DHO: Cubakrisen med analyse af Khrusjtjovs breve

Side 1

Indholdsfortegn͏e͏ls͏e͏

INDLEDNING ..................................................................................................................... 1 REDEGØRELSE AF CUBAKRISEN OG TIDEN OP TIL ................................................. 2 ANALYSE AF “BREV FRA MINISTERPRÆSIDENT KHRUSHCHEV TIL

PRÆSIDENT KENNEDY D. 26. OKT. SAMT D. 27 OKT. ............................................ 4 DISKUSSION OM DET HVIDE HUS’ BESLUTNING VAR DEN KORREKTE ............ 7 HVILKEN BETYDNINGEN CUBA-KRISEN HAVDE FOR FORHOLDET MELLEM

SUPERMAGTERNE. ........................................................................................................... 8 KONKLUSION ................................................................................................................... 9 KILDELISTE ..................................................................................................................... 10

Side 2

1

Indledning

Cubakrisen er en af nyere tids vigtigste hændelser, der har sat rammerne for hvordan udenrigspolitik bliver ført i nutidens verden. Det er det tætteste verden nogensinde har været på en atomkrig, på blot 13 dage tog den kolde krig sig en ordentlig drejning. Det var et diplomatisk spil af betydeligt om-fang, hvor et forkert træk betød krig. Det var som et spil russisk roulette.

Jeg vil starte med at gøre rede for tiden omkring Cubakrisen, hvilke hændel-ser, der har påvirket krisen. Analysen tager udgangspunkt i to breve som ministerpræsident Khrushchev sendte til præsident John F. Kennedy under Cubakrisen, for at belyse beslutningsprocessen vedrørende flådeblokaden.

Afslutningsvis vil resultatet af analysen blive sammenlignet med hvilken betydning krisen havde senere i forløbet.

Side 3

2

Redegørelse af Cubakrisen og tiden op til

Cubakrisen var den mest alvorlige konfrontation under den kolde krig, som var en konflikt mellem verdens to supermagter, det liberalistiske USA, der værdsatte markedsøkonomi, individuelle rettigheder og begrænset magt til staten, kontra det kommunistiske Sovjetunionen, der var et totalitært land, som satte planøkonomi, statsejede virksomheder og afskaffelse af klasse-samfundet i højsædet. Den kolde krig var en længerevarende konflikt der omhandlede dannelse af den nye verden, efter Anden Verdenskrig, som slut-tede i 1945. Under Anden Verdenskrig fungerede de to supermagter ellers som allierede, imod den fælles fjende, Tyskland. De to supermagter ønskede begge at udbrede deres ideologi til flest lande muligt, samt indskrænke den anden parts mulighed for at gøre det samme. Centrum under hele konflikten var Tyskland, hvor de to forskellige ideologier stod ansigt til ansigt. Samtli-ge lande i Europa var stærkt svækkede angående ressourcer, og rent magt-politisk var Europa et tomrum. Mange gange i løbet af denne konflikt mel-lem de to supermagter, blev de Europæiske lande tvunget til vælge mellem kapitalisme eller kommunisme. USA fik b.la. gennem Marshallplanen, som blev indført i 1947, sikret at størstedelen af Vesteuropa knyttede sig til et markedsøkonomisk fundament, derudover fik planen også opfyldt USA's vigtigste mål, at få gang i de økonomiske hjul i Europa, planen var en kæm-pe politisk og økonomisk gevinst for USA. I 1960 da John F. Kennedy over-tog præsidentposten omformulerede han USA’s udenrigspolitik, og gik i gang med en enorm amerikansk oprustning, derudover satte ekstra ressour-cer af til at mindske den såkaldte raketkløft, der var mellem de to supermag-ter. Kennedys nye tiltag fik spændingerne mellem øst og vest til at vokse.

