DHO om asatroen og kristendommen | Vølvens Spådom

Side 1

Fra Asatro til Kristendom

Dansk/Historie-Opgave

Indhold

PROBLEMFORMULERING ........................................................................................................................ 2 INDLEDNING: ................................................................................................................................................ 2 PROBLEMSTILLING .................................................................................................................................... 2 REDEGØRELSE ............................................................................................................................................. 3 ANALYSE ........................................................................................................................................................ 4 DISKUSSION .................................................................................................................................................. 7 LITTERATURLISTE ................................................................................................................................... 11 BILAG ............................................................................................................................................................ 12

Side 2

Dansk / Historie opgave

Vejleder Fra vikingernes asatro til kristendommens indførelse

Side 2 af 14

Problemformulering

1. Redegør for vikingernes livsførelse med asatroen.

2. En analyse af modsætninger og ligheder mellem asatroen og kristendommen i vikingetiden med udgangspunkt i eddaen ”Vølvens Spådom”

3. Diskuter de samfundsmæssige konsekvenser af kristendommens indførelse i vikingetiden.

Indledning

                                                    1
”Kommer religion fra Gud eller er religion menneskets påfund?” Gud? Helligånd? Karma? Reinkarnation?

Der findes ligeså mange tolkninger af religion, som der findes sandkorn. ”En intuition af Gud, en følelse af menneskelig svaghed og afhængighed, en tro på guddommelig ledelse af verden, en distinktion mellem godt

                                                                        2
og ondt, og et håb på et bedre liv, disse er nogle af de radikale elementer i alle religioner” . Religion er et

begreb, vi alle har en mening om. Hvad enten den er for eller imod. Måske spørger man sig selv, hvorfor man skal lære noget om religion, hvis man på forhånd har en klar mening om det. Men det er ikke lige meget, hvad andre religioner har af mystiske forestillinger. Ved viden om andres religioner har vi ligeledes viden om andre mennesker og kulturer.

Religion i form af forestillinger om magter, som styrer tilværelsen for mennesket, har fulgt norden lige siden den ældste tid. Men det er først hos vikingernes, at vi for første gang får tilgang til de religiøse overbevisninger, der styrede deres handlinger og samfundsdannelse. Den tidsperiode, vi kalder for vikingetiden, gik fra 793-1066 e. Kr. Starten på vikingetiden bliver sat i forbindelse med plyndringen af

                 3
Lindisfarne klosteret , og afslutningen afstemmes da vikingerne led et nederlag i forsøget på at indtaget

England^{4}.

Problemstilling

Jeg har valgt netop dette emne, som en skildring af kristendommen igennem asatroen, da jeg synes, det er spændende at beskæftige mig med kristendommens påvirkning i andre religioner, så vel som dens historie og opfattelse i ældre tid. Grundet det, har jeg også nydt min arbejdsproces, trods at jeg har følt, at jeg har måttet anstrenge mig for at sætte begge religioner ind i rette perspektiv overfor hinanden.

I min redegørelse vil jeg give en baggrundsviden om asatroen, som skal sætte rammerne for min opgave, og dernæst fremhæve; hvorfor vikingerne levede, som de gjorde.

1

Taget fra http://www.religion.dk/artikel/324914:Religionskritik--10-definitioner-af-religion?article_page=2

2

Skrev Müller i ”Chips from a german workshop” i 1867. Taget fra http://www.religion.dk/artikel/324914:Religionskritik--10-

definitioner-af-religion?article_page=2
3

Da vikingerne som de første plyndrede et helligt sted

4

Den norske viking høvding Harald Hårderåd var i krig mod den engelske konge Harald, men Hårderåd død og taber.

Side 3

Dansk / Historie opgave

Vejleder Fra vikingernes asatro til kristendommens indførelse

Side 3 af 14

Dernæst vil jeg i min analyse belyse: verdensskabelse, menneskeskabelse, verdensundergang og den nye verden ud fra eddaen ”Vølvens Spådom” og komme med referencer fra Bibelen for at sætte modsætninger op imod hinanden, der adskiller religionerne, og ligheder, der sætter de to religioner i forbindelse med hinanden.

Til slut vil jeg diskutere de konsekvenser, kristendommens indførelse medførte i en overgang fra nordboernes konversion til deres ændring af livsopfattelsen og om asatroens histories troværdighed.

Redegørelse

Hvert enkelt samfund styres af normer, der fremsættes af flertallet. Vikingernes liv blev styret af deres guders livsform. Som et barn ser op til sine forældre, ser man ligeledes op til sin religion og gudedyrkelse.

Asatroens guder havde hver især deres særlige kendetegn på godt og ondt. De mest kendte guder er henholdsvis: Odin, Thor, Freja og hendes tvillingbror Frej. Odin var den nordiske mytologis overhoved og

kendt som alfader^{5}. Odin betyder ”raseri” eller ”vildskab”, og det er til dels modstridende til den Gud, vi
kender fra kristendommen^{6}. Odin havde to følgesvende, hans to ravne Hugin og Munin, som henholdsvis

betyder ”tanke” og ”hukommelse”. De var hans øjne, som overvågede det nordiske kosmos og berettede Odin om deres syn. Til trods for Odins vildskab var han den kloge og vise; for ham var viden magt. Men bag denne storhed lå en lumsk baggrund. Han havde ikke fået tildelt denne magt ved fødslen; han havde så at

                                                      7
sige snydt sig til den ved bl.a. at give sit ene øje som pant til Mimer

for at få en tår af visdommens brønd.

