Værktøj · Mundtlig SRP
SRP-disposition: byg dit mundtlige oplæg her.
Du styrer de første ti minutter selv. Udfyld felterne med dine egne ord, og få en disposition i fire dele med minutter på hver: den rækkefølge, jeg selv anbefaler med censorblik.
Hvorfor en disposition
De ti minutter er de eneste, du selv styrer
Mundtlig SRP varer cirka tredive minutter. De første ti er dine: du taler, eksaminator og censor lytter. Derefter følger tyve minutters faglig samtale, og der er ingen forberedelsestid undervejs.
Det, der skiller de gode oplæg fra de nervøse, er sjældent viden. Det er rækkefølge. Eleven, der starter med metodeafsnittet og når konklusionen efter otte minutter, har brugt sin bedste tid på det, censor mindst har brug for at høre først.
Derfor: læg en disposition på bordet. Den viser overblik, før du har sagt et ord, og den samler dig, hvis du mister tråden. En disposition er stikord, ikke et manuskript, du læser op.
Før du udfylder
Tre spørgsmål, oplægget skal besvare
Kan du svare klart på de her tre, har du strukturen. Resten er udfyldning.
1. Hvorfor er din opgaveformulering interessant? Hvad undersøger du, og hvorfor er det værd at undersøge? To-tre sætninger.
2. Hvad er dine konklusioner? De vigtigste pointer først. Ikke alle delkonklusioner, kun det, der bærer.
3. Hvordan har fagene bidraget, hver især og sammen? Hvad kunne det ene fag, som det andet ikke kunne? Hvor mødtes de?
Er du i tvivl om forskellen på at redegøre, analysere og diskutere, så læs guiden til det mundtlige forsvar først. Skal du skrive selve talepapiret, ligger det i guiden til talepapiret.
Her går grænsen
Værktøjet skriver ikke din tale
Det sætter dine egne formuleringer i den rækkefølge, der virker foran et censorbord, og sætter tid på hver del. Felterne tvinger dig til selv at formulere konklusion, eksempel og metodevalg.
Kan du ikke udfylde dem, er det ikke værktøjet, der mangler noget. Det er dér, din forberedelse skal starte, og så har du fundet ud af det nu i stedet for ved bordet.
Skabelon
Skabelon til dispositionen: de fire dele
Leder du efter en skabelon, er det her de fire dele, værktøjet ovenfor sætter dit oplæg op i. Rækkefølgen er den samme i ethvert mundtligt forsvar; indholdet skal være dit eget.
- Hvad du undersøgte, og hvorfor. Opgaveformuleringen i to-tre sætninger. Det er afsættet, ikke pointen.
- Konklusionen. Den ene pointe, der bærer opgaven. Ikke alle delkonklusioner.
- Det konkrete eksempel. Ét sted i opgaven, hvor du kan vise konklusionen frem for at påstå den.
- Metoden i begge fag, og hvad der manglede. Hvad kunne hvert fag, hvor mødtes de, og hvad kunne dit greb ikke vise? Det er tit her, samtalen starter.
Fordel de ti minutter, så konklusionen og eksemplet får de fleste. En skabelon kan holde rækkefølgen for dig; den kan ikke svare for dig, når censor spørger ind til punkt fire.
Ofte stillede spørgsmål
Spørgsmål om dispositionen
Hvad er en disposition til SRP?
En disposition er en kort oversigt over, hvad du siger i hvilken rækkefølge i dit mundtlige oplæg. Den består af stikord, ikke hele sætninger. Du lægger den på bordet, så eksaminator og censor kan se strukturen, og så du selv kan finde tilbage, hvis du mister tråden.
Er en disposition det samme som et talepapir?
Stort set. Vejledningen siger, at du indleder eksamen med et oplæg på baggrund af et talepapir eller en klar disposition, altså to former for den samme støtte. Fælles for dem er, at de består af stikord og ikke fulde sætninger. Et papir med fulde sætninger frister dig til at læse op, og i det øjeblik et oplæg bliver læst op ord for ord, forsvinder samtalen. Skal du skrive selve papiret, ligger formen i guiden til talepapiret.
Hvor mange minutter varer det mundtlige oplæg i SRP?
Hele prøven varer cirka tredive minutter. Dit eget oplæg er typisk de første ti, hvor du taler og styrer tiden. Derefter følger cirka tyve minutters faglig samtale med eksaminator og censor. Der er ingen forberedelsestid undervejs. Spørg din skole, hvis du er i tvivl om netop jeres rammer.
Må jeg have dispositionen med ind til eksamen?
Ja, og du bør. Læg den på bordet, når du starter. Den viser, at du har styr på forløbet, og den giver dig et sted at se hen, hvis du bliver i tvivl. Det, du ikke skal gøre, er at læse den op.
Hvad sker der, hvis jeg ikke kan udfylde felterne?
Så har du fundet hullet i din forberedelse, mens der stadig er tid. Netop konklusionen, det konkrete eksempel og metodevalget er det, samtalen bagefter handler om. Kan du ikke skrive dem ned, kan du heller ikke svare på dem ved bordet.
Næste skridt
Vil du øve oplægget mod en, der selv dømmer?
Send din opgave ind, så får du tre spørgsmål af den slags, du kan møde til forsvaret. Det koster ingenting.