Primo Levis: "Hvis dette er et menneske"

Side 1

1

Indholdsfortegnelse

Indledning: .......................................................................................................................... 2 Problemformulering ............................................................................................................ 2 Biografi ............................................................................................................................... 3 Hvis dette er et menneske ................................................................................................... 4 Konklusion. ....................................................................................................................... 10 Litteraturliste ..................................................................................................................... 11

Side 2

2

Hvis dette er et menneske

Af Primo Levi

Indledning:

Jeg vil i min opgave tage udgangspunkt i Primo Levis berømte bog ”Hvis dette er et menneske”, hvoraf jeg vil beskæftige mig med det psykologiske aspekt, herunder menneskets overlevelses evne, og beskrivelsen af livet i fangenskab. Derudover vil jeg i min opgave fortolke og arbejde med Primo Levis skrivestil, forfatterskab, motiv-budskab og tema, samt at redegøre for miljøet.

Jeg har valgt at bygge min opgave op, således at min analyse, og refleksioner indgår løbende undervejs i min fremstilling af bogens temaer. I min opgave besvarelse har jeg valgt at stille mig selv følgende spørgsmål, som jeg vil diskutere undervejs i min opgave, for til sidst forhåbentligt, at besvare min problemformulering i min konklusion.

Problemformulering

• Hvorfor skriver Primo Levi denne bog, og hvad er hans intentioner?

• Hvad siger digtet om menneskene i kz-lejrene, og hvordan beskrives det i bogen?

• Hvordan belyser bogen menneskets overlevelsesevne og er det uafhængigt af tid og sted?

Side 3

3

Biografi

Primo Levi blev født d. 31 Juli i Turin, Italien og kom fra en jødisk middel-klasse familie . Hans far Cesare arbejdede i firmaet Ganz [1] og hans mor Ester kom fra en fin familie, hvor hun havde lært sig fransk og havde fået uddannelse. I tråd med tiden, var hun hjemmegående husmor. Primo Levi havde derudover en lillesøster, Anna Maria som han var meget tæt knyttet til, både følelses- og aldersmæssigt. I 1925 begyndte Primo Levi i en folkeskole, og skønt han var lille og genert klarede han sig fremragende.

Udover skolen fik han hjemmeundervisning og sommeren forløb på en gård som hans mor havde lejet. I 1930 begyndte han på Massimo d'Azeglio-gymnasiet, hvor han i sin klasse var den yngste, laveste, klogeste og den eneste jøde, hvilket betød at han blev drillet og mobbet. De efterfølgende år var hårde for ham, idet han led af fysiske sygdomme, og igennem mange skoleår var blevet mobbet pga. hans tro. Som mange andre italienere begyndte han i en gruppe for unge fasicter. I 1934 var han færdig på Massimo d’ Azeglio-gymnasiet, og begyndte nu på en skole hvor lærerne var anti-fasictiske. Han var ikke længere den eneste jøde i sin klasse, men blev stadigvæk mobbet.

Han klarede eksamen, og besluttede sig for at ville studere kemi, og senere uddanne sig som kemiker på universitetet i Turin. Italien var et fasictisk land, og der blev i 1938 lavede regler omkring uddannelse af jøder. Det var nu forbudt at gå i statsskoler som jøde, og var man ikke pågyndt sin uddannelse, var der ingen uddannelse at få som jøde. I 1940 erklærede Italien krig mod Englang og Frankrig, hvilket betød at bombardementer blev en del af Primo Levis hverdag. Cesare – Primo Levis far fik kræft kort efter de første bomber ramte Italien.

Livet var svært, og Primo Levis kemieksamen kunne knapt bruges til noget. Nye regler for jøder gjorde det stort set umuligt for ham at få et arbejde, men det lykkedes ham alligevel, at få arbejde i en mine. I 1942, mens han sled i det dér, døde hans far. I 1943 flygtede Primo, Anna Maria og Rina Levi gennem Italien, og forsøgte at gemme sig.