Han tog sig de fordele, han kunne – koste hvad det vil^{8}. Der var ikke meget, der gik forbi Odins næse. Fra sit

højsæde i Asgård kunne han overvåge de ni verdner og se på deres hændelsesforløb.

Odins menneskelige søn, Thor, var den stærke og mest tilbedende af guderne. Med sin kæmpe fysiske styrke, røde skæg og frygtelige temperament var han et billede på den atypiske viking, hvilket også var baggrund for hans store popularitet. Han var udstyret med en hammer, Mjølner, som øgede hans kræfter til det dobbelte.

Den bragede som lyn og torden. Det blev derfor også sagt, at når det tordnede, var det Thors vrede, der var i udbrud.

Freja var kærlighedsgudinden, men bød også over livets cyklus; dvs. fødslen og døden. Selvom guder skulle menes at være gode forbilleder, begærede Freja materielle udsmykninger [9] mere end hendes egen dyd. Det

                                                                                   10
var ikke spor unormalt, at en kvinde var et forbillede og spillede en central rolle i den nordiske mytologi .

Gudinderne havde generelt en betydningsfuld rolle i vikingetiden og blev repræsenteret bl.a. som:

5

I det han er leder over Asgård, og dertil fader til nogle af de andre guder: såsom Balder og Høn

6

”v2 Herre, straf mig ikke i din vrede” (Biblen Det Nye Testamente: Salm. 38,2) ”v6 Herre, din godhed når til himlen…” (Biblen

Det Nye Testamente: Salm. 36,2) Den kristne Gud er altså måde vreden men også godheden.
7

Se ordforklaring 309. Mimer = vis kone

8

Se ordforklaring linje 5 Valfader = Odin. Sammenligning af Odins ofring af sig selv, som betaling mod viden, og Jesus korsfæstelse

9

Hun fik guldringen Brisingamen til gengæld for at gå i seng med de 4 dværge der havde smedet den

10

Det brune hæfte: ”Vikingerne” s. 11: om kvindens rolle i vikingetiden.

Side 4

Dansk / Historie opgave

Vejleder Fra vikingernes asatro til kristendommens indførelse

Side 4 af 14

valkyrier [11], norner [12] og vølve^{13}. Frejas tvillingebror, Frej, var ligeledes frugtbarhedsgud, men hans symbolik

var god høst og fred. God høst kunne ligeledes være fordele i livet, såsom gaven af fremtrædende attributter på menneskelig krop, som et langt skæg og et erigeret lem, hvilket er et tankevækkende symbol for en gud, hvis man drager paralleller til kristendommen, hvor det ville være utænkeligt at afbillede Jesus med et synligt

lem^{14}.

Men som hver af disse guder havde fordele, havde de ligeledes fejl. Ingen af den nordiske mytologis guder var fejlfrie, tværtimod. Guderne havde menneskelige fejl; Odin var grådig efter mere visdom og magt, Thor havde et voldsomt temperament og Freja var letfærdig og løs på tråden, derfor kunne det tænkes, det var derfor, at det var så nemt at bekende sig til asatroen. I og med at man ikke var pålagt at leve fejlfrit for stadig at kunne identificere sig med sit forbillede. Guderne var respekteret til trods for deres fejl. Der var altså plads til fejl i asatroen, ingen var perfekte, ikke engang deres guder. Alle havde deres egenskaber og faldgruber, mennesker så vel som guder.

Så hvis man umiddelbart ser på vikingernes opførelse og samvittighedsløse togter, kunne man undre sig.

Men i og med, at deres guder stjal, dræbte, var sygelig jaloux og tog hvad de kunne til egen fordel, hvorfor så ikke leve efter de samme normer som dem? Det er derfor ikke forbavsende, hvordan det har været alment respekteret at opføre sig herefter. Gudernes opførelse indbød til denne livsførelse. De nordiske guder satte normerne for, hvad der var anerkendt og foragtet at foretage sig. Asatroens guder styrede vikingernes

                  15
livsførelse i samfundet . Den skæbne, der ventede tapre vikinger efter livet på jorden, gjorde udfaldet til

vikingernes hårdføre måde at kæmpe på. Vikingerne troede på, at hvis man kæmpede som en frygtløs kriger, indtil det sidste, blev man på dødslejet udpeget af de kvindelige guder, valkyrier, som sikrede dem et liv i

Valhal^{16}. Et liv, der tiltalte enhver rigtig viking.

Analyse

”Vølvens Spådom”^{17} er et uddrag af Den ældre Edda, der er et af hovedfundamenterne for vores viden om

vikingernes liv med religionen. Digtet er et gudedigt, der omhandler myten om verdensskabelse, dens undergang og dens fornyelse. Det falder i tre hovedafsnit, der svarer til de tre tursemøer [18]: Urd, Verdande og Skjuld, der henholdsvis regerer over fortiden, nutiden og fremtiden. Versene i ”Vølvens Spådom” er noget af det nærmeste, vi kan komme på en skabelsesberetning over den nordiske mytologi, da den giver os indblik i, hvordan verden hang sammen dengang.

