Rappernes sprogbrug - Jeg er fucking realistisk, hanne!

Side 1

Rappernes sprogbrug

1

Rappernes sprogbrug

Sproget er et kommunikationsmiddel. Det kan bruges til at udtrykke tanker, spørgsmål, ønsker og følelser overfor andre mennesker. Sproget er et middel til at videregive kundskaber, historier og erfaringer. Ved hjælp af sproget er det muligt at overføre moralske værdier og sociale normer. Sproget har en direkte og markant indvirkning på vores samfund, og den måde vi omgås hinanden. Det er derfor vigtigt, vi tager ansvar for det sprog, vi benytter os af, og tænker over de konsekvenser, det har på samfundet ”Ord bliver ikke bare til jord, men kan sive ned og sprede gift i fællesbevidsthedens grundvand”. Citat af Hanne-Vibeke Holst.

Den 13. november 2004 bragte Politikken et debatindlæg, der under overskriften ”Du er fucking sexistisk, Niarn”, debatterede rapsprogets indvirkning på den danske ungdomskultur. Indlægget var STX 2.g

20. november gav Niarn svar på tiltale, da Politiken bragte hans debatindlæg ”Jeg er fucking realistisk, Hanne!”.

I debatindlægget argumenterer Niarn for, at det ikke er hans tekster, der har skabt en hård verden med vold og stoffer, men derimod, at hans tekster afspejler en allerede eksisterende verden. Som belæg for denne påstand bruger han udover sine egne erfaringer et citat fra sin ven og kollega Jokeren: ”Hvis mine tekster er for grove, så er det verden, der skal ændres, for det er den, jeg rapper om”. Denne argumentation danner rammen om Niarns debatindlæg, men også sprogets betydning, samt relationer mellem kønnene bliver sat i rampelyset. I indlægget benytter Niarn tre konkrete eksempler som hjemmel til at redegøre for sprogets konstante udvikling. Her nævner han blandt andet en højesteret sag, hvor politikeren Pia Kjærsgaard blev afvist i sit postulat om, at hun ikke var racist, idet højesteret konkluderede, at ordet ”racist” havde mistet sin oprindelige betydning og nu stemte fint overens med Kjærsgaards udtalelser. På baggrund af disse eksempler redegør Niarn for, at sproget udvandes og ordenes betydning mildnes, hvilket han bruger som en argumentation for, at hans tekster ikke er lige så hård, som de måske lyder.

Et andet emne, Niarn berører i sit debatindlæg, er relationen mellem kønnene. I sit debatindlæg kæder

Side 2

Rappernes sprogbrug

2

Hanne-Vibeke Holst Niarns tekster sammen med det stigende antal voldtægter, der finder sted. Dette tager Niarn stærkt afstand fra, fordi han mener, at voldtægtsforbrydere er sindslidende mennesker, hvis mentale tilstand umuligt kan fremprovokeres af raptekster. Han mener derimod at man bør kigge på måde, som unge piger agerer på. Endvidere hævder Niarn, at en af grundene til, at hans tekster af nogle bliver betraget som voldelige og diskriminerende er, at han er en mand. Dette begrunder han ved at stille et senarie op, hvor det, modsat virkeligheden, er hans ekskæreste, der har skrevet en sang om ham med titlen ”Klamme Svin”. Han ytrer i debatindlægget, at en sådan sang sandsynligvis ikke vil forårsage anklager om diskriminering og vold.

Diskussionen om, hvorvidt ungdomskulturens udvikling og sprog er noget, vi reelt skal bekymre os om og frygte konsekvenserne af, er ikke noget nyt. Allerede 470 år før vor tidsregning udtalte den græsk filosof Sokrates; ”Vore dages ungdom elsker luksus. Den har dårlig manerer foragter autoriteten, har ingen respekt for ældre mennesker og snakker når de skulle arbejde. De unge rejser sig ikke længere op, når ældre kommer ind i et værelse. De modsiger deres forældre, skryder i selskaber, sluger desserten ved spisebordet, og lægger benene over kors og tyranniserer lærerne”. Men det er noget nyt, at sprogbruget i dag har så kraftig karakter af verbal vold. De unge kaster nærmest om sig med forbandelser og ukvemsord. Piger kaldes ikke længere piger men klamme ludere. På samme måde kaldes drenge dumme svin, mens en telefon, der ikke virker kaldes en bøssetelefon. Det lyder slemt, - og det er det efter min mening også. For selv om luder, svin eller bøsse ikke betyder det samme i dag, som det gjorde for tyve år siden, så er sproget vi benytter os af stadig en del af de sociale normer.

