vejledning, afsnit 4.2.4. De fire dele er vores arbejdsform, som du tilpasser din opgave.

Del 1

Åbner

1,5 min

• Spørgsmål: ansvar for klimahandling i klip A og B.
• Hovedfund: A fremhæver den enkeltes valg; B fremhæver en fælles politisk beslutning.
• Vis de to åbninger og forklar, hvordan jeg nåede frem til forskellen.

Noten giver tilhørerne et spørgsmål og et svar fra starten. Vælg den konklusion, som dit konkrete eksempel kan underbygge.

Del 2

Arbejdet

4 min

• Dansk: peg på “du” og “vælg” i A. Direkte tiltale og bydeform opfordrer den enkelte til at handle. Nærbilledet fastholder fokus på personen.
• Sammenlign med “byrådet” og “flere afgange” i B. Ordene udpeger både den politiske aktør og det, der skal ændres. Kortet understøtter fokus på busruten.
• Samfundsfag: brug forholdet mellem aktør og struktur. I A fremhæves individets valg. I B fremhæves den politiske beslutning om afgange som en ramme for transportvalget.

Her følger du en synlig kæde: sted i materialet, fagligt greb og fortolkning. I casen er aktøren den, der handler, mens strukturen er en ramme, som påvirker handlemulighederne. Vis, hvilke ord eller billeder din forklaring bygger på.

Del 3

Metoderne

3 min

• Dansk: sammenlign direkte tiltale, bydeform og billedbeskæring i de to åbninger.
• Samfundsfag: stil de samme to spørgsmål til begge klip: Hvem tillægges ansvar, og hvilken ramme søges ændret? A udpeger den enkelte og cykelvalget, men nævner ikke en ændring af en fælles ramme. B udpeger byrådet og antallet af busafgange. Brug disse belæg i sammenligningen af aktør og struktur.
• Fagene mødes: tekstanalysen viser, hvordan ansvaret fremstilles; aktør/struktur-begreberne gør det muligt at diskutere, hvilket niveau fremstillingen lægger ansvaret på.
• Begrænsning: to korte åbninger siger ikke noget sikkert om hele kampagnerne eller modtagernes adfærd. Virkning kræver andet materiale, der faktisk undersøger modtagerne.

Du forklarer, hvad metoden gør med materialet, og hvor svaret stopper. “Jeg brugte kvalitativ metode” bliver først konkret, når du kan vise, hvad du sammenlignede, og hvorfor.

Del 4

Afrunding

1,5 min

• Gentag hovedfundet: individuelt valg i A, fælles beslutning i B.
• Hold fast i afgrænsningen: det er de to åbningers fremstilling, jeg har belæg for.
• Vær klar til at forklare, hvad en længere analyse eller en modtagerundersøgelse ville kunne tilføje.

Afrundingen samler det, du har vist. Hvis du går i stå under et spørgsmål, kan du vende tilbage til det præcise tekststed og forklare grebet derfra.

Se, hvordan casen passer i værktøjets felter

Hvad undersøger du?

Hvordan fremstiller to kampagneklip ansvaret for klimahandling?

Din vigtigste konklusion

A fremhæver den enkeltes valg; B fremhæver en fælles politisk beslutning.

Det konkrete eksempel

De to åbninger, 00:04-00:16: “du/vælg” over for “byrådet/flere afgange”.

Din metode i første fag

Dansk: sammenligning af tiltale, bydeform og billedbeskæring.

Din metode i andet fag

Samfundsfag: samme spørgsmål om ansvar og ramme i begge klip; sammenligning med begreberne aktør og struktur.

Hvad manglede du?

Materiale om hele kampagnerne og modtagernes reaktioner.

Prøv nu med mindre støtte

1. Skjul de fire kort. Forklar, hvorfor ordet “du” er belæg for henvendelsen, men ikke for en virkning på modtageren.
2. Forestil dig, at et klip kun viser en bus og hverken nævner byråd eller beslutninger. Sig, hvilken del af fortolkningen du så mangler belæg for. En bus alene viser ikke, hvem der har ansvaret.
3. Find ét præcist sted i din egen opgave. Skriv konklusion, belæg, fagligt greb og begrænsning med egne ord. Sæt dem ind i værktøjet.
4. Øv først med dispositionen og derefter med kun stedhenvisningen og få stikord. Kontrollér, at du kan pege på belægget, forklare begge fags bidrag og sige, hvad materialet ikke viser.

