Kernestof i dansk A: det din skole skal have undervist dig i

Del 1 af 9

1. De tre perspektiver og vægtningen 2:1:1

Kernestoffet i dansk er ikke en liste over emner, men tre måder at se på tekster. Læreplanen siger, at kernestoffet behandles i et litterært, et sprogligt og et mediemæssigt perspektiv, som skønsmæssigt vægtes i forholdet 2:1:1. Litteraturen fylder altså dobbelt så meget som hver af de to andre, og det gælder også ved den mundtlige prøve, hvor opgaverne fordeles efter samme forhold. Det nye i 2026-læreplanen på stx er en tilføjet sætning om, at de tre perspektiver indgår i et tæt samspil i undervisningen, herunder i de enkelte forløb. Den mest udbredte misforståelse er, at perspektiverne er tre adskilte kasser. De glider ind over hinanden, og en opgave med litterært perspektiv må gerne trække et andet perspektiv ind.

Sådan kan du skrive det: “Vi har ikke tre fag i dansk. Vi lægger tre perspektiver på de samme tekster, og litteraturen fylder dobbelt så meget som sproget og medierne.”

Del 2 af 9

2. Værklæsning: mindst seks værker

Læreplanen kræver mindst seks værker med historisk og genremæssig spredning, og roman, digtsamling og dokumentarfilm skal være repræsenteret. Mindst fire af værkerne skal høre til et forløb, der fortrinsvis har et litterært perspektiv. Formålet er fordybelse i en afgrænset tekst. Vejledningen definerer et værk som en afgrænset tekst, der giver mening som fordybelsesobjekt inden for forløbets rammer, og slår fast, at omfang ikke i sig selv afgør, om noget er et værk. En digtsamling tæller altså på lige fod med en roman.

Sådan kan du skrive det: “Et værk er ikke bare en lang tekst. Det er den tekst, vi har fordybet os i inden for et forløb, og derfor tæller digtsamlingen lige så meget som romanen.”

Del 3 af 9

3. Litterære perspektiver: de historiske krav

Her læses et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster, dansksprogede suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Læreplanen lister perioderne helt konkret: tekster fra tiden før 1700, fra 1700 og 1800-tallet (herunder oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme), fra 1900-tallet (herunder realisme og modernisme) og fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år. Kravet om de seneste fem år betyder, at du skal have læst helt ny litteratur, ikke kun klassikere. Teksterne skal læses i en litteratur-, kultur- eller bevidsthedshistorisk kontekst, altså sat ind i deres tid. Det er dét, censor mener, når hun beder om en perspektivering.

Sådan kan du skrive det: “Jeg kan placere teksten i sin periode og sige, hvad den deler med sin samtid, og hvor den skiller sig ud.”

Del 4 af 9

4. Periodelæsning: en afgrænset periode før 2000

Ud over de brede historiske nedslag kræver læreplanen læsning af én afgrænset periode før 2000. Vejledningen forklarer formålet: du skal fordybe dig i én periodes tekster, genrer og særtræk i stedet for at samle løsrevne enkeltnedslag. Det er derfor, mange hold har et helt forløb om for eksempel Det moderne gennembrud eller modernismen. Du må gerne have et tema oveni, for eksempel kvindefrigørelse som tema i Det moderne gennembrud. Til eksamen er det her, du henter din stærkeste perspektivering, fordi du har mere end én tekst at trække på.

Sådan kan du skrive det: “Vi har læst en hel periode og ikke bare en enkelt tekst fra den, så jeg kan sammenligne to tekster inden for samme periode i stedet for at gætte ud fra årstallet.”

Del 5 af 9

5. Den litterære kanons obligatoriske liste: syv forfattere

I læreplanerne fra august 2026 er kanon delt i to. Den obligatoriske liste har syv navne, og du skal have læst mindst én tekst af hver: Ludvig Holberg, H.C. Andersen, Søren Kierkegaard, Henrik Pontoppidan, Karen Blixen, Tove Ditlevsen og Inger Christensen. Kravet er ordret det samme på stx, hhx og htx. I den gamle læreplan fra 2017 var listen anderledes: der stod 14 faste navne plus mindst én folkevise, og blandt de faste var Adam Oehlenschläger, Martin A. Hansen og Johannes V. Jensen. Går du i 2.g eller 3.g nu, kan dit hold altså være undervist efter den gamle liste, så tjek med din lærer.

