DHO om etableringen af velfærdsstaten 1945-73 og analyse af "Braget"

Side 1

1

1g-opgaven i dansk og historie

Fag: Dansk og Historie

STX 1.g

Klasse:

Faglærer:

Område: 5. Danmark i efter 1945/velfærdsstaten

Problemformulering: Redegør for etableringen af velfærdsstaten i Danmark i perioden

1945-73 med særligt fokus de universelle rettigheder. Inddrag Bjørn Nørgaards gobelin:

Yngre Glyksborgere.

Lav en analyse og fortolkning af Peter Seebergs novelle ”Braget”. Diskuter hvordan man kan se, at novellen er en modernistisk tekst samt hvilken holdning novellen har til velfærdsstaten.

Side 2

2

Contents

Indledning .......................................................................................................................................................... 3 Etableringen af den danske velfærdsskat fra 1945 til 1973 .............................................................................. 4 Perioden 4

Perioden 1956-73 .......................................................................................................................................... 4 Etableringen af velfærdsstaten som det ses gobelinen Yngre Glyksborgere ................................................ 6 Analyse og fortolkning af novellen ”Braget” ..................................................................................................... 8 Modernismen i litteraturen ............................................................................................................................. 10 Braget som en modernistisk novelle og novellens holdning til velfærdsstaten.............................................. 11 Konklusion ....................................................................................................................................................... 12 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 13 Bilag ................................................................................................................................................................. 14

Side 3

3

Indledning

De yngre genrationer i Danmark har aldrig oplevet andet end, at mange offentlige ydelser er gratis, og at samfundet støtter én økonomisk, hvis man ikke kan klare sig selv. Velfærdsstaten er en naturlig del af vores hverdag, men det er ikke man årtier siden, at det var anderledes, og at danskerne i høj grad måtte klare sig selv.

I det følgende vil der blive redegjort for velfærdsstaten etablering efter 2. verdenskrig med hovedvægt på perioden 1956 til 1973. Redegørelse vil også indeholde kort gennemgang af, hvordan velfærdsstaten er skildret i Bjørn Nørgaards gobelin ”Yngre Glyksborgere”.

Dernæst følger en følger en analyse og fortolkning af Peter Seebergs novelle ”Braget” og til sidst foretages i stedet for en diskussion en vurdering af, hvor vidt det er en modernistisk tekst. Til sidst vurderes novellens holdning til velfærdsstaten.

Side 4

4

Etableringen af den danske velfærdsskat fra 1945 til 1973

Perioden

Danmarks befrielse i 1945 blev starten på etableringen af den danske velfærdsstat, som vi kender den i dag. Næsten alle partier havde udarbejdet en plan for, hvordan Danmark og det danske samfund skulle udvikle sig i fremtiden. Socialdemokratiet havde udviklet den mest omfatteende plan for velfærdsstaten [1], som indebar en økonomisk politik, der skulle skabe økonomisk vækst og beskæftigelse, og som kunne finansiere opbygningen af en velfærdsstat med opfattende sociale tryghedsordninger og offentlig service [2]. Flere borgerlige politikere støttede også op om velfærdsstaten, da de mente, at man på den måde kunne forebygge politisk, økonomisk og social uro, som der havde været flere eksempler på i Europa mellem første og anden verdenskrig. I de første ti år efter befrielsen var økonomien ikke god nok til, at man for alvor kunne begynde opstarten af velfærdsstaten. De skiftende regeringer (se bilag 1) var nødt til adskillige gange at føre stram finanspolitik på grund af underskud på betalingsbalancen, hvilket dæmpede den økonomiske vækst i Danmark [3] og i perioder fik ledigheden til at stige (se bilag 2).

I 1948 fik Danmark del i den amerikanske Marshall hjælp, der frem til 1953 støttede Danmark økonomisk med omkring 300 millioner dollars [4]. Støtten blev hovedsagligt brugt til import af ny-teknologiske maskiner, der bidrog til en modernisering og effektivisering af industrien og landbruget, som fik Danmark fra at være et landbrugssamfund til at udvikle sig til et industrisamfund.

Perioden 1956-73

Fra 1956 kom der for alvor gang i etableringen af velfærdsstaten, da loven om folkepensionen blev vedtaget i Folketinget. Den socialdemokratiske regering stod med støtte fra de radikale bag forslaget om folkepensionen. Venstre og de Konservative valgte også at stemme for det socialdemokratiske lovforslag [5]. Loven gav alle borgere over 67 år ret til folkepension, uanset den enkeltes formue og indkomst. Beløbet var ikke særlig stort, men det havde en stor betydning, fordi alle over 67 år havde ret til det. Det var ikke alle, som var positive over for folkepension til borgerne, idet velfærdstat var et nyt begreb i dansk politik. Mange politikere, økonomer, journalister og forfattere diskuterede deres for og imod velfærdsstaten i debatbøger og aviser.

