DHO om kvinderettigheder 1850-1900

Side 1

Kvinderettigheder i slutningen af 1800- tallet

Debatten om kvinderettigheders betydning for Danmark og dansk litteratur

DHO

STX 2.g

Vejledere:

Antal sider af 2.400 anslag i opgaveteksten: 7,9

STX 2.g

Side 2

2

Indhold

Indledning ................................................................................................................................ 3 Redegørelse for kvinders status og rettigheder i 3

Kvindens status ved indgangen til perioden ........................................................................ 3 Ændring i myndighed og mulighed for uddannelse ............................................................4 Kampen for valgret ...............................................................................................................4 Analyse ..................................................................................................................................... 5 Kildekritisk analyse af taler af Carl Ploug og Johanne Meyer ............................................. 5 Analyse og fortolkning af uddrag af Et dukkehjem ............................................................. 7 Vurdering af skildringen af kvinders status og rettigheder .................................................. 10 Konklusion ............................................................................................................................. 12 Litteraturliste ......................................................................................................................... 13

Side 3

3

Indledning

I sidste halvdel af 1800-tallet havde Danmark netop fået en demokratisk grundlov, men store befolkningsgrupper var udeladt fra demokratiet, heriblandt kvinder. Men i perioden tages der store skridt i kampen om kønnenes ligestilling. Den kamp foregik også i litteraturen, hvor man i den litterære periode, der i dag kaldes Det moderne gennembrud, satte problemer om fx kvinderettigheder til debat.

Jeg vil i denne opgave redegøre for udviklingen i kvindernes status og rettigheder i perioden Herefter vil jeg for at undersøge samtidens opfattelse af kvinderne analysere to politiske taler og dramaet Et dukkehjem af Henrik Ibsen. Til sidst vil jeg vurdere, hvordan litteraturen skildrede kvinders status og rettigheder i perioden.

I opgaven benyttes foruden Et dukkehjem to taler som primære tekster: ”Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder” (Kilde 1) og ”Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed” af Johanne Meyer (Kilde 2). Begge taler er samtidige førstehåndsberetninger.

Da afsenderne har interesse i emnet er kilderne tendentiøse. I opgaven bruges talerne derfor som kilde til, hvordan man i samtiden så på kvinderne.

Redegørelse for kvinders status og rettigheder i

Ved indgangen til perioden havde Danmark netop fået sin grundlov i 1849, som stadig den dag i dag sætter rammerne for vores demokrati. Grundloven gav kun en lille del af befolkningen valgret, og kvinder var således hverken valgbare eller havde valgret. [1] I de følgende afsnit vil jeg redegøre for kvinders status og rettigheder i perioden Foruden udviklingen i valgretten vil jeg også se på andre ændringer i kvinders økonomiske rettigheder og muligheder.

Kvindens status ved indgangen til perioden

Der var ikke samme grad af ligestilling mellem kønnene, som vi ser i dag. Kvinder var ikke myndige juridisk set, og de var underlagt deres nærmeste mandlige slægtning. Det vil

1

Olesen 2017

Side 4

4 blandt andet sige, at det var deres mand eller far, der rådede over deres indtægter.

Samtidig var det heller ikke muligt for dem at låne penge eller starte en virksomhed. [2] På uddannelsesområdet var kvinders rettigheder og muligheder også begrænsede i forhold til mændene. Grundloven sikrede alle børn ret til undervisning i folkeskolen, men universiteter og seminarier var ikke for piger. [3]

Ændring i myndighed og mulighed for uddannelse

Med inspiration fra blandt andet Frankrig spredte der sig i starten af 1800-tallet tanker om liberalismens økonomiske og politiske frihed til Danmark, og en mere lige adgang til uddannelse blev set som en nødvendighed hos kvinderetsforkæmpere. Fra 1859 kunne kvinder gå til lærerindeeksamen, og fra 1867 måtte de undervise drengeklasser i

landsbyskoler over hele landet.^{4}

Tidligt i perioden, nemlig i 1857, skete der en ændring i kvinders juridiske myndighed. Nu blev kvinder, der ikke var gift, myndige som 25-årige. Samtidig fik de ret til at arve på lige vilkår med deres brødre, hvilket ikke havde været tilfældet tidligere. Sammen med enker og fraskilte kunne de ugifte nu også gå ind i et erhverv. Først i 1880 langt senere i perioden fik gifte kvinder råderet over de penge, de selv havde tjent, og i 1899 blev de myndige. [5] Kampen for valgret

