Dansk/historieopgave: Danmark under besættelsestiden

Side 1

1

Indholdsfortegnelse

Indledning ....................................................................................................................................................... 2 Danmark bliver besat .................................................................................................................................. 2 Den første modstand i Danmark ............................................................................................................... 2 Sabotage .......................................................................................................................................................... 3 Speciel Operations Executive (SOE) ........................................................................................................ 4 Regeringen træder af ................................................................................................................................... 4 De første Nedkastninger i Danmark ......................................................................................................... 5 Straf og livet i fængslet ................................................................................................................................ 5 Folkestrejken i 1944 ..................................................................................................................................... 6 Befrielsen af Danmark og tiden umiddelbart efter ............................................................................... 7 Morten Nielsen og digtanalyse ................................................................................................................... 7 Litteraturliste .............................................................................................................................................. 11 Bilag 1 ........................................................................................................................................................... 12

Side 2

2

Indledning

Under besættelsestiden havde modstandsbevægelser og sabotage en stor indflydelse. De blev dog sat i et dårligt lys, fordi de netop var en trussel for den tyske værnemagt i Danmark. Derfor kan det være svært at vide, hvordan de arbejdede og hvilke konsekvenser det fik. Morten Nielsen var en Dansk modstandsmand, og lyriker, som skildrede en modstandsmandssyn på besættelsen. I hans digte skildre han livet som modstandsmand, og hvor tæt døden egentlig er på en når man kæmpe for sit lands frihed. Derud fra vil opgaven prøve at finde ud af hvordan modstanden og sabotagen fandt sted, og hvilken indflydelse det havde, ud fra problemformuleringen: Hvilken indflydelse havde modstandsbevægelser og sabotagegrupper for besættelsestiden, og hvilke konsekvenser fik deres arbejde for besættelsen og tiden umiddelbart efter?

Danmark bliver besat

Den 9. april 1940 klokken 4 om morgenen, angreb tyske væbnede styrker Danmark. De tyske solda-ter gik over den danske grænse, ved Kruså, og de blev landsat i flere byer som blandt andet Køben-havn og Aalborg. I løbet af dagen, var Danmark besat af Tyskland. I Danmark havde man modtaget varsler fra den danske marineattache F.H. Kjølsen, som befandt sig i Berlin, men den socialdemo-kratiske regering indkaldte ingen reserver, og valgte at affinde sig med den tyske besættelse, uden nogen form for protest. Over radioen oplyste Kong Christian den 10, den danske befolkning til at

                                                                     1
tage en ”rolig og behersket holdning, og udvise fuldt ud korrekt og værdig optræden” .

Tyskerne lovede at de ikke ville antaste den danske politiske uafhængighed, men den 12 april kræ-vede besættelsesmagten, at alt form for sabotage og modstand skulle dømmes efter tysk krigsret.

Regeringen udlagde herefter en politik, som sagde at alle tyske krav og ønsker skulle opfyldes, fordi de var bange for at de danske nazister skulle skubbe regeringen til side.

Den første modstand i Danmark

Allerede kort tid efter at Danmark var blevet besat, fandt den første form for modstand sted. Tyske telefonkabler blev klippet over, og der blev rettet løbesedler direkte mod tyskerne. Men på dette tidspunkt var der endnu ikke opstået nogle modstandsgrupper, og der skete kun enkelte aktioner.

Det var de fleste danskere, på nær de danske nazister, som håbede på at tyskerne kunne blive smidt

1

Morgenavisen jyllandsposten, artikel

Side 3

3 ud, og Danmark igen kunne blive et selvstændigt land. Men der var ikke mange danskere, der troe-de på at det var muligt at gøre modstand. I Danmark havde man ingen våben, og man havde ikke nogen erfaring i at føre krig. Da tyskerne havde magten over det meste Europa, troede de fleste dan-skere at tyskerne havde vundet krigen, og at Danmark ville være besat i mange år. Men danskerne forsøgte alligevel at føre en form for modstand, selvom man ikke kendte til nogen form for krigsud-førelse. Man kunne iklæde sig tøj som havde de allieredes farver, for at vise at man stod sammen om at bevare ”det gamle Danmark”. For at vise at man stod sammen, mødtes man til Alsangstæver

hvor man sang danske fædrelandssange.^{2} Det var dog ikke alle som mente, at denne form for mod-

