DHO om Hvidstengruppen

1.0 Indledning

Hvidstengruppen var en kendt modstandsgruppe under Danmarks besættelse i , hvor gruppen var aktiv i perioden marts 1943 til marts 1944. Gruppen modtog våben, ammunition, sprængstof og faldskærmsfolk fra engelske bombefly. Gruppens arbejde var centreret omkring Hvidsten Kro mellem Mariager og Randers.

Lederen af Special Operations Executive (SOE), Ole Geisler havde brug for hjælp med nedkastningerne, samt at huse de faldskærmsagenter, som sprang ned med våben og ammunitionen. Agenterne havde brug for et hjem, hvor de kunne opholde sig, inden de blev sendt videre. Geisler kontaktede derfor ejeren af Hvidsten kro, Marius Fiil, som påtog sig arbejdet med at bortskaffe de nedkastede våben. Hele familien Fiil blev inddraget i den illegale modstandskamp, hvor der efterhånden kom flere venner og naboer med i gruppen. Det tyske Gestapo opsøgte familien Fiil den 11.marts 1944 på Hvidsten kro, hvor de anholdte 10 af medlemmerne. De blev kørt til Gestapos hovedkontor på Aarhus Universitet, hvor de blev afhørt. Under opholdet i arresten skrev gruppen afskedsbreve til deres familier. Den 17.marts blev yderligere 5 medlemmer anholdt. I slutningen af maj blev alle mændene ført til Vestre Fængsel i København. Den 27.juni fik gruppen sin dom, som lød på dødsstraf til 8 af medlemmerne. Den 30.juni om morgen blev medlemmerne kørt til Ryvangen og blev henrettet.

Opgaven vil tage udgangspunkt i følgende problemformulering: Redegør for Hvidstengruppen, med særlig fokus på de centrale medlemmer. Analyser afskedsbrevene fra udvalgte medlemmer fra Hvidstengruppen med henblik på hvilke motiver modstandsfolkene angiver for at have udført deres handlinger. Diskuter og vurder om modstandsfolkene fremstille sig selv som helte Først vil der blive redegjort for Hvidstengruppen, med særligt fokus på centrale medlemmer i gruppen. Dernæst vil der følge en analyse af udvalgte afskedsbreve fra Marius Fiil og Niels Fiil, med henblik på at finde frem til modstandsfolkenes handlinger. Til sidst vil det blive vurderet og diskuteret, hvorvidt bevægelsens medlemmer så dem selv som helte. Afslutningsvist vil problemformuleringen blive konkluderet. Valget af netop dette emne skyldes en personlig interesse, samt periodens historiske kontekst, som er spændende.

1.1 Metode og kildekritik

I dansk har jeg gjort brug af metoden, analyse, hvor jeg har brugt Toulmins model, for at beskrive hvordan medlemmerne augmenterede for deres sag. Derefter har jeg undersøgt, hvilke appelformer, som medlemmer gjorde brug af i deres afskedsbreve.

I historie har jeg gjort brug af den kildekritiske metode.