Redegørelse - Danmark i 1960'erne

Side 1

Marcus Dansk Afleveres d.

1.x Perioden 29/4-2011 kl:11:45

1 | S i d e a f 5

1960’erne

Indledning:

1960’erne var et årti fyldt med stor optimisme. Ting som lav arbejdsløshed, overskud på betalingsbalancen og højkonjunktur var nogle af de emner, som en finansminister stolt kunne præsentere på et pressemøde. Det var også et årti, hvor størstedelen af kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, ungdomsoprørerne fandt sted, folkevandringerne fra byen til landet og et årti som var præget af et stærkt stigende forbrug, hvor parcelhusdrømmen blev realiseret, og materielle goder som TV, bil, musikanlæg osv. blev muliggjort for størstedelen af befolkningen.

Det var også et årti, hvor der i den danske skønlitteratur på mange måder blev gjort op med efterkrigens kunstopfattelse og sanselige normer. Jeg vil i følgende afsnit gøre rede for den politiske -, økonomiske – og kunstsituationen i 1960´erne.

Opbygningen af velfærdsstaten

I 1960’erne var den politiske situation præget af den lange socialdemokratiske regeringsperiode.

Den politiske udvikling var præget af opbygningen af velfærdsstaten, som startede i 1947 efter Marshall-hjælpens [1] økonomiske indsprøjtning, hvor en konsekvent social politik og en effektiv planlægning skulle danne rammer for et samfund, hvor der er mere lige muligheder for alle samfundsborgere. Selve grundlaget for denne samfundstype byggede på et samarbejde mellem de forskellige samfundsklasser. Her gjaldt at partier og parter overholdt de indgåede aftaler, når det drejede sig om det politiske liv og forholdende på arbejdsmarkedet. Her bevirkede den økonomiske vækst fra efterkrigsårene, at den offentlige sektor, staten og det private arbejdsmarked fik nye muligheder, da de på pågældende tidspunkt rådede over stadig større økonomiske midler. Det var dog først fra at den økonomiske vækst for alvor slog sig

fast.^{2}

Velfærdsstaten

1960’ernes stærke højkonjunktur bevirkede at flere og flere kom ud på arbejdsmarkedet. Det var industrialiseringsbølgen, der satte gang i at arbejdsmarkedet eksploderede, og mange produktionsvirksomheder opstod over hele landet. For at denne gunstige situation kunne bevares, var man nød til at investere i det offentlige. Den socialdemokratiske regering, som var den siddende regering igennem perioden, sørgede for at optage lån i udlandet for at få fuldt udbytte af

1

En økonomisk støtte fra USA, som skulle sætte gang i den økonomiske udvikling til de lande i Europa, der var involveret i 2. verdenskrig.

2

Nielsen, Gert: Moderne Tider - Verdenskrig og vestlig velstand , Dafolo Forlag, 1999, s. 75.

Side 2

Marcus Dansk Afleveres d.

1.x Perioden 29/4-2011 kl:11:45

2 | S i d e a f 5 de positive muligheder, og ved at stimulere den kraftig industrielle fremgang med fordelagtige afskrivningsregler [3] for erhvervslivet. Der var også et stigende krav fra borgerne om en social tryghed, og regeringen sørgede for at Danmark var et af de mest økonomisk og socialt ligestillede lande i verden. Det var den øgede offentlige sektor og den højere skat, som fik lagt en dæmper på indtægterne og derfor undgik en inflation samtidigt med, at der blev skabt flere arbejdspladser [4].

Velfærdsstaten sørgede også for en ligestilling, som var nødvendig for at arbejdsmarkedet kunne holdes ved lige. Derfor var det vigtigt at alle fik lige udannelsesmuligheder, så man kunne tilfredsstille arbejdsgivernes efterspørgsel om kvalificeret arbejdskraft. Dette sørgede en ny folkeskolelov for, som blev indført i 1958, da folk i by og på land fik samme rammer i folkeskolen

og på gymnasiet^{5}.

Den socialdemokratiske regering udnyttede altså den stærke højkonjunktur til at skabe bedre velfærd for borgerne i det danske samfund. Her sørgede staten for at stille gratis velfærdsydelser som: udannelse, børnepasning, sygdomsbehandling m.m. til borgernes rådighed. Udgifterne til velfærdsydelserne blev betalt via skatten og en stor del af arbejdsstyrken var beskæftiget i den offentlige sektor: i skoler, i børnehaver, på sygehuse, på plejehjem og på universiteter.

