Mord efter mål og Døden og Co

Puslespil eller hårdkogt krimi?

Krimier eller kriminalromaner er skønlitterære tekster om forbrydelser med fokus på opklaringsfasen. Oftest er de mistænktes alibier og motiver centrale i disse fortællinger. Inden for krimien har vi at gøre med to overordnede kategorier, nemlig den klassiske engelske puslespilskrimi og den hårdkogte amerikanske krimi. De kriminalhistorier jeg vil analysere i denne opgave er Agatha Christies puslespilskrimi ”Mord efter mål” samt Dashiell Hammets hårdkogte fortælling om detektiven Sam Spade i novellen Døden og Co. Puslespilskrimien er, som navnet antyder, præget af indviklede og snørklede opklaringer, hvori detektiven i form af en række spor kan få lagt alle ’puslespilsbrikkerne’ på plads og opklare mordet. I disse krimier, der almindeligvis foregår i lukkede landsbymiljøer, har vi oftest at gøre med særprægede detektivtyper, som har deres helt egne unikke opklaringsmetoder, samt én tankegang, kun de kan finde hoved og hale i. De engelske detektiver er tro gentlemen fra de højerestående og finere dele af samfundet, og deres morale er urokkeligt placeret på det rette sted. De er udspekulerede, kritiske og forholder sig til alle tænkelige opklaringsmuligheder og lidt til, når de med deres Queen’s English-dialekt jonglerer sig gennem diverse ’umulige’ mysterier, i hvilke jalousi, penge og utroskab hyppigt er blandt motiverne for forbrydelserne.

Modsat den engelske krimigenre har vi den hårdkogte amerikanske, som finder sted i den kaotiske storbys miljø, der er plaget af gangstere, korruption, grove forbrydelser og moralsk forfald. Vi har at gøre med brutale, primitive og realistiske forbrydelser som fx skudepisoder, oppositionelt til de forfinede, gennemtænkte og måske lidt urealistiske engelske krimimord, der kunne være begået med sibiriske elfenbenssabler eller lignende. I den hårdkogte krimi er den fine engelske detektiv erstattet af en ensom, til tider alkoholiseret og usympatisk, middelklassedetektiv, som regelmæssigt rodes ind i diverse problemer. Denne mere egoistiske detektiv har oftest et par ridser i moralen og er snarere dedikeret til sit arbejde pga. egne goder end for at skabe retfærdighed. Mens den klassiske detektiv opklarer mysterierne udefra, har vi her en detektiv, som er en del af både samfund og miljø. Derfor kommer kriminalsagerne tættere ind på livet af den hårdkogte detektiv, der til tider udsættes for fysiske såvel som psykiske overgreb af forbryderne, som bl.a. er beskrevet af Dan Turell i teksten ”Humphrey Bogart Morgen”. Det er ikke kun opklaringsdelen, der er vigtig i denne krimigenre, det er ligeledes de personlige uoverensstemmelser og konflikter detektiven oplever i løbet af opklaringen.

Agatha Christie levede …