stand var god nok. I løbet af 1941 begyndte de første rigtige modstandsgrupper deres arbejde. Dis-se modstandsgrupper var dannet af den politiske yderfløj, som ikke syntes om regeringens samar-bejde med Tyskland. De fleste som gik ind i modstandsarbejdet, var unge mennesker. Man vidste nemlig at det i sidste ende kunne koste livet at sætte sig op mod tyskerne, og hvis man havde kone og børn, var det for mange meget svært at sige ja. Modstandsfolkene vidste dog godt, at de ikke kunne vinde over tyskerne med deres egen hjælp. Men de mente, at man ikke kunne se passivt til, alt imens russere, briterne og amerikanere døde for frihed.

Noget af det første som de danske modstandsgrupper gik i gang med, var at skrive illegale blade.

Dette var en form for modstand, da de danske aviser ikke måtte skrive hvad det havde lyst til. De måtte ikke skrive om hvad der skete i Danmark, og alt hvad der blev udgivet i bøger og aviser skul-le godkendes af tyskerne. Dette betød at danskerne gerne ville vide noget mere end hvad der stod i avisen. I bladende blev der bragt nyheder, som ikke var godkendte af tyskerne. De fleste illegale blande blev skrevet på maskiner og i de fleste tilfælde trykt på et trykkeri. De færdige eksemplarer

                                                                           3
blev derefter delt ud på større arbejdsplader, så man kunne tage et eksemplar hvis man turde.

Sabotage

Imens trykningen af illegale blade tog fat, begyndte sabotager mod værksteder eller virksomheder som arbejdede for tyskerne. I 1942 sendte det kommunistiske parti beskrivelser ud til de danske arbejdspladser om, hvordan man kunne lave en brandbombe. Besættelsesmagten krævede en større indsats mod sabotagen, og politiet måtte derfor prøve på at opklare hvem der stod bag. Den 2. Sep-tember 1942 holdt statsminister Vilhelm Buhl en tale i radioen. Statsministeren gik ind for at sam-arbejde med tyskerne, og udtalte derfor at det var strafbart ikke angive sabotører. Allerede få dage

2 befrielsen 1945 modstaden - hjemmeside

3

Knudsen, 2009 S. 32

Side 4

4 efter talte den danske politikere Christmas Møller til danskerne via BBC, hvor han opfordrede dem til at støtte sabotage. Han var blevet tvunget til at træde ud af regeringen, fordi tyskerne gjorde krav om at alle danske kommunister skulle arresteres. Christmas Møller, blev derfor nødsagt til at flygte

til England hvor fra han kæmpede for et frit Danmark.^{4}

Speciel Operations Executive (SOE)

Speciel Operations Executive, også kalde SOE, var en hemmelige organisation i England som blev oprettet i juli 1940, med et formål om at organisere modstandsgrupper i de lande der var besat af

Tyskland.^{5} Organisationen bestod af frivillige fra de besatte lande, disse frivillige blev oplært på

engelske herregårde, hvor blandt andet spionageteknik, sprængstofshåndering, radiobetjening og faldskærmsudspring stod på skemaet. Formålet var at disse frivillige skulle være agenter, og derfor skulle nedkastes i deres eget land, hvor de skulle instruerer i brug af våben og skabe gode kontakter.

Det var også SOE der stod for nedkastninger i Danmark. Man ved at nogle af de første danske agen-ter, blev nedkastet natten mellem den 16 og 17 februar fra en engelsk maskine. Deres mission var at

få et netværk op at stå i Danmark.^{6}

Regeringen træder af

I august 1943, opstod der protester rundt omkring i Danmark. En største del af landets befolkning gik i protest, på grund af tyskernes krav om at styre landet. Dette resulterede i at tyskerne krævede at det var dem, der skulle sørge for ro og orden i Danmark. Dette satte for alvor gang i protesterne og befolkningen rundt omkring i Danmark mødtes på gader og gjorde protest. Efter flere større kampe, og tumult på gaderne, blev den øverste politiske repræsentant i Danmark, kaldt til et møde med Hitler.

Her blev der forlangt: forbud mod at flere end fem personer måtte mødes på gaden, forbud mod strejker, afleveringer af våben, og at ingen måtte gå ud mellem klokken 22 aften til 5 morgen, tysk pressesecensur, og dødstraf for sabotage. Det var ikke alle kravende der var nye. Der havde hele tiden været krav om at alt skulle gennemlæses af tyskerne, før det kom ud i offentligheden, og der havde altid været forbud mod strejker. Men strejker var nu blevet en måde at gøre modstand på.

