Smiling in a War Zone

Analyserende artikel om “Smiling in a War Zone”

At udleve sine drømme og udfolde sig selv som det menneske, man nu engang er. Dette står som et helt centralt mantra i den senmoderne tid, hvor det er individet, frem for fællesskabet, der er i fokus. Det er svært at finde nogen, som ikke vil bakke dig op i at gøre det, du har allermest lyst til, det du brænder for, næsten uanset hvad det er: At rejse til øde egne af verden, samle på underlige insekter eller blive jagerpilot. Og hvis din omverden gør modstand, er det næsten endnu bedre. For så er du en frigører, som udlever dine drømme på trods. Et billede på dette med at være fri og udfolde sine drømme kan være at flyve under den åbne himmel. Netop denne metafor gør Simone Aaberg Kærn brug af i sin dokumentarfilm “Smiling in a War Zone”, hvor hun planlægger at flyve til det krigshærgede Kabul. Hun taler igen og igen om “at flyve selv” som noget helt særligt og meget forskelligt fra det at være passager. På samme måde er der stor forskel på, om man flyver selv og tager styring i sig eget liv, eller man lader andre overtage roret og selv bliver overladt til en rolle som en passager, der passivt følger med strømmen. Der er ingen tvivl om, at selvudfoldelsen er en positiv ting, og at individuel frigørelse er en gevinst ved vores senmoderne tid.

Omvendt kan selvudfoldelsen kamme over og blive selvcentreret iscenesættelse, sådan som man af og til ser det på sociale netværk på internettet og i reality-programmer. Her kan fokus meget hurtigt skifte fra den sunde selvudfoldelse og til et usundt fokus på, at andre skal synes godt om én og synes, at man er en vældig sej person. I “Smiling in a War Zone” balancerer Simone Kærn netop mellem disse to poler. Hun udfolder sin drøm om den frie flyvning, på trods af omverdenens advarsler, og samtidig laver hun en film om dette, som iscenesætter hendes projekt på en ekstremt positiv måde. Er der tale om sund selvudfoldelse eller egocentreret selviscenesættelse i dokumentaren? Og er drømmen om det særlige individ, der ”flyver selv”, en illusion?

I dokumentaren, “Smiling in a War Zone”, fungerer Simone Kærn selv som fortæller, og hun beretter om sin drøm om at flyve, og hvordan hun gerne vil hjælpe en afghansk pige, der har samme drøm.