Primo Levi forlod på et tidspunkt sin mor og søster, og tog til alperne sammen med nogle

________________________

1

Stort firma der arbejder med elektricitet.

Side 4

4 andre, for at blive medlem af en oprørsbevægelse [2].

Det skulle vise sig at være et dumt valg, idet Primo d. 13 december, 1943 blev fanget af tyskerne og sendt i koncentrationslejr. Først til Fossoli, og derefter videre til Auschwitz i februar 1944.

Primo Levi blev befriet fra Auschwitz af Den Røde Hær [3] i januar 1945. Herefter skrev han romaner, erindringer, digte og noveller, alle dybt præget af hans oplevelser i kz-lejren.

Han beskriver i nogen af sine bøger, menneskets overlevelsesevne under de frygteligste fysiske og psykiske oplevelser, som han selv oplevede i Auschwitz under sin tilfangetagen. Derudover beskriver han i ”Hvis dette er et menneske” om sine oplevelser, følelser og tanker han selv gik igennem i året han var i koncentrationslejr. Oplevelsen af at være spærret inde, frarøvet alle sine rettigheder, behandlet som et dyr, kan jeg forestille mig, er for smertefuld verbalt at fortælle og samtidig udholdelig at brænde inde med.

Derfor synes jeg, at følgende citat er meget rammende for den store kræftanstrengelse jeg forestiller mig, det har måtte være for Primo Levi at skrive denne bog. - ”At skrive det,

                               4
man aldrig ville turde fortælle nogen.”

Primo Levi levede sine sidste år i selskab med sin kone, men endte med at begå selvmord i 1987.

Hvis dette er et menneske

Primo Levi starter sin bog med et digt, han kalder ”Hvis dette er et menneske”. Det er dette digt, der er starten på fortællingen, hvilket jeg vil vende tilbage til senere. Han deler sin bog op i 17 kapitler, hvoraf hvert kapitel indeholder og beskriver hver sin situation, tanke eller dag. Bogens historie tager sin begyndelse i ”Rejsen”, som er hans

Første kapitel. I dette kapitel beskriver han dagen og natten op til afgangen, samt hele

____________________________

2

En partisangruppe, på linie med modstands-bevægelsen Frihed og Retfærdighed.

3

Arbejdernes og Bøndernes Røde Hær. Blev dannet under den russiske borgerkrig i 1918 og blev den officielle hær i Sovjetunionen.

4

Citat om Primo Levis værk ”Hvis dette er et menneske” af litteraturstuderende Sofie Holten Hansen

Side 5

5 togrejsen. Denne passage beskriver han, med en sådan intimitet, at man bliver drevet med af jødernes fortvivlelse: ”(...)Det var en af den slags nætter som man aldrig rigtig overlever, selv om man står den igennem. Ikke én, (...) havde mod til at holde øje med hvad mennesker gør, når de ved de skal dø. Alle abstraherede fra livet (...)” (side 12, linie 4-9.) Han beskriver hvordan menneskene omkring ham, drak sig sanseløst fulde, dyrkede vild lidenskab, græd, bad – gjorde alt for at glemme den efterfølgende morgen. ”Alle abstraherede fra livet”, ignorerede deres skæbne, som var dem pålagt.

- Morgenen gryr, og man læser derefter hvordan de bliver stuvet 45 mennesker ind i en lille togvogn. Selvom jeg lå under dynen og læste denne passage, følte jeg alligevel tætheden og oplevede den klaustrofobiske følelse der må have ramt både Primo Levi og de andre mennesker i vognen.

Primo Levis fortællerteknik er så hudløs ærlig og beskrivende, at jeg flere gange måtte synke en ekstra gang, har måtte rykke uroligt på mig, simpelthen fordi – at disse oplevelser der bliver beskrevet gennem bogen, er så fantastisk beskrevet, at jeg i nogle øjeblikke har følt mig tilstedeværende.

