Undertrykkelse og frigørelse som tema i Det moderne gennembruds litteratur

Side 1

Guldnotat til introducerende artikel om ’undertrykkelse og frigørelse som tema i Det moderne gennembruds litteratur’

EN HJÆLPENDE HÅND ...................................................................... 1 PERSPEKTIVERENDE TEKSTER ........................................................... 7 TRIN FOR TRIN-VEJLEDNING ........................................................................ 1 OPGAVEFORMULERINGEN................................................................ 1 TEMAET.................................................................................................. 1 GENREN ................................................................................................. 2 PUNKTERNE I OPGAVEFORMULERINGEN ........................................................ 2 BAGGRUNDSVIDEN .......................................................................... 2 RESUMÉ AF UDDRAGET AF CONSTANCE RING ................................................. 2 HF 2. år

ANALYSE AF CONSTANCE RING ......................................................... 3 KARAKTERISTIK AF UNDERTRYKKELSE I TEKSTEN ............................................... 3 Ægteskabet som undertrykkende institution .................................. 3 Kvinder er seksuelt undertrykte ...................................................... 5 MODSÆTNINGER I TEKSTEN ........................................................................ 5 BILLEDSPROG I TEKSTEN ............................................................................. 6 TEKST 2: IDÉ OG VIRKELIGHED..................................................................... 7 Pointer til inddragelse ..................................................................... 8 TEKST 3: ET DUKKEHJEM ........................................................................... 9 Pointer til inddragelse ..................................................................... 9 Tip: For at springe til et afsnit i guldnotatet, klik da på overskriften i indholdsfortegnelsen

Side 2

1

En hjælpende hånd Opgaveformuleringen

Notepapiret er en indsamling af alle de pointer, vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i dit arbejde med teksterne. På den måde er guldnotatet en hjælp til dig i din opgaveskrivning. Det er ikke sikkert, du kan fylde alle notaterne ned i din introducerende artikel, og dette er heller ikke meningen. Du skal derimod bruge noterne som en hjælp til at komme i gang og til at pege dig i retning af netop din opgave. Hvis du selv har andre idéer til at skrive opgaven, end dem vi har fundet her i notatet, skal du ikke forkaste dine egne idéer.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave opgaven uden hjælp fra vores notepapir.

Trin for trin-vejledning moderne gennembrud mente, at deres litteratur skulle være realistisk Til at guide dig igennem arbejdet har vi lavet en trin for trin-vejledning, der guider dig igennem, hvordan du selv får taget hul på den introducerende artikel. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, hent vejledning til introducerende artikel her.

Opgaveformuleringen skal du forstå som den overordnede ramme for din introducerende artikel. Hvis du læser og forstår opgaveformuleringen rigtigt, giver den dig den struktur, som du skal bygge din opgave op om. På den måde er opgaveformuleringen en stor hjælp for din skrivning. Vi vil her vise, hvordan du skal forstå og bruge opgaveformuleringen til opgave 2, ”undertrykkelse og frigørelse som tema i Det moderne gennembruds litteratur”.

Temaet

Temaet for din introducerende artikel står som det første i opgaveformuleringen. Temaet er ”undertrykkelse og frigørelse som tema i Det moderne gennembruds litteratur”. Forfatterne i Det og kritisk, og at den skulle sætte aktuelle samfundsproblemer til debat.

Der blev fokuseret på alle typer af undertrykkelse, fx af kvinder, fattige, tjenestefolk, bønder, og hvordan disse grupper kunne frigøre sig og få bedre vilkår. Det er spørgsmål som disse, der er på spil i tekst

6, og som skal danne grundlaget for din artikel.

Hvis du vil vide mere om Det moderne gennembrud, og hvordan man analyserer noveller fra denne periode, hent Guiden til Det moderne gennembruds noveller og romaner her.

