SRP-emner: 20 eksempler og dit eget forslag på 30 minutter
Du skal ikke finde det endelige SRP-emne på 30 minutter. Du skal lave ét forslag, som er konkret nok til, at dine vejledere kan hjælpe dig videre.
Leder du efter idéer? Se 20 SRP-emner fordelt på fagkombinationer, eller find emner i dit fag: dansk, samfundsfag, matematik, biologi, psykologi, kemi og fysik.
Start med skolens ramme
Din skole fastlægger forløb, frister og vejledning. Ministeriets vejledning siger, at du under vejledning skal have mulighed for at vælge område og faglig problemstilling på et oplyst grundlag. Find derfor skolens SRP-besked, før du starter øvelsen. Se Børne- og Undervisningsministeriets SRP-vejledning.
Siden her er en træningsramme. Den erstatter ikke skolens vejledning, og eksemplet nedenfor er ikke en problemformulering, som du kan aflevere.
Emnekompasset: fra løs idé til vejledningskort
Svar på fem korte trin. Emnekompasset samler dine egne ord i en arbejdsnote til vejlederne og viser det første hul, du skal undersøge. Det foreslår ikke et emne eller en færdig problemformulering, og dine svar bliver i browseren.
Tre spørgsmål, der afslører et løst emne
Kan du nævne en afgrænset faglig problemstilling i stedet for et bredt tema?
Kan du forklare, hvilken viden eller metode hvert fag bidrager med?
Kan du pege på muligt materiale, som gør undersøgelsen gennemførlig?
De tre spørgsmål følger den officielle ramme for elevens senere problemformulering: hvad der skal undersøges og analyseres, hvilke materialer, der tænkes inddraget, og hvilke faglige metoder, der forventes brugt. På emnestadiet er dine svar foreløbige. Vejledningen skal gøre dem skarpere.
Før du vælger
Rammerne om dit fagvalg
To fag, og det ene på A
Som hovedregel skriver du i to fag. Mindst ét skal være på A-niveau, og mindst ét skal være et studieretningsfag. Du kan kun vælge fag, du har eller har haft, og faget indgår på det højeste niveau, du har haft det på.
Du vælger ikke din vejleder
Det er skolen, der udpeger vejlederne, og du har ikke krav på en bestemt lærer. Som regel bliver det dine egne lærere, men skolen kan også vælge en lærer med særlig viden om dit område. Vælg derfor fag efter emnet, ikke efter, hvem du håber at få.
Fagene kommer før emnet
Ud fra de fag, du melder, udpeger skolen vejledere, og ministeriet beskikker en censor. Spørg derfor din skole, før du skifter et fag. Emnet og vinklen kan du justere med vejlederne, indtil opgaveformuleringen er udleveret.
Fagene behøver ikke veje lige meget
Læreplanen siger, at problemstillingen ikke behøver at have lige stor vægt i de to fag. Tit står det ene fag for undersøgelsen, mens det andet leverer en model, en metode eller et perspektiv. Opgaveformuleringen afgør vægten, men begge fag skal stadig analysere.
Mindst ét fag tager dig længere
Ifølge læreplanen skal opgaveformuleringen give mulighed for “faglig fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over undervisningen i mindst ét af projektets fag”. Vælg et emne, hvor du skal lære noget nyt: et nyt stofområde, en ny metode eller et materiale, I ikke har læst i timerne.
Et emne, der kan holde
Emnet holder, når begge fag kan analysere noget i det, og når du selv bliver klogere af undersøgelsen. Kan det ene fag kun redegøre, eller kender du svaret på forhånd, så justér emnet nu.
Idéfasen
Når du mangler en idé
SRP-emner: 20 eksempler fordelt på fagkombinationer
Leder du efter SRP-emner, så husk først det vigtigste: et emne er ikke en overskrift, men et afgrænset problemfelt, hvor begge fag har et arbejde. Listen her er startpunkter, ikke færdige valg. Hvert emne skal gennem skolens ramme, Emnekompasset ovenfor og dine vejledere, før det er dit. Fagkombinationerne er blandt de mest valgte; dit eget fagvalg kan sagtens vende et emne en anden vej.
