Et eksempel fra STX 3.g

Aftenshowet - De store taler | Essay om taler

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Dansk A 3 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find det konkrete udgangspunkt: en oplevelse, en iagttagelse eller en tekst. Hvordan bliver det brugt videre?

  2. 4 min

    Følg tankegangen. Hvor skifter teksten retning, og hvad får den til at skifte?

  3. 4 min

    Læs slutningen. Ender teksten i en ny tanke, eller gentager den begyndelsen?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvilken konkret scene starter din egen tekst i, og hvilket spørgsmål stiller den?

Skal du selv skrive et essay eller en reflekterende artikel? Se opbygningen her: Reflekterende artikel: struktur og eksempel

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, Dansk A, 3 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

Dansk A STX – Skriftlig eksamen – 22. maj 2015

1

Taler

I weekenden genudsendte de den danske film ”Drømmen” i fjernsynet. Jeg er vild med den måde, frihedskampen og ungdomsoprøret fremstilles på i filmen. Hovedpersonen Frits bliver i løbet af filmen mere og mere fascineret af Martin Luther King, og hvor kan jeg godt forstå ham. I have a dream. Det er fire ord, der fik stor betydning for Frits, og som har betydet meget i vores verden. De stammer fra en af historiens mest berømte taler, og ordene har skabt genlyd og forandring, lige siden talen blev holdt i 1963.

Ordene er også med i ”Aftenshowet – De store taler”, som er et uddrag af programmet Aftenshowet på DR1 den 26. august 2014. Om den gode tale siges det i uddraget: ”Uanset om man er statsmænd, ægtemand, ven eller veninde, eller om talen skal vække tårer eller grin, så er det de samme ting, der gør den gode tale”. Hvordan kan den gode tale både markere en begivenhed og skabe forandring?

Jeg overvejer for tiden, om jeg vil holde en tale, når min mormor fejrer sin 70 års fødselsdag i foråret. Jeg ved ikke, om jeg gør det. Jeg har før oplevet at sidde til en fest og føle, tiden næsten gik i stå, fordi den tredje onkel i rækken holdt gildets næstdårligste tale. Det skal ikke blive mig, folk tænker sådan om. Det kræver noget at holde en tale, at få folk til at lytte, at inspirere. Det kræver i hvert fald, at man har noget på hjerte. Og det har jeg selvfølgelig, men så alligevel. Man skal have noget stort på hjerte, som er relevant for andre mennesker. Der er en stor magt forbundet med at mestre talens kunst, det er jeg ikke i tvivl om. Men hvad er det, den gode tale kan, der gør den så magtfuld? Den falder på det rigtige tidspunkt. Det er et tidspunkt, hvor der er brug for den, fordi en særlig begivenhed behøver ekstra fokus. Lejlighedstalen bliver vel kun god, hvis lejligheden fortjener at blive markeret. Men den gode politiske tale, som omtales i STX 3.g kan få folk til at handle. Eller sagt på en anden måde: Den skal være engagerende. Historien er fyldt med eksempler på, at taler har været med til at generere forandring. Nogle af dem kan ses i ”Aftenshowet – De store taler”. Det gælder fx Obamas sejrstale fra Chicago i november 2008. Er det i virkeligheden det, der gør den store forskel? Er en god tale en, der kan skabe forandring? En taler, der formår at skabe en forandring, må have fat i den lange ende. Hvis de talte ord kan røre folk så dybt, at de rent faktisk ændrer vaner eller overbevisninger. Men der er vel ikke altid behov for forandring. Det er i hvert fald ikke i alle fora, at forandrende taler ville blive budt velkommen. Nogle steder handler en god tale mere om at fastholde en tradition eller beskrive en stemning. Stoltenbergs tale er et eksempel. Det er ikke midt i sorgen, vi har brug for forandring. Så den gode taler må altså være en, der kan føle sig frem til, hvad der er brug for. Men det er vel heller ikke nok at have følelserne og fornemmelserne på plads. De bedste taler kommer fra folk som

Side 2

Dansk A STX – Skriftlig eksamen – 22. maj 2015

2 mestrer retorikken. Barack Obama er eksempelvis kendt for at holde rigtig gode og retorisk stærke taler, og om noget har ordene ”Yes we can” formået at skabe forandring. En punchline, der er nem at huske, er vigtig for at en tale kan slå igennem og skabe forandring. Talens forandringsskabende effekt må selvfølgelig også hænge sammen med den position i verden, han havde, da han holdt talen. En hvilken som helst tilfældig person havde nok ikke fået samme respons på talen. Men det overbeviser mig i hvert fald om, at der kan ligge meget magt i hænderne på dem, som kan holde en god tale.

