Rævefabler - Ræven som Fabelfigur

Side 1

1

Guldnoter til opgaven ”Rævefabler”

EN HJÆLPENDE HÅND .............................................................. 2 NOTEPAPIRET ................................................................................. 2 TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ............................................................... 2 BAGGRUNDSVIDEN FOR ANALYSEN OG FORTOLKNINGEN ........ 3

ÆSOP: ”RÆVEN OG DRUERNE” (TEKST 5) ........................................... 3 DEN FOLKELIGE FABEL: ”MENNESKET” (TEKST 6) ................................... 3 LOUIS JENSEN: ”EN OTTE OG HALVFEMSINDSTYVENDE GANG” (TEKST 7) .... 3 VAGN LUNDBYE: ”DEN DRÆBTE RÆV” (TEKST 8) ................................... 4 INDGANGSVINKLER ................................................................. 4 RÆVEN.......................................................................................... 4 FABELGENREN ................................................................................ 4 TIP: FOR AT SPRINGE TIL ET STED I VEJLEDNINGEN, KLIK DA PÅ ANALYSEN ............................................................................... 4 GENRE .......................................................................................... 5 ”PERSONER” OG FORTÆLLER ............................................................. 5 Sammenligning af ræveskikkelserne i de fire tekster ............. 8 MILJØ ........................................................................................... 9 KOMPOSITION (STRUKTUR) ............................................................. 10 Sammenligning af de fire teksters komposition ................... 11 SPROG OG STIL .............................................................................. 11 Sammenligning af sproget i de fire tekster: ......................... 13 TEMA OG BUDSKAB ........................................................................ 13 PERSPEKTIVERING ................................................................. 15 FABELGENREN .............................................................................. 15 FABELKARAKTERISTIKA OG RÆVESKIKKELSER I DE FIRE TEKSTER ................ 16 OVERSKRIFTEN I INDHOLDSFORTEGNELSEN

Side 2

2

En hjælpende hånd

Når du bruger vores noter, er det ikke sikkert, at du finder lige præcis det, du søger. Det kan være, at vi har lagt vægt på helt andre ting, end du har, eller at vi har tillagt noget stor værdi, som du har forkastet som ligegyldigt. Lige præcis det, at vi har fokuseret på andre ting end dig kan dog være informationer, som kan være lige så nyttige, som dem du startede ud med at lede efter, så lad være med straks at forkaste dem eller værre: straks at forkaste dine egne noter! Overvej i stedet hvorfor vi har et andet syn på den givne tekst end dig. Det kan nemlig hjælpe dig til at uddybe din analyse, så den bliver bedre og mere sammenhængende.

Vores fortolkninger vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af citater, der understøtter dem. (Denne teknik skal du for øvrigt også bruge citaterne i din endelige opgave). Du kan på den måde hele tiden orientere dig i, hvad vi mener og tage stilling til, om du er enig.

Notepapiret

Notepapiret er altså en indsamling af alle de situationer, elementer, citater og temaer vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i

en analyse og fortolkning af teksten/teksterne. Du kan umuligt fylde

alle notaterne og citaterne ned i din opgave, og dette er heller ikke meningen. Du skal derimod bruge noterne og citaterne som en hjælp til at komme i gang med din egen opgave og til at pege dig i retningen af netop din analyse og fortolkning.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave analysen og fortolkningen uden hjælp fra vores notepapir. En god idé er derfor

selv at prøve at lave analysen af teksten/teksterne, inden du anvender

noterne herunder. På den måde kan du også finde ud af, hvad du finder svært og arbejde ekstra grundigt med dette.

Trin for trin vejledning

Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin vejledning, der viser dig, hvordan du selv får taget hul på analysen og fortolkningen. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, hent da vejledningen til litterær artikel her.

Side 3

3

Opgaven: Rævefabler

Baggrundsviden for analysen og fortolkningen

I denne opgave er der fire meget forskellige fabler, du skal sammenligne. Det er derfor godt at danne sig et overblik over, hvad der er det centrale for de fire teksters baggrund.

Æsop: ”Ræven og Druerne” (tekst 5)

Grundlægger af fabelgenren Louis Jensen: ”En otte og halvfemsindstyvende gang”

• Æsop var en græsk fabeler, der levede o. 500-tallet f. Kr.

• Han regnes for grundlæggeren af fabelgren. Æsops fabler handler ofte om dyr med menneskelige egenskaber, og de afsluttes oftest med en morale.

