Større opgave i Dansk om "Niels Lyhne" og Ateismen

Side 1

[navn fjernet] 1z & [navn fjernet] 1z

1

Indholdsfortegnelse s. 1

Indledning s. 2

Synopsis s. 2

Analytisk gennemgang og fortolkning af ’Niels Lyhne’ s. 4

Tese s. 4

Resumé s. 4

Komposition s. 5

Fortæller s. 8

Personkarakteristik s. 10

Stil og sprog s. 13

Konklusion s. 14

Noter s. 16

Litteraturliste s. 16

Bilag s. 17

Side 2

[navn fjernet] 1z & [navn fjernet] 1z

2

Indledning

Den naturalistiske udviklingsroman ’Niels Lyhne, er skrevet af J. P. Jacobsen og færdiggjort den 2. december kl. 4, 1880. Jacobsen henter sine forestilling om de kræfter, som styrer det menneskelige liv, hos Darwin. Disse kræfter er fysiske, biologiske og frem for alt seksuelle. Hans verden var ikke styret af menneskets sjæl men af menneskets krop, dvs. at Jacobsens livssyn ikke er idealistisk men derimod naturalistisk. [1]

Vi har valgt ’Niels Lyhne’, fordi vi aldrig før har beskæftiget os med J. P. Jacobsens romaner, og vi har hørt i dansktimerne, at hans bøger skulle være meget spændende og nyskabende. Samtidig var det meget interessant at beskæftige sig med en roman, som stiller spørgsmålstegn ved en højere magts, Guds, eksistens.

I romanen følger vi Niels Lyhne fra han bliver undfanget til han dør. Undervejs i hans liv kommer han ud for forskellige erotiske oplevelser, som former hans personlighed og hans opfattelse af kvinden.

Synopsis

Problemformulering

Hvad var hans intentioner? – Hvilke virkemidler brugte han for at komme til udtryk?

Hvordan kan man afspejle Niels Lyhnes liv på den gængse danske befolkning? Hvilke ting i samfundet konkretiserede og kritiserede romanen? – Var det forfatterens intention?

Analyse

Hvilke aspekter bruger han, for at belyse de områder, han vil debattere?

Dem vil vi finde ved at kigge på:

- Metaforerne/metonymierne

- Kompositionen

- Personbeskrivelserne/karakteristikkerne

1

”Litteraturens Veje” v. Johannes Fibiger og Gerd Lütken (Gads forlag 1994) s. 203-204

Side 3

[navn fjernet] 1z & [navn fjernet] 1z

3

- Referencer til andre værker så som; Biblen, Odysséen, Arternes oprindelse mm.

(allegorien)

Fortolkende

Vi vil fortolke selve hovedpersonen Niels Lyhne, og de strabadser, nederlag, bekendtskaber mm. han kommer ud for i hans liv, og de drømme han realiserer og ikke realiserer. Hvordan hans forhold til Brandes og Darwin kommer til udtryk i romanen.

Perspektiv

Vi vil dvæle ved vores fortolkning og sætte det i kontekst med den tid – hvilke idealer, der var til en mand af Niels Lyhnes stand, og om han opfylder datidens krav. Samtidig vil vi sammenligne det med, hvilke krav, der i dag stilles til en mand af samme klasse som Lyhne.

Side 4

[navn fjernet] 1z & [navn fjernet] 1z

4

Analytisk gennemgang og fortolkning af ’Niels Lyhne’

Før vi går i gang med at analysere, vil vi først formulere en tese:

At gøre op med kristendommen og gennem en ateistisk livsholdning forsøge at tolke

og skabe mening med sit liv^{2}. Vi har valgt denne tese, da vi mener, at hans ateistiske

holdning påvirker hans beslutninger igennem hele hans liv.

Resumé

Romanens handling omgående ”Niels Lyhne” følges fra hans undfangelse til hans død, fra

1830’erne til 1864. Romanen starter ved beskrivelsen af Niels’ mor og fars forelskelse, moderen, der er den drømmende, og faderen, der er stik modsat. De bor og driver landbrug på Lønborggård, nær Thisted. Der opstår problemer i deres forhold, heldigvis fødes den lille Niels, som redder forældrenes forhold og knytter dem atter sammen, selvom Niels er det eneste, der holder sammen i deres forhold. Niels bliver ældre, og moderen fortæller ham eventyr og lærer ham om fantasiverdenen, i den hvor der fandtes gode helte. Den unge Niels får sværere og sværere ved at skelne mellem fantasien og virkeligheden. En skønne dag dukker hans faster Edele op ude på gården, og Niels, i en alder af 12 år, bliver forelsket i hende. Efter hans forelskelse bliver Edele meget syg. Da hun ligger på dødslejet, beder Niels til gud om, at hun skal overleve, men hun dør, og Niels bliver ateist.

Næste gang vi møder Niels, er han 20 år og er blevet student i København. Her møder han Tema Boye, og han indleder et erotisk forhold med hende. Deres forhold går i vasken, da Niels tager forholdet meget seriøst, og han føler ikke, at hun tager hans seriøsitet alvorlig.

Hun er også i mellemtiden blevet forlovet med en anden.

