DHO om arbejderbevægelsen

Side 1

[DHO]

Arbejderbevægelsen

Illustrationen viser 1. maj demonstrationen i 1900.

Kilde: http://www.leksikon.org/images/fagbv10.jpg

2014

N. Zahles Gymnasium

Hamza Khan 1.B

12/05

Side 2

2

Indholdsfortegnelse

Forside ............................................................................................ Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse ............................................................................................................................. 2 Indledning ...................................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Den industrielle revolution og arbejderbevægelsens fødsel ......... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Billedanalyse af Fra Burmeister & Wains Jernstøberi .................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Kildekritik af et læserbrev fra Socialisten ............................................................................................ 7 Analyse af Septemberforliget ........................................................ Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Konklusion ...................................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Litteraturliste ..................................................................................................................................... 10

Kilde: http://www.zahlesgym.dk/gymnasiet/index.php

Side 3

3

Indledning

I 1800-tallet var der meget få regler om arbejdsforholdene på det danske arbejdsmarked. En typisk

arbejdsdag var 10-12 timer seks dage om ugen med en meget lav løn^{1}. Og så var der risiko endda

for at blive fyret uden varsel. Børn kunne endda lovligt bruges som arbejdskraft – i dag skal man være mindst 12 år. Dengang i slutningen af 1800-tallet var det den enkelte arbejder, der selv aftalte ansættelsesvilkår med arbejdsgiveren. I dag er det dog anderledes – der er på forhånd aftalt nogle faste regler mellem lønarbejdere og arbejdsgivere. Fagforeninger indgår aftaler med arbejdsgiverforeninger vedrørende løn, arbejdstider, afskedigelsesregler, sygdom, ferie, arbejdsmiljø, arbejdsløshedsunderstøttelse. Disse fagforeninger opstod som en konsekvens af den voksende arbejderklasses undertrykkelse. Inden fagforeningerne fremspirede stod hver enkelt arbejder alene, og havde derfor ingen indflydelse på arbejdsvilkår eller løn. Da arbejderne udgjorde en stor procentdel af befolkningen, kunne de sætte krav om arbejdsvilkår og løn til arbejdsgiverne.

Jeg vil redegøre for den industrielle udvikling i Danmark i perioden og industriarbejdernes levevilkår indtil arbejderbevægelsens opståen. Efterfølgende vil jeg lave en billedanalyse af ’Fra Burmeister & Wains Jernstøberi’. Dernæst vil jeg lave kildekritik af et læserbrev fra ’Socialisten’ fra 28. oktober 1872 og desuden analysere ’Septemberforliget’.

Min problemformulering er følgende:

Hvilke samfundsmæssige forhold gjorde at arbejderbevægelsen opstod i slutningen af

1800-tallet?

For besvarelse af ovenstående problemformulering har jeg følgende problemstilling:

Hvordan opstod industrialiseringen?

Hvordan var arbejderens vilkår?

Hvilken betydning har arbejderbevægelsen haft for det danske samfund?

1

Kühle, Ebbe: Vilkår og mennesker, 1984 s. 188

Side 4

4

Den industrielle revolution og arbejderbevægelsens fødsel

Den industrielle revolution startede i midten af 1800-tallet, og da var det danske samfund i stor forandring, da man gik fra feudal til kapitalistisk produktionsmåde [2]. Landskabet, samfundet og levevilkårene forandredes drastisk. Fabrikker blev bygget med en rasende fart, og byers vækst eksploderede.

I løbet af 1830’erne skete der en stor stigning i efterspørgslen på landbrugsvarer og specielt på det danske korn – derfor blev det kaldt kornslagsperioden. Samtidig steg befolkningstallet drastisk fra

1800 til 1855 - for at være mere præcis så steg befolkningstallet fra cirka 1 mio. til 1,5 mio.

