Eksamenssæt i dansk på hf: det, censor lytter efter
Ni spørgsmål fra en rigtig mundtlig prøve, læst fra censorstolen. Og vigtigere end selve spørgsmålene: hvad censor faktisk lytter efter, og hvad der skiller en stærk besvarelse fra en svag.
Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie
Om kilden
Hvor det her kommer fra
Jeg var censor ved en mundtlig prøve i dansk på hf. Siden her bygger på mit eget censornotat fra den prøve: sættet havde ni spørgsmål, som gik igen tre gange, med en ligelig fordeling af de tre stofområder. Prøven er overstået, og skole, hold og lærer er taget ud. Tilbage står det, du kan bruge: opgaverne og censorblikket på dem.
Censorens tilgang
Det vigtigste først: seks råd fra censorstolen
Den mundtlige prøve handler ikke om at sige alt, hvad du ved om emnet, men om at løse den opgave, du har trukket, med danskfaglige begreber og konkrete belæg fra teksten.
1. Start i opgaven, ikke i emnet. Læs anvisningen, find perspektivet og forløbet, og lav et oplæg, der svarer på netop dét.
2. Brug teksten som bevis. Gå fra tekstnedslag til begreb til betydning, ikke omvendt.
3. Skeln analyse fra referat. Hvad sker der, hvordan virker det, og hvorfor betyder det noget?
4. Brug forløbet præcist. Perspektivering er et greb, der skærper analysen, ikke en oplæsning af en hel periode.
5. Nå til vurdering, når opgaven beder om det. Et virkemiddel er ikke nok; virkningen skal med.
6. Brug samtalen. Præciseringer, rettelser og nuanceringer tæller positivt.
Alle ni spørgsmål
Hele sættet, med censors “lyt efter”
Spørgsmål 1: litterært
Det moderne gennembrud. Pontoppidan: “Et Muldskud” (1888), ukendt novelle Du skal: Analyse og fortolkning med fokus på det gamle ægtepar, deres lukkede “paradis” og vagabondens rolle, plus litteraturhistorisk perspektivering. Censor lytter efter: Læser du muldskuddet som symbol og samfundskritik, eller stopper du ved handlingsreferat med “det moderne gennembrud” som etiket?
Spørgsmål 2: litterært
Romantikken. H.C. Andersen: “Der er Forskjel” (1851), ukendt, plus slutscenen af “Klokken” som kendt tekst Du skal: Analyse og fortolkning med påvisning af romantiske træk og en sammenligning med “Klokken”. Censor lytter efter: Bruger du “Klokken” aktivt på aksen ydre forskel mod indre lighed, eller nævner du bare den kendte tekst til sidst?
Spørgsmål 3: litterært
Eksistens og identitet. Seeberg: “Hjulet” (1962), ukendt, plus Nordbrandt: “Drøm om henrettelse” (1998), ukendt Du skal: Personkarakteristik af hovedpersonen og hans udvikling, og en sammenligning med digtets tematik. Censor lytter efter: Bliver det absurde tekstnært i både novellens udvikling og digtets pointe, eller står “eksistens” som et temaord uden belæg?
Spørgsmål 4: sprogligt
Realisme og modernisme 1900-1945. Broby-Johansen: “Foråret kommer til cafeen” (1922) og Bønnelycke: “Jeg ønsker mig en verden” (1921), begge ukendte digte Du skal: En sammenlignende analyse og fortolkning af de to digte med vægt på det sproglige. Censor lytter efter: Sproglig analyse med begreber og konkrete tekststeder, eller ren temalæsning?
Spørgsmål 5: sprogligt
Retorik, argumentation og taler. Tessas nytårstale i Deadline (2021), ukendt, en modsvarende klumme, ukendt, og Ciceros pentagram som kendt figur Du skal: En retorisk analyse og en vurdering. Censor lytter efter: Når du frem til en vurdering af de to teksters virkning for konkrete modtagere, eller stopper du ved at sætte navn på appelformerne?
Spørgsmål 6: sprogligt
Hiphop. Clemens: “Den lyriske 9mm” (1997), ukendt, og Per Vers: “City of Dreams” (2005) som kendt tekst Du skal: Sproglig analyse med fokus på rimtyper, ordvalg og metaforer, og en sammenligning med Per Vers. Censor lytter efter: Kan man høre teknikken i sproget med konkrete rim og metaforer, eller bliver hiphoppen kun attitude?
Spørgsmål 7: mediemæssigt
Kortfilm. Gorm Just: “Vildmand” (2012), ukendt kortfilm på cirka ni minutter Du skal: Analyse og fortolkning med fokus på person- og miljøkarakteristik, filmiske virkemidler og en vurdering af, hvordan de formidler temaet. Censor lytter efter: Bruger du filmens konkrete udtryk som belæg, eller bliver det handlingsreferat?
Spørgsmål 8: mediemæssigt
Kortfilm. Niklas Lund Brock: “Nulpunktet” (2018), ukendt kortfilm på cirka otte minutter Du skal: Analyse og fortolkning med fokus på hovedpersonens udvikling, filmiske virkemidler og en vurdering af, hvordan de formidler temaet. Censor lytter efter: Dokumenterer du udviklingen i filmens udtryk, eller påstår du den bare?
Spørgsmål 9: mediemæssigt
Dokumentar. Uddrag af TV 2’s “På røven i Nakskov” (2015), ukendt, plus en kritisk klumme om programmet, ukendt Du skal: Analyse og fortolkning af dokumentaren, med klummen som modstemme. Censor lytter efter: Påviser du stereotyper og vinkling med mediefagligt belæg, eller bliver det personlig mening om programmet?
Eksempel: stærk mod svag
Ét spørgsmål, helt foldet ud
Tag spørgsmål 1, Pontoppidans “Et Muldskud”. Et formuende, barnløst ægtepar har bygget sig et lukket lille “Eden” og sikret sig mod alt, helt ned til et stendræn, der skal holde muldvarpene ude. Så hænger en vagabond, som de dagen før gav en skærv, sig i deres lysthus. Idyllen knuses, parret flytter og dør, og til sidst er plænen alligevel fuld af muldskud.
Den stærke besvarelse læser muldskuddet som tekstens centrale symbol: verdens jammer og den sociale skyld, der ikke kan mures ude, uanset hvor meget velstanden prøver. Den forbinder det lukkede paradis, stendrænet og slutbilledet med gennembruddets problemorientering og bruger rammefortællerens ironi som belæg.
Den svage besvarelse genfortæller novellen uden at forklare, hvad muldskuddet og vagabonden betyder. Forskellen er ikke viden, men om nedslagene i teksten bliver brugt til noget.
Voteringen
Sådan voterer censor og lærer bagefter
Når du har forladt lokalet, taler lærer og censor sammen ud fra den konkrete præstation, ikke ud fra sympati, nervøsitet eller arbejdsindsats. Seks spørgsmål går igen:
Besvarede eleven opgaven? Var oplægget klart og disponeret? Blev danskfaglig viden og metode brugt relevant? Var der konkrete tekst-, film- eller sprognedslag? Kunne eleven forklare virkning og betydning? Og kunne eleven indgå i samtalen og præcisere sine svar?
Læg mærke til, at fire af de seks handler om at bruge konkrete steder i materialet. Det er dér, karakteren afgøres.
Spørgsmål og svar
Om forfatteren
Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.
Næste skridt
Vil du træne det, censor lytter efter, så tag en analysemodel og gå gennem en tekst, du ikke har haft før, med tre konkrete nedslag. Det er hele forskellen på referat og analyse.