“Constance Ring” af Amalie Skram: analyse, resumé og personkarakteristik

• Kapitel 1 (s. 5‑10). Rings har været gift i to år og bor i en lejlighed på fem værelser i Homansby. Constance var munter som ung pige, men er blevet stille. Hun sidder ved vinduet og tænker på havet i Molde. “Hun lignede en syg Plante, der trods alle Anstrængelser ikke vil trives” (s. 8).
• Kapitel 2 (s. 11‑21). Ring klager til tanten. Han skal til Stockholm og København og vil have Constance med, men hun bliver hjemme. I brevene er hun øm, men da han kommer hjem, er hun kold igen. Han foreslår at invitere hendes mor.
• Kapitel 3 (s. 22‑36). Moren, Fru Blom, kommer fra Molde med dampskib. Om natten fortæller Constance, at hun ikke holder af Ring, og vil sove hos moren. Moren siger nej.
• Kapitel 4 (s. 37‑83). Udflugt til Sarabråten med Højesteretsadvokat Hansen og kusinen Marie og en lang aften bagefter. Vi møder Nils Lorck og Harald Mejer. Ring bliver fuld og holder tre taler. Til sidst følger vi Mejer hjem og hører, at han har elsket Constance, siden han var 19 år.
• Kapitel 5 (s. 84‑118). Dagen efter diskuterer mændene politik, Bjørnson og Gud. Moren advarer Constance mod Lorck. Til sidst fortæller Constance om en drøm, hvor hun så sig selv død.
• Kapitel 6 (s. 119‑126). Moren rejser. Ring og Constance skændes straks, og han går i Tivoli.
• Kapitel 7 (s. 127‑144). Fest hos tanten på landstedet. Bagefter besøger Lorck Constance og læser højt af Kiellands “Novelletter”, og samtalen ender med, at han erklærer hende sin kærlighed. Hun afviser ham. I januar rejser Mejer til Leipzig for at studere musik.
• Kapitel 8 (s. 145‑151). Hansens taler om Constances tro og Rings drikkeri. Hjemme går Ring ind til tjenestepigen Alette. Kapitlet slutter i Alettes tanker.

• Kapitel 9 (s. 152‑170). Over et år senere, i december, ser Constance Ring og Alette sammen i spisestuen. Hun går til Marie, der siger, at næsten alle mænd er utro, og at Constance selv er for kold. Ring giver sit æresord på, at det kun skete én gang. Alette skal gå til påske.
• Kapitel 10 (s. 171‑183). Hansen advarer Ring: Nu kan alle se, at Alette er gravid. Marie fortæller det til Constance, og Alette indrømmer, at barnet er Rings, og at forholdet er fortsat.
• Kapitel 11 (s. 184‑196). Constance går til pastor Huhn ved Holbergs Plads for at få skilsmisse. Han henviser til Moses, og hun svarer: “Moses og Jøderne kommer ikke os ved” (s. 190). Han forsøger at tale hende fra det, men lover at skrive under på, at mæglingen er mislykket.
• Kapitel 12 (s. 197‑204). Hun flytter ind hos tanten, Fru Wleügel, i Incognitogaden. Tanten fraråder skilsmisse, men lader hende blive.
• Kapitel 13 (s. 205‑216). Ring raser mod Alette og løber til tanten. Da Constance ser ham, flygter hun gennem lejligheden, slår hovedet og falder om.
• Kapitel 14 (s. 217‑226). Hun har fået en hjernerystelse. Tanten, Marie og pastor Huhn taler for Ring, og faren skriver. Hun river Rings brev i stykker.
• Kapitel 15 (s. 227‑235). Hun skal på kur i Modum. Tanten fortæller, at Alettes barn er dødt, og at Alette er rejst til Amerika, og at hun selv engang gik tilbage til en utro mand. Constance lover at vende hjem som Rings “Søster eller Husholderske”.
• Kapitel 16 (s. 236‑255). Ring er ydmyg i starten. Constance går med Marie ud til en fattig familie i en kælderlejlighed, der har søgt Fattigplejen om hjælp, og opgiver bagefter at arbejde med Marie.
• Kapitel 17 (s. 256‑274). Ring drikker mere. Tanten giver Constance skylden. Den 26. oktober, deres forlovelsesdag, flytter hun tilbage i soveværelset, men siger, at det er af selvforagt.