Afleveringer af våben skyldtes at, besættelsesmagten nu også kunne få modstand, ved at bruge de

4

Christensen, 2004 S.52

5

Christensen, 2004 S. 51 – 52

6

Knudsen, 2009 S. 35

Side 5

5 våben som blev kastet ned til modstandsgrupperne. Da disse krav blev fortalt til den danske regerin-gen, nægtede de. Dette skete fordi at holdningen, til tyskerne nu blev mere og mere negativ, fordi folk fulgte med i at de allierede kæmpede hårdt mod tyskerne, og folk var sikre på at krigen snart var forbi. Men tyskerne accepterede ikke et nej, og den 29. August, klokken 4 om morgenen angreb de den danske flåde, og de danske kaserner. Den danske regering gik nu, af men det var kun via rygter at den danske befolkning hørte om dette.

De første Nedkastninger i Danmark

De forskellige modstandsbevægelser, rundt omkring i verden, fik et større behov for våben. Dette behov forsøgte SOE at dække. Via luften skulle der nedkastes containere, beholdere med våben og andet udstyr. Stederne hvor tingende skulle kastes ned, skulle være svære at finde, men skulle være lette at se fra luften. Den allerførste nedkastningsgruppe var Hvidstensgruppen. Denne gruppe blev dannet i byen, Hvidsten lidt nord fra Randers. Her havde en agent fået kontakt med egnens godsejer Flemming Junker. Godsejeren skulle finde folk på egnen, som kunne danne en modtagergruppe.

Han kontaktede kroejeren Marius Fill. Marius var et oplagt valg til denne opgave, fordi han havde et godt bånd til alle på egen. En anden fordel var at han normalt kørte rundt og opkøbte gamle møb-ler, og derfor ville ingen vække mistanke til om han samtidig med kørte rundt med våben. Marius samlede en gruppe som skulle stå for nedkastningerne, og som turde at opbevare våben til de skulle videre. Faldskærmsfolkene kunne bo kroen, til de var klar til at komme ud i verden og lave sabo-tage. Efter flere års vellykket arbejde, blev en faldskærmsagent arresteret af Gestapo. Dette skulle ikke kunne finde sted, fordi agenterne normalt skulle tage en pille som ville tage deres liv, så de

ikke talte over sig^{7} Gestapos opgave var, at bekæmpe alle modstandere af nazismen. Eftersom at

agenten blev fanget, røbende han navnene på medlemmerne af Hvidstensgruppens medlemmer.

Gruppen blev taget til fange og blev den 29. Juni 1944 henrettet. I efteråret 1943, gik de danske nedkastninger i stå. Planen var nu at der skulle arrangeres en invasion i normandiet, og der skulle alle mulige kræfter bruges. Det var først efter invasionen, at nedkastningerne fandt sted igen. Her var målet Berlin, og Danmark skulle du modtage våben så de allierede kunne gå imod tyskerne.

Straf og livet i fængslet

Man ved ikke så meget om, hvad der egentlig fandt sted i fængslerne. Vi ved kun, hvad vi ved fra folk som selv var indsat og som, kan berette om livet. Ud fra et brev som en kommunistisk sabotør

7 film, Hvidstensgruppen. & Knudsen, 2009 S. 36-37

Side 6

6 skrev til sin mor, ved man at livet i fængslet ikke var særlig rart. De kunne nemt sidde uden mad og drikke i 12-16 timer, og under forhørene kunne de være sikre på at få tæsk. Vi ved også fra brevet at der hele tiden var tyske vagter, som gik på gangen og holdt øje med fangerne. Man ved ikke særlig mange ting om hvad der fandt sted i fængslerne, men en ting er sikkert er at det ikke har været sjovt. Brevet ”kære lille mor” er en første håndskilde, eftersom at det er en person som skriver om sine egene oplevelser i fængslet. Vi kan stole på at det han fortæller sin mor, er hvad der rent faktisk skete. Hvis det var en andenhånds kilde, kunne vi sætte spørgsmålstegn ved, om det rent faktisk var sandt, da historie så er blevet fortalt videre inden det blev skrevet ned. Eftersom at man ved, at ty-skerne læste alt hvad der blev skrevet, inkl. Breve. Kan man dog også sætte spørgsmålstegn ved om det hele er sandheden, men i brevet, fremstår det ikke på nogen positiv måde, og derfor regner jeg med at kilden taler sandt. Brevet er skrevet, mens personen sad i fængsel, og derfor kan jeg vurdere, at det ikke er skrevet, som han nu husker at det er sket.