Da vi møder Niels igen, er han 24 år, og hans far dør. To måneder efter begravelsen bliver hans mor meget syg, og Niels tager hende derfor med sydpå til Clarens, hvor hun til sidst dør og bliver begravet.

Niels bliver inviteret på besøg hos hans kusine Fennimore, Niels tager sin barndomsven Erik, der lige er hjemkommet fra et ophold i Rom, med. Her forelsker de sig begge i den smukke Fennimore. Stakkels Niels bliver ikke valgt, og Erik og Fennimore bliver gift.

2

Jf. Pernille Gjelstrup Nissen Feldt, DU KALDER MIG TAVS OG MELANKOLSK – Allegori og melankoli i Niels Lyhne, vejleder Marie-Louise Svane (Institut for Litteraturvidenskab, 2002) s. 2

Side 5

[navn fjernet] 1z & [navn fjernet] 1z

5

Selvom det er Erik og Fennimore, som bliver gift, så holder Niels og parret kontakten, og Niels og Fennimore bliver gode venner. Dette fører så til et meget erotisk forhold mellem de to. Det sker på grund af, at Erik i lange perioder ikke er hjemme. En aften, mens Fennimore venter på Niels’ ankomst, modtager hun en depeche, hvori der står, at Erik er omkommet ved en ulykke i Ålborg. Da indser Fennimore, at hun har bedraget Erik, og forbyder Niels i at komme i nærheden af hende.

Nu tager Niels til udlandet og strejfer rundt i et års tid. Ved Gardasøen møder Niels den italienske operasanger Odéro, og der opstår et erotisk forhold mellem dem. En dag er Odéro rejst.

Niels opdager, at han savner Lønborggård uendeligt meget og vender hjem.

Her møder han den syttenårige Gerda, og de forelsker sig. Gerda og Niels bliver lykkelig gift, og de får en søn. Tre år efter brylluppet bliver Gerda meget syg og dør. Efter noget tid bliver hans søn meget syg, og da sønnen ligger på dødslejet, beder Niels igen til Gud om at skåne hans søn. Gud svarer for anden gang ikke på Niels’ ønske om at redde hans søn, og drengen dør. Da han som ateist beder til gud, er han derfor ikke ateismen værdig, og melder sig som frivillig ved fronten 1864. Her bliver han, efter en periode ved fronten, skudt i brystet. På sit dødsleje på militærhospitalet møder han en bekendt, dr. Hjerrild. Dr.

Hjerrild tager sig af Niels, mens han ligger, så at sige, og venter på døden. Efter et par dage dør Niels af sit sår.

Komposition

Niels Lyhnes projekt er at leve et meningsfyldt liv som ateist. Da hans faster Edele ligger på sit dødsleje, beder han Gud om at frelse hende, men da Gud ikke hører ham, vender han sig fra Gud.

”(…)medens Niels kasted sig paa Knæ ved Fødderne af Sengen. Han græd sagte og bad med foldede Hænder(…)han sagde til Gud, at han ikke vilde lade være at haabe, ”jeg slipper dig ikke, Vorherre, jeg slipper dig ikke før du har sagt ja, du maa ikke tage hend fra os, for du veed jo, hvor vi elsker hende, du maa ikke, du maa ikke. Aa, jeg kan ikke sige: din Vilje ske, for du vil lade hende dø, aa, men lad hende leve(…) (s. 36)

Side 6

[navn fjernet] 1z & [navn fjernet] 1z

6

Det er første gang, han beder til Gud. Her kan man ane, hvilken tro Niels har til Gud, men da Gud ikke redder Edele, udvikler hans kærlighed sig fra troen på Gud til had. Det viser sig endnu mere klart, da han sørger over tabet af fasteren.

”(…)er for dem et Udslag af Tyrani, noget personligt Hadende(…)Det var ikke tidt, at Børn sørger saadan, men Niels Lyhne Gjorde det.(…)at han i

Bønnens Inderlighed havde været som Ansigt til Ansigt med sin Gud(…)han havde slæbt sig paa sine Knæ hen for Tronens Fod(…)Han havde ikke med sin Tro kunnet hente Miraklet ned fra dets Himmel, ingen Gud havde svaret paa hans Raab(…)Der blev en Tavshed i ham.” (s. 38)

Her kan man virkelig føle hans had næsten smage det. Han har gjort så meget for at få Guds opmærksomhed, men Gud har ikke ænset ham, ikke hjulpet ham, han har negligeret ham. Til fasterens begravelse kommer det virkelig til udtryk i hans opførsel: ”da traadte han foragteligt med sin Fod(...)hver gang Præsten nævnte Herrens Navn(…)”. Fra det øjeblik stræber han efter, i alle måder, ikke at hylde Gud, da han ikke længere findes for ham.

Mens hans søn ligger for døden vender han sig i frustration mod Gud, den Gud han har hadet hele hans liv, og beder.

”(…)den stigende Bøn om Hjælp, som Pinselen kom mer og mere nær, nej det, og saa ikke kunne hjælpe(…)han hæved sine knyttede Hænder truende mod Himlen, han greb ned om sit Barn i en vanvittig Tanke om

Flugt(…)kastede han sig ned paa Gulvet paa sine Knæ og bad til den

Vorherre der i Himlen(…)I slige Tanker bad Niels Lyhne op til Guden, og kastede sig i Afmagt ned for Himmeltronen, bekjendende, at hans var

Magten, hans alene.” (s. 170-171)

Før forkastede han Guds magt, nu accepterer han, at magten er Guds, Guds alene. Hans nederlag i troen får ham til at melde sig til hæren. Det sidste han nu kan kæmpe for er fædrelandet.