Primo Levis gennemgår i sin bog hans udvikling i takt med dagene går. Han beskriver sine tanker på godt og ondt, samt de erfaringer han gør sig løbende gennem året han var indespærret, samt de tanker og refleksioner han har gjort sig efterfølgende. Dette betyder at historien ikke er kronologisk skrevet, hvilket han selv skriver i sit forord; ”Kapitlerne er skrevet efterhånden som de trængte sig på, ikke i logisk orden”. Han stiller kritiske spørgsmål til forskellige aspekter i bogen, hvor han diskutere og vender forskellige synspunkter, dog uden at sætte det endegyldige punktum. Han stiller mange spørgsmål, hvilket giver læseren mulighed for at reflektere og tænke sit.

På et tidspunkt i bogen beskriver han det hemmelige liv blandt fangerne. Det store marked blandt fangerne i Buna [5]. Hvordan Häftlinge [6] må handle med brødrationer, blive snydt pga. deres høje nummer og overleve i kampen for at få mad, samt tøj og drikke.

________________________

5

Buna er navnet på koncentrationslejren, omkaldt efter den store gummi fabrik, der er hovedarbejdspladsen.

6

Häftling er navnet på de laveste-rangs fanger. Heriblandt Primo Levi. Var man en Häftling med højt nummer, var man stort set dødsdømt fra starten.

Side 6

6

Hvordan fangerne stjæler og bytter, hvorefter de sælger varer videre for en lidt højere pris. Intet er ligegyldigt, alt gør en forskel. Er du häftling med højt nummer, er du stort set fortabt fra starten.

Disse fanger stiller spørgsmål, når der ingen svar findes eller gives, og sælger vare for blot en krumme brød. I denne situation stiller han læseren et direkte spørgsmål, efter at have givet en meget grundig gennemgang af handelen blandt fangerne i Buna. ”Jeg vil nu bede læseren overveje hvilken vægt man kan tillægge ord som >godt< og >ondt<,

>retfærdigt< og >uretfærdigt< (...) lade enhver afgøre med sig selv hvor mange af menneskets almindelige moralbegreber der kunne opretholdes på denne side af pigtråden.” (side 99, linie 11-17.) At stjæle fra og snyde hinanden er dagligdag og skønt at ingen af fangerne synes egoistiske og onde, så er det i denne situation menneskets overlevelses instinkt der kommer i første række. Igennem hele opholdet, erfarer de hvordan de bedst overlever, hvordan man tilegner sig lidt ekstra brød, undgår dødelige sår på fødderne, simpelthen ved tyveri eller ved at snyde sig til det. Moral og medmenneskelighed er sjælden på den forkerte side af pigtråden, og som fange anser man ikke menneskene omkring en, men ens eget behov - ens egen overlevelse. Ret- eller uretfærdighed stilles der ikke spørgsmålstegn ved, og den smule menneskelighed der er tilbage i hvert individ er stort set reduceret til 0. Om de er gode eller onde, eller om de er retfærdige eller uretfærdige, er dem ligegyldigt. Det handler om overlevelse.

Hvordan mennesket agerer når det bliver udsat for total indespærring, ude af stand til selv at være herre over liv eller død, er et af Primo Levis store spørgsmål i bogen. Hans fokus i bogen handler ikke om nazisterne og deres idealer om den ariske race. Det centrale tema i hans bog er, hvad det vil sige at være menneske. Om det er muligt at fjerne det menneskelige i et menneske, ved at spærre dem inde og frarøve dem alt. Som han skriver i sit forord, er denne bog ikke fyldt med fakta om udryddelseslejren, eller om ny viden, mennesket ikke allerede ved, og har læst sig til. Det er en psykologisk skildring af mennesket, der beskriver og omhandler visse aspekter af den menneskelige natur. Derudover er ”Hvis dette er et menneske” en erindringsbog, der uden at beskrive den kronologiske rækkefølge af året der gik, giver læseren mulighed for, at få kendskab til livet i udryddelseslejren.