Befolkningstilvæksten var størst på landet, men da efterspørgslen på arbejdskraft på landet ikke kunne følge med den kraftige befolkningstilvækst, søgte mange ind til de større byer som København, Odense, Aarhus, Ålborg og Randers [3]. Størstedelen af disse tilvandrere var ufaglærte, der havde få eller ingen kompetencer indenfor et håndværk, hvilket resulterede i at de endte som daglejere. En daglejer i 1800-tallet kunne være en person, der søgte nyt arbejde på daglig basis, men det kunne også være en ufaglært arbejder, som for eksempel en industriarbejder. Fra 1840’erne blev fabriksdriften mere avanceret, dyrere og krævede mere arbejdskraft og derfor fortsatte folkestrømningerne til byerne. Antallet af industriarbejdere i København blev næsten fordoblet i

, da tallet steg fra 6.000 til 11.000. På fabrikkerne arbejdede både mænd og kvinder, faglærte såvel som ufaglærte. På det tidspunkt udgjorde kvinder cirka en fjerdel af arbejdsstyrken i København, og da der ikke var lovgivet om børnearbejde, blev en del børn sat i arbejde i en meget tidlig alder for at kunne bidrage til familieøkonomien [4]. Arbejdsgiveren havde kun én interesse, og det var at få størst mulig profit. På daværende tidspunkt var der ikke synderlig mange fagforeninger til at tale arbejderens sag, og de arbejdede derfor under ringe kår: Dårlige sikkerhedsforanstaltninger, lave lønninger og utrolig mange arbejdstimer.

Da urbaniseringen tiltog, og hobevis af folk flyttede til byen, medførte det en stor efterspørgsel på boliger. Boligerne til underklassen var bygget med samme formål alle steder i København; at presse så mange boliger og beboere ind på så lidt plads som muligt. Forholdene var meget dårlige –

2

http://www.leksikon.org/art.php?n=3160

3

Christensen, Lars K., Kolstrup, Søren & Hansen, Anette Eklund: Arbejdernes historie i Danmark , SFAH 1.

udgave, 1. oplag, 2007 s.22
4

Christensen, Lars K., Kolstrup, Søren & Hansen, Anette Eklund: Arbejdernes historie i Danmark , SFAH 1.

udgave, 1. oplag, 2007 s.23

Side 5

5 boligerne var smalle, klamme og fugtige. For 20-30 kr. om året kunne man højst få en mørk og fugtig etværelses bolig uden køkken. Det var ikke unormalt for en familie på 6-7 personer at bo i en etværelses lejlighed [5]. Eksempelvis beskrives en lejlighed i København i romanen Pelle Erobreren af Martin A. Nexø fra 1906 således: ”Knevrende væsner jog ud og ind mellem tremmerne, skygger

kom og forsvandt (…)”^{6}. Heri beskrives, at rotter og mennesker næsten lever i fællesskab.

Hen mod 1870’erne blev konkurrencen om arbejde i København hårdere. Befolkningstallet steg støt, lønnen faldt, da arbejderne konstant underbød hinanden i forhold til arbejdskraft, og priserne på varer steg. Derfor var der en markant stigning af arbejdsløshed i denne periode, og i desperation tog de hårdest ramte familier ulovlige midler i brug såsom prostitution, tyveri og tiggeri.

Indenrigsministeriet foretog i 1872 en undersøgelse om arbejdernes løn [7]. I København var den gennemsnitlige årsløn for mænd 800 kr., men her må man være opmærksom på at dette inkluderede faglærte som ufaglærte. Kvindernes gennemsnitlige årsløn i København var 330 kr. En skomagersvend i 1870’erne tjente ca. 500 kr. om året, mens hans kone tjente ca. 30 kr. ved tøjvask.

Hans udgifter ville være således: 60 kr. i husleje for et værelse med køkken, 56 kr. for brændsel,

340 kr. til kost, 50 kr. til tøj, 16 kr. til sygekassen. Kosten ville være ringe og tarvelig, men der ville ikke være penge til bedre mad.

