Sådan ser et mundtligt eksamenssæt ud i dansk A
De fleste elever har aldrig set et helt eksamenssæt, før de trækker det. Her er ét, læst fra censorstolen, så du ved, hvad du går ind til - uden at der er noget hokuspokus tilbage.
Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie
Om kilden
Hvor det her kommer fra
Jeg har været censor ved mundtlig dansk, og et af de sæt, jeg godkendte, ligger til grund for siden her. Prøven er overstået, og jeg har fjernet alt, der kan spores til skole, lærer eller elever. Tilbage står kun formen og spørgsmålene, det, der er værd at kende, før du selv skal op.
Formen
Sådan er et sæt skruet sammen
Et mundtligt eksamenssæt i dansk A er en bunke spørgsmål, ét til hver elev. Læreren laver dem, og en censor, en lærer fra en anden skole, læser dem igennem og holder dem op mod læreplanen, før prøven. Sættet her havde otte spørgsmål.
Tre ting går igen i alle spørgsmål, og de er værd at kende:
Anatomi
De tre dele, hvert spørgsmål har
Forløb og fokus
Øverst står, hvilket forløb spørgsmålet hører til, og om fokus er litteratur, sprog eller medier. Fordelingen i sættet var 2:1:1 - halvdelen litteratur, en fjerdedel sprog, en fjerdedel medier. Det er et typisk mønster.
Materiale
En tekst, du ikke har set før, en “ukendt”. Du kender forfatteren og forløbet, men ikke lige den tekst. Det er meningen: du skal vise metode, ikke hukommelse.
Anvisning
Én eller to konkrete opgaver: “analysér og fortolk med fokus på …” og “perspektivér til …”. Du får typisk 8-10 minutter til dit oplæg, og resten er samtale.
Eksempel
Ét spørgsmål, helt foldet ud
Så du kan se det for dig, er her det første spørgsmål, som det stod på papiret:
Forløb: Romantikken · Fokus: Litteratur
Materiale: H.C. Andersen: “Klokken” (1845), en ukendt tekst.
Anvisning: Forbered et oplæg på 8-10 minutter, hvor du 1) giver en analyse og fortolkning af “Klokken” med fokus på komposition og natursyn, og 2) giver en litteraturhistorisk perspektivering med fokus på romantikkens forskellige strømninger.
Læg mærke til, hvor lidt der egentlig står. Du skal selv vælge metode, selv finde de steder i teksten, der bærer, og selv trække linjen ud til perioden. Vores guide til “Klokken” tager dig gennem præcis den analyse.
Alle otte
Hele sættet, spørgsmål for spørgsmål
Spørgsmål 1: litteratur
Romantikken. H.C. Andersen: “Klokken” (1845), ukendt tekst Du skal: Analysér og fortolk “Klokken” med fokus på komposition og natursyn, og perspektivér litteraturhistorisk til romantikkens forskellige strømninger.
Spørgsmål 2: litteratur
Det moderne gennembrud. Herman Bang: “Frøkenen”, ukendt tekst Du skal: Analysér og fortolk novellen med blik for fortælleteknik og impressionisme, og perspektivér til det moderne gennembrud.
Spørgsmål 3: litteratur
Realisme i nyere prosa. En novelle af Pia Juul, ukendt tekst Du skal: Analysér og fortolk teksten, og diskutér, på hvilken måde den er realistisk.
Spørgsmål 4: litteratur
Lyrik. Rasmus Nikolajsen: ‘Victoriapark’, ukendt digt Du skal: Analysér og fortolk digtet med fokus på billedsprog og stemme.
Spørgsmål 5: sprog
Retorik. En nyere krisetale, ukendt tekst Du skal: Lav en retorisk analyse med fokus på appelformer og talesituation, og vurdér talens gennemslagskraft.
Spørgsmål 6: sprog
At miste sig selv. Et digt, læst for sproglige virkemidler, ukendt tekst Du skal: Analysér digtets sproglige virkemidler, og fortolk, hvordan de skaber digtets betydning.
Spørgsmål 7: medier
Dokumentar. Et klip fra en dansk dokumentarfilm, ukendt materiale Du skal: Analysér klippets brug af dokumentariske virkemidler, og diskutér, hvilket billede af virkeligheden det tegner.
Spørgsmål 8: medier
Journalistik. En nyere reportage, ukendt tekst Du skal: Analysér reportagen som genre med fokus på nærvær og vinkling, og vurdér, hvad tekst og billede gør ved hinanden.
Censorblik
Hvad en censor kigger efter
Fra censorstolen er det ikke svært at se forskel på den elev, der har læst teksten, og den, der har læst et resumé. Det, der rykker karakteren, er ikke flere begreber, men at du bruger dem på teksten: at du peger på en linje og siger, hvad den gør, i stedet for at nævne, at der er besjæling et sted.
Og perspektiveringen tæller. Mange elever glemmer den eller nøjes med en løs bemærkning. En sikker kobling til perioden eller en anden tekst løfter oplægget fra referat til analyse.
Spørgsmål og svar
Om forfatteren
Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.
Hænger sammen med
Brug sættet videre
Næste skridt
Vil du øve dig på et spørgsmål som dem her, så tag en af analysemodellerne og gå gennem en tekst, du ikke har haft før. Det er præcis den træning, prøven belønner.