Side 3

2

Genren

Genre er et fint ord for ”type af tekst”. I din opgave skal du skrive en introducerende artikel, der kunne blive trykt fx i et tidsskrift. Den introducerende artikel er en opgavetype, hvor du bliver givet et overordnet emne, i dette tilfælde ’undertrykkelse og frigørelse i Det moderne gennembruds litteratur’. Derudover får du et bestemt fokusområde i forhold til hovedteksten, nemlig hvordan undertrykkelse kommer til udtryk i uddraget af Amalie Skram. Det er vigtigt, at du ikke forstår opgavetypen som en almindelig analyseopgave. Det centrale er det overordnede emne, og analysen af teksterne skal derfor hele tiden sættes i forhold til dette tema. Det er derfor, det hedder en introducerende artikel – fordi du skal introducere til et emne. at have en grundlæggende viden om hovedteksten og den forfatter, Punkterne i opgaveformuleringen

Du skal altså skrive en introducerende artikel med temaet

’undertrykkelse og frigørelse i Det moderne gennembruds litteratur’.

Ifølge opgaveformuleringen skal en del af opgaven indeholde følgende punkter:

• En karakteristik af, hvordan undertrykkelse kommer til udtryk i tekst 6.

• Inddragelse af dele af materialet fra hæfte 1.

Opgaveformuleringen til din introducerende artikel er forholdsvis åben, men det er en god idé at skrive artiklen ud fra de punkter, som du i hvert fald skal have med i din opgave. Her vil vi vise, hvordan du kan løse opgaven på en god måde, der overholder alle delene af opgaveformuleringen.

NB: Mangler du yderligere hjælp til, hvad den argumenterende artikel går ud på, og hvordan du bygger denne opgavetype op, hent

Studiekompassets vejledning til introducerende artikel her.

Baggrundsviden

Når du skal skrive din introducerende artikel, vil det ofte være nyttigt som har skrevet den. Derfor giver vi dig i det følgende et kort resumé af tekst 6 samt nogle få informationer om Amalie Skram og hendes forfatterskab. Der er ikke noget krav om, at din artikel skal indeholde et resumé og oplysninger om forfatteren, men det kan være en stor hjælp for dig i din skrivning, fordi det giver en bedre forståelse af teksten.

Resumé af uddraget af Constance Ring

Uddraget handler om den unge Constance, der er gift med den 16 år ældre hr. Ring. En aften, da Constance kommer hjem, griber hun sin

Side 4

3 mand i at være utro med tjenestepigen. Constance opsøger sin kusine Marie for at bede om et råd, men Marie kan ikke se grunden til, at Constance er så oprevet. Marie mener, at Constance selv er skyld i Rings utroskab, fordi hun altid er så kold over for ham. Utroskab foregår i langt de fleste ægteskaber, mener Marie, og hvis Constance vil undgå det, må hun være noget mere imødekommende over for sin ægtemand.

Forfatteren: Amalie Skram

• Liv: Som 17-årig blev Amalie Skram giftet bort til en ni år ældre mand, da hendes fader gik fallit. Efter 13 års ulykkeligt ægteskab opnåede Skram skilsmisse, hvilket vakte stor forargelse i samtiden. En overgang var Skram indlagt på et sindssygehospital.

• Temaer: Skram skrev realistisk om sine egne ulykkelige oplevelser, bl.a. om datidens sindssygepleje og om kvinders mangel på rettigheder. Alle Amalie Skrams historier ender tragisk.

Underklassen udnyttes, og kvinder undertrykkes både i samfundet og i ægteskabet.

• Skrivestil: Amalie Skram var ægte naturalist, dvs. hun skrev realistiske skildringer af sociale og samfundsmæssige problemer.

Disse skildringer sker ofte gennem indre monologer eller objektive miljø- og personbeskrivelser.

Analyse af Constance Ring

Når du skriver en introducerende artikel, er det ikke det samme som at skrive en almindelig analyse af en tekst. Det er vigtigt, at du hele tiden forholder dig til det overordnede tema omkring ’undertrykkelse og frigørelse som tema i Det moderne gennembruds litteratur’. Hver gang du gør dig en iagttagelse i teksten om fx personer, miljø eller billedsprog, så skal du altså forholde det til det overordnede emne. På den måde veksler du hele tiden mellem del (enkeltiagttagelse) og helhed (overordnet tema).