På dødslejet bliver Niels tilbudt en præst og dr. Hjerrild kommer med disse ord: ”(…)vi kan dog aldrig faa den Gud helt ud af Himlen, vor Hjærne har for mange Gange tænkt ham deroppe, det er ringet ind i den[hjernen] og det er sunget ind i den[hjernen], fra vi var ganske små” (s. 174-175)

Side 7

[navn fjernet] 1z & [navn fjernet] 1z

7

Tekstens store gåde er, om han fik oprejsning mod guds rige til sidst på dødslejet. Man kan altså sige at Niels Lyhne, hovedpersonen, er aktiv.

Selve historien er fordelt på 14 kapitler. Hvert kapitel er en historie for sig, og hvert enkelt kapitel kunne i sig selv være en fx novelle. Man kan opdele romanen i forskellige episoder.

Vi har valgt at bruge den nedenstående opstilling, da vi synes at den passer perfekt til romanen.

”Niels Lyhne består af 3 hovedafsnit eller dele, der omhandler episoder fra barndom, ynglingetid og manddom. I en grafisk oversigt ser kompositionens struktur således ud, idet navnet på kapitlernes centrale biperson fremhæves:

1. del (Barndom) Kapitel 1 - 2 Bartholine

Kapitel 3 - 4 Edele

Kapitel 5 Erik

2. del (Ungdom) Kapitel 6 - 9 Tema Boye

Kapitel 10 - 11 Fennimore

3. del (Voksen) Kapitel 12 Odero

Kapitel 13 Gerda”

3

Om Niels Lyhnes udvikling i teksten skriver Jørn Vosmar:

”Man kan knap sige, at Niels gennemgår en udvikling. Hans tilbøjelighed til at afskrive fortiden bevirker, at han aldrig bearbejder og lærer af sine erfaringer. Hans nederlag resulterer først og fremmest i en forøget træthed – hvis vækst Jacobsen regelmæssig gør rede for i pauserne mellem de enkelte episoder.” (s. 198)

Dette citat, synes vi, passer meget godt. Niels Lyhne gennemgår ingen udvikling. Efter han vender sig til ateismen, er han uden for det normale samfund, og da han dør, er han også uden for samfundet, hvilket man også kan se i den korte redegørelse for forskellen mellem dannelsesromaner og udviklingsromaner(længere nede).

Romanen er, som nævnt i indledningen og titlen på opgaven, en naturalistisk udviklingsroman.

Der er forskel på en udviklingsroman og en dannelsesroman.

3

Jf. Epoke – danske romaner før 1900: J. P. Jacobsen: Niels Lyhne I. Ved Per Hofman Hansen og Iben H

http://www.e-poke.dk/jacobsen_lyhne_1.asp

Side 8

[navn fjernet] 1z & [navn fjernet] 1z

8

I dannelsesromanen er der et subjekt, som starter med ikke at passe i samfundet, men til sidst bliver han en del af samfundet. I udviklingsromanen er der ligeledes et subjekt, der i starten heller ikke er en del af samfundet, men som heller ikke er en del af samfundet, når

                  4
den sidste side er læst.

Fortæller

Alle historier har en fortæller. I Niels Lyhne kommer fortælleren til syne allerede på første side: ”Jeg fortæller om hende som hun var i Syttenaarsalderen;(…)” (s. 7) Det er den eneste gang, fortælleren optræder synligt i teksten, hvilket skaber et helt andet forhold mellem læser og historien. Som læser føler man, at man bare kan sidde tilbagelænet og lade sig føre af ”jeg’et”. Andre steder i bogen dukker fortælleren op. Fortælleren dukker især op i kapitlet om Fennimore og Erik. ”Fortælleren henvender sig til læseren, i et forsøg på at sætte det netop fortalte ind i en sammenhæng, i det følgende citat i form af et spørgsmål; ”I den gamle Mythe om Amor, staar der ikke etsteds [PF: min udhævelse], at han lægger sin Haand over Psyches Øjne, før de sød berusede, suse hen i den glødende

Nat?”(s. 123)”^{5} Det er dækket direkte tale, da det er fortælleren, som kommer med

kommentaren, men han ”siger” det ikke. Det er sådanne steder, at man kan skimte fortælleren, en højere magt som observerer dem. Fortælleren er så både implicit og eksplicit. Fortælleren er ydermere alvidende, da han kan se, hvad de forskellige personer tænker og føler.

Vi antager, at forfatteren er fortælleren. Forfatteren, J. P. Jacobsens holdning om ateisme kommer til kende gennem dr. Hjerrild. Dette ses bedst, når de to diskuterer ateisme på en restauration i København juleaften.