Side 7

7

I bogen fortæller han på et tidspunkt om 3 forskellige fanger, hvis måde at overleve i fangenskab på, er vidt forskellige: Schepschel [7] var en af de ældste fanger, idet han havde levet i lejren i 4 år. Han havde set tusindvis af mennesker dø og var hverken robust, modig eller fej. Han gør alt for lidt ekstra mad; danser og synger foran de slovakiske arbejderes hytte, i håb om f. eks resterne af deres suppe. - Efter et tyveri i køkkenet, tøver han ikke et øjeblik med at få sin medsammensvorne dømt til piskning, i håb om at vække sympati hos barakkens blockältester [8]. Udefra set ville denne handling have vakt stor frustration og væmmelse i verden udenfor, men i Buna var dette hverdagskost. Alfred L [9], en fange Primo Levi intet personligt vidste om, valgte at gennemleve tiden i udryddelseslejren med stil. Han vaskede sin undertrøje oftere end nogen anden og trods de hårde kår, formåede han at udstråle udholdenhed og selvdisciplin.

”(...) fordi at lejren er en stor maskine, beregnet på at reducere os til dyr, må vi ikke blive til dyr. (...) for at overleve er det vigtigt at tvinge sig selv til at frelse i det mindste skelettet, hylsteret, civilisationens ydre form. (...) vi er slaver, berøvet enhver ret, udsat for alle former for ydmygelse, dømt til en næsten sikker død (...) derfor skal vi selvfølgelig vaske os (...) vi skal pudse vores sko, ikke fordi vi har fået ordre til det, men for vores egen værdigheds skyld. (...) for at holde os i live, for ikke at begynde at dø.”

(side 43, linie 3-21).

Primo Levi får disse ord fortalt af en af de andre fanger, da han selv ikke orker at vaske sig. Tyskerne tog så meget fra de fanger, at de glemte hvem de var, glemte deres hjemland, og koncentrerede sig udelukkende om deres mangler og behov.

Derfor – skriver Primo Levi – er det vigtigt at holde på det fysiske, at blive ved med at have sin værdighed, netop fordi det er én af de ting, man aldrig vil kunne frarøves.

Det er værd at lægge mærke til Primo Levis ordvalg; ”skelettet og hylsteret”, som han beteger den menneskelige krop. Der ligger en distance i udtrykkene, som jeg tænker meget præcist beskriver den distance, mennesket under sådanne forhold er nød til at tage

____________________________________

7

s. 107-108 i ”Hvis dette var et menneske”.

8

Blockkältester er blot det tyske ord for vagterne i hver barak

9

s. 108-110 i ”Hvis dette var et menneske”.

Side 8

8 i brug. Henri [10], en er civiliseret og bevidst ung mand, der har skabt sin helt egen teori om, hvordan man overlever koncentrationslejren. Han har lukket af for alle følelser, efter hans bror blev dræbt, og gør nu brug af sit kloge sind. For ham handler det om 3 ting: tyveri, medlidenhed og organisering. Han er en ung, smuk og charmerende dreng, hvilket han udnytter! Ved brug af medlidenhed, og sin charme snor han de andre fanger samt vagter om sin lillefinger, og får på den måde mad, ekstra tøj og andre varer han kan sælge videre. Han har derfor også monopol på engelske handelsvarer, og kender til alt i lejren.

Primo Levi skriver i sin bog, at han har haft et par samtaler med ham, og skønt de har været dybe, har de alligevel endt med en følelse af nederlag: ”(...)en forvirret mistanke om, at jeg på en eller anden uforklarlig måde ikke var et menneske for ham, men et instrument i hans hænder som alle andre. I dag ved jeg Henri lever (...) men jeg ønsker ikke at se ham igen.” (side 116, linie 13-20.) Enhver overlevende fange i Auschwitz, gjorde brug af forskellige overlevelsesmetoder. Lige for dem var blot, at de levede under samme vilkår. I verdenen udenfor pigtråden er man som menneske aldrig alene. Man oplever nederlag, men bliver altid hjulpet op igen, enten af ens kære eller af samfundet.