11

Se ordforklaring linje 142. Gudinder der udpegede tapre vikinger til et liv i Valhal

12

Se ordforklaring linje 67. Nornerne Ur, Verdande og Skuld spændt livstråd for mennesket og styrede livets gang

13

Se ordforklaring linje 67. Vølven var spåkoner.

14

Grundet at et lem symbolisere seksuelle tanker, og da sex skal holdes inden for ægteskabets rammer, er det ikke noget man

reklamere med.
15

Man ofrede til guderne for fx at opnå en god høst, og da der ikke var nedskrevet regler, gjorde man som guderne.

16

Valhal = livet stod på kampe om dagen og fest og piger om aften

17

Den udgave jeg følger, er Thøger Larsens fortolkning fra 1914, se vedlagt bilag

18

Se ordforklaring linje 67. Tursemøer = norner

Side 5

Dansk / Historie opgave

Vejleder Fra vikingernes asatro til kristendommens indførelse

Side 5 af 14

Før en religion kan være grundlag for tro, må den have sin egen historie. En begyndelse og en ende. Som Gud sagde til Johannes i hans åbenbaringer: ”… v6 Jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og enden” (Biblen, Det Nye Testamente: Johs. 21,6) Den nordiske mytologi har ligeledes en begyndelse, kosmossets skabelse.

I ”Vølvens Spådom” ser den synske vølve, Heid, tilbage i fortiden på opfodring af Odin: ”… Jeg husker ni

Verdner, ni Hjem i Træet, Al-Træets^{19} Ungdom i Undergrunden… Ej var sand, ej sø, ej svale Bølger; Jorden

fandtes ikke, ingen Himmel…” (Larsen, Thøger: ”Vølvens Spådom”, linje 12-15 og 18-21.) Der var altså ni verdner i den nordiske mytologi. Ni verdner, der opdelte det samlede kosmos [20]. Men før kosmossets tilblivelse, er der beskrevet det golde intet. Der fandtes intet levende. Det ligner meget begyndelsen af Biblens skabelseshistorie; bortset fra de ni verdner: ”…v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet …”(Biblen Det Gamle Testamente 1. Mos. 1,2) Men hvem skabte disse verdner? I den nordiske mytologi skete verdens tilblivelse ifølge myter [21] ved, at store magter tørnede sammen og kom i bevægelse ved en konfrontation mellem varme og kulde [22], som udløste skaberkræfterne. I retning af teorierne om ”Big Bang”

– altså i et tilfælde. Verdens skabelse i asatroen skete over flere omgange ligesom kristendommens 7 dages skabelsesberetning.

I tidernes morgen, før kosmosset endnu var til, forgik der store ting i afgrunden mellem islandet mod nord og ildlandet mod syd, der kaldtes Ginnungagap. Dér opstod den dobbeltkønnede urjætte, Ymer [23], ud fra

                24
dråberne af isbjerget

          25
. Beretninger

                                26
fortæller, hvorledes han i sin søvn føder

3 jætter: En mand, en kvinde og en søn. Men manden, som koen Audhumle [27] havde slikket frem, havde skikkelse som et menneske, og derved var Odins bedstefar til. Denne beretning er modstridende i forhold til Biblens beretninger om skabelsen, hvad angår Ymer og Audhumle, men i forhold til besynderlige væsner, har Biblen engle og

keruber^{28}.

Den nordiske mytologis skabelse havde menneskets verden som det centrale og væsentligste formål. Vølven,

                                                    29
Heid, ser tilbage på, hvordan Midgård blev til: ”Før Burs Sønner

lod Lande stige, da de mægtigt Midgaard skabte, Sol sken sønder paa Sten i Salen, da groede af Grund grønne Urter. Sol kom sydfra sammen med Maane, højre Haand greb Himmelranden [30]

… Da steg alle Guder til Skaber-Stole, hver hellig Gud for Raad at holde. Nat og Næet gav de Navne, Navn fik Morgen og Middagstid, Mørkning og Aften for Aar at

19

Se ordforklaring linje 12 om ni verdner

20

Kosmos = verden

21

Bl.a. Den ældre Edda

22

Niflheim – islandet og Musplesheim – ildlandet

23

Se ordforklaring linje 17 om Ymer

24

Se ordforklaring linje 22

25

Nordisk Ministerråd: ”Viking og Hvidekrist” Norden og Europa 800-1200 s. 30 og Den ældre Edda

26

Se ordforklaring linje 17 om Ymer

27

Se ordforklaring linje 22 om Audhumle

28

Biblen, Det Gamle Testamente: 1. Mos, 3,24: ”…og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at

vogte vejen til livets træ”
29

Se ordforklaring linje 24. Burs Sønner = Odin, Vile og Ve

30

Se ordforklaring linje 32-35

Side 6

Dansk / Historie opgave

Vejleder Fra vikingernes asatro til kristendommens indførelse

Side 6 af 14 tælle”(Larsen, Thøger: ”Vølvens Spådom” Linje 24-34 og 42-51) Her beskrives, hvordan Odin, Vile og Ve lod bjerge stige, og hvordan solens skinnen på en sten fik jorden til at blive beplantet. Solen havde altså en fundamental plads i den nordiske mytologis skabelse.