”De kom til at tale om Kristendommen. Emnet laa jo ligesom i Luften om dem. Niels talte heftigt, men lidt almindeligt mod Kristendommen. Hjerrild var kjed af at gaa og træde Sporet op paany af Diskussioner, der var gamle for ham, og sagde pludseligt(…): ”tag dem i Agt, Hr. Lyhne; Kristendommen har magten(…)”(s. 99-100) ”(…)det kan ikke være anderledes, for det er saa bitterlig mismodigt, at se det, man lige ind til sin Sjæls inderste Stille er overbevist om er Sandheden og Retten, at se denne Sandhed forhaanet og

4

Meget groft optegnet

5

Pernille Feldt, DU KALDER MIG TAVS OG MELANKOLSK, s. 31

Side 9

[navn fjernet] 1z & [navn fjernet] 1z

9 slaaet i Ansigtet af hver den usleste Trosknægt[menig, som gør tjeneste ved trosset, ringere anset end almindelige soldater] i den sejrende Hær(…)” (s.

100) ”(…)at en Mand kan kæmpe den Kamp,, med alle de Gribbenæb sænket i sig, uden den sejge, blinde Begejstring, som er Fanatisme? Og hvor i al

Verden skal han blive fanatisk for noget Negativt? Fanatisk for den Idé, at der ingen Gud er til! – og uden Fanatisme, ingen Sejr.” (s. 101)

””Der er ingen Gud, og Mennesket er hans Profet!^{6} ” sagde Niels bittert, men

også bedrøvet” [Dr. Hjerrild som snakker:]”(…)dens[ateismens] mål er jo til syvende og sidst ikke andet end en desillusioneret Menneskehed. Troen paa en styrende, dømmende Gud, det er Menneskehedens sidste store

Illusion(…)” (s. 102)

I dette citat kommer Jacobsens mening til syne. Passagen er meget lang, og det kommer efter, at Tema Boye har brudt med Niels. Herefter tog han så på restaurant for at spise.

Jacobsen får virkelig kanaliseret sine synspunkter, og det passer godt med tesen. Man kan virkelig se, at Niels prøver på at ”adlyde” ateismens ”bud”. Samtalen kommer faktisk som en overraskelse. Man har ikke, som læser, stiftet bekendtskab med dr. Hjerrild før, og lige pludselig får man at vide, at han er en gammel bekendt. Det virker som om, at han bare er der, så Jacobsen kan få sneget sin mening ind, uden at det virker alt for suspekt og påduttet.

Man kan ud af passagen, også se, at for at få mange tilhængere, er der mange kampe, som skal kæmpes, og der er en lang vej at rejse. Dr. Hjerrild mener, at det bliver svært, at omvende folk fra at tro på Gud til ikke at tro på Gud.

Selve historien er fortalt meget i episoder, hvilket efterlader mange store huller.

”I tre Aar levede de et lykkeligt Liv sammen(…)” (s. 166)

Det er en af de største tomme pladser i romanen. Hvad lavede de i de tre år? De fik et barn:

”(…)og meget af den Lykke lyste fra et lille Barneansigt, en lille Dreng, de havde faaet i det andet Aar at de var gifte” (s. 166), men hvad hændte der ellers? Det virker som om, at Jacobsen er løbet tør for fantasi lige på det punkt og bare vil have gjort historien færdig, så den kunne komme i julehandlen.

6

Se note (1)

Side 10

[navn fjernet] 1z & [navn fjernet] 1z

10

At den skulle være færdig, så den kunne komme i julehandlen, synes vi, påvirker slutningen meget. Jacobsen lader Niels Lyhne lade livet under krigen i 1864, hvilket overrumpler os meget. Det virker lidt forhastet og ikke ordentligt gennemtænkt.

Personkarakteristik

Niels Lyhne:

”(…)han har en stærk, irrationel side i sin karakter, og han drages voldsomt af sensuelle og

stærke kvinder, som ikke vil ham”^{7}

Niels er opvokset med en drømmende mor, der har fortalt mange eventyr, derfor lever Niels dels i virkeligheden og dels i fantasien. Da han ikke kan skelne mellem virkeligheden og fantasien, kan man føre det tilbage til tesen, hvor kristendommen for ham er en fantasi for godtroende mennesker, og ateismen er virkeligheden. Dette gør ham til et svagt menneske, da de fleste mennesker er kristne, og han føler at han hele tiden skal forsvare sin holdning mod kristne. Niels er i starten den meget drømmende og lever i fantasien, så da han møder Edele og bliver forelsket, lever han i virkeligheden. Han kan ikke selv se, at han har levet to forskellige steder. Da Edele dør efter Niels’ bøn, bliver han ateist og opfatter livet som virkelighed.

Hr. og Fru Lyhne:

Bartholine: ”Hun havde Blidernes sorte, straalende Øje med det fine, snorlige Bryn, hun havde deres udformede Næse, deres kraftige Hage og svulmende Læber. – Den sære, smertelig-sandselig Trækning ved Mundvigene og de urolige Hovedbevægelser, det havde hun ogsaa arvet, men hendes Kind var bleg, hendes Haar var blødt som Silke og sluttede lindt og glat til Hovedets Former.” (s. 7) Bartholine er forskellig på udseende, end som resten af familien, der slet ikke har samme udstråling. De var meget slidte at se på. Hendes personlighed er også forskellig fra familiens. Familien er hårdt arbejdende, og de tænker ikke særlig meget over andet end at overleve hverdagen. Bartholine er ligeglad med arbejde og interesserer sig overhovedet ikke for landbrugsarbejde. Hun er en drømmende person, der lever i fantasien, hendes fantasi er fuld af nye tanker, der var lærerige, noget som hun mener, er bedre end at spille tiden i marken.