Fidel Castro havde en tendens til at lade sig inspirere af den socialistiske ideologi efter han kom til magten, grundet en revolution på Cuba. Den kommunistiske inspiration kom til syne ved Castros jordreform, der fordelte landets jord ud på alle borgere ligeligt, så der ikke var nogle større firmaer der havde mere jord end andre, så konkurrencen var mere lige. Dette resul-terede i en længere konflikt mellem de USA og Cuba, der i sidste ende gjor-de at Cuba købte olie af Sovjetunionen, og dermed knyttede sig med til

Side 4

3

dem.^{1} CIA forsøgte under denne konflikt at vælte Castro ved en såkaldt

kontrarevolution, der var sågar også forsøg på snigmord på Castro, der selv-følgelig ikke lykkedes. CIA uddannede invasionsstyrker som hovedsageligt bestod af eksilcubanere, der var parat til at tage tilbage til Cuba for at ændre styret på øen. Hele denne mission foregik i al hemmelighed på amerikanske baser. Denne mission blev eksekveret den 15. april 1961. Det var utrolig vigtigt for Kennedy at denne kontrarevolution ikke opfattedes som et ameri-kansk angreb, derfor begrænsedes støtte sig til våben, transport og planlæg-ning af angrebet. Invasionsstyrkerne blev landsat i svinebugten, derfor er hændelsen også kaldet svinebugtsaffæren eller svinebugtsinvasionen, blot

72 timer efter at styrkerne blev landsat, var invasionsstyrkerne nedkæmpet,

                                          2
og den amerikanske frygt for fiasko var en realitet. Hvilket gav mulighed

for et samarbejde mellem Cuba og Sovjetunionen. Dette samarbejde resulte-rede i at der i al hemmelighed blev opstillet sovjetiske raketter på Cuba, blot

140 kilometer fra den amerikanske kyst. Dette skete selvom Sovjetunionen havde forsikret om at de ikke ville forsyne Cuba med angrebsvåben. Som efter signede skulle være et modsvar til de amerikanske raketter der var pla-ceret i Tyrkiet. Efter opstillingen af disse atomraketter, var der en hårfin grænsen med krig og fred. Hvis USA reagerede for sløvt ville det få sovjet

                                    3
til at gå videre ned ad konfrontationsvejen.

Hvorimod hvis de var for ag-gressive ville de tvinge sovjet til at affyre de opstillede raketter. Derfor var der en meget lang beslutningsproces, som foregik i Det Hvide Hus med ek-sekutivkomiteen, for ikke at udløse en verdensomspændende atomkrig. Sva-ret var enkelt, opstillingen af raketter på Cuba skulle stoppe, for at USA kunne beholde deres militære suverænitet. Løsningen endte med at blive en blokade af øen, således at sovjet ikke kunne transportere strategiske forsy-ninger til øen. Ved denne aktion understregede USA deres krav om demon-tering af raketudstyr. Tretten dage varede denne nervekrig, der mundede ud i en tilbagetrækning af Sovjetiske missiler, samt et løfte fra USA om ikke at angribe Cuba i fremtiden.

1

Molsgaard og Nordberg 2008: s. 21.

2

Molsgaard og Nordberg 2008: s. 22-23.

3

Friisberg 1990: s. 141.

Side 5

4

Analyse af “Brev fra ministerpræsident Khrushchev til Præsident Ken-nedy d. 26. okt. samt d. 27 okt.

Khrushchev skriver to breve til Kennedy inden for to dage, begge breve er skrevet efter eksekutivkomiteens beslutning om at lave en flådeblokade om-kring Cuba, hvilket forhindre sovjetiske skibe ladet med våben, missiler og ammunition at kommer til øen. Skibene der eftersignede skulle være lastet sådan, havde forventet ankomst til øen dagene omkring udvekslingen af brevene. Det første brev som blev modtaget d. 26 oktober, brevet blev i før-ste omgang ikke offentliggjort, og er derudover kun udgivet i en forkortet udgave. Grundet omstændighederne har jeg valgt ikke at citere fra dette brev, for at undgå fejlfortolkning. Mens det andet brev fra d. 27 oktober er helt offentligt. Begge breve er dog tillagt nogle sprogbarriere, da Khrushchev var fra Sovjetunionen, og har skrevet på engelsk til Kennedy, derefter er de blevet oversat til dansk, hvor der igen er mulighed for fejlfor-tolkning, når der er blevet oversat.