Ligesom det var kosmossets kredsløbs endelige mål at skabe en menneskeverden, hvor livet kunne fryde deres skaberværk, var det ligeledes den kristne Guds endelige mål at have en verden fyldt med mennesker:

”v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden…v3 Gud sagde: »Der skal være lys!« Og der blev lys. v4 …

Gud skilte lyset fra mørket. v5 Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat… v6 Gud sagde: »Der skal være en hvælving i vandene; den skal skille vandene!«… Gud kaldte hvælvingen himmel … v10 Gud kaldte det tørre land jord, og det sted, hvor vandet samlede sig, kaldte han hav... v11 Gud sagde: »Jorden skal grønnes...«… v12 jorden frembragte grønt, …v14 Gud sagde: »Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat. De skal tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år, v15 og de skal være lys på himmelhvælvingen til at oplyse jorden!« Og det skete; v16 Gud skabte de to store lys, det største til at herske om dagen, det mindste til at herske om natten, og stjernerne…” (Biblen: Det Gamle Testamente, 1 Mos. 1,1-16) Det karakteristiske for myten, om verdens tilblivelse i den nordiske mytologi er, at det første menneske blev gjort af det samme materiale som verden, og at guderne skabte mennesket efter deres billede. Det er således aserne, der gjorde mennesket til: ”Til tre Aser af Asaskaren, stærke, gode Guder kom gaaende, fandt ved Stranden svage og arme Ask og Embla uden Skæbne… Aande gav Odin, Aand gav Høne, Lød gav Loder og Blod, som leved” (Larsen, Thøger: ”Vølvens Spådom”. Linje 86-93 og 98-101.) Da den nordiske mytologi er opbygget af et hav af guder, der hver især har deres evner, er det én af uoverensstemmelserne i forhold til kristendommen, som kun har én Gud. Men ét har de dog til fælles: Aserne skabte menneskene i deres billede, og det samme gjorde den kristne Gud: ”v26 Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! … « v27 Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde …"

(Biblen: Det Gamle Testamente, 1 Mos. 1,26-27)

Som enhver anden historie, der har en begyndelse, har den ligeledes en ende. Den nordiske mytologis skildring af verdens ende kaldes Ragnarok [31], som ud fra myterne vil ske på følgende måde: ”Gyldemkammer gol hos Aser. Den vækker Helte hos Hærfader. En anden galer under Jorden, Hanen som Sod i Hels Sale.

Jeg saa´ Balder, blodig Guddom [32] … tynd og yndig Mistelten^{33} … Frem ser jeg længere, meget kan jeg sige

om Ragnarok Faldets Rædsel…” (Larsen, Thøger: ”Vølvens Spådom” linje 216-223 og 230-231 og 284-287) Tre haner

vil gale, én hos aserne, én hos jætterne og én i Hel^{34} som signal på, at de onde kræfter er sluppet ud og

Ragnarok er på vej. De tre haner kan drages som parallel til hanen, der galede tre gange idet Jesus discipel,

31

Se ordforklaring linje 445 om Nidhugg fjende. Ragnarok = gudernes skæbne

32

Det blev spået at Ragnarok vil tage sin begyndelse ved Balders død

33

Se ordforklaring linje 232 om Hød, Guds blide søn der lokkes til at skyde, broderen Balder, med en mistelten.

34

Hel = underverden/helvede

Side 7

Dansk / Historie opgave

Vejleder Fra vikingernes asatro til kristendommens indførelse

Side 7 af 14

Peter, havde benægtet kendskabet til Jesus for tredje gang. Men endvidere vil Ragnarok udvikle sig til det værre: ”… frygtelige naturkatastrofer skal varsle, at enden nærmer sig. Tre vintre skal følge uden sommer imellem, mennesker og dyr vil lide. Til sidst vil jætterne slukke solen. Guderne og jætterne vil tørne sammen i et vældigt slag, der udsletter hinanden. Himmellegemer vil falde ned og jorden vil bryde i brand. Men der er også et håb om en nytilværelse for kommende slægter.” (Steinsland, Gro: Nordisk Ministerråd: ”Viking og Hvidekrist” Norden og Europa 800-1200, s. 148). I ”Vølvens Spådom” fortælles der ligeledes om verdens ende:

”… Folk har ej mer i Midgaard hjemme. Sol ser hun sortne, synke Land i Hav …” (Larsen, Thøger: ”Vølvens Spådom” linje 374-377), men det er ikke den evige ende for den nordiske mytologi, da der ligeledes berettes om en ny verden, som vil stige op af havet, så der atter bliver liv i verdenen. ”Op ser hun komme, andre Tider, Jord af Vande, grøn af Vaaren… Sal ser hun straale, mer end Solen… Der skal det bedste Folk da bygge, og alle Dage dejligt leve” (Larsen, Thøger: ”Vølvens Spådom” linje 422-423 og 426-429 og 384-387) Det er alment kendt, at Ragnarok vil tiltræde og udslette verden, men det er dog ligeledes kendt, at der vil opstå en ny og bedre verden. Som tidligere kan vi ligeledes i denne seance drage paralleller fra den nordiske mytologi over til kristendommens dommedag, som lyder således: ”…v24 Men i de dage efter denne trængsel skal solen formørkes og månen ikke skinne v25 og stjernerne falde ned fra himlen og kræfterne i himlen rystes.”(Biblen, Det Nye Testamente: Mark. 13,24-25) ”v1 Herren hærger jorden og lægger den øde, han får jordskorpen til at sprække… v4 Jorden sørger og visner, verden sygner hen og visner, himlen og jorden sygner hen…

