5. Forfatterne: Jacobsen, Pontoppidan, Bang og Skram

Kapitel 5 af 8

Startskuddet: en sommerdag i 1872

“Sommer var det; midt paa Dagen; i et Hjørne af Hegnet.” Sådan åbner J.P. Jacobsens novelle “Mogens” fra 1872. Ingen fortæller, der forklarer, ingen morale, bare lys, varme og en ung mand, der ligger under et træ og ser på verden.

Den åbning regnes ofte for startskuddet på Det Moderne Gennembrud i dansk prosa. I det her kapitel får du de fire forfattere, du skal kunne kende fra hinanden: Jacobsen, Pontoppidan, Bang og Skram. De deler samme projekt, at beskrive mennesket som natur og samfundet uden filter, men de løser det på fire forskellige måder.

Til sidst møder du brødrene Brandes. De skrev ikke selv periodens store romaner, men uden dem var bøgerne næppe blevet læst som én samlet bevægelse.

Kapitel 5 af 8

J.P. Jacobsen: botanikeren, der skrev sanseligt

Jens Peter Jacobsen (1847-1885) studerede botanik og oversatte Charles Darwins hovedværker til dansk i 1870’erne. Darwins tanke om mennesket som en del af naturen ligger under alt, hvad han skrev, og du kan se den allerede i naturbeskrivelserne i “Mogens”.

I romanen “Fru Marie Grubbe” (1876) følger han en adelsdame fra 1600-tallet, der forlader rigdom og fine ægteskaber og ender som færgekone, ikke af uheld, men af drift og vilje. Det var nyt: en kvinde skildret som natur, ikke som moralsk eksempel.

Hovedværket er “Niels Lyhne” (1880) om en drømmer, der vil leve uden Gud i et samfund bygget på kristendom. Det lykkes aldrig helt; ved hver krise fristes Niels til at bede. Til sidst dør han af sine sår som soldat i 1864, “den vanskelige Død”, som de berømte slutord lyder.

Læg mærke til stilen, når du læser Jacobsen: lange sætninger, farver, planter og dufte. Han nåede kun to romaner og en håndfuld noveller, før tuberkulosen dræbte ham i 1885, 38 år gammel.

Kapitel 5 af 8

Henrik Pontoppidan: den kølige samfundskritiker

Henrik Pontoppidan (1857-1943) debuterede i 1881 og gjorde med novellesamlingen “Landsbybilleder” (1883) op med idyllen om det danske landliv. Hos ham er landsbyen fattigdom, hykleri og skæve magtforhold, fortalt i et roligt og præcist sprog.

Hovedværket “Lykke-Per” (1898-1904) følger præstesønnen Per Sidenius, der flygter fra barndomshjemmets strenge kristendom i Jylland for at blive ingeniør i København. Per vil erobre den moderne verden med et stort kanalprojekt, men bryder op igen og igen og ender alene som vejassistent i Vestjylland.

Mellem debuten og “Lykke-Per” ligger blandt andet “Fra Hytterne” (1887) og trebindsromanen “Det forjættede Land” (1891-1895) om en idealistisk præst på landet. I 1917 modtog Pontoppidan Nobelprisen i litteratur, delt med Karl Gjellerup. Han er periodens store fortolker af, hvad det koster at rive sig løs fra tro, familie og fortid.

Kapitel 5 af 8

Herman Bang: impressionisten

“Stationsforstanderen skiftede Frakke til Toget.” Sådan begynder Herman Bangs roman “Ved Vejen” (1886), og den ene sætning rummer hele metoden: en handling, en detalje, intet referat af følelser.

Romanen handler om Katinka Bai, der lever i et gråt ægteskab med stationsforstanderen og stille forelsker sig i forvalteren Huus. Forelskelsen står aldrig direkte i teksten; du skal aflæse den i replikker, pauser og små bevægelser. Teknikken kaldes impressionisme, og Bang (1857-1912) er dens danske mester.

Bang skrev om mennesker i provinsen, hvis liv går forbi uden store scener. “Ved Vejen” udkom først i samlingen “Stille Eksistenser” (1886), og den titel er nøglen til hele forfatterskabet.

Han vidste selv, hvad det kostede at skille sig ud. Debutromanen “Haabløse Slægter” (1880) blev beslaglagt og dømt for usædelighed, og som homoseksuel levede Bang udsat hele livet. Han døde i 1912 under en foredragsrejse i USA.

Kapitel 5 af 8

Amalie Skram: ægteskabet under anklage

Amalie Skram (1846-1905) var født i Bergen, skrev på norsk og boede i København fra 1884, og både dansk og norsk litteraturhistorie regner hende med. Hendes roman “Constance Ring” (1885) er periodens skarpeste angreb på det borgerlige ægteskab.

Constance giftes som ung bort til en ældre mand og opdager hans forhold til tjenestepigen. Da hun vil skilles, presser familien og præsten hende tilbage i ægteskabet, og romanen ender med, at hun tager sit eget liv.

Skram satte ord på det, samtiden helst tav om: seksualitet, dobbeltmoral og unge kvinders uvidenhed før brylluppet. Det gjorde hende udskældt i 1880’ernes sædelighedsfejde.

Senere skrev hun “Professor Hieronimus” (1895), et opgør med psykiatrien bygget på hendes eget ophold som patient i København. Overlægen bag opholdet var Knud Pontoppidan, Henrik Pontoppidans bror.

Kapitel 5 af 8

Brødrene Brandes: organisatorerne

Georg Brandes (1842-1927) åbnede bevægelsen med sine forelæsninger på Københavns Universitet fra den 3. november 1871. Hans krav er blevet periodens motto: en levende litteratur “sætter Problemer under Debat”.

Forelæsningerne voksede til seksbindsværket “Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur” (1872-1890), hvor dansk litteratur måles mod den europæiske udvikling. I 1883 samlede han portrætter af periodens forfattere i bogen “Det moderne Gjennembruds Mænd”, og den titel gav perioden navn.

Læg mærke til ordet mænd: kvinderne måtte vente længe på deres plads i litteraturhistorien, selv om Skram i dag står centralt. Broren Edvard Brandes (1847-1931) var kritiker, politiker og medstifter af dagbladet Politiken i 1884, og avisen gav gennembrudsforfatterne spalteplads og et publikum.

Kapitel 5 af 8

Sådan bruger du de fire i en analyse

Skal du placere en tekst hos den rigtige forfatter, så brug forskellene: Jacobsen sanser, Pontoppidan dømmer, Bang viser, Skram anklager. Alle fire skriver prosa om deres egen nutid, men tonen afslører dem.

Vælg ét nedslag pr. forfatter, fx åbningen af “Mogens”, Pers opbrud fra Jylland i “Lykke-Per”, den første side af “Ved Vejen” og scenen, hvor Constance presses tilbage i ægteskabet. Ét konkret tekststed vejer tungere i en opgave end ti linjers periodebeskrivelse.

Studiekompasset har guides til flere af de værker, du har mødt her. Brug dem, når du arbejder med ét værk i dybden, og kapitlet her, når du skal have overblik over perioden og forskellene mellem de fire.