Vælg SRP-emne: et vejledningsklart forslag på 30 minutter
Du skal ikke finde det endelige SRP-emne på 30 minutter. Du skal lave ét forslag, som er konkret nok til, at dine vejledere kan hjælpe dig videre.
Start med skolens ramme
Din skole fastlægger forløb, frister og vejledning. Ministeriets vejledning siger, at du under vejledning skal have mulighed for at vælge område og faglig problemstilling på et oplyst grundlag. Find derfor skolens SRP-besked, før du starter øvelsen. Se Børne- og Undervisningsministeriets SRP-vejledning.
Siden her er en træningsramme. Den erstatter ikke skolens vejledning, og eksemplet nedenfor er ikke en problemformulering, som du kan aflevere.
Emnekompasset: fra løs idé til vejledningskort
Svar på fem korte trin. Emnekompasset samler dine egne ord i en arbejdsnote til vejlederne og viser det første hul, du skal undersøge. Det foreslår ikke et emne eller en færdig problemformulering, og dine svar bliver i browseren.
Tre spørgsmål, der afslører et løst emne
Kan du nævne en afgrænset faglig problemstilling i stedet for et bredt tema?
Kan du forklare, hvilken viden eller metode hvert fag bidrager med?
Kan du pege på muligt materiale, som gør undersøgelsen gennemførlig?
De tre spørgsmål følger den officielle ramme for elevens senere problemformulering: hvad der skal undersøges og analyseres, hvilke materialer, der tænkes inddraget, og hvilke faglige metoder, der forventes brugt. På emnestadiet er dine svar foreløbige. Vejledningen skal gøre dem skarpere.
SRP-emner: 20 eksempler fordelt på fagkombinationer
Leder du efter SRP-emner, så husk først det vigtigste: et emne er ikke en overskrift, men et afgrænset problemfelt, hvor begge fag har et arbejde. Listen her er startpunkter, ikke færdige valg. Hvert emne skal gennem skolens ramme, Emnekompasset ovenfor og dine vejledere, før det er dit. Fagkombinationerne er blandt de mest valgte; dit eget fagvalg kan sagtens vende et emne en anden vej.
1. Sædelighedsfejden i 1880’ernes litteratur og presse - hvad kampen om moral gjorde ved kvindebilledet. 2. Besættelsens ord: modstandsdigtning og illegale blade som våben.
3. En konkret shitstorm som case: sprog, eskalering og demokratisk samtale på sociale medier. 4. True crime-bølgen: fortælleteknik og retsfølelse, når virkelige sager bliver underholdning.
5. Dystopien som samtidsdiagnose: én engelsksproget klassiker mod én nyere dansk roman. 6. Oversættelsens pris: hvad der sker med en litterær tekst mellem to sprog.
7. Angst i nyere dansk ungdomslitteratur: fremstilling mod psykologisk teori. 8. Sorgens sprog: hvordan tab fortælles i udvalgte tekster, og hvad sorgteori kan forklare.
9. Murens fald i dansk erindringskultur: hvordan fortiden bruges politisk i dag. 10. Velfærdsstatens kriser: én reform som case på forholdet mellem idé og økonomi.
11. Sport som propaganda: OL i Berlin 1936 og kroppens politiske iscenesættelse.
12. Politisk retorik i amerikanske valgkampe: én kampagne som case på sprog og vælgeradfærd.
13. Differentialligninger og radioaktivt henfald: matematikken bag datering. 14. Kastebevægelsen i din sport: modellering af ét konkret skud eller spring.
15. Valgsystemernes matematik: hvad d’Hondts metode gør ved mandatfordelingen.
16. SIR-modellen på en virkelig epidemi: hvor godt rammer matematikken data?
17. Eksamenspres i kroppen: stresshormoner, søvn og præstation.
18. Restitution og overtræning: fysiologien bag, og hvor grænsen går.
19. Koffein fra molekyle til krop: kemien og virkningen på nervesystemet.
20. Batteriets kemi og fysik: elektrokemisk energilagring i den grønne omstilling.
Et emne, der er valgt for at lyde imponerende frem for at kunne undersøges, afslører sig ofte allerede på første side. Vælg det emne, hvor du kan pege på konkret materiale, og hvor du kan forklare, hvad hvert fag skal gøre. Kør derefter dit valg gennem Emnekompasset ovenfor, og læs rigtige SRP’er læst med censorblik, før du går til vejledning.