I perioden mellem 1850 og 1900 foregik en stor del af det arbejde, der førte frem til, at kvinderne i 1908 og 1915 fik valgret til kommunalvalg og Rigsdagen. Dels blev der i perioden flere gange fremsat lovforslag om kvindelig valgret, og dels skete der en omfattende organisering. Det første lovforslag blev fremsat af Frederik Bajer i 1886 i Folketinget, men blev ligesom de efterfølgende forslag stemt ned i Landstinget. Kvinder over hele landet organiserede sig i kvindesagsorganisationer. Den første var Dansk Kvindesamfund, som blev stiftet i 1871, og siden opstod også andre foreninger, fx Kvindelig

2

Dübeck 2015

3

KVINFO

4

KVINFO

5

Dübeck 2015

Side 5

5

Fremskridtsforening i 1885. Foreningerne engagerede kvinderne og udførte vigtigt arbejde

som protestmøder og underskriftsindsamlinger.^{6}

Analyse

I de nedenstående afsnit vil jeg undersøge, hvordan man i samtiden så på kvindernes status og rettigheder. Det vil jeg gøre ved først at lave en kildekritisk analyse af to taler, hvor jeg vil fokusere på talernes forskellige kvindesyn for at få en forståelse for, hvorfor ændringerne på området tog lang tid. Jeg vil dernæst foretage en analyse og fortolkning af et uddrag af Et dukkehjem af Ibsen, fordidramaets realistiske skildring af problemer i samtiden gav det borgerlige publikum en form for spejlbillede, som blev vigtigt for debatten.

Kildekritisk analyse af taler af Carl Ploug og Johanne Meyer

I sin tale ved første behandling i Landstinget af et lovforslag om kommunal valgret til

kvinder den 10. februar 1888^{7} kommer Carl Ploug med sit syn på kvindens rolle i

samfundet. Hans grundlæggende holdning er, at kvinderne hverken skal have valgret eller være valgbare, hvilket hænger sammen med hans kvindesyn, som fremkommer gennem argumenterne i talen. Modsat udtaler Johanne Meyer i sin tale ved Nordisk

Kvindesagsmøde [8], at kvinder både bør få valgret og valgbarhed. Hun opfatter ikke forslaget som vidtgående nok, da hun er fortaler for fuld stemmeret og mulighed for, at kvinder kan vælges til parlamentet. Deres holdning til valgretsspørgsmålet er altså grundlæggende forskellig.

Meyers tale indeholder direkte referencer til Plougs tale, og hun tilbageviser Plougs argumenter. I sin tale siger hun: ”Digteren Ploug sagde i Landstinget i Vinter, […]:

»Kvinden bør ikke komme ind, thi det er hendes Sag at tage sig af Hjærteanliggender«.

Han burde have sagt: Derfor bør Kvinden komme ind, thi Ordningen af vort Samfund er

6

Bladt 2017

7

Kilde 1

8

Kilde 2

Side 6

6

et Hjærteanliggende.”^{9} Her vender hun Plougs argument på hovedet. Hun beskriver

desuden Ploug som ’Digteren’ og associerer dermed til et følsomt væsen, netop som Ploug mener, kvinder er. Et af hans argumenter er nemlig, at kvinder er styret af deres følelser, mens mænd er styret af fornuft og logik: ”Men jeg tror paa ingen Maade, at de ere særlig skikkede til Lovgivningsvirksomhed; thi rolig Overveielse og logisk Slutning turde vel

være Hovedbetingelserne for med Held at kunne deltage i den.”^{10} Mangel på fornuft og

logisk sans gør ifølge Ploug kvinderne uegnede. Om følelsesargumentet siger Meyer: ”Ind i selve Lovgivningsarbejdet maa Kvinden, hvis det er sandt, at hun har mere Følelse end Manden; thi det er Love, som er gennemtrængte af Humanitetsfølelsen, vi maa have”.

Hun er altså ikke uenig i, at kvinden er følelsesstyret, men hun ser det som en stor fordel i lovgivningsarbejde.

Ploug mener også, at kvinderne ikke er vidende og uddannede nok til lovgivningsarbejde.