7

Fibiger og Lütken, Litteraturens Veje, s. 207

Side 11

[navn fjernet] 1z & [navn fjernet] 1z

11

Hr. Lyhnes udseende er ikke beskrevet, så det er overladt til fantasien.

Hr. Lyhne er udadvendt og konkret, derfor er han en stor modsætning til Bartholine.

I starten af deres ægteskab, lever de begge i versene og tænker ikke på det virkelige, indtil hr. Lyhne bliver jordbunden, og deres forskelle bliver synlige. Bogen lægger op til, at de er lige ved gå fra hinanden (s. 12), men så bliver Niels født og holder dem sammen. For nu har de begge en fælles ting, som de er glade for på hver deres måde.

Edele:

Edele er høj dame, hun har blondt hår med et mat rødligt skær, og hun har lysegrå, store og klare øjne.

Edeles er snobbet, da hun forsøger at indynde sig hos folk, som er intelligente og har høj social status. Hun kommer til Lønborggård mod sin vilje, fordi hendes læge anbefaler dette, på grund af at hendes helbred ikke er i bedste velgående. Hun er en klog og en meget respekteret dame blandt mændene i byen: ”Overalt blev hun beundret(…)” (s. 22). Hun ved, hvor meget mændene ser op til hende, fordi de alle forelsker sig i hende. Da hun afviser dem alle, gør dette hende snobbet, Alle mændene føler sig intelligensmæssigt underlegne i hendes tilstedeværelse: ”(…)de var lidt bange for hende og følte sig i hendes Selskab dobbelt saa dumme som de var, thi hun hørte paa dem med et lempeligt knusende Udtryk af Taalmodighed i sit blik(…)der tydelig fortalte, at hun kunde det udenad(…)” (s.

22)

                                        8
”Hun bliver fremstillet som en femme fatal-type.”

Hvilket vi også mener, de andre kvinder er. Hun er femme fatale, da hun får lokket Niels væk fra hans ”sikre” barndom som troende. Derved er hun en femme fatale, da hun lokker Niels i fordærv.

Tema Boye:

Tema er Niels’ andet erotiske forhold med en kvinde.

Tema er lille og let brunet dame, hendes øjne er klarbrune, og har noget eksotisk over sig.

Tema er i starten lokkende overfor Niels, da han trænger til en der respekterer hans seriøsitet, men da han finder ud af, at hun ikke har de sammen følelser for Niels, som han har for hende, forlader hun ham. Tema Boye har også samme livsanskuelse som Niels

8

Jf. Epoke – danske romaner før 1900: J. P. Jacobsen: Niels Lyhne I. Ved Per Hofman Hansen og Iben H

http://www.e-poke.dk/jacobsen_lyhne_2.asp

Side 12

[navn fjernet] 1z & [navn fjernet] 1z

12

Lyhne, selvom hun er godt ti år ældre end ham selv. Hun lokker Niels i ”fordærv”, så derfor betragter jeg hende som en femme fatale.

Fennimore:

Fennimore er den tredje kvinde, som Niels bliver forelsket i. Udover det er hun også Niels’ kusine.

Fennimore er en smuk ung kvinde. ”Hvor var hendes Læber ikke røde og hendes Tænder hvide(…)” (s. 111) Fennimore var smukkere end Niels havde forventet, men han havde også kun et gammelt familie-daguerreotypi. Fennimores skønhed tiltrækker både Niels og barndomsvennen Erik, Fennimore vælger Erik, og igen bliver Niels vraget.

Fennimores er indeni en splittet person, der er delt mellem Niels og Erik. Først er hun gift med Erik, og da han er væk, indleder hun et erotisk forhold med Niels. Da hun får beskeden om Eriks død, føler hun skyldfølelse over, at hun har bedraget Erik. Selvom hun er gift med Erik, vælger hun at have et erotisk forhold med Niels, hvilket også gør hende til en femme fatale.

Madame Odéro

Odéro er Niels’ fjerde kvinde, der kommer uventet ind i hans liv. Odéro er operasanger, og Niels møder hende på et hotel i Italien. En dag forlader Odéro Niels uden at fortælle hvorfor. I det øjeblik hun forlader ham, føler Niels en længsel efter Lønborggård, så derfor rejser han hjem. Odéro er på rekreation, fordi hun ikke må synge i et år og helst vil undgå at blive genkendt, som en handikappet indenfor hendes område, derfor mødes de på et mindre hotel. Niels er også på rekreation, fordi han stadig ikke er kommet over nederlaget til Erik. Odéro og Niels finder sammen og trøster hinanden i deres sorg, men det bliver ikke til en forelskelse, forholdet er bare som et ”plaster på såret”. Da Odéro forlader Niels uden ord, viser det os, at hun enten er svag og ikke kan klare at sige farvel til Niels, eller at hun ikke lyster for deres forhold længere. Begge dele er fejt, fordi hun lader ham uvidende i stikken.

