Usynlige forældre svigter deres børn | Opgave om opdragelse og forældreansvar

Opdragelse og forældreansvar

Opdragelse er meget vigtigt for et samfund som det danske. For det er opdragelsen der afgør, hvordan samfundet skal føres videre af den næste generation. Opdragelsen i dag bærer præg af, at vi lever i et samfund med fokus på den enkelte og bevidsthed om, at børnene vokser op i et konkurrencepræget miljø. Men de vokser også op i mulighedernes verden, og de skal lære at tage ansvar og selv kunne tage de rigtige beslutninger. Derfor skal vi ikke stille de samme stramme rammer op i vores børneopdragelse i dag. Eller skal vi? Måske er det i dag endnu mere vigtigt, at børnene opdrages med meget faste rammer. Det tager Thomas Skovbo fat på i sin artikel ”Usynlige forældre svigter deres børn” fra Berlingske den 7. december 2014. Hans holdning er, at forældre i dag er alt for dårlige til at tage teten og opdrage deres børn i offentligheden og at lære dem om krav og forventninger. Er det et problem, hvis børneopdragelsen bliver til coaching?

Skovbos hovedpointe i artiklen er, at forældre i deres opdragelse bør opstille tydelige rammer for børnene. Han mener, at manglen på faste rammer kan gøre det yderst svært for børn at begå sig ordentligt: ”Når der ingen rammer er, bliver det svært at tilpasse sig og gøre det rigtige”. Han lægger vægt på, at børn vil efterligne det, de ser deres forældre gøre, og grundlæggende vil børnene faktisk gerne gøre det rigtige. Men for at de kan gøre det rigtige, må forældrene være synlige og tydelige. Det gælder især i det offentlige rum, for her er ”regler og rammer en væsentlig del af pakken”. Ifølge Skovbo er det pinligt, hvis forældre ikke opdrager deres børn i det offentlige rum. Det er derimod ikke pinligt, hvis forældrene tør opdrage i det offentlige rum, og han påpeger, at der er tale om et svigt, hvis de ikke gør det. Og det er forsøget, der tæller. Forsøget på at opdrage er vigtigere end selve resultatet. Skovbo beskriver det som opdragelse til almen dannelse, når forældre viser og fortæller deres børn, hvad der forventes af dem. Han anskuer opdragelsen til almen dannelse som lige så vigtig at give sine børn som kærlighed og tryghed. Og passende opførsel er ikke noget medfødt. Det er noget, som børn skal lære.