Khrushchev var ministerpræsident i det kommunistiske Sovjetunionen, og havde den opfattelse at missilerne, som var opstillet på Cuba ikke var an-grebsvåben, men blot for at gøre cubanerne rede på et muligt angreb fra USA, som tidligere ved Svinebugtaffæren. Derudover bruger han utallige linjer i sine breve på, at overbevise Kennedy om at kommunisterne mere end nogen andre ønsker at der forbliver fred i verden. Selvom Khrushchev ønsker fred mellem alle lande, ønsker han dog også at kommunismen bliver udbredt, da han mener at det den suveræne ideologi. Modtageren som var USA’s præsident John F. Kennedy, havde lige havde lige haft et kæmpe politisk nederlag efter svinebugtaffæren, og ville genvinde befolkningens opbakning til midtvejsvalget. Kennedy ønskede at fjerne missilerne fra Cu-ba, men stadig beholde militær suverænitet, dermed også deres missiler i Tyrkiet. Kort forinden disse breve havde Kennedy holdt en tale på national TV, hvor han kom med en opdatering på situationen med hensyn til missi-lerne på Cuba, og derved tilføjede han eksekutivkomiteens løsning på denne situation.

Side 6

5

Det er en af de mest troværdige typer af kilder da det er en 1. håndskilde, det er et brev direkte fra Khrushchev til Kennedy, dog tvivler eksekutivko-miteen dog på om det er Khrushchev selv, der har skrevet brevene. Udover at være en 1. Håndskilde, er det en konfidentiel kilde dvs. at man i højere grad kan stole på at det der står i kilden er sandt, der er ikke nogen grund til ikke at skrive sandheden. Dog har USA en mistanke om at det ikke blot er forsvarsvåben, som Sovjetunionen har fragtet til Cuba, selvom de utallige gange er blevet gjort opmærksom på dette i brevene. Det første brev som blev modtaget d. 26 oktober, er ikke blevet offentliggjort, og er dermed ikke en ligeså troværdig kilde, da det blot er en gengivelse.

I det første brev som Khrushchev sender, ligger han meget vægt på at det ikke er angrebsvåben som Sovjetunionen har fragtet til Cuba, men det blot er til forsvarende formål. Han påstår også at Sovjetunionen ikke ønsker at angribe USA, med det belæg at det netop ikke er angrebsmissiler men det er til for at forsvarer Cuba mod fremtidige angreb fra USA. Hvor det underlig-gende belæg så vil være, som han skriver, at kun tropper kan angribe, uden tropper kan intet våben angribe. Her prøver Khrushchev at på at få Kennedy til at trække flådeblokaden tilbage, da han bliver ved med at argumentere for at der ikke er grund til at bekymre sig mht. angreb. Kennedy følger ikke under for denne opfordring, da Khrushchev stadig ikke udviser troværdig-hed, da han stadig har motivet om at være USA militære overlegne.

I det andet brev ligger fokus dog lidt anderledes, det er i højere grad en for-handling, som står på dagsordnen for Khrushchev. Hvor påstanden er, at det er kun rimeligt hvis Sovjet skal fjerne deres missiler fra Cuba, så bør USA også fjerne missilerne fra Tyrkiet. Dette mener han kun er rimeligt da ”De

har…etableret militære baser bogstavlig talt rundt om vort land”^{4} Her

fremstiller han næsten en overdrivelse, men det viser sig at være sandt, bog-stavlig talt konnotere til at det der foregår er næsten uvirkeligt. Her er be-lægget, hvis ikke forhandlingerne kommer til at foregå forsætter sovjetiske skibe ind i karantænezonen, hvilket vil medfører beskydning af skibene,

4

Bertelsen og Jacobsen 1982: s. 69.

Side 7

6 som i sidste ende vil betyde krig, hvor der med stor sandsynlighed vil indgå nukleare våben. Her benytter Khrushchev sig af prestige kneb, da han skri-ver: ”De samme forpligtigelser påhviler mig som formand for det sovjetiske

           5
ministerråd.” , Her benytter han også substantivet forpligtigelser, som kon-

notere til at de begge har et ansvar overfor deres indbyggere. Hvor det un-derliggende belæg så fremgår at være, ingen af parterne ønsker at dette sce-narie udspiller sig, da den vigtigste opgave som statsleder er, at sikre sine indbyggere sikkerhed. Teksten beretter ikke noget om svinebugtsaffæren som netop satte rammerne for hele krisen, dette vidne selvfølgelig om at hverken Sovjetunionen eller USA vil have at det skal nævnes. Disse kneb er med til at påvirke eksekutivkomiteen til hvilken beslutning de har tænkt at tage, i forhold til forhandlingerne mellem USA og Sovjetunionen.