Så, da den socialistiske arbejderbevægelse under navnet Den Internationale Arbejderforening for Danmark opstod i 1871 ledet af Louis Pio [8], var støtten stor. På trods af voldsom modstand fra pressen fik Internationale medlemmer fra København på et halvt år. Pio var fast skribent i sit ugeblad ’Socialisten’, hvor han opfordrede arbejderne til at organisere sig i fagforeninger [9].

Arbejderne demonstrerede under parolen 8-8-8, som står for 8 timers arbejde, 8 timers frihed og 8 timers hvile [10]. Parolen kan ses på min forside, hvor den midterste fane viser tre samlede ottetaller.

I 1872 indkaldte Louis Pio arbejderne til et møde i Fælledparken 5. maj. Politiet fik kendskab til det og forbød mødet. Louis Pio, hans fætter, Harald Brix, og den sidste leder af Internationale, Paul Geleff, blev arresteret og Internationale blev forbudt. Dette holdte dog ikke medlemmerne tilbage, men de blev mødt af sabler fra politiet. Det endte i et stort slagsmål, hvor adskillige blev såret.

5

Kühle, Ebbe: Vilkår og mennesker, 1984 s. 191-192

6

Nexø, Martin Andersen: Pelle Erobreren (barndom), 1906

7

Engberg, Jens: Til arbejdet! Liv eller død! Gyldendal, 1979 s. 48

8

http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1849-

1945/arbejderbev%C3%A6gelsen_i_Danmark
9

Engberg, Jens: Til arbejdet! Liv eller død! Gyldendal, 1979 s. 109

10

http://www.industriarbejdet.dk/index.html?action=view-virtual-item&id=81&type=Picture&tid=6

Side 6

6

                                        11
Dette møde bliver i dag kaldt ’Slaget på Fælleden’

. De tre ledere af Internationale blev løsladt tre år efter, og året efter toppede arbejderbevægelsen med vedtagelse af program og love for Det Socialdemokratiske Arbejderparti. Det første partiprogram blev vedtaget i 1876, og otte år senere lykkedes det endeligt at få valgt to socialdemokrater ind i Folketinget. Socialdemokratiet blev i den anledning det første parti med både program, presse og basisforeninger, og partiet styrkede sig efterfølgende sammen med fagbevægelsen som en af de bedst organiserede arbejderbevægelser i

hele verden^{12}.

Billedanalyse af Fra Burmeister & Wains Jernstøberi

Jeg vil lave en billedanalyse af ’Fra Burmeister & Wains Jernstøberi’.

Billedet ’Fra Burmeister & Wains Jernstøberi’ er malet af Peder Severin Krøyer i år 1885. Billedet er malet i år 1885 under Det Moderne Gennembrud. I denne periode malede man realistiske malerier, der afspejlede samfundet. Man kan se et par maskiner i rummet, der bevidner om, at det foregår i en fabrik; nærmere bestemt et jernstøberi som titlen bevidner. I forgrunden ser man hårdtarbejdende mænd, der hælder flydende jern ned i en form. I mellem grunden er der andre arbejdere, der hjælper til og en enkelt opsynsmand ude i højre side. Det er tydeligt, at han er opsynsmand, da han står med en slags stok, der sandsynligvis bruges til afstraffelse af arbejdere, der ikke er effektive nok, mens han selv ikke deltager i selve produktionen. I baggrunden ser man røg, der stiger op mod ovenlysvinduerne. De fleste arbejdere har beskidt arbejdstøj på, der sandsynligvis er blevet farvet mørkt af røgen og arbejdsmiljøet. Arbejderne har næsten overhovedet ikke nogen form for sikkerhed, de arbejder med flydende jern, der er op til flere tusinde grader varmt, men har alligevel ikke nogen beskyttelse på – end ikke et par handsker eller sikkerhedsbriller. Desuden arbejder de med sundhedsskadelig røg, som de indånder 10 timer om dagen, 6 dage om ugen. Der er næsten ingen sikkerhedsforanstaltninger. En enkelt mand, iklædt fint tøj og hat, står rankt, højt hævet over industriarbejderne, og uddeler ordrer. Der er masser af bevægelse i billedet. I venstre side af billedet kan man se et tandhjul, hvilket viser, at vi er et stykke inde i den industrielle revolution. Fabrikken er sparsomt belyst og virker generelt mørk og skummel. Lyset i billedet kommer hovedsageligt fra det glødende jern. Der er ovenlysvinduer, men der kommer meget lidt lys ind, sandsynligvis fordi vinduerne er blevet beskidte og tildækkede af røgen. Det understreger bare,

