Det Surrealistiske Manifest og Salvador Dali

INDLEDNING

Det visuelle udtryk har altid interesseret mennesket, lige fra den tidlige stenalders hulemalerier til det moderne samfunds filmproduktioner og malerkunst. Vi har valgt at inddele de mange forskellige udtryksformer i forskellige genrebetegnelser baseret på den kunstneriske stil og til dels også på bestemte tidsperioder. At dykke ned i disse genrer, finde baggrunden for dem og fortolke deres værker giver en god forståelse for, hvorfor kunstneren har skabt disse, og hvorfor der er opstået et publikum omkring genren, og for hvad kunsten egentlig gør ved henholdsvis beskueren og skaberen, og endeligt hvorfor det visuelle kunstværk stadig vækker interesse den dag i dag. Jeg har derfor valgt at undersøge en af de mest banebrydende og alternative stilarter inden for kunsten, nemlig surrealismen. Jeg vil ud fra en danskfaglig synsvinkel analysere maleriet Drøm inspireret af en bis flyven om et granatæble et sekund før opvågnen fra 1944 af den surrealistiske kunstner Salvador Dalí samt filmen Den Andalusiske Hund af Luis Buñuel og Salvador Dalí med henblik på at belyse, hvad der kendetegner surrealismen som kunstform. Jeg finder det også væsentligt at undersøge, hvad baggrunden for surrealismen var ud fra en kunsthistorisk synsvinkel. Dette vil jeg gøre ved inddragelse af Det Surrealistiske Manifest skrevet af André Breton i 1924 i mine analyser samt en redegørelse for samtidens problemer og kunstsyn. Der vil primært blive fokuseret på det billed- og filmanalytiske, der kombineret med den kunsthistoriske baggrund skal skabe en forståelse for, hvad surrealismens kunstneriske udtryk og idégrundlag er.

DET SURREALISTISKE MANIFEST Den surrealistiske kunst stammer fra Paris, og selve ordet surrealisme blev brugt for første gang af den franske digter Guillaume Apollinaire i 1917 i forbindelse med Jean Cocteus ballet Parade. Han brugte ordet til at beskrive ballettens kunstneriske fornyelse, som han mente havde en sandhed, der sprang rammerne for realiteterne – deraf surrealisme. Dette ord valgte digteren André Breton at tilegne sig i 1924, hvor han skrev Det Surrealistiske Manifest, der den dag i dag anses for at være grundlaget for surrealismen, som vi kender den. Det er et litterært manifest, men fik betydning for alle kunstformer indenfor surrealisme. Breton kæder fantasien og kreativiteten uadskilleligt sammen med det underbevidste og uforudsigelige i menneskets sind. Manifestet giver udtryk for, at det vi kalder det virkelige liv er en distraktion, som forhindrer os i at nå de kreative og følelsesmæssige højder vi ifølge Bretons teori kan nå vha. fantasien og underbevidsthedens anarki.