Et eksempel fra STX 2.g
DHO om kvindernes rolle i mellemkrigstiden
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 2.g i DHO og fylder 10 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Problemformulering
- Kvindernes deltagelse i erhvervsarbejdet
- Industriarbejderklassens fordeling på mænd og kvinder
- Ufaglært kvindearbejde i forhold til ufaglærte mænd
- Kvindernes kamp for ligeløn op igennem 30erne
- Arbejdsgiverens og mændenes holdning til kvindearbejde
- Uddrag af brevkassen: ”Små hjerteanliggender” i ”hus og frue” 1935
- Gifte kvinder med børn på arbejdsmarkedet
- Kvindernes frigørelse op igennem mellemkrigstiden
- Udvikling
- Litteraturliste
Uddrag fra opgaven
Først vil jeg redegøre for, hvordan kvindernes rolle indenfor arbejde udviklede sig op igennem mellemkrigstiden. () Derefter vil jeg ud fra historisk metode analysere et brev fra brevkassen ”Små hjerteanliggender i hus og frue” (1935) af Georg S. K. Næstsidst vil jeg ud fra dansk metode analysere et uddrag af artiklen ”Kvinden og samfundet” 1934. Til sidst vil jeg forsøge, at vurdere hvorfor kvinderne blev mere frigjorte op igennem mellemkrigstiden.
Kvindernes deltagelse i erhvervsarbejdet
Selvom der var økonomisk nedgang i mellemkrigstiden, kom kvinderne ud på arbejdsmarkedet i stort omfang. Det var i bund og grund fordi, at der blev lavet en omlægning i industrien, og man vidste at kvinderne var hurtige inden for præcision og hurtighed. Derfor blev kvindernes deltagelse i arbejde stort indenfor tekstil og beklædningsindustri og det var meget sjældent, at kvinderne kom ind på mændenes ”områder”. Kvinderne havde deres egne fag, og det var i de fleste tilfælde rene kvindefag. Størstedelen af kvinderne på arbejdsmarkedet arbejdede i store virksomheder, og næsten alt kvindearbejde blev udført ufaglært.
Industriarbejderklassens fordeling på mænd og kvinder
Årstal Mandl. Arb. (%) Kvindel.arb. (%) Tilsammen (%) Der kom flere og flere kvinder ud på arbejdsmarkedet fra hvilket man også kan se på tabellen. Kvinderne fik oftest rutine arbejde , og det blev for det meste udført på akkord. Kvinderne havde langt flere akkord timer end mændene havde, men selvom de fleste mænd var timelønnede, og selvom akkordlønningerne lå 25 % højere end timelønningerne, fik mændene alligevel langt mere i løn end kvinderne.
husmødre, mødre og samtidig forsørgere. Dvs. flere sygedage og barselsperioder hvilket bevirkede, at det var svært at få det hele til at hænge sammen i 30ernes kriseår.
Arbejdsgiverens og mændenes holdning til kvindearbejde
Arbejdsgivernes holdninger til kvindearbejde var forskellige alt efter om man arbejdede i en stor, lille eller mellemstor virksomhed. På de små virksomheder blev der lavet en undersøgelse i 1929, hvor der gives eksempler på en bestemt type arbejdsgiver, som af sig selv gav de ammende kvinder en halv times ekstra pause. Mange arbejdsgivere spurgte også af sig selv kvinderne, om de ikke ville på afskedigelse et par måneder før en fødsel, og så kunne de få understøttelse indtil de havde født. På den måde kom arbejdsgiveren af med de gravide kvinder på en pæn måde, i den tid hvor de gav en dårlig ydelse.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.