11

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/slaget-paa-faelleden-den-5maj-1872/

12

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/arbejderbevaegelsen-/

Side 7

7 hvor skummel fabrikken egentlig er. Billedet viser en typisk dag for industriarbejderne på et B&W jernstøberi. Dog skal det tilføjes, at billedet er bestilt af grundlæggeren og ejeren af B&W fabrikken og derfor kan billedet være manipuleret, så arbejderne fremstilles gladere og med bedre vilkår, end tilfældet egentlig er.

Kildekritik af et læserbrev fra Socialisten

Jeg vil analysere og lave kildekritik af et læserbrev i arbejdsavisen ’Socialisten’ fra 28. oktober

1871. Socialisten var på daværende tidspunkt Danmarks første og førende arbejderavis. En arbejder fra Crome og Goldschmidts fabrik fortæller om arbejdernes vilkår. Han fortæller, at adskillige arbejderfamilier lever af fire mark om dagen, men tør ikke klage af frygt for at blive fyret, da der er stor risiko for at blive fyret uden en særlig grund. Han giver et eksempel: Da adskillige arbejdere manglede penge til det madbrug, bad de arbejdsgiveren om ekstra løn for selve søndagsarbejdet, som normalt var inkluderet i den ugelige løn på 5 rigsdaler, men blev i stedet fyret. Arbejderen beskriver, at han føler sig magtesløs, da han end ikke kan hjælpe andre, fordi at han er bange for selv at få sparket som konsekvens. Selvom at det er helt tydeligt, at arbejdsvilkårene for disse industriarbejdere var særdeles dårlige, prøver forfatteren at være optimistisk ved at opfordre sine kollegaer til at holde hovedet højt, og være taknemmelige for at de overhovedet har et job. Det er jo også året efter kornslagsperioden, hvor arbejdsvilkårene har været særlig dårlige, mens arbejdsløsheden har været overraskende høj. Læserbrevet giver os et temmelig godt billede af arbejdernes arbejdsvilkår, da vi har en 1. håndskilde, men kilden er dog temmelig tendentiøs, da man hører om arbejdernes arbejdsvilkår af en arbejder.

Analyse af Septemberforliget

Samtidig med at arbejderne organiserede sig mere og mere, fulgte arbejdsgiverne trop, og dannede Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening. Deres våben var storlockouts. Efter flere måneders lang lockout der omfattede 40.000 arbejdere i 1899, indgik man forlig mellem arbejderne, fagforeningen og arbejdsgiverne i det såkaldte Septemberforlig. Jeg har analyseret Septemberforliget. Forliget betød, at arbejderne ville kunne organisere sig i fagforeninger, som de ville, og arbejderne fik nu betaling for overarbejde, men de havde dog ingen mulighed for at strejke uden først at varsle i god tid. Samtidig fik arbejdsgiverne fortsat lov til at lede og fordele arbejdet – med andre ord beholdte

Side 8

8 de retten til at ansætte og fyre arbejdere. Arbejdsgiverne måtte dog heller ikke iværksætte en lockout uden varsel i god tid. Fagforeningerne fik retten til at agere arbejdernes forhandler. Der blev også indført visse regler, som alle tre parter skulle overholde, og disse regler blev forhandlet for en bestemt periode af gangen. Under forliget arbejdede man ud fra ’den danske model’, hvor arbejdsgivere og arbejdere frivilligt indgår aftaler uden statens indblanding [13]. De tre analyserede kilder giver et temmelig godt indblik i arbejderens vilkår i 1800-tallet.