Den folkelige fabel: ”Mennesket” (tekst 6)

Folkeeventyr

• Teksten har ikke nogen navngiven fortæller, men er en del af den folkelige fabel, der hører under betegnelsen folkeeventyr.

• Folkeeventyret har en række faste træk:

- En simpel, ofte 3-trins opbygning som en hjem-ude-hjem-model.

- Rummet er magisk, og der udfolder sig fantastiske begivenheder som at dyr kan tale eller handle på lige fod med mennesker.

- Eventyret styres af faste regler som tretalsreglen og grundmodsætninger mellem god-ond, lille-stor osv.

- Personerne tillægges ofte bestemte roller som helt, modstander og hjælper.

(tekst 7)

Louis Jensen

• Louis Jensen er født i 1943. Han har skrevet både for voksne og børn.

• Han er kendt som en moderne, eventyrlig fortæller med lavmælt humor.

• ”En otte og halvfemsindstyvende gang” er fra samlingen

Hundrede historier, der er udgivet i 1992, hvor minimalismen prægede litteraturen.

Side 4

4

Vagn Lundbye: ”Den dræbte ræv” (tekst 8)

Vagn Lundbye

• Vagn Lundbye er født i 1933 og har udgivet et halvt hundrede bøger både digte, noveller og romaner.

• Han har ved flere lejligheder taget udgangspunkt i rejser og ekspeditioner, bl.a. længere ophold hos nordamerikanske indianere. Du kan lade fabelgenren være det centrale.

• ”Den dræbte ræv” er fra Dyrefabler fra 1994 og dermed samme periode som Louis Jensens fabel.

Indgangsvinkler

Noget af det sværeste ved at skrive en litterær artikel er at finde en rød tråd, der kan forbinde alle delene i analysen, især når du analyserer flere tekster samtidig. Der er altid mange forskellige muligheder for at vælge et fokus, men nogle ideer kunne være:

Ræven

Du kan vælge at lægge hovedfokus på ræven i fablerne.

• En indgangsvinkel kunne være at beskrive, hvad du selv forbinder ræven med eller hvilke udtryk, du kender, hvor ræven indgår.

• Ræven skildres på forskellige måder i de fire tekster, og du kunne lade de forskellige skildringer være den røde tråd gennem analysen.

• Du kan overveje, hvilke typer mennesker, de forskellige ræveskikkelser repræsenterer.

Fabelgenren

• Du kan starte med at beskrive, hvad du forbinder fabelgenren med, og hvordan den karakteriseres i leksikonopslaget (tekst

4).

• I dine overvejelser kan du inddrage, hvorfor fabelgenren har overlevet frem til i dag og, hvad vi kan bruge fabler til i dag.

• Du kan skitsere forskellen mellem fabelgenren og mere

”nutidige” genrer og skrivemåder.

Analysen

I opgaveforlægget bliver du bedt om at lave en sammenlignende analyse og fortolkning mellem de fire rævefabler. For at lette denne sammenligning analyserer vi fablerne sideløbende og drager i løbet af analysen paralleller mellem dem.

Side 5

5

Genre

I opgaveforlægget får du at vide, at alle fire tekster er fabler. En fabel kan dog både betyde en kort, fortællende genre på vers eller på prosa.

Derfor kan du uddybe genrebestemmelsen ved at se på, hvilke andre genrer, teksterne ligger op ad. Derfor karakteriserer vi i det følgende de fire fabler i forhold til de genrer, de kan forbindes med ud over fabel-genren.

Tekst 5: ”Ræven og Druerne”

Tekst 5 er ærkeeksemplet på en fabel. Det er et kort prosastykke, der omhandler en ræv, der er tillagt menneskelige egenskaber og kan tale og overveje sin situation. Der beskrives et kort episk forløb.

Tekst 6 ”Mennesket”

Tekst 6 ligger inden for folkeeventyrsgenren, da den ikke har nogen navngiven fortæller, men er opstået gennem den mundtlige fortællertradition.

Der er en række folkeeventyr-træk i teksten:

• Den er skrevet i et simpelt sprog, hvor nutid og datid blandes som i den mundtlige fortælling: ”Så kommer de til en Pige, som gik med en Kurv på Armen” (p. 14, l. 4).

• Der optræder to antropomorfiserede dvs. menneskeliggjorte skikkelser: en ræv og en ulv.

• De to dyr møder tre forskellige mennesker, hvoraf det sidste bliver skæbnesvangert for ulven.