Kilderne signalere også at Sovjetunionen fra en start af har ønsket at få USA’s opmærksomhed, og ville have noget som forhandle med, for at kun-ne få afskaffet de missiler som USA har haft i Tyrkiet. Derudover kan man også godt tyde på, at der tidligere har været en mindre krise hos USA, som Sovjetunionen så har udnyttet til deres egen fordel. Krisen i dette tilfælde er svinebugtsaffæren, som Sovjetunionen har udnyttet, og har dermed kunne afpresse USA til at opgive deres missiler i Tyrkiet. Flådeblokaden fra USA’s side kommer som en overraskelse for Khrushchev, derfor er han nødsaget til at kommunikere med Kennedy, noget som de begge ellers helst undgik, da det signalere at man er i en situation som man ikke selv kan kla-re, men bliver nødt til at efterspørge noget fra den anden part. Faktummet at Khrushchev bruger så mange linje på at forklare Kennedy at det ikke er an-grebsvåben, betyder også at troværdigheden daler drastisk, noget som ekse-kutivkomiteen selv havde forestillet sig fra en start.

5

Bertelsen og Jacobsen 1982: s. 69.

Side 8

7

Diskussion om Det Hvide Hus’ beslutning var den korrekte

I eksekutivkomiteen var de kommet frem til 5 alternative planer, der skulle få dem ud af denne krise. Alternativ nr. 1 var et begrænset luftangreb mod MRBM’erne, dette ville efterlade IL28’erne, samt muligheden for fremfø-relsen af kernevåben samt et ukendt antal fly med kernevåben og bombemu-

       6
ligheder. Dette ville udløse et modangreb mod USA, hvor størrelsen af an-

grebet ikke ville være til at forestille sig. Dette forslag ville ikke løse kon-flikte, men kun gøre det værre. Alternativ nr. 2 og nr.3 kunne sammenlignes med alternativ nr.1, men dog af en større kaliber. Disse forslag ville medfø-re lignende konsekvenser, og blev derfor også hurtigt taget af bordet. Alter-nativ nr. 5 var en invasion af øen, kombineret med et luftangreb. Dette ville sikre at der ikke ville komme angreb fra øen, efter at have destrueret missi-lerne og raketramperne under luftangrebene, vil mandskabet bliver ved en invasion af øen. En bonus ved denne løsning var muligheden for at vælte Castro under invasionen, som USA hele tiden havde ønsket. Igen ville dette betyde et muligt modangreb fra Sovjetunionens side. Alternativ nr. 4 var flådeblokaden som de valgte at realisere, denne løsning krævede ingen brug af våben, derudover åbnede det for mulighede om at kommunikere med Khrushchev, så de endelig kunne åbne for forhandlingerne. Det var det ene-ste alternativ der gav Khrushchev mulighed for at trække missilerne tilbage, hvorimod samtlige af de andre alternativer indeholdte destruktion af missi-lerne. Det var dog vigtigt for Kennedy, at det var Khrushchev som tog kon-takt først, da det var en tegn på svaghed at søge kommunikation. Hvis andre end det valgte alternativ var blevet valgt, ville det have betydet en længere-varende krig, som med stor sandsynlighed havde været 3. Verdenskrig.

Hvor brugen af atomvåben havde været en realitet.

6

Stevenson 1994: s. 9.

Side 9

8

Hvilken betydningen Cuba-krisen havde for forholdet mellem super-magterne.

Efter den største begivenhed under den kolde krig, og det tætteste verden nogensinde har været på en atomkrig, var forholdet mellem de to supermag-ter mere stabilt. Der var nu givet et mere klart billede af hvordan magtfor-holdet var. Et symbol på det mere stabile forhold var den nye hotline, som blev etableret mellem Moskva og Washington, dette var en direkte telefon-forbindelse, der skulle gøre det lettere at kommunikere for de to supermag-

ter.^{7} For at undgå en kommende atomkrig, som ville være et kæmpe tab for

begge parter. Dog var der stadig en god portion mistillid og konkurrence mellem de to parter, der kom til udtryk under rumkapløbet, Vietnamkrigen samt Berlin konflikten. I slutningen af 1980’erne mødte Sovjetunionen øko-nomisk tilbagegang, der gjorde at de ikke var ligeså konkurrencedygtige.