1. Sædelighedsfejden i 1880’ernes litteratur og presse - hvad kampen om moral gjorde ved kvindebilledet. 2. Besættelsens ord: modstandsdigtning og illegale blade som våben.
3. En konkret shitstorm som case: sprog, eskalering og demokratisk samtale på sociale medier. 4. True crime-bølgen: fortælleteknik og retsfølelse, når virkelige sager bliver underholdning.
5. Dystopien som samtidsdiagnose: én engelsksproget klassiker mod én nyere dansk roman. 6. Oversættelsens pris: hvad der sker med en litterær tekst mellem to sprog.
7. Angst i nyere dansk ungdomslitteratur: fremstilling mod psykologisk teori. 8. Sorgens sprog: hvordan tab fortælles i udvalgte tekster, og hvad sorgteori kan forklare.
9. Murens fald i dansk erindringskultur: hvordan fortiden bruges politisk i dag. 10. Velfærdsstatens kriser: én reform som case på forholdet mellem idé og økonomi.
11. Sport som propaganda: OL i Berlin 1936 og kroppens politiske iscenesættelse.
12. Politisk retorik i amerikanske valgkampe: én kampagne som case på sprog og vælgeradfærd.
13. Differentialligninger og radioaktivt henfald: matematikken bag datering. 14. Kastebevægelsen i din sport: modellering af ét konkret skud eller spring.
15. Valgsystemernes matematik: hvad d’Hondts metode gør ved mandatfordelingen.
16. SIR-modellen på en virkelig epidemi: hvor godt rammer matematikken data?
17. Eksamenspres i kroppen: stresshormoner, søvn og præstation.
18. Restitution og overtræning: fysiologien bag, og hvor grænsen går.
19. Koffein fra molekyle til krop: kemien og virkningen på nervesystemet.
20. Batteriets kemi og fysik: elektrokemisk energilagring i den grønne omstilling.
Et emne, der er valgt for at lyde imponerende frem for at kunne undersøges, afslører sig ofte allerede på første side. Vælg det emne, hvor du kan pege på konkret materiale, og hvor du kan forklare, hvad hvert fag skal gøre. Kør derefter dit valg gennem Emnekompasset ovenfor, og læs rigtige SRP’er læst med censorblik, før du går til vejledning.
SRP-emner fra rigtige opgaver: 12 eksempler fra biblioteket
De 20 emner ovenfor er idéer. Her er tolv emner, som elever på stx har skrevet en hel SRP om, i tolv forskellige fagpar. Hele opgaven ligger i opgavebiblioteket, så du kan se, hvordan emnet blev til et spørgsmål, og hvad hvert fag fik at lave.
- Historie A og samfundsfag A: USA’s rolle i borgerkrigen i Syrien (29 sider). Opgaven undersøger USA’s rolle i krigen, analyserer Barack Obamas tale til FN’s generalforsamling i september 2015 som kilde og sammenligner stormagternes interesser. Diskussionen spørger, om USA stadig er verdens eneste supermagt.
- Engelsk A og samfundsfag A: The London Riots (24 sider). Var urolighederne i England i sommeren 2011 klassekamp? Samfundsfaget bruger Bourdieus begreber om habitus og kapital, og engelsk analyserer David Camerons og Ed Milibands taler om urolighederne.
- Engelsk A og historie A: 9/11 og krigen mod terror (33 sider). Opgaven undersøger, hvad den amerikanske terrorlov, Patriot Act, gjorde ved samfundet, og analyserer retorikken i George W. Bushs State of the Union-tale fra januar 2002.
- Dansk A og samfundsfag A: Enhedslisten og medierne (30 sider). Hvad betød Johanne Schmidt-Nielsen for Enhedslistens fremgang ved folketingsvalget i 2011? Opgaven analyserer to af hendes tv-optrædener og fire artikler om hende og diskuterer, hvad hendes troværdighed og mediernes dækning betød for vælgerne.