Tekst 7: ”En otte og halvfemsindstyvende gang”

Tekst 7 er et kort prosastykke, der ikke fortæller nogen historie, men består i ordspil og leg med ordene.

Tekst 8: ”Den dræbte ræv”

Tekst 8 indgår i en samling, der hedder Lundbyes Dyrefabler. Den er opstillet på versform og minder om et dramatisk fabel, der kan indeholde både replikker og oplevelser, der kommer til udtryk i en dramatisk handling.

”Personer” og fortæller

En af de ting, du bliver bedt om at forholde dig til i din analyse, er karakteristikken af rævefiguren. Rævefiguren indgår i alle fire fabler, og i din analyse af ”personerne” skal du netop lægge vægt på, hvordan ræven skildres.

Side 6

6

Tekst 5: ”Ræven og Druerne”

Fortæller

I fablen ”Ræven og Druerne” er fortælleren alvidende. Enkelte steder er det imidlertid tvivlsomt, om det er gennem rævens blik eller den objektive fortæller, at beskrivelserne bliver skildret. Denne tvivl kommer blandt andet frem i beskrivelsen af de modne druer. Her kan det både være fortælleren, der skildrer druerne, men også rævens synsvinkel, der gør dem endnu mere appetitvækkende:

”de modne, skinnende Druer hængte høit opbundne og saae ret fristende ud” (p. 13, ll. 1-2).

”Personerne”:

• Der optræder kun én ”person” i fablen: den antropomorfiserede ræv.

• Der står om ræven, at den lister sig ind i vingården, hvilket viser, at den er klar over, at det er forbudt territorium, den bevæger sig ind på. Ræven skildres som et udspekuleret dyr, der bevæger sig langsomt for ikke at blive opdaget i at gøre noget, som den er klar over, er forkert.

• Da rævens forsøg på at nå druerne mislykkes, går den imidlertid bort. Den giver derfor relativt let op.

• Til sidst konkluderer ræven, at druerne formegentlig er sure:

”’Aa, hvad gjør saa det! De Druer ere dog sure!’” (p. 13, l. 4-

5).

Dermed tolker den omstændighederne ud fra sin egen utilstrækkelighed for ikke at føle, den går glip af noget. Det er let bare at bestemme sig for, at det, man ikke kan opnå heller ikke er noget, man er interesseret i, og det er netop, hvad ræven gør.

Tekst 6: ”Mennesket”

Fortæller

Fortællerforholdene i ”Mennesket” er de samme som i ”Ræven og Druerne”. Der er en alvidende fortæller, men somme tider er der tvetydighed omkring, hvorvidt det er fortælleren, der skildrer det beskrevne, eller om fortælleren dækker over noget, dyrene siger til hinanden indbyrdes: ”Så kommer de til en Pige, som gik med en Kurv på Armen. Det var heller ikke et Menneske” (p. 14, ll. 4-5).

”Personerne”

• Dyrene: Der optræder to antropomorfiserede dyr i fablen: en ræv og en ulv.

• Menneskene: Ud over de to dyr optræder der tre mennesker:

- En karl på vej på arbejde

- En pige, der går med en kurv på armen

- En skytte

• Ulven: Udgangssituationen i fablen er, at ræven og ulven følges ad, hvilket får det til at fremstå som om, de er venner

Side 7

7 eller bekendte. Ulven udviser tillid overfor ræven, idet han tror på det, ræven siger. Der er dermed etableret en forventning om en positiv relation imellem de to.

• Ræven: Ræven lyver imidlertid overfor ulven og siger, at de mennesker, de møder, ikke er mennesker, indtil de kommer til retning: skytten. Da de når til skytten, går ræven hen for at tisse bag en busk, hvilket får den konsekvens, at ulven bliver ladt tilbage og bliver skudt. Ræven fremstilles ligesom i ”Ræven og Druerne” person.

som en udspekuleret karakter, men i modsætning til i ”Ræven og Druerne” opnår den det, den har sat sig for. sover.

Tekst 7: ”En otte og halvfemsindstyvende gang”

Fortæller

Fortælleren er en alvidende fortæller, men der skildres ikke nogen reel begivenhed eller situation.

”Personerne”

• Der er ikke nogen handlende personer i fablen, men ræven kommer i stedet til at fremstå som et symbol.

• Det udtryk, der gentages gennem hele teksten er:

- ”en ræv der havde en ræv bag øret” (p. 14, l. 1) .

• At have en ræv bag øret skal oprindelig forstås som ’at skjule en ræv bag øret’, dvs. at forsøge at skjule eller undertrykke den udspekulerede person, man reelt er. At have en ræv bag øret betyder at være snu eller underfundig.