De har andre evner, påpeger han i talen. Meyer er sådan set enig i, at mænd og kvinder har forskellige evner, men hun mener ikke, at det er et argument for at udelade dem fra lovgivningsarbejdet. Hun begrunder det med kønnenes ligestilling på andre områder:

”heller ikke anses hun i kriminelle Sager for mindre Personlighed end han, da hun heri straffes i Lighed med Manden. I Skattepligter og i personlige Pligter dømmes hun ligestillet. Kun naar hun kræver sin Ret i Ordningen af det offentlige, da bliver man

pludselig øm over hende”^{11}. Når der er kønslighed med hensyn til skat og kriminalitet, skal

der også være lige valgret. Meyers kvindesyn afspejles også i holdningen til, hvilke politiske emner, hun mener, kvinder skal arbejde med: ”Hun vil rimeligvis komme til at begynde der, hvor hun særlig har sit Kendskab: Skolevæsenet, Fattigvæsenet og Omsorgen for de gamle og lidende.” Hun mener altså, at kvinden er bedst egnet til social- og skolepolitik.

Ploug fremfører desuden et bibelsk argument, der kan være vigtigt for forståelsen af hans kvindesyn: ”Jeg tror, at Kvinden bør være, hvad allerede Bibelen kalder hende Mandens Medhjælp, men hans Medhjælp i det private Liv.” Han begrunder altså kvindens plads i samfundet ud fra religionen. Derudover siger Ploug: ”… skjøndt jeg indrømmer, at i

9

Kilde 2

10

Kilde 1

11

Kilde 2

Side 7

7 mange Sogne ville de maaske slet ikke bryde sig om at udøve den.” Hans kvindesyn er altså præget af en tro på, at kvinden slet ikke ønsker deltage i samfundet.

Genren tale og forholdet mellem afsender og modtager påvirker kildernes evne til at sige noget om de historiske forhold. Begge kilder er altså tendentiøse, da afsenderne har et formål om at overbevise modtagerne om deres holdninger. Tilsammen kan kilderne dog bruges som troværdige kilder til at belyse spændet i holdningerne til kvinderettigheder på deres samtid, da afsenderne repræsenterer hhv. den konservative holdning hos

Landstinget og den radikale holdning hos Meyer som medlem af Kvindelig

Fremskridtsforening.^{12}

Kilderne viser to uforsonlige holdninger til kvindens status i samfundet, og det kan måske være med til at forklare, hvorfor forandringerne på området tog så lang tid. Forslaget blev stemt ned, og kvinderne fik først kommunal valgret i 1908. Debatten om kvinderettigheder foregik ikke kun på talerstolene. Den foregik i høj grad også i litteraturen, fx med værker som Et dukkehjem.

Analyse og fortolkning af uddrag af Et dukkehjem

I dramaet Et dukkehjem af Ibsen fra 1879 møder vi Nora, som er gift med Torvald Helmer.

Det er juleaftensdag, og Nora har lige været på indkøb. Hun får besøg af fru Linde, en gammel veninde, og afslører over for hende, at hun har arbejdet for at kunne betale en rejse, der har reddet Helmer fra en dødelig sygdom. Nora har lånt pengene ulovligt med hjælp fra Hr. Krogstad, som i det nye år skal arbejde for Helmer. Krogstad bliver afskediget, så fru Linde kan overtage hans job, og Krogstad truer med at fortælle Helmer om det ulovlige lån. Helmer får et brev om lånet og bliver meget vred, men da Krogstad alligevel ikke vil afsløre lånet, tror Helmer, at alt kan blive som før. Men sådan har Nora det ikke, og hun forlader hjemmet, mand og børn.

Dramaet er opbygget med 3 akter, der hver svarer til én dag. I det følgende vil jeg analysere og fortolke uddrag af dramaet fra hhv. 1. og 3. akt med særligt fokus på skildringen af kvindernes status og rettigheder. Hovedpersonen er Nora, som i 1. akt beskrives som en kvinde, der ikke er så god til at passe på pengene. Hun giver eksempelvis bybuddet det

12

Bladt 2017

Side 8

8 dobbelte af, hvad han skulle have haft, og Helmer beskylder hende for at bruge for mange

penge på indkøb: ”Har nu lille spillefuglen været ude og sat penge overstyr igen?”^{13}. Nora

beskrives i høj grad gennem dialogen med Helmer, fx da han krydsforhører hende om indkøbsturen:

”HELMER truer med fingeren

Slikmunden skulde vel aldrig have grasseret i byen idag?