Det hele kulminerede da Berlinmuren faldt i 1989.^{8} Den kolde krig afslutte-

de definitivt da Sovjetunionen blev opløst i 1991. I dag er både russisk og amerikansk udenrigspolitik dog stadig præget af den kolde krig herunder Cubakrisen, det kom til syne under Ruslands invasion af Krim halvøen. Den egentlige vinder så ud til at være, anses for at være Kennedy, da han sikrede sine borgere tryghed og viste fremragende lederevner, samtidig viste han Khrushchev at han ikke ville acceptere brugen af atomvåben.

7

Friisberg 1990: s. 143.

8

Friisberg 1990: s. 216.

Side 10

9

Konklusion

Cubakrisen var kulminationen på den kolde krig mellem USA og Sovjetuni-onen. Baggrunden var Kennedys forsøg på en kontrarevolution på Cuba, kaldet Svinebugtsaffæren som mislykkedes. Dette skabte splid mellem Cuba og USA, og lagde samtidig fundamentet for et samarbejde mellem Sovjet-unionen og Cuba. Dette samarbejde gjorde det muligt for Sovjetunionen at opstille raketter på Cuba, som kunne nå amerikanske militære baser. Dette var selvfølgelig en kæmpe trussel for USA, der var nødsaget til at få dem fjernet for at kunne beholde deres magt. Derfor greb USA til handling vel-vidende at det mindste forkerte træk kunne udløse en atomkrig. Analysen tager udgangspunkt i to af de breve som Khrushchev sendte til Kennedy ved krisens højdepunkt. Ved en sporlig og kildekritisk analyse af disse to breve, kan det konkluderes at Det Hvide Hus var presset til at tage en hurtig og smertefri beslutning. Blokaden forekom som det eneste strategisk fordelag-tige alternativ. Kennedys løsning fremkom at være den rigtige beslutning, hvilket gav dem et bedre forhold til Sovjetunionen.

Side 11

10

Kildeliste

Friisberg, Claus (1990): En verden i forandring Historien efter 1945. Gyl-dendal.

Dobbs, Michael (2009): Cubakrisen, Khrusjtov og Castro på randen af atomkrig. Informations forlag

Molsgaard, Pernille og Nordberg, Leif (2008): Cuba – utopi og virkelighed.

Columbus.

Bertelsen, Inger og Jacobsen, Karl (1982): Kilder til belysning af Cubakri-sen 1962. Gyldendal.

Lassen, Anna Maria (2012): Sprog i brug – sproghandlinger og kommuni-kation. Systime.

Kennedy, Robert F. (1969): Tretten dage: en erindring om den cubanske missilkrise. Samleren.

Bender, Johan og Gade Hans-Kurt (1983): Stormagtspolitikken belyst ved kilder. Munksgaard.

Lützen, Peter Heller (2005): Sprog og kommunikation. Dansklærerforenin-gen.

Stevenson, Ian mfl. (1994): Møde i ’eksekutivkomiteen’ i Det hvide Hus den

18. oktober 1962, kl. 11.00.

Faktalink – Cubakrisen ()

https://skoda.emu.dk/skoda-
cgi/faktalink/titelliste/cubakrisen/?searchterm=cubakrisen

The Cuban Missile Crisis ()

http://en.wikipedia.org/wiki/Cuban_missile_crisis

Decision Making Under Pressure ()

http://www.thepresidency.org/storage/documents/Cuban_Missile_Crisis.pdf

The Cuban Missile Crisis: Reading the Lessons Correctly ()

Side 12

11

http://www.historyteacher.net/HistoryThroughFilm/FilmReadings/CubanMi

ssileCrisis-ReadingTheLessonsCorrectly.pdf

Anatomy of Controversy ()

http://www2.gwu.edu/~nsarchiv/nsa/cuba_mis_cri/moment.htm

Ændring i amerikansk udenrigspolitik ()

http://dspace.ruc.dk/bitstream/1800/1475/4/Projekt+2005,+Sambas,+RUC+

ALT.pdf

National Security Council ()

http://www.whitehouse.gov/administration/eop/nsc/

The Washington - Moscow Hotline ()

http://en.wikipedia.org/wiki/Moscow–Washington_hotline