• Ræven opfattes dermed som et snu dyr. Der er flere talemåder, hvori ræven indgår, der alle betyder noget i den

- ”En rævepels” er en dreven, snu taktikker.

- ”En gammel ræv” er en udspekuleret eller lumsk

- ”At sove rævesøvn” betyder at lade som om, at man

Tekst 8: ”Den dræbte ræv”

Fortæller

I ”Den dræbte ræv” er der ligesom i de øvrige fabler en alvidende fortæller. Fortælleren stiller sig imidlertid over det fortalte niveau, konkluderer og kommer med bemærkninger som: ”for ingen er sin lykkes smed og ingen død beregnet” (p. 15, ll. 5-6).

”Personerne”

• I fablen optræder fem dyr:

- ”En blodig ræv fra Vesterbro” (p. 15, l. 1)

- ”abebørn” (p. 15, l. 7)

- ”rå og ren og vaskebjørn” (p. 15, l. 8)

Side 8

8

• Ligesom i de øvrige fabler er det ræven, der er Den snu ræv omdrejningspunktet. Den beskrives som et ydmygt dyr, der har slæbt sig ind fra storbyens gade: Vesterbro. Den er offer for storbyen, idet en taxa har kørt den ned, og den ligger i færd med at dø, mens de andre dyr kigger på den. Den har modsat de andre dyr bevæget sig frivilligt ind i buret, men den afsluttende kommentar fra fortællerens side er, at man skal være glad, hvis man har et bur.

Sammenligning af ræveskikkelserne i de fire tekster

Ræven som symbol

Symbol: I alle teksterne kan ræven siges at repræsentere noget andet end en almindelig ræv. Dette bliver tydeligt for læseren, fordi ræven i alle tilfælde er antropomorfiseret dvs.

menneskeliggjorte.

• Læsningen: Fablerne er både for børn og voksne, fordi børn kan læse dem som sjove historier, der handler om en ”virkelig” ræv, mens voksne kan tolke ræven son billede på et menneske eller nogle menneskelige egenskaber.

• Tekst 7: I tekst 7 bliver ræven helt tydeligt et symbol. Der beskrives ikke nogen egentlig situation, men en cirkelbevægelse, hvor en ræv hele tiden har en anden ræv bag øret.

• Tekst 5: I tekst 5 er ræven skildret snu og udspekuleret, men hans snedighed gør ikke, at han opnår det, han gerne vil. I stedet kommer historien til at latterliggøre ræven, der må give op overfor sit begær efter druerne. Han vælger at omtolke omstændighederne, så han på den måde overbeviser sig selv om, at hans anstrengelser alligevel vil være frugtesløse og, at det er lige meget, om han kæmper for at nå druerne eller ej.

• Tekst 6: I tekst 6 fremstilles ræven ligesom i tekst 5 som et udspekuleret dyr, men i modsætning til den forrige tekst, opnår han det, han gerne vil.

• Tekst 7: I tekst 7 fremstilles ræven også som symbol på en udspekuleret og snu person.

• Ræveskildringen: Sammenfører man de tre tekster gives et billede af en symbolsk ræveskikkelse, der er doven og kommer med undskyldninger for sig selv, men som i forhold til andre er i stand til at manipulere og opnå sin vilje.

Ræven som ydmyget storbyfænomen

• Tekst 8: Allerede ud fra kompositionen, har vi fastslået, at tekst 8 adskiller sig fra de øvrige tekster. Det gør den også på det indholdsmæssige plan og i forhold til ræveskikkelsen.

Side 9

9

• Ydmyg ræv: I tekst 8 beskrives ræven som et ydmygt dyr, der har slæbt sig blodig og halvdød ind mod zoologisk have, hvor dyrene ser på, hvordan den dør: ”En blodig ræv fra Vesterbro havde slæbt sig ind i Zoo” (p. 15, ll. 1-2) og ”Nu stod omkring den abebørn rå og ren og vaskebjørn og så hvordan den døde”

(p. 15, ll. 7-9).

• Tekst 8 og 5: I de andre tekster beskrives ræven som et dyr, der er snefabel, men her er den underlegen og ydmyg. I tekst 5 beskrives ræven dog også med en vis humoristisk distance.

Rævens selvindbildske side og opgivenhed latterliggøres, men den er ikke lige så ydmyggjort som i tekst 8.