v20 jorden raver som en beruset, den svajer som et vagtskur.” (Biblen, Det Gamle Testamente: Ez. 24,1) ”v1 Og jeg så en ny himmel og en ny jord. For den første himmel og den første jord forsvandt…” (Biblen. Den Nye Testamente: Johs. 21,4) Vi kan altså tydeligt se, hvorledes begge religioner fremhæver en ny jord, der skal komme efter verdensundergang.

Ud fra mine sammenligninger må der siges, at være et stort aspekt fra kristendommen der har fundet sin vej til den nordiske mytologi. Men hvordan? De to religioner er dog langt fra identiske, til trods for de mange ligheder, er det de afgørende punkter i de to religioner der adskiller dem, såsom at den nordiske mytologi er

         35                                  36
polyteistisk , hvorimod kristendommen er monoteistisk .

Diskussion

”... v22 For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus…” (Biblen Det Nye Testamente: 1 Kor. 15,22) Sådan lyder Biblens ord. Disse ord var længe undervejs i indtrængningen til norden.

Vikingerne havde længe før deres konversion til kristendommen blevet oplyst om kristendommens bud; dels fra folk, der drog til norden for at omvende nordboerne, og dels fra vikingernes togter rundt om i verden,

35

Har flere guder

36

Har kun én Gud

Side 8

Dansk / Historie opgave

Vejleder Fra vikingernes asatro til kristendommens indførelse

Side 8 af 14

hvor de oplevede kristendommen på tæt hold^{37}. Men dette gav ikke udslaget for deres omvendelse. De mødte
pludselig én Gud af en helt anden kaliber^{38}, end de var vant til. Derfor skete kristendommens indtrængning i

norden også først, da kongen og overklassen konverterede, hvorefter en folkelig omvendelse tog fat. Man kunne tro, at underklassen var nødsaget til at følge overklassens fodspor og konvertere til kristendommen.

Men rent faktisk var flertallet af dem, der frivilligt omvendte sig, bønder, da kristendommen tiltalte dem i og med, at det ikke længere var de materielle værdier, der satte grænsen for frelse, men derimod de indre værdier og troen. Men selvom kristendommens indtrædelse var sket, var det ikke alle traditioner, der blev fejet væk i første tag. Så jeg vil våge at påstå, at kristendommen blev tilpasset i norden efter deres gamle skikke. Men til trods for det, ændrede den katolske kirke samfundets i norden markant. Der var nu nedskrevet regler, man skulle forholde sig til. Med kristendommen kom ændringer i folks dagligdag såsom

                        39                                              40
spisevaner og seksuelle lyster . Gamle hedenske fester blev erstattet af kristne helligedage og begreber

som nåde og synd kom frem i lyset. Kirken kom ligeledes med regler for ægteskabsindgåelse, som førhen var en enkeltmandssag. Der blev forbud mod at gifte sig med en fra sin egen slægt, og ligeledes var det nu forbudt at have mere end en hustru. Ligesom i et tidligere citatet ”v27 Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde …" (Biblen: Det Gamle Testamente, 1 Mos. 1,27) Biblen siger altså, at man skal leve sammen, som én mand og én kvinde. I forhold til den nordiske mytologi, var der ikke en bog de kunne leve efter, som kristne gør ud fra Biblen. Med kristendommen kom et helt nyt verdensbillede forårsaget af, at kristne har Biblen at rette sig efter. Biblens ord satte normerne for hvad, der var anerkendt og foragtet. Og med kristendommen som religion, var det ikke længere acceptabelt at plyndre, røve og stjæle, tværtimod, det blev straffet. Så man kan let forestille sig en omvæltning, det måtte have været for nordboerne at konvertere. Men det var ikke helt slut med at rejse til fjerne egne, nordboernes rejser havde blot et andet mål end erobring og plyndring. De omvendte nordboer drog på korstogter til kristne seværdigheder for at få den samme syndsforladelse som ved en pilgrimsrejse.

Nordboerne skulle med kristendommen ligeledes forholde sig til et andet liv efter døden. I vikingetiden kom man til Valhal, hvis man var tapper, ellers blev ens skæbne bestemt ud fra ens slægtning. Men det gjaldt ikke i kristendommen, da Biblen klart udtrykker det modsatte: ”v50 Men det siger jeg jer, brødre: Kød og blod kan ikke arve Guds rige, og det forgængelige arver ikke det uforgængelige.” (Biblen. Det Nye Testamente: 1 Kor.

15,50) Skæbnen ramte altså det enkelte individ. Man kunne ikke længere hænge sig på sit slægtsnavn og tro, at man blev frelst.

37

Vikingetogter gik bl.a. til England, Nordatlanten, Rusland m.m.