1

http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_-_historie/Danmark_-

_historie_%%29
2

Andersen, Lars m.fl.: Fra verdenskrig til velfærd, s.53-54.

3

http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/3189/halvtres.pdf Kap. 3 Produktion og erhvervsstruktur si.17

4

http://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-og-velfaerdsstat-/oekonomiske-vanskeligheder-og-marshall-

hjaelp/
5

Andersen, Lars m.fl.: Fra verdenskrig til velfærd, s. 55.

Side 5

5

Socialdemokraternes argument var, at velfærdsstaten ville være en blanding mellem et kapitalistisk og socialistisk samfund, hvor der var demokrati, frihed og social tryghed. Liberalisterne mente, at velfærdsstaten ville modarbejde det frie initiativ og den økonomiske fordel ved at klare sig selv. De borgerlige frygtede, at befolkningen ville blive afhængig af staten, og at staten ville blive en slags formynderstat [6]. En række præster hævede, at velfærdsstaten ville erstatte Gud, og at den kristne velgørenhed ville blive glemt [7]. Kritikken af velfærdsstaten forsvandt næsten i takt med, at der kom økonomisk højkonjunktur i Danmark. Højkonjunkturen startede i 1958 og varede frem til den første oliekrises begyndelsen i 1973(se bilag 3) [8]. Højkonjunkturen medførte, at flere kom i arbejde, og arbejdsløsheden faldt fra cirka 4% i 1958 til cirka lidt over 1% i 1965, hvorefter den steg en smule indtil 1973, men den var stadigvæk lav (se bilag 2). Den høje økonomiske velstand gjorde, at almindelige borgere fik råd til luksusvarer som bil, fjernsyn, køleskab og en bedre bolig. Med den økonomiske velstand fik staten mulighed for at udvide velfærdsstaten. I 1960 kom loven om sygelønsordning [9], invalideforsikring og en kraftig stigning i støtten til arbejdsløse i 1965, og endelig blevet den offentlige sygesikring indført i 1970 [10]. Ydelserne var rettet mod alle borgere i samfundet for at skabe lighed mellem alle samfundslag, fordi man på samme tid gerne ville støtte de svage i samfundet og belønne de stærke borgere, som bidrog til velfærdsstaten ved at betale en forholdsvis høj skat. Den danske velfærdsmodel kaldes derfor også for den universelle velfærdsmodel, fordi den gælder alle borgere [11].

Den høje økonomiske vækst med stigende produktion i 1960´erne, gav mangel på arbejdskraft i erhvervslivet, og fik kvinderne ud på arbejdsmarkedet. I 1960 var 40,9% af kvinderne mellem 15-

69 år på arbejdsmarkedet, og i 1970 var tallet steget til 54,1% (se bilag 4). Kvinderne var ufaglærte og havde ofte ingen form for uddannelse ud over grundskolen, dog fik de ofte job inden for industrien eller den offentlige sektor. Med kvinderne på arbejdsmarkedet blev staten nødt til at udvide den kommunale service over for de yngste og ældste borgere i samfundet i form af børnehaver, fritidshjem, hjemmepleje, og ældrepleje (se bilag 5), som førhen havde været de traditionelle husmødres opgave. Kvindernes indsats på arbejdsmarkedet forberede familierens levevilkår, fordi de nu havde to indtægter at leve af samtidig med højkonjunkturen, hvilket gav

6

Formynderstat er, når staten er overdrevent beskyttende og styrende over for borgerne

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=formynder.
7

Andersen, Lars m.fl.: Fra verdenskrig til velfærd, s.56

8

Højkonjunktur er, når BNP vokser med 2,5% eller mere om året.

9

Sygelønsordning er det, vi i dag definerer som sygedagpenge.

10

http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_-_historie/Danmark_-

_historie_%%29
11

Kureer og Frederiksen; Samfundsfag C, s.256.

Side 6

6 mange almindelige familier mulighed for luksusting som parcelhus, bil, ferier osv. Det var en sejr og et skridt på vejen for ligestilling mellem mænd og kvinder og kvinders selvstændighed, da kvinderne kom på arbejdsmarkedet, men mændene havde stadigvæk en højere indkomst end kvinderne. Rollerne i hjemmet var som sådan heller ikke ændret, fordi kvinderne stadigvæk havde

                        12
hovedansvaret for det huslige .