• Storbyfænomen: En anden ting, der gør, at skildringen af ræven i tekst 8 adskiller sig fra de andre skildringer er, at ræven befinder sig i et realistisk storbymiljø helt konkret på Vesterbro. Den er et offer for storbyen, der har kørt den ned, og til slut prædiker fortælleren, at det er bedre at sidde i et bur end at være fri i den farlige storby, som ræven først var det.

• Storbyens logik: Dette kan tolkes sådan, at rævens traditionelle egenskaber: snu- og snedighed, er helt taget fra den i storbyuniverset. Storbyen fungerer efter andre regler og logikker end de, der eksisterer på det tidspunkt og i det miljø, hvor fablen som genre oprindeligt opstod.

Miljø

Fablens gamle miljø

• Fablens tid: Da Æsops ”Ræven og Druerne” (tekst 5) anses for en af de fabler, der er grundlæggere for genren, kan du tage udgangspunkt i det miljø, der skildres i denne og sætte de øvrige tekster i relation til det.

• Tekst 5 og 6: Tekst 5 foregår i et gammelt miljø med en vingård. I den folkelige fabel, tekst 6, er der også et gammeldags miljø, hvor ræven og ulven møder en ”Karl” (p.

14, l. 2) og ”en Pige, som gik med en Kurv på Armen” (p. 14, l.

4), hvilket ikke er de betegnelser, vi i dag ville bruge for at beskrive mennesker, vi tilfælfabel møder på gaden.

Det nutidige miljø

• Nyere tid: I tekst 6 er det svært at tale om et egentligt miljø, da der ikke er nogen konkrete situationer. I tekst 8 bliver det imidlertid tydeligt, at det er et moderne miljø, fablen udspiller sig i, da der bruges ord som ”Zoo” (p. 16, l.

2) og ”taxa ”p. 16, l. 4).

• Tekst 8: Tekst 8 er den eneste af fablerne, der foregår i et realistisk miljø. Der er en konkret stedsangivelse:

”Vesterbro” (p. 15, l. 1), der viser, at det har været forfatterens hensigt at fortælle læseren, at fablen udspiller

Side 10

10 sig i en moderne storby i modsætning til den oprindelige Tekst 6: ”Mennesket” fabel.

Komposition (struktur) ”Ræven og Druerne” kun af ét kort prosastykke. Også denne Du bliver i opgaveformuleringen blandt andet bedt om en kompositorisk undersøgelse af teksterne. Dette gøres lettest med udgangspunkt i hver enkelt tekst. Derefter kan du overveje forskelle og ligheder imellem dem. Kompositionen fortæller noget om fablernes kompleksitet, og den ydre komposition har også indholdsmæssig betydning. menneske er.

Tekst 5: ”Ræven og Druerne”

• Ydre komposition: Fablen ”Ræven og Druerne” består kun af ét kort prosastykke, der dog både indeholder handling og direkte tale i form af rævens replik: ”Aa, hvad gjør saa det! De Druer ere dog sure!” (p. 13, ll. 4-5)

• Indre komposition: På trods af fablens korthed præsenteres både en situation, en tid og et sted:

- Situation: En ræv sniger sig ind i vingården

- Tid: Midt under vinhøsten

- Sted: Vingården

• Ydre komposition: Fablen ”Mennesket” består ligesom fabel indeholder replik fra begge dyrene i fablen. ”’Er det et Menneske?’ sagde Ulven. ’Nej, vi må videre frem.’” (p. 14, l. 3).

• Indre komposition: Der er ingen beskrivelse af hverken tid eller sted, men der angives en situation:

- Situation: En ulv spørger en ræv til råds om, hvad et

Tekst 7: ”En otte og halvfemsindstyvende gang”

• Ydre komposition: Fablen ”En otte og halvfemsindstyvende gang” består kun af et prosatykke af 5 sætninger, hvor meget af indholdet gentages i nye sammenhænge.

• Indre komposition: Der er ingen beskrivelse af hverken tid, sted eller situation, men teksten består af et ordspil med frasen ”at have en ræv bag øret”.

Tekst 8: ”Den dræbte ræv”

• Ydre komposition: Fablen ”Den dræbte ræv” er stillet op som et fabel bestående af 1 strofe og fjorten vers.

Side 11

11

• Indre komposition: Der angives en situation, en tid og et sted i et mere kompliceret forhold end i nogen af de andre fabler.

Fablen kan inddeles i 6 stykker:

- 1. Først præsenteres en situation, hvor en ræv har slæbt sig ind i Zoo

- 2. Herefter følger et flash-back, der forklarer, at det er en taxa, der har kørt ræven ned.