Der kan godt være en tendens til, at personen i brevet, taler negativt om tyskerne. De fremstår ikke på nogen god måde, men ud fra andre beretninger og bøger ved vi også at tyskerne ikke var særlig rare mod dem der var i fængsel. Jeg vurdere derfor kilden til at være brugbar, til at fortælle noget om livet i fængslet. Men det har selvfølgelig været forskelligt hvordan, det har været i de forskellige fængsler, rundt omkring. (se brev, som bilag 1)

Folkestrejken i 1944

Fra efteråret 1943, steg antallet af sobatager, og det begyndte at gå skidt for tyskerne. Den 26 juni,

                                                               8
indførte tyskerne udgangsforbud i København, fra klokken 20 til klokken 04. Men dette ville kø-

benhavnerne ikke finde sig i. Der opstod strejker i byen, hvilket resulterede i slagsmål og andre former for uro. Dagen efter fik den danske befolkning at vide, at tyskerne selv ville sørge for ro og orden i Danmark, og danskerne fik at vide at de ville blive skudt, hvis de samles flere end fem per-soner på gaden. Strejken forsatte, og de danske politikkere og fagforeninger gjorde hvad de kunne for at stoppe disse. Men frihedsrådet, som kæmpede for et frit Danmark, mente de modsatte og op-fordrede danskerne til at forsætte strejken. Strejken gjorde at spærretiden blev ophævet, og at Schalburgkorpset blev fjernet. Dette korps stod for henrettelser og hævn mod modstandsbevægelsen i Danmark. Efter denne strejke blev der derfor ikke henrettet flere danske modstandsmænd.

8

Knudesen, 2009 S.51

Side 7

7

Befrielsen af Danmark og tiden umiddelbart efter

Den 4. maj 1945 kl. 20.30, overgav tyskerne sig. Allerede to timer senere fik danskerne den glæde-lige nyhed, over radioen. Speakeren på BBC, var i gang med en nyhedsudsendelse, denne blev af-brudt, og efter få minutter blev der sagt ”I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig” og lidt efter blev der gentaget ”Danmark er frit”. Der udbrød glæde i hele landet. Folk omfavnede hinanden, og mørk-lægningsgardiner blev brændt på gaderne, og der blev tændt stearinlys i vinduerne. Befrielsen trådte først rigtigt i kraft den 5. maj klokken 8. Men på Bornholm, havde de tyske soldater ikke fået be-sked, om at krigen var slut, og den tyske kommandant nægtede derfor at forlade Bornholm. Derfor

                                                                         9
udsatte Rusland, Bornholm for et luftangreb den 8. Maj, for at få tyskerne helt ud af landet.

Allerede den 5 maj, opfordrede frihedsrådet til ro og orden. De ville tage sagen i egen hånd, og sørge for at landsforrædere blev straffet. Ca. 21000 som enten var medlemmer af nazistiske organi-sationer, havde været i tysk tjeneste, tyske krigsforbrydere, stikkere, værnemagere og tyskerpiger, blev kørt til skoler, fængsler og hospitaler indtil de blev stillet for en dommer. Mange blev hurtigt sluppet fri, og en tredjedel blev dømt. Den samme dag blev en ny regering udnævnt, og hurtigt blev der lavet en masse love. Regeringen bestod af ministre fra modstandsbevægelsen og fra politiske partier som havde samarbejdet med tyskerne. En af de første love der blev indført var, at dødstaffen skulle indføres igen. Dette skete fordi man mente, at landsforrædere skulle straffes. Allerede i be-gyndelsen af juli, blev de første dømt, og den første henrettelse fandt sted den 5. Januar 1946, og

den sidste fandt sted sommeren 1950.^{10} Efter besættelsen var forventningerne til alt meget positive.