Hvis man ser på den pressede situation, som der var på arbejdsmarkedet i 1960’erne, så var det en ordning, som var nødvendig for velfærdsstaten for at effektivisere og maksimere produktionen mest muligt, og forudsætningen for en konkurrencedygtig industri. Derfor var bl.a.

sundhedssektoren en vigtig faktor for, at folk kunne holde sig sunde og raske, og på den måde bidrage med mest muligt til arbejdsmarkedet og dermed samfundet [6].

Stabiliseringen af den europæiske økonomi

Den økonomiske situation i 1960’erne var en periode præget af optimisme og høj økonomisk vækst. Den økonomiske vækst skyldtes Marshall-hjælpen, som var et amerikansk hjælpeprogram, der skulle skabe stabilisering i de europæiske landes krigshærgede økonomier efter 2. verdenskrig.

Hjælpen gav en fornyet tro om et bedre Europa med en stabil økonomi og i mange af landene skete, der et økonomisk boom i de følgende år efter at de havde modtaget hjælpen. Det bevirkede at folk fik flere penge mellem hænderne og produktionen eksploderede i et så stort omfang, som

             7
aldrig var set før .

De materielle goder & kvinders invasion af arbejdsmarkedet

I Danmark var det ikke blot produktionen, der voksede, det var også interessen i at få del i den materielle fremgang som: bil, bolig og andre varige forbrugsgoder. I takt med at erhvervslivet voksede, blev der også større muligheder for at få beskæftigelse. Dette gjaldt både i industri-, servicefag og i den offentlige sektor. Dette resulterede i at kvinderne i stor stil søgte ud på arbejdsmarkedet og arbejde som: rengøring, pleje og omsorg blev pludselig til lønnet servicearbejde. De store samfundsforandringer der prægede 1960’erne som: materiel fremgang

3

Er regler om skattemæssigt fradrag, der kan fratrækkes udgifterne til anskaffelse af erhvervsaktiver som fx maskiner.

4

Nielsen, Gert, 1999, s. 77-78.

5

http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/P%C3%A6dagogik_og_uddannelse/Skole_og_SFO/dan

sk_skolehistorie

6

http://www.jak.dk/forening/blad07/z2-07_velfaerdsstaten.htm

7

Bryld, Carl-Johan m.fl.: Den nye verden, , Forlaget Systime a/s, 2000, s. 145-146.

Side 3

Marcus Dansk Afleveres d.

1.x Perioden 29/4-2011 kl:11:45

3 | S i d e a f 5 og den øgede tilstrømning på arbejdsmarkedet, forstærkede hinanden, da virksomhederne sagtens kunne bruge arbejdskraften, og dette resulterede i at Danmark fik en øget eksport og et

                     8
voksende hjemligt forbrug .

Gode boligforhold blev også prioriteret højt og skattelettelser og støtten til boligbyggerierne resulterede i, at mange mennesker fra industrilandende flyttede i parcelhuse og fik realiseret parcelhusdrømmen. Det var også en periode, hvor materielle goder som: køleskab, TV, telefon, vaskemaskine m.m. blev muliggjort og med kvindernes invasion af arbejdsmarkedet, begyndte folks forbrug at udvides f.eks. kan anskaffelsen af en bil nævnes [9].

Bruddet med efterkrigenslitteratur og den store udvikling i verden

Den danske skønlitteratur viser et meget utydelig billede af litteraturen i 1960’erne, da nogle digtere og forfattere gjorde op med efterkrigslitteraturens kunstopfattelse og sanselige normer.

Man kan derfor inddele forfatterne i 1960’erne i to grupper, traditionalisterne på den ene side og eksperimentalisterne på den anden side, uden at underkende forfatternes personlige særpræg på litteraturen.

Det var også den tid, hvor forfatterne konfronterede danskerne med den teknologiske udvikling, som foregik uden for landet grænser. Det var også en tid, hvor Danmark og resten af verden gennemgik en stor økonomisk og kulturel ændring. Her var det de eksperimenterende forfattere som fx Klaus Rifbjerg, der kunne se det positive ved udviklingen og han prøvede i hans tekster at fortælle folket om det fascinerende ved udviklingen [10].