NORA Nej, hvor kan du nu falde på det.

HELMER Har slikmunden virkelig ikke gjort en afstikker ind til

konditoren?”^{14}

Som en far for Nora bestemmer Helmer, at Nora ikke må købe søde sager. Nora lyver for ham og beskrives dermed som et lille barn. Helmer kalder Nora navne som ’lærkefugl’,

’sangfugl’ og ’egern’, og hun beskrives altså som et lille, nuttet og ubegavet dyr. I en samtale med fru Linde og Rank understøttes det barnlige billede af Nora: ”Hvad bryr jeg

mig om det kedelige samfund?”^{15}, siger hun. Hun er ligeglad med samfundet, og dermed

beskrives hun i 1. akt altså som et glad og følelsesstyret barn, der selv er med til at fastholde sig i sin kvinderolle.

Nora udvikler sig fra et barn mod en voksen kvinde i løbet af dramaet, hvilket blandt andet afspejles af ændringen i dialogen mellem Nora og Helmer fra 1. til 3. akt. Nora siger til Helmer: ”Klokken er endnu ikke så mange. Sæt dig her, Torvald; vi to har meget at tale

sammen. […] Nej, du skal ikke afbryde mig. Du skal bare høre på, hvad jeg siger.”^{16} Nora

stiller krav til Helmer og taler alvorligt til ham, hvilket står i kontrast til dialogen i 1. akt.

Noras udvikling overbringes også ved hjælp af afsløringsteknik. Det var ulovligt for kvinder at låne penge, og derfor har Nora forfalsket sin fars underskrift for at optage et lån. I starten af 1. akt tegnes der et billede af, at Nora ikke kan være sparsommelig. Man finder senere ud af, at hun har været meget sparsommelig for at betale af på lånet i skjul:

13

Ibsen 1879, s. 6

14

Ibsen 1879, s. 8-9

15

Ibsen 1879, s. 22

16

Ibsen 1879, s. 85

Side 9

9

”Hvergang Torvald gav mig penge til nye kjoler og sådant noget, brugte jeg aldrig mere

end det halve”^{17} Man finder også ud af, at Nora optager lånet af uselviske grunde for at

redde Helmer. Løbende bliver man som læser eller publikum på grund af de nye oplysninger tvunget til at genoverveje sit indtryk af Nora.

Miljøet i dramaet er også med til at understøtte Noras udvikling. Det foregår i juledagene, som forbindes med hyggelige familiestunder. I løbet af juledagene burde der komme en større og større grad af hygge i hjemmet, men i stedet kommer miljøet til at fremstå som en stor kontrast til Nora, fordi hun går igennem nogle dage præget af stor usikkerhed og frygt.

Fremstillingen af Noras og Helmers forhold er central for temaet om kvindesyn. I 3. akt fremkommer Ibsens kritik af kvindens rolle, ved at han direkte lader Nora udtale kritikken i sine replikker: ”Jeg mener, så gik jeg fra pappas hænder over i dine. Du indretted alting efter din smag, og så fik jeg den samme smag som du; […] Jeg har levet af at gøre kunster for dig, Torvald. Men du vilde jo ha’e det så. Du og pappa har gjort stor synd

imod mig. I er skyld i, at der ikke er blevet noget af mig.”^{18} Gennem Noras replik sætter

Ibsen fokus på kvindernes umyndighed. De opdrages til først at adlyde deres far og så at adlyde deres mand. Dette understreges også gennem metaforen om dukkehjemmet, som placeres centralt ved at indgå i dramaets titel. I 3. akt kalder Nora sig selv for en

’dukkehustru’, da hun omtaler forholdet til faderen og Helmer.

Nora og Helmer taler om hellige pligter, og i de replikker fremkommer Helmers kvindesyn tydeligt:

”HELMER Du er først og fremst hustru og moder.