Karakteristik af undertrykkelse i teksten

Det er et krav i opgaveformuleringen, at du som en central del af din besvarelse skal karakterisere, hvordan undertrykkelse kommer til udtryk i uddraget af Amalie Skrams roman. Derfor vil vi i det følgende vise eksempler på, hvordan undertrykkelse viser sig som et tema i teksten.

Ægteskabet som undertrykkende institution

Ring tager ikke sit sidespring alvorligt

Da Ring bliver afsløret i at være utro med tjenestepigen, virker det ikke som om, at han har særlig dårlig samvittighed. Han trækker på mundvigene, ”et Slags fjollet Smil”, og forsøger at komme med dårlige undskyldninger:

Side 5

4

”Constance – jeg ber Dig – hm,” han bytted Fod, - ”tro mig, - det var, - det var ikke saa ondt ment, som det, - som det kanske saa ud.”

Alle ægtemænd er utro

Da Constance opsøger sin kusine Marie for at fortælle, at hun ikke vil leve sammen med Ring mere, virker Marie ikke særlig oprevet. Ifølge hende er det mere reglen end undtagelsen, at mænd er deres koner utro. Herefter giver hun sig til at remse fælles bekendte op, hvor manden er sin hustru utro:

”(…) Du skulde bare vide, hvor faa Mænd der er, som er sine Koner tro, ikke et af hundrede Ægteskaber er rent, Du.”

Mænd er anderledes end kvinder

Marie undskylder mændene med, at de er anderledes end kvinder. Før ægteskabet har de været vant til at have affærer, så det kan være svært for dem at vænne sig til, at de pludselig skal holde sig til én kvinde:

”(…) men Du maa huske, at Mændene er saa ganske anderledes end vi. De er saa vant til slige Affærer fra før af, og de kan saa let faa Tilbagefald(…)” Utroskab er kvindens skyld

Marie mener, at det er Constances egen skyld, at Ring er hende utro.

Hvis bare Constance var lidt mere imødekommende over for Ring, så ville han ikke være nødt til at opsøge andre kvinder:

”Men Constance, er Du ganske vis paa, at Du ikke selv har Skyld? (…) Du er altid saa kold og overlegen mod ham, det synes baade Rikard og jeg.”

Hustruen skal tilgive sin mand

Ifølge Marie skal Constance gå tilbage til Ring og tilgive ham. Det er bare en simpel ”Mandfolkestreg”, som Constance kan lære noget af, så hun ikke er så afvisende over for Ring i fremtiden:

”Vis Dig nu højmodig, Constance og tilgiv ham, saa skal Du se, Du faar Velsignelse af det. Ofte er en slig Hændelse et Middel i Guds Haand til at bringe Hjærterne nærmere sammen, naar vi bare bruger det paa den rette Maade.”

Ægteskabet er en ”løgneinstitution”

I situationen indser Constance, hvordan ægteskabet virkelig er indrettet. Indtil nu har hun troet, at dét at være gift er en hellig pagt mellem mand og kvinde, men nu kan hun se, at det er én stor løgn, og at ægteskabet bare er en pæn facade:

”(…) hvis dette er sandt, og hvis alle Mennesker finder sig i det, hvorfor er da ikke denne Løgneinstitution afskaffet? (…) Saa var der da Sandhed i Tingene, og saa vidste vi jo, hvad vi gik ind til.”

Kvinderne er indforståede med utroskab

Maries reaktion på Rings utroskab viser, at hun ikke er specielt overrasket. Ifølge hende foregår utroskab i langt de fleste ægteskaber, og det må kvinden være indforstået med:

”Et Mandfolk, som kysser en Tjenestepige. – Det har ikke stort paa sig, Du.”

Side 6

5

Kvinder er seksuelt undertrykte Ung vs. ældre

Tjenestepigen bliver også udnyttet

Selvom fokus i teksten er rettet mod, at Constance er blevet svigtet af sin mand, så er det værd at lægge mærke til, at også tjenestepigen er blevet udnyttet. På denne tid var det normalt, at helt unge piger tjente som kokkepiger eller medhjælpere i huset, og det var ikke sjældent, at herren i huset udnyttede sin position som arbejdsgiver til at forgribe sig på de unge piger.