Men jeg sidder også og overvejer, hvorfor det egentlig forholder sig sådan. Hvad er det i bund og grund, der gør, at taler både kan skabe forandring og markere begivenheder? Taler kan ændre, revolutionere, skabe og forandre, men også pointere, markere, erklære, fejre, positionere. Men der er jo også alt det midt i mellem. Der er talere, som kan markere en begivenhed og samtidig sætte fokus på en bestemt sag og gøre den til en del af debatten. Det er talere, som kan tænde noget hos modtagerne, eller måske provokere dem. Jeg kan forestille mig, at de talere må være interessante at lytte til. Fx er grundlovstaler, der har visioner for demokratiet, mere interessante end dem, der blot markerer grundlovens fødselsdag. Men visionsløse taler plejer vel sjældent at være et problem i grundlovstaler, i hvert fald ikke hvis de holdes af politikere.

En af historiens største politikere, den tidligere sydafrikanske præsident, Nelson Mandela, har holdt en tale, som ifølge ”Fem taler der ændrede verden” i Søndagsavisen har gjort netop det: ændret verden. Talen holdt han den 20. april 1964, og i den erklærer han, at han er klar til at dø i kampen for sortes rettigheder:

”Jeg har værnet om idealet om et demokratisk og frit samfund. (…) Det er et ideal, som jeg håber at leve for og at opnå. Men hvis det skulle blive nødvendigt, er det et ideal, jeg er parat til at dø for”. Det er stærke ord! Selv i dag kan jeg mærke et sug i maven, når jeg læser dem. Måske skyldes det, at den meget personlige tale virkningsfuldt taler direkte til mine følelser. Talen blev holdt i forbindelse med domsafsigelsen mod ham. Måske var hensigten ikke ligefrem at markere begivenheden, men ser vi på talen i dag, fungerer den som en markering. Og man kan vel næppe være uenig med artiklen i, at talen har formået at skabe forandring. Men kan en tale overhovedet skabe forandring i sig selv? Det er svært at forholde sig til. Tænk, hvis ét almindeligt menneske virkelig kan sige helt almindelige ord, sammensat i en bestemt rækkefølge og så forandre verden! Eller for den sags skyld blot forandre verden for tilskuerne. For en tale er vel ikke kun talerens ord. Hvis en tale skal skabe forandring må der skulle mere til. Tilskuerne skal bifalde talen og taleren. I Aftenshowet ser vi et eksempel på, hvordan det ellers kan gå, nemlig i klippet hvor Helle Thorning-Schmidt bliver buet ud. Hvis en taler med sin tale skal skabe forandring, må det altså kræve andet end en god tale. For kræver forandringens tale ikke netop, at publikum deler ønsket om forandring med taleren? Mandelas berømte ord var ikke blevet så berømte, hvis ikke publikum forstod

Side 3

Dansk A STX – Skriftlig eksamen – 22. maj 2015

3 alvoren i dem, lod sig påvirke af dem og spredte dem. Omvendt kan man også overveje, om der er sket noget med talens kunst i vores globaliserede og teknologisk fremskredne verden. Publikum er der i hvert fald sket noget med. For 200 år siden var publikum dem, som var fysisk til stede og hørte talen. Men så kom der radio og båndoptager og tv og internet og YouTube. En tale kan ikke helt være det samme i dag.

Publikummet er ikke, og verden er ikke. Måske kunne man frygte, at taler ikke kan skabe forandring på samme måde som før i tiden. Verden synes på en eller anden måde at gå hurtigere, og måske drukner flotte taler i nye flotte taler og nye vigtige budskaber. Omvendt kan det være, at vores nye muligheder opvejer for det. I dag kan vi være publikum til lige præcis de taler, som prøver at skabe den forandring, som vi på forhånd ved, vi bakker op om.

Filmen ”Drømmen” fik mig til at overveje, hvad taler kan, og hvor magtfulde de kan være. Det er ikke svært at indse, at taler kan markere en begivenhed. Det gør de fleste taler vel på en eller anden vis. Men man kan overveje, om de gode taler ikke er dem, som kan mere end det. En tale, der skaber forandring, må være virkelig god! Men uden eksempler som taler af Martin Luther King og Nelson Mandela er det svært at forholde sig til, at ét menneskes velvalgte ord virkelig kan ændre verden. Omvendt kan det også være, at det ikke er talerne i sig selv, der skaber forandring. Måske kræver det det rigtige publikum, hvis en tale skal skabe forandring. Vores verden ser anderledes ud i dag, end den gjorde for 200 år siden. Men gad vide, om talen nogensinde mister sin magt?

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.