Side 13

[navn fjernet] 1z & [navn fjernet] 1z

13

Gerda

Gerda er Niels’ femte og store kærlighed. På tidspunktet hvor de lærer hinanden at kende, er hun dog kun sytten år. De møder hinanden efter Niels kommer hjem fra Italien. Gerda ser ikke Niels’ ateisme som et problem: ”da han nok har sine gode Grunde derfor” (s. 163) Gerda er sød og prægtig, og det lægger Niels også mærke til, jo mere han ser hende. Hun har små bløde hænder, stærk lille hals, lidt store kinder, og hun har flot gyldenblankt hår.

Niels stoler på Gerda fra starten af, fordi hun forsvarer ham overfor hendes søskende, og siger, at han ikke er så slem, som de har fået fortalt. (162-163) Gerda er den sidste kvinde, som Niels har et erotisk forhold med. De får et barn sammen, og efter nogle år dør både hende og barnet.

Stil og sprog

Hvis vi kigger på romanens stil- og sprogvalg, så er der intet, som er overladt til tilfældighederne. Vi vil ikke sige, at romanen domineres af en bestemt ordklasse. Ordene er for det meste i symbiose med hinanden, dog har Jacobsen en trang til at bruge overvældende mange tillægsord i sin beskrivelse af folk og objekter, hvilket gør romanen impressionistisk. Han overdriver ikke men beskriver det, man kan se. Det bedste eksempel er historiens indledning, beskrivelsen af moderen og faderen til Niels Lyhne:

”Hun havde Blidernes sorte, straalende Øje med det fine, snorlige Bryn, hun havde deres stærkt udformede Næse, deres kraftige Hage og svulmende

Læber.(…)hendes Kind var bleg, hendes Haar var blødt som Silke(…)” (s.7)

Dette er et meget pænt eksempel, andre steder er han meget mere beskrivende i sine formuleringer, og bruger mange metaforer og metonymier. Nogle passager kan man nærmest synge igennem, og andre steder må man lige læse det et par gange for at være sikker på at forstå det rigtigt.

Med hensyn til hans stilleje, har han prøvet at holde det så realistisk som muligt. Når handlingen foregår i Jylland, fjerner Jacobsen nogle endelser og bruger jyske udtryk.

Omvendt gør han sproget mere højtideligt, når det er lærde personer, som snakker og diskuterer.

Side 14

[navn fjernet] 1z & [navn fjernet] 1z

14

Konklusion

I vores gennemgang har vi set på de ateistiske aspekter i Niels Lyhne og undervejs tolket dem, her vil vi opsummere vores fortolkning og gennemgå eftervisningen af vores tese.

”Gudfader i himlen bliver for en stund længslen efter en varm og kærlig jordisk kvinde, der

                                          9
kan give ham en stærk tilknytning en hank, til livet”

Niels Lyhne handler om Niels Lyhne og de (bi)personer, som han møder i hans liv. Da han ser Edele ligge og sno sig på sengen, oplever han første gang noget, han aldrig har oplevet før; fascination ved synet af den kvindelige krop, i dette tilfælde hendes ben. Gradvist bliver hun sygere og sygere, og fascinationen ved hendes krop og væsen, og at Gud ikke vil frelse så prægtig en skabning, får Niels til at vende sig fra Gud. Dette er starten på hans forsøg; at leve et lykkeligt og meningsfyldt liv som ateist.

De efterfølgende kvindelige erotiske bekendtskaber, Tema Boye og Fennimore, er begge femme fatale. ”Jacobsen taler mere om erotisk dæmoni, end han taler om

seksualmoral(…)mere om forholdet mellem drøm og virkeligheden(…)”^{10} De vil det

erotiske, men skridtet videre vil de ikke, og de er begge usikre på, hvad de vil med deres liv og deres fremtid. Tema Boye gifter sig ind i den sociale klasse, som hun har hadet det meste af sit liv, og Fennimore vælger Niels’ bedste ven, Erik til husbond.

Tema og Niels havde begge den samme livsanskuelse, så det er et kæmpe nederlag, når hun vælger en borgerlig troende til mand. Ligheden mellem Fennimore og Tema er, at de begge har et intimt, dog en anelse platonisk, erotisk forhold til Niels, og at de begge afskriver ham i hans mest sikre øjeblik. Herefter kommer den uskyldige Gerda, som, da Niels første gang møder hende, er i syttenårsalderen. Dette var Niels’ moder også, da vi hører om hende første gang. Det kan umuligt være et tilfælde, og Niels bliver også mere bondeagtig, ligesom hans fader, efter et par års ægteskab. I både sine forældres og sit eget ægteskab er lyspunktet fødslen af en søn. Da Niels’ søn bliver født, får man som læser den tanke, at den nye Lyhne vil følge den samme livscyklus og løbebane som sin fader, fordi han bliver født under de samme omstændigheder som Niels.

9

Fibiger og Lütken, Litteraturens veje, s. 207

10

Fibiger og Lütken, Litteraturens veje, s. 204

Side 15

[navn fjernet] 1z & [navn fjernet] 1z

15

Det ender det ikke med, og Niels vender tilbage til Gud for en stund, og beder om syndsforladelse så han kan redde sin søn.