Ægte samspil eller to fag i samme dokument
Når jeg voterer SRP-opgaver, er det her det skel, der oftest afgør den øverste halvdel af skalaen: er samspillet mellem fagene ægte, eller ligger der bare to pæne enkeltfaglige afsnit i samme dokument? Ægte samspil kan kendes på tre ting. Metoden er ekspliciteret i begge fag, så man kan se, hvad hvert fag gør. Der er en bro: ét materiale, én case eller ét begreb, som begge fag arbejder på, hver med deres redskaber. Og konklusionen kan kun skrives, fordi begge fag har leveret, ikke af det ene alene.
Advarselstegnene er lige så tydelige. Fagene mødes aldrig: først et afsnit i det ene fag, så et i det andet, og en konklusion, der kunne stå efter hvert af dem. Eller det ene fag er pynt: en formel, en graf eller en enkelt kilde, sat ind for at opfylde kravet. Test derfor dit emne, før du lægger dig fast: kan du sige én sætning, hvor begge fag er nødvendige for pointen? Kan du ikke det, så justér emnet, mens det stadig er nemt at ændre.
Hurtige svar om SRP-emner og rammer
Hvor lang skal en SRP være?
Typisk 15-20 normalsider. Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag tæller ikke med. Din skoles udmelding er den, der gælder.
Tæller SRP-karakteren dobbelt?
Ja, den vægter dobbelt på dit bevis. Se regnestykket her - det er derfor, emnevalget er værd at bruge en halv time på.
Må jeg skifte emne undervejs?
Frem til opgaveformuleringen er udleveret, kan emnet justeres i samråd med dine vejledere - det er netop det, vejledningen er til. Derefter ligger rammen fast. Skolens proces og frister afgør detaljerne.
Må to elever vælge samme emne?
Ja. Men I får hver jeres opgaveformulering, og besvarelsen skal være din egen. Som censor kan jeg i øvrigt godt lide at se det samme emne løst forskelligt - det viser, hvor meget vinklen betyder.
Hvornår skrives SRP?
I 3.g. De fleste skoler lægger skriveperioden i foråret, men emnearbejdet og vejledningen begynder længe før - tjek din skoles plan i Lectio. Vil du have en dateret plan fra din egen deadline, så brug SRP-tidsplanen.
Fra bred idé til et oplæg, vejlederne kan svare på
Før: “Jeg vil skrive om klima i dansk og samfundsfag.”
Efter: “Jeg overvejer unges klimakommunikation. Mit mulige materiale er [en konkret tekst eller kampagne] og [en relevant undersøgelse]. Dansk kan undersøge [sprogligt greb], og samfundsfag kan undersøge [data eller samfundsfagligt forhold]. Jeg har brug for hjælp til at vurdere, om fagene kan belyse én fælles problemstilling.”
Efter-versionen er ikke en færdig problemformulering. Den viser, hvad du har tænkt, og hvor du har brug for vejledning. Det gør det lettere for lærerne at svare konkret.
Hvis en forælder hjælper
En forælder kan lytte til oplægget og stille tre spørgsmål: Hvad er det præcist, du vil undersøge? Hvad skal hvert fag bruges til? Hvad vil du spørge vejlederne om? Forælderen skal ikke vælge vinklen, finde formuleringen eller skrive oplægget. Arbejdet skal stadig være elevens.
Næste skridt: problemformuleringen
Når vejlederne har hjulpet dig med fag, område og materiale, kan du arbejde videre med elevens problemformulering. Brug guiden Problemformulering til SRP: krav, metode og eksempel. Den viser forskellen på din problemformulering og den endelige opgaveformulering, som vejlederne udarbejder.
Skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor med pædagogikum, koordinator for de store skriftlige opgaver og skriftlig censor i Dansk A. Guiden hjælper med metode og vejledningsforberedelse. Studiekompasset skriver eller omskriver ikke elevens bedømte opgave.
Om forfatteren
Emil Brandt Rex er cand.mag., gymnasielektor med pædagogikum og beskikket skriftlig censor i Dansk A. Han retter selv den slags opgaver, guiderne her handler om, og vejleder elever i dansk, SRP og eksamen hos Studiekompasset. Læs mere om Emil eller se hans artikler på emilbrandtrex.dk.