Seksuel dobbeltmoral

Uddraget viser, at der i samtiden hersker en udtalt dobbeltmoral, hvad angår mænds og kvinders seksualitet. Det forventes, at kvinden er jomfru, når hun bliver gift, og at hendes ægtemand er den eneste mand i hendes liv. Derimod er det accepteret, at manden er utro, og at han har haft adskillige affærer før ægteskabet for at ”løbe hornene af sig”.

Modsætninger i teksten

I din analyse og fortolkning af teksten kan det være relevant at se på, hvilke modsætninger der kommer til syne i uddraget. Disse modsætninger kan være med til at sige noget om, hvilke problemstillinger, der er på spil i teksten, og hvordan undertrykkelse og frigørelse bliver brugt som tema.

I teksten ser vi en klar modsætning mellem den unge Constance og den 16 år ældre Ring. Det virker slet ikke som om, at de to kan tale sammen, og det er tydeligt, at de har to helt forskellige opfattelser af ægteskabet.

Kærlighed vs. praktiske hensyn

Aldersforskellen mellem de to viser også, at ægteskab på denne tid nogle gange skete mere af praktiske hensyn end af kærlighed.

Constance er sandsynligvis blevet giftet bort til Ring, fordi han har været en stabil, erfaren mand med en god økonomi. Og disse forhold har altså været vigtigere, end om de to parter rent faktisk elsker hinanden.

Rig vs. fattig

I teksten ser vi en modsætning mellem rig og fattig, da Ring forgriber sig på den unge tjenestepige. Pigen gør ingen modstand, fordi hun så sandsynligvis vil blive fyret fra sin plads. Derfor er hun nødt til at finde sig i Rings tilnærmelser, hvis hun vil tjene penge til at forsørge sig selv og sin familie.

Mand vs. kvinde

Den måske allerstørste modsætning i teksten er den mellem mand og kvinde. Det virker, som om de to køn kommer fra to forskellige

Side 7

6 planeter, og der foregår ingen kommunikation mellem mænd og kvinder i teksten. Som Marie udtrykker det:

”Mændene er saa ganske anderledes end vi”.

Seksuelt erfaren vs. uskyldig

En anden stor forskel mellem Constance og Ring er, at mens Constance er kommet ind i ægteskabet som jomfru, så har Ring en række kærlighedsaffærer bag sig. Dette gælder ikke bare Constance og Ring, men fungerede som normen for datidens ægteskaber. Hvis en pige ikke længere var jomfru, eller hun ligefrem havde et barn uden for ægteskab, kunne hun have meget svært ved at finde en mand.

Accept vs. oprør

I teksten er det tydeligt, at det er meget svært for Constance at acceptere Rings utroskab. Hun føler, at hendes verden er faldet fra hinanden, og hun ønsker ikke at være gift med ham længere. I modsætning til Constance står Maries reaktion. Hun mener ikke, at der er noget at hidse sig op over, for sådan er alle ægtemænd. Det må Constance bare acceptere.

Undertrykkelse vs. frigørelse ægteskabet til Ring, og da han svigter hende, føles det, som om I uddraget bliver det ikke klart for læseren, om Constance bliver i det undertrykkende ægteskab, eller om hun bryder med Ring. Det virker, som om Constance er ophidset og ikke ønsker at leve med en mand, som er hende utro. Men spørgsmålet er, om Constance gør alvor af sine trusler om at gå fra Ring. På den måde bryder hun ikke bare med sit ægteskab, men også med samfundets normer og forventninger til en ung hustru.

Billedsprog i teksten

I uddraget af gør Amalie Skram brug af en hel del billedsprog og metaforer i sine beskrivelser af Constance Ring. I det følgende vil vi se nærmere på dette billedsprog, fordi det også kan være med til at sige noget om, hvordan undertrykkelse kommer til udtryk i teksten.

Constance synker

Da Constance griber Ring i at være utro, føler hun en pludselig svimmelhed:

”Det syntes hende, at hun sank og sank, hun og Stuen og alt sammen, og at det aldrig fik Ende.”

”Det var Constance som om Grunden svigted under hende.”

Dette kan være et billede på, at hele Constances grundlag og fundament forsvinder under hende. Resten af hendes liv er bygget på hendes liv synker sammen om ørerne på hende.