- Psykologi B og samfundsfag A: Psykopati i det senmoderne samfund (26 sider). Opgaven undersøger de psykologiske og sociale faktorer bag psykopatiske træk og diskuterer, om personlighedsforstyrrelsen er mere udbredt i det senmoderne samfund.
- Biologi A og psykologi B: Socialangst (30 sider). Biologiske og psykologiske forklaringer på angsten bliver holdt op mod hinanden, og opgaven sammenligner, hvordan kognitiv adfærdsterapi og medicin virker.
- Biologi A og idræt B: Løb og løbetræning (25 sider). Hvad afgør en løbers præstation? Opgaven bruger fysiologiske undersøgelser og interview med tre løbere og ser på ernæring og træningsmetoder til langdistanceløb.
- Biologi A og historie A: Den spanske syge og fugleinfluenza (29 sider). Biologien forklarer, hvordan influenzavirus inficerer kroppen, historien følger den spanske syges spredning i historiske kilder, og diskussionen spørger, om fugleinfluenzaen kan forløbe på samme måde.
- Biologi A og kemi B: Alger og bioethanol (30 sider). Opgaven ser både på giftige blågrønalger og på alger, der kan blive til brændstof, og i et forsøg udvindes der ethanol af søsalat.
- Biologi A og matematik A: Paracetamol og farmakokinetik (30 sider). Biologien undersøger, hvordan paracetamol virker på nervesystemet, og matematikken modellerer dosering direkte i blodet og gennem munden og viser, hvor modellen forenkler virkeligheden.
- Matematik A og samfundsfag A: RSA og overvågning (25 sider). Matematikken forklarer talteorien bag RSA-kryptering, og samfundsfaget bruger Foucaults begreb om panoptisme på overvågningen i USA.
- Matematik A og historie A: Pesten i København i 1711 (35 sider). En SIR-model regner på pestudbruddet og bliver holdt op mod dødstallene fra 1711, og historien undersøger, hvordan Frederik 4. og den enevældige stat håndterede epidemien. Det er samme idé som emne 16 på listen ovenfor, her med historie som andet fag.
Brug listen sådan: Åbn en opgave med et af dine egne fag, og find i indholdsfortegnelsen det afsnit, hvor begge fag er i spil. Læg mærke til, hvilket materiale de deler: en tale, en artikel, en kildesamling eller et forsøg. Sådan et materiale skal du kunne pege på i dit eget emne. Du må gerne lade dig inspirere af et emne, men din opgave skal have din egen vinkel og dit eget materiale, og du skriver den selv. Der ligger over 900 SRP’er i opgavebiblioteket.
Fag for fag
Det typiske fald i hvert fag
Dansk
Faget skal analysere og fortolke tekster, sprog eller medier med fagets begreber. Det går galt, når en roman skal presses ind i et naturfagligt emne. Med et naturfag er det tit lettere at analysere, hvordan emnet bliver formidlet eller debatteret.
Historie
Faget skal analysere kilder kritisk eller sammenligne historikeres forklaringer. Det går galt, når historien kun bliver baggrund uden en kildeanalyse.
Samfundsfag
Faget skal bruge teori på empiri: tal, undersøgelser, interview eller tekster. Materialet kan være indsamlet af dig selv eller andre; det afgørende er din egen faglige analyse. Det går galt, når faget bliver en redegørelse for begreber, som ikke bruges til at undersøge materialet og besvare spørgsmålet. Se ministeriets samfundsfagsvejledning, side 18.
Engelsk
Faget skal analysere tekster på engelsk: fiktion, film, taler eller artikler. Det går galt, når materialet kun er tal og danske kilder; en del af materialet skal være på engelsk.
Psykologi
Faget skal analysere empiri om mennesker: undersøgelser, data eller en virkelig case. Det går galt, når psykologien forklarer en romanperson; fagets metoder gælder virkelige mennesker.