NORA Det tror jeg ikke længere på. Jeg tror, at jeg er først og fremst et menneske, jeg, ligesåvel som du, – eller ialfald, at jeg skal forsøge på at bli’e det. Jeg ved nok, at de fleste gir dig ret, Torvald, og at der står noget sligt i bøgerne. Men jeg kan ikke længere lade mig nøje med, hvad de fleste siger og

17

Ibsen 1879, s. 19

18

Ibsen 1879, s. 87

Side 10

10 hvad der står i bøgerne. Jeg må selv tænke over de ting og se at få rede på

dem.”^{19}

Det er gået op for Nora, at hun ikke længere er enig med Helmer. Hun tror på, at hun som kvinde må ud og lære noget om sig selv og samfundet for at få et fuldendt liv. Men slutningen kan både tolkes positivt og negativt. Man kan opfatte hende som en stærk kvinde, der har taget sin egen frihed. Men på grund af kvindernes status i tiden går Nora en usikker tid i møde. Ibsen bruger denne slutning til at tvinge publikum eller læsere til at forholde sig til kvindens vilkår ved at forholde sig til Noras og familiens fremtid.

Vurdering af skildringen af kvinders status og rettigheder

I slutningen af 1800-tallet var der i høj grad forskel på mænds og kvinders rettigheder, muligheder og status. Kvinderne havde ikke samme muligheder for uddannelse og havde ikke stemmeret til hverken kommunale valg eller valg til Rigsdagen. Også med hensyn til myndighed var der forskel på mænd og kvinder, og de gifte kvinder blev først meget sent i perioden myndige. Men hvordan afspejles dette i litteraturen? Den litterære periode kendes som Det moderne gennembrud, og den blev kendetegnet af et krav til litteraturen om at sætte problemer under debat. Og det kan man i høj grad sige, at et værk som Et dukkehjem gør. Hovedpersonen Nora har levet et liv, hvor hun først var underlagt sin far og siden sin mand. Et vigtigt omdrejningspunkt i dramaet er, at Nora låner penge kriminelt, hvilket falder i tråd med kvindernes manglende økonomiske myndighed på tiden. Det kan altså umiddelbart siges, at skildringen af kvindernes status i Et dukkehjem er realistisk.

For at vurdere skildringen af Noras muligheder er det relevant at se på dramaets slutning.

Periodens litteratur var præget af naturalismen, så der var en tro på, at mennesket var styret af arv og miljø. [20]

I mange værker ses en mangel på social mobilitet, men i Et dukkehjems slutning ses en tro på, at mennesker kan ændre sig, da Nora forlader hjemmet.

Ibsens skildring af kvinders muligheder er altså på den ene side positiv. Men på den anden side ved publikum og læserne godt, at Nora går en meget usikker fremtid i møde.

19

Ibsen 1879, s. 89

20

Rømhild 2016

Side 11

11

Slutningen efterlader os med blandede følelser, hvilket er et meget effektivt virkemiddel, og som også fortæller noget om Ibsens skildring af emnet. Kvinderettigheder skildres gennem dramaet som et ekstremt vigtigt emne, idet man ved hjælp af dramatiske virkemidler tvinges til at forholde sig det. Også brugen af afsløringsteknik er med til at understøtte, at Ibsen vil fremstille de manglende kvinderettigheder som et stort problem.

Teknikken gør, at man igen og igen må forholde sig til de forskellige karakterer og deres udvikling og muligheder.

Litteraturen fra perioden og den historiske kontekst hænger nøje sammen, og sammenholder man Et dukkehjem med talerne af Ploug og Meyer, kan man få et nyt perspektiv på litteraturens skildring af kvinderne. For det første er det interessant, hvordan dramaet som kommunikationsform har virket overbevisende. Det hænger bl.a.

sammen med, at publikum i teatrene bestod af folk fra borgerskabet. De kunne i høj grad se sig selv afspejlet i det realistiske portræt, der blev tegnet. Derfor var værker som Et dukkehjem meget virkningsfulde, og især dramaets slutning var voldsom for borgerskabet.

Modsat gælder det for modtagerne af Meyers politiske tale, der blev holdt ved Nordisk Kvindesagsmøde. Modtagerne har grundlæggende været enige med afsenderen, og de har ikke i samme grad bestået af folk fra borgerskabet.