I 1973 kom den første oliekrise, som medførte en økonomisk krise. Arbejdsløsheden steg meget, og der var stigende sociale udgifter. I 1950´erne og 60´erne var der bred politisk opbakning til udbygning af velfærdsstaten, men krisen i 70´erne med de store sociale udgifter medførte stigende kritik af velfærdsstaten fra både partier og befolkningen, og i de næste årtier talte man om

                 13
velfærdsstatens krise .

Etableringen af velfærdsstaten som det ses gobelinen Yngre Glyksborgere

Gobelinen Yngre Glyksborgere er en ud af elleve gobeliner, som hænger i Riddersalen på Christiansborg. Dronning Margrethe fik de elleve gobeliner i halvtreds års fødselsdagsgave af det danske erhvervsliv. Gobelinerne er designet af billedkunstneren Bjørn Nørregård. Gobelinerne er opdelt i tidsperioder, som viser Danmarks historie og dele af verdenshistorien. Yngre Glyksborgere viser perioden det 1900 århundrede.

I hovedfeltets venstre øverste hjørne ses traktorer og mejetærskere, der kører mod enden af marken, hvor der er tæt bebygget med højhuse og fabrikker. Dette refererer til moderniseringen af landbruget efter 2. verdenskrig, og Danmarks overgang fra landbrugssamfund til industrisamfund.

Det var industrisen og den økonomiske højkonjunktur som gjorde det økonomisk muligt at etablere velfærdsstaten. Folk flyttede fra landet og ind til byernes larm og højhuse, og det skabte et behov for et frirum, hvor man kunne slappe af og få noget frisk luft. Der benyttede man sig af at etablere kolonihaver, hvor arbejderne kunne slappe af og dyrke deres egne grønsager med henblik på at forbedre folkesundheden [14]. Kolonihaverne ses midt i gobelinen, hvor en ung pige står med sin cykel foran en kolonihaveforening. Den økonomiske velstand i 60´erne gav mange danskere råd til at tage på udlandsferie. Det er skildret i gobelinen med et stort charterfly, der er placeret lige ovenover kongefamilien. Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i 60´erne var et skridt mod ligestillingen mellem mænd og kvinder. På gobelinen ses det som en gruppe kvinder, der demonstrerer for lighed, fred og mod apartheid til højre for charterflyet.

12

http://www.kvinfo.dk/file.php?file=387

13

Andersen, Lars m.fl.: Fra verdenskrig til velfærd, s.57-58

14

http://www.helsingorleksikon.dk/index.php/Kolonihaver afsnit. 6

Side 7

7

Side 8

8

Analyse og fortolkning af novellen ”Braget”

Novellen er skrevet af den danske forfatter Peter Seeberg(f.1925) i 1962, og den omhandler beboerne i en boligblok, hvor der gentagne gange høres brag fra trappen. Trods det at hele bygningen undersøges findes der ingen forklaring på bragene, og selvom det ikke gentager sig yderligere, bliver hovedpersonerne Pietro og Nancy utrygge og flytter et halvt år efter. Derefter bliver de vækket af et tordenbrag, hvor Nancy er bange for at verden falder sammen.

Novellen foregår i moderne tid, og det ses ved, at beboerne bor i højhus, de har moderne ting som radio og centralvarme indlagt i lejlighederne, og de kan høre en natflyver. Størstedelen af handlingen foregår over et par dage, hvor beboerne i en trappeopgang bliver skræmt af et højt brag.

Herefter springer novellen et halvt år frem, hvor hovedpersonerne Nancy og Pietro er flyttet i eget hus. Hovedpersonerne er helt almindelige mennesker, som handler som de andre beboere i trappeopgangen, fordi de ligesom alle de andre i trappeopgangen bliver bange for braget og ikke forstår, hvor det kommer fra.

Sproget i novellen er beskrivende med en del replikker/talesprog, og sætningerne er korte af

længde. Sprogets stil er skrevet i almindelig nutidsdansk uden fremmedord og slang. Dog er hovedpersonernes navne, Nancy og Pietro, udenlandske og ikke typiske danske navne. Forfatteren bruger den ydre synsvinkel, fordi han kun beskriver deres reaktioner, og han er en personal fortæller, fordi han gemmer sig bag personerne ved at bruge at bruge 3. person i både ental og flertal. Trappen er metaforen i novellen, fordi den går ud til virkeligheden og op til beboerne i deres egen verden, hvor virkeligheden udenfor skaber en mystik, som de ikke kan gøre rede for.

