DHO om kvinderettigheder 1850-1900

Indledning

I sidste halvdel af 1800-tallet havde Danmark netop fået en demokratisk grundlov, men store befolkningsgrupper var udeladt fra demokratiet, heriblandt kvinder. Men i perioden tages der store skridt i kampen om kønnenes ligestilling. Den kamp foregik også i litteraturen, hvor man i den litterære periode, der i dag kaldes Det moderne gennembrud, satte problemer om fx kvinderettigheder til debat. Jeg vil i denne opgave redegøre for udviklingen i kvindernes status og rettigheder i perioden Herefter vil jeg for at undersøge samtidens opfattelse af kvinderne analysere to politiske taler og dramaet Et dukkehjem af Henrik Ibsen. Til sidst vil jeg vurdere, hvordan litteraturen skildrede kvinders status og rettigheder i perioden. I opgaven benyttes foruden Et dukkehjem to taler som primære tekster: ”Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder” (Kilde 1) og ”Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed” af Johanne Meyer (Kilde 2). Begge taler er samtidige førstehåndsberetninger.

Da afsenderne har interesse i emnet er kilderne tendentiøse. I opgaven bruges talerne derfor som kilde til, hvordan man i samtiden så på kvinderne.

Redegørelse for kvinders status og rettigheder i

Ved indgangen til perioden havde Danmark netop fået sin grundlov i 1849, som stadig den dag i dag sætter rammerne for vores demokrati. Grundloven gav kun en lille del af befolkningen valgret, og kvinder var således hverken valgbare eller havde valgret. I de følgende afsnit vil jeg redegøre for kvinders status og rettigheder i perioden Foruden udviklingen i valgretten vil jeg også se på andre ændringer i kvinders økonomiske rettigheder og muligheder.

Kvindens status ved indgangen til perioden

Der var ikke samme grad af ligestilling mellem kønnene, som vi ser i dag. Kvinder var ikke myndige juridisk set, og de var underlagt deres nærmeste mandlige slægtning. Det vil blandt andet sige, at det var deres mand eller far, der rådede over deres indtægter. Samtidig var det heller ikke muligt for dem at låne penge eller starte en virksomhed. På uddannelsesområdet var kvinders rettigheder og muligheder også begrænsede i forhold til mændene. Grundloven sikrede alle børn ret til undervisning i folkeskolen, men universiteter og seminarier var ikke for piger.

Ændring i myndighed og mulighed for uddannelse

Med inspiration fra blandt andet Frankrig spredte der sig i starten af 1800-tallet tanker om liberalismens økonomiske og politiske frihed til Danmark, og en mere lige adgang til uddannelse blev set som en nødvendighed hos kvinderetsforkæmpere.