38

Den kristne Gud stjæler ikke, dræbe ikke, er ikke grådig, men derimod en kærlig og frelsende Gud

39

Visevaner = man måtte slet ikke spise hestekød, og kød var forbudt under fasten. Det var ligeledes forbudt at have sex under fasten

40

Sommersolhverv = til St. Hans, forårsjævndøgn = til påske, asatroens jul, der lå i januar, var ikke længere en midvinterfest, men

derimod Jesu fødsel d. 25. december. Jól er et før-kristen ord, som blev til jul som vi kender det.

Side 9

Dansk / Historie opgave

Vejleder Fra vikingernes asatro til kristendommens indførelse

Side 9 af 14

Som sagt kommer størstedelen af vores viden om vikingerne fra Den ældre Edda, men i og med at disse tekster er nedskrevet flere hundrede år efter overgangen til kristendommen, og tilmed af kristne forfattere, kan vi i den forbindelse stille spørgsmålstegn ved, hvor troværdig den nordiske mytologi er? Med religionsskiftet kom skriveteknikkerne ind i norden. Der blev nu sat fokus på skandinaven og dens forhistorie, og for at samle den nordiske mytologi, skrev forfatter asatroen ned i et forsøg på at skabe en samlet historie, i stedet for at asatroen udelukket var baseret på fortællinger og myter. Men er grundlaget for de mange paralleller mellem asatroen og kristendommen, at det var kristne forfattere der havde nedskrevet dem? De kunne have pyntet på de fortællinger, de havde fået mundtligt leveret eller de kunne nemt have misforstået eller direkte have glemt væsentlige detaljer. Der må ligeledes siges at være en kraftig tendens [41] i asatroen. Men er alt i den nordiske mytologi så opspil? Nej, absolut ikke. Selvom vikingerne ikke gjorde brug af digtning, gjorde de brug af afbilleder af sagn og myter. Og der er fundet levn fra vikingetiden, såsom runesten der blev rejst til ære for en person eller begivenhed, som giver os indsigt i fortiden, og gravsten der bekræfter mange af oplysninger om asatroen. Men man kan ikke bevise noget, hverken om asatroen eller kristendommens eksistens. Det er derfor, det kaldes en tro: Man skal tro før, at man kan tillægge sig en religion. Derfor er religion en meget personlig ting.

Men er vi så rigtige kristne i dag? Umiddelbart ja, selvom at der er spor af den nordiske mytologi i vores kultur, såsom navne efter hedenske fester. Vil jeg dertil ikke betegne asatroens placering i kristendommen for at være utroværdig eller malplaceret; det kaldes derimod historie og kultur.

Konklusion

Jeg fandt ud af, at de nordiske guder ligesom mennesket havde fejl, og guderne levede et liv med drab, forræderi, jalousi og grådighed som en hverdagskost. For vikingerne var det derfor på sin plads at leve så kult, da andet i deres øjne ville fremkomme unormalt, i og med deres forbillede, guderne, levede på denne facon. Jeg kan derfor konkludere, at vikingernes livsførelse var forårsaget af deres guders måde at føre deres liv på.

Jeg fandt ud af, at asatroen og kristendommen er to forskellige religioner, der adskiller sig fra hinanden på meget afgørende punkter, som er altafgørende for religionernes vendepunkt. Men til trods for den tilsyneladende store forskel, kan man alligevel drage paralleller og se en forbindelse imellem den nordiske mytologis opbygning og den kristnes. Grunden dertil var blandt andet, at det var kristne forfattere, der efter religionsskiftet havde prøvet at samle den nordiske mytologi til en samlet historie, og derfor havde været nødsaget til at supplere og koordinere i de mundtlige overleveringer, de havde fået, som sandsynligvis i

41

Mange referencer der næsten ligner kristendommen for meget til at der umuligt ikke kan være en forbindelse

Side 10

Dansk / Historie opgave

Vejleder Fra vikingernes asatro til kristendommens indførelse

Side 10 af 14 forvejen havde tabt noget af historiens pointer igennem århundrede. Som fortællinger, der går fra slægt til slægt, bliver historien aldrig den samme, som første gang den bliver fortalt.

Jeg fandt ud af, at konsekvenserne af kristendommens indførelse var en total ændring af nordboernes levemåde. Nye normer blev sat ud fra Biblens ord, og regler forbød nu alt, der hed vikingetogter og plyndringer. De hedenske fester blev erstattet af kristne, og Valhal blev erstattet af et paradis i den kristne Guds billede.

Side 11

Dansk / Historie opgave

Vejleder Fra vikingernes asatro til kristendommens indførelse

Side 11 af 14

Litteraturliste

Allan, Tony: ”Vikingerne”. 2002

Det Faglige Udvalg for Dansk Gymnasieafdelingens skriftserie nr. 1: ”Yggdrasil”. 1990

Forfatterne:

Bruhn, Ole: Litteraturhistoriker. Cand.phil. i dansk.

Christensen, Hanne: Cand.mag. i dansk og religion. Adjunkt.

Fenger, Ole: Dr.jur. et cand.art. (historie). Professor i retshistorie.

Friis-Jensen, Karsen: Dr.phil. i Saxo. Lektor i middelalder og nylatin.

Kjær, Iver: Cand.mag. i dansk og tysk. Filolog. Lektor.