Matematik
Faget skal bruge, afprøve eller bevise: en model, en statistisk test eller et ræsonnement. Det går galt, når matematikken står som en enkelt graf, som ingen regner videre på.
Biologi og bioteknologi
Faget skal lave eller gennemgå et forsøg og analysere data. Det går galt, når biologien kun redegør, for en redegørelse er ikke en metode.
Kemi
Faget skal undersøge spørgsmålet med kemisk teori og metoder. Det kan ske gennem egne forsøg, kritisk analyse af andres eksperimenter eller relevante kemiske modeller og beregninger. Valget skal passe til din opgaveformulering. Det går galt, når resultaterne står uden en kemisk forklaring af, hvad de betyder for spørgsmålet. Se ministeriets kemivejledning, afsnit 3.4.1.
Idræt
Faget skal måle og analysere en præstation, en træning eller en bevægelse. Det går galt, når idrætten gentager biologiens forsøg i stedet for at bruge sin egen metode, fx en aktivitetsanalyse.
Fysik
Faget skal måle, beregne og forklare med fysikkens modeller. Det går galt, når fysikken kun leverer en formel til det andet fag, eller når målingerne står uden en vurdering af usikkerheden.
Intet fagpar er dømt på forhånd. Prøv dit eget par med ét spørgsmål: Kan du pege på ét sted i opgaven, hvor begge fag arbejder på det samme materiale? Kan du ikke det, deler opgaven sig let i to dele, der aldrig mødes. Ligner fagene hinanden, fx tysk og engelsk, så sørg for, at de ikke ender med den samme litterære analyse. Den samme metode må gerne indgå i begge fag, men ikke som den eneste i projektet.
Til opslag
Fagparrene: hvad hvert fag skal gøre
Under hvert fagpar står et eksempel, vi selv har valgt, og det, hvert fag skal gøre i netop det eksempel. Brug dem som mønster, ikke som opgave.
Ægte samspil eller to fag i samme dokument
Når jeg voterer SRP-opgaver, er det her det skel, der oftest afgør den øverste halvdel af skalaen: er samspillet mellem fagene ægte, eller ligger der bare to pæne enkeltfaglige afsnit i samme dokument? Ægte samspil kan kendes på tre ting. Metoden er ekspliciteret i begge fag, så man kan se, hvad hvert fag gør. Der er en bro: ét materiale, én case eller ét begreb, som begge fag arbejder på, hver med deres redskaber. Og konklusionen kan kun skrives, fordi begge fag har leveret, ikke af det ene alene.
Advarselstegnene er lige så tydelige. Fagene mødes aldrig: først et afsnit i det ene fag, så et i det andet, og en konklusion, der kunne stå efter hvert af dem. Eller det ene fag er pynt: en formel, en graf eller en enkelt kilde, sat ind for at opfylde kravet. Test derfor dit emne, før du lægger dig fast: kan du sige én sætning, hvor begge fag er nødvendige for pointen? Kan du ikke det, så justér emnet, mens det stadig er nemt at ændre.
Hurtige svar om SRP-emner og rammer
Hvor lang skal en SRP være?
Typisk 15-20 normalsider. Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag tæller ikke med. Din skoles udmelding er den, der gælder.
Tæller SRP-karakteren dobbelt?
Ja, den vægter dobbelt på dit bevis. Se regnestykket her - det er derfor, emnevalget er værd at bruge en halv time på.
Må jeg skifte emne undervejs?
Frem til opgaveformuleringen er udleveret, kan emnet justeres i samråd med dine vejledere - det er netop det, vejledningen er til. Derefter ligger rammen fast. Skolens proces og frister afgør detaljerne.
Må to elever vælge samme emne?
Ja. Men I får hver jeres opgaveformulering, og besvarelsen skal være din egen. Som censor kan jeg i øvrigt godt lide at se det samme emne løst forskelligt - det viser, hvor meget vinklen betyder.
Hvornår skrives SRP?
I 3.g. De fleste skoler lægger skriveperioden i foråret, men emnearbejdet og vejledningen begynder længe før - tjek din skoles plan i Lectio. Vil du have en dateret plan fra din egen deadline, så brug SRP-tidsplanen.