Sproget påvirker den måde vi omgås hinanden på. Beskrivelser af det kvindelige køn som kællinger, ludere, bitches og babes – Våde og villige skabt til at tilfredsstille rappende stådrenge, har efter min mening en helt klar indflydelse på relationerne kønnene i mellem.

”Baby så det op og stå klap dig selv i røven so rul den op og lad den gå lad mig se dig rip de sko

Tjek to, flex-ho -baby oser sexshow

Side 3

Rappernes sprogbrug

3

Niarn han er altid på, så ryst den til du ikke ka gå”

Sådan rapper Niarn i sangen ”Ryst din nanana”. Tekster som denne, forurener ikke kun det offentlige rum ved deres ubehagelige sprogbrug, men skaber også et fornyet behov for en debat vedrørende ligestilling. Det er blandt andet nævneværdigt, at politiet reporterer om flere og grove voldtægter end hidtil. I førnævnte brev til Niarn udtrykker Hanne-Vibeke Holsts ganske klart problematikken ved de nedgørende rap tekster – nemlig hvorvidt det kan udelukkes, at attituden og de rå tekster i hiphopkulturen er med til at opildne unge drenge til at dyrke en destruktiv machoidentitet som sexfikserede storbykrigere med den ene hånd på knivskæftet, og den anden nede i trussen. Det er absurd at tro, at Hiphop tekster alene er årsagen til de unge drenges udskejelser, men jeg mener, at den kultur disse tekster er en del af, er med til at give drenge et forkert billede af, hvordan forholdet er mellem kønnene. Det er ganske vist ikke kun de unge drenge, der er en del af problemet. Unge pigers forestillinger om sig selv, og ikke mindst deres rolle i forhold til drenge, spiller en mindst lige så stor rolle. Dette er mode blandt unge piger et godt eksempel på – Tøjet kan næsten ikke blive stramt, kort og nedringet nok, og foundation, mascara, øjenskygge samt eyeliner bliver påført i rigelige mængder.

Det er dog langt fra kun hiphop kulturen, der har ansvaret for disse tendenser. Medierne, Tv-serier og ikke mindst reklamer har også en væsentlig del af ansvaret. I en undersøgelse brugt i Berlingske Tidende (Den ) fastslås det, at hele 38 procent af den danske befolkning mellem 15 og 60 år mener, at der er for meget nøgenhed, seksuelle hentydninger og decideret pornografi i medier og reklamer. Få af de adspurgte føler sig dog selv deciderede krænkede over den megen sensualitet I det offentlige rum. Der i mod føler de sig støt på andres vegne. De frygter, at børn og unge, på grund af medierne og reklamer, får en forkert opfattelse af relationer mellem kønnene – En frygt jeg absolut

deler. (Kilde: http://www.kommunikationsforum.dk/-default.asp?articleid=12010). Det er min klare

opfattelse, at forestillingerne om unge piger som sexsymboler er et komplekst problem, der er skabt på baggrund af den samlede kulturelle tendens, der er opstået i Danmark inden for de sidste år – en tendens som vi, som mange andre tendenser, har overtaget fra den amerikanske samfund.

Det er et kendt faktum, at sproget udvikler sig i takt med samfundet. Når ord som ”fuck, luder, svin og bøsse” bruges i helt almindelig hverdags situationer, hvilke ord skal så tages så i brug, når der ligger alvor bag? Vil verbal vold i sidste ende føre til fysisk vold? Er et hårdt sprogbrug udtryk for en hårdere verden, som Hanne-Vibeke Holst skriver i sit debatidlæg. Hvad kom først? Hønen eller ægget? Er det

Side 4

Rappernes sprogbrug

4 en hård verden, der har skabt et hårdt sprog, eller er det i virkeligheden det hårde sprog, der har skabt en hård verden?