• Kapitel 18 (s. 275‑280). Ægteskabet glider i gamle spor udadtil, men Ring er ikke lykkelig. Han kaster sig over et fotografiapparat. Constance driller Lorck med Mejer.
• Kapitel 19 (s. 281‑297). Tre år efter den 26. oktober går forretningerne dårligt, og Ring fører proces om nogle jerngruber i Sverige. Den sidste dag i oktober sejler han ned ad fjorden med Løjtnant Fallesen. Constance ser stormen fra vinduet og læser Daudets “Fromont jeune et Risler ainé”. Næste dag kommer beskeden: Kutteren er kæntret, og begge er druknet.
• Kapitel 20 (s. 298‑310). Constance lukker sig inde. Lorck er blevet en dygtig læge og har arvet en formue efter sin far. Han frier i et brev, og hun afviser ham i et brev, hun skriver under med “Deres Constance Ring”.
• Kapitel 21 (s. 311‑336). Faren er død, og barndomshjemmet i Molde er opløst. Constance sidder stille hele dagen. Tjenestepigen Johanne kigger ind ad nøglehullet. Marie kommer: Processen er tabt, og pengene er væk. Hun foreslår Lorck.
• Kapitel 22 (s. 337‑349). Constance vil tage blåsyren fra Rings fotografering, men bliver afbrudt. Lorck frier igen i et brev fra Paris. Om natten siger hun ja: “Naar alt kommer til alt, er et Giftermaal bedre” (s. 349).

• Kapitel 23 (s. 350‑364). Efter halvandet år i Paris, Sydfrankrig og Italien er de i Lausanne. Constance er forelsket i Lorck og opdager, at hun er gravid. Mejer kommer med sin søster og klager over, at han ikke kan leve af sin musik, selv om han er blevet kendt.
• Kapitel 24 (s. 365‑371). I lysthuset taler de om Mejer og om lykken. Lorck drikker rødvin med is og bliver syg.
• Kapitel 25 (s. 372‑391). Lorck har feber og kalder hende Kristine. Mejer bliver for at hjælpe. En pakke fra Hansen viser, at Lorck har et barn med Kristine, at drengen er død, og at Lorck har skrevet kærlighedsbreve til hende, mens han friede til Constance.
• Kapitel 26 (s. 392‑397). Constance er kold over for Lorck. Hun mister barnet og siger det kun kort: “Det er forbi” (s. 396).
• Kapitel 27 (s. 398‑414). Constance går tur med Mejer og fortæller, at hun hørte hans symfoni i Rom. Lorck forstår, at hun kender brevene, og forklarer, at en mand ikke kan leve kysk.

• Kapitel 28 (s. 415‑424). Efter et par dage i København sejler de hjem. Om natten møder Constance Mejer på dækket, og han kysser hendes fingre.
• Kapitel 29 (s. 425‑437). De bor på Grand-Hotel og flytter så ind i Homansby, ikke langt fra hendes gamle bolig. Hun beder Mejer nøjes med venskab. Om morgenen græder hun, som i sit første ægteskab.
• Kapitel 30 (s. 438‑453). Kunstnerforeningen holder karneval. Emma Sypige syr Constances kostume og bliver rød, da Mejer kommer. Constance kaster sig om halsen på ham.
• Kapitel 31 (s. 454‑467). Lorck advarer hende mod Mejer og tænker på Kristine. Ved karnevalet danser hun med en skorstensfejer og siger “Harald” til Mejer. I vognen kalder Lorck hende en “Tøjte”.
• Kapitel 32 (s. 468‑483). Mejer kommer fra Emma, da han besøger Constance, og de aftaler at mødes på landstedet Løkken. Dagen efter fortryder hun og tager til byen for at forsone sig med Lorck.
• Kapitel 33 (s. 484‑498). Lorcks sidste patient er Kristine. Constance ser dem gennem en sprække i døren. Hun køber cigarer og drikker vin på Løkken og tilbringer natten med Mejer. Et fotografi falder ud af hans lommebog: “Fra Emma til Harald” (s. 498). Han brænder det i skoven.
• Kapitel 34 (s. 499‑507). Constance tager toget til byen, skriver et brev til Lorck og drikker morfinen. Lorck har aftenen før overbevist sig selv om, at han ikke har været utro. Han bryder døren op og finder hende død.

Facit til trin 2: Fortælleren siger, at det var, “som om hun var løben i Havn efter at ha været ude paa en besværlig og farefuld Rejse” (s. 234). Billedet er positivt, men det er tantens og forældrenes ros, der giver hende roen. Facit til trin 3: Faren har engang kaldt hende “en stor Egoist” (s. 503), og nu giver hun ham ret. Hun bruger de andres dom om sig selv, lige før hun dør.

Amalie Skram blev født 22. august 1846 i Bergen. I 1864 blev hun gift med skibskaptajnen August Müller og sejlede med ham i flere år. Efter en krise blev hun i 1877 indlagt på Gaustad asyl, og i 1878 gik hun fra ham; ægteskabet blev opløst i 1882 (Store norske leksikon).

Hun skrev anmeldelser og forsvarede den naturalistiske litteratur, blandt andet J.P. Jacobsen og Ibsens “Gengangere”. I 1884 blev hun gift med Erik Skram, forfatter og journalist fra Danmark, og flyttede til København, hvor hun boede resten af livet. De blev separeret i januar 1900. Hun døde 15. marts 1905.