Der er to mulige temaer i novellen. Den ene er, at menneskene ikke kan finde en mening i, at der sker noget uforklarligt i den moderne verden. Nancy, Pietro og de andre beboere kan ikke finde en logisk forklaring på braget, selvom mændene i opgangen undersøger hele bygningen ”Mændene gik én og én, to og to ned i kælderen og så deres små pulterrum efter. De følte langs varmeledningerne under loftet. De låste sig ind i tomme fællesrum, i barnevognsrum, i vaskerum. Alt var, som det skulle være” (s. 17 li.14). Utrygheden gør, at de ikke kan sove om natten, og nogle bliver nødt at indtage alkohol for at kunne falde i søvn ”Mange lå søvnløse og klyngede sig til hinanden, enkelte stod op og drak en pilsner for at falde i søvn, flertallet sank i tung dvale” (s. 17 li.23). Det unormale og uforudsigelige gør folk bange, og de bruger kræfter på at skabe en mening og en logisk forklaring på det, de ikke forstår ”Mændene gik ind i lejelighederne og skruede lidt på radioerne.

Kvinderne stod på trappegangen og talte sammen om det store brag” (s.17 li.5) ”De sad familievis

Side 9

9 eller flere sammen og talte om braget og bestemte, hvorfra det var kommet” (s.17 li.19). Nancy og Pietro prøver at flygte fra uvisheden ved at flytte i eget hus, men det ændrer intet. De spekulerer stadigvæk på, hvad der forårsagede braget, og de forstår stadigvæk ikke, hvorfor der kan ske uforklarlige ting i deres ellers forudsigelige moderne hverdag. Det er noget, de skal lære at leve med.

Den anden mulighed er, at temaet omhandler den kolde krig og frygten for en atomkrig, som vil få verden til at gå under. Nancy, Pietro og de andre beboere frygter braget stammer fra en atombombe, som får trappen til at styrte sammen. Trappen er en metafor for den virkelige verden, så de frygter at verden går under, når de hører bragene ”… og Pietro, der havde ligget søvnløs, syntes, at han kunne høre, da trappen løsnede sig, pausen, da den faldt, og det endelige brag i bunden af opgangen. Han havde aldrig haft tillid til den trappe” (s.17 li.26). De synes Vestens og Sovjetunionens ledere er sindssyge, fordi de truer med at bruge atomvåben mod hinanden, selvom de godt ved, at det vil få hele verden til at gå under ”Kunne nogen være så sindssyg. Der blev nikket eftertænksomt. Kun en sindssyg kunne finde på at lave sådan et spektakel for at skræmme folk” (s.18 li.3). Frygten gør folk utrygge og giver søvnløse nætter. Pietro diskuterer med naboen, om verdenslederne virkelig tør starte en atomkrig ”Han er alligevel blevet bange, sagde naboen til ham. Pietro nikkede. Den slags kan jo ikke blive ved med at gå. Nej” (s.19 li.17). Selvom Pietro og Nancy flytter, kan de ikke flygte fra utrygheden og risikoen for en atomkrig. De er magtesløse og har som almindelige borgere ingen indflydelse på verdensledernes beslutninger.

Side 10

10

Modernismen i litteraturen

Modernismen startede i udlandet i begyndelsen af 1900 tallet, men fik først sit gennembrud i dansk litteratur efter 2. verdenskrig og dominerede i 50´erne og 60´erne. De modernistiske forfattere mente, at den øgede velstand i det danske samfund gjorde folk fremmedgjorte over for dem selv, deres indre værdier og medmenneskelighed, og at selve tilværelsen var meningsløs.

Fremmedgørelsen skete ved, at folk gik mest op i at anskaffe sig materielle ting som hus, bil og tv.

Samtidig mente forfatterne også, at livet i storbyen var med til at få folk til at føle sig fremmedgjorte, og endelig mente de, at det hurtige arbejdstempo og arbejdet ved samlebånd eller i store kontorlandskaber var med til at gøre folk fremmedgjorte over deres arbejde, fordi mennesket bare var en lille ubetydelig del af noget større [15].

Noget af det, der karakteriserede den modernistiske litteratur, var de frie vers og den alternative struktur i prosatekster [16]. Mange danske forfattere fra modernismens tid læses stadigvæk i dag. Det er værker af Leif Panduro, Benny Andersen, Klaus Rifbjerg og i denne opgave Peter Seeberg.