Side 8

7

Constance er stivnet

I uddraget beskrives det, hvordan Constance føler, at hun stivner, da hun ser Ring og tjenestepigen sammen:

”Hun vilde gaa hen over Gulvet eller bare røre sig fra Stedet, hvor hun stod, men det forekom hende, at hun var stivnet fra Top til Taa, og at det ikke vilde lykkes hende.”

”Hun stod ubevægelig og saa stivt hen for sig.”

Denne beskrivelse af Constance kan være et billede på hendes manglende handlemuligheder. Hun kan vælge at gå fra Ring, men så er hendes fremtid meget usikker, da en fraskilt kvinde på dette tidspunkt var meget ildeset. Derfor føler Constance sig fastlåst i situationen.

Føler hun er ved at blive kvalt

Da Constance diskuterer sine muligheder med Marie, føler hun, at hun er ved at blive kvalt:

”Constance følte sit Hjærte sammensnøres.”

”Constance følte en oprørsk Forbitrelse, der var nær ved at kvæle hende.”

Dette kan være et billede på, at Constance har svært ved at tackle situationen og sine følelser. Marie har lige forklaret, at utroskab og løgne er en del af alle ægteskaber, og at Constance har udsigt til at tilbringe resten af sit liv i denne situation. Derfor føler Constance, at hun er ved at blive kvalt af bitterhed og vrede, som hun ikke kan give udtryk for.

Perspektiverende tekster

Det er et krav i problemformuleringen, at du inddrager dele af materialet i hæfte 1 i din introducerende artikel. Når du har styr på hovedteksten (tekst 6), skal du derfor i gang med at finde ud af, hvilke tekster i hæfte 1 du vil gøre brug af. Det er ikke meningen, at du skal inddrage alle de sekundære tekster! Brug hellere én eller to tekster, der siger noget relevant i forhold til det overordnede tema i din artikel, dvs. undertrykkelse og frigørelse som tema i Det moderne gennembruds litteratur. Her giver vi to eksempler på, hvordan du kan inddrage materiale fra hæfte 1 i din opgave.

Tekst 2: Idé og virkelighed

Resumé af teksten

Teksten er et anonymt indlæg i avisen Socialisten, hvor forfatteren beskriver arbejderens liv gennem historien. Arbejderen har altid været underlagt arbejdsgiveren og knoklet sig ihjel for en ussel løn. Af og til indtræffer en revolution eller en ny religion, som giver arbejderen håb om et nyt og bedre liv. Men hver gang viser det sig, at det bare har været et trick fra arbejdsgivernes side for at narre endnu flere kræfter ud af den håbefulde arbejder. Budskabet i teksten er, at arbejderne må samle sig i landets fagforeninger for på denne måde at opnå bedre vilkår og rettigheder.

Side 9

8

Pointer til inddragelse og rettigheder. Hver gang viser det sig dog, at revolutionen blot har Arbejderen undertrykkes af arbejdsgiveren

I artiklen beskrives en anden type undertrykkelse; nemlig arbejdsgivernes og kapitalismens undertrykkelse af arbejderen.

Teksten kan altså også bruges til at belyse temaet om ’undertrykkelse og frigørelse som tema i Det moderne gennembrud’ – her handler det ikke om undertrykkelse af kvinden, som vi så det hos Amalie Skram, men om undertrykkelse (og frigørelse) af arbejderen.

Både krop og ånd er undertrykte

Det arbejdende folk knokler fra de er børn, til de bliver lagt i graven, udslidte og udmarvede. Men det er ikke kun arbejderens krop, som bøjes og ødelægges. Også hans ånd holdes nede:

”Ryggen bøjes, Knæerne mattes, Blikket sløves; mekanisk udfører Legemet sin Dont, medens Sjælen sover.”

På den måde udfører arbejderen sit arbejde pr. automatik, uden at han tænker eller reflekterer over sin dårlige situation.

Revolution og religion giver håb om frigørelse sin Tjeneste.”