Efter “Constance Ring” kom flere romaner om ægteskab og seksualitet: “Lucie” (1888), “Fru Inés” (1891) og “Forraadt” (1892). Hovedværket er slægtsromanen “Hellemyrsfolket” i fire bind (1887-1898). I 1894 blev hun efter eget ønske indlagt på Kommunehospitalet i København, på den psykiatriske afdeling, og det blev til romanerne “Professor Hieronimus” og “På St. Jørgen” (1895).

Romanen var først antaget af Gyldendal i København, men forlæggeren Frederik Hegel ville have dele strøget. Skram nægtede, og bogen udkom i 1885 i kommission hos Huseby & Co. i Kristiania, så hun selv betalte trykningen (Store norske leksikon).

Den blev omdiskuteret. Konservative kritikere angreb den, mens Arne Garborg roste den i Nyt Tidsskrift, og Edvard Brandes roste i Politiken hendes omhyggelige iagttagelse. Samtidens aviser sammenlignede den med Flauberts “Madame Bovary” og Zolas “Nana”.

I 1880’erne diskuterede forfattere og kulturfolk i hele Norden, hvilken seksualmoral der skulle gælde for mænd og kvinder. I dramaet “En Hanske” fra 1883 angreb Bjørnstjerne Bjørnson, at mænd måtte det, kvinder ikke måtte. Elisabeth Grundtvig spurgte i 1887, om kvinderne skulle overtage mændenes frihed, eller om mændene skulle lære kvindernes selvbeherskelse. Georg Brandes og Arne Garborg stod for en friere moral (Lex: Sædelighedsfejden).

“Constance Ring” blev læst som et indlæg i den debat, og romanen tager selv stilling på sin måde: Lorck har den fri moral, men den gælder kun ham. Constance prøver den i kapitel 33 og kan ikke leve med den.

Naturalismen ser mennesket som et produkt af arv og miljø og skildrer det med mange konkrete detaljer. Skram ville vise livet i de rum, man ikke talte om, som soveværelset (Store norske leksikon).

Find trækkene i romanen: miljøet, der presser Constance tilbage (kapitel 12-17), kroppen og driften (Mejer og Constance i kapitel 30 og 33), de konkrete ting (flaskerne, cigarerne, fotografierne) og en slutning, hvor hovedpersonen går til grunde. Romanen er også en udviklingsroman: Den følger én persons udvikling over mange år, og udviklingen ender galt.

I læreplanerne for dansk A fra august 2026 (stx, hf, htx og hhx) står Amalie Skram på kanons bruttoliste. Klassen skal læse mindst én tekst af 12 af forfatterne og genrerne på listen. Hold, der begyndte før august 2026, følger læreplanen fra 2017, hvor hun ikke var på listen.

Se læreplanen for dansk A, stx 2026 og læreplanen fra 2017.

Nora går fra sin mand og sine børn, da hun forstår, at Helmer frygter skandalen mere, end han elsker hende. Constance vil også gå, men hun bliver ført tilbage. Spørgsmålet til sammenligningen: Hvad har Nora, som Constance ikke har? Svaret kan være mod, men det kan også være penge og et sted at gå hen. Skram skrev selv et indlæg om stykket i 1880.

Lorck låner Constance romanen i kapitel 4. Emma Bovary er gift med en læge i en lille fransk by. To kærlighedsforhold ender galt for hende, og hun tager gift (Lex). Constance er også gift med en læge og tager også gift. Forskellen er, at Emma søger romantikken, mens Constance længe holder sig fra den. Det er mændenes utroskab, ikke hendes egen, der driver hendes historie.

Samme år trykte Politiken Skrams fortælling om en fattig, hjemløs kvinde, der fryser ihjel med sit barn i Kristiania en kold december (Store norske leksikon). Læg den ved siden af Alette og Kristine: Det, der i romanen sker i baggrunden, er her hele historien.

Katinka Bai bor ved en lille station, gift og barnløs, og sygner hen, mens livet kører forbi. Begge kvinder er fanget i et ægteskab, og begge dør. Men Bang fortæller ved at vise og tie, mens Skram lader Constance tænke og protestere højt. Læs guiden til Ved Vejen.

Romanen kan bære en dansk-historieopgave om ægteskab, skilsmisse og sædelighedsfejden. Opgavebiblioteket har en DHO, der bruger Constance Ring og Et dukkehjem. Styrken er, at den kobler litteraturen til kvindebevægelsen. Efterprøv den mod romanen: Den skriver, at Constance flytter hjemmefra og skaber sig et nyt liv, men i kapitel 15-17 vender hun tilbage til Ring. Sådan et fejltrin koster i en opgave, så kontrollér altid handlingen i teksten.