Arbejderbevægelsen havde en kæmpe betydning dengang, og har det stadig den dag i dag. Louis Pio kæmpede for helt basale rettigheder, og siden da har han haft en speciel plads blandt arbejderne.

Arbejderne er i dag helt integreret i det danske samfund og bliver værdsat for deres arbejde, og det det har ikke været muligt uden Arbejderbevægelsen. Arbejderbevægelsens kamp mod borgerskabet resulterede jo i Septemberforliget, som var fordelagtig for alle parter, men sejren var definitivt arbejdernes. Ved Socialdemokratiets fødsel var tanken om borgerskabet som den ledende klasse ved at blive fortrængt. Alle disse tinge er kun sket med arbejderbevægelsens hjælp. Det danske samfund er faktisk bygget op om arbejderbevægelsens idéer og holdninger. Uden arbejderbevægelsen ville vi ikke have haft den velfærdsstat, vi har i dag og været så socialistiske, som vi er.

13

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/septemberforliget-5-september-1899/

Side 9

9

Konklusion

Den industrielle revolution resulterede i dårlige leve- og arbejdsvilkår for arbejderne. Dette understøttes tydeligt i P. S. Krøyers maleri, "Fra Burmeister og Wains Jernstøberi" og læserbrevet i Socialisten. De dårlige arbejdsvilkår for industriarbejdere var katalysator for udbredelsen af socialismen i Danmark og derved også arbejderbevægelsen. Industriarbejderne blev undertrykt med dårlig løn og arbejdsmiljø og desuden trusler om fyringer ved den mindste modstand eller ineffektivitet. Det forstod Louis Pio, og han stiftede den danske arbejderbevægelse for at kæmpe arbejderens kamp. Arbejderne åbnede øjnene op for muligheder – de havde muligheden for at tage sagen i egen hånd. Arbejderne indså, at de var rygraden af virksomhedernes fremdrift og organiserede sig i fagforeninger. Strejker og lockouts blev hyppige, og vilkårene blev gradvist forbedret. Arbejderne gik fra overhovedet ikke at have indflydelse på arbejdsvilkårene på arbejdsmarkedet til at være side om side med arbejdsgiverne. Ved hjælp af Septemberforliget opnåede arbejderne en samfundsmæssig anerkendelse og fik stor indflydelse på samfundsforholdene. I takt med den tiltagende industrialisering, forandredes arbejderenes bevidsthed. Man kan derfor konkludere, at den danske arbejderbevægelse var et produkt af industrialiseringens vilkår.

Side 10

10

Litteraturliste

Bøger:

Christensen, Lars K., Kolstrup, Søren & Hansen, Anette Eklund: Arbejdernes historie i Danmark

, SFAH 1. udgave, 1. oplag, 2007

Engberg, Jens: Til arbejdet! Liv eller død! Gyldendal, 1979

Karlsson, Henry: Dansk arbejderbevægelse , Gyldendal, 1975

Kühle, Ebbe: Vilkår og mennesker, 1984

Nexø, Martin Andersen: Pelle Erobreren (barndom), 1906

Links:

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/slaget-paa-faelleden-den-5maj-1872/

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/arbejderbevaegelsen-1872

http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1849-
1945/arbejderbev%C3%A6gelsen_i_Danmark

http://www.industriarbejdet.dk/index.html?action=view-virtual-item&id=81&type=Picture&tid=6

http://www.leksikon.org/art.php?n=3160

Bilag:

http://cspic.smk.dk/globus/GLOBUS%202009/KMS3605.jpg - billede

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/septemberforliget-5-september-1899/

Side 11

11

Holten, Birgitte & Friisberg, Claus: Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal, 2007 – Læserbrev fra ’Socialisten’

12/05-2014

Underskrift: __________________________________