DHO om arbejderbevægelsen

Indledning

I 1800-tallet var der meget få regler om arbejdsforholdene på det danske arbejdsmarked. En typisk arbejdsdag var 10-12 timer seks dage om ugen med en meget lav løn . Og så var der risiko endda for at blive fyret uden varsel. Børn kunne endda lovligt bruges som arbejdskraft – i dag skal man være mindst 12 år. Dengang i slutningen af 1800-tallet var det den enkelte arbejder, der selv aftalte ansættelsesvilkår med arbejdsgiveren. I dag er det dog anderledes – der er på forhånd aftalt nogle faste regler mellem lønarbejdere og arbejdsgivere. Fagforeninger indgår aftaler med arbejdsgiverforeninger vedrørende løn, arbejdstider, afskedigelsesregler, sygdom, ferie, arbejdsmiljø, arbejdsløshedsunderstøttelse. Disse fagforeninger opstod som en konsekvens af den voksende arbejderklasses undertrykkelse. Inden fagforeningerne fremspirede stod hver enkelt arbejder alene, og havde derfor ingen indflydelse på arbejdsvilkår eller løn. Da arbejderne udgjorde en stor procentdel af befolkningen, kunne de sætte krav om arbejdsvilkår og løn til arbejdsgiverne.

Jeg vil redegøre for den industrielle udvikling i Danmark i perioden og industriarbejdernes levevilkår indtil arbejderbevægelsens opståen. Efterfølgende vil jeg lave en billedanalyse af ’Fra Burmeister & Wains Jernstøberi’. Dernæst vil jeg lave kildekritik af et læserbrev fra ’Socialisten’ fra 28. oktober 1872 og desuden analysere ’Septemberforliget’. Min problemformulering er følgende:

Hvilke samfundsmæssige forhold gjorde at arbejderbevægelsen opstod i slutningen af

1800-tallet?

For besvarelse af ovenstående problemformulering har jeg følgende problemstilling: Hvordan opstod industrialiseringen?

Hvordan var arbejderens vilkår?

Hvilken betydning har arbejderbevægelsen haft for det danske samfund?

Den industrielle revolution og arbejderbevægelsens fødsel

Den industrielle revolution startede i midten af 1800-tallet, og da var det danske samfund i stor forandring, da man gik fra feudal til kapitalistisk produktionsmåde . Landskabet, samfundet og levevilkårene forandredes drastisk. Fabrikker blev bygget med en rasende fart, og byers vækst eksploderede.

I løbet af 1830’erne skete der en stor stigning i efterspørgslen på landbrugsvarer og specielt på det danske korn – derfor blev det kaldt kornslagsperioden. Samtidig steg befolkningstallet drastisk fra 1800 til 1855 - for at være mere præcis så steg befolkningstallet fra cirka 1 mio. til 1,5 mio. Befolkningstilvæksten var størst på landet, men da efterspørgslen på arbejdskraft på landet ikke kunne følge med den kraftige befolkningstilvækst, søgte mange ind til de større byer som København, Odense, Aarhus, Ålborg og Randers . Størstedelen af disse tilvandrere var ufaglærte, der havde få eller ingen kompetencer indenfor et håndværk, hvilket resulterede i at de endte som daglejere.