Af og til sker det, at arbejderen vækkes til live, når en revolution eller ny religion viser sig. Kristendommen siger fx, at vi alle er lige og skal elske vores næste, mens den franske revolution lokkede med ”frihed, lighed og broderskab”. Dette giver arbejderen nyt håb om et bedre liv været et trick fra arbejdsgiverne til at lokke de sidste skjulte kræfter frem i arbejderen. Og han synker igen hen i fortvivlelse.

Fagforeninger er vejen til frigørelse

Ifølge skribenten er arbejdernes eneste håb at organisere og samle sig i fagforeninger. Kun på den måde kan de stå sammen og kæmpe for bedre vilkår og løn:

”Kraftigt og sikkert maa Arbejderne skride frem ad Enighedens og Organisationens Vej, han maa samle alle Kræfter og selv udføre det Befrielsens Værk, som Alverdens Doktrinære og Absolutister ikke i Aarhundreder har bragt ham et Skridt nærmere mod.”

Billedsprog til at beskrive undertrykkelse

Ligesom i uddraget af ”Constance Ring” bruger skribenten en masse metaforer og billedsprog til at beskrive undertrykkelsen i teksten:

”Trællende arbejder han sig frem fra Vuggen til Graven, medens Sulten sønderriver hans Indvolde(…)”

”Lykken var et Fata Morgana, fremgøglet af en eller anden blandt hans snedige Tyranner, der ønskede at benytte Arbejdernes Samsonskræfter i Det er ikke sandsynligt, at billedsproget er brugt til at ”pynte” på fattigdommen og gøre den mere spiselig, da budskabet i teksten netop er, at arbejderne skal kæmpe og gøre op med fattigdommen. Snarere er de mange metaforer en anderledes og utraditionel måde at beskrive

Side 10

9 de fattige arbejdere, så læserens interesse vækkes og fastholdes Nora accepterer uligheden gennem artiklen. Modsat Constance er Nora helt indforstået med, at hendes mand er Tekst 3: Et dukkehjem

Resumé af teksten

Uddraget handler om Nora, en ung kvinde, der er gift med en ældre mand. Nora har skaffet penge til en rejse til Italien, og det må hendes mand ikke vide noget om, for så ville hele magtbalancen i deres forhold blive forrykket. Torvald ville aldrig kunne klare at vide, at han skyldte sin kone noget. Derfor lader Nora som om, at hendes far har foræret hende pengene.

Pointer til inddragelse

Endnu et ulige ægteskab

I uddraget er det tydeligt, at der er tale om endnu et ægteskab, hvor mand og kvinde ikke er ligestillet. Det er meget vigtigt for Nora, at hendes mand ikke finder ud af, at hun har skaffet penge til deres rejse:

”Torvald med sin mandige selvfølelse – hvor pinligt og ydmygende vilde det ikke være for ham at vide, at han skyldte mig noget. Det vilde ganske forrykke forholdet imellem os(…)”

Det viser, at Torvald er den, der dominerer og bestemmer i forholdet, mens Nora er underlagt ham.

højere stillet end hende i deres ægteskab. For hende er det en helt naturlig ting, og denne (u)balance skal der ikke pilles ved:

”Det vilde ganske forrykke forholdet imellem os; vort skønne lykkelige hjem vilde ikke længer blive, hvad det nu er.”

Kvinden må vælge mellem fornuft og kærlighed

Som i ”Constance Ring” er det i uddraget af ”Et dukkehjem” ikke kærligheden, der kommer i første række i ægteskabet. Fru Linde fortæller, at hun aldrig har holdt af sin ægtemand. Hun valgte ham, fordi han var rig, og på den måde kunne hun forsørge sin syge mor og sine yngre brødre.

Også kvinden kan være et seksuelt væsen

Uddraget adskiller sig fra ”Constance Ring” på det område, at Nora viser sig som et seksuelt væsen. I teksten antyder hun, at hun har skaffet pengene til rejsen gennem en hemmelig beundrer:

”Jeg kan jo have fået dem af en eller anden beundrer. Når man ser såvidt tiltrækkende ud som jeg – (…)”

Dermed viser Nora, at også kvinden kan have affærer uden for ægteskabet. Og at disse seksuelle handlinger kan være en vej for kvinden til at frigøre sig fra ægteskabet.