Fra bred idé til et oplæg, vejlederne kan svare på
Før: “Jeg vil skrive om klima i dansk og samfundsfag.”
Efter: “Jeg overvejer unges klimakommunikation. Mit mulige materiale er [en konkret tekst eller kampagne] og [en relevant undersøgelse]. Dansk kan undersøge [sprogligt greb], og samfundsfag kan undersøge [data eller samfundsfagligt forhold]. Jeg har brug for hjælp til at vurdere, om fagene kan belyse én fælles problemstilling.”
Efter-versionen er ikke en færdig problemformulering. Den viser, hvad du har tænkt, og hvor du har brug for vejledning. Det gør det lettere for lærerne at svare konkret.
Vejledningen
Til dit første vejledermøde
1. Kom med et udkast, ikke kun en idé
Skriv dit spørgsmål i én sætning, og sig, hvilket materiale hvert fag skal arbejde på. Med solarierne kunne det være: “Hvorfor går unge i solarium, selv om de kender risikoen?” Biologien undersøger, hvad UV-lyset gør ved huden, og samfundsfag undersøger unges svar i et spørgeskema.
2. Tag tidsplanen og litteraturlisten med
Tidsplanen behøver kun at vise, hvornår du vil have materialet og den første tekst klar. Sortér litteraturlisten efter, hvad hver kilde skal bruges til, fx teori, materiale til analyse og baggrund. Så kan vejlederne se hullerne med det samme.
3. Gå derfra med en opgave
Skriv, hvad I aftalte, før du går, og gør det første samme dag. Så kan næste møde handle om det, du nåede: “Spørgeskemaet er klar. Må jeg sende det til to klasser?”
4. Kend vejledernes grænse
Vejlederne må vejlede, ikke bedømme. De kan læse mindre uddrag og en disposition, når det har et vejledende formål, men de giver ingen forhåndsvurdering af din opgave, for den ene af dem skal senere bedømme den. Fra du har afleveret og frem til den mundtlige prøve, må de slet ikke kommentere opgaven.
Hvis en forælder hjælper
En forælder kan lytte til oplægget og stille tre spørgsmål: Hvad er det præcist, du vil undersøge? Hvad skal hvert fag bruges til? Hvad vil du spørge vejlederne om? Forælderen skal ikke vælge vinklen, finde formuleringen eller skrive oplægget. Arbejdet skal stadig være elevens.
Næste skridt: problemformuleringen
Når vejlederne har hjulpet dig med fag, område og materiale, kan du arbejde videre med elevens problemformulering. Brug guiden Problemformulering til SRP: krav, metode og eksempel. Den viser forskellen på din problemformulering og den endelige opgaveformulering, som vejlederne udarbejder.
Skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor med pædagogikum, koordinator for de store skriftlige opgaver og skriftlig censor i Dansk A. Guiden hjælper med metode og vejledningsforberedelse. Studiekompasset skriver eller omskriver ikke elevens bedømte opgave.
Kilder
Kilder
- Læreplan SRP stx 2017, pkt. 4.2.1, 4.2.2 og 4.2.3 (Børne- og Undervisningsministeriet)
- Vejledning SRP stx 2024, pkt. 4.2.2 om vejledning, problem- og opgaveformulering
- Vejledning psykologi B 2025, afsnittet om etiske problemstillinger i psykologisk forskning
- Vejledning dansk A stx 2024, pkt. 3.4.5 om formidlingsopgaven i SRP
- DTU: Lav din SRP- eller SOP-øvelse på DTU, set 7. oktober 2026
Om forfatteren
Emil Brandt Rex er cand.mag., gymnasielektor med pædagogikum og beskikket skriftlig censor i Dansk A. Han retter selv den slags opgaver, guiderne her handler om, og vejleder elever i dansk, SRP og eksamen hos Studiekompasset. Læs mere om Emil eller se hans artikler på emilbrandtrex.dk.