15

http://opslagsvaerker.gyldendal.dk/en/OpslagsvaerkerVirtuelle/DanskLex/Litteraere_retninger_og_perioder/modernis

me.aspx
16

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Litter%C3%A6re_perioder/modernisme

Side 11

11

Braget som en modernistisk novelle og novellens holdning til velfærdsstaten

Man kan se, at novellen er modernistisk, fordi den foregår i et højhus inde i byen. Modernismen mener, at storbylivet gør mennesker fremmedgjorte over for deres egen tilværelse. Nancy, Pietro og de andre beboere i trappeopgangen er netop fremmedgjorte over for verden udenfor, fordi de ikke forstår, hvor braget kommer fra, og de kan derfor ikke finde meningen med det.

Novellens indhold virker i sig selv meningsløs og absurd, fordi handlingen kun har fokus på et brag og beboernes reaktion på det. Handlingen virker urealistisk, fordi de går så meget op i det brag, og fordi de tror, trappen falder ned, selvom de godt ved, at det ikke er sandsynligt. De modernistiske forfattere mener netop, at når tilværelsen synes meningsløst, så kan den ikke beskrives realistisk [17].

Læseren får heller ingen forklaring på braget, kun til sidst hvor det viser sig, at det konkrete brag var et stort tordenskrald.

Forfatteren er kritisk over for velfærdsstaten, fordi selvom folk har fået bedre boliger og råd til materielle goder, er de ikke blevet mere trygge, og de kan heller ikke se en mening med det, der sker i verden udenfor. Selvom Pietro og Nancy får råd til at flytte i eget hus, bliver de ikke mere trygge. Ifølge forfatteren skaber øget velstand og velfærd ikke automatisk mere tryghed og mening med tilværelsen. Velfærdsstaten kan heller ikke beskytte menneskene mod sindssyge verdensledere, som vil starte en atomkrig og springe verden i luften.

17

http://opslagsvaerker.gyldendal.dk/en/OpslagsvaerkerVirtuelle/DanskLex/Litteraere_retninger_og_perioder/modernis

me.aspx

Side 12

12

Konklusion

Etableringen af den danske velfærdsstat fandt hovedsageligt sted i perioden 1956 til 1973, hvor der var økonomisk højkonjunktur og bred politisk opbakning til velfærdsstaten. Velfærdsstaten gav borgerne universelle rettigheder som folkepension, sygelønsordningen og invalideforsikring.

Velfærdsstaten er også inddraget i Bjørn Nørgaards gobelin ”Yngre Glyksborgere”, som en vigtig begivenhed i Danmark i 1900-tallet.

Novellen ”Braget” er en modernistisk tekst, fordi dens tema omhandler menneskers oplevelse af utryghed og meningsløshed i den moderne verden.

Side 13

13

Litteraturliste

Bøger

- Andersen, Lars, Hans Branner, Lene Feldstein, Kirsten Hastrup, Morten W.B. Nielsen, Palle Roslyng-Jensen og Michael Seidelin: Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal, 1. udgave, 2.

oplag 2007.

- Kureer, Henrik og Claus L. Frederiksen: Samfundsfag C, Systime, 3. udgave 2012.

Internetsider

- http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark
_-_historie/Danmark_-_historie_%%29 (sidst besøgt 22/4-15)
- http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/3189/halvtres.pdf (sidst besøgt 22/4-15)
- http://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-og-velfaerdsstat-/oekonomiske-
vanskeligheder-og-marshall-hjaelp/ (sidst besøgt 22/4-15) Forfattere: Søren H. Rasmussen og

Peter Y. Brunbech.

- http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=formynder (sidst besøgt 22/4-15)
- http://www.kvinfo.dk/file.php?file=387 (sidst besøgt 24/4-15)
- http://www.helsingorleksikon.dk/index.php/Kolonihaver (sidst besøgt 24/4-15)
- http://opslagsvaerker.gyldendal.dk/en/OpslagsvaerkerVirtuelle/DanskLex/Litteraere_retninge
r_og_perioder/modernisme.aspx (sidst besøgt 25/4-15)
- http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Litter%C3%A6re_perioder/moder
nisme (sidst besøgt 25/4-15)

Side 14

14

Bilag

Bilag 1 - Danske statsministre i perioden

Kilde:

http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_-
_historie/Danmark_-_historie_%%29

Bilag 2 - Ledighed

Kilde: http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/3189/halvtres.pdf

Bilag 3 - Økonomisk vækst

Kilde: http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/3189/halvtres.pdf

Bilag 4 - Arbejdsstyrken i procent

Kilde: http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/3189/halvtres.pdf

Bilag 5 - Sociale udgifter

Kilde: Andersen, Lars, Hans Branner, Lene Feldstein, Kirsten Hastrup, Morten W.B. Nielsen, Palle Roslyng-Jensen og Michael Seidelin: Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal, 1. udgave, 2. oplag

2007. S.57.