Du oplever tidspunkter hvor alting føles mørk og trist, nærmest ligegyldig. Alligevel er du i stand til at rejse dig op, lære af din erfaring, og leve videre som et måske – lykkeligt menneske. - I en koncentrationslejr er alting anderledes skriver Primo Levi: ”(...) kampen for at overleve nådesløs, thi alle er alene på frygteligste og mest desperate vis. Hvis en eller anden >Nul-Atten< vakler, har han ingen til at række sig en hjælpende hånd. (...)

hvis nogen, ved et mirakel (...) finder en ny måde til at undgå det hårdeste arbejde, (...)

skaffe ham nogle få gram ekstra brød, vil han holde sin metode hemmelig.” (side 101-102, linie 28-34 og 2-6.) Ingen hjælper hinanden, og de få der gør, er enten dumme, eller allerede dømt til døden. Miljøet i sådan en lejr er hård og nådesløs. Kan du ikke klare det, bliver du dræbt – hvis du altså ikke bliver det under alle omstændigheder.

I sidste del af bogen, fortæller Primo Levi om den sidste tid i fangenskab, og den tid de er overladt til sig selv, idet tyskerne er flygtet. Han fortæller hvordan 2 andre fanger og ham selv skaffer mad til de andre i deres barak, varmer op og hjælper de resterende med

________________________

10

s. 114-117 i ”Hvis dette er et menneske”.

Side 9

9 at overleve. Skønt kun få overlever indtil hjælpen når frem, er denne sidste krampetrækning fyldt med omsorg og medmenneskelighed, en handling de har levet uden et helt år. Måske er mennesket stærkere end som så.

”Hvis dette er et menneske” er titlen på bogen, samt titlen på det digt hvorfra bogen tager sit afsæt. Hele digtet er problemstillingen i bogen, beskrevet i en sådan grad, at man uden at tænke over det, allerede kender svaret, før du læser bogen. ”Hvis dette er et menneske” bliver der spurgt, og du hæfter dig ved den dagligdag du kender- de trykke omgivelser fulde af kærlighed og medmenneskelighed og inden du ved af det, er du fanget ind i bogens tema, budskab og egentlig handling. Digtet beskriver i 23 vers, livet i Auschwitz. Det er et spørgende digt, der giver læseren mulighed for at overveje digtets budskab, alt imens digtet rammer i en sådan grad, at spørgsmålet ”Tænk over om dette er et menneske, (...) tænk over om dette er en kvinde.” [11]

- allerede bliver besvaret i de efterfølgende vers. At starte bogen med sådan et digt, gav mig præcis den følelse af afmagt og fortvivlelse, som jeg tror Prime Levi gerne ville opnå. Det var vigtigt for ham, at fortælle sin historie på baggrund af sine oplevelser og erfaringer i Kz-helvede i en form, at enhver læser sad tilbage med en snært at den følelse, han har måtte kæmpe med det år han var fanget og i resten af sit liv. At overleve et sådan helvede, har krævet langt mere end mad, søvn og vand. Man måtte lægge sin moral og fortid bag sig, og kæmpe for sit liv, ved hjælp af alle kunstens regler.

” Jeg overantvorder jer disse ord, lad dem mejsle sig ind i jeres hjerter, hjemme såvel som ude. Når i går i seng, når i står op, gentag dem for jeres børn. Eller måtte jeres huse

falde sammen, sygdom ramme jer, og børnene vende sig fra jer.”^{12} Af Primo Levi.

______________________

11

Se digtet i ”Hvis dette er et menneske”

12

Se digtet i ”Hvis dette er et menneske”

Side 10

10

Konklusion.