Traditionalisterne var de overvejende prosaister, hvor det for deres vedkommende drejede sig om, at skildre kunsten ud fra en genkendelig virkelighed. Dette kan både være historisk eller samtidig, bare litteraturen forpligter sig til verden, som den forekommer. Inden for denne type genre hørte bl.a. forfatterne: Tove Ditlevsen og Erik Aalbæk Jensen til [11].

Eksperimentalisterne derimod var de forfattere, der begyndte at skrive inden for konfrontationsmodernismegenren. Inden for denne genre, skriver man på en meget aggressiv og provokerende måde, og samtidigt kritiserede disse forfattere samfundet og kulturen i det daværende Danmark på det givende tidspunkt. Genren blev især kendt for Klaus Rifbjergs og Villy Sørensens Vindrosen, som var et dagblad alle havde mulighed for at læse, hvor der blev skrevet

provokerende artikler. Forfattere som skrev inden for denne genre var/er bl.a.: Klaus Rifbjerg, Villy

Sørensen og Peter Seeberg.

Det var dog ikke kun i datidens noveller, at man så denne form for tankegang. Genren kom også til udtryk i digte, hvor man begyndte at skrive om mildest talt alt! Der var nu ingen begrænsninger

8

Nielsen, Gert, 1999, s. 78.

9

Bryld, Carl-Johan m.fl., 2000, s. 149.

10

http://hval.dk/web/bruger/juli6248/klaus_rifbjerg/modernisme/

11

http://www.litteratursiden.dk/analyser/analyser-fra-1960erne

Side 4

Marcus Dansk Afleveres d.

1.x Perioden 29/4-2011 kl:11:45

4 | S i d e a f 5 for, hvad man kunne skrive digte om, og der var derfor frit valg på alle hylder til at skrive om alt

        12
eller intet .

Afslutning

1960’erne var et turbulent årti over hele jorden, som var fyldt med optimisme. I Danmark var det en tid med en stærk høj konjunktur og en økonomisk vækst, hvor regeringen sørgede for at skabe en velstand for alle i samfundet. Det var også et årti, hvor kvinder invaderede arbejdsmarkedet, da arbejdsløsheden var lav og de derfor havde mulighed for at etablere sig.

Det var også et årti, hvor man gjorde op med fortidens fordomme og fjernsynet og forskellige hjælpemidler til hjemmet blev pludselig en hver mands eje. Det var også et årti, hvor folkevandringen fra byen og ud til de såkaldte parcelhuskvarterer fandt sted samt et årti, hvor man oplevede at have flere penge mellem hænderne end, hvad man hidtil havde været vant til.

Det var altså et de mest spændende årtier i hele verdenshistorien. Årtiet gav os hippier og det var første gang, at et menneske betrådte månens overflade. På musikfronten var det et årti, der gav os indflydelsesrige bands som: The Beatles og The Doors.

Men det var ikke kun et årti, der var fyldt med fryd og gammen. Årtiet havde også negative sider og til disse kan bl.a. nævnes: mordet på John F. Kennedy, Cubakrisen og Vietnamkrigen.

Litteraturliste:

Historie:

1) Nielsen, Gert: Moderne Tider - Verdenskrig og vestlig velstand , Dafolo Forlag, 1999.

2) Bryld, Carl-Johan m.fl.: Den nye verden, , Forlaget Systime a/s, 2000.
3) Løkke, Anne m.fl.: Familieliv i Danmark – 1600 til 1980’erne, Forlaget Systime a/s, 1986.

Dansk:

4) Johs. Fibiger og Lütken: Litteraturens veje s. 333-362. Systime 204.

Hjemmesider:

5) http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/P%C3%A6dagogik_og_uddanne
lse/Skole_og_SFO/dansk_skolehistorie, hentet den 28/4 2011.
6) http://www.jak.dk/forening/blad07/z2-07_velfaerdsstaten.htm, hentet den 28/4 2011.
7) http://www.litteratursiden.dk/analyser/analyser-fra-1960erne, hentet den 28/4 2011.
8) http://hval.dk/web/bruger/juli6248/klaus_rifbjerg/modernisme/, hentet den 28/4 2011.

12

Johs. Fibiger og Lütken: Litteraturens veje s. 333-362. Systime 204.