Et eksempel fra STX 2.g
Salvador Dali The Persistence of Memory
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find opgavens spørgsmål eller påstand. Står den tidligt, og bliver den besvaret til sidst?
- 4 min
Find de tekster eller kilder, opgaven bruger. Bliver de analyseret, eller bliver de refereret?
- 4 min
Find et afsnit, der diskuterer. Hvilke synspunkter bliver vejet op mod hinanden?
- 3 min
Din egen opgave: Hvad er det ene spørgsmål, din egen opgave svarer på, og står svaret i din afslutning?
Skal du selv skrive opgave i dansk? Metoder og emner står her: Dansk i gymnasiet
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 2.g, Dansk A, 3 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
STX 2.g
I denne billedanalyse vil jeg indledningsvis starte med at præsentere billedet, og beskrive hvad der er på billedet. Jeg vil derefter lave en grundig analyse af billedet vha. den formalistiske metode, og jeg vil tolke eventuelle symboler. Jeg vil forklare, hvordan værket påvirker beskueren, og hvad budskabet er.
Maleriet er malet af spanieren Salvador Dali, og har titlen ” The Persistence of Memory”. Det blev afsluttet i 1931, og hænger i dag på Museum of Modern Art i New York, hvilket det her gjort siden 1934. Det er kendetegnet som Dalis mest berømte maleri. Det er et oliemaleri på lærred.
Dali maler i stilen surrealisme. Dali maler typisk billeder, der mest af alt ligner noget fra en drøm. Dali kredser oftest motivisk om drøm, seksualitet, religion og metamorfoser af forskellig art. Dali bruger ofte bestemte objekter i hans malerier. Ure og røde læber er ofte til at finde.
Værket her forestiller fire forskellige ure liggende på en strand. To af disse ure ligger på en kasse i nederste venstre hjørne. Et tredje ur hænger over en gren på et træ, der befinder sig bagved denne kasse. Det sidste og fjerde ur, ligger over et væsen på stranden i billedets centrum. Dette væsen har et øje, en næse, en tunge og en hårvækst ved det, der kunne være dets kæbelinje. Væsenet har ingen fast krop. Urene ser ud til at være ved at smelte, bortset fra det ene ur, det orange på kassen, der stadig er i fast form. Det orange ur er dækket med myrer. Alt dette er i værkets forgrund. I mellemgrunden er stranden, og baggrunden er vandet, horisonten og nogle klipper i billedets øvre højre hjørne.
Beskueren af dette billede oplever billedet som en illustration fra en drøm. Det ligner et drømmebillede. Beskueren oplever straks, at billedet indeholder et kraftigt budskab, og at billedet ikke blot er malet for øjets fryd. Påvirkningen fra billedet til beskueren er forvirring. Forvirring omkring billedets hensigt og udstråling: er det et varmt eller koldt billede? Billedet virker ligeledes som et meget normalt billede ved første øjekast, men med nærmere eftertanke ses væsenet og, at urene er ved at smelte.
Dette er med til at give et overordnet forvirrende indtryk af billedet.
Side 2
Det ses på dette billede, at Dali er bevist om, at venstre side af et billede kan bære flere objekter end den højre side. Dette skyldes vores læselinje, der går fra venstre til højre. Det kan nu siges, at objekterne i venstre side er vigtige. Et andet vigtigt redskab til at finde det vigtige i billedet, er anvendelsen af de gyldne snit. Det ses, at urene og væsenet er i de gyldne snit. Kassen, træet, væsenet og ikke mindst urene er altså vigtige i tolkningen af billedet.
Rummet er allerede beskrevet i beskrivelsen af billedet: dette billede indeholder både for-, mellem- og baggrund. Billedets rum er også illustreret ved hjælp af overlapning (det ses fx ved træet, der overlapper det, der ligner en vippe i venstre side) og vha. størrelsesforhold objekterne imellem (klipperne er små, fordi der er langt væk – kassen er stor, da den er tættere på).
Billedet er set med en smule fugleperspektiv. Det kan jeg se ved, at jeg ser kassen med urene oppe fra, samt jeg tydeligt ser horisontlinjen. Billedet har en statisk bevægelse. Billedet indeholder nemlig en symmetri (i hvert hjørne er der et objekt; øvre venstre: træ og ’vippe’, øvre højre: klippe) og regelmæssige former som cirkler
(urene) og kvadrater (kassen).
Billedet er malet i brune, gule og blå farver. Stranden er mørk, men billedet er lyst i baggrunden. Lyset kommer fra en naturlig lyskilde. Solen er ikke direkte til at se, men det er tydeligt at se, at lyset falder naturligt. Det kan antages, at lyset kommer fra højre side. Det er til at se når man kigger på slagskyggerne som urene på kassen giver.
Udover de gule, brune og blå farver er det ene ur orange, og væsenet er i en meget lys brunlig farve. Dali bruger altså komplementærkontraster, idet han bruger både blå og orange, og blå og gul i billedet. Han bruger 2 ud af de 3 grundfarver. Han bruger ligeledes både varme og kolde farver.
Når man kigger på symbolikken bag billedet er det tydeligt, at urene symboliserer tiden, men de kan også symbolisere minder. Måske symboliserer de, at tiden er gået i stå eller er relativ, idet at urene er ved at smelte. Myrerne kan symbolisere noget ondt.
Myrerne kunne tolkes som nogle, der overtager tiden. Væsenet, der ikke ser ud til at være i live, kan sandsynligvis symbolisere døden eller et foster. At uret ligger på væsenet kan symbolisere en kamp mod tiden.
Side 3
Budskabet i dette maleri, kunne være, at tiden går. Væsenet kunne betyde, at vi fødes, og myrerne på det orange ur, at tiden på et tidspunkt stoppes for vores vedkommende. Altså at vi dør på et tidspunkt. Man kunne måske også udlede det budskab, at man skal formes igennem tidens løb. Væsenet er endnu ikke fuldt formet, og urene viser, at tiden går, så man har tid til at forme sig selv. Kigger vi på titlen hedder billedet på danske: De vedholdende minder eller De ihærdige minder. Derfor kan det siges, at urene betyder minder, og det at de er smeltede betyder, at de forbliver i vores sind.
Billedet skaber ved første øjekast en smule forvirring for beskueren, dog er billedet bygget op med en rolig komposition, der indeholder former som cirkler og kvadrater.
Der er malet med komplementærkontraster, der ligeledes giver billedet en form for ro.
Billedet indeholder en tydelig inddeling og illustration af rum, og det er tydeligt ved undersøgelse, hvilke objekter der er mest væsentlige. Men udover dette, så kan billedet tolkes på flere forskellige måder, men man kan ikke komme uden om, at en del af budskabet er minder.
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.