For det næste tydeliggøres det, at Ibsens skildring af kvinden var meget aktuel og realistisk. Plougs kvindesyn minder på mange måder om Helmers, idet de begge fremstiller kvinder som følelsesstyrede og ufornuftige. Men Plougs holdninger ses også hos Nora, særligt i 1. akt. Her fremstilles Nora som en kvinde, der faktisk ikke går op i samfundet, hvilket er sammenligneligt med Plougs påstand om, at kvinderne nok ikke ønsker at bruge deres stemmeret. Nora kan også sammenlignes med Meyers kvindefremstilling. For det første formår hun i 3. akt at tage stilling til sit eget liv. For det næste fremstilles kvinder i talerne som mennesker, der har store følelsesmæssige kvaliteter. Det billede understøttes i Et dukkehjem ved at Nora har hjertet med sig og optager det ulovlige lån af uselviske grunde.

Ibsen var en repræsentant for Det moderne gennembrud, og Et dukkehjem er et vigtigt værk fra perioden. Derfor vurderes det, at værket kan bruges som et billede på, hvordan litteraturen generelt skildrede kvindernes status.

Side 12

12

Konklusion

Kvinderne var udeladt fra demokratiet, da Danmark fik sin grundlov i 1849. Også på andre områder som uddannelse og myndighed var kvinderne ikke ligestillet med mændene, men i den sidste halvdel af 1800-tallet sker der langsomt en række ændringer i kvindernes status og rettigheder. Kvinderne fik ikke valgret eller blev valgbare i perioden, men der skete et vigtigt arbejde med fremsættelse af lovforslag om kvindelig valgret og en omfattende organisering af kvinderne i foreninger.

Kampen blev også kæmpet gennem en realistisk skildring af kvindernes status i litteraturen, hvor værker som Et dukkehjem af Henrik Ibsen var med til at sætte dagsordenen. Særligt gennem karakteren Helmer afspejles det kvindesyn, som var fremherskende i Landstinget, fx hos Carl Ploug. I en tale fremstiller han kvinder som følelsesstyrede og ufornuftige, præcis som Helmer fremstiller hovedpersonen Nora i Et dukkehjem ved brug af nuttede kælenavne. Borgerskabet i teatret har sandsynligvis delt Plougs konservative synspunkter og Helmers opfattelse af Nora til at starte med, og netop derfor kunne Et dukkehjem påvirke udviklingen i samfundet. Dramaets afsløringsteknik har forbavset dem og vist, at der ligger en anden sandhed bag overfladen end den, de kendte fra Ploug og andre konservative. Plougs kvindesyn gør, at han ikke mener, kvinder skal have stemmeret, men det er Johanne Meyer fra Kvindelig Fremskridtsforening uenig

i. Hun er egentlig enig i, at der er nogle grundlæggende forskelle på mænd og kvinder, men hun mener ikke, det bør forhindre dem i valgret eller valgbarhed. Hun mener, at der netop bør komme uselviske og selvstændigt tænkende kvinder som Nora med hjertet på rette sted ind i lovgivningsarbejdet.

Side 13

13

Litteraturliste

Primær litteratur

Ibsen, Henrik. Et dukkehjem. Gyldendalske Boghandels Forlag, København 1879

Kilde 1: Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 10. februar 1888.

Rigsdagstidende 1887-88. kvinfo.dk, http://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=118 (læst:
01/08-19)

Kilde 2: Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed, Nordisk Kvindesagsmøde 1888. Hvad vi

vil 7 1888. Danske Taler, https://dansketaler.dk/tale/johanne-meyers-tale-ved-nordisk-
kvindesagsmoede-i-koebenhavn-1888-kvindens-politiske-valgret-og-valgbarhed/ (læst:
01/08-19)

Sekundær litteratur

Bladt, Lene Elmegaard. Kvindesagsorganisationerne og valgretsspørgsmålet

danmarkshistorien.dk 9. februar 2017, https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-
kilder/vis/materiale/kvindesagsorganisationerne-og-valgretsspoergsmaalet-/
(læst: 01/08-19)

Dübeck, Inger et al. umyndighed. Den Store Danske, Gyldendal 8. juni 2015

KVINFO. Uddannelse. kvinfo.dk, http://www.kvinfo.dk/side/1042/ (læst: 01/08-19)

Olesen, Birgit. Kvindelig valgret danmarkshistorien.dk 23. januar 2017,

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kvindelig-valgret-1849-
1915/ (læst: 01/08-19)

Rømhild, Lars Peter. naturalisme - litteratur. Den Store Danske, Gyldendal 19. april 2016

Side 14

14

Antal sider uden forside: 13

Antal sider i alt: 14

_____________________________________