- 3. Dernæst kommer en belærende forklaring: ”for ingen er sin lykkes smed og ingen død beregnet” (p.

15, ll. 5-6) Hvert afsnit siger noget forskelligt ved hjælp af forskellige

- 4. Der etableres en ny situation, hvor zoologiske dyr udsigelsesmåder.

står omkring ræven og ser, hvordan den dør.

- 5. Herefter taler dyrene til ræven, dog uden at det er angivet med anførselstegn: ”De råbte højt og efter tur

Kom ind til os i vores bur Her får du fred og føde” (p

15., ll. 10-12)

- 6. Til sidst følger en afsluttende opfordring til læseren:

”Oh, har du selv et bur, så skøn derpå” (p. 15, l. 14)

Sammenligning af de fire teksters komposition

• Ydre komposition: De første tre fabler (tekst 5, 6 og 7) er opbygget med en simpel komposition. De består af korte prosastykker. I modsætning hertil står den sidste tekst (tekst

8), der er skrevet på vers som et fabel.

• Indre komposition: De første tre fabler (tekst 5, 6 og 7) beskriver kun én situation fortalt kronologisk. Også indholdsmæssigt skiller tekst 8 sig ud. Den kronologiske orden brydes af et flash-back, og der er en sammenblanding af replik, situationsbeskrivelse og normativ opfordring: ”Oh, har du selv et bur, så skøn derpå” (p. 15, l. 14).

• Dvs.: Ud fra kompositionen kan du konkludere, at tekst 8 umiddelbart er mere kompleks end de andre tekster: den er skrevet på vers og det er muligt at inddele den i flere afsnit.

Sprog og stil

En af de tydeligste forskelle mellem teksterne ses i deres sprog og stil.

Sprog i tekst 5: ”Ræven og Druerne”

Gammeldags sprog:

Sproget i tekst 5 bærer præg af den tid, hvori den er skrevet.

- Der er stavemåder, der ville være ukorrekte i dag: fx

”Viinhøsten” (p. 13, l. 1), ”høit” (p. 13, l. 2), ”saae” (p.

13, l. 2)

- Ukorrekte grammatiske former: ”Druer hængte høit opbundne” (p. 13, l. 2).

Side 12

12

- Brug af store bogstaver ved navneord: fx ”Druer” (p. Fortællerstil

13, l. 2), ”Bytte” (p. 13, l. 3), ”Anstrængelser” (p. 13, l.

3). tydeligt præg af den fortællerstil, den oprindeligt er udsprunget fra.

- Gammeldags talemåder: ”Den gjorde magt et Spring og et Hop” (p. 13, ll. 2-3).

Én lang sætning:

• Desuden består hele stykket reelt kun af én sætning, hvilket også er en gammeldags måde at danne sætningskonstruktioner på.

Sprog i tekst 6: ”Mennesket”

Gammeldags sprog: gentaget på forskellige måder.

Ligesom i tekst 5 er sproget i tekst 6 gammeldags.

• Navneordene er skrevet med stort fx: ”Ulv” (p. 14, l. 1), ”Ræv”

(p. 14, l. 1), ”Menneske” (p. 14, l. 2).

• Der er mangel på sammenhæng i de grammatiske tider: ”Så kommer de til en Pige, som gik med en Kurv på Armen” (p. 14,

l. 4).

• Der er ukorrekte stavemåder fx:”vilde” (p. 14, l. 1), ”gjærne”

(p. 14, l. 1), ”kunde” (p. 13, l. 2). Rim:

• Der er gammeldags talemåder: ”knap efter kom de til...” (p.

14, l. 2) omsluttende rim og parrim (AABCCBDDEFFEGG), hvilket er Der er flere sætninger i tekst 6 end i tekst 5, men teksten bærer meget Især brugen af de tidsmæssige skift mellem nutid og datid viser, at det er en historie, der er blevet overleveret mundtligt.

Sprog i tekst 7: ”En otte og halvfemsindstyvende gang”

Nutidigt sprog:

• Tekst 7 viser et helt andet nutidigt sprog end tekst 5 og 6. Der beskrives ikke nogen situation i fablen. Det er en leg med ordene og sætningen ”at have en ræv bag øret”, der bliver

• Teksten er skrevet som en slags bevidsthedsstrøm, hvor én sætning fører associationerne videre i en cirkelbevægelse. Som titlen angiver, kunne teksten lige så godt have fortsat.