Du står nu med en disposition, du kan tale ud fra, og et konkret sted at vende tilbage til i samtalen. Til en almindelig fremlæggelse kan du øve samme kæde; brug den tid og de krav, din lærer har givet.

Skriftlig disposition og mundtligt oplæg

En skriftlig disposition planlægger opgavens afsnit og undersøgelser. Den mundtlige disposition udvælger resultater og belæg fra det arbejde, du har lavet. Brug den eksisterende SRP-guide til den skriftlige opbygning; her øver du, hvordan du forklarer arbejdet ved bordet.

Hvorfor en disposition

Du planlægger din indledende præsentation

Eksaminationstiden i mundtlig SRP er cirka tredive minutter. Din indledende præsentation varer op til ti minutter og efterfølges af en faglig samtale. Der er ingen forberedelsestid undervejs.

Det, der skiller de gode oplæg fra de nervøse, er sjældent viden. Det er rækkefølge. Eleven, der starter med metodeafsnittet og når konklusionen efter otte minutter, har brugt sin bedste tid på det, censor mindst har brug for at høre først.

Derfor: læg en disposition på bordet. Den viser overblik, før du har sagt et ord, og den samler dig, hvis du mister tråden. En disposition er stikord, ikke et manuskript, du læser op.

Før du udfylder

Tre spørgsmål, oplægget skal besvare

Kan du svare klart på de her tre, har du strukturen. Resten er udfyldning.

1. Hvorfor er din opgaveformulering interessant? Hvad undersøger du, og hvorfor er det værd at undersøge? To-tre sætninger.

2. Hvad er dine konklusioner? De vigtigste pointer først. Ikke alle delkonklusioner, kun det, der bærer.

3. Hvordan har fagene bidraget, hver især og sammen? Hvad kunne det ene fag, som det andet ikke kunne? Hvor mødtes de?

Er du i tvivl om forskellen på at redegøre, analysere og diskutere, så læs guiden til det mundtlige forsvar først. Skal du skrive selve talepapiret, ligger det i guiden til talepapiret. Vil du have hele billedet af prøven, så står det i SRP-guiden: hvad SRP er, opbygning, krav og eksamen.

Her går grænsen

Værktøjet skriver ikke din tale

Det sætter dine egne formuleringer i den rækkefølge, der virker foran et censorbord, og sætter tid på hver del. Felterne tvinger dig til selv at formulere konklusion, eksempel og metodevalg.

Kan du ikke udfylde dem, er det ikke værktøjet, der mangler noget. Det er dér, din forberedelse skal starte, og så har du fundet ud af det nu i stedet for ved bordet.

Ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål om dispositionen

Hvad er en disposition til SRP?

En disposition er en kort oversigt over, hvad du siger i hvilken rækkefølge i dit mundtlige oplæg. Den består af stikord, ikke hele sætninger. Du lægger den på bordet, så eksaminator og censor kan se strukturen, og så du selv kan finde tilbage, hvis du mister tråden.

Er en disposition det samme som et talepapir?

Stort set. Vejledningen siger, at du indleder eksamen med et oplæg på baggrund af et talepapir eller en klar disposition, altså to former for den samme støtte. Fælles for dem er, at de består af stikord og ikke fulde sætninger. Et papir med fulde sætninger frister dig til at læse op, og i det øjeblik et oplæg bliver læst op ord for ord, forsvinder samtalen. Skal du skrive selve papiret, ligger formen i guiden til talepapiret.

Hvor mange minutter varer det mundtlige oplæg i SRP?

Eksaminationstiden er cirka tredive minutter. Din indledende præsentation varer op til ti minutter og efterfølges af en faglig samtale med eksaminator og censor. Der er ingen forberedelsestid undervejs. Spørg din skole, hvis du er i tvivl om netop jeres rammer.

Må jeg have dispositionen med ind til eksamen?

Ja, og du bør. Læg den på bordet, når du starter. Den viser, at du har styr på forløbet, og den giver dig et sted at se hen, hvis du bliver i tvivl. Det, du ikke skal gøre, er at læse den op.

Hvad sker der, hvis jeg ikke kan udfylde felterne?

Så har du fundet hullet i din forberedelse, mens der stadig er tid. Netop konklusionen, det konkrete eksempel og metodevalget er det, samtalen bagefter handler om. Kan du ikke skrive dem ned, kan du heller ikke svare på dem ved bordet.

Næste skridt

Vil du øve oplægget mod en, der selv dømmer?

Send din opgave ind, så får du tre spørgsmål af den slags, du kan møde til forsvaret. Det koster ingenting.