Groft sagt, så starter Niels som troende, hvorefter han oplever et dødsfald hos et familiemedlem og vender sig derfor mod ateismen. Herefter får han nogle erotiske oplevelser, bliver gift, mister konen, mister barnet og mister sin tro: ”Niels holder fast ved

                                                                    11
sin ateistiske livsanskuelse, men nemt er det ikke af skulle dø uden religionens trøst.”

Det eneste han oplever i sit liv er nederlag efter nederlag. Vi tolker historien som; man kan ikke leve uden troen på en højere magt. Troen på en højere magt giver mening til livet, den gør, at man kan tro på, at man er i sikre hænder lige meget hvad man gør. Når man kommer ud i en grænsesituation, som Niels Lyhne tit kommer, bliver man enten nødt til at henvende sig til Gud eller gå direkte imod Gud. Det samfund, vi lever i, bygger på religion.

Alle kulturer er bygget op omkring troen på en højere magt og et paradis efter det jordiske liv. Alle regler og love er bygget op om og fortolket fra et ’helligt skrift’. De kristne har Biblen, jøderne har Talmud, muslimerne har Koranen og så fremdeles. Nogle gange er ateisterne, de tænker mest på en Gud, fordi de har så travlt med at benægte hans eksistens.

Hver gang de prøver på at begrave ham, dukker der hele tiden en arm eller et ben op og bevidner hans tilstedeværelse for dem. Hvilket, i Niels Lyhnes tilfælde, gør at han aldrig finder meningen med sit liv gennem ateismen, fordi han har brug for at tro på, at han kommer til at se sine elskede igen, og derfor finder han ikke et meningsfyldt liv gennem ateismen, som er hans livs store projekt.

11

Fibiger og Lütken, Litteraturens Veje, s. 207

Side 16

[navn fjernet] 1z & [navn fjernet] 1z

16

Noter

(1) ”Udtrykket stammer fra en artikel i ”Fædrelandet” af Rudolph Schmidt om 1. del af ”Hovedstrømninger”, i hvilken det hedder: ”de (d.v.s. branndesianerne og socialisterne) kjende alle sammen Princippet om den fuldstændig Nye, og dog saa gamle, Visdom; de have alle sammen Feltraabet: der er ingen Gud, og vi ere hans Profeter.” Fra Dansklæreforeningens efterskrift s. 222 af Niels Ferlov.

Litteraturliste

Feldt, Pernille Gjelstrup Nissen: ”DU KALDER MIG TAVS OG MELANKOLSK –

Allegori og melankoli i Niels Lyhne”(Institut for Litteraturvidenskab vejleder Marie- Louise Svane 2002)

Gleerup, Jørgen: ”Den borgerlige katastrofe og romanen i det 19. årh.” (Odense Universitetsforlag 1976)

Sørensen, Bent Algot: ”Kritik1155/156 – J. P. Jacobsen – darwinist og digter”
(Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, 2002)

Jacobsen, J. P: ”Niels Lyhne” (Dansklærerforeningen, Gyldendal 1962)

Jens Peder Jacobsen, Niels Lyhne, ed. Jørn Vosmar, Danske Klassikere, (Holstebro: Det danske Sprog- og Litteraturselskab, Borgen 1986) s. 36. Alle henvisninger herefter er fra denne udgave.

Jacobsen, J. P: ”Niels Lyhne” (Danske Klassiker, Det danske Sprog- og Litteraturselskab, Borgen 1986)

Internetadresser:

http://www.e-poke.dk/jacobsen_lyhne_1.asp
http://home1.stofanet.dk/f.f.nissen/Boger/boger.htm

Side 17

[navn fjernet] 1z & [navn fjernet] 1z

17

Bilag 1

I tilfælde af internetaddressen http://home1.stofanet.dk/f.f.nissen/Boger/boger.htm skulle

lukke har vi vedlagt siden som bilag.

"Niels Lyhne" (1880) en roman af J. P. Jacobsen.

En ateist roman, der både behandler ateismens problematik filosofisk og er et psykologisk-naturalistisk studie i, hvorledes længselen efter og angsten for en GUD opstår i menneskers sind.

Men er ateismen egentlig hovedmotivet?

Hovedpersonen, Niels Lyhne følges fra fødsel til død. Moderen er drømmer og veg, faderen er udadvendt og konkret. Igennem forhold til en række kvinder lider han nederlag på nederlag. Det samme sker med de høje idealer, han har sat sig som mål at realisere. Et af målene er ateismen, som for den søgende Niels Lyhne næsten bliver en ny tro:

"Den dag menneskeheden fri kan juble: der er ingen Gud, den dag skabes der som med et trylleslag ny himmel og ny jord ... hvilken adel det vil brede over menneskeheden, når den frit kan leve sit liv og dø sin død, uden frygt for helved eller håb om himmerig, men frygtende sig selv, og med håb til sig selv?"

Niels skal forestille at være digter, men får intet skrevet, fordi han mangler inspiration.

Tema: modsætningen mellem drøm og virkelighed. Temaet peger mod et oprindeligt erotisk misforhold.

Niels Lyhne bor sammen med sine forældre på godset Lønborggård. Moderen fortæller eventyr for at drage ham ind sin fantasiverden. Hun fremhæver helten, og da han bliver for stor til eventyrerne, fortæller hun ham om krigens og fredens virkelige helte og havde historien ikke helte nok, valgte hun fantasihelte.