Folk forventede nu en højre løn, og kommunisterne forventede at blive belønnet for deres arbejde i modstandsbevægelsen. Kommunister blev også belønnet og fik 18 mandater, men de kunne ikke mønstre et flertal og derfor var det venstre der dannede regeringen med Knud Kristensen som statsminister.

Morten Nielsen og digtanalyse

Morten Nielsen var en dansk digter. Han var født d. 3. januar 1922, og døde d. 30. august 1944.

Dødsårsagen er stadigvæk uvis, men den officielle forklaring er, at han døde under en vådeskuds-

9

Knudsen, 2009 S.60

10

Knudsen, 2009 S.64

Side 8

8 ulykke under en våbentransport, kun 22 år gammel. Morten Nielsen var modstandsmand under be-sættelsestiden. Her hjalp han med at trykke illegale blade, og planlægge flugtruter til Sverige. Niel-sen fik kun udgivet en digtsamling inden sin død. Men nåede alligevel at blive en sin generations

            11
største digtere. I Morten Nielsens digte, prøver han på at skildre døden. Ikke frygten for at dø,

men frugten for at dø i utide, så døden ville forhindre ham i at fuldføre den opgave han var i gang med. Et tegn på at Morten Nielsen skrev om døden, og krigen kan man se i hans to digte Skæbne og Døden. Digtene er begge efterladte digte, og blev derfor først udgivet, I 1945, efter Morten Nielsens død.

Digtet ”Skæbne” handler om en dreng der bliver mobbet, og hvordan hans vrede til sidst bryder løs.

Mobning gør at han for brug for at få hævn, og derfor bliver han nazist. Titlen skæbne hænger godt sammen med, hvordan man ikke selv bestemmer sin skæbne, men at man bliver påvirket af sit mil-jø, og det er grunden til at han ender som han gør. Digtet har både episke træk og lyriske træk. Dig-tet fortæller en historie, men det har også lyriske træk, da der beskrives en stemnings og følelsesla-det situation. I Digtet er der en lyrisk jeg fortæller, som fortæller til Tykke, eller til læseren.

Tykke, er en dreng som er blevet mobbet igennem hele hans skoletid. Han er Svedig, fed og dum

(vers. 2 strofe 1). Noget tyder på at mobningen har gjort at tykke har været meget ensom.

”Du sad på den forreste bænk…græd ikke, nej glo glo glo” Han har været meget ensom, eftersom de andre børn bare har ladet ham sidde at kigge, i stedet for at lade ham være med. Tykkes barndom har været meget hård, og ingen gang vikarerne i skolen, accepterede ham. ”vikarer i første mellem fleste en tynd disciplin ved at vende det hele mod dig, det forsvarsløs blev til grin” Følelsen som Tykke føler er helt normal, intet menneske kan klare at blive underkastede af andre hele livet. Det ligger til vores natur at tage hævn.

Handlingen i digtet skæbne strækker sig over en lang årrække. I de første 3 strofer, møder vi Tyk-ke som en skoledreng. Vi hører om hvordan han er blevet mobbet igennem hans barndom. Dette finder sted, alt i mens Tykke er teenager, fordi digtet starter med ordene. ”Hurtige lyse stemmer der hvirvlede ud i det blå” disse lyse stemmer, er drenge stemmer som endnu ikke er gået i overgang, derfor må man formode at Tykke ikke er særlig gammel på dette tidspunkt. På et andet tidspunkt i teksten får vi direkte at vide at Tykke er 15 år. ”Og da det omsider blev forår for os, der var femten år”. Strofe 4 og 5 handler om da han slutter sig til Nazisterne. Vi ved at han slutter sig til nazisterne

11 denstoredanske.dk, opslag: Morten Nielsen

Side 9

9 fordi Nielsen skriver ”Nu går du med skrårem og støvler på” og dette var et kendetegn på nazister-ne.

Diget er let at læse, da der bruges et meget enkelt sprog. Selvom diget er kort, får vi en meget detal-jeret beskrivelse, fordi der bliver brugt rigtig mange tillægsord, som gør at sætningerne kommer til at betyde mere, og det er lettere at leve sig ind i digtet.

Vers 3 er særlig interessant, ”og du kom, forsigtigt, alvorligt, da skete det værste af alt, at den, der lo højest af os, var hende det hele gjaldt”. Her griner de af ham igen, endda også hende han er forelsket i. Det starter med had, hån og trusler, men da pigen griner af ham, så er han færdig, og begynder at tage hævn. Budskabet er, at selv om vi måske ikke er klare over det, er det os selv som danner disse onde mennesker.