I takt med at jeg læste bogen, blev jeg overrasket over, hvor langt ude et menneske kan komme, når dets personlige grænser og værdier bliver overskredet, som det gjorde under jødeforfølgelsen, 2 verdenskrig. Hvordan menneskets almene medmenneskelighed, selverkendelse og egen frie vilje sættes ud af drift. At Schepschel lader sin ven piskes, i håb om selv at blive bemærket, ligger så langt fra min menneske opfattelse, at jeg kan have svært ved at tro, at det virkelig har fundet sted. Alligevel forstår jeg nu, hvor langt ud et menneske kan komme, når jeg har fået fortalt hvad udryddelseslejrene gjorde ved dem. Primo Levi skriver på side 5, linie 13 at ”Enhver fremmed er en fjende”. Efter at have læst bogen, ved jeg at det var det begreb de levede efter og at chancen for at overleve lå i disse gyldne ord. Alligevel er jeg ikke i tvivl om, at de få mennesker der valgte en anden vej til overlevelse, vil overleve resten af deres liv. Der er for mig to former for overlevelse; Den fysiske overlevelse, og den psykiske. At overleve med sin samvittighed i behold, frem for med erindringen om en fortid, hvor at ”Enhver fremmed er en fjende” står højest, tror jeg, er et kors man skal leve med resten af livet. Primo Levi beskriver, hvor vigtigt værdighed under sådanne vilkår er og hvor vigtigt det er ikke at opgive den sidste rest stolthed. Han beskriver skelettet og hylsteret som en vigtig del, fordi det er det sidste du kan værne om. Jeg tror et menneske er psykisk levende, indtil det tidspunkt hvor, det ikke længere kan kendes ved sig selv. Når det til et punkt, hvor alt er ligegyldigt, er man død og offer for Nazisternes hånd.

Sofie Holten Hansen, en litteraturstuderende skrev følgende om ”Hvis dette er et menneske”: ”Som læser af ”Hvis dette er et menneske” bliver man bevidst om hvor skrøbeligt mennesket er. Sår på fødderne, mangel på søvn, et forkert svar, dét kan slå en

     12
ihjel.” Jeg må indrømme at min opfattelse er mennesket, er lige omvendt. I denne bog

er der ingen grænser for, hvad fangerne bliver udsat for, samtidig med hvad de formår at overleve. (Hvis du vel og mærke er parat til at gå på kompromis med egne værdier.)

Primo Levi levede et år under disse vilkår, og skønt tusinder af fanger blev dræbt i lejren, formåede de alligevel at holde sig i live i lang tid. Efter at have læst ”Hvis dette er et menneske” er det gået op for mig, at mennesket er ekstremt stærkt, hvis de har vilje og troen på, at de vil overleve. Enhver kunne, såvel som nogen gjorde, lægge sig ned, give op, nægte at arbejde, men de som blev ved og arbejdede trods sårene på deres fødder og

Side 11

11 mangel på søvn og mad, de overlevede! Sofie Holten Hansen har ret i, at de er sårbare, idet de ikke længere er herre over deres eget liv. De lever under andres kontrol og bliver dræbt ved det mindste fejltrin. Alligevel er det vigtigt for mig at adskille, hvad der var dem pålagt og hvad de selv formåede at klare. Jeg tror ikke, at ét menneske der har været fange under 2 verdenskrig nogensinde kommer over det igen. De blev behandlet som dyr og passede de ikke på var de ikke længere menneskelige, men blev forvandlet til objekter for nazisternes hånd. Primo Levi beskriver, hvor vigtigt værdighed under sådanne vilkår er og hvor vigtigt det er ikke at lade sig udrydde fuldstændig. Han beskriver skelettet og hylsteret som værende vigtig at værne om, idet det er den eneste måde, de kan opretholde en smule værdighed og derved adskille sig fra et dyr. Derfor bliver det livsvigtigt i denne kontekst at prioritere det at vaske sige over alt andet.

Jeg synes, at et menneske er et menneske, indtil det tidspunkt hvor, det ikke længere kan kendes ved sig selv. Når det til et punkt, hvor alt er ligegyldigt, er man ikke længere menneskelig.

Så – er dette et menneske? – dét er et tankevækkende og godt spørgsmål.

Litteraturliste

- ”Hvis dette var et menneske” af Primo Levi

- http://da.wikipedia.org/wiki/Primo_Levi
- http://www.litteratursiden.dk/sw36844.asp
- http://en.wikipedia.org/wiki/Primo_Levi
- http://www.inch.com/~ari/levi1.html
- http://www.themodernword.com/scriptorium/levi.html
- http://www.fmh.org.ar/revista/18/elhass.jpg