Sådan kan du skrive det: “De syv forfattere på den obligatoriske kanonliste har jeg med sikkerhed læst, og jeg kan nævne, hvilken tekst vi læste af hver.”

Del 6 af 9

6. Den litterære kanons bruttoliste: holdet vælger mindst 12

Ud over de syv faste skal der læses mindst én tekst fra 12 poster på bruttolisten. Listen rummer to genrekategorier, Rigsfællesskabets mundtlige traditioner (folkeviser, folkeeventyr, sagn, myter og kvad fra Danmark, Grønland og Færøerne) samt islandske sagaer, og desuden forfattere som Leonora Christina Ulfeldt, Thomas Kingo, Charlotta Dorothea Biehl, Johannes Ewald, Thomasine Gyllembourg, Steen Steensen Blicher, N.F.S. Grundtvig, Henrik Ibsen, Mathilde Fibiger, Amalie Skram, J.P. Jacobsen, Herman Bang, Selma Lagerlöf, Marie Bregendahl, Martin Andersen Nexø, Karin Michaëlis, Johannes V. Jensen, Edith Södergran, Tom Kristensen, William Heinesen, Hans Lynge, Peter Seeberg, Klaus Rifbjerg, Vita Andersen, Henrik Nordbrandt, Dan Turèll, Michael Strunge, Pia Juul og Yahya Hassan. Det betyder, at to hold på samme skole lovligt kan have læst vidt forskellige 12. Du skal derfor ikke kunne hele listen, du skal kende dit holds 12.

Sådan kan du skrive det: “Bruttolisten skal jeg ikke kunne udenad. Jeg skal kende de 12, mit hold har valgt, og de står i vores undervisningsbeskrivelse.”

Del 7 af 9

7. Litterær metode og kreative arbejdsprocesser

Under det litterære perspektiv står der præcist, hvad der arbejdes metodisk med: litteraturanalyse og fortolkning, anvendelse af relevante litterære metoder, litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske perspektiveringer, og arbejde med tekster gennem kreative arbejdsprocesser. Vejledningen er usædvanlig tydelig her: det er ikke et mål i sig selv, at du kan fire eller fem læsemetoder. Metoden ligger i, at du kan arbejde systematisk og vinklet med en tekst på tekstens egne præmisser. Derfor spørger censor sjældent, hvad metoden hedder, og næsten altid, hvorfor du læser sådan. Det kreative arbejde, for eksempel at skrive videre på en tekst, tæller også som metodisk arbejde og kan stå i undervisningsbeskrivelsen.

Sådan kan du skrive det: “Jeg læser teksten sådan her, fordi teksten selv lægger op til det, og jeg kan vise, hvor i teksten det står.”

Del 8 af 9

8. Sproglige perspektiver

Her undersøges tekster med en sproganalytisk tilgang: litterære tekster, argumenterende tekster og taler. Der trækkes på din viden fra almen sprogforståelse i 1.g. Metodisk arbejdes der med sproglig analyse, fortolkning og vurdering, med retorisk analyse (kommunikationssituationen, appelformer og argumentation) og med din egen udtryksfærdighed, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1.g og 3.g. Det sproglige perspektiv fylder cirka en fjerdedel af undervisningen og cirka en fjerdedel af eksamensopgaverne. Mange tror, det kun handler om grammatik. Retorik og argumentation fylder mere.

Sådan kan du skrive det: “Sprogligt perspektiv er ikke en grammatikprøve. Det er at vise, hvordan afsenderen bygger sit sprog op, og hvad det gør ved mig som modtager.”

Del 9 af 9

9. Mediemæssige perspektiver

Her undersøges nyhedsformidling, dokumentartekster, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier. Metodisk arbejdes der med kommunikationsanalyse, medieanalyse og fortolkning (herunder basale filmiske virkemidler), analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge, samt produktivt arbejde med medieudtryk, herunder kendskab til remediering. Remediering betyder, at et indhold flytter fra ét medie til et andet og forandrer sig undervejs, for eksempel når en roman bliver til film eller en nyhed bliver til et TikTok-klip. Husk, at dokumentarfilmen også hører til de mindst seks værker. Den film, I så, er altså ikke en pause i undervisningen, den er et værk, du kan blive eksamineret i.

Sådan kan du skrive det: “Jeg kan analysere en nyhed eller en dokumentarfilm som en tekst med en afsender, et medie og et formål, ikke bare som information.”

Fælder

Det, der oftest koster point