Sprog i tekst 8: ”Den dræbte ræv”

I tekst 8 er der en hel anden poetisk sprogbrug end i de øvrige tekster.

• Enderim: Fablen er opstillet på vers og indeholder både med til at skabe rytme.

Side 13

13

• Bogstavrim: Ud over enderimene er der

alliterationer/bogstavrim (ord, der står tæt ved hinanden er

skrevet med samme forbogstav) flere steder i fablen: ”hul i hegnet” (p. 15, l. 3), ”den døde” (p. 15, l. 9), ”fred og føde” (p.

12), "børn og bjørn og ren og rå” (p. 15, l. 13), ”så skøn” (p. 15,

l. 14) (egen fremhævning). fulde betydning.

Andre lyriske virkemidler:

• Gentagelser: Der er gentagelser af ord: ”ingen” (p. 15, l. 5 og

6) og dyrene ”abebørn, rå og ren og vaskebjørn” (p. 15, ll. 7-8) gentaget som ”børn og bjørn og ren og rå” (0. 15, l. 13).

• Ordspil: Der er sætninger, hvor forfatteren spiller på, at læseren kan blive i tvivl om, hvilken betydning, ordene har i den sammenhæng, de fremkommer i, fordi de kan betyde flere ting. Fx kan ”ren og rå” (p. 15, l. 8) både betyde ”ren og rå” som tillægsord dvs. det at være ren og rå og som navneord i form af dyrene en ren og en rå.

Sammenligning af sproget i de fire tekster:

De første to tekster (tekst 5 og 6) er skrevet i et gammeldags sprog, hvilket tydeligt viser sig gennem stavemåden og grammatikken. Tekst

7 er skrevet i et moderne sprog, hvor én sætning danner baggrund for hele teksten. I modsætning til de øvrige er tekst 8 skrevet i et poetisk sprog med brug af både rim, rytme og lyriske virkemidler som gentagelser og ordspil. Dette gør, at den adskiller sig fra den oprindelige dyrefabel, men det gør den mere underholdende og motiverer til, at læseren læser den flere gange. I modsætning til de andre fabler vil én gennemlæsning ikke vil være nok til at forstå dens Tema og budskab

Noget af det, der karakteriserer fablerne er, at de er skrevet i to ”lag”.

Læseren kan læse fablen med og tage afstand til ræve-figuren, netop fordi det er en ræv og ikke et menneske. På den anden side fortæller ræveskikkelsen noget om selve den menneskelige natur, og læseren kan derfor også lære noget af fablerne: Der er et direkte budskab i dem.

Tema og budskab i tekst 5: ”Ræven og Druerne”

Temaer

• Fristelser

• Anstrengelse i forhold til mål

• Livstolkning

Side 14

14

Budskab rævens definition af, hvad et menneske er, hvilket resulterer i, Fablen ”Ræven og Druerne” (tekst 5) fortæller noget om, hvordan vi tolker vores eget liv. Ræven opgiver at få fat i druerne efter ét spring, selvom han sultent begærer dem. Dette kan overføres på mennesket:

Når der er ting, vi begærer, men ikke føler os i stand til at opnå, vælger vi ofte at bilde os selv ind, at vi alligevel ikke er interesseret i dem og, at de reelt ikke er nogen fristelse. Historien foregår i en vingård, med modne druer, der kan være symbol på en kvinde eller et seksuelt objekt.Druer forbindes ofte med vin og beruselse, der igen forbindes med det seksuelle. Netop det, at druerne er modne til at blive høstes kan også forbindes med noget seksuelt.

Tema og budskab i tekst 6: ”Mennesket”

Temaer

• Relationer

• Opfattelsen af andre

• Tillid

Budskab

• Fablen ”Mennesket” (tekst 6) fortæller noget om, hvor meget tillid, man har til hinanden. Ulven accepterer uden videre at han bliver skudt. Teksten kan derfor læses som en opfordring til, at man ikke skal stole blindt på andre.

Tema og budskab i tekst 7: ”En otte og halvfemsindstyvende gang”

Temaer

• Menneskets skjulte egenskaber

• Uendelige cirkelbevægelser

Budskab

• I fablen ”En otte og halvfemsindstyvende gang” (tekst 7) er budskabet, at mennesker skjuler, at de skjuler, at de i virkeligheden er snedige og snu. Gentagelserne forstærker udtrykket og budskabet i teksten.

