Hvad din litteraturliste afslører, fra censorstolen
Litteraturlisten er det tredje, en censor kigger på. Hvad jeg aflæser af den på et halvt minut, hvad læreplanen faktisk kræver, og hvordan du retter din på en time.
-
-
Berettermodellen, og hvornår man ikke skal bruge den
Berettermodellen er den mest brugte og oftest misforståede analysemodel i danskfaget. De fleste elever kortlægger de syv faser uden at analysere dem. Her er forskellen, fra censorstolen, og hvornår modellen er det forkerte valg.
-
Sådan skriver du en god indledning til SRP og store opgaver
Indledningen er den første side, en censor læser, og hvor mange opgaver mister point allerede inden problemformuleringen. De fem elementer en god indledning skal indeholde, og tre typiske fejl med før og efter.
-
Redegørelse, analyse, diskussion: hvad er forskellen?
“Redegør, analysér og diskutér.” Forskellen lyder lille, men i bedømmelsen er den enorm. Her er hvad de tre verber kalder på, hvordan du fordeler din opgave, og hvor de fleste falder.
-
Sådan skriver du en god konklusion i SRP, SOP og store opgaver
Konklusionen er den sidste side, eksaminator læser, og ofte den, der afgør, om opgaven lander på 7 eller 10. De fire dele en god konklusion skal indeholde, og tre typiske fejl med før og efter.
-
Hvordan analyserer du en novelle?
En analyse svarer på hvordan og hvorfor, ikke hvad. Her er de seks analyseredskaber, tre typiske fejl der koster point, og en metode der virker.
-
Hvad er en perspektivering? Guide med eksempel
Perspektivering er ofte det, der afgør forskellen mellem 7 og 10. Her er metoden, fire typer perspektivering der virker, og et eksempel fra rod til virkning.