Han kan snart ikke skelne mellem drøm og virkelighed og forstår fuldt ud det foragtelige i, at leve som mennesker i almindelighed. Han kan se der er en grænse for de lykkelige barndomsdage indtil den drømmebårne fremtid som voksen og det afføder en voldsom trang til at nyde barndommen så meget som muligt og indser at nattesøvnen er uden oplevelser og nærmest er spild af tid. Som tolvårig har han de første oplevelser, der voldsomt bringer ham i forbindelse med virkeligheden, hans barneforelskelse i sin skønne unge tante Edele på 26 år.

Skildringen af hans tilfældige møde med Edele er vovet for den tid. En kvindes blottede ben var helt usædvanlig og derfor pirrende. Situationen er erotisk ladet.

Side 18

[navn fjernet] 1z & [navn fjernet] 1z

18

Han bliver blodrød, svimmel, er ved at falde, hans gang bliver usikker, på sit værelse er han ved at kvæles, kaster sig på sofaen, kan ikke finde hvile, åndedrættet er tungt, lyset piner ham trods de lukkede øjenlåg, han bliver mat, føler sig ulykkelig, ensom, forstødt og forladt og sætter sig ved vinduet midt i solskinnet og græder. Niels’ anlæg for fantasteri står i nøje forbindelse med en sensualisme, som man ikke kan kalde normal for en dreng i hans alder.

Edele bliver mere og mere syg og han beder til Gud, om at skåne hende, men bønnen bliver ikke hørt og Gud afskrives. Virkningen af Edeles død er så overvældende at den fremkalder en religiøs krise.

Niels er nu 20 år og blevet student i København. Her møder han Tema Boye, som han forelsker sig i. For hende er det leg - men er lige ved at brænde sig, da Niels tager hendes leg alvorligt. (Hun bruger ham til at genkalde sine ungepigedage og den kærlighedsaffære, der svandt med dem). Afskedsscenen i interiørskildringen, er romanens kunstneriske højdepunkt (midtpunkt). Luften i stuen damper af erotik.

Niels er nu 23 år, et år senere dør hans far, 2 måneder efter begravelsen bliver hans mor meget syg og Niels tager hende med på en rejse sydpå til Clarens, hvor hun dør og bliver begravet.

Kusinen Fennimore, en pigesjæl med store lidenskaber, en lille Marie Grubbe. Niels og Erik forelsker sig begge i hende, men hun vælger at gifte sig med Erik og de flytter til Mariagerfjord. Nogle år senere møder Niels dem igen. Hans følelser for Fennimore gennemløber flere stadier: medlidenhed, der afføder venskab, som atter, som det var at vente, bliver til kærlighed, og endelig, brat og voldsomt brister illusionerne.

Skifterne i denne udvikling markeres gennem lange samtaler; der er motiveret gennem psykologisk forklarende beretninger.

I det meste af et år flakker Niels rundt i udlandet. Ved Gardasøen - Riva og Limone.

Ensomheden plager ham og han får en uendelig længsel efter Lønborggård:

"Han kunne ikke holde tilværelsens ligegyldighed ud længer, det at blive sluppet på alle kanter og altid blive kastet tilbage til sig selv. Intet hjem på jorden, ingen Gud i himlen, intet mål derude i fremtiden!"

Niels bliver gift med den unge Gerda, som han omvender til ateismen. Efter 3 års lykke bliver hun syg og efter omvendelse til kristendommen dør hun. "Det er umuligt, Niels, at det kan være forbi med døden (...)" hun ønsker at tale med en præst og får det. Drengen bliver meget syg. Niels falder ud af sin tro. Han

Side 19

[navn fjernet] 1z & [navn fjernet] 1z

19 knæler og beder "til den Vorherre der i himlen, som holder jorderig i angst ved prøvelser og tugt, som sender nød og sygdom, lidelse og død (...)". Bønnen bliver ikke hørt og drengen dør. Gerda og drengens død viser han er ikke stærk nok til at være sin livsanskuelse tro, han er ikke ateismen værdig.

Kongen (Frederik d. 7.) dør (i 1863) og krigen begynder. Niels melder sig som frivillig ved fronten. Han bliver skudt i brystet og dør efter nogle dage. I døden fastholder Niels Lyhne sin ateisme.

" Og endelig døde han da døden, den vanskelige død ".

Det er hans passive drømmernatur, der kommer imellem ham og de kvinder han knytter sig til og giver ham

skuffelser / nederlag. Hans skuffelser / nederlag "belønner" ham med drømmens både rige

og fattige erstatningsliv.

Tidsrummet fra 1830 til 1864 gør faktisk Niels Lyhne til en historisk roman, der slutter på Dybbøl i 1864, og hele miljøet hører til den tid, som ligger forud herfor.

De største digteriske værdier i romanen er at finde i de centrale erotiske situationer. Her folder pludselig den fine impressionistiske kunstner, vor første deciderede fremstiller af det uendeligt store i det uendeligt små, sig ud og digter på hele sin natur.

J. P. Jacobsen giver en skildring, som er forbløffende ved sin åbenhjertighed, men vel endnu mere ved, hvad den røber om hans eget sanseliv, siden han forstår hende så godt. Scenen er dog nok den stærkeste, han har skabt af den art. —