Tema og budskab i tekst 8: ”Den dræbte ræv”

Temaer

• Det gamle overfor det nye

• Frihed overfor at være fanget

• Storbyen

Side 15

15

Budskab

• Fablen ”Den dræbte ræv” (tekst 8) er et billede på, at de gamle egenskaber, læseren normalt ville tillægge ræven, ikke længere er gældende i storbyen. Med det moderne er der sket en udvikling, der gør, at man ikke længere kan stole på de gamle, traditionelle opfattelser og fortolkninger af verden.

Traditionelt vil læseren opfatte frihed som noget positivt og ufrihed som noget negativt, men i fablen vendes disse begreber om.

• Dermed kan man sætte tekst 8 op mod alle de øvrige tekster, fordi den skriver sig imod de traditionelle ideer. Netop fordi læseren har en forestilling om, hvad ræven symboliserer og en ide om, at frihed er positivt, kan forfatteren spille på disse opfattelser og skrive netop det omvendte i sit fabel. Læseren kommer på den måde til at revurdere sine forestillinger om de gamle begreber.

Perspektivering

I opgaveformuleringen bliver du bedt om at perspektivere til fabelgenren ud fra leksikonopslaget tekst 4. Du bør derfor først se på, hvordan leksikonet definerer en fabel og derefter sætte de aktuelle fabler (tekst 5,6,7 og 8) i relation til dette.

Fabelgenren

Den store Danske Encyklopædis definition:

Form:

• Kort og fortællende.

• På vers eller prosa.

Indhold:

• Handler om dyr med menneskelige egenskaber.

• Belærende med en bestemt morale.

• Moralen er ofte mere kritisk end opbyggelig.

Fabelkarakteristika i tekst 5: ”Ræven og Druerne”

• Form: Fablen er på kort, fortællende prosaform.

• Indhold: Den handler om en antropomorfiseret ræv med menneskelige egenskaber, der har en belærende morale.

Moralen fortæller i højere grad noget nedsættende om menneskets natur end noget lærerigt.

• konklusion: Fablen lever til fulde op til alle fabelgenrens kriterier.

Side 16

16

Fabelkarakteristika i tekst 6: ”Mennesket”

• Form: Fablen er skrevet i en kort prosaform i en stil, der bærer præg af den mundtlige fortællertradition, den er udsprunget af. der kan tale og handle. Der er en fortæller, der lægger en

• Indhold: Den handler om dyr med menneskelige egenskaber og bærer en morale, der er mere kynisk end opbyggelig.

• Konklusion: Fablen lever til fulde op til alle fabelgenrens kriterier. • Konklusion: Selvom fablen bryder med de egenskaber, Fabelkarakteristika i tekst 7: ”En otte og halvfemsindstyvende gang”

• Form: Fablen er skrevet i en kort prosaform.

• Indhold: Den handler ikke direkte om dyr med menneskelige egenskaber, men et konkret dyr, der tillægges en symbolsk egenskab. Der kan siges at være en belærende morale, hvis man tolker fablen sådan, at man skal være på vagt overfor alle andre, der skjuler deres snedige side.

• konklusion: Fablen lever op til fabelgenrens kriterier, men adskiller sig alligevel delvist fra den traditionelle fabel ved, at der ikke er nogen egentlig historie i den og ikke nogen dyr, der handler eller taler.

Fabelkarakteristika i tekst 8: ”Den dræbte ræv”

• Form: Fablen er en kort fortællende beretning på vers.

• Indhold: Den handler om dyr med menneskelige egenskaber, belærende morale ned over fortællingen, som snarer er kritisk end opbyggelig: ”Oh, har du selv et bur, så skøn derpå” (p. 15,

l. 14).

læseren sædvanligvis vil knytte til ræven, lever fablen op til fabelkarakteristikaerne.

Fabelkarakteristika og ræveskikkelser i de fire tekster

De forestillinger og symbolværdier, vi knytter til forskellige skikkelser som fx ræven, er blevet skabt gennem en lang tradition og kommer bl.a. af fabler, der er blevet genfortalt mange gange. De tre første fabler (tekst 5, 6 og 7) genbruger rævefiguren i dens traditionelle betydning som en snu og snedig skikkelse, mens den sidste tekst (tekst

8) netop spiller på den forestilling, som de traditionelle fabler har været med til at danne. Selvom ”Den dræbte ræv” også er skrevet som en fabel, sætter den sig dermed samtidig imod forestillinger, der findes i den traditionelle fabel. Den ”dræber” ræveskikkelsen som symbol.