Kolstrup, Inger-Lise: Mag.art. i kunsthistorie. Lektor.

Schjødt, Jens Peter: Mag.art. i religionshistorie. Adjunkt.

Sørensen, Preben Meulengracht: Cand.mag. i dansk og islandsk. Lektor.

Harding Sørensen, Esben og Carl: ”Danmark i vikingetiden”. 1979

Nordisk Ministerråd: ”Viking og Hvidekrist” Norden og Europa 800-1200

Forfatterne:

Arge, Símun V.

Arneborg, Jette

Crumlin-Pedersen, Ole

Duczko, Wladyslaw

Edgren, Torsten

Fellows-Jensen, Gillian

Fuglesang, Signe Horn

Gaborit-Chopin, Danielle

Gräslund, Anne-Sofie

Hagland, Jan Ragnar

Hall, Richard

Helle, Knut

Herrmann, Joackim

Hohler, Erla B.

Jansson, Ingmar

Jørgensen, Morgens Schou

Kaland, Sigrid H. H.

Kristjánsson, Jónas

Lagerqvist, Lars O

Lehtosalo-Hilander, Pirkko-Liisa

Liebgott, Niels-Knus

Magnusson, Gert

Magnússon, Thór

Musset, Lucien

Müller-Wille, Michael

Nosov, Evgenij N.

Nyborg, Ebbe

Olsen, Olaf

Ödman, Anders

Side 12

Dansk / Historie opgave

Vejleder Fra vikingernes asatro til kristendommens indførelse

Side 12 af 14

Page, Raymond Ian

Rosendahl, Else

Sawyer, Peter

Sellevold, Berit Jansen

Steinsland, Gro

Svanberg, Jan

Tegnér, Göran

Wilson, David M.

Zachrissin, Inger

Ramusssen, Finn: ”Nyt syn på trelleborgene”. 2006

Rosendahl, Else: Danmarks Vikingetid. 1980

Skaastrup, Jørgen: ”Fra kult til kirke”. 1983

Thiedecke, Johnny og Arendse: ”De Danske Vikinger”. 2003

Larsen, Thøger: ”Vølvens Spådom” 1914

http://www.kalliope.org/digt.pl?longdid=larsent01

Bilag

Vølvens Spådom tekst (se vedlagt bilag)

Ordforklaring til Vølvens Spådom

Linje 4: Heimdals sønner = heim(r) betyder sandsynligvis verden. = mennesket (derfor alle

verdenerne ender på heim)

Linje 5: Valfader = Odin. Ligesom jeg beskriver i redegørelsen, om Odin der ville gøre alt for at få

mere af verdens hemmeligheder under sin magt. Gennemgik han frygtelige pinsler får at opnå denne viden. Ud over hans øje som pant, ofrede han sig selv som betaling mod denne viden. Han lod sig gennembore af et spyd og hænge i Yggdrasil [42] i ni nætter. Man kunne referere til Jesus korsfæstelse, men da Jesus lod sig kostfæste for at redde de kommende slægter og generationer fra døden, hvorimod Odin gjorde det for dit eget ego, ville det være en hån imod kristendommen, at ligevægtige disse to ofringer.

Linje 12: Ni verdner = Ni verdner opdelt i 3 niveauer

• Asgård – der hvor aserne bor – placeret midt i Midgård på et højt bjerg, der havde udsyn over hele verden

• Vanaheim - der hvor vanerne bor, den gamle gudeslægt

• Alfheim - der hvor alferne bor

I midten

• Midgård – der hvor mennesket bor – universets centrum, lavet af Ymers øjenvipper og bryn

• Jötunheim / Udgård – der hvor jætterne bor – koldt og bjergrigt land ud mod havet

42

Viden fra Allan, Tony: Vikingerne, 2002. s. 26-27

Side 13

Dansk / Historie opgave

Vejleder Fra vikingernes asatro til kristendommens indførelse

Side 13 af 14

• Svartalfheim – der hvor de sorte alfer bor

Nederst

• Niflheim – islandet

• Musplesheim – ildlandet

• Helheim – dødsriget

Linje 14: Al-træet = Midt i Midgård står verdens træ, asken, Yggdrasil. Kronen når helt op i himlen

og breder sig over hele verden. Askens rødder gennemtrænger alle ni verdner. Askens dybeste rod

når ned til Hvergelmer, der hvor dragen/ormen Nidhugg bor og graver i roden. Når roden er gnavet

over, kommer ragnarok, og verden går under. Den mellemste rod når ned til jætternes Mimes brønd, mens den øverste rød ender i Asgård ved Urds brønd.

Linje 17: Ymer = fader til alle jætter. I Ginnunga-gap var en kæmpe, Ymer, og over hans hoved

stod en ko, Audhumle, fra hvis yver mælk strømmede ned over ham. Ymer drak, hvad han kunne af mælken, og imens koen tålmodigt stod der, slikkede den på isbjerget under sig. På der sted

Audhumle slikkede, kom håret af et menneske til syne, og senere steg hoved og kroppen frem, det første menneskelige væsen.

I Ymers søvn, kom han til sved, og frem voksede der fra hans ene armhule en mand og den anden en kvinde ud, selv hans ene ben fødte en søn. Det var nu langt fra kønne skabninger, Ymer bragte til verden, ikke engang rigtige mennesker, men derimod jætter, menneskets fjende.