Digtet ”Døden” er et lyrisk digt. I digtet er der 5 strofer med 4 vers i hver. Men i modsætning til digtet ”skæbne” indeholder digtet ikke nogen form for rim, da det er et digt der omhandler noget alvorligt. Digtet er skrevet i 1 person, altså med en første persons fortæller. Det er Morten Nielsen som selv fortæller om hans egne opfattelser og egne erindringer.

De to første strofer, i digtet fortæller det lyriske jeg, om den død som han kendte til før. Her var det en ganske normal ting, og noget som skulle ske for alle, når man blev syg eller andet. Her var det ikke naturligt at en person blev dræbt. Eftersom Morten Nielsen var modstandsmand, må man konkludere ud fra linjen ”Aldrig som en kulde ved en fremmed hånd” at der her er tale om en frem-med men en pistol i hånden. Altså en person der slår ihjel. Dette kendte han ikke til før men det gør han nu, og nu er det en normal ting. I de næste tre strofer, bliver døden beskrevet som noget der finder sted hver eneste dag, og noget der altid er til stede. Det er den død, han kender nu når han er modstandsmand. Nu hvor han kender døden ved han også at den er der hver eneste dag. Nielsen skriver i digtet ”Vi ved det kun begge to, at den anden er der. Mere er ikke nødvendigt . Vi mødes nok” Dette kan tolkes som, at han ved at han en dag skal dø, og at han ved at det arbejde han laver, kan medføre døden.

Ud fra disse digte kan man sætte sig ind i, hvordan det har været under krigen. Ud fra ”Skæbne kan man nemmere forstå, de mennesker der var nazister. Både fordi der nok for det meste har været en grund, som had. I digtet er tykke blevet mobbet hele sin barndom, og derfor har han fået skabt et had til andre mennesker. I digtet ”Døden”, kan man sætte sig ind i hvordan det var, at gå med en

Side 10

10 angst af at kunne dø, af at kæmpe for friheden. Ud fra digtet kan man også læse at døden var en normal ting, fordi man vidste at man kunne dø af at være modstandsmand.

Konklusion

Modstanden under besættelsestiden, havde en stor indflydelse på krigens forløb. Nedkastninger rundt omkring i Danmark, gjorde at de allierede havde våben, til at vinde over tyskerne, og ikke mindst havde flere muligheder for at gå i mod tyskerne. Sabotagen og modstanden blev større og større, jo længere tid tyskerne havde været i landet. De fleste danskere var utilfredse med tyskernes krav, og den måde de behandlede den danske befolkning på. Strejker rundt omkring i landet, gjorde at tyskerne ændrede nogle af deres krav, og at Danmark efterhånden blev mere frit. Modstandsbe-vægelsernes arbejde havde store konsekvenser, da der var dødsstraf for at lave sabotage, og generelt modstand. I tiden umiddelbart efter krigen, havde modstandsbevægelsen stor indflydelse på nye love, og hvad der skulle ske mod de danskere der havde arbejdet sammen med tyskerne. Mod-standsbevægelsernes og sabotagegruppernes arbejde, var med at til skabe et frit Danmark, og har derfor været skyld i at Danmark i dag er et frit og selvstændigt land.

Underskrift

Mathilde Klitgaard

Side 11

11

Litteraturliste

Tekster og Bøger

Christensen, John & Stevnsborg, Henrik

Besat, kampen mellem demokrati og diktatur i Danmark 1940-45

Holstebro, 2004

1.udgave

Knudsen, Birgit

Da Danmark var besat

København, 2009

1.udgave

Nielsen, Morten

Efterladte digte

1945

Eriksen, Gerhardt

Morgenavisen jyllandsposten

De forbandede fem år søndag den 23. April 1995

Internetsider:

Opslag: Den første modstand i Danmark

http://www.befrielsen1945.dk/temaer/samarbejdemodstand/modstand/index.html#indhol

d0

Opslag: Morten Nielsen

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/Efter_1940/M

orten_Nielsen

Film:

Hvidstengruppen

Marts 2012

Side 12

12

Afskrift af et brev, som en kommunistisk sabotør skrev til sin mor

Frihedsmuseet - Dokumentarkivet, gr. 36F.

Side 1 af 1

Bilag 1