Linje 22: Ginnunga-Gab = afgrunde imellem Niflheim islandet mod nord og Musplesheim,

ildlandet mod syd. Den varme luft fra Musplesheim får rimen til at smelte og af dråberne opstår urjætten, Ymer. Ymer falder i søvn, og frem springer sveden fra kroppen, ud af hans venstre armhule kommer en mand og en kvinde frem, og hans højre fod avler en søn af den venstre. Fra disse tre stammer alle jætter og trolde. Rimlaget forsætter og af dråberne kommer koen.

Linje 24: Burs Sønner = Odin, Vile og Ve

Linje 32-35: ”Sol kom sydfra sammen med Maane, højre Haand greb Himmelranden.” Solen var forspændt bag ved en vogn, med en skinnende hest, Skinfaxe, den havde til opgave at løbe over hvælvingen (Himlen) når det var dag. Når solen gik ned, og det blev nat, blev månen sendt en anden vogn af sted med hesten, Rimfaxe.

Linje 67: Tursemøer (møer) = Nornerne: Ur, Verdande og Skuld. Vølven var

middelaldersamfundets kloge kone og seerske. Nogle af dem kunne hensætte sig i ekstase (en shamanistisk trance) og derved hensætte sig til andre verdener, hvor de kunne få svar på de spørgsmål, de fik stillet

Linje 75: Dværgfolket = Dannet af resterne af Ymer
Linje 78: Modsognir = Den første dværg der skabes
Linje 81: Durin = Den anden dværg der skabes
Linje 92: Ask og Embla = de første mennesker. De tre gudebrødre, Odin, Vile og Ve gik en tur ved

stranden, og fandt et par træstammer, og fik den tanke at forme noget af dem, nogle skabninger der lignede dem selv, dog mindre, heller ikke jætter, men små og smukke mennesker. De dannede dem og gav dem liv. Odin gav dem liv, Vile gav dem forstand og Ve gav dem synet, hørelsen og talegaven.

Linje 123: den oldgraa = Odin
Linje 134: Valfaders pant = Odin gav sit øje i pant hos Mimer for at få en tår af visdommens

brønd.

Linje 142: Valkyrjer = gudinder der gik på slagmarken og udpegede vikingerne der havde kæmpet

hæderligt og fortjente en plads i Valhal hvor de skulle kampe livet langt, og fester hver aften.

Linje 146: Skuld = en af tre skæbnesgudinder
Linje 154: Højs (den høje) = Odin
Linje 158: Heid = Vølven, spåkonen

Side 14

Dansk / Historie opgave

Vejleder Fra vikingernes asatro til kristendommens indførelse

Side 14 af 14

Linje 172: Ods Mø = Freja
Linje 182: Heimdals horn = den gjallehorm der skal blæses i når ragnarok kommer, befinder sig

under Yggdrasil

Linje 210: Gygens Vogter = Jættekvinde
Linje 213: Galgegrenen = Yggdrasil. Odin hang ni nætter.
Linje 232: Hød = Odins blide søn, som Loke lokker til at skyde Balder med en pil af mistelten
Linje 236: Frigg = Odins hustru og mor til Balder og Hød
Linje 244: Sigyn = Lokes hustru, som er bundet til manden, som straf på mordet på Balder
Linje 248: Vale = Lokes søn, i en skikkelse af en ulv, rev han sin bror Narve itu. Aserne bandt

Loke med Narves tarme som straf

Linje 261: Sindres Ætter = Gnistspreder (et dværgenavn) som bl.a. smedede Thors hammer,

Mjølner

Linje 294: Gygerne flyver = kvindelige jætter
Linje 302: Mims Sønner = jætterne
Linje 309: Mims hoved = Vanerne huggede hoved af visdommens kone Mim, men hun beholdte

visdommen, og Odin rådspurgte hende.

Linje 314: Garm = en vagt hund ved Helheim, der gør når der kommer nye afdøde
Linje 315: Gnipahulen = Hulen ved indgangen til Helheim
Linje 325: Nagelfar = Skib bygget til at stejle i Hel. Bygget af negle fra lig. Når dens rejse er

færdig i Hel, stejler den til Asgården og ragnarok kommer.

Linje 332: Byleists broder = Loke som er med på Nagelfar
Linje 359: Sejrfader = Odin
Linje 362: Valdyret = Fenrisulven
Linje 363: Hvedrungs Søn = Loke
Linje 367: Søn af Hlodyn = Jordens søn, Thor, dræber midgårdormen, men dør kort efter selv, af

ormens gift

Linje 395: Muldomslynger = Midgårdsormen
Linje 398: Fimbultys = den øverste gud
Linje 402: gyldne tavler = Et form for brætspil, der har symbol for at der er fred og ro i verden
Linje 406: Fjølnes slægts = Odin
Linje 416: Høner = broder til Odin
Linje 441: skinnende drage = vølven spår om ondskaben igen vil finde sted i den nye verden.

Nidhugg vender tilbage

Linje 445: Nidhugs Fjedre = Dragen Nidhugg graver i Yggdrasil, suger blod fra lig, når den